OLRØstre Landsret

BS-18199/2023-OLR

OL-2025-Ø-00328

Endelig
Dato
17-01-2025
Sagsemne
Stadfæstelse af Advokatnævnets kendelse af 29. april 2020 om god advokatskik
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 187.1px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

ØSTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 17. januar 2025

Sag BS-18199/2023-OLR (3. afdeling)

Advokatnævnet (advokat Martin Simonsen)

mod

Advokat Appelindstævnte, tidligere Sagsøger (advokat Kåre Pihlmann)

Retten på Frederiksberg har den 7. juni 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS-21844/2020-FRB).

Procesbevillingsnævnet har den 20. marts 2023 meddelt anketilladelse.

Landsdommerne Morten Christensen, Birgitte Grønborg Juul og Marie Sejthen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, Advokatnævnet, har nedlagt påstand om stadfæstelse af Advo-katnævnets kendelse af 29. april 2020.

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, har påstået ophævelse af Advokatnæv-nets kendelse af 29. april 2020, subsidiært stadfæstelse af Retten på Frederiks-bergs dom af 7. juni 2022, mere subsidiært at hun tildeles en bøde på 10.000 kr.

Supplerende sagsfremstilling

2

Det fremgår, at Vidne 1 sendte de i byrettens dom nævnte rykkerskri-velser af 6. februar 2019 og 17. februar 2019, hvorunder der henvises til det tid-ligere forløb, hvor klagen blev afvist, med kopi til advokat Appelindstævnte, tidligere Sagsøger.

Byrettens omkostningsafgørelse blev kæret til landsretten, der ved kendelse af 6. september 2022 ændrede afgørelsen, således at Advokatnævnet til Appelindstævnte, tidligere Sagsøger skulle betale 25.000 kr. inkl. moms i sagsomkostninger. Det er oplyst, at beløbet er betalt.

Forklaringer Appelindstævnte, tidligere Sagsøger og Vidne 1 har afgivet supplerende forkla-ring. Herudover har Advokat 1 afgivet forklaring.

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har forklaret bl.a., at hun ikke havde adgang til alle sager på kontorets Dropbox, men hun havde adgang til sine egne sager.

Ansættelsen hos Advokat 1 i oktober 2018 var hendes første an-sættelse som advokat. Advokat 1 havde meget travlt med et ny-opstartet kontor og mange sager, så der var ikke meget opfølgning på hendes sager. De satte sig ikke sammen og drøftede sagerne, men han ringede nogle gange og spurgte, hvordan det var gået i retten, eller han ringede til klienterne og spurgte, hvordan hun havde gjort det. Han var meget interesseret i, at klien-terne var tilfredse. I oktober 2018 var de kun de to advokater på kontoret. Hun skulle have hjulpet med Advokat 1's sager, men hun fik hurtigt fuldt program.

Hun blev enormt ked af det, da hun modtog klagen, og gik hjem og udarbejde-de udkast til svar til Advokatnævnet. Hun skulle mødes med Advokat 1 og Vidne 2 mandagen efter. Hendes udkast blev revide-ret af Advokat 1 og Vidne 2. Hun havde bl.a. skre-vet, at det var Advokat 1, der var beskikket for klienten, men det ville han have ud. Advokat 1 fik hendes udkast til godkendelse, rettede det og sendte det.

Det, der blev sendt, var en blanding af hendes egne ord og Advokat 1's. Hun skrev under på svaret. Hun skrev bl.a. om nye spørgsmål og nye efterforskningsskridt, der skulle tages stilling til. Kli-enten havde et spørgsmål om nogle billeder, som politiet burde have. Hun hu-sker klienten som meget opsat på sagen og med mange spørgsmål.

Klienten ringede også, når hun var i retten, og så sendte hun en besked om, at hun ville ringe senere. Hun har ikke sine mails mere, så hun ved ikke, om det materiale, som Advokatnævnet har, er komplet. De bilag, der blev sendt med klagesvaret, var kun et udpluk af materialet. Hun husker ikke, hvor meget materiale hun modtog på mail.

Hun medgiver, at det er gået for langsomt fra maj 2019 frem til fremsendelse af genoptagelsesanmodningen.

3

Det var en speciel oplevelse at være ansat hos Advokat 1. Hun kom nogle gange med input til, hvordan de kunne gøre tingene bedre. De hav-de eksempelvis ikke fristlister, og de kunne ikke huske alle ting selv. Der var ikke nogen, der spurgte, om hun havde tid til en given sag. Hun gik i retten fem dage om ugen. Hun var fuldt berammet og besøgte arrestanter om eftermidda-gen.

Hun havde ikke styring på sin egen kalender. Hun havde for travlt, og det blev der ikke lyttet til. Samarbejdsrelationen var ikke god, og der var ikke me-get kommunikation. Hun ville gerne have haft mere vejledning. Hun havde ikke prøvet at lave en anmodning om genoptagelse før. Hun vidste, at der hav-de været et forudgående forløb, men hun kunne ikke lide at udlevere en kolle-ga.

At samarbejdet havde haft betydning for hendes situation, var først noget, hun blev opmærksom på, da hun selv fik advokatrepræsentation i forbindelse med sagen.

Advokat 1 var bistandsadvokat for klienten. Hun skulle være underleverandør. Advokat 1 fulgte ikke op på sagen løbende, da han havde travlt i den periode med en stor straffesag, der fyldte alt. Hun kunne ikke få ham til at drøfte sagen med hende. Hun var ikke så glad for den måde at være advokat på og skulle have sagt nej.

Advokat 1 har forklaret bl.a., at han ikke husker præcist, hvor-når han overdrog sagen til advokat Appelindstævnte, tidligere Sagsøger.

Han blev beskikket for klienten i april/maj 2018, før han startede som selvstæn-dig den 1. august 2018. Sagen handlede i første omgang om at klage over en påtaleopgivelse. Han har fået en bøde for sin behandling af sagen. Han mener stadig, at han sendte klagen, men han kan ikke dokumentere det. Det har hele tiden været ham, der var beskikket for klienten. Han var i perioden forsvarer i en større straffesag, der fyldte meget.

Advokat Appelindstævnte, tidligere Sagsøger blev ansat i oktober 2018 for at aflaste ham. Hun var ny advokat. De sad over for hinanden på kontoret og kunne tale løbende, lige-som advokat Appelindstævnte, tidligere Sagsøger kunne ringe løbende. Der var ikke sat særskilt tid af til at tale om sagerne. Kort tid efter hendes ansættelse skrev de første gang sammen om klienten. Det var omkring slut-oktober eller midt-november.

Advokat Appelindstævnte, tidligere Sagsøger skulle vurdere, om der var grundlag for genopta-gelse og udarbejde udkast til genoptagelsesanmodning. I marts-april 2019 skrev han flere gange til advokat Appelindstævnte, tidligere Sagsøger pr. mail, at hun skulle udarbejde anmodningen, og at det skulle ske hurtigst muligt.

Der blev sendt mails mellem ham og advokat Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, og klienten henvendte sig også til sekretæ-ren. Han mener ikke, at det kunne misforstås. Advokat Appelindstævnte, tidligere Sagsøger fik en instruks og påmindelser. Hun havde fået en mundtlig advarsel inden klagen, fordi hun ikke overholdt sine frister og ikke svarede tilbage på mails fra ham.

4

Han havde også et ansvar, og det har han accepteret. Han mener, at han har haft flere samtaler med advokat Appelindstævnte, tidligere Sagsøger om sagen. Loyalt vil han si-ge, at klienten var en smule besværlig. Klienten skrev meget i forhold til nye ting, hun ville have med. Spørgsmålet var så, om man skulle vente til, man havde alle oplysninger, eller sende udkastet. Det er advokat Appelindstævnte, tidligere Sagsøger og Vidne 2, der har nævnt, at klienten sendte nyt. Han havde ikke selv kontakt med klienten.

Han mindes ikke, om afslaget på genoptagelse blev påklaget. På det tidspunkt havde klienten klaget, så han repræsenterede formentlig ikke klienten længere. Han har taget afgørelsen fra Advokatnævnet til efterretning og betalt bøden. Advokat Appelindstævnte, tidligere Sagsøger spurgte, om han ville betale hendes bøde. Det men-te han ikke, at han kunne eller skulle.

Han ved ikke, hvilke arbejdsgange og samarbejdsrelationer der skulle være uklare, og som skulle kunne forklare forløbet. Han synes ikke, at de havde et dårligt samarbejde. Han menter ikke, at opgaven var vanskelig. Det er korrekt, at de ikke havde et Advosys-system, men man kan lige så godt bruge Outlook til frister. De havde Outlook med kalendermodul.

Han skal selvfølgelig skrive under i de sager, hvor han er beskikket, og han var beskikket i sagen for Vidne 1. Genoptagelsesanmodningen skulle sen-des i hans navn. Advokat Appelindstævnte, tidligere Sagsøger havde også egne sager. Det har ikke generelt været tilfældet, at alle sager skulle være i hans navn. I sagen gik advokat Appelindstævntes, tidligere Sagsøger opgave ud på at lave en vurdering og et udkast til genoptagelsesanmodning. Det har ikke noget at gøre med hans beskikkelse. Han modtog ikke et udkast fra advokat Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, som han kunne un-derskrive.

Han og advokat Appelindstævnte, tidligere Sagsøger drøftede svaret på klagen til Advokatnæv-net. De var begge uenige med klageren i det meste, der var klaget over. De talte om forløbet og svaret. Der var et yderligere klagepunkt i forhold til ham. De lavede hver deres klagesvar. Han husker ikke, om han så advokat Appelindstævntes, tidligere Sagsøger klagesvar, eller om de bare talte om det. Han mener ikke, at han gav instrukser om, hvad der skulle stå i svaret.

Vidne 1 har forklaret bl.a., at advokat Appelindstævnte, tidligere Sagsøger overtog hen-des sag i februar 2019. Hun havde ikke et møde med advokat Appelindstævnte, tidligere Sagsøger. De talte ikke rigtigt om sagen i sin kerne. Deres kommunikation handlede mere om, at hun gerne ville have, at der skete noget i sagen. Hun rykkede her-for.

Hun kan huske at have talt i telefon med advokat Appelindstævnte, tidligere Sagsøger to gan-ge. Den første gang var meget kort, hvor advokat Appelindstævnte, tidligere Sagsøger lovede at ringe tilbage. Anden gang ringede advokat Appelindstævnte, tidligere Sagsøger efter kl. 22 om aftenen, hvor de talte om, hvorfor hun ikke havde lavet genoptagelsesanmod-

5

ningen endnu. Vidnet havde lavet et skriftligt oplæg fra start, og der har ikke derefter været nogen supplerende oplysninger. Hun har kun kontaktet advokat Appelindstævnte, tidligere Sagsøger for at høre, hvor langt sagen var kommet. Hun har ikke sendt nye dokumenter og spørgsmål til sagen, og hun har ikke haft nye ideer til sa- gen.Hun modtog et udkast i maj måned, som hun kommenterede hurtigt, så de kunne få det afsted.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Advokatnævnet har yderligere anført navnlig, at i perioden mellem februar 2019 og indgivelse af genoptagelsesanmodning til Københavns Politi den 7. au-gust 2019 ignorerede advokat Appelindstævnte, tidligere Sagsøger et særdeles højt antal henven-delser fra klienten, og utallige gange svarede hun klienten henholdende. I langt størsteparten af den meget lange periode fandt der ingen sagsbehandling sted i sagen overhovedet.

Der var tale om en meget simpel opgave, og der var tale om et tidskritisk op-drag på grund af det forudgående forløb, hvor Advokat 1 ikke fik indgivet klagen til Statsadvokaten rettidigt, og fordi genoptagelsesanmodnin-gen skulle støttes på nye vidneforklaringer.

Advokat Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har ved sin særdeles passive adfærd meget klart handlet i strid med god advokatskik. Der er tale om et langvarigt forløb med talrige ignoreringer af klientens henvendelser og grov ignorering af en åbenbar handlepligt. Det er ikke undskyldende, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger var nyuddannet advokat. Forholdet er med rette bedømt som en grov overtrædelse af god ad-vokatskik.

Som bestallingshavende advokat havde Appelindstævnte, tidligere Sagsøger et selvstændigt an-svar for udførelsen af opgaven. At formålet med genoptagelsesanmodningen skulle være at reparere på Advokat 1's fejl med overskridelse af klagefristen, er ikke relevant. Der var et konkret advokatopdrag, og dette var ubestridt givet advokat Appelindstævnte, tidligere Sagsøger til udførelse. At der ikke har været lidt noget retstab, og at der ikke har været nogen omkostninger for klienten, er også uden relevans og i øvrigt udokumenteret.

For landsretten har advokat Appelindstævnte, tidligere Sagsøger fremført anbringender svarende til præmisserne i byrettens dom. Bevisbyrden, som er skærpet som følge af den meget sene fremførsel af anbringenderne, påhviler advokat Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, og bevisbyrden er ikke løftet. Dertil kommer, at de nye anbringender er uden relevans for ansvarsbedømmelsen.

6

Advokat Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har heroverfor anført navnlig, at hendes daværen-de arbejdsgiver, Advokat 1, var ansvarlig for tilrettelæggelsen, kvalitetssikringen og fremdriften i behandlingen af kontorets sager.

Advokat 1 lagde i sit virke betydelig vægt på, at han formelt udadtil vare-tog klientrelationerne, herunder ved underskrift på dokumenter til offentlige myndigheder og domstolene, og det var ham, der var bistandsadvokat for Vidne 1. Arbejdsgange og samarbejdsrelationer hos Advokat 1 var uklare, og forløbet beroede i vidt omfang på en vanskelig samar-bejdsrelation mellem hende og Advokat 1.

Hun var nyuddannet og nyansat advokat, hvilket skærpede Advokat 1's forpligtelse til at bistå og vejlede hende. Forløbet har ikke medført nogen forringelse af klagers mulighed for at få genoptaget den pågældende sag, idet ingen beviser ses at være forringet eller gået tabt, og idet det relevante tiltag havde været, at Advokat 1 havde indgivet rettidig klage til Statsadvokaten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten lægger ligesom byretten til grund, at advokat Appelindstævnte, tidligere Sagsøger i februar 2019 fik til opgave at udarbejde en genoptagelsesanmodning til Køben-havns Politi på vegne af Vidne 1. Landsretten tiltræder, at kontakten mellem advokat Appelindstævnte, tidligere Sagsøger og Vidne 1 vedrører udførelsen af advokatopgaver, og at hun som bestallingshavende advokat i den sammen-hæng har et selvstændigt ansvar for at overholde god advokatskik, uanset at Advokat 1 som beskikket bistandsadvokat for Vidne 1 havde den formelle klientrelation.

Landsretten bemærker, at der var tale om afgrænset opgave, og at advokat Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, der havde modtaget kopi af Vidne 1's’ seneste ryk-kerskrivelser, var bekendt med sagens hidtidige forløb, herunder at anklage-myndigheden havde afvist Vidne 1's’ klage over påtaleopgivelse på grund af forhold hos Advokat 1.

Det må som anført i Advokat-nævnets kendelse lægges til grund, at advokat Appelindstævnte, tidligere Sagsøger i lange perio-der ikke foretog effektive sagsbehandlingsskridt på trods af gentagne henven-delser fra Vidne 1 med forespørgsler til sagens fremdrift og stade.

Her-til kommer, at advokat Appelindstævnte, tidligere Sagsøger gav Vidne 1 talrige henhol-dende og misvisende svar, der var egnede til at give Vidne 1 det ind-tryk, at der blev arbejdet på sagen, og at genoptagelsesanmodningen var indgi-vet, selv om det ikke var tilfældet.

Landsretten lægger til grund, at Vidne 1 den 14. maj 2019 sendte sine bemærkninger til advokat Appelindstævntes, tidligere Sagsøger udkast. Der er efter bevisførelsen for landsretten ikke holdepunkter for at antage, at den lange sagsbehandlings-tid som anført i advokat Appelindstævntes, tidligere Sagsøger bemærkninger af 5. september 2019 til adfærdsklagen skyldes klientens forhold.

7

Landsretten finder herefter, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Advokat-nævnets afgørelse, hvorefter advokat Appelindstævnte, tidligere Sagsøger groft har tilsidesat god advokatskik ved først den 7. august 2019 at indlevere genoptagelsesanmodnin-gen til Københavns Politi., jf. retsplejelovens § 126, stk. 1.

Det af advokat Appelindstævnte, tidligere Sagsøger anførte om forholdene hos og samarbejdsrela-tionen til Advokat 1 kan ikke føre til et andet resultat. Det kan heller ikke føre til et andet resultat, at udsigten til medhold i genoptagelsesan-modningen måtte være ringe.

Retten finder ikke, at der er forhold i sagen, der medfører, at bøden skal bort-falde eller nedsættes. Landsretten stadfæster derfor Advokatnævnets kendelse af 29. april 2020.

Sagen er anket efter landsrettens kendelse af 6. september 2022 om sagsom-kostninger for byretten, og landsretten finder, at der ved fastsættelse af om-kostningerne må tages udgangspunkt i resultatet af ankesagen, jf. retspleje-lovens § 315 eller princippet i denne bestemmelse.

Efter en samlet vurdering af sagens forløb, omfang og udfald finder landsretten herefter, at advokat Appelindstævnte, tidligere Sagsøger i sagsomkostninger for begge instanser skal betale 40.000 kr. til Ad-vokatnævnet. Beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms.

Ligeledes skal advokat Appelindstævnte, tidligere Sagsøger tilbagebetale 25.000 kr. til Advokat-nævnet, som hun blev tilkendt ved Østre Landsrets kendelse af 6. september 2022.

THI KENDES FOR RET:

Advokatnævnets kendelse af 29. april 2020 (sagsnr. 2019-2041) stadfæstes for så vidt angår advokat Appelindstævnte, tidligere Sagsøger.

I sagsomkostninger for begge retter skal advokat Appelindstævnte, tidligere Sagsøger inden 14 dage betale 40.000 kr. til Advokatnævnet. Advokat Appelindstævnte, tidligere Sagsøger skal des-uden inden 14 dage tilbagebetale 25.000 kr. til Advokatnævnet. Beløbene for-rentes efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 17-01-2025 kl. 10:00 Modtagere: Advokat (H) Kåre Pihlmann, Appellant Advokatnævnet, Advokat (H) Martin Simonsen, Appelindstævnte, tidligere Sagsøger

Stadfæstelse af Advokatnævnets kendelse af 29. april 2020 om god advokatskik
Civilsag · 2. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/10921