BS-11922/2023-OLR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 183.7px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

ØSTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 2. januar 2025

Sag BS-11922/2023-OLR (3. afdeling)

Appellant, tidligere Sagsøger (advokat Lars Merrild Hareskov)

mod

Revisornævnet (advokat Paw Bladt Fruerlund)

Retten i Roskilde har den 3. februar 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS-18337/2021-ROS).

Landsdommerne Morten Christensen, Jakob Friis Nolsø og Marie Sejthen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellant, tidligere Sagsøger, har for landsretten nedlagt endelig principal påstand om ophævelse af Revisornævnets kendelse i sag nr. 70/2020, subsidiært at den pålagte bøde på 100.000 kr. ændres til en advarsel, mere subsidiært at bøden nedsættes til et af retten fastsat beløb, og mest subsidiært at sagen hjemvises til Revisornævnet.

Indstævnte, Revisornævnet, har påstået frifindelse over for Appellants, tidligere Sagsøger påstand om ophævelse af Revisornævnets kendelse og i øvrigt stadfæstelse.

Forklaringer Appellant, tidligere Sagsøger og Vidne 1 har afgivet supplerende forklaring. Vidne 2 har endvidere afgivet forklaring.

2

Appellant, tidligere Sagsøger har forklaret blandt andet, at Vidne 1 ved en fejl ikke blev afmeldt som bestyrelsesformand for Virksomhed ApS 1 og derfor den 14. juni 2017 underskrev ledelsespåtegningen i selskabets årsrapport for regnskabsåret 2016. De var ikke opmærksomme på den formelle registrering af Vidne 1 som bestyrelsesformand i selskabet, da der var mange andre ting at tage sig af.

Årsregnskabet var blevet udarbejdet lidt sent, og de havde over-skredet fristen med 14 dage. De overvejede, om de skulle afholde generalfor-samling og træffe bestemmelse om afregistrering af Vidne 1 som bestyrelsesformand, eller om de skulle få Vidne 1 til at underskrive årsrapporten. De havde denne drøftelse på hans revisorkontor. De besluttede at få Vidne 1 til at underskrive årsrapporten, da de var i tidsnød.

Vidne 1 havde ingen kontakt med hverken Virksomhed ApS 1 el-ler Vidne 2 efter december 2016. De burde have afregistreret Vidne 1 på det tidspunkt, hvor han reelt var fratrådt.

I forbindelse med udarbejdelsen af Virksomhed ApS 1's årsrapport for regn-skabsåret 2017 blev en af hans medarbejdere opmærksom på, at Vidne 1 fortsat var registret som bestyrelsesformand for selskabet. Han bad sin medarbejder om at sørge for, at Vidne 1 blev afregistreret som bestyrelsesformand. Medarbejderen sendte en mail herom til Vidne 2, som imidlertid ikke interesserede sig for det. Afregistreringen skulle være sket med virkning fra Vidne 1 fratrædelse i slutningen af 2016, men det var medarbejderen desværre ikke opmærksom på.

Der har aldrig været afholdt bestyrelsesmøder i Virksomhed ApS 1, og der forefindes derfor heller ingen bestyrelsesmødeprotokollater. Al aktivitet foregik i Virksomhed A/S 2, som stort set var Virksomhed ApS 1's eneste aktiv. Der var kun aktivitet i Virksomhed ApS 1 én gang om året, og det var i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Hverken Vidne 1 eller Vidne 2 har været involveret i regnskabsaflæggelsen.

Når han foretog revision af Virksomhed ApS 1's årsrapporter, kiggede han på selskabets kapitalandele i Virksomhed A/S 2, og det var det eneste tal af betydning for revisionen. Han undersøgte også, om der var mellemregninger med ejerne, men det var ikke tilfældet. Der var ingen gæld i Virksomhed ApS 1.

Han stiftede oprindelig Virksomhed ApS 2 med henblik på erhvervelse af nogle byggegrunde. Byggegrundene var afhændet, da selskabet erhvervede aktier i Virksomhed A/S 1. Da Vidne 1 via Virksomhed ApS 5 købte sig ind i Virksomhed ApS 2, havde Virksomhed ApS 2 ejet aktierne i Virksomhed A/S 1 i nogle år. Den eneste aktivitet i Virksomhed ApS 2 var ejerskabet af aktierne i Virksomhed A/S 1. Han solgte reelt 60 procent af

3

sine aktier i Virksomhed A/S 1 til Vidne 1. Han kunne ikke sælge aktier-ne direkte til Vidne 1, da der var en stram aktionæroverenskomst i Virksomhed A/S 1. Man kunne i stedet havde foretaget en spaltning, men det ville have været kompliceret og ressourcekrævende, og det er muligt, at også spalt-ning ville have været i strid med aktionæroverenskomsten i Virksomhed A/S 1.

Gælden i Virksomhed ApS 2 er fordelt forholdsmæssigt mellem ham og Vidne 1, og gælden var stiftet med henblik på fi-nansiering af købet af aktierne i Virksomhed A/S 1. Det var deres fælles håb, at ak-tierne ville stige i værdi, og de var enige om at lade aktierne stå i så lang tid, som de gjorde.

Han og Vidne 1 havde en fælles investering i 0,9 procent af aktierne i Virksomhed A/S 1, og det var ikke en ejerandel, som gav dem bestemmende indflydelse. Der var tale om en så passiv og ubetydelig investe-ring, at det ikke gav ham anledning til bekymring i relation til revisionen af års-rapporterne i Virksomhed ApS 1. En velinformeret tredjemand ville næppe kunne nå frem til, at der reelt var et problem.

Vidne 1 har forklaret blandt andet, at han har været ansat som kon-sulent i Virksomhed A/S 2. Han husker ikke datoen for sin ansættelse, men han blev ansat i forbindelse med selskabets stiftelse. Hans ansættelsesforhold op-hørte den 31. december 2016, da selskabets økonomi var dårlig. Han fik et til-bud om at gå ned i løn eller betragte sig som opsagt, og han ønskede ikke at gå ned i løn.

Han har været bestyrelsesformand for Virksomhed ApS 1. Han tror, at selska-bet allerede var stiftet, og at man bare byttede nogle personer ud. Der blev ikke afholdt bestyrelsesmøder i Virksomhed ApS 1, og han havde ingen reel ledel-sesfunktion i selskabet. Vidne 2 udgjorde den reelle ledelse og var også den reelle ejer.

Vidnet havde en meget begrænset rolle i aflæggelsen af årsrapport, da Virksomhed ApS 1's eneste aktivitet var at eje aktier i Virksomhed A/S 2. Hans eneste ledelsesfunktion i Virksomhed ApS 1 var at underskri-ve selskabets årsrapport. Årsrapporterne for Virksomhed ApS 1 og Virksomhed A/S 2 blev underskrevet samtidig.

Virksomhed A/S 1 har udviklet et produkt, som kan opdage sygdomme på bag-grund af analyse af blod. Han syntes, at det var en spændende investeringscase, og det var også planen, at Virksomhed A/S 1 skulle børsnoteres. Hans eneste mulig-hed for at købe en andel af selskabet var ved at købe en ejerandel af Appellants, tidligere Sagsøger selskab, Virksomhed ApS 2.

Han husker ikke baggrunden for, at han skulle eje 60 procent af anparterne i Virksomhed ApS 2, mens Appellant, tidligere Sagsøger skulle beholde 40 procent. Han og Appellant, tidligere Sagsøger havde ikke andre fælles investeringer, og de skulle ikke drive noget sammen.

4

Vidne 2 har forklaret blandt andet, at han også i 2016-2018 var eneejer af Virksomhed ApS 1. Han havde forud herfor stiftet Virksomhed A/S 2, der var ledet af en bestyrelse, som Vidne 1 ikke var en del af. Han husker ikke, hvorfor Vidne 1 blev formand for bestyrelsen i Virksomhed ApS 1. Der blev ikke afholdt bestyrelsesmøder i Virksomhed ApS 1. Vidne 1 fratrådte sin stilling i Virksomhed A/S 2 i 2016.

Vidnet havde bedt ham om at gå ned i løn, hvilket Vidne 1 ikke havde øn-sket. Han blev derfor opsagt. Vidnet gjorde ikke noget for at få Vidne 1 afregistreret som bestyrelsesformand i Virksomhed ApS 1. Det tænk-te han ikke over. Vidne 1 foretog sig ikke noget som bestyrelses-formand i selskabet. Der var alene tale om en formel registrering. Han ved ikke, hvorfor Virksomhed ApS 1 blev etableret med en bestyrelse.

Han var ikke sær-lig god til den del af forretningen. Han vil tro, at selskabets revisor, Appellant, tidligere Sagsøger, var involveret i, at der skulle være en bestyrelse, men han husker det ikke.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Appellant, tidligere Sagsøger har til støtte for sin nye principale påstand om ophævelse af Revisor-nævnets kendelse yderligere anført navnlig, at Vidne 1 ikke burde have været registreret som bestyrelsesformand i Virksomhed ApS 1 efter det tidspunkt, hvor han fratrådte sin stilling i Virksomhed A/S 2. Vidne 1 har endvidere aldrig handlet som bestyrelsesformand.

Hertil kom-mer, at den forretningsmæssige forbindelse, han har haft med Vidne 1, har været af en sådan karakter og så ubetydeligt omfang, at det ikke har udgjort en trussel mod hans uafhængighed, som det måtte tage sig ud for en velinformeret tredjemand. Der foreligger derfor ikke nogen overtrædelse af revisorlovens § 24 eller bestemmelser i uafhængighedsbekendtgørelsen.

Derudover har Appellant, tidligere Sagsøger anført navnlig, at Revisornævnet i foråret 2022 har ændret praksis ved for første gang at anvende proportionalitetskriterierne i re-visornævnsbekendtgørelsens § 16 til at fastsætte en bøde på under 100.000 kr. Det har ikke betydning for vurderingen i sagen, at Revisornævnet senere har ændret praksis.

Idet byretten har lagt de samme faktiske omstændigheder til grund som i Revisornævnets kendelse af 12. april 2021, herunder at Vidne 1 var bestyrelsesformand i perioden fra den 26. august 2008 til den 28. juni 2018, har byretten således ikke inddraget alle relevante forhold, og de fakti-ske omstændigheder, der er lagt til grund for byrettens dom, beror på en fejl og er ufuldstændige.

Revisornævnet har til støtte for påstanden om frifindelse over for Appellants, tidligere Sagsøger nye principale påstand anført navnlig, at en velinformeret tredjemand ville kende til registreringen af Vidne 1 som bestyrelsesformand i Virksomhed ApS 1, men ikke at Vidne 1 selv mente, at han ikke var be-

5

styrelsesformand efter det tidspunkt, hvor han fratrådte sin stilling i Virksomhed A/S 2. Den forretningsmæssige forbindelse mellem Vidne 1 og Appellant, tidligere Sagsøger var hverken lille eller ubetydelig og ville hos en velinformeret tredje-mand være blevet set som en trussel, som kunne vække tvivl om Appellants, tidligere Sagsøger uafhængighed.

Derudover har Revisornævnet anført navnlig, at byretten i overensstemmelse med Revisornævnets kendelse af 12. april 2021 ikke har tillagt oplysningen om, at Vidne 1 ifølge ham selv fratrådte som bestyrelsesformand langt tidligere end det, som fremgår af oplysninger i CVR-registeret, nogen afgøren-de betydning. Byretten har med rette lagt de faktiske omstændigheder til grund, som fremgår af nævnets kendelse.

Landsrettens begrundelse og resultat

Appellant, tidligere Sagsøger har for landsretten nedlagt en ny principal påstand om, at Revisor-nævnets kendelse skal ophæves, idet der ikke er sket overtrædelse af reglerne om revisors uafhængighed.

Det fremgår af Virksomhed ApS 1's registreringshistorik i Erhvervsstyrelsen, at Vidne 1 den 26. august 2008 blev registreret som bestyrelsesfor-mand i Virksomhed ApS 1, og at han udtrådte af bestyrelsen den 28. juni 2018. Endvidere underskrev Vidne 1 den 14. juni 2017 ledelsespåtegnin-gen i Virksomhed ApS 1's årsrapport for regnskabsåret 2016.

Landsretten lægger efter det anførte til grund, at Vidne 1 i sin egen-skab af bestyrelsesformand var en del af Virksomhed ApS 1's reelle ledelse, da Appellant, tidligere Sagsøger påtegnede selskabets årsrapporter for regnskabsårene 2016 og 2017. De afgivne forklaringer og Vidne 1 skriftlige erklæring af 13. janu-ar 2021 kan under de foreliggende omstændigheder ikke føre til en anden vur-dering. Det bemærkes herved, at hverken Vidne 1 eller Vidne 2 efter det oplyste har taget skridt til berigtigelse af registreringshi-storikken for Virksomhed ApS 1.

På tidspunkterne for Appellants, tidligere Sagsøger påtegninger af de nævnte årsrapporter for Virksomhed ApS 1 var han og Vidne 1 de ultimative ejere af hen-holdsvis 40 og 60 procent af anparterne i Virksomhed ApS 2, som i investeringsøjemed i Virksomhed A/S 1 ejede 0,9 procent af aktierne, der har haft en værdi på knap 1 mio. kr.

På denne baggrund og af de grunde, som byretten har anført, tiltræder lands-retten, at Appellant, tidligere Sagsøger har overtrådt revisorlovens § 24, stk. 1, jf. stk. 2, jf. dagæl-dende bekendtgørelse nr. 735 af 17. juni 2016 (nugældende bekendtgørelse nr. 520 af 24. maj 2024) om godkendte revisorers og revisionsvirksomheders uaf-hængighed § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1, nr. 5, som fastslået af Revisornævnet.

6

Der er herefter ikke grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling ved Revisornævnet, uanset at Revisornævnet i sin kendelse har anført som ”ube-stridt” , at Vidne 1 var bestyrelsesformand for Virksomhed ApS 1 på tidspunkterne for Appellants, tidligere Sagsøger påtegning af selskabets årsrapporter for regn-skabsårene 2016 og 2017.

Det fremgår af Revisornævnets begrundelse i kendelsen, at nævnet efter fast praksis fastsætter en bøde på 100.000 kr. i sager om overtrædelse af habilitets-reglerne, medmindre der foreligger særligt skærpende eller formildende om-stændigheder.

Det er ikke godtgjort, at Revisornævnets bødefastsættelse i den foreliggende sag er sket på et ufuldstændigt grundlag, eller at Revisornævnets skønsmæssige vurdering ved bødefastsættelsen er behæftet med retlige fejl, herunder at Re-visornævnet har undladt at inddrage alle relevante omstændigheder ved bøde-fastsættelsen.

Som anført i Revisornævnets kendelse er overholdelse af habilitetsreglerne fun-damental for tilliden til en revisor som offentlighedens tillidsrepræsentant, og landsretten tiltræder Revisornævnets vurdering af, at de begåede forseelser ik-ke kan anses for at være af mindre alvorlig karakter.

Henset hertil og efter det foran anførte finder landsretten ikke grundlag for at ændre den af Revisornævnet fastsatte bøde på 100.000 kr.

Landsretten tager herefter Revisornævnets påstand om frifindelse for Appellants, tidligere Sagsøger påstand om ophævelse af nævnets kendelse til følge. I øvrigt stadfæstes byret-tens dom.

Efter sagens udfald skal Appellant, tidligere Sagsøger i sagsomkostninger for landsretten betale 25.000 kr. til Revisornævnet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens omfang og forløb.

THI KENDES FOR RET:

Revisornævnet frifindes for Appellants, tidligere Sagsøger påstand om ophævelse af nævnets ken-delse. I øvrigt stadfæstes byrettens dom.

I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant, tidligere Sagsøger inden 14 dage betale 25.000 kr. til Revisornævnet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 02-01-2025 kl. 10:00 Modtagere: Appellant, tidligere Sagsøger, Advokat (H) Lars Merrild Hareskov, Indstævnte Revisornævnet, Advokat (H) Paw Bladt Fruerlund