KRS — Grønland Kredsretter
SS-565/2025-SER
OL-2026-KRS-00005
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 106.3px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
Beslutning:
afsagt af Sermersooq Kredsret den 10. februar 2026
Rettens nr. 565/2025 Politiets nr. 55pm-10171-00012-20
Anklagemyndigheden mod Domfældte CPR nr. (Født 1969)
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Sagens baggrund Domfældte er ved Grønlands Landsrets dom af 19. november 2002 dømt til anbringelse på ubestemt tid i psykiatrisk ledet anstalt under Kriminalforsorgen i Danmark.
Dommen er senest ved Grønlands Landsrets beslutning af 26. februar 2024 opretholdt uændret.
Påstande
Anklagemyndigheden har fremsat påstand om foranstaltningen opretholdes uændret.
Domfældte har fremsat påstand om prøveløsladelse.
Sagens oplysninger
Forklaringer Der er under sagen afgivet forklaringer af Domfældte.
Domfældte, har afgivet forklaring den 10. februar 2026. Forklaringen er refereret i retsbogen således: "Domfældte forklarede på dansk blandt andet, da han blev undveget Hvidovre udslusningsfængsel, hvortil han svarede, at han ved hvad der skete for ham, han fik af et eller mærkelig grund gik han blackout, og kom til ham sig dagen efter. Han ved ikke om der var nogen der havde kommet noget i hans kaffe. Om fredag på pension, han kom til ham selv om lørdag morgen, men ved ikke hvad der var sket. Han viste god at han ville komme tilbage til Herstedvester, selvom han ikke har begået ny kriminalitet.
Domfældte forklarede at, urinprøverne viser at han har ren linje.
Domfældte forklarede at, da han kom tilbage, var urinprøverne negative.
Domfældte forklarede at, han ved ikke hvad han skal sige om Herstedvester, han har det fint. Han forstiller sig at, når han prøveløslades, vil han have sin egen lejlighed. Han sidder stadigvæk inde på grund af små fejl, men ikke for personfarlige kriminalitet. Forsvarer
Domfældte forklarede at, han aldrig har oplevet blackout før, han kunne ikke huske da han forlod stedet. Han kontaktede selv politiet, for at sige hvor
Domfældte forklarede at, efter han er komme tilbage, har der ikke været nogen der har taget kontakt til ham.
Domfældte forklarede at, han er ikke under en forløb nu, men han går i skole nu.
Domfældte forklarede at, han har været skrevet op til en lejlighed i mange år. Han er skrevet op til mange, han regner med at få kontanthjælp. Han er mental klar til at prøveløslades. Han har været igennem udslusningsforløbet, hvor han er klar til at være udstationeret. Det har været dejligt for ham.
Domfældte forklarede at, han er ude af medicin, hvor han fik at vide at han fik den forkerte medicin. Han bad om en udredning, da han har fået angst, men har ikke hørt noget fra nogen."
Dokumenter Udtalelse fra Kriminalforsorgen Øst, af den 21. marts 2025. "Vedr. Domfældte (Initialer), CPR nr. (Født 1969) Anklagemyndigheden i Grønland har den 18.februar 2025 rykket for svar på deres anmodning om en udtalelse vedr. Domfældtes tilstand og forhold til brug for foranstaltningsændringssag.
Herstedvester Fængsel har sidst udtalt sig om spørgsmålet i juli 2021.
Domfældte er dømt for under udgang fra Anstalten for Domfældte i Nuuk at have taget voldsomt halsgreb på en kvinde og truet med at slå hende ihjel. Ved samme lejlighed, eller umiddelbart derefter sparkede han to politibetjente i hovedet. Måneden efter overfaldt han vagtmesteren i anstalten og truede med at slå ham ihjel.
Domfældte er tidligere dømt for manddrab, vold og trusler.
Domfældte har afsonet i Herstedvester Fængsel siden 2002, fraset 2 prøveløsladelser i henholdsvis 2012 og 2018.
Domfældte er to gange blevet prøveløsladt ved retskendelse i Grønland. Retten har i begge tilfælde bestemt, at han indledningsvist skulle tage ophold på en af Kriminalforsorgens pensioner.
Begge gange er Domfældte blevet bestemt genindsat pga. misbrugsrelaterede vilkårsovertrædelser. Senest er Domfældte genindsat her i fængslet den 2. januar 2019.
Socialt Domfældte er født i Aalborg og voksede de første år op i København og sidenhen i Grønland. Domfældtes forældre blev skilt, da han var 2 år. Domfældte er primært vokset op hos sin far og stedmor. Domfældte har flere halvbrødre og halvsøstre, som han ikke har nogen eller kun sporadisk kontakt med. Domfældte har gennem årene beskrevet forholdet til sine forældre, stedmor og halvsøskende som noget anstrengt.
Domfældte har gennem en periode i Grønland forsørget sig med ufaglært arbejde på en Arbejdsplads, som Stilling og han har været i lærer som Uddannelse, hvilket han ikke fuldførte. Domfældte har haft lange perioder med ledighed.
Psykisk Domfældte fremstår generelt i en stabil psykisk tilstand. Med tanke på, at han har indgået i et længere samtaleforløb med misbrugsbehandler, og at der aktuelt ikke findes at være ydre stressorer af betydning, vurderes risikoen for misbrug af udgang som ringe.
Domfældte impulskontrol med hensyn til indtag af alkohol forbliver fortsat afgørende for en vellykket udslusning, og total afholdenhed med hensyn til alkohol må derfor uændret vurderes som væsentlig og afgørende for at nedsætte risikoen for recidiv til personfarlig kriminalitet.
Den overordnede psykiatriske/psykologiske vurdering er, at Domfældte qua sin personlighedsmæssige egenart og misbrugsproblematik har brug for vedvarende tætte rammer for at stabilisere ham i tilstrækkelig grad, således at han afholdes fra misbrug. Han har dertil en spinkelt netværk og har brug for pædagogiske tiltag med beskæftigelse, støtte og struktur, som kan fastholde ham i en stabil hverdag og dermed i at være vilkårsoverholdende.
Somatisk: Domfældte er kendt med vedvarende smerteproblematik i bevægeapparatet af mild til moderat grad, herunder ryggen, men klarer sig med almindelig smertestillende medicin efter behov. Har tidligere haft ekstrasystoler (ekstra hjertslag), som man har be- handlet med propanolol (beta blokker), men som han ikke tager længere og er tilsyneladende symptomfri aktuelt. Bliver jævnligt tjekket med EKG.
Ingen andre behandlingskrævende kroniske somatiske lidelser.
Medicin Antabus 200mg x 2 ugentligt paracetamol 1g PN max x 4 phenergan 25mg PN max x 1 Treo 500+50mg 1-2 tabl. PN max x 2 ibumetin 400mg max x 3
Aktuelle forhold Domfældte har været placeret på kontraktafdelingen siden d. 07.03.2023. Han var placeret i den personalefri afdeling fra den 21.03.2022 – 18.01.2023, men grundet vilkårsovertrædelser på udgang blev han sat på en almindelig fællesskabsafdeling og derefter på kontraktafdelingen.
Domfældte er beskæftiget på Virksomhed, og har han været det siden den 12.06.2023. Han er glad for sin beskæftigelse.
Domfældte afvikler uledsagede udgange til sin tidligere besøgsven fra Røde Kors og hendes mand samt enkelte udgange til sin far. Udgangene er forløbet problemfrit.
Domfældte har ikke modtaget besøg i 2024. Han benytter sporadisk de gratis opkald til Grønland. Domfældte taler i telefonen ca. en gang om måneden, og han har sporadisk kontakt til sine søskende.
Misbrug Domfældte har haft et mangeårigt misbrug af alkohol og hash og opfylder kriterierne for en afhængighedsdiagnose. Misbrug af især alkohol har været medvirkende til den kriminalitet, han har begået.
Domfældte har tidligere ad flere omgange deltaget i og gennemført fængslets individuelle manualbaserede misbrugsbehandling. Dette til trods har han i det meste af sit afsoningsforløb haft misbrug af hash, og han haft meget svært ved at holde sig fri af misbrug. Der har også tidligere været alkoholindtag under udgang og i prøveløsladelsesperioden trods dosering med Antabus.
Domfældte har tidligere deltaget i AA-møder i Albertslund.
I perioden 11. marts 2019 til den 22. november 2019 gennemførte Domfældte misbrugsbehandling i døgnregi. Domfældte har aflagt rene urinprøver siden genindsættelsen i 2019 og frem til, at han i januar 2023 aflagde en positiv urinprøve for hash.
Domfældte udtrykker nu forståelse for, at der vil være tale om livslang afholdenhed. Han vil have behov for fortsat og regelmæssig støtte til at fastholde denne erkendelse, men man kan nu, i modsætning til tidligere have en mere konstruktiv dialog med ham om dette.
Misbrugsbehandler vurderer, at Domfældte profiterer af behandlingen, og arbejder godt og intenst med at skabe sig et bedre fundament til at kan holde sig fri af rusmidler.
Afgørelse i forbindelse med årlig sagsbehandling i januar 2025: Direktoratet har behandlet sagen og bestemt, at Domfældte meddeles tilladelse til at afvikle regelmæssig weekendudgang i henhold til afgørelse af 24. maj 2024.
Endvidere, at Domfældte meddeles tilladelse til udstationering til en af Kriminalforsorgens Udslusningsfængsler i sommeren 2025, når han har afviklet uledsaget udgang i et år. Herstedvester Fængsel tildeles kompetencen i medfør af udgangsbekendtgørelsens § 31 i forhold til forberedelse af udstationering til udslusningsfængsel.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at der er planlagt forbesøg på Pensionen Lysholmgård fredag den 14. marts 2025 med henblik på udstationering i sommeren 2025.
Slutteligt har Direktoratet for Kriminalforsorgen bestemt, at der ikke skal ske ændringer i den idømte foranstaltning, hverken i form af prøveløsladelse eller endelig løsladelse.
Supplerende til ovenstående kan Herstedvester Fængsel ikke på nuværende tidspunkt anbefale ændringer i den idømte foranstaltning, idet Domfældte fortsat opholder sig i lukket fængsel og trods gentagne forsøg ikke har været igennem et vellykket udslusningsforløb."
Udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen af den 24. marts 2025. "Vedrørende Domfældte, CPR nr. (Født 1969), jeres j.nr. 55pm-10171-00012-20 Anklagemyndigheden i Grønland har i brev af 17. december 2024 anmodet om en udtalelse vedrørende Domfældte i en sag om foranstaltningsændring. Direktoratet for Kriminalforsorgen fremsender herved Kriminalforsorgen Øst, Herstedvester Fængsels, udtalelse af 21. marts 2025.
Det fremgår af Herstedvester Fængsels udtalelse, at man ikke på nuværende tidspunkt kan anbefale ændringer i den idømte foranstaltning. Der er herved henvist til, at forvaringsanbragte fortsat opholder sig i lukket fængsel, og trods gentagne forsøg ikke har været igennem et vellykket udslusningsforløb.
Der er ikke noget der konkret taler for at fravige det normale udgangs- og udslusningsforløb, som ses nedenfor.
Ved vurderingen af, om en foranstaltning bør opretholdes skal der foretages en samlet vurdering af de faktorer, som har betydning for indsattes farlighed/risikovurdering. I sager om prøveudskrivning gælder, at en foranstaltning ikke opretholdes længere tid og videre omfang end nødvendigt, hvilket med Højesterets ord be- tyder, at der skal være ”et sikkert grundlag for at antage, at han ikke længere frembyder nærliggende fare for retssikkerheden” eller at ”frihedsberøvelsen ikke har varet uforholdsmæssigt længe” , jfr. U.1980.877H. Der er således tale om dels en behandlingsmæssig, dels en straffuldbyrdelsesretlig vurdering.
Om praksis for hvornår kriminalforsorgen kan anbefale, at der kan ske ændringer i den idømte foranstaltning i form af prøveudskrivning, kan det oplyses, at den forvarede skal have været igennem et længerevarende problemfrit udslusningsforløb,
så der er et sikkert grundlag for at vurdere den dømtes farlighed, inden en prøveudskrivning finder sted.
Et udgangsforløb for en forvaringsdømt består af en ”trappe” med forskellige grader af udgang, hvor den forvaringsdømte gradvis prøves af. Et typisk udgangsforløb for en forvaringsdømt begynder med et antal enkeltstående ledsagede udgange over et par år og dernæst overgang til regelmæssige ledsagede udgange over et par år.
Herefter vil den forvaringsdømte typisk kunne overgå til uledsagede udgange uden overnatning og dernæst uledsagede udgange med først én og efterfølgende to overnatninger. Det er en forudsætning for udgangsforløbet, at de hidtil afviklede udgange er gået godt, og at den forvaringsdømtes afsoning er problemfri.
Når den forvaringsdømte har afviklet regelmæssig uledsaget udgang i en periode på typisk 1 år, kan der ske udstationering til udslusningsfængsel i typisk to år. Her- efter vil den forvaringsdømte kunne udstationeres til egen bolig typisk i 1 år, inden der indledes en sag om prøveudskrivning fra forvaring.
Direktoratet kan i det hele henholde sig til udtalelsen fra Herstedvester Fængsel."
E-mail fra Kriminalforsorgen til anklagemyndigheden, af den 23. september 2025."Til rette vedkommende Vedr. Domfældte, CPR nr. (Født 1969) Nedenfor fremsendes den orientering, der er sendt til relevante personer i direktoratet vedr. Domfældte, som er undveget i lørdags.
Som opfølgning på l-SIK af 6. september 2025 om en forvaringsdømte undvigelse fra udslusningsfængsel, skal KKL hermed orientere nærmere om den pågældende.
Der er tale om en 56-årig grønlandsk forvaringsdømt, der blev frihedsberøvet i maj 2001, og idømt forvaring i november 2002 for under en udgang fra Nuuk, at have taget halsgreb på en kvinde og truet med at slå hende ihjel, samt at sparke to politibetjente i hovedet og for at have overfaldet en vagtmester. Han er tidligere dømt for manddrab, vold og trusler i Grønland.
Han blev indsat i Herstedvester Fængsel i december 2002, i november 2012 blev han prøveløsladt til Pension 1, i august 2013 blev han genindsat i Herstedvester Fængsel pga. vilkårsovertrædelse, i marts 2018 blev han prøveløsladt til Pension 2 og i januar 2019 blev han genindsat i Herstedvester Fængsel også pga. en vilkårsovertrædelse.
Han blev udstationeret til Hvidovre Udslusningsfængsel den 26. juni 2025 på fængselsvilkår med tilladelse til at besøge sin far og en veninde, ligesom han har kunnet handle 90 minutter dagligt. Den 4. september 2025 afviklede han uledsaget udgang til lægen uden problemer.
Den 5. september 2025 fik han en skriftlig advarsel fra udslusningsfængslet, idet han ikke fremmødte til det obligatoriske beboermøde den 4. september 2025, og fik indskærpet, at han skulle overholde vilkårene for udstationeringen. Den 6. september forlod han udslusningsfængslet uden at give besked til personalet, og han blev efterfølgende efterlyst af politiet.
KKL har været i kontakt med Herstedvester Fængsel, der har oplyst, at de ikke er bekendt med at indsattes adfærd skulle have ændret sig den senere tid. Når han bliver anholdt eller af egen vilje dukker op, er det forventeligt, at han vil blive tilbageført til Herstedvester Fængsel. KKL har hørt KSI som har oplyst, at de ikke er gået nærmere ind i sagen og ikke umiddelbart har bemærkninger til ovenstående."
Af misbrugsnotat udskrevet den 1. august 2025, fremgår følgende: "udskrivningsnotat vedr. misbrugsbehandling
oprettede d. 4. jun 2025 Sidst redigeret d. 4. juni 2025
Klientens fulde navn: Domfældte Klientens CPR nr. (Født 1969)
Ansvarlig Behandlingsleverandør: Novavi
Klienten har deltaget i: Ambulant Misbrugsbehandling.
Klienten statede behandling d. 09.02.2023
Klienten afsluttede behandlingen d. 04.06.2025
Klienten har i forløbet deltaget i Ambulant
Klientens fremmøde har været Stabil.
Klientens deltagelse har været præget af en: Domfældte er altid venlig og høflig, har har en god omgang tone og har været meget motiveret for at have disse samtaler. Og får alt det hjælp han kan for at blive klogere på sine egne mønstre. Behandling gennemført.
Klientens ressorcer og udvikling: Domfældte har udviklet sig positivt og konstruktivt under hele forløbet. Han har fået bedre og mere konstruktive strategier i sit følelsesliv. Domfældte er blevet
markandet bedre til at mærke og forstå sig selv samt bruge personalet til at spare med. Han overflyttes til udslusning fængsel.
Behandlingsplan/fokuspunkter i behandlingen: Arbejdspunkter har været Misbrug og det funktion. Følelser og forståelse af dem. Tilbagefalds forebyggelse. Relationer og netværk. Nye færdigheder. Mønstrings stratigier.
Klientens fremtidige ønsker:
Behandlers navn: Person"
Rettens begrundelse
og afgørelse Retten har lagt vægt på de fremlagte erklæringer fra Kriminalforsorgen Øst og Direktoratet for Kriminalforsorgen, der begge anbefaler opretholdelse af foranstaltningen.
Retten bemærker at, Domfældte har udviklet sig positivt under misbrugsbehandling, hvilket også fremgår af sagens oplysninger.
Retten bemærker endvidere at, Domfældte under afvikling af udslusningsforløbet, ikke har overholdt vilkårerne mere end en gang i september 2025, hvilket medførte at han blev ført tilbage til Herstedvester. Retten bemærker samtidig, at en prøveløsladelse i denne type sager, forudsætter et udslusningsforløb der forløber uproblematisk.
På baggrund af sagens oplysninger finder retten, at den ved Grønlands Landsrets idømte foranstaltning af den 19. november 2002, og senest opretholdt ved beslutning afsagt af Grønlands Landsret den 26. februar 2024 opretholdes uændret, jf. kriminallovens § 159, stk. 2.
Efter retsplejelovens § 480, stk. 1 betaler statskassen sagens omkostninger.
Thi bestemmes
: Den foranstaltning som Domfældte blev idømt ved Grønlands Landsrets dom af den 19. november 2002, til anbringelse på ubestemt tid i en psykiatrisk ledet anstalt under Kriminalforsorgen i Danmark opretholdes uændret.
Statskassen skal betale sagens omkostninger.
Kredsdommer Kredsdommer
