BS-3200/2023-OLR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 181.2px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

ØSTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 26. marts 2025

Sag BS-3200/2023-OLR (16. afdeling)

Appellant 1, tidligere Sagsøger 1

og

Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 (advokat Henrik Roslev Østergaard for begge)

mod

Miljø- og Fødevareklagenævnet (advokat Britta Moll Bown)

og

Sag BS-3852/2023-OLR (16. afdeling)

Appellant 1, tidligere Sagsøger 1

og

Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 (advokat Henrik Roslev Østergaard for begge)

mod

Miljø- og Fødevareklagenævnet (advokat Britta Moll Bown)

2

Retten i Lyngby har den 5. januar 2023 afsagt dom i 1. instans i de sambehand-lede sager BS-47478/2021-LYN og BS-26316/2022-LYN.

Landsdommerne Dorthe Wiisbye, Michael de Thurah og Nina Palesa Bonde (kst.) har deltaget i ankesagernes afgørelse.

Påstande

Appellanterne, Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2, har nedlagt følgende

påstande:

I BS-3200/2023

” 1.1 Principalt: Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 18. juni 2021 i sagsnr. 18/05096 omgøres/ændres ved meddelelse af dispensation fra frednin-gen pålagt ejendommen beliggende Adresse 1, By 1 med Matrikel nr. 1 m.fl. i Kommune 1 således, at der meddeles lovlig-gørende dispensation til den foretagne ombygning af den 4-længede gårdbe-byggelse på ejendommen for så vidt angår de dele af tagfladen, der ikke vender mod gården.

1.2 Subsidiært: Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 18. juni 2021 i sagsnr. 18/05096 omgøres/ændres ved meddelelse af dispensation fra frednin-gen pålagt ejendommen beliggende Adresse 1, By 1 med Matrikel nr. 1 m.fl. i Kommune 1 til bevaring af de opsatte kviste på ejendommen.

1.3 Mere subsidiært: Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 18. juni 2021 i sagsnr. 18/05096 hjemvises til fornyet behandling hos Miljø- og Fødevarekla-genævnet.”

I BS-3852/2023

”2.1 Principalt: Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 9. november 2021 i sagsnr. 20/00485 omgøres/ændres ved meddelelse af dispensation fra frednin-gen pålagt ejendommen beliggende Adresse 1, By 1 med Matrikel nr. 1 m.fl. i Kommune 1 til bevaring af carport med skur og overdækning beliggende på ejendommen mod øst.

2.2 Subsidiært: Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 9. november 2021 i sagsnr. 20/00485 hjemvises til fornyet behandling hos Miljø- og Fødevareklage-nævnet.”

Indstævnte, Miljø- og Fødevareklagenævnet, har nedlagt påstand om afvis-

ning af appellantens nye principale påstand for landsretten (påstand 1.1), sub-sidiært frifindelse og derudover stadfæstelse af byrettens dom.

3

Supplerende sagsfremstilling

Der er til brug for sagens behandling for landsretten indhentet skønserklæring med forudgående besigtigelse af ejendommen samt selvstændige besigtigelser foretaget af skønsmanden, landskabsarkitekt MDL Skønsmand. Skøns-manden har optaget fotos i området på forskellige årstider, forskellige tids-punkter på døgnet og med indblik mod ejendommen fra forskellige kompas-retninger. Disse fotos er fremlagt som en del af skønserklæringen.

Af skønserklæringen af 8. januar 2024 fremgår bl.a.:

”… Spørgsmål 3:

Skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt skønsmanden kan se bygninger-ne beliggende på Adresse 1, By 1, i en afstand hhv. 100 m, 200 m og 300 m fra ejendommen set fra alle 4 verdenshjørner?

Oplyse med løv og uden løv.

Spørgsmålet bedes besvaret med såvel blade på træerne som uden bla-de på træer og buske samt såvel i mørke som i dagslys.

Skønsmanden bedes på baggrund af besvarelsen af spørgsmålet oven-nævnte og besvarelsen af spørgsmål 1 redegøre for skønsmandens op-fattelse af bygningerne i forhold det omkringliggende areal, herunder særligt bygningernes betydning for det omkringliggende areal med og uden blade på træer og buske samt i dagslys og i mørke.

Svar på spørgsmål 3: Skønsmanden har besøgt området 2 gange for at kunne besvare spørgsmålet: 1. I dagslys og med blade på buske og træer i forbindelse med skønsfor-retningen fredag d.13/10 kl:11:00 til 13:00. 2. I dagslys og uden blade på buske og træer tirsdag d. 2/1 kl. 13:00 3. I mørke og uden blade på træer og buske tirsdag d. 2/1 kl. 15:30 – 17:00

Skønsmanden har lavet en skitse, hvor prikkerne viser hvor de 100m, 200m og 300m i alle 4 verdenshjørner cirka er placeret. Da flere af ste-derne er placeret i private haver og på private marker har skønsmanden ikke stået alle stederne. Så svaret på spørgsmålet er sket ved dels af, færdes i området, hvor det var muligt og dels ved at foretage en vurde-ring ved at se på luftfotos.

Skønsmanden er gået ad stien der ligger midt på marken nord for Adresse 1 og ved at færdes på Vej 3

Skønsmanden har gået i rækkehusbebyggelsen Område 14

4

Skønsmanden har gået på marken syd og vest for Adresse 1, som skønsmanden fik oplyst, er ejet af Adresse 1. Skønsmanden har også gået på Vej 7. …

Adresse 1's betydning i forhold til det omkringliggende areal Adresse 1 ligger, hvor morænedanskabet er ved at blive til Område 3 markante skrånende terræn. Nord for Adresse 1 er det åbne og vandrette morænelandskab. Syd for Adresse 1 begynder skråningen på Område 3 gradvist.

Adresse 1 er placeret på kanten mellem den flade landbrugsjord og den fugtige Område 3. Adresse 1 ligger på en traditionel, naturlig og rationel måde i landskabet.

Det er egentligt kun direkte mod Vej 5 at bygningerne på Adresse 1 markerer sig. En bøgehæk på ca. 180 cm højde danner dog også her en grøn afskærmning.

To rækker af levende hegn hænger sammen med haveanlægget om-kring Adresse 1. Sammen afgrænser hegn og haveanlæg som en helhed det åbne landskab mod Område 3. De gamle levende hegn løber forbi og afgrænser Adresse 1 på en enkelt og naturlig måde. Den naturprægede bevoksning med store buske og træer, lunde og det gam-le vandhul danner et naturligt og afslappet haveanlægget omkring ejendommen. Ejendommen opleves som en delvist skjult del af det flot-te og fredede landskab.

Når der er løv på bevoksningen, er det kun fra syd det er muligt at se væsentlige dele af ejendommen. Skønsmanden vurderer også at det gælder i mørke.

Når der ikke er løv på bevoksningen, er der også indkik til ejendommen fra nord og vest. Dette gælder også i mørke. Da der er så meget og så varieret bevoksning omkring ejendommen, slører stammer, grene og kvist for oplevelsen af ejendommen fra nord og vest, også selv om der ikke er løv på bevoksningen.

Ejendommen på Adresse 1 har været en traditionel firlænget gård. Nedrivninger, nybyggeri og løbende ændringer har siden midten af 1980érne ændret og udvisket oplevelsen af den traditionelle firlæn-gede gård. En udvikling der særligt i 1980érne blev sat i gang med æn-dring af stuehus og hvilke bygninger, der var bygge sammen. Bygnin-gerne er bygget sammen på en ny måde.

Bygningerne er etableret i nye materialer stråtag er ændret til tegltag, murede gavle er ændret til gavle i træ med trekantede vinduer, de murede hvide mure er etableret i nye materialer som gasbeton. Nye størrelser og placeringer af vinduer, døre og kviste er foretaget siden 1980érne.

Siden midten af 1980érne har bygningsanlægget ændret sig væsentligt, men med den samme placering i landskabet og med den samme over-ordnede firlængede form.

5

Skønsmanden vurderer, at ejendommen også i dag og på trods af man-ge ombygninger ligger forståeligt og nedtonet i landskabet. Ikke ude i det åbne morænelandskab og heller ikke helt ude på kanten af Område 3. Ejendommen har en synlighed til Vej 5, så man kan se, når man går forbi ejendommen. Samtidig opleves ejendommen som hurtigt skjult, da den ligger midt i det store haveanlæg med store træer og bu-ske og bundet sammen med de store gennemgående hegnsplantninger.

Adresse 1 ligger relativt tæt på det nyere By 1. Rækkehusbe-byggelsen Område 14 der ligger helt op mod det fredede moræne-landskab og tæt på Adresse 1 har en helt anden størrelse, bebyg-gelsesplan og arkitektur. Da Område 14 ligger direkte op til og ikke har nogen væsentlig afskærmende beplantning mod det fredede områ-de, oplever man her, at Adresse 1 ligger tæt på byen.

Skønsmanden vurderer, at oplevelsen af lyset fra Adresse 1 af-hænger meget af, hvor meget lys der er tændt i de forskellige boliger i ejendommen. I Område 1 fredningen ligger der som tidligere beskre-vet en række ejendomme helt op til fredningen, nogle ejendomme som er omkranset af fredningen og andre er som Adresse 1 en del af fredningen. Når det er mørkt giver de forskellige ejendomme en række varierede belyste felter og pletter i og omkring det fredede landskab. Skønsmanden vurderer ikke, at Adresse 1 er mere forstyrrende end belysningen i de andre ejendomme i eller udenfor fredningen.

Gadelyset på Vej 5 er lige så tydeligt som lyset i vinduerne på Adresse 1 og andre bygninger indenfor fredningen. Belysning på Vej 3 der ligger indenfor det fredede område og bebyggelser uden for fredningen, giver et kraftigere og mere forstyrrende lys end Adresse 1 og de øvrige ejendomme der ligger indenfor frednin-gen. …

Spørgsmål 4: Skønsmanden bedes efter en besigtigelse af ejendommen Adresse 7, By 1, (naboejendom til Adresse 1 mod øst), herunder de på denne ejendom opførte glaspartier, beskrive denne ejendom i forhold til det omkringliggende areal på samme måde og under samme betingelser som anført i spørgsmål 3.

Skønsmanden bedes herefter sammenligne betydningen for det om-kringliggende areal af ejendommen beliggende Adresse 1 i for-hold til samme betydning for ejendommen beliggende Adresse 7.

Svar på spørgsmål 4: Skønsmanden har besøgt området 2 gange for at kunne besvare spørgsmålet: 4. I dagslys og med blade på buske og træer i forbindelse med skønsfor-retningen fredag d.13/10 kl.: 11:00 til 13:00. 5. I dagslys og uden blade på buske og træer tirsdag d. 2/1 kl. 13:00 6. I mørke og uden blade på træer og buske tirsdag d. 2/1 kl. 15:30 – 17:00

6

… Ejendommenes betydning for det omliggende landskab

Nord Begge ejendomme ligger op ad en tæt hegnsbevoksning mod nord, så synligheden til ejendommene fra det fredede morænelandskab er meget begrænset om sommeren, når der er løv på træer og buske.

Begge ejendomme kan ses gennem et slør af grene og kviste, når blade-ne er faldet af træer og buske.

Begge ejendomme kan ses i mørket, hvis/når der er lys i husene. I mør-ket er morænelandskabet præget af vejbelysningen på Vej 3 og meget lys fra bebyggelser der ligger udenfor fredningen, så lyset fra både Adresse 7 og Adresse 1 vurderes at være af minimal betydning.

Skønsmanden vurderer, at både Adresse 1 og Adresse 7 har meget lille betydning for morænelandskabet der ligger nord for ejendommene.

Øst Synligheden til begge ejendomme fra øst er begrænset. Rækkehusbe-byggelsen der ligger udenfor fredninger tager udsigten på længere af-stand fra øst.

Adresse 7 ligger dog meget tydeligt og ser meget nybygget og moderne ud, når man kommer ind i det fredede område ad Vej 5 fra øst.

Adresse 1 ligger omkranset af haveanlægget med træer og bu-ske, så man opdager først ejendommen, når man kommer helt hen til og ud for ejendommen.

Skønsmanden vurderer, at Adresse 7 virker ny og meget frem-mede i det fredede landskab, når man færdes gennem landskabet (ad Vej 5) fra øst. Ejendommen har derfor en betydning for ople-velsen af det fredede landskab, når man går ind i det fra øst.

Skønsmanden vurderer, at Adresse 1 har meget lille betydning for det fredede landskab set fra øst. Ejendommen ligger skjult i havean-læggets naturprægede bevoksning.

Syd Begge ejendomme ligger synligt ud til Vej 5. Adresse 7 er nybygget og ligger derfor helt åbent mod vejen, hvorimod Adresse 1 har hæk og træer i haven. Det virker naturligt og forståe-ligt at begge bygninger vender en vigtig og synlig facade mod Vej 5.

Når man færdes ad Vej 5 har man bygningerne på den ene side og det åbne landskab med Område 3's terræn på den anden side af ve-jen. Vej 5 ligger her fordi den har givet vejadgang til disse og andre ejendomme.

7

Ser man fra markerne syd for ejendommene, oplever man at det skrå-nende terræn har mindre variationer, så ejendommenes nederste dele forsvinder bag terrænet.

Begge ejendomme ligger mest synligt, når man ser dem fra marken syd for ejendommene.

I mørke oplever man særligt at Adresse 7 har markant større vinduer end Adresse 1.

Område 1 Fredningen kan også opleves fra Vej 8 der løber syd for Område 5 og udenfor Område 1 fredningen eller fra Vej 2/Vej 9, hvor der er en begrænset udsigt over Område 3 til Område 1 fredningen. Begge steder er der en meget begrænset udsigt til Område 1 fredningen på grund af en meget varieret og tæt bevoks-ning. Udsigten til ejendommene på Vej 5 er meget begrænset og kun mulig, når der ikke er blade på træerne.

Skønsmanden vurderer, at det virker naturligt at begge ejendomme er mest synlige fra syd, hvor de vender deres mest synlige facade mod Vej 5. Beplantningen bag begge ejendomme giver en grøn baggrund. Adresse 1 har derudover et meget varieret haveanlæg med store gamle træer og buske som giver skalamæssigt modspil til ejendommen. De store bøgetræer der står ved vandhullet vest for ejen-dommen, er et meget positivt element.

Adresse 1 har på trods af sine ombygninger siden 1980érne sta-digvæk en firlænget struktur, tegltage med rejsning og pudsede faca-der, som gør at man forstår at ejendommen udspringer af en gammel firlænget gård.

Adresse 1 har derfor en mindre betydning for det fredede land-skab, set fra syd.

Adresse 7 ligger så åbent i landskabet og har en så moderne arki-tektur, planløsning og brug af materialer, at man bemærker ejendomme og dens placering i det fredede landskab. Adresse 7 har derfor en betydning for oplevelsen af det fredede landskab, set fra syd.

Vest Oplevelsen af begge ejendomme fra vest er begrænset af bevoksning og varieret skrånende terræn. Begge dele gør, at man kun i begrænset om-fang og kun delvist kan se de to ejendomme.

Færdes man af Vej 5 fra vest mod øst har vejen et let slynget forløb og man kan ikke se ejendommene for hegnsbeplantning og an-den bevoksning.

Skønsmanden vurderer, at oplevelsen af de to ejendomme fra vest er meget begrænset og den er varieret på grund af bevoksning og terræn. Deres betydning er meget begrænset. … Spørgsmål 5:

8

Skønsmanden bedes oplyse om den på ejendommen Adresse 1, By 1, opførte carport mod øst kan konstateres fra det omkring-liggende areal samt i givet fald beskrive hvordan og hvorfra bygningen kan konstateres?

Svar på spørgsmål 5: Carporten er omkranset af bevoksning af buske og træer. Den ligger tæt på og sammen med ejendommens øvrige bygninger. Disse to forhold gør at der er et ret begrænset, hvor carporten kan ses.

Når der er løv på bevoksningen i området, kan carporten ses fra Vej 5, når man er umiddelbart ud for carporten. Det er muligt at se carporten på en cirka 20 m lang strækning af Vej 5.

Carporten kan også ses fra marken syd for ejendommen, når man er ca. 0-125 m fra carporten, Går man længere ud over marken eller står man på Vej 7 syd for marken, kan man ikke se carporten da terræ-net tager udsigten til hele ejendommens stueetage og dermed carpor-ten.

Carporten er ikke synlig fra øst, da ejendommens have med store buske og træer dækker for kik til carporten

Carporten er ikke synlig fra det flade landskab mod nord, da ejendom-mens bygninger og bevoksning i haven dækker for, at man kan se car-porten

Carporten er ikke synlig fra vest da særligt ejendommens bygninger men også havens bevoksning dækker for opleves af carporten. Carporten har et kraftigt og blændende lysstofrør, som gør at den er særlig synlig fra Vej 5 og marken syd for Vej 5, når det er mørkt.”

Forklaringer Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 har afgivet supplerende forklaring.

Skønsmand, landskabsarkitekt MDL Skønsmand har afgivet forklaring.

Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 har forklaret bl.a., at flere lodsejere under fredningssagen ønskede, at deres bygninger skulle undtages fra fredningen. Når han under forhandlingerne spurgte til sine bygninger, var svaret, at fredningen ikke hand-lede om bygningerne, men om selve landskabet, og derfor søgte han ikke selv at få bygningerne undtaget fra fredningen.

Da området var omlagt til bevarings-værdigt område med en del begrænsninger for anvendelsen af området, var en fredning efter hans opfattelse unødvendig. Området var både beskyttet i kom-muneplanen med angivelse af, at området var bevaringsværdigt, og i reglerne for hovedstadsområdets grønne kiler.

9

Da de foretog ombygningerne, vidste han, at der var en fredning på området. De har dog hele tiden handlet inden for reglerne for fredningen. Han har været af den opfattelse, at alle ombygningerne overholdt fredningerne, og de har lø-bende konsulteret en landinspektør, så at ombygningerne kunne godkendes under alle omstændigheder.

De er aldrig i forbindelse med ansøgning om byg-getilladelse mv. hos kommunen blevet gjort opmærksom på, at de også skulle ansøge om godkendelse hos fredningsnævnet.

Landinspektøren vurderede der-for, at det ikke var nødvendigt at rette henvendelse til fredningsnævnet, men gav derimod udtryk for, at kommunen som tilsynsmyndighed havde godkendt ombygningerne i medfør af naturbeskyttelseslovens § 73, da ombygningerne var af underordnet betydning. De søgte derfor alene de vanlige tilladelser hos kommunen, såsom byggetilladelse, landzonetilladelse samt landszonerådets tilladelser.

De har bygget kviste, altaner mv., men facaderne og de ydre mure er bevaret.

Skønsmanden, landskabsarkitekt MDL Skønsmand, har vedstået sin skønserklæring af 8. januar 2024 og har forklaret bl.a., at ejendommen fremtræ-der tydeligst set fra syd, dvs. fra Vej 5, da ejendommen har megen be-plantning mod øst, vest og nord. Om sommeren, når der er blade på træerne, slører beplantningen meget.

Om vinteren ser man mere af ejendommen, selvom kviste, grene og træernes stammer stadig tager en del af indblikket. Det gælder også lys fra ejendommen. Man kan af billederne i skønserklæringen se, hvordan buske, grene og træer slører udsynet til ejendommen set fra nord. Det samme gælder også fra øst. Det gør sig tilsvarende gældende i mørke, hvad angår lys fra ejendommen.

Bebyggelsen på ejendommen er stadig firelænget, og med dens placering i landskabet understøttes oplevelsen af, at det er en gård, der har ligget i landskabet som en oprindelig gård i mange år.

Under den besigtigelse, han foretog, mens det var mørkt, var der ikke lys i alle kviste i ejendommen. Han har sammenlignet ejendommene beliggende Adresse 7 og Adresse 1. Med forbehold for, hvad der konkret var tændt af lys i ejendommene den pågældende dag, var lyset fra Adresse 1 ikke mere forstyrrende end belysningen i de omkringliggende ejendomme.

Ejendommen beliggende Adresse 7 har i relation til fredningen størst betydning set udefra. Set nordfra har begge ejendomme lille betydning for fredningen. Set fra syd har Adresse 1 en mindre betydning for det fredede landskab, hvor Adresse 7 har en større betydning for landskabet. Set fra vest er betydningen af begge ejendomme meget begrænset.

Med udtrykket ”betyd-ning for fredningen” mener han, i hvor høj grad man lægger mærke til ejen-dommene i landskabet, fordi de skiller sig ud fra de omkringliggende omgivel-ser.

Man skal ca. 300 meter væk fra ejendommen, før bevoksningen gør, at man kun i begrænset grad kan se ejendommen ud over gavl og tag.

10

Carporten kan primært ses fra syd. Der er indblik til carporten over en stræk-ning på ca. 20 meter på Vej 5. Udsynet til carporten afhænger af be-plantningen og dermed også af årstiden. Bevæger man sig længere væk i terræ-net, forsvinder en del af udsynet til husets stueetage og carport.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 har yderligere anført til støtte for, at den nye principale påstand tages under påkendelse, at det er undskyldeligt, at påstanden ikke har været nedlagt tidligere, herunder i forbindelse med sagens behandling ved Retten i Lyngby.

Dette beror på, at appellanterne efter modta-gelse af kommunens byggetilladelse af 11. april 2019 og ibrugtagningstilladel-sen af 2. september 2019 og helt frem til hovedforhandlingen i byretten gik ud fra, at de omtvistede tagvinduer og altanen ikke var i strid med fredningen. Indstævnte har desuden haft mulighed for at varetage sine interesser, da den nye principale påstand blev nedlagt allerede i ankestævningen.

Vedrørende synspunktet om værdispildsbetragtninger er det anført, at de samlede udgifter for appellanterne til en eventuel lovliggørelse af forholdene vil udgøre omkring 1 mio. kr., når de allerede afholdte udgifter til ombygningen medregnes.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har heroverfor anført, at påstanden skal næg-tes påkendt, da påstanden gør det nødvendigt for landsretten at tage stilling til forhold, som ikke har foreligget for den foregående instans, jf. retsplejelovens § 384. Størrelsen af de udgifter, som appellanterne har oplyst, at en lovliggørelse vil medføre, bestrides ikke, men kan ikke føre til et andet resultat.

Landsrettens begrundelse og resultat

Ny påstand for landsretten (BS-3200/2023) Appellanterne har i ankestævningen af 19. januar 2023 nedlagt en ny principal påstand om, at der skal meddeles lovliggørende dispensation til hele ombyg-ningen på den firelængede gårdbebyggelse, der er foretaget i den del af tagfla-den, der ikke vender mod gården.

Appellanternes principale påstand for byretten vedrørte alene de opsatte kviste på ejendommen, og byretten tog derfor alene stilling til spørgsmålet om lovlig-gørende dispensation til de opsatte kviste.

Parterne er enige om, at den nye principale påstand, ud over de opsatte kviste, omfatter en altan og fire vinduespartier. En påkendelse af den nye principale påstand vil derfor indebære, at landsretten vil skulle tage stilling til forhold, som ikke har været prøvet af byretten.

11

Den nye principale påstand såvel som den oprindelige principale påstand for byretten tager udgangspunkt i Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 18. juni 2021, der stadfæster fredningsnævnets afgørelse af 24. april 2018. Det frem-går, at Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse vedrører ombygninger bestå-ende af ”fem nye kviste, hvoraf fire er med vinduer fra gulv til loft, en åben al-tan og fem tagvinduer” .

Landsretten finder derfor, at de yderligere forhold, der er omfattet af den nye principale påstand, har en nær sammenhæng med sagens øvrige spørgsmål om dispensation for ombygninger på ejendommen og med det, som byretten har taget stilling til. Indstævnte findes endvidere at have haft tilstrækkelig mulig-hed for at varetage sine interesser under ankesagen. Landsretten påkender der-for appellanternes nye påstand, jf. retsplejelovens § 383, stk. 2, 2. pkt., sammen-holdt med § 384 modsætningsvis.

Om dispensation til ombygningen af beboelsen og opførsel af carport (BS-3200/2023 og BS-3852/2023) Fredningen af Område 1, der omfatter appellanternes ejendom Adresse 1, har ifølge fredningsafgørelsens § 1 til formål at bevare de væsentlige land-skabelige værdier knyttet til området, at sikre det frie udsyn over den åbne mo-ræneflade og Område 4, at sikre offentlige stier samt at bevare området i sin nuværende tilstand.

Af § 2 fremgår bl.a., at der ikke må opføres ny bebyggelse, herunder skure, hytter og lignende. Endvidere må eksisterende bebyggelse ikke udvides væsentligt, med mindre udvidelser og ombygninger, hvorved bygnin-gens ydre ændres, kan ske efter fredningsnævnets forudgående godkendelse.

Ifølge § 13 i fredningsafgørelsen kan dispensation fra bl.a. § 2 meddeles i med-før af naturbeskyttelseslovens almindelige regel i § 50, stk. 1, når det ansøgte ikke vil stride imod fredningens formål.

Efter formålet med fredningen og ordlyden af de nævnte bestemmelser finder landsretten, at den gennemførte ombygning og opførelsen af carporten efter bevisførelsen er omfattet af fredningsafgørelsens § 2 og kræver, at der meddeles dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1.

Spørgsmålet er herefter, om der er grundlag for at tilsidesætte Miljø- og Føde-vareklagenævnets afgørelser af 18. juni 2021 og 9. november 2021, hvorved kla-genævnet fastholdt fredningsnævnets afslag på at meddele lovliggørende dispensation til den skete ombygning og den opførte carport.

Af de grunde, som er anført om ombygning og om carport, skur og overdæk-ning i byrettens dom, tiltræder landsretten, at der ikke er grundlag for at fastslå, at Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelser lider af retlige mangler, og at der ikke i øvrigt er anført omstændigheder, der kan medføre, at Miljø- og Fødeva-

12

renævnets skønsmæssige afgørelser må tilsidesættes. Det, der er anført i skøns-rapporten, herunder skønsmandens vurdering af ejendommens og carportens fremtræden og synlighed, kan ikke føre til et andet resultat.

Uanset det oplyste om appellanternes udgifter ved, at lovliggørende dispensa-tion ikke meddeles, tiltræder landsretten endvidere efter en samlet vurdering, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, at hensynet til at undgå værdispild undtagelsesvist kan begrunde, at der alligevel meddeles dispensa-tion. Det er herved indgået i landsrettens afvejning, at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at appellanterne lige siden fredningssagen har været be-kendt med fredningen.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagernes udfald skal Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 i sagsom-kostninger for landsretten solidarisk betale 70.000 kr. inkl. moms til Miljø- og Fødevareklagenævnet til dækning af udgifter til advokatbistand. Der er herved også lagt vægt på sagernes karakter og forløb, herunder at der er sket sambe-handling af to sager, at der har været afholdt syn- og skøn, og at hovedforhand-lingen har varet 1½ retsdag. Endvidere skal appellanterne solidarisk endeligt bære egne omkostninger til syn og skøn for landsretten.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 in solidum inden 14 dage betale 70.000 kr. til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 26-03-2025 kl. 10:00 Modtagere: Indstævnte Miljø- og Fødevareklagenævnet, Appellant 1, tidligere Sagsøger 1, Appellant 2, tidligere Sagsøger 2