BS-24123/2026-OLR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 187.7px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

ØSTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 30. september 2026

Sagen er behandlet for lukkede døre.

SagBS-24123/2026-OLR (6. afdeling) Mor (advokat Rasmus Hedegaard) mod Far (advokat Martin Falk Rømer) Familieretten i Næstved har den 8. maj 2026 afsagt dom i 1. instans (sag BS-2677/2026-NAE). Landsdommerne Uffe Sørensen, Peter Thønnings og Kathrine Waage (kst.) hardeltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Mor har nedlagt følgende påstande: Bopæl: Familierettens dom ændres, således at bopælen for parternes tre fælles-børn, Barn 1, Barn 2 samt Barn 3 fortsat erhos appellanten (mor). Samvær: Hvad enten appellanten eller indstævnte bliver samværsforælder, skalsamværsforælderen have samvær både løbende og i ferier og på helligdage somfastsat af Familieretten.

Far har nedlagt følgende påstande:

2

Principalt: Stadfæstelse.

Subsidiært – for det tilfælde, at landsretten måtte tillægge moren bopælen for børnene – nedlægges påstand om, at Barn 1, Barn 2 og Barn 3 har samvær med far i følgende omfang:

Løbende samvær: I lige uger fra mandag med afhentning i skole/institution til mandag i ulige uger med aflevering i skole/institution. Feriesamvær: Sommerferie: 3 uger i skolernes sommerferie, der opdeles 2 + 1 uger. Medmindre forældrene aftaler andet begynder ferien en fredag med afhentning Skole/institution og slutter fredag hhv. 14 og 7 dage senere med aflevering i skole/institution.

Hvis børnene ikke skal i skole/institution hentes de af far til samvær kl. 15 og hentes kl. 15 af mor efter samvær. Placering af sommerferie: Kan forældrene ikke blive enige om sommerferiesamværets placering, bestem- mer far placeringen af sin ferie først i de lige år. Mor bestemmer placeringen af sin ferie først i de ulige år.

Den, der vælger først, skal give den anden forælder skriftlig besked om feriens placering senest den 1. marts. Hvis fristen ikke bliver overholdt, bortfalder førstevælgers ret det pågældende år og den anden forælder vælger først og skal give skriftlig besked senest den 1. april. Den, der vælger sidst, skal give skriftlig besked senest den 1. maj.

Efterårsferie: Lige år fra fredag i uge 41 med afhentning i skole/institution til mandag i uge 43 med aflevering i skole/institution. Jul/nytår: I lige år fra den sidste dag inden skolernes juleferie med afhentning i skole/in- stitution til den 27. december kl. 12, hvor far afleverer børnene hos mor.

I ulige år fra den 27. december kl. 12, hvor far henter børnene hos mor til første dag efter skolernes juleferie med aflevering i skole/institution. Vinterferie: Ulige år fra fredag i uge 7 med afhentning i skole/institution til mandag i uge 9 med aflevering i skole/institution.

Påskeferie: Ulige år fra fredag før Palmesøndag med afhentning i skole/institution til ons- dag før skærtorsdag med aflevering i skole/institution. Lige år fra onsdag før skærtorsdag med afhentning i skole/institution til tirsdag efter 2. påskedag med aflevering i skole/institution Kristi Himmelfart og pinse: Falder samværet i forbindelse med disse helligdage, udvides det til også at om- fatte helligdagen.

3

I de tilfælde, hvor det fremgår, at afhentning/aflevering finder sted i skole/insti- tution, og børnene ikke er i skole/institution, henter den forældre, der skal have børnene hos den, der har børnene, kl. 15.

Supplerende sagsfremstilling

Der er for landsretten fremlagt bl.a. udtalelse af 20. september 2026 fra - Behandlingscenter, farens notater vedrørende samvær siden familierettens dom, fotos fra samvær samt udtalelser fra Barn 1's Udeladt i Forening og Barn 2's Udeladt.

Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring.

Mor har forklaret, at hun vedstår sin forklaring for familieretten.

Hun bor stadig i et hus lidt uden for By 3. Hendes far og andre familiemed- lemmer bor i lokalområdet og udgør hendes netværk. Hun er økonomisk velstillet og har ikke behov for at arbejde.

Hun har fået styr på sin Sygdom via Behandlingscenter, som hun har været tilknyttet siden 2024. Det fremgår af udtalelse af 20. septem- ber 2026 fra Behandlingscenter, at alle hendes testresultater nu er indenfor normalområ- det, og at behandlingsresultaterne er tilfredsstillende. Behandlerne har accepte- ret, at hun har afsluttet behandlingsforløbet.

Behandlingscenter er et privat behandlings- tilbud, som hun selv har betalt for. Hun har ikke fået bistand fra psykiatere eller læger under sin behandling på Behandlingscenter. Der har bl.a. været samtaler med en psykoterapeut. Hun har på Behandlingscenter været i forløb hos kultursociolog og psyko- terapeut Person 9 og har også i efterbehandlingsforløbet haft tæt kontakt med Person 9.

Hun har haft god gavn af behandlingen og kontakten til Behandlingscenter. Behandlingscenter er anerkendt af det offentlige behandlingssystem. Hendes Sygdom- influerer ikke på hendes opførsel som mor og påvirker ikke børne- nes trivsel og dagligdag.

Det er desværre ikke lykkedes at gennemføre uproblematiske samvær for bør- nene med faren efter dommen i familieretten. Hun og faren indgik et forlig om samvær i juli 2026 i forbindelse med en tvangsfuldbyrdelsessag. De var enige om det samvær, som blev aftalt. De var herunder enige om en optrapning af børnenes samvær hos faren, og at de begge skulle være til stede ved opstarten af de første aftalte samvær.

Hun har loyalt forsøgt at få børnene til at deltage i de aftalte samvær og har understøttet dette ved en fleksibel og imødekom- mende tilgang. Det er desværre ikke lykkedes at effektuere de aftalte samvær. Det har været nødvendigt, at hun var til stede ved Barn 2's få samvær med fa- ren. Uden dette ville det slet ikke have været muligt at gennemføre Barn 2's samvær.

Barn 1 har kun i meget begrænset omfang været på samvær hos fa- ren uden hendes tilstedeværelse. Barn 3 har i hele perioden efter familierettens

4

dom fortsat sit samvær hos faren. Hun vurderer, at problemerne med samvæ- rene for Barn 1 og Barn 2 skyldes deres utryghed i forhold til at være hos faren. Alle tre børn har i det sidste år i stadig fastere grad etableret sig med hende ved By 3, og de er glade for dette nye liv og har udbygget deres soci- ale netværk i området, hvor hun bor.

Barn 3 har det rigtig godt. Han er en glad og mild dreng. Han er hjemme hver dag. Han er ikke tilmeldt en børneinstitution. Barn 3 går til Fritidsaktivitet 3 og er glad for dette. Barn 2 går fortsat i onlineskole. Hun har en computer med kamera. Barn 2 udvikler sig og er blevet mere modig i forhold til sine onlinelærere. Hun deltager også ugentligt på Fritidsaktivitet 5 i lokalområdet. Det går rigtig godt.

Barn 1 er også hjemme og følger undervisning i onlineskolen. Han er en glad dreng, som gerne vil fortælle om sine oplevelser. Han er startet til Fritidsaktivitet 3 i lokalområdet, og har mødt nogle tvillingedrenge, som han kan lege med. Det forhold, at hun ikke arbejder, men går hjemme hele dagen, betyder, at hun kan skabe de rammer, som er bedst for børnene.

Hun er fuldtidsmor – hun vil gøre alt, hvad hun kan for, at børnene trives bedst. De tre børn er i trivsel hjemme hos hende. Børnene er glade, har gode oplevelser og er i fin udvikling. Barn 2's Udeladt og Barn 1's Udeladt fra lokalområdet har på hendes foranledning afgivet udtalelser til brug for denne retssag. Hun har ikke under- søgt ved Kommune 2, om der er alternativer til onlineskoling af de to ældste børn.

Beslutningen om at indmelde børnene til onlineskolen har hun truffet uden involvering af faren. Hun mener, at der ikke var andre muligheder. Hun ser generelt ikke en onlineskole som et bedre alternativ til en skole med fy- sisk fremmøde. Det vigtigste er, at børnene udvikler sig fagligt og socialt, og dette er hendes fokus. Børnene har været glade for onlineskolen.

Hverken Barn 2- eller Barn 1 har mødt deres lærere eller skolekammerater rent fysisk. Barn 3 har ikke været tilmeldt en børneinstitution i By 3. Han går hjemme hos hende. Han interagerer naturligvis med andre mennesker end hende. Hun har efter flytningen til By 3 med børnene ikke overvejet eller søgt kommu- nal støtte eller bistand til børnene. Hun og hendes netværk i området støtter børnene, som er i trivsel.

Hendes tidligere advokat rådgav hende om, at hun ikke kunne få hjælp fra Kommune 2, men at en sådan støtte måtte rekvi- reres hos Kommune 1. Dette afstod hun fra.

Det er vigtigt, at børnene har en god og tæt relation til deres far. Han er en god far, uanset om hun og faren har svært ved at tale med hinanden.

Samværsvægring er ikke noget, hun har iværksat eller udvirket. Hun oplever, at Barn 2's tætte tilknytning til hende som mor er udtryk for, at Barn 2 har brug for stor tryghed, inden hun kan knytte sig til andre mennesker. Navnlig for de to ældste børn vil det være en ”stor mundfuld” at flytte tilbage til By 1.

5

Hun vil ikke betegne det som en ”stor mundfuld” for børnene, at de uden var- sel flyttede med hende fra deres vante hjem i By 1 til en ny bopæl ved By 3 og i en længere periode ikke havde samvær med faren. Baggrunden for flytnin- gen var, at de to ældste børn slet ikke trivedes i By 1. Børnenes sociale netværk i By 1 var ikke ret stort.

Barn 1 var ”ud og ind” af flere fritidsaktiviteter, og Barn 2 gik til Fritidsaktivitet 1, men dette var helt afhængigt af, at hun som mor kunne støtte og deltage. Bemærkningerne i præmisserne i familierettens dom om for- ældrefremmedgørelse er hun ikke enig i. Det er bl.a. derfor, at sagen er indbragt for landsretten. Hvis landsretten ønsker det, vil hun samarbejde om en børne- sagkyndig undersøgelse.

Far har forklaret, at han vedstår forklaringen for familieret-

ten. Hans personlige og arbejdsmæssige forhold er uændrede siden familieret- tens dom. Han arbejder som projektansvarlig på større byggearbejder, men har stor fleksibilitet i jobbet.

Han og moren har udfordringer med at kommunikere, men de kan godt tale sammen om det nødvendige. De ser forskelligt på børnenes behov, og hvordan samværene skal forløbe. Uanset deres uoverensstemmelser foregår deres ind- byrdes kommunikation på et roligt og ordentligt niveau.

Efter dommen i familieretten er samværene for Barn 3 forløbet fint. Det er gan- ske, som det plejer. I forhold til Barn 1 og Barn 2 har de aftalte samvær ikke været gunstige. Uanset hvor samværene har været etableret, har det været det samme problematiske mønster.

Det problematiske består bl.a. i, at morens over- leveringer trækker ud, at aftaler og planer, der af moren etableres for børnene i By 3, betyder, at aftalte overnatninger hos ham alligevel ikke kan gennemfø- res, og at moren til børnene taler om, at det er ”en dame” – måske dommeren i familieretten – der har bestemt, at der skal være samvær.

Moren har svært ved at afvikle en overlevering af børnene på de maksimalt 10-15 minutter, som fag- folk anbefaler, men bliver hængende og trækker overleveringen ud. Dette bety- der, at situationen låser for børnene, og det blokerer for ordentlige samvær. Dette påvirker samværene i negativ retning og gør, at det har været svært at gennemføre samvær med de to ældste børn.

Han oplever, at moren reelt ikke bakker helhjertet op om, at samværene bliver etableret og gennemført på en or- dentlig måde.

Han har kontaktet Kommune 1 om den udfordrende situation vedrørende børnene og de problematiske samvær og har fået rådgivning om dette.

Børnene er ikke utrygge, når de er sammen med ham, hvilket dokumenteres af de fremlagte fotos fra de samvær, der er gennemført uden morens tilstedevæ- relse. Barn 2 har stor omsorg for moren og dette i et omfang, som blokerer for Barn 2's frie udfoldelse som barn. Han er enig i familierettens vurdering af, at

6

moren påvirker børnenes opfattelse af ham i negativ retning ved forældrefrem- medgørelse. Han oplever f.eks., at Barn 2 i en overleveringssituation udtalte om ham, at ”jeg kender ham ikke” , hvilket moren ikke kommenterede eller imødegik. I forhold til Barn 1 har der på det seneste været lyspunkter i for- hold til at gennemføre samværene, men det er problematisk. Barn 1 og Barn 2- har i deres opvækst haft nogle udfordringer, som han og moren nok ikke har været fuldt ud opmærksomme på. Dette spiller også ind på situationen.

Barn 3 har med sit eget sprog talt om, at hvis ”de får bopælen” , vil de af moren få en ismaskine. Barn 3 har også sagt, at han ikke behøver at være på samvær, når han fylder 6 år. Også i andre sammenhænge har han erfaret, at moren kan stille en belønning i udsigt til børnene, hvis de agerer på en given måde. Bør- nene er bragt i en loyalitetskonflikt mellem ham og moren.

Han er meget be- kymret over, at børnene har været holdt hjemme fra skole og institution i den lange periode, de har boet ved By 3 med moren. De har i vidt omfang været afskåret fra socialt samvær og socialisering med bl.a. andre børn, hvilket er be- kymrende for børnenes udvikling. Han blev ikke taget med på råd i forhold til morens valg om at indmelde børnene i en onlineskole.

Moren har siden januar 2026 haft bopælen tillagt midlertidigt og kunne frit have indmeldt børnene på en ”fysisk” skole i By 3. Dette har hun fravalgt.

Underretningen af 19. maj 2026 om Barn 1 og Barn 2 fra Skole 2, er alarmerende, men den var på sin plads. Han deler den bekymring for bør- nene, som skolens afdelingsleder giver udtryk for. Moren er i perioden efter skolernes sommerferie i 2026 rejst på ferie med børnene i sammenlagt 3 ½ uge, hvilket også er bekymrende for ham.

Han har været i dialog med Kommune 1 om at sikre børnene en tryg tilbage- venden til By 1 og vil engagere sig i dette. Han kan sikre, at børnene kommer tilbage i vante og gode omgivelser, og han kan ligeledes sikre samarbejdet med moren på en konstruktiv måde. Børnene skal gå i ”fysisk” skole igen og vil få en ”almindelig” hverdag med skole, fritidsaktiviteter med videre.

Hvis moren får bopælen tillagt, vil han muliggøre en 7/7-samværsordning ved at flytte sin egen bopæl tættere på børnenes bopæl. Han vil helst, at de tre børn har samme bopæls- og samværsordning. Om det kan være det rigtige for bør- nene at blive splittet op med forskellige samværsordninger, må han søge faglig rådgivning om.

Behandlingscenter blev valgt af moren, efter han og moren havde haft drøftelser om, at hun var nødt til at søge behandling. Han ønskede, at hun skulle behandles i offentligt regi, men det ville moren ikke. De talte om Behandlingscenter som en mulighed, og han søgte oplysning om behandlingscenteret hos et fami- liemedlem, som er læge.

7

Han har ikke et fagligt grundlag for at gøre bemærkninger til visse børnesag- kyndige psykologers publicerede artikel med kritik af begrebet forældrefrem- medgørelse. Han ser det grundlæggende sådan, at børnene er i en loyalitetskon- flikt. Børnene skal ikke være omsorgspersoner for deres forældre. Han kan frygte, at også Barn 3 under påvirkning af moren vil ende med at have en nega- tiv indstilling til ham. Han og moren ser forskelligt på børnenes forhold. Det er meget muligt, at børnene oplever, at de har gode dage hjemme hos moren

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten finder, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, og at der ikke er behov for at gennemføre en børnesagkyndig undersøgelse.

Landsretten er enig i familierettens resultat vedrørende afgørelsen af, hos hvem børnene skal have bopæl, og omfanget af morens samvær. Landsretten har som familieretten overordnet henset til, hvad der vil være bedst for børnene, jf. for- ældreansvarslovens § 4, jf. § 17 og § 21.

Landsretten har ved sin afgørelse tillagt det vægt, at faren vurderes at være den af forældrene, som må anses for klart bedst til at sikre et godt forældresamar- bejde om børnene og god kontakt for børnene til den anden forælder, hvilket i den foreliggende situation må vurderes at have stor betydning for børnenes trivsel. Landsretten har også lagt vægt på det, der er oplyst om parternes per- sonlige forhold og ressourcer samt det oplyste om de to ældste børns udfordrin- ger med samvær samt de børnefaglige vurderinger af dette og børnene generelt.

Landsretten har ligeledes henset til det oplyste om forløbet og omstændighe- derne i forbindelse med og efter børnenes uvarslede flytning med moren fra By 1 til By 3.

Hverken de to ældste børns aktuelle modvilje mod samvær hos faren eller det, der i øvrigt er kommet frem for landsretten, kan føre til et andet resultat.

Landsretten stadfæster derfor familierettens dom.

THI KENDES FOR RET:

Familierettens dom stadfæstes.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part.

Publiceret til portalen d. 30-09-2026 kl. 10:00 Modtagere: Appellant Mor, Indstævnte Far