OLRØstre Landsret

BS-23067/2024-OLR

OL-2026-Ø-00087

Endelig
Dato
02-06-2026
Sagsemne
Landsretten stadfæster byrettens dom om erstatning for chikane og falske påstande
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 182.1px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

ØSTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 2. juni 2026

Sag BS-23067/2024-OLR (24. afdeling)

Appellant, tidligere Sagsøger (advokat Phillipp Nanning Quedens)

mod

Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte (advokat Pernille Mary Marie Lauritsen, besk.)

Retten i Hillerød har den 10. april 2024 afsagt dom i 1. instans (sag BS-9423/2023-HIL).

Landsdommerne Thomas Lohse, Annette Dam Ryt-Hansen og Morten Niels Jakobsen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellant, tidligere Sagsøger, har gentaget sin påstand for byretten om, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, tilpligtes at anerkende, at hun i strid med straffelovens § 267 om injurier har fremsat udtalelser over for ham ved løbende og i ikke mindre end 14 tilfælde igennem en periode på 1 år, at have indgivet anmeldelser til Nordsjællands Politi om overtrædelser af straffeloven i situatio-ner, hvor det var åbenbart, at dette var usandt, og hvilke anmeldelser alle er blevet afvist af Nordsjællands Politi.

Appellant, tidligere Sagsøger har også gentaget påstanden fra byretten om, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte tilpligtes at betale ham en godtgørelse på 10.000 kr. samt en bøde ef-ter rettens skøn.

2

Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, har påstået dommen stadfæstet.

Forklaringer Appellant, tidligere Sagsøger og Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har afgivet supplerende forklaring.

Appellant, tidligere Sagsøger har forklaret, at han ikke har set sin datter Barn i mere end 2 år. Dagen efter de var i landsretten sidst, hvor han blev tildelt overvåget sam-vær med Barn, blev hans dør banket ind af politiet, fordi han var blevet anmeldt for besiddelse af børnepornografisk materiale.

Folk i By taler om, at han var mistænkt for besiddelse af børne-porno. Han går ud fra, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har fortalt det rundt omkring i byen. Af samme grund går han rundt med en kopi af politiets afgørelse om ikke at rejse tiltale mod ham på sin mobiltelefon. Flere af dem, der har rettet henven-delse til ham, kender han ikke. Han kan derfor ikke oplyse nogen navne. Det er mere end 10 personer, der har rettet henvendelse til ham. Der er også flere, der har skrevet til ham på Facebook. Det er rigtigt, at Vidne 2 blev kontak-tet af en pusher i By, der spurgte ind til anmeldelsen.

Der er hele tiden et eller andet, som Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte klager over og indbrin-ger for myndighederne. Han har ikke længere et overblik.

Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har forklaret, at det overvågede samvær, der blev sat på pause i forbindelse med politiets efterforskning, blev genoptaget, da politiet traf afgørelse om ikke at rejse tiltale mod Appellant, tidligere Sagsøger for besiddelse af bør-neporno. Det overvågede samvær blev dog igen afbrudt, da Barn ikke ønskede at se Appellant, tidligere Sagsøger, og da der opstod en konflikt mellem Appellant, tidligere Sagsøger og den person, der overvågede samværene.

Det tilhold, som Appellant, tidligere Sagsøger havde mod at kontakte hende, udløb i marts 2026. Hun har ikke søgt om forlængelse, da der har været nogenlunde ro på deres relation i det seneste stykke tid. Hun har ikke gennem tiden indgivet 14 politianmeldelser mod Appellant, tidligere Sagsøger.

Det er hendes psykolog, der foretog underretning til kommunen om, at Appellant, tidligere Sagsøger kunne være i besiddelse af børneporno. Hun fastholder sin forklaring for byretten om, at hun aldrig har sagt til psykologen, at Appellant, tidligere Sagsøger opbevarede børnepornografisk materiale, men at det var psykologens tolkning af deres samtale. Da politiet begyndte at efterforske Appellant, tidligere Sagsøger, ansøgte hun om afbrydelse af de overvågede samvær.

Hun bor ikke i By.

Anbringender

3

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Appellant, tidligere Sagsøger har yderligere anført, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte vidste eller måtte have vidst, at den psykolog, hun har udtalt sig til, ville være pligtig at fo-retage en anmeldelse. Der skal derfor statueres identitet mellem psykologens anmeldelse, og hvad Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har udtalt til psykologen.

Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte er indirekte ansvarlig for, at psykologens underretning førte til poli-tianmeldelse. Af advokat Pernille Lauritsens mail af 13. april 2023 fremgår, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte var bekendt med anmeldelsen, men undlod at gøre noget i den forbindelse, uanset at hun vidste, at anmeldelsen var usand.

Der foreligger derfor en falsk anmeldelse af et strafbart forhold, der er omfattet af straffelo-vens § 267. Det forhold, at der går rygter i By om, at Appellant, tidligere Sagsøger har været sigtet for besiddelse af børneporno, må bero på Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte forhold.

Det er muligvis ikke Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte selv, der har spredt rygterne, men i så fald er det hendes familie og venner, der står bag.

Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har heroverfor anført, at hun havde rimelig grund til at anmelde Appellant, tidligere Sagsøger for stalking, hærværk og krænkelser ved offentlig-gørelse af foto af dem i en intim situation, og at hun ikke har haft intention om at anmelde Appellant, tidligere Sagsøger for besiddelse af børnepornografi.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten finder, at Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte politianmeldelser, hvoraf en anmeldelse blandt andet har indgået i politiets beslutning om at give Appellant, tidligere Sagsøger et tilhold mod at kontakte eller følge efter hende i 3 år, ikke er egnet til at krænke Appellants, tidligere Sagsøger ære, jf. straffelovens § 267, stk. 1.

Efter det oplyste om indholdet af samtalen mellem Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte og hen-des psykolog, findes det forhold, at psykologen egenhændigt indgav en under-retning til kommunen, ikke at medføre, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har fremsat eller udbredt en udtalelse eller anden meddelelse eller foretaget en handling, der er omfattet af straffelovens § 267, stk. 1.

Herefter, og da der i øvrigt ikke foreligger oplysninger, som godtgør, at der er fremsat udtalelser eller andre meddelelser eller foretaget handlinger i strid med straffelovens § 267, tiltræder landsretten, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte er frifundet.

Efter sagens udfald skal Appellant, tidligere Sagsøger i sagsomkostninger for landsretten betale 10.000 kr. til Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte til dækning af udgifter til advokatbi-stand inkl. moms, idet det efter oplyste lægges til grund, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte også for landsretten har retshjælpsdækning. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og hovedfor-handlingens begrænsede varighed.

4

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant, tidligere Sagsøger inden 14 dage be-tale 10.000 kr. til Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 02-06-2026 kl. 10:00 Modtagere: Advokat (H) Phillipp Nanning Quedens, Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, Appellant, tidligere Sagsøger, Advokat (H) Pernille Mary Marie Lauritsen

Landsretten stadfæster byrettens dom om erstatning for chikane og falske påstande
Civilsag · 2. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/11087