BS-18676/2023-OLR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 179.7px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

ØSTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 11. april 2025

Sag BS-18376/2023-OLR (20. afdeling)

Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS (advokat Kaspar Lehmann Bastian)

mod

Appellant, tidligere Sagsøger (advokat Medea Solevad Plesner)

og

Appelindstævnte mbH, tidligere Sagsøgte mbH (advokat Mette Klingsten)

samt

sag BS-18676/2023-OLR (20. afdeling)

Appellant, tidligere Sagsøger (advokat Medea Solevad Plesner)

mod

Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS (advokat Kaspar Lehmann Bastian)

og

2

Appelindstævnte mbH, tidligere Sagsøgte mbH (advokat Mette Klingsten)

Københavns Byret har den 29. marts 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS-5406/2018-KBH).

Landsdommerne Kim Holst, Peter Thønnings og Tina Susanne Nielsen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS har gentaget de for byretten nedlagte påstande over for Appellant, tidligere Sagsøger og Appelindstævnte mbH, tidligere Sagsøgte mbH.

Appellant, tidligere Sagsøger har gentaget den for byretten nedlagte principale og subsi-dære påstand over for Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS og Appelindstævnte mbH, tidligere Sagsøgte mbH, idet beløbet i den principale påstand dog er nedsat til 3.714.970 kr. i overensstemmelse med det beløb, som Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS ifølge byrettens dom skal betale til Appellant, tidligere Sagsøger.:

Appellant, tidligere Sagsøger har mere subsidiært påstået stadfæstelse.

Appelindstævnte mbH, tidligere Sagsøgte mbH har over for Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS og Appellant, tidligere Sagsøger påstået stadfæstelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end påstået efter landsrettens skøn.

Forklaringer Vidne 2, Appellant, tidligere Sagsøger, Vidne 1, Vidne 5, Vidne 3 og Vidne 4 har afgivet supplerende forklaring. Vidne 7 har endvidere afgivet forklaring.

Vidne 2 har forklaret bl.a., at det i referatet af hans forklaring gengivet i byrettens dom er anført flere steder, at han ikke kunne huske forskellige detal-jer. Dette er ikke korrekt. Foreholdt udsagn gengivet i byrettens dom side 6, 2. sidste afsnit, og side 8, 3. afsnit, har han en fin erindring om flere af de angivne forhold.

Han husker bl.a., at han talte med advokat Vidne 3 om den tyske tekst i den mail, som han kopierede ind i mailen af 19. februar 2015 til Vidne 3. Han bad i februar 2015 i første omgang udelukkende advokat-firmaet Appelindstævnte mbH, tidligere Sagsøgte mbH om mundtlig rådgivning for at holde omkostningerne nede. Det-te var efter aftale med Vidne 1. Han husker også, at han talte med Advokat 4 den 5. marts 2015.

Det hastede, da han sendte mailen til le-delsen i Fodboldklub 2 den 5. marts 2015, fordi der var flere ting, der skulle afklares

3

med hensyn til Appellants, tidligere Sagsøger bil, computer og mobiltelefon. Han husker også, at han senere samme dag talte med advokat Vidne 4.

Mødet hos Vidne 1 den 17. februar 2015 blev meget hurtigt arrange-ret. Han havde inden da talt med en kollega fra kontorfællesskabet, Advokat 2, fordi Vidne 1 havde fortalt, at der var noget i gærde i Fodboldklub 2 på grund af klubbens mindre gode resultater ultimo 2014 og primo 2015. Advokat 2 havde anbefalet Advokat 3 hos advokat-firmaet Appelindstævnte mbH, tidligere Sagsøgte mbH i Köln.

Advokat 2 havde arbejdet med ansættelsesret i mange år, og han fulgte hendes råd og kontaktede Advokat 3, da det viste sig nødvendigt. Ved mødet den 17. februar 2015 blev Vidne 1 og Appellant, tidligere Sagsøger oplyst om, at der var behov for rådgivning fra en tysk kollega.

Han rådgav Vidne 1 om indgåelsen af kontrakten med Fodboldklub 2 i sommeren 2014. Han rådgav herunder om kontraktens udformning. I første omgang var det i et udkast anført, at der var dansk lovvalg. Det blev ikke ac-cepteret af Fodboldklub 2, og derfor blev det ændret til tysk lovvalg. Han havde i den forbindelse kontakt til Advokat 2 og andre kolleger, og de udtalte sig om tysk ret. Det havde han det fint med.

Foreholdt mailen af 17. marts 2015 til Appellant, tidligere Sagsøger, hvor han omtalte en ”næste skrivelse” , er dette en henvisning til en økonomisk opgørelse af de er-statningskrav som Appellant, tidligere Sagsøger havde mod Fodboldklub 2 i henhold til kon-trakten herunder krav på dækning af afholdte udlæg for visse ydelser, som var dækket af kontrakten. Det var en sådan opgørelse, han var i færd med at ud-færdige.

Det fremlagte udkast af 16. marts 2015 gengiver skrivelsen, som den forelå på daværende tidspunkt. Det var et udkast, som over en periode blev udfærdiget af og sendt frem og tilbage mellem ham og hans advokatfuldmæg-tig, Vidne 5, som bistod i sagen. Han var selv i færd med at udfærdige en Excel-tabel med en oversigt over ”tallene” , som skulle indføjes i dokumentet.

Det kan godt passe, at dokumentet blev sendt frem af Vidne 5 både den 16. og den 18. marts 2015. Der kom løbende nye informationer til, og de skulle indføjes i udkastet. De indføjede ligeledes dele af teksten fra udtalelsen af 6. marts 2015 fra advokatfirmaet Appelindstævnte mbH, tidligere Sagsøgte mbH. Også forskellige informationer fra Appellant, tidligere Sagsøger indgik i udkastet.

Den interne mail af 18. marts 2015 fra Vidne 5 var markeret som ”Rød kategori” . Det var hans egen marke-ring og betød, at der var noget, han selv skulle følge op på. Når han havde fulgt op på en mail med en sådan ”rød markering” , skiftede han selv kategorien til ”grøn markering” .

Det var ikke sådan, at han og Vidne 5 i deres ind-byrdes information som afsendere af mails benyttede farvekoder til at markere for modtageren, at en mail var af hastende karakter, eller at modtageren skulle følge op på mailen.

4

Udkastet til brev af 16. marts 2015 til Fodboldklub 2 på vegne af Appellant, tidligere Sagsøger blev senere flere gange redigeret frem til den endelige udgave, som blev sendt til Fodboldklub 2 den 24. april 2015.

Der var i den mellemliggende periode drøftelser og mailudvekslinger mellem ham på den ene side og på den anden side Appellant, tidligere Sagsøger, Vidne 1 og Vidne 7 samt Person 8 fra Fodboldklub 2's ledelse. Det var en løbende proces med nye oplysninger og pro-blemstillinger. Appellant, tidligere Sagsøger sendte bl.a. oplysninger til ham om kirke-skat, forskellige afholdte udlæg, kopi af lønsedler mv.

Dette skulle benyttes i hans sagsbehandling. Herunder skulle det påses, om den reelt udbetalte løn over ansættelsesperioden svarede til det, der var fastsat i kontrakten.

Udsagnet i mailen af 17. marts 2015 til Appellant, tidligere Sagsøger om, at skrivelsen til Fodboldklub 2 skulle sendes ”senest mandag” , betød intet. Det var bare en intern frist, som han selv havde sat for sin egen tilbagemelding til Fodboldklub 2.

Han hav-de tidligere i en mail af 20. februar 2015 lovet Person 8 ved Fodboldklub 2, at han ville vende tilbage med en økonomisk opgørelse på vegne af Appellant, tidligere Sagsøger. Han oplevede, at der pludselig efter en del kontakter var ”radiotavshed” fra Person 8's side.

Det tog ret lang tid at få færdiggjort den økonomiske opgørelse for Appellant, tidligere Sagsøger, og han mente, at han ikke arbejdede under en frist. Der kom som nævnt løbende nye oplysninger til, og derfor blev opgørel-sen ikke som varslet sendt ugen efter 20. februar 2015, men først den 24. april 2015. Han og advokatfuldmægtig Vidne 5 havde også andre sager, som skulle passes på kontoret.

Inden brevet af 24. april 2015 blev sendt til Fodboldklub 2, havde Appellant, tidligere Sagsøger fået et udkast af det endelige brev til god-kendelse. Han mener bestemt, at han – som lovet i mailen af 17. marts 2015 – har sendt et udkast af brevet til Fodboldklub 2 til Appellant, tidligere Sagsøger i en danskspro-get version. Det er rigtigt, at dette ikke ses i sagens dokumenter.

Det er korrekt, at han i flere mails af 5. marts 2015 til advokaterne hos Appelindstævnte mbH, tidligere Sagsøgte mbH understregede, at det hastede for ham med at få kontakt til dem, og at mailen af 17. marts 2015 til Appellant, tidligere Sagsøger ligeledes gav indtryk af, at sagen havde en vis hast.

Baggrunden for hastværket den 5. marts 2015 var, at Appellant, tidligere Sagsøger netop denne dag havde modtaget en opsigelsesskrivelse.

Der var umid-delbart nogle udeståender om Appellants, tidligere Sagsøger anvendelse og aflevering af mobiltelefon, bærbar computer og bil, som hurtigt skulle håndteres, så der ikke blev tale om misligholdelse fra Appellants, tidligere Sagsøger side vedrørende benyttelse af disse effekter.

Han videresendte en kopi af opsigelsesskrivelsen til advokat-firmaet Appelindstævnte mbH, tidligere Sagsøgte mbH den 5. marts 2015 og bad de tyske advokater om rådgivning om de anførte emner. Det kunne omvendt også ende med et erstatningskrav fra Appellants, tidligere Sagsøger side mod Fodboldklub 2, hvis Fodboldklub 2 uberettiget stillede krav om for hurtig aflevering af effekterne.

Som han husker forløbet den 5. marts 2015, forsøgte han først at få fat på advokat Vidne 3. Han havde hendes telefonnummer. Han skrev ikke en mail til hende. Det lykkedes ikke at få fat på hende. Han skrev senere den 5. marts 2015 til advokat Vidne 4. Han

5

drøftede med advokat Vidne 3, at advokatfirmaet Appelindstævnte mbH, tidligere Sagsøgte mbH skulle udar-bejde et memo. Han mener, at det var den 5. marts 2015, at han fik telefonisk kontakt til Vidne 3 og talte med hende om memoet, som ville blive sendt til ham den 6. marts 2015.

Han havde i 2015 en del erfaring med fodboldkontrakter og havde særligt i in-denlandsk regi bistået såvel trænere, sportsdirektører, spillere og agenter. Han benyttede udenlandske advokater, hvis kontrakten havde en udenlandsk rela-tion. Han anser sig for god til at forhandle kontrakter, og han har økonomisk indsigt og er ”god til tal” . Han er ofte lykkedes med at få forhandlet fordelagti-ge økonomiske aftaler i stand for sine klienter. Han regnende med, at han også i forbindelse med Fodboldklub 2's hjemsendelse og opsigelser af Vidne 1, Appellant, tidligere Sagsøger og Vidne 7 ville skaffe dem gode aftaler.

Han påtog sig selv at føre forhandlingerne på vegne af de tre trænere og over-lod ikke dette til de tyske advokater hos advokatfirmaet Appelindstævnte mbH, tidligere Sagsøgte mbH. Årsagen var at spare klienterne for udgifterne til de tyske advokater. Det var noget, han talte med Vidne 1 om, da han var til det første møde i februar 2015 hos Vidne 1 i Tyskland. Han havde også tiltro til egne evner med hensyn til at ”lande” en god aftale med den ”rette økonomi” . Også senere i marts 2015 forestod han fortsat forhandlingerne. Det var for at holde omkostningerne nede for sine klienter.

Mailen den 19. februar 2015 er hans første skriftlige kontakt med advokat Vidne 3. Om den i mailen omtalte telefonsamtale fandt sted den 19. febru-ar 2015 eller tidligere, er han ikke sikker på. I mailen til advokat Vidne 3 beskrev han, at det Vidne 1 havde modtaget fra Fodboldklub 2, var en mail, og han indsatte denne mail i kopi. Han videresendte således det, som Vidne 1 havde modtaget fra Fodboldklub 2.

Det er korrekt, at han udtryk-keligt anførte, at det var en mail og ikke et ”gammeldags” brev, som Vidne 1 havde modtaget. Han talte vist første gang med advokat Vidne 4 den 5. marts 2015. Det må fremgå af de fremlagte mails, hvornår han havde kontakt med hende.

Det virkede som om, at der var en forhandlingsvilje fra Fodboldklub 2 fra starten af. Hans brev af 24. april 2015 til Fodboldklub 2 blev ikke sendt til godkendelse hos ad-vokat Vidne 3 eller advokat Vidne 4. Appellants, tidligere Sagsøger krav i brevet af 24. april 2015 blev afvist af Fodboldklub 2. Han kan ikke huske med hvilken begrundelse. Fodboldklub 2's skriftlige svar indgår ikke i sagens dokumenter.

Det kom vist frem, at en tre ugers frist var sprunget. Tre ugers fristen må have været fremme i Fodboldklub 2's svar, fordi han jo gik tilbage til advokaterne hos ad-vokatfirmaet Appelindstævnte mbH, tidligere Sagsøgte mbH med denne information. Det må ved nærmere eftertanke være ved dette svar fra Fodboldklub 2's side, at tre ugers fristen første gang blev be-rørt.

6

Vidne 3 skrev på et tidspunkt i forløbet, at der kunne anlægges sag af Appellant, tidligere Sagsøger mod Fodboldklub 2 vedrørende honorering for optjente points for foråret 2015. Dette videreformidlede han til Appellant, tidligere Sagsøger. Appellant, tidligere Sagsøger ville dog ikke forfølge dette, da det ville blive for dyrt at føre retssag om dette krav.

Han anførte i sit brev af 15. maj 2015 til Vidne 3 at der gælder en “3-week deadline to bring the case to the district courts” . Det var det, han havde fået at vide, at fristen gik ud på. Det er korrekt, at det i advokatfirmaet Appelindstævnte mbHs, tidligere Sagsøgte mbH forudgående mail af 15. maj 2015 er omtalt således, at opsigelsen skal være ”ju-dicially challenged within three weeks” . Det læser han som et udtryk for, at man skal tage retslige skridt, inden den nævnte frist udløber.

Han beskæftiger sig som advokat bl.a. med at føre retssager i Danmark. Det gjorde han også – dog nok i mindre omfang end i dag – i 2015. Han vil ikke på-tage sig at føre retssager i andre lande.

Appellant, tidligere Sagsøger har forklaret bl.a., at han den 17. februar 2015 deltog i et møde hos Vidne 1 med Vidne 1 og advokat Vidne 2. Dagen for-inden havde han deltaget i et kort møde med Vidne 1 og Vidne 7 i Vidne 7's lejlighed, hvor de aftalte, at de skulle mødes den 17. februar 2015 hos Vidne 1.

Ved mødet den 17. februar 2015 nævnte advokat Vidne 2 ikke navne på tyske advokater eller advokatfirmaer. Han mener at huske, at advokat Vidne 2 nævnte, at han havde en tysk kollega på sit kontor. Det er denne tyske kollega, som han henviste til i sin mail af 18. februar 2015 til advokat Vidne 2. Det blev heller ikke under mødet i februar 2015 nævnt af advokat Vidne 2, at han ville konsultere en advokat i Tyskland.

Han var tryg ved, at advokat Vidne 2 kunne varetage sagen og ville gøre det nødvendige. Under mødet hos Vidne 1 sendte han sin kontrakt med Fodboldklub 2 til advokat Vidne 2. Vidne 2 sagde, at der var lidt med beløbene, men ellers var kontakten sammenfaldende med Vidne 1's kontrakt. Han følte sig overbevist om, at advokat Vidne 2 kunne varetage hans interesser.

Advokat Vidne 2 tog ingen forbehold og sagde, at han anså det for en banal sag. Vidne 2 forslog, at de tre trænere skulle dele hans advokathonorar for at håndtere den opstående situation og varetage deres interesser overfor Fodboldklub 2 i forhold til de indgåede kontrakter. Der blev ikke sagt noget om, at der ville blive tale om at afholde udgifter til ty-ske advokater.

Han fik videresendt et notat dateret 6. marts 2015 fra advokatfirmaet Appelindstævnte mbH, tidligere Sagsøgte mbH til Vidne 2's advokatkontor. Han hverken undrede sig eller gjorde indsigelse over, at advokat Vidne 2 havde antaget en tysk advokat, og at han fik dette notat.

7

Han havde underskrevet en omfattende fuldmagt til advokat Vidne 2 og var tryg ved, at advokat Vidne 2 gjorde det nødvendige for at varetage hans sag. Han regnede fortsat med, at advokat Vidne 2 varetog hans interesser på bedste vis. Han spurgte flere gange Vidne 2, om der var noget, han skulle gøre over-for Fodboldklub 2. Dette afviste Vidne 2 og nævnte, at det bare ville forvirre for-handlingerne. Også al korrespondance med Fodboldklub 2 skulle køre via advokat Vidne 2.

I forlængelse af opsigelsen primo marts 2015 blev han medio marts 2015 be-kymret over, at der ikke var sket noget, og han rykkede derfor advokat Vidne 2 for nyt om sagen den 17. marts 2015. Han kan huske, at han personligt havde fokus på sin økonomi og ønskede, at Fodboldklub 2 skulle fastholdes på kon-trakten og de økonomiske forpligtelser som arbejdsgiver.

Han gik ud fra, at hans ønske om at fastholde kontakten med Fodboldklub 2 blev kommunikeret af ad-vokat Vidne 2 til Fodboldklub 2. Hans opdrag til Vidne 2 var helt klart, at han skulle virke for at fastholde kontrakten til Fodboldklub 2. Dette fremgår også af hans mail af 19. eller 20. februar 2015. Hans fuldmagt til advokat Vidne 2 blev ud-færdiget i marts 2015.

Han tilbagedaterede sin underskrift efter instruktion fra advokat Vidne 2, fordi Vidne 2 allerede i februar 2015 havde henvendt sig til Fodboldklub 2 på hans vegne. Han sendte i marts 2015 nogle mails med lønsedler, oplys-ninger om kirkeskat mv. til brug for forhandlingsforløbet med Fodboldklub 2. Advo-kat Vidne 2 kontaktede ham både pr. mail og telefon og bad om at få materi-ale indsendt.

Han husker ikke, om han sendte yderligere materiale end det fremlagte til advokat Vidne 2 – det mener han, at han ikke gjorde. Det var under alle omstændigheder ikke noget, som kunne afholde advokat Vidne 2 fra at tage hånd om situationen overfor Fodboldklub 2.

Han har ikke talt med advokat Vidne 2 om sin økonomiske ”smertegrænse” , hvis man skulle indgå i forligsdrøftelser med klubben, hvor parterne blev løst fra kontrakten. Dette nåede de aldrig at drøfte. Han fik videresendt mailen fra advokat Vidne 3 den 6. marts 2015, med omtale af bl.a. fortsat bonusbe-taling under hjemsendelse. Da han senere i forløbet fik at vide fra advokat Vidne 2, at ”løbet var kørt” , og at der ikke var noget at komme efter i forhold til Fodboldklub 2, blev hans krav på bonus i hjemsendelsesperioden frem til sommeren 2015 ikke undtaget.

Han fik ikke et udkast til brev fra advokat Vidne 2 til Fodboldklub 2 til godkendelse på noget tidspunkt. Han fik således ikke advokat Vidne 2's brev af 24. april 2015 i udkast. Han fik alene en kopi af brevet, da det var blevet sendt.

Han modtog et opkald medio april 2015 fra Vidne 7 – det var inden advokat Vidne 2's brev af 24. april 2015 var blevet sendt. Vidne 7 havde en ”dårlig mavefornemmelse” med hensyn til deres sag mod Fodboldklub 2 og advokat Vidne 2's dispositioner. Han sagde til Vidne 7, at han

8

ikke delte den fornemmelse og beroligede Vidne 7. Han ringede efterfølgende til advokat Vidne 2, som sagde, at han var i færd med at gøre noget klar til afsendelse til Fodboldklub 2. Herefter kom brevet af 24. april 2015.

Han tog på en rejse i USA fra den 6. til den 28. maj 2015. Under opholdet tjek-kede han mails af og til. Da han kom retur til Danmark, kørte han direkte til møde på advokat Vidne 2's kontor. Vidne 2 sagde ved mødet, at en tre ugers frist var overskredet, at ”løbet var kørt” og pengene tabt. Mødets konklu-sion i forhold til, hvad der skulle ske fremadrettet, var ret diffus. Det var ikke et godt møde.

Han bad i juni 2015 om den fulde korrespondance i forholdet mel-lem advokatfirmaet Appelindstævnte mbH, tidligere Sagsøgte mbH og advokat Vidne 2. Han var da af den opfattelse, at det var advokatfirmaet Appelindstævnte mbH, tidligere Sagsøgte mbH, som ikke havde oplyst advokat Vidne 2 om 3 ugers fristen.

Den 8. december 2015 skrev han til advokat Vidne 2, at han ville holde ham økonomisk ansvarlig i anledning af det passerede. Forud for dette var gået et forløb i efteråret 2015, hvor advokat Vidne 2 flere gange sagde, at han ikke var blevet informeret om, at der var en tre ugers frist, og at det var advokatfir-maet Appelindstævnte mbH, tidligere Sagsøgte mbH, som havde begået en fejl.

Advokat Vidne 2 sagde ved en lejlig-hed, at han ville tilbyde at spørge sit ansvarsforsikringsselskab, om de ville væ-re med til at finansiere et søgsmål mod advokatfirmaet Appelindstævnte mbH, tidligere Sagsøgte mbH. På den bag-grund var han på daværende tidspunkt af den opfattelse, at det var advokat-firmaet Appelindstævnte mbH, tidligere Sagsøgte mbH, som havde begået en fejl.

Herefter rettede han henvendelse til Advokat 5, som skrev et brev på hans vegne til advokatfirmaet Appelindstævnte mbH, tidligere Sagsøgte mbH om den hævdede fejl. Advokatfirmaet Appelindstævnte mbH, tidligere Sagsøgte mbH afviste ansvar for det passe-rede. Herefter skrev han brevet af 8. december 2015 til advokat Vidne 2.

Han ønskede i 2015-2017 at finde et nyt job. Virksomhed BE er et belgisk kon-sulenthus, der arbejder i fodboldbranchen. De certificerer fodboldklubber. Han blev antaget i 2016 i et etårigt pilotprojekt med henblik på at besøge fodbold-klubber i Danmark, gennemgå klubbernes interne processer mv. og licensere dem. Han havde også i samme periode TV-jobs for Arbejdsplads. Det var ikke mu-ligt at få mere arbejde hos disse to arbejdsgivere. Projektet med Projekt kuldsejlede, og det endte med, at han ingen penge fik ud af det. Projektet blev herefter lagt i graven.

Hans egen og Vidne 7's trænerprofiler er forskellige. Vidne 7 er ”på græsset” , og han er selv ”over græsset” . Vidne 7 og Vidne 1 kom til Fodboldklub 2 fra en stor succes i Fodboldklub 4, og de-res ”kurs” var højere end hans – han var før ansættelsen i Fodboldklub 2 blevet af-skediget af Fodboldklub 3. Der var i 2015 ikke så mange fodboldklubber, som be-nyttede en person med hans profil. Han fik via Virksomhed BE kontakt til mange store danske fodboldklubber og holdt sig også synlig via sine TV-jobs. De blev i foråret 2017 nødt til at sælge familiens hus for at få økonomien til at løbe rundt.

9

I 2017 blev han ansat i Fodboldklub 6. Det var resultatet af meget ”benarbejde” . Han havde tidligere arbejdet i Fodboldklub 6. Efter ophør af ansættelsen i Fodboldklub 6 blev han tilknyttet Fodboldklub 1, hvor han fortsat er ansat – nu som ”Stilling 2” , hvilket er en funktion som Stilling 2. Det er ikke et traditionelt trænerjob.

Det er korrekt som anført på hans LinkedIn profil at han i perioden 2015-2017 fulgte et kursus benævnt ”Kursus” , som dækker over en Uddannelse 2. Kursisterne var samlet 3½ uge i 2015-16 og 3½ uge i 2016-17. Det er studier, man kan følge ved siden af en fuldtidsstilling. Dette forløb gav ham et godt netværk, som kunne give ham ansættelser. Det er universiteter i henholdsvis Limoges og London, som varetager kurset.

Det anførte på LinkedIn profilen i samme periode om ”Titel 1 & Titel 2” er blot en opregning af de titler, han erhvervede ved studi-erne i Limoges og London. Han måtte selv betale for kurset. Det var en investe-ring i sin egen arbejdsmæssige fremtid. Han ville ikke have fået sin nuværende stilling hos Fodboldklub 1, hvis han ikke havde fulgt dette kursus.

Fra 2015 og frem holdt han sig til ved kaffeaftaler mv. i danske klubber. Hans internationale netværk var ikke så godt på daværende tidspunkt, og han havde reelt ikke mulighed for at være opsøgende på jobs i udlandet.

Vidne 1 har forklaret bl.a., at advokat Vidne 2 bistod ham i for-bindelse med indgåelsen af kontrakten med Fodboldklub 2 i sommeren 2014. Kon-traktsforholdet var undergivet tysk ret. Han havde ikke betænkeligheder ved, at en dansk advokat rådgav om dette. Han regnede med, at han var ”i gode hænder” , og at advokat Vidne 2 havde styr på det – herunder de tyske regler. Der var ikke tyske advokater involveret på hans side ved indgåelsen af kontrak-ten i sommeren 2014.

Ved hjemsendelsen i februar 2015 havde han ikke samtaler med advokat Vidne 2 om, at der var brug for en tysk advokat til at rådgive om, hvorledes det skulle håndteres. Han regnede igen med, at Vidne 2 håndterede sagen.

Om forløbet op til, at han blev hjemsendt, mener han at huske, at Fodboldklub 2 spillede kamp en fredag vist den 13. februar 2015, og at der var en nyhed i en tysk avis om hans forestående fyring søndag den 15. februar 2015. Han var i forbindelse med advokat Vidne 2 enten søndag den 15. februar eller mandag den 16. fe-bruar 2015.

Medlemmer af ledelsen i Fodboldklub 2 besvarede pludselig ikke hans opkald, så han kunne regne ud, at der var noget i gære. Advokat Vidne 2 fløj ned til ham til møde den 17. februar 2015. Advokat Vidne 2 talte ikke om, at der var brug for en advokat fra Tyskland. Han husker ikke, at der ved dette møde var tale om, at der skulle anvendes en tysk advokat. Advokat Vidne 2 boede hos vidnet under sit ophold.

Under mødet den 17. februar 2015 sad de med

10

Appellant, tidligere Sagsøger om spisebordet i vidnets stue. Vidne 7 ankom under mødet. Vidnet beklagede for dem alle, at situationen var opstået. Han ved ikke, hvor længe mødet varede. Han husker som sagt ikke, at et tysk advo-katkontor blev omtalt ved mødet. Ej heller en advokat ved navn Advokat 2 blev efter hans hukommelse nævnt. Advokat Vidne 2 sagde, at han ville tage sagen og tilbød tillige, at han kunne bistå Appellant, tidligere Sagsøger og Vidne 7.

Det er korrekt, at han den 6. marts 2015 fra Vidne 2 fik tilsendt et memo fra advokatfirmaet Appelindstævnte mbH, tidligere Sagsøgte mbH. Han tænkte, at Vidne 2 havde fuldstændig styr på rådgivningen. Det var helt naturligt, at Vidne 2 rettede henvendelse til en tysk advokat. Vidnet ”lænede sig tilbage” i dette og tænkte ikke, at det ville blive dyrt at indhente rådgivning fra en tysk advokat.

Han kan ikke erindre, at han gjorde indsigelse mod, at der var rettet henvendelse til en tysk advokat fra Vidne 2's side. Han kan ikke huske, om han i marts 2015 talte med Vidne 2 i forlæn-gelse af den pågældende mail. Han husker ikke, at det kom til et ”skænderi” i anledning af, at der var rettet henvendelse til et tysk advokatfirma.

Han blev af Fodboldklub 2 ”freigestellt” og fik ”garden leave” . Han kendte ikke til disse begreber. Han forstod, at han skulle stå til rådighed for at løse arbejdsop-gaver for Fodboldklub 2 med dags varsel og ikke kunne forlade Tyskland. Han blev derfor i Tyskland helt frem til Fodboldliga 1sæsonen var afsluttet i sommeren 2015.

Han var bevidst om, at hans situation var anderledes, end den situation Appellant, tidligere Sagsøger og Vidne 7 stod i. Han henholdt sig under hele forløbet til de råd, han fik af advokat Vidne 2. Han troede egentlig, at der hurtigt ville komme en løsning mellem klubben og ham. Han var i februar 2015 sikker på, at det ville være løst i løbet af en-to måneder og i hvert fald inden sommeren.

Det skete dog ikke, og alt var åbent og uafklaret også efter sommer-ferien 2015.

Senere antog han den tyske Advokat 5. Han var i sommeren 2015 på vej på sommerferie i USA og fik at vide, at der var overskredet en tre ugers frist i forbindelse med opsigelsen af Appellant, tidligere Sagsøger. Han blev derfor lidt ”para-noid” og fik naboen til at holde øje med, om der blev lagt breve om opsigelse i hans postkasse ved huset i Tyskland, mens de var væk på ferie.

Han fik herefter kontakt til den tyske Advokat 5. Han mener, at han havde hørt, at Advokat 5 med succes havde ført en sag mod Fodboldklub 2 for en afskediget målmand. Advokat Vidne 2 var dog stadig med på sidelinjen. Med bistand fra Advokat 5 blev der indledt en sag mod Fodboldklub 2 ved det tyske fodbold-forbunds tvisteløsningsorgan. Der er en del både spillere og trænere, som be-nytter denne fremgangsmåde.

Det er med henblik på at få en løsning i stand uden for meget offentlighed. Han og Fodboldklub 2 indgik et forlig, hvor de blev løst fra kontrakten, og hvor han blev tilkendt et pænt beløb. Han kan huske, at den pågældende forligsmand sagde, at det ikke klæder fodboldbranchen med of-

11

fentlige, civile retssager med store modsætninger mellem fodboldklubberne og de ansatte spillere og trænere.

Der er færre trænerjobs, end der er uddannede trænere. En træner skal ”holde sig til” og fremstå som et relevant emne. Man ”ansøger” ikke på traditionel vis om jobs, og man må bruge sit netværk. Man kan benytte en agent. Man kan og-så på egen hånd lægge følere ud. Det er svært at finde et trænerjob til en god løn. Det kan være tilfældighedernes spil, om man får et job.

Man vil som jobsø-gende træner være tilbageholdende med at henvende sig til klubber, hvor der i forvejen er en ansat træner. Det er navnlig ikke velanset i trænerbranchen, at man retter henvendelse om en trænerstilling, fordi en klub er i resultatmæssig krise. Efter en fyring gør en del trænere det, at de opretter en rådgivningsvirk-somhed i branchen, andre får tv-jobs eller specialistjobs.

Han er selv for tiden uden træneransættelse og virker som rådgiver.

Han er helt overbevist om, at Appellant, tidligere Sagsøger gjorde alt for at få et job i 2015 og frem. Efter tiden i Fodboldklub 2 kom vidnet selv tilbage til Fodboldklub 4, som var kommet under nyt ejerskab. Det var i hvert fald delvist på grund af hans fortid i og kendskab til Fodboldklub 4, at der viste sig en naturlig vej ind for ham. Appellant, tidligere Sagsøger bad vidnet om at have ham i tankerne, hvis vidnet skulle høre om jobmuligheder. Det er hans fornemmelse, at Appellant, tidligere Sagsøger var ”om sig” og var søgende. De talte dengang sammen jævnligt, hvor dette fortsat var indtrykket.

Vidne 5 har forklaret bl.a., at han ikke husker mails af 16. og 18. marts 2015 mellem ham og advokat Vidne 2 med et vedhæftet brev. Han ved ikke, hvad det betyder, at mailen er ”rød kategori” . Hvis en sag var af hastende ka-rakter, ville de skrive det i mailens emnefelt, eller også ville det blive meddelt mundtligt – de sad lige overfor hinanden på kontoret.

Han kan se, at han har sendt udkastet til brev til advokat Vidne 2 den 16. og 18. marts 2015. Enten har han selv forfattet udkastet eller også er det skrevet af ham efter diktat fra advokat Vidne 2. Der var en del udkast og bemærkninger frem og tilbage mellem ham og advokat Vidne 2 – det var en del af deres måde at arbejde på. Udkastet af 16. marts 2015 må være et udkast til den senere mail af 24. april 2015.

Han kan ikke sige noget præcist om, hvornår han startede på at lave det pågældende udkast til mail eller nærmere om, hvordan indholdet af mailen blev til. Hvis der var tale om en mail, som skulle skrives på engelsk, ville de typisk først skrive en dansksproget version og så oversætte teksten. Han kan ikke huske, hvorfor mailen til Fodboldklub 2 først blev sendt i april 2015.

Foreholdt mails af 17. marts 2015 mellem advokat Vidne 2 og Appellant, tidligere Sagsøger kan han ikke huske nærmere om dette, heller ikke hvorfor det af advokat Vidne 2 blev anført, at mailen skulle ”sendes senest mandag” . Han kan hu-ske, at han ikke har hørt noget om en tre ugers frist.

12

Foreholdt mailen af 18. marts 2015 til sig selv forklarede han, at han må være blevet bedt om at udfærdige et udkast til en sådan mail fra advokat Vidne 2 til Fodboldklub 2's ledelse vedrørende Vidne 1. Han kan ikke huske, om han fik i opdrag at sætte et møde i stand mellem advokat Vidne 2 og Fodboldklub 2.

Vidne 7 har forklaret, at han er teknisk direktør i ”Forening” . Han har kendt Appellant, tidligere Sagsøger i mange år, og de var begge en del af trænerteamet i Fodboldklub 2 i 2014-2015. Han kan huske, at han deltog i et møde i sin daværende lejlighed i By 2 den 15. februar 2015 med Vidne 1 og Appellant, tidligere Sagsøger. Vidne 1 sagde, at advokat Vidne 2 ville komme ned i den kommende uge.

Der blev herefter afholdt et møde hjemme hos Vidne 1. Ved dette møde blev det aftalt, at advokat Vidne 2 skulle køre sagen mod Fodboldklub 2 for dem alle tre. De udfærdigede bl.a. en fuldmagt. Han og de to andre trænere mente, at de kontraktmæssigt havde krav på løn også efter den 30. juni 2015. Advokat Vidne 2 skulle tage sig af dette, og advokat Vidne 2 sagde, at det var en opgave, han kunne påtage sig.

Advokat Vidne 2 havde ingen forbehold i forhold til, at kontrakterne var re-guleret af tysk ret. Det blev ikke omtalt, at der var brug for en tysk advokat. Han var helt tryg ved det. Han kan huske, at Vidne 2 den 20. februar 2015 over telefonen nævnte noget om et tysk advokatfirma. Dette har han på davæ-rende tidspunkt skrevet i en mail til sin kone.

Han husker umiddelbart ikke, at han den 6. marts 2015 fra Vidne 2 fik til-sendt et memo dateret 6. marts 2015 fra advokatfirmaet Appelindstævnte mbH, tidligere Sagsøgte mbH. Han vil ikke benægte, at han har modtaget memoet. Han talte i den pågældende periode flere gange med advokat Vidne 2 over telefonen, men husker ikke, om de i marts 2015 havde en samtale om det pågældende memo.

Han kan huske, at han herefter ikke hørte noget fra advokat Vidne 2 henover marts 2015, og at han ringede til Vidne 2 i april 2015. Han fik en dårlig for-nemmelse vedrørende advokatens håndtering af sagen i løbet af denne samtale – der var for meget smalltalk fra Vidne 2's side. Han ringede herefter på ny til advokat Vidne 2 medio april 2015 og nævnte, at han havde en opfattelse af, at noget var galt.

Der var stadig for meget smalltalk, og advokaten talte rundt om ”den varme grød” . Han blev inviteret hjem til et møde hos advokat Vidne 2 i dennes private bolig den 2. maj 2015 om eftermiddagen. Det blev ikke ved dette møde konkretiseret, hvordan sagen stod, og han gik ikke hårdt til ad-vokat Vidne 2 for at høre, hvor galt det var. De gik begge ”om den varme grød” , og han fik ikke klar besked.

Han husker, at han var på et weekendophold i Frankrig den 18.-19. maj 2015 med sin ægtefælle. Under opholdet ringede advokat Vidne 2 og fortalte, at

13

der var sket det, at der var springet en frist, og at der herefter ikke var noget at komme efter i forhold til Fodboldklub 2. Det var første gang, han hørte om tre ugers fristen.

Efter opsigelsen begyndte han at få nogle henvendelser om mulige job. Han blev kontaktet af tre klubber. Det endte med, at han i maj eller primo juni 2015 fik ansættelse ved Fodboldklub 5. Hans trænerprofil er anderle-des end Appellants, tidligere Sagsøger. Vidnet er mere en ”banetræner” , hvor Appellant, tidligere Sagsøger er en fodboldleder. Hans jobfunktion i Fodboldklub 2 og Fodboldklub 5 var stort set den samme. Fodboldklub 5 var da en klub, som lå lidt under Fodboldklub 2's niveau.

Han har ikke fået et opdragsbrev fra advokat Vidne 2. Han har heller ikke fået en regning fra advokat Vidne 2. Han talte ikke med Appellant, tidligere Sagsøger om Appellants, tidligere Sagsøger jobsøgning.

Han havde ikke formel juridisk bistand ved indgåelsen af kontrakten i Fodboldklub 2. Han blev opsagt i Fodboldklub 2 – vistnok senest i marts 2015. Det kom ret kort tid efter, at han havde fået en mundtlig besked om, at han var blevet fyret. Op-sigelsen kom i form af et postbesørget brev, som blev lagt i postkassen. Han vil gå ud fra, at han videresendte opsigelsen til advokat Vidne 2.

Foreholdt advokat Vidne 2's brev af 24. april 2015 til Fodboldklub 2 på vegne af Appellant, tidligere Sagsøger mindes han ikke, at advokaten sendte et tilsvarende brev på hans vegne til Fodboldklub 2.

Han er sikker på, at advokat Vidne 2 ikke har nævnt, at advokater fra advo-katfirmaet Appelindstævnte mbH, tidligere Sagsøgte mbH kunne overtage hans sag.

Vidne 3 har forklaret bl.a., at hun fortsat er ansat i Stadt Köln, nu i en Stilling 3 af byens arbejdsretsafdeling.

I mailen af 19. februar 2015 fra advokat Vidne 2 til hende omtaler og citerer advo-katen en mail fra Fodboldklub 2 til Vidne 1. Hun og advokat Vidne 2 havde inden han sendte denne mail en telefonsamtale. Advokat Vidne 2 nævnte indled-ningsvis, at der var tale om, at der forude lå en afslutning af arbejdsforholdet for de tre fodboldtrænere hos Fodboldklub 2.

Hun nævnte, at hvis der var tale om en opsigelse, ville der løbe en tre ugers frist. Hun spurgte herefter advokat Vidne 2, hvad der var tale om. Vidne 2 nævnte, at der var sendt en mail fra arbejdsgiveren, og herefter læste han denne mail op.

De talte i den forbindelse om forskellen i tysk ansættelsesret mellem mails og originale breve med underskrifter, og lige-ledes om forskellen mellem en opsigelse og en fritstilling/” garden leave” . Hun kunne ved oplæsningen af mailen høre, at det drejede sig om en fritstilling og ikke en opsigelse. Under telefonsamtalen nævnte hun for advokat Vidne 2, at det

14

var godt, at det var kommunikation via en mail, og at der efter indholdet var tale om en fritstilling. Hun åndede lettet op, da de hårde frister i tysk ret kun gælder ved opsigelser. Hun omtalte tre ugers fristen knyttet til opsigelser og mener, at dette i første omgang skete inden advokat Vidne 2 oplæste mailen.

Til hendes udsagn om, at der gælder en tre ugers frist for søgsmål ved en opsi-gelse, sagde advokat Vidne 2 under telefonsamtalen, at en retssag var udelukket. Han sagde sådan noget i retning af ”It’s all about negotiation” . Det var et spørgsmål om at forhandle sig frem til en lukrativ aftale. Dette angik de tre trænere under ét – der blev ikke sondret mellem de tre trænere.

Hun sagde til dette, at det godt kunne være, at det kunne løses ved en forhandling, men at der var tale om, at forholdet var reguleret af tyske arbejdsretlige regler. Hun tilbød, at hun kunne tage kontakt til arbejdsgiveren på vegne af de tre trænere. Dette blev afslået af advokat Vidne 2, som sagde, at det drejede sig om danske statsborgere, som talte dansk – advokat Vidne 2 ønskede at styre sagen.

Hun skønnede umiddelbart, at det ville være muligt at forhandle en aftale på plads inden tre uger. Hun tænkte, at Fodboldklub 2 måtte være klar over, at der løb en tre ugers frist fra en opsigelse, og klubben var nok også interesseret i at und-gå offentlige retssager og omtale af forholdene.

Efter denne telefonsamtale talte hun først med advokat Vidne 2 igen i maj 2015.

Ved advokatfirmaet Appelindstævnte mbHs, tidligere Sagsøgte mbH arbejdsretsafdeling i Köln var de i 2015 cirka 10 jurister. Advokat 3 var i 2015 leder af Appelindstævnte mbHs, tidligere Sagsøgte mbH arbejdsretsafdeling, både i Köln og nationalt. Alle jurister i arbejdsretsafdelingen – selv studenter – kender til tre ugers fristen for anfægtelse af en opsigelse. Det første spørgsmål man stiller klienten er, hvornår en opsigelse er blevet modtaget hos arbejdstageren med henblik på at beregne fristen.

Advokat Vidne 2's opdrag til advokatfirmaet Appelindstævnte mbH, tidligere Sagsøgte mbH i 2015 var at medvirke til at opnå et økonomisk gunstigt resultat for de tre trænere. Det var således et be-grænset opdrag. Advokat Vidne 2 ville selv forestå kontakten til klienterne og til arbejdsgiveren, og han ville selv udarbejde en opgørelse af de betalings-krav, der flød af kontrakterne. Det var normalt, at der ved internationale op-drag var en kant for tidsforbruget i forbindelse med arbejdsydelsens omfang. Normalt ville man dog modtage et større opdrag end i denne sag.

Da hun modtog de tre træneres ansættelseskontrakter i februar 2015, gav hun dokumenterne videre til sin underordnede, advokat Vidne 4 med de oplysninger, som advokat Vidne 2 havde givet og de tidsmæssige be-grænsninger i advokatfirmaet Appelindstævnte mbHs, tidligere Sagsøgte mbH opdrag.

15

Hun husker fra sagens videre forløb, at advokat Vidne 4 kom ind på hendes kontor den 5. marts 2015. Det var en usædvanlig episode. Vidne 4 var ”oppe at køre” og kom grinende ind på vidnets kontor. Hun kan se det for sig den dag i dag, herunder Vidne 4's påklædning. Vidne 4 sagde, at der var kommet en opsigelse, og at advokat Vidne 2 havde grinet, da advokat Vidne 4 telefonisk havde gjort opmærk-som på, at der løb en tre ugers frist for sagsanlæg.

Det med at anlægge en offentlig retssag ved stævning for at anfægte opsigelser blev udelukket af advokat Vidne 2 to gange mundtligt over for vidnet den 19. februar 2015 og igen den 5. marts 2015 overfor vidnets kollega Vidne 4. Efter advokatfirmaet Appelindstævnte mbHs, tidligere Sagsøgte mbH afgivelse af memoet af 6. marts 2015 hørte hun ikke videre fra Vidne 2 i marts og april 2015.

I maj 2015 blev tre ugers fristen igen et tema. Det var den 12. maj 2015 i forbin-delse med en opringning fra Vidne 2, hvor han gav en update om situationen for Vidne 1 og Vidne 7. Appellant, tidligere Sagsøger blev der ikke talt meget om i den forbindelse. Der blev talt om, hvad der kunne gøres videre frem.

Hun nævnte, at tre ugers fristen var sprunget for Appellants, tidligere Sagsøger vedkommende, og at forhandlingsmulighederne for så vidt angår Appellant, tidligere Sagsøger nu var begrænsede. Det var først medio maj 2015, at advokatfirmaet Appelindstævnte mbH, tidligere Sagsøgte mbH fik at vide, at Vidne 7 også var blevet opsagt.

Hun nævnte for advokat Vidne 2, at Appellant, tidligere Sagsøger kunne sagsøge Fodboldklub 2 for udestå-ende bonus for første halvår 2015. Hun fik ikke oplyst, om advokat Vidne 2 gik videre med dette og fik heller ikke i øvrigt oplysninger om, hvorledes træ-nernes forhandlinger med Fodboldklub 2 forløb. Det var en ”black box” for advokat-firmaet Appelindstævnte mbH, tidligere Sagsøgte mbH.

Under telefonsamtalerne med advokat Vidne 2 talte de begge engelsk, lige-som advokatfirmaets Appelindstævnte mbHs, tidligere Sagsøgte mbH mail af 15. maj 2015 til advokat Vidne 2 også var engelsksproget.

Formuleringen i mailen af 15. maj 2015 i tilknytning til om-talen af tre ugers fristen i afsnittet om Appellant, tidligere Sagsøger – ”judicially challen-ged” – er ikke det udtryk, som blev anvendt under hendes telefonsamtaler med advokat Vidne 2.

Hun kan huske, at hun under deres telefonsamtale i februar 2015 på engelsk sagde sådan noget i retning af, at der var en ”hard deadline of three weeks” , og at en arbejdstager skulle ”file a lawsuit at the competent la-bour court, which would be at By 2” . Det er en anden ordlyd i mailen af 15. maj 2015.

Vidne 4 har forklaret bl.a., at advokat Vidne 2's henvendelse primo marts 2015 angik et ønske om at forstå det juridiske indhold af klausu-lerne i fodboldtrænerkontrakterne – ikke blot en sproglig oversættelse af disse. Hun arbejder fortsat med arbejdsret og har gjort det siden 2011. Hun er stadig tilknyttet advokatfirmaet Appelindstævnte mbH, tidligere Sagsøgte mbH, men skifter til en anden arbejdsplads i maj

16

2025. Dette har intet med denne sag at gøre. Hun har ingen personlig eller øko-nomisk interesse i denne sag.

Det opdrag, hun fik af Vidne 2, var at gennemgå kontrakterne. Kontrakterne for de tre trænere var ikke helt parallelle med hensyn til bestemmelserne om opsigelse. Vidne 1's kontrakt kunne ikke opsiges af arbejdsgiveren, men hjælpetrænere kunne opsiges pr. 30. juni, hvis hovedtræneren ikke længe-re var i jobbet.

De to mails fra 5. marts 2015 fra Vidne 2 angav, at sagen nu havde hastende karakter. Det var en kollega, Advokat 4, som tog advokat Vidne 2's telefonopkald. Vidnet ringede senere på dagen advokat Vidne 2 op. Han sendte straks efter en mail til hende med kopi af brevet med Appellants, tidligere Sagsøger opsigelse. Advokat Vidne 2 var ophidset i telefonen, og hun fik det klare indtryk, at advokat Vidne 2 godt vidste, at det nu hastede med Appellants, tidligere Sagsøger sag.

Ved de telefoniske drøftelser den 5. marts 2015 med advokat Vidne 2 sagde hun på engelsk, at der var tale om en opsigelse af Appellant, tidligere Sagsøger, og at der nu løb en tre ugers frist. Hun sagde sådan noget som: ”We need to challenge this within three weeks or else will it be legal.” Hun sagde også, at det skulle anfægtes ad rettens vej.

Hun kan ikke huske, om hun sagde, at det var ved ar-bejdsretten i By 2, men det var klart for advokat Vidne 2, at det skulle fore-gå ad rettens vej. Han grinede af hendes udsagn om søgsmål og sagde, at man ikke skulle sagsøge Fodboldklub 2, da Appellant, tidligere Sagsøger gerne ville bevare mulig-heden for at kunne arbejde som træner i Fodboldliga 1.

Det gav mening for hende, at Vidne 2 ville undgå en offentlig retsproces, da Appellant, tidligere Sagsøger derved ville risikere at ”brænde sine broer” i forhold til relevante arbejdsgivere i Fodboldliga 1. Deres telefonsamtale varede vel 10 minutter.

Advokat Vidne 2 ønskede, at advokatfirmaet Appelindstævnte mbH, tidligere Sagsøgte mbH i et memo skulle opridse de svage punk-ter i de tre kontrakter, for at han kunne skærpe sine argumenter til brug for for-handlingerne med Fodboldklub 2. Det var ikke et tema, at advokatfirmaet Appelindstævnte mbH, tidligere Sagsøgte mbH skulle rådgive om den økonomiske opgørelse af erstatningskravene.

Hun kan huske den umiddelbart efterfølgende samtale på Vidne 3's kontor, hvor hun omtalte, at en opsigelse var kommet, og redegjorde for forlø-bet af samtalen med advokat Vidne 2, og at advokatfirmaet Appelindstævnte mbH, tidligere Sagsøgte mbH var blevet bedt om at lave et memo. Vidne 3 syntes også, at det var mærkeligt, at Vidne 2 grinede af hendes rådgivning om tre ugers fristen. Hun har også se-nere talt med Vidne 3 om dette.

Hun forberedte memoet af 6. marts 2015, og Vidne 3 lavede som sags-ansvarlig advokat et review af memoet, inden det blev sent til advokat Vidne 2. Dette var i overensstemmelse med de normale arbejdsgange hos advo-

17

katfirmaet Appelindstævnte mbH, tidligere Sagsøgte mbH. Hun var af den opfattelse, at det var ved siden af emnet at gentage det oplyste om tre ugers fristen i memoet af 6. marts 2015, fordi det var klart tilkendegivet af advokat Vidne 2, at han ikke ville søge en løsning via et søgsmål ved arbejdsretten, men ville have den økonomiske bedste løsning ved en forhandling.

I perioden fra den 6. marts til 15. maj 2015 hørte de intet fra advokat Vidne 2. De fik ikke kopi af opsigelsen af Vidne 7, som de først hørte om i maj 2015. I maj 2015 angik drøftelserne med advokat Vidne 2 primært Vidne 1's forhold, herunder at Vidne 1 gerne ville løses fra kontrakten. Hun kan huske, at advokat Vidne 2 også talte om erstatningskravene for hjælpe-trænerne. I maj 2015 bragte hun igen tre ugers fristen op og anførte, at det ikke længere var muligt for de to hjælpetrænerne at gøre krav på det fulde erstat-ningsbeløb, fordi opsigelserne af de to var endelige.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Parterne ses for landsretten at være enige om, at forholdet mellem Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS og Appelindstævnte mbH, tidligere Sagsøgte mbH samt forholdet mel-lem Appellant, tidligere Sagsøger og Appelindstævnte mbH, tidligere Sagsøgte mbH skal be-dømmes efter tysk ret i overensstemmelse med byrettens kendelse af 11. februar 2020.

Mellem Appellant, tidligere Sagsøger og Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS er der som for by-retten enighed om, at forholdet skal bedømmes efter dansk ret.

Landsrettens begrundelse og resultat

Der er – ligesom for byretten – mellem parterne enighed om, at der efter tysk ret gælder en 3 ugers frist, hvorefter en opsigelse af et ansættelsesforhold skal ind-bringes for arbejdsretten inden 3 uger, såfremt man vil anfægte lovligheden af opsigelsen, samt at denne frist ikke blev overholdt i nærværende sag, hvilket medførte et tab for Appellant, tidligere Sagsøger.

Endvidere er det ligesom for byretten ubestridt, at den oprindelige opsigelse af Appellant, tidligere Sagsøger var ugyldig efter tysk ret, og at Appelindstævnte mbH, tidligere Sagsøgte mbH ikke skriftligt har oplyst Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS om fristen.

Ligesom byretten skal landsretten herefter i første række tage stilling til, om det er godtgjort, at Vidne 3 og/eller Vidne 4 under telefonsam-talerne med Vidne 2 den 19. februar og 5. marts 2015 oplyste ham om treugers fristen.

Ved bedømmelsen af dette spørgsmål må der indledningsvist lægges vægt på, at det forekommer naturligt, at oplysningen om fristen i givet fald var blevet

18

gentaget enten i en af Vidne 3 og Vidne 4's mails til Vidne 2 eller i hvert fald senest i deres notat af 6. marts 2015 til ham, selvom den forinden var blevet givet telefonisk, da der er tale om en helt afgørende tidsfrist for Vidne 2's klienters sager, og da advokater må formodes at ville sikre sig dokumentation for, at de har rådgivet deres klienter om sådanne forhold.

At fristen ikke er omtalt i de pågældende mails eller i notatet kan derfor umid-delbart tyde på, at oplysningen heller ikke er blevet givet telefonisk.

Landsretten finder det imidlertid efter en samlet vurdering af samtlige om-stændigheder tilstrækkeligt godtgjort, at Vidne 3 og Vidne 4 oplyste Vidne 2 om fristen under telefonsamtalerne den 19. februar og 5. marts 2015.

Landsretten lægger herved bl.a. vægt på, at det efter bevisførelsen herom må lægges til grund, det er helt grundlæggende viden for tyske advokater med speciale i ansættelsesret, at der gælder en sådan ufravigelig frist, som det er af afgørende betydning at overholde, og at det forekommer ganske usandsynligt, at ingen af de to erfarne tyske ansættelsesretsadvokater skulle have erindret at oplyse en (udenlandsk) klient herom.

Landsretten lægger endvidere bl.a. vægt på, at Vidne 3 og Vidne 4 har afgivet meget troværdige forklaringer herom, og at Vidne 3 allerede på tidspunktet for hendes vidneforklaring i byretten var fratrådt sin stilling hos Appelindstævnte mbH, tidligere Sagsøgte mbH og i øvrigt ikke længere virkede som advokat.

Desuden lægger landsretten bl.a. vægt på, at Vidne 2 i sin mail af 19. fe-bruar 2015 til Vidne 3 efter deres telefonsamtale samme dag anførte, at ”Vidne 1 has only received a email” i relation til den samtidigt vide-resendte mail af 16. februar 2015 fra Fodboldklub 2's manager til Vidne 1 om ”Freistellung” af sidstnævnte. Dette støtter således Vidne 3's forkla-ring om, at hun under telefonsamtalen bl.a. havde oplyst Vidne 2 om for-skellen på en fritstilling og en opsigelse, og at der ved en opsigelse løb en ”hård” treugers frist, som man ikke måtte overskride.

Landsretten tiltræder således, at Appelindstævnte mbH, tidligere Sagsøgte mbH er fri-fundet for Appelindstævnte ApS', tidligere Sagsøgte ApS friholdelsespåstand allerede som følge af disse parters procesaftale.

Af de af byretten anførte grunde tiltræder landsretten endvidere, at Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS er erstatningsansvarlig over for Appellant, tidligere Sagsøger.

19

Der er enighed om, at Appellants, tidligere Sagsøger tab kan opgøres til 3.714.970 kr., idet Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS dog som for byretten har gjort gældende, at kravet i givet fald skal nedsættes som følge af Appellants, tidligere Sagsøger manglende over-holdelse af sin tabsbegrænsningspligt.

Af de af byretten anførte grunde tiltrædes det, at Appellant, tidligere Sagsøger ikke har tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt, og at Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS således er blevet dømt til betaling som sket.

Landsretten tiltræder endvidere af de af byretten anførte grunde, at Appelindstævnte mbH, tidligere Sagsøgte mbH er frifundet for Appellants, tidligere Sagsøger betalingspå-stand.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Sagsomkostninger Efter sagens udfald skal Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS i sagsomkostninger for landsretten til Appellant, tidligere Sagsøger betale 250.278,12 kr. 250.000 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms, og 278,12 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til Vidne 7. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb samt hovedforhandlingens varighed.

Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS skal således ikke afholde Appellants, tidligere Sagsøger ud-gifter til retsafgift, da disse vedrører Appellants, tidligere Sagsøger anke over for Appelindstævnte mbH, tidligere Sagsøgte mbH.

Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS skal heller ikke friholde Appellant, tidligere Sagsøger for de sagsomkostninger, som han ifølge byrettens dom og nu tillige landsrettens dom, jf. nedenfor, skal betale til Appelindstævnte mbH, tidligere Sagsøgte mbH.

Landsretten finder endvidere ikke tilstrækkeligt grundlag for at nedsætte det beløb til dækning af advokatudgifter, som Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS ifølge byrettens dom skal betale til Appellant, tidligere Sagsøger.

Efter sagens udfald skal Appellant, tidligere Sagsøger i sagsomkostninger for landsretten til Appelindstævnte mbH, tidligere Sagsøgte mbH betale 219.087,26 kr. 200.000 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms og 19.087,26 kr. af beløbet er til dækning af udgifter vedrørende translatør og vidner. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb samt hovedforhandlingens varighed.

I forholdet mellem Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS og Appelindstævnte mbH, tidligere Sagsøgte mbH ophæves sagens omkostninger også for landsretten.

20

Landsretten har herved lagt vægt på, at Appelindstævnte ApS', tidligere Sagsøgte ApS friholdel-sespåstand kun har givet anledning til begrænset bevisførelse.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS inden 14 dage til Appellant, tidligere Sagsøger betale 250.278,12 kr.

I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant, tidligere Sagsøger til Appelindstævnte mbH, tidligere Sagsøgte mbH inden 14 dage betale 219.087,26 kr.

I forholdet mellem Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS og Appelindstævnte mbH, tidligere Sagsøgte mbH skal ingen part betale sagsomkostninger for landsretten til den an-den part.

Beløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 11-04-2025 kl. 10:01 Modtagere: Advokat (H) Mette Klingsten, Advokat (H) Kaspar Lehmann Bastian, Appellant, tidligere Sagsøger, Advokat (L) Medea Solevad Plesner, Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS