KRSGrønland Kredsretter

SS-486/2025-SER

OL-2026-KRS-00009

Appelleret
Dato
30-06-2026
Sagsemne
Den foranstaltning som domfældte blev idømt den 4. november 2019, opretholdes uændret
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 235.7px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

Eqqartuussisoqarfik Sermersooq

Udskrift af dombogen

Beslutning: afsagt af Sermersooq Kredsret den 30. juni 2026

Rettens nr. 486/2025 Politiets nr. 142391-2024

Anklagemyndigheden mod Domfældte CPR nr. (Født 1997)

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Sagens baggrund Domfældte er ved Sermersooq Kredsrets dom af 4. november 2019 idømt behandling på dansk psykiatrisk hospital eller under tilsyn deraf, således at den behandlende læge skal være bemyndiget til efter nærmere aftale med overlægen ved psykiatrisk afdeling på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk og Kriminalforsorgen i Grønland at træffe bestemmelse om udskrivning via psykiatrisk afdeling på Dronning Ingrids Hospital, samt under udskrivning tillige under tilsyn af kriminalforsorgen.

Den behandlende læge skal endvidere i samråd med kriminalforsorgen være bemyndiget til at træffe bestemmelse om genindlæggelse på hospital i Grønland eller Danmark.

Foranstaltningen er uden længstetid.

Denne foranstaltning er senest opretholdt uændret ved Sermersooq Kredsrets beslutning af 30. marts 2023.

Påstande

Anklagemyndigheden har fremsat påstand om at foranstaltningen opretholdes uændret.

Forsvareren har på vegne af Domfældte fremsat påstand om ophævelse af foranstaltning.

Sagens oplysninger

Dokumenter

- Udtalelse af 20. december 2024 fra Kriminalforsorgen, hvoraf blandt andet fremgår: "Vedrørende Domfældte, CPR nr. (Født 1997). … Fra november 2023 til februar 2024 havde Kif Nuuk ugentlig telefonisk

Std 75327

side 2

kontakt med Domfældte, hvor han boede hos sin mor, som Kif også talte med, med mellemrum. Det fungerede og Domfældte fik støtte og hjælp fra sin mor i hverdagen. Havde ikke aktiv misbrug af hash og indtog meget sjælden alkohol, uden det gav problemer. I marts 2024 fraflyttede Domfældte fra sin mors bopæl og flyttede på hinanden 2 forskellige forsorgshjem.

Først Forsorgshjem 1 i By og Forsorgshjem 2 i Ålborg, som han fraflytter den 02.04.24. KIF Nuuk mister kontakten med Domfældte i slutningen af maj 2024, hvor han nægter at oplyse hvor han opholder sig og efterfølgende bliver hans mobil inaktiv. Moren havde også mistet forbindelsen og Kif Nuuk forsøgte at få kontakt med Domfældte via nogle familie medlemmer i København, men vedkommendes mobil var også blevet inaktiv.

Kif Nuuk lavede indberetning til Anklagemyndigheden den 09.09.24. Indberetningen vedlægges som bilag til udtalelsen. Det skal ligeledes oplyses, at selve anmodning om overførsel af tilsyn til Danmark er sat i bero. Kif Nuuk har efterfølgende ikke fået gen-etableret kontakten med Domfældte og kan derfor ikke fremkomme med nyere oplysninger om hans tilstand og forhold.

Kriminalforsorgen er via KR og anklagemyndigheden blevet informeret om, at der er nye danske strafferetlige sigtelser for Husfredskrænkelse, hærværk, røveri og tyveri.

Anbefaling. Kriminalforsorgen skal på det baggrund anbefalede opretholdelse af Sermersooq kredsrets dom af 4. november 2019."

- Retspsykiatrisk lægelig udtalelse fra Det Grønlandske Sundhedsvæsen Dronning Ingrids Hospital, Psykiatrisk område af 11. august 2025, hvoraf blandt andet fremgår:

"… Konklusion Domfældte lider af paranoid skizofreni og været syg siden 2017. I 2019 har Domfældte fået dom til behandling grundet voldtægt, tyveri, vold, forstyrrelse af offentlig orden og trusler på livet. Domfældte er fraflyttet til Grønland i 2023 uden forudgående aftale med det grønlandske sundhedsvæsen eller kriminalforsorgen i Grønland.

Det har ikke været muligt at etablere et samarbejde med Kriminalforsorgen i Danmark og på trods af flere henvendelser til Region Nordjylland i Danmark er de ikke vendt tilbage med opfølgning på Domfældtes tilstand og forhold. Der er dog oplysninger om mulig ny kriminalitet og at han formentligt følger sin psykiatriske behandling, men der er findes ingen oplysninger om psykisk tilstand.

Med den aktuelle foranstaltning Domfældte blev idømt i 2019 har det grønlandske sundhedsvæsen kun bemyndiget

side 3

til at indlægge ham på grønlandsk eller dansk hospital efter aftale med grønlandsk, psykiatrisk overlæge og Kriminalforsorgen. En sådan aftale er ikke indgået. Sundhedsvæsenet har ikke bemyndigelse til at påtage sig behandlingsansvar for psykiatriske patienter i Danmark, dette er også gældende for Domfældte. Det skal således anbefales at den nuværende foranstaltning ophæves eller overdrages til danske myndigheder.”

- Supplerende udtalelse af 3. oktober 2025 fra Kriminalforsorgen, hvoraf blandt andet fremgår: ”Jeres J.nr. 2024-142391, Domfældte, CPR nr. (Født 1997)& -supplerende udtalelse tll brug for rettens vurdering af om behandlingsdom skal opretholdes. … 2.

Kriminalforsorgen i Grønland skal herefter bemærke, at vi forstår udtalelsen fra Dronnings Ingrids Hospital som først og fremmest at vedrøre, hvilke udfordringer, at det har givet, at Domfældte, der er idømt en grønlandsk behandlingsdom, er flyttet til Danmark uden aftale med psykiatrien og kriminalforsorgen i Grønland.

Udtalelsen synes særligt at vedrøre i hvor høj grad, at en grønlandsk behandlingsdom giver grundlag for indlæggelse hhv. behandling på et dansk psykiatrisk hospital, når en borger vælger at flytte til Danmark. Den del af udtalelsen har kriminalforsorgen ikke bemærkninger til, da det er udenfor for vores ressort. 3.

Udtalelsen fra Dronning Ingrids Hospital berører også muligheden for at overføre ti/synsdelen af en grønlandsk behandlingsdom til Danmark, og politiet har særskilt anmodet om supplerende oplysninger vedrøre dette i forhold til den konkrete sag.

Kriminalforsorgen i Grønland kan herefter oplyse, at der i medfør afkriminallovens § 255, kan træffes afgørelse om overførelse af tilsyn af kriminalforsorgen fra Grønland til Danmark. Det gælder også tilsyn, der fremgår af en grønlandsk behandlingsdom.

Det er Kriminalforsorgen i Danmark (Direktoratet for Kriminalforsorgen), der har kompetencen til at træffe afgørelse om overførsel af tilsynet fra Grønland til Danmark.

Kriminalforsorgen i Grønland indstillede i februar 2024 til direktoratet, at tilsynet i tilknytning til den idømte behandlingsdom skulle overføres til Danmark, da der på det tidspunkt var oplysninger om, at Domfældte ønskede at flytte permanent til Danmark, hvor han ønskede at bo hos hans mor i Hjørring.

Som det fremgår af vores udtalelse af 30. december 2024 blev det den 9. september 2024 imidlertid vurderet nødvendigt af Kriminalforsorgen i Grønland at indberette Domfældte for vilkårsovertrædelse, idet Kriminalforsorgen i Frihed i Nuuk ikke længere kunne få kontakt med Domfældte, samt i en længere periode ikke havde kendskab til hans opholdssted i

side 4

Danmark. Derudover var der oplysninger om, at Domfældte i Danmark var sigtet for en række nye forhold og i tilknytning hertil var varetægtsfængslet. I tilknytning til indberetningen for vilkårsovertrædelse og oplysningerne om varetægtsfængslingen i Danmark, blev overførslen af tilsynet til Danmark sat i bero.

Kriminalforsorgen i Grønland anmodede i tilknytning hertil politiet om at blive underrettet, såfremt Domfældte blev idømt en særforanstaltning i Danmark eller hvis grundlaget for varetægtsfængsling i Danmark ophørte. Grønlands Politi har den 2. oktober 2025 på forespørgsel oplyst, at der endnu ikke er fulgt op på indberetningen for vilkårsovertrædelse af 9. september 2024.

Det er endvidere oplyst, at der i Danmark (Nordjyllands Politi) er berammet en sag i januar 2026 for de forhold, at han i 2024 blev sigtet for. Det er oplyst, at der forventes at blive nedlagt påstand om en ny behandlingsdom. Det er tilknytning hertil oplyst, at Nordjyllands Politi ikke vil nedlægge påstand om, at den grønlandske behandlingsdom skal ophæves. 4.

Det er fortsat Kriminalforsorgen i Grønlands vurdering, at behandlingsdommen bør opretholdes. Ud fra de tilstedeværende oplysninger, så har Domfældte fortsat behov for behandling (herunder eventuel indlæggelse) og støtte for at minimere risikoen for at begå ny kriminalitet.

Det forhold, at han eventuelt idømmes en ny behandlingsdom i Danmark ændrer ikke på vores vurdering i forhold til nødvendigheden af opretholdelsen af den grønlandske behandlingsdom.”

- Retspsykiatrisk lægelig udtalelse af 6. oktober 2025 fra Det Grønlandske Sundhedsvæsen, Psykiatrisk område, hvoraf blandt andet fremgår: ”… Konklusion … Denne vurdering fastholdes, på trods af at Kriminalforsorgen anbefaler opretholdelse af foranstaltning.”

- Udtalelse af 27. oktober 2025 fra PS Retspsykiatri Ambulatorier, hvoraf blandt andet fremgår: ”… Det lykkedes ikke at kontakte patienten hverken pr. brev eller telefon. Han har formentligt skiftet telefonnummer. Ambulatoriet har fået oplysninger om, at patienten opholder sig hos sin far i Grønland, men vi er hverken bekendt med telefonnummer eller opholdsadresse.

Da patienten formentligt opholder sig i Grønland, er han afsluttet i vores ambulatorium. Han kan med fordel tilknyttes psykiatrien i Grønland. Såfremt han flytter til Danmark på et længere ophold end blot ferieophold, kan han genhenvises. Vedr. spørgsmålet om opretholdelse/ændring/eller ophævelse af nuværende

side 5

foranstaltning anbefales det, at den idømte foranstaltning fortsat opretholdes i uændret form. Domfældte er formentligt i misbrug af alkohol og muligvis hash. Det er usikkert, hvorvidt han indtager antipsykotisk medicin, hvorfor det vurderes, at risikoen for recidiv i kriminalitet er ikke ubetydelig.”

- Udtalelse fra Retslægerådet af 16. februar 2026, hvoraf blandt andet fremgår: ” … Med forbehold for mangel på opdateret klinisk undersøgelse og vurdering af Domfældtes forhold og tilstand, skal Retslægerådet efter en lægelig vurdering anbefale, at den aktuelle foranstaltning opretholdes.”

- Udskrift af dombogen af 21 januar 2026 fra Retten i Aalborg, hvoraf blandt andet fremgår, at Domfældte for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om forsøg på grov vold, groft hærværk, vold i gentagelsestilfælde, hærværk, og vold eller trusler om vold mod nogen hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, samt overtrædelse af ordensbekendtgørelses bestemmelser om forstyrrelse af offentlig orden, blandt andet var blevet idømt til at undergive sig behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse.

Der fastsættes ingen længstetid for foranstaltningen.

Rettens begrundelse

og afgørelse Sagen angår om den foranstaltning, som Domfældte blev idømt ved Sermersooq Kredsret den 4. november 2019, som senest blevet opretholdt uændret ved Sermersooq Kredsrets beslutning af 30. marts 2023, skal opretholdes ellers ophæves, jf. kriminallovens § 159, stk. 2.

Ved afgørelsen skal der tages hensyn til reglerne i kriminallovens § 156 og § 157. Valget af foranstaltning beror på en afvejning af sikkerheds- og behandlingshensyn.

I vurderingen indgår også proportionalitetshensyn. Den foranstaltning, der kommer på tale, må således ikke være mere indgribende, end formålet tilsiger.

I vurderingen af spørgsmålet om foranstaltningsændring indgår blandt andet hvilken tidsbestemt foranstaltning, der ville blive idømt for det pågældende forhold. Ved denne vurdering skal der også tages hensyn til kriminalitetens art og grovhed sammenholdt med den lægelige vurdering af risikoen for recidiv.

side 6

Retten lægger udtalelser fra Kriminalforsorgen, Det Grønlandske Sundhedsvæsen psykiatrisk område, PS Retspsykiatrisk Ambulatorier og Retslægerådet til grund, idet Domfældte lider af paranoid skizofreni.

Domfældte flyttede til Danmark i 2023 uden forudgående aftale med Det Grønlandske Sundhedsvæsen og Kriminalforsorgen, og selvom Kriminalforsorgen havde haft kontakt med Domfældte, mistede Kriminalforsorgen kontakten til Domfældte i slutningen af maj 2024.

Domfældte nægtede at oplyse sit opholdssted, ligesom hans mobil blev inaktiv, hvorfor Kriminalforsorgen i en periode ikke kunne komme med nyere oplysninger om hans tilstand og forhold, hvilket også medførte at Kriminalforsorgen foretog indberetning om Domfældtes vilkårsovertrædelse til anklagemyndigheden.

Kriminalforsorgen i Grønland indstillede i februar 2024 tilsynet i tilknytning til den idømte foranstaltningsdom til direktoratet, således foranstaltningen kunne overføres til Danmark, da Domfældte på dette tidspunkt havde et ønske om at flytte permanent til Danmark, dog var dette også blevet sat i bero på baggrund af oplysninger om, at Domfældte var blevet sigtet for en række nye forhold, som medførte at han blev varetægtsfængslet.

Domfældte blev den 21. januar 2026 ved Retten i Aalborg idømt til at undergive sig behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse.

Der fastsættes ingen længstetid for foranstaltningen for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om forsøg på grov vold, groft hærværk, vold i gentagelsestilfælde, hærværk, og vold eller trusler om vold mod nogen hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, samt overtrædelse af ordensbekendtgørelses bestemmelser om forstyrrelse af offentlig orden.

Psykiatrien fik oplysninger om, at Domfældte formentlig opholdt sig i Grønland, hvorfor han blev afsluttet i ambulatoriet, og såfremt Domfældte flytter tilbage til Danmark, kunne han genhenvises. På baggrund af Domfældtes forhold og tilstand, anbefales det at foranstaltningen opretholdes uændret.

På denne baggrund er der uanset karakteren af den kriminalitet, der har givet grundlag for foranstaltningen, og foranstaltningens varighed ikke grundlag for at ophæve den idømte foranstaltning.

Efter retsplejelovens § 480, stk. 1 betaler statskassen sagens omkostninger.

Thi bestemmes

: Den foranstaltning, Som Domfældte blev idømt ved Sermersooq Kredsret den 4. november 2019, opretholdes uændret.

Statskassen skal betale sagens omkostninger.

Dommer Dommer

side 7

Den foranstaltning som domfældte blev idømt den 4. november 2019, opretholdes uændret
Straffesag · 1. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/10923