BS-33816/2024-OLR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 129.4px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

ØSTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 18. september 2025

Sag BS-33816/2024-OLR

(10. afdeling)

Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS

(advokat Lars Karnøe)

mod

Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P.

(advokat Jeppe Brogaard Clausen)

Sø- og Handelsretten har den 18. juni 2024 afsagt dom i 1. instans (sag BS-28714/2020-SHR).

Landsdommerne Katja Høegh, Malou Kragh Halling og Uffe Sørensen har del-taget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS, har, i det væsentlige svarende til selska-bets påstande for Sø- og Handelsretten, nedlagt påstand om afvisning af Appelindstævnte L.P.s, tidligere Sagsøger L.P. påstande, subsidiært frifindelse, mere subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end det i påstand 4 angivne.

Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P., har påstået dommen stadfæstet, med den æn-dring (svarende til selskabets påstand 4 for Sø- og Handelsretten), at Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS skal betale 10.623.017,95 kr. til Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P.med procesrente af 6.352.803 kr. fra 28. januar 2022 til 5. august 2022, procesrente af 7.473.465,45 kr. fra 5. august 2022 til 6. marts 2023, procesrente af 8.778.662,25 kr. fra 6. marts 2023 til 8. januar 2024, og procesrente af 10.623.017,95 fra 8. januar 2024, og at Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS skal betale 42.990.997,46 kr. til Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. med pro-

2

cesrente af 30.162.567,63 kr. fra 28. januar 2022 til 5. august 2022, procesrente af 32.221.119,90 kr. fra 5. august 2022 til 6. marts 2023, procesrente af 35.903.601,36 kr. fra 6. marts 2023 til 8. februar 2024 og procesrente af 42.990.997,46 kr. fra 8. februar 2024, subsidiært et af Østre Landsret fastsat mindre beløb, mere subsi-diært stadfæstelse af Sø- og Handelsrettens dom angående påstand 4.

Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS har ved processkrift af 19. juni 2025 anmodet om, at der, før der træffes afgørelse i sagen, foretages præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen af spørgsmål om fortolkning af artikel 21 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 af 14. juni 2017 om EU-varemærker (kodifika-tion) (”varemærkeforordningen”) i medfør af artikel 267, stk. 3, i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Anmodningen er fastholdt under hovedforhandlingen.

Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. har heroverfor anført, at der ikke er grundlag for at foretage præjudiciel forelæggelse.

Supplerende sagsfremstilling

Licensaftale og varemærkeregistreringer

Parterne er enige om, at den skriftlige licensaftale mellem Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. og Virksomhed ApS 2 (nu Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS) af varemærker af betydning for denne sag alene omfatter de danske ordmærker Mærke 1 og Mærke 4, men ikke det danske ordmærke Mærke 9. Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. har imidlertid gjort gældende, at der var en lignende mundtlig licensaftale vedrø-rende ordmærket Mærke 9.

Der er enighed om, at Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. ikke har brugt Mærke 1, Mærke 4 og Mærke 9-varemærkerne siden 2016.

Vedrørende perioden forud herfor har Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. efter opfordring fra Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS fremlagt et mindre antal korrektursedler vedrørende eti-ketter og bestillinger af etiketter til forskellige spiritusprodukter, fakturaer for oversættelser, plakater o.lign. med henblik på at dokumentere erhvervsmæssig brug og omsætning med hensyn til de påberåbte varemærker Mærke 1, Mærke 4 og Mærke 9.

Der er alene fremlagt én faktura, som angår salg under brug af et af de tre varemærker, nemlig faktura fra Virksomhed ApS 6 af 16. marts 2016 til Virksomhed ApS 11 vedrø-rende salg af bl.a. 12 flasker Mærke 41 55% 700 ml for i alt 3.348 kr. ekskl. moms.

Det i Delaware registrerede selskab, Virksomhed LLC 3, har til Virksomhed ApS 3 (tidligere Virksomhed ApS 2 og nu Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS) sendt to faktu-raer af 30. maj 2016, som fremstår som angående emballage, inventar o.lign. Et mindre antal tilsvarende fakturaer er sendt af Virksomhed LLC 3 til

3

Virksomhed ApS 3 i en periode fra den 7. juli 2016, til den 7. juli 2017. Virksomhed LLC 3 har desuden sendt en faktura af 1. juli 2017 til Virksomhed ApS 3 på 540.000 kr., som angives at angå ”3 % License Fee According to Contract Between Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. and Virksomhed ApS 2. Virksomhed ApS 3. For the Period: 14.06.2016 to 31.12.2016” .

Ved mail af 27. juli 2017 til Patent- og Varemærkestyrelsen anmodede Appellant ApS', tidligere Sagsøgte ApS (dengang Virksomhed ApS 3) Advokat 1, om at blive registreret som fuldmægtig vedrørende 45 varemær-ker, heriblandt Mærke 1, Mærke 9, Mærke 4 og Mærke 11.

Ved brev af 31. juli 2017 bekræftede Patent- og Varemærkestyrelsen at have re-gistreret de pågældende (fuldmægtig)ændringer.

Den 5. august 2017 anmodede Appellant ApS', tidligere Sagsøgte ApSadvokat om at blive note-ret som fuldmægtig på seks yderligere varemærker, heriblandt varemærket Mærke 30.

Ved mail af 23. august 2017 anmodede Appellant ApS', tidligere Sagsøgte ApS advokat Patent-og Varemærkestyrelsen om at notere overdragelse af varemærkerettighederne i henhold til to vedhæftede overdragelseserklæringer af 16. august 2017 om overdragelse af varemærker fra Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. til Virksomhed ApS 3 (nu Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS). De i denne sag omhandlede varemærker var omfattet af overdragelseserklæringerne.

Der var i tiden herefter yderligere korrespondance, som dels angik notering af overdragelse af yderligere varemærker som tilhørende Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS, herunder varemærkerne Mærke 30 og Mærke 29 efter an-modning fra selskabets advokat, men som også var fra Patent- og Varemærke-styrelsen til Vidne 5, tidligere Sagsøger.

Af et notat af 20. december 2017 udfærdiget af Patent- og Varemærkestyrelsen fremgår:

”Vidne 5, tidligere Sagsøger (Initialer 2) rettede den 20. december 2017 personlig henven-delse i PVS’ reception, og bad om at tale med nogen vedr. notering af overdragelser af varemærker. Vidne 5, tidligere Sagsøger kom sammen med sin juridiske råd-giver, der ønskede at forblive anonym. Person 17 (Initialer 3) og Person 18 (Initialer 4) fra PVS deltog i mødet.

Vidne 5's, tidligere Sagsøger henvendelse drejede sig om følgende mærker:

Varemærkenr. 1 Mærke 23

Varemærkenr. 2 Mærke 30

Varemærkenr. 3 Mærke 21

Varemærkenr. 4 Mærke 22

4

Varemærkenr. 5 Mærke 24 Varemærkenr. 6 Mærke 25 Varemærkenr. 7 Mærke 29

Vidne 5, tidligere Sagsøger afleverede skriftlige sagsfremstillinger og udskrifter fra det ameri-kanske selskabsregister.

Vidne 5, tidligere Sagsøger oplyste følgende: - Ovenstående mærker blev registreret i 2015 med Vidne 5, tidligere Sagsøger som indehaver - Vidne 5, tidligere Sagsøger har ikke overdraget mærkerne, som angivet i PVS' register. Overdragelsen er foretaget af en person, som har oprettet virksom-heder med navne der er næsten identiske med Vidne 5's, tidligere Sagsøgervirksomheder, og som derved er lykkes med at vildlede styrelsen til at tro, at det var Vidne 5, tidligere Sagsøger der foretog overdragelserne

- Vidne 5, tidligere Sagsøger tillagde det en stor vægt, at den virksomhed, der fik overdraget mærkerne, først blev stiftet i 2017 og kunne derfor ikke være inde-haver af et varemærke registreret i 2015

- Vidne 5, tidligere Sagsøger har politianmeldt forholdet, og at der verserer en større sagskompleks, hvor de ovenfor angivne varemærker, er en del af sagen

- Vidne 5, tidligere Sagsøger ønsker mærkerne tilbageført til sig selv og fuldmægtig slettet fra sagerne

- Vidne 5, tidligere Sagsøger mener ikke han på nuværende tidspunkt kan bruge mærkerne, da han ikke er opført som indehaver i styrelsens register

- Vidne 5, tidligere Sagsøger mener generelt, at kravene til at dokumentere en overdragelse overfor styrelsen er for lave, hvilket medfører, at det er nemt at ind-sende "falske" dokumenter.

Person 17 oplyste følgende: - Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt for PVS at tage konkret stilling til sagen og de fremlagte dokumenter, da vi først nu er blevet præsenteret for dem. Vi kan dog give generel vejledning.

- Registrering i styrelsens register er ikke en gyldighedsbetingelse for en overdragelse. Registreringen har ingen materiel retsvirkning, idet registeret er alene af formel, ordensmæssig og informativ karakter. Det vil sige, at det er de kontraktretlige forhold der er afgørende og ikke en registrering i styrelsens register.

- Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt for styrelsen, at aner-kende/konkludere, at den overdragelse der er noteret i registreret er ugyldig grundet "bedrageri", idet vi ikke har haft mulighed for at tage stilling til sagen.

- Person 17 oplyste, at såfremt Vidne 5, tidligere Sagsøger mener der foreligger fx kriminelle for-hold, skal han rette henvendelse til de rette myndigheder, dvs. poli-tiet. Vidne 5, tidligere Sagsøger bekræftede, at han var blevet vejledt herom, og at der er al-lerede indgivet en anmeldelse. …”

Efter høring af Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS traf Patent- og Varemærkestyrelsen den 10. april 2018 afgørelse om at fastholde den skete notering af overdragelse for så vidt angik Mærke 29, men at tilbagetrække noteringen af de øvrige 6 varemærker, som Vidne 5, tidligere Sagsøger havde rettet henvendelse om, hvor indehaver-forholdet ikke fandtes tilstrækkeligt dokumenteret.

5

Ved kendelse af 28. november 2018 stadfæstede Ankenævnet for Patenter og Varemærker Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelse.

Straffesagen mod Vidne 5, tidligere Sagsøger Den 10. maj 2017 sendte Vidne 5's, tidligere Sagsøger forsvarer i en skattestraffesag mod Vidne 5, tidligere Sagsøger, som senere blev afgjort ved Københavns Byrets dom af 20. au-gust 2020, og som på daværende tidspunkt var under efterforskning, en mail til Københavns Politi med ”scan af dokumenter, som jeg har modtaget fra min klient, til brug for sagen” .

Det vedhæftede var Certificate of Good Standing af 31. marts 2017 og Certificate of Incumbency af 4. april 2017 fra myndighederne på Belize vedrørende Virksomhed Ltd. 1. samt det i Sø- og Handelsrettens dom omtalte Memorandum of Understanding mellem Vidne 5, tidligere Sagsøger og Person 2 angiveligt underskrevet den 2. og 7. april 2007, hvorefter sel-skabet på Belize fremstår som ejet af og kontrolleret af Person 2, idet Vidne 5, tidligere Sagsøger som bonus for opnåelse af mål i et bilag (ikke sendt til poli-tiet og ikke fremlagt i denne sag) skulle opnå en 10 % aktieandel senest 31. de-cember 2017.

Der blev rejst tiltale mod Vidne 5, tidligere Sagsøger ved anklageskrift af 1. august 2019 for (citeret fra den efterfølgende dom):

”1.- 9.

overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57. stk. 1. 1. pkt. ved for perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2014 og for perioden fra den 1.juli 2015 til den 31. december 2015, for derigennem at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, som indehaver og di-rektør af selskabet Virksomhed S.M.B.A. 1 CVR nr. 2, Adresse 2 i København, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have undladt at angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift, alt hvorved stats kassen blev unddraget 727.560 kr. i moms eller nærliggende risiko herfor.

…

11.

overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, tidligere § 13, stk. 1, og overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekon-trollovens § 83, stk. 4, jf. stk. 3, tidligere § 15, subsidiært forsøg herpå, jf. straffelovens § 21, ved med fortsæt til at unddrage det offentlige skat, at have afgivet urig-tige eller vildledende oplysninger til brug for afgørelsen af, om han var undergivet fuld skattepligt i Danmark, idet tiltalte i strid med sandhe-den over for Frederiksberg Kommune og Folkeregisteret meldte flyt-ning til England med virkning fra den 22. juni 2015, og ved med forsæt til skatteunddragelse at have undladt inden 4 uger efter selvangivelses-fristen den 1. juli 2016 at indgive selvangivelse for indkomståret 2015,

6

alt hvorved overskuddet på i alt 3.872.802 kr. i Virksomhed LLC 2, Adresse 3, By 3, Delaware, og udbytte fra Virksomhed S.M.B.A. 1 og Virksomhed Ltd. 1på 1.199.185 kr. ikke blev beskattet, alt hvorved det offentlige efter et yderligere skøns-mæssigt fradrag på 200.000 kr. blev unddraget skat med 2.279.613 kr., subsidiært til dels at have forsøgt herpå, indtil han blev anholdt af poli-tiet den 13. april 2016. …

12.

straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, tidligere § 13, stk. 1, ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have afgivet urig-tige eller vildledende oplysninger til brug for afgørelsen af, om han var undergivet fuld skattepligt i Danmark, idet tiltalte i strid med sandhe-den over for Frederiksberg Kommune og Folkeregisteret meldte flyt-ning til England med virkning fra den 22. juni 2015, hvorved det offent-lige for indkomståret 2016 blev unddraget skatter med 2.276.142 kr. …

13.

straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 83, stk. 4, jf. stk. 3, jf. tidli-gere § 15, ved med fortsæt til skatteunddragelse som direktør i Virksomhed S.M.B.A. 1, CVR nr. 3, at have undladt inden selvangivelsesfristen den 1. januar 2014 at indgive selvangivelse for indkomståret 2013 for selska-bet, hvorefter selskabets indkomst på 1.257.299 kr., ikke blev beskattet, alt hvor ved det offentlige blev unddraget skat med 314.325 kr. …

14.

overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 83, stk. 4, jf. stk. 3, tidligere § 15. ved med forsæt til skatteunddragelse som direktør i Virksomhed S.M.B.A. 1, CVR nr. 3, at have undladt inden selvangivelsesfristen den 1. januar 2016 at indgive selvangivelse for indkomståret 2015 for selska-bet, hvorved overskuddet på i alt 13.561 kr. i selskabet ikke blev beskat-tet, hvor ved SKAT blev unddraget 3.187 kr. i skat.

15.

overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 83, stk. 4, jf. stk. 3, tidligere § 15, subsidiært forsøg herpå, jf. straffelovens § 21, ved med forsæt til skatteunddragelse som direktør i Virksomhed S.M.B.A. 1, CVR nr. 3, at have undladt inden selvangivelsesfristen den 1. januar 2017 at indgive selvangivelse for indkomståret 2016 for selska-bet, hvorved overskuddet i selskabet på i alt 144.259 kr. ikke blev be-skattet, hvorved SKAT blev unddraget 31.737 kr. kr. i skat, subsidiært at have for søgt herpå, indtil han blev anholdt af politiet den 13. april 2016.

16.

overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 83, stk. 4, jf. stk. 3, tidligere § 15,

7

ved med forsæt til skatteunddragelse som direktør i Virksomhed Ltd. 1 Adresse 4, Belize, Belize C.A., som blev drevet fra forretningsadressen Adresse 5, København, at have und-ladt inden selvangivelsesfristen den 1. juli 2015 at indgive selvangivelse for indkomståret 2014 for selskabet, hvorefter selskabets indkomst på 3.268.552 kr., ikke blev beskattet, alt hvorved det offentlige blev und-draget skat med 800.795 kr.

17.

overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 83, stk. 4, jf. stk. 3, tidligere § 15, subsidiært forsøg herpå, jf. straffelovens § 21, ved med forsæt til skatteunddragelse som direktør i Virksomhed Ltd. 1 Adresse 4, Belize, Belize C.A., at have undladt inden selvangivelsesfristen den 1. juli 2016 at indgive selvangivelse for ind-komståret 2015 for selskabet, hvorved overskuddet på i alt 3.632.377 i selskabet ikke blev beskattet, hvorved SKAT blev unddraget 853.609 kr. i skat, subsidiært at have forsøgt herpå, indtil han blev anholdt af poli-tiet den 13. april 2016.

18.

overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., subsidiært forsøg herpå, jf. straffelovens § 21, ved for perioden fra den 1. april 2016 til den 30. juni 2016, for derigen-nem at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, som reel ejer af virksomheden Virksomhed IVS 3, CVR nr. 4, Adresse 6, i Odense, med fortsæt til at unddrage statskassen afgift, at have und-ladt at angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående af-gift, hvorved det offentlige blev unddraget med 178.129 kr., subsidiært at have forsøgt herpå.”

Ved Københavns Byrets dom af 20. august 2020 blev Vidne 5, tidligere Sagsøger fundet skyldig i den principale tiltale i alle forhold og idømt fængsel i 2 år og 3 måne-der samt en tillægsbøde på 7.465.000 kr., ligesom han skulle betale sagens om-kostninger, herunder 200.000 kr. i salær til den beskikkede forsvarer.

Han blev endvidere frakendt retten indtil videre til at deltage i ledelsen af en er-hvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.

Der blev desuden foretaget kon-fiskation af ”indestående i bank … 711.455,10, … 81.575 kr. (Virksomhed LLC 2's tilgodehavende hos Fond, den 23.03.2018), … Kontanter beslaglagt ved ransagning på Adresse 5, København … 3.550,00 Danske kr., 50.000,00 Danske kr., 1.500.00 US Dollars, 2.100,00 Euro, 30,00 Polske Zlotys, 2.310,00 Svenske kr., 215,00 Engelske Pund, … Indestående på bankkonti i polen … 326.604,28 EURO tilhørende Virksomhed Ltd. 1 13.292,34 Polske Zlotys tilhørende Virksomhed Ltd. 12.459,41 EURO tilhørende Virksomhed S.M.B.A. 1 230,32 Zlotys tilhørende Virksomhed S.M.B.A. 1 492.640,22 EURO tilhørende Virksomhed LLC 2 16.191,30 Polske Zlo-tys tilhørendeVirksomhed LLC 2”

Af byrettens begrundelse fremgår bl.a.:

8

”Retten lægger vægt på, at tiltalte har forklaret, at han har arbejdet in-den for vin- og spiritusbranchen i 35 år, og at han i 2005 blev selvstæn-dig og startede med et anpartsselskab, Virksomhed ApS 12, som beskæfti-gede sig med import og eksport af primært vin og sekundært spiritus.

Retten lægger dernæst vægt på, at tiltalte den 19. juni 2013 modtog meddelelse om, at SKAT havde bedt ham om at indsende dokumenta-tion til hans årsopgørelser for 20 10-2012, men at SKAT ikke havde modtaget dokumentationen, og at SKAT derfor havde ansat hans momstilsvar til 609.966 kr. og ændret hans indkomst med i alt 2.439.264 kr.

Tiltalte har hertil forklaret, at han modtog brevet, og at han alligevel ikke sørgede for at få bogføringen i orden og indberettet behørigt, samt at han ikke betalte skatten og momsen, fordi han ikke havde pengene.

Tiltalte har derfor på det tidspunkt, hvor for hold 1-9 og 11-18 blev be-gået, været helt klar over, at han havde pligt til at foretage indberetning til SKAT af sine indtægter og overskud i selskaber, der var undergivet skattepligt i Danmark.

Endvidere lægger retten vægt på, at tiltalte har afgivet forskellige for-klaringer til politiet og retten vedrørende hans ophold i udlandet, jf. nærmere nedenfor under forhold 11, og at han har afgivet forskellige forklaringer til politiet i april 2016 og senere i januar 2019 vedrørende hans ejerskab til selskaberne.

Retten finder, at tiltalte ikke har givet no-gen troværdig forklaring på, hvorfor han først oplyste, at han ikke var ejer af selskaberne. Ligeledes har tiltalte i retten den 7. maj 2020 forkla-ret, at han selv havde udarbejdet et lånedokument vedrørende et lån fra Virksomhed LLC 2 til hans søn Vidne 2 i forbindelse med etableringen af sel-skabet Virksomhed IVS 4.

Tiltalte findes ikke at have givet nogen tro-værdig forklaring på, hvorfor han ikke tidligere i forbindelse med rets-behandling af protest mod beslaglæggelsen af beløbet havde oplyst om dette dokument, der heller ikke er blevet fremlagt under sagen. Retten finder heller ikke tiltaltes forklaring om dette lån troværdig.

Retten lægger desuden vægt på, at tiltalte i telefonsamtale af 10. de-cember 2015 med Vidne 6, tidligere Person 3 vedrørende stiftelse af det selskab, der blev til Virksomhed IVS 4, talte om, at selskabet skulle momsregistreres. mens det stod som ejet af andre personer, og derefter skulle tiltalte overtage, samt at tiltalte i en samtale af 15. februar 2016 med Person 9 om samme selskab talte indgående om, hvordan de skulle oplyse om forventet omsætning, således at de kunne holde sikkerheds-stillelsen lavest muligt, selv om tiltalte havde en forventning om en langt højere omsætning.

For så vidt angår opgørelsen af de unddragne beløb lægger retten vægt på vidnet, skattemedarbejder Person 19's forklaring om, hvorle-des man ud fra de bilag og kontoudtog, SKAT havde modtaget, foretog en meget nøje gennemgang af de i dette omfang dokumenterede ind-tægter og udgifter, og på den baggrund foretog en beregning af hvert selskabs/virksomheds overskud.

Ved vurderingen af opgørelsen af de unddragne skattebeløb har retten taget udgangspunkt i SKATs opgørelser. Retten har herved lagt vægt på, at der ikke forelå noget bogholderi eller nogen regnskaber, og at

9

SKAT derfor på baggrund af de for SKAT foreliggende oplysninger i forbindelse med beregningen af virksomhedernes overskud tillige har foretaget en vurdering af, hvilke udgifter der er fradragsberettigede. Der er efter det oplyste truffet afgørelse om betaling af skat og moms i henhold til disse opgørelser, og disse afgørelser er ikke blevet påklaget af tiltalte.

Tiltalte har først under sagens behandling i retten gjort indsi-gelse mod beregningerne af de unddragne beløb og har i den forbindel-se blandt andet henvist til, at der ikke i behørigt omfang er foretaget fradrag for udgifter til firmarejser, udgifter til investering i form af me-daljer og diplomer, udgifter til etablering af et forretningssted i Sverige og udgifter til biler og en båd. …

Endelig har retten for så vidt angår SKATs opgørelse af det unddragne beløb lagt vægt på, at SKAT under sagen har truffet beslutning om skønsmæssigt at nedsætte dette med 200.000 kr. under hensyn til de af tiltalte fremsatte indsigelser vedrørende enkeltposteringer. Denne ned-sættelse er indregnet i det unddragne beløb i forhold 11.

Efter en samlet vurdering, og da tiltalte ikke har godtgjort, at SKATs skønsmæssige ansættelse er åbenbar urimelig eller hviler på et forkert grundlag, har retten ikke fundet grundlag for at ændre det af SKAT udøvede skøn i nogen af forholdene.

Særligt vedrørende de enkelte forhold bemærkes følgende: …

Forhold 16.

Unddragelse af selskabsskat for indkomstårene 2014 vedrørende Virksomhed Ltd. 1

Tiltalte har forklaret, at selskabet blev stiftet i begyndelsen af 2007, og at det fik adresse i Belize. samt at tiltalte aldrig havde været på adressen og heller ikke havde drevet virksomhed i Belize. Selskabet havde alene en postadresse i Belize, og tiltalte havde næsten ikke modtaget nogen post sendt til den på gældende adresse.

Tiltalte har forklaret, at selska-bet skulle indlevere selvangivelse og regnskabsoplysninger til myndig-hederne i Belize, samt at der skulle betales skat til samme, og at Vidne 6, tidligere Person 3 stod for det.

Tiltalte har videre forklaret, at han var blevet opkrævet betaling herfor af Vidne 6, tidligere Person 3, men at han kunne se, at Vidne 6, tidligere Person 3 nok ikke havde lavet regnskaber, samt at han mente, at han over 3-4 år i alt havde betalt 2000 - 3000 dollars i skat i Belize.

Retten lægger vægt på, at tiltalte under sagens efterforskning på et tidspunkt via sin forsvarer indsendte et dokument, der skulle tjene som dokumentation for, at en person ved navn Person 2 var in-volveret i selskabet.

Retten finder tiltaltes forklaring om, at han ikke vidste, at hans forsvarer ind sendte den pågældende dokumentation, utroværdig, og retten lægger til grund, at tiltalte under sagens efter-forskning forsøgte at bibringe politiet opfattelsen af, at han ikke var ejer af selskabet. Retten lægger vægt på, at selskabet blev drevet af tiltalte alene, og at han alene havde adgang til selskabets konti. Retten lægger

10

endvidere vægt på, at selskabet havde konti i Polen. Til talte har forkla-ret, at Vidne 6, tidligere Person 3 og Person 9 skulle lave regnskaber for blandt andet Virksomhed Ltd. 1, men at han havde sendt dem de fleste kontoudtog, men ikke alle, samt at han ikke sendte alle fakturaer til dem. Tiltalte har endvidere forklaret, at han ikke har fået udleveret nogen regnskaber for selskabet.

Vidne 6, tidligere Person 3 har derimod forklaret, at meningen med at have et sel-skab med adresse i Belize var, at selskabet ikke kunne have aktivitet i Belize, for så var det fuldt skattepligtig af hele aktiviteten i Belize. Hvis selskabet ikke have aktivitet i Belize, skulle det ikke aflevere regnskaber og selvangivelser i Belize.

Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at selskabet blev drevet fra tiltaltes adresse i Danmark. Retten finder tiltaltes forklaring om, at han troede, at Vidne 6, tidligere Person 3 sørgede for at lave regnskaber og betale skat, utroværdig. Retten lægger vægt på, at det af sagen fremgår, at selska-berne Virksomhed S.M.B.A. 1, Virksomhed LLC 2 og Virksomhed Ltd. 1'saktiviteter var helt sammenblandede, at Virksomhed Ltd. 1havde adresse i udlandet og konti i Polen og dermed ikke var syn-lig for SKAT, samt at tiltalte ikke gjorde relevante tiltag med henblik på at få udført bogføring og indgivet selv angivelser.

Retten har sammenholdt dette med, at tiltalte generelt har udeholdt si-ne erhvervsmæssige aktiviteter fra beskatning ved at forholde sig pas-siv over for SKAT.

Efter en samlet vurdering finder retten det bevist, at tiltalte er skyldig i for hold 16.

Forhold 17

Unddragelse af selskabsskat for indkomstårene 20] 5 vedrørende Virksomhed Ltd. 1

Af de grunde, der er anført vedrørende forhold 16, og idet tiltalte ikke findes at have givet nogen rimelig forklaring på, hvorfor han ikke efter-følgende søgte at rette op på den manglende indlevering af selvangivel-se for 2015, finder retten, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med den principale tiltale. …”

Bevissikringssag og forbudssag Der blev den 15. juni 2018 af Vidne 5, tidligere Sagsøger, Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P., Virksomhed LLC 1 og Virksomhed LLC 3 indgivet anmodning om bevissikring til fogedret-ten i København Byret, som traf bestemmelse om bevissikring den 28. juni 2018.

I en forbuds- og påbudssag anlagt af Vidne 5, tidligere Sagsøger, Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P., Virksomhed LLC 1og Virksomhed LLC 3 med påstand om forbud mod, at Virksomhed ApS 3 (nu Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS), Virksomhed IVS 1, Person 1 og Vidne 6, tidligere Person 3, foretager salg, markedsføring m.v.

11

under brug af varemærkerne Mærke 30, Mærke 11 og Mærke 29 har Sø- og Handelsretten ved kendelse af 22. maj 2019 frifun-det de sagsøgte med følgende begrundelse:

”…

Retten lægger indledningsvist på baggrund af Vidne 5's, tidligere Sagsøger forkla-ring til grund, at Vidne 5, tidligere Sagsøger inden mødet med Person 1 og samarbejdet med Virksomhed ApS 3 havde et tæt samarbejde med Vidne 6, tidligere Person 3, der agerede som Vidne 5's, tidligere Sagsøger rådgiver.

Vidne 6, tidligere Person 3 forestod således gennem sit selskab Virksomhed 1 på vegne af Vidne 5, tidligere Sagsøger stiftelsen af flere udenlandske selskaber, som Vidne 5, tidligere Sagsøger drev sin forretning igennem.

Retten lægger videre på baggrund af sagens oplysninger - herunder de afgivne forklaringer fra Person 1 og Vidne 4 - til grund, at kontakten mellem Vidne 5, tidligere Sagsøger og Person 1 opstod på baggrund af Vidne 5's, tidligere Sagsøger akutte behov for at kunne drive forretning gennem en ny selskabskonstruktion, hvor han ikke var ejer.

Retten lægger på baggrund af sagens oplysninger - herunder den af-givne vidneforklaring fra Vidne 4 - til grund, at det i forbindelse med afholdelse af møde primo juni 2016 på Vidne 4's kontor blev aftalt, at Virksomhed ApS 3 bl.a. kunne gøre brug af de af Vidne 5, tidligere Sagsøger kontrollerede varemærker ”Mærke 30” , ”Mærke 11” og ”Mærke 29” . Det blev i forbindelse med indgåelse af bl.a. denne aftale bestemt, at Vidne 5, tidligere Sagsøger sammen med sin søn Vidne 2, der samtidig arbejdede på fuld tid i restaurantbranchen, skulle være ansat hos de sagsøgte med en månedsløn på hver 50.000 kr.

Retten lægger til grund, at der på mødet var drøftelser om endelig overdragelse af bl.a. ovennævnte tre varemærker fra Vidne 5, tidligere Sagsøger til Virksomhed ApS 3, men at der ikke blev indgået endelig aftale her-om grundet bl.a. omstændighederne ved Vidne 5's, tidligere Sagsøger verserende skattesag.

Vidne 5, tidligere Sagsøger blev bortvist fra arbejdspladsen den 7. august 2017.

Retten finder det godtgjort, at Vidne 5, tidligere Sagsøger umiddelbart efter bort-visningstidspunktet var vidende om, at de sagsøgte efter hans opfattel-se uretmæssigt, da han ikke længere var ansat, fortsat gjorde brug af de tre varemærker.

Retten finder på den baggrund, at der allerede på bortvisningstids-punktet ville have været mulighed for og anledning til at påtale de sagsøgtes anvendelse af de tre varemærker og anlægge sag om midler-tidigt forbud ved domstolene for at få stoppet anvendelsen. Dette skete dog ikke. Vidne 5, tidligere Sagsøger påtalte således ikke i den efterfølgende korre-spondance mellem parterne de sagsøgtes fortsatte anvendelse af de tre varemærker.

12

Retten bemærker i den forbindelse supplerende, at omstændighederne i forbindelse med bortvisningen, som det er gjort gældende af sagsøger-ne, efter rettens opfattelse ikke i sig selv hindrede Vidne 5, tidligere Sagsøger i at forsvare sine immaterielle rettigheder.

Anmodningen om forbud blev således først indgivet den 15. juni 2018 til Sø- og Handelsretten – altså mere end 10 måneder senere end bort-visningen.

Retten finder, at der herved fra sagsøgernes side forløb væsentlig læn-gere tid, end det med rimelighed var nødvendigt for at iværksætte rets-lige skridt gennem anlæggelse af en forbudssag, og at det derfor ikke er hverken godtgjort eller sandsynliggjort, at formålet ville have været for-spildt med retstab for sagsøgerne til følge, hvis sagsøgerne på tidspunk-tet for anmodningen om forbud havde været henvist til at gøre deres ret gældende ved almindelig rettergang, jf. retsplejelovens § 413, nr. 3.

Allerede af den grund frifinder Sø- og Handelsretten de sagsøgte for de nedlagte påstande.”

Bortvisningssagen Ved Københavns Byrets dom af 11. marts 2020 blev Appellant ApS', tidligere Sagsøgte ApS dat-terselskab, Virksomhed IVS 1, i en af Vidne 5, tidligere Sagsøger og Vidne 2 anlagt sag om bortvisningen af dem dømt til at betale Vidne 5, tidligere Sagsøger 375.629,99 kr. og Vidne 2 333.750 kr. vedrørende lønt-ilgodehavende, godtgørelse for manglende ansættelsesbevis, feriegodtgørelse m.v., mens Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS blev frifundet. Af byrettens begrundelse bl.a.:

”Ad rette sagsøgte: Det fremgår af revisor Vidne 4's forklaring i Sø- og Handelsretten, at man fra starten stiftede et IVS under Virksomhed ApS 3 for at ad-skille produktionsomkostninger fra personaleomkostninger og admini-strationsomkostninger, at selve produktionen og salget lå i modersel-skabet, Virksomhed ApS 3, mens alle medarbejdere var ansat i dat-terselskabet, at alle omkostninger vedrørende de ansatte afholdtes af datterselskabet, Virksomhed IVS 1, og at omkostningerne vedrørende de ansatte uden nogen form for tillæg eller fradrag på kvar-talsbasis faktureredes til moderselskabet.

Det fremgår i overensstemmelse hermed af de i sagen fremlagte lønsed-ler, at sagsøgernes løn er blevet udbetalt af Virksomhed IVS 1.

På den anførte baggrund, og da Vidne 5, tidligere Sagsøger i fogedretten har forkla-ret, at det var aftalt, at han skulle have udbetalt løn fra Virksomhed IVS 1, men at han skulle lægge sit arbejde i Virksomhed ApS 3, lægger retten til grund, at sagsøgerne var ansat i Virksomhed IVS 1, og at de var bekendt hermed.

Herefter, og da der ikke i øvrigt er anført omstændigheder, der kan be-grunde solidarisk hæftelse for de sagsøgte, tages Appellant ApS', tidligere Sagsøgte ApS

13

påstand om frifindelse i sagerne BS-2000/2019 og BS 12302/2019 derfor til følge.

Ad berettigelsen af bortvisningen af Vidne 5, tidligere Sagsøger og opgørelsen af Vidne 5's, tidligere Sagsøger krav: Efter bevisførelsen lægges det til grund, at Vidne 5, tidligere Sagsøger i oktober 2016 på et møde med leverandøren Virksomhed 2 i Kina indgik en aftale om, at fakturabeløb blev pålagt en” rabat ”på 10 %, hvilket beløb skulle indsættes på en bankkonto i Kina.

Det lægges endvidere til grund, at Vidne 5, tidligere Sagsøger deltog i et møde i en bank, hvor der blev op-rettet en bankkonto, og at Vidne 5, tidligere Sagsøger i den forbindelse foreviste sit pas. Således som sagen er oplyst for retten er det uafklaret, om den om-handlede bankkonto blev oprettet i Virksomhed IVS 1 eller i Vidne 5's, tidligere Sagsøger navn.

Retten lægger i den forbindelse vægt på, at det af mailen af 10. august 2017 fra Person 20 til Vidne 5, tidligere Sagsøger fremgår, at bonussen ”is for now on the accounting of Virksomhed IVS 1 as a credit ”, og at det af mailen fra Person 20, der omtalt i brev af 13. marts 2019, fremgår, at ”There is a bonus money in our account which is due to Vidne 5, tidligere Sagsøger and Vidne 6, tidligere Person 3; so far they have not required to pay it; for further shipments we will remove this percentage from our cost; ”

Vidne 5, tidligere Sagsøger har ikke bevist, at han efterfølgende har oplyst sin ar-bejdsgiver om aftalen, herunder at bonussen blev indsat på den om-handlede bankkonto. Det bemærkes i den forbindelse, at han ikke kun-ne forvente, at Vidne 6's, tidligere Person 3viden om aftalen kunne træde i stedet for hans egen orientering af ledelsen.

Efter bevisførelsen er det ikke godtgjort, at Vidne 5, tidligere Sagsøger rent faktisk har fået udbetalt beløb fra den omhandlede konto, men det efterforskes af politiet, om Vidne 5, tidligere Sagsøger har begået et strafbart forhold i forbindel-se med indgåelsen af aftalen mv.

Retten finder, at Vidne 5, tidligere Sagsøger ved at indgå den omhandlede bonusaf-tale, der efter danske forhold må anses for usædvanlig, og navnlig ved at undlade at oplyse sin arbejdsgiver om aftalen, har udvist en så mistænkelig adfærd, at hans arbejdsgiver med rette har mistet tilliden til ham og derfor har været berettiget at bortvise ham.

Efter Vidne 3's forklaring lægges det til grund, at Person 1 allerede i april 2017 blev bekendt med bonusaftalen. Selv om Vidne 5, tidligere Sagsøger ikke var vidende herom, finder retten, at Virksomhed IVS 1 ved først at reagere med bortvisning den 7. august 2017 har fortabt ret-ten til at påberåbe sig indgåelsen af bonusaftalen mv. i hvert fald som bortvisningsgrund. Retten lægger i den forbindelse vægt på, at Virksomhed IVS 1 ef-ter det oplyste ikke foretog undersøgelser til brug for vurderingen af misligholdelsesspørgsmålet i den anførte periode.

Vidne 5, tidligere Sagsøger har derfor alene kunnet opsiges med lovligt varsel, og han har derfor krav på løn mv. i ansættelsesperioden.

På grund af det tillidsbrud, som Vidne 5's, tidligere Sagsøger adfærd har medført, ville en opsigelse ikke have kunnet karakteriseres som urimelig, hvor-for der ikke findes grundlag for at tilkende Vidne 5, tidligere Sagsøger en godtgø- relse i henhold til funktionærlovens§ 2 b.

14

…

Det er ubestridt, at Vidne 5, tidligere Sagsøger ikke har modtaget et ansættelsesbe-vis, jf. ansættelsesbevislovens § 6. Det manglende ansættelsesbevis har givet anledning til betydelig tvivl om ansættelsesforholdet, og retten finder efter en samlet vurdering, at godtgørelsen for det manglende an-sættelsesbevis kan fastsættes til 15.000 kr.

Vidne 5's, tidligere Sagsøger samlede lønkrav mv. tages derfor til følge med 375.629,99 kr. med renter som nedenfor bestemt fra den 11. juni 2019, hvor sagen er anlagt. …”

Andet Der er i sagen fremlagt en oversigt over 14 danske selskaber, hvori Person 2 har været registreret som direktør.

Der er yderligere fremlagt årsrapporter for Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS for årene 2022-2024.

Der har været afspillet uddrag af DR-dokumentaren ”Program 1” .

Forløb efter dommen Af en udskrift af 27. juni 2025 fra det skotske selskabsregister, Companies Hou-se, vedrørende Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. fremgår, at Vidne 5, tidligere Sagsøger er registret som ”person with sig nificant control” .

I en erklæring af 23. juli 2025 har Appellant ApS', tidligere Sagsøgte ApS skotske advokatfirma oplyst følgende (og har vedlagt den omtalte korrespondance med Companies House):

“We are writing to confirm that we, Virksomhed LLP, a law firm regulated by the Law Society of Scotland, have been instructed by our client in relation to the SLP, including the challenge of the legit-imacy of filings to the Registrar of Companies (Companies House) in respect of the SLP made on 3 October 2018 and subsequently.

Pursuant to the guidance published by Companies House on its official website (see Appendix A for relevant page) on 26 June 2025 we submit-ted the relevant facts and supporting evidence to Companies House re-questing to have the relevant filing annotated as "under dispute" (see Appendix B). We received a substantive response from Companies House on 10 July 2025 which stated that Companies House do not, and cannot, become involved in disputes or issues between parties.

Our interpretation of the response from Companies House is that due to the complexity and disputed nature of the facts in this case, it is un-

15

able to make a determination as to whether the relevant filings should be marked as under dispute (or removed). This is in accordance with the official guidance published by Companies House (see Appendix A) which states that in complex cases they may suggest that the only av-enue to have the filings removed is by obtaining an order of the Court by making an application for a "Rectification of the register under court order" as prescribed under section 1096 of the Companies Act 2006.

We can confirm that we are in the process of obtaining instructions from our client in order to prepare and lodge an application to the Court for Rectification of the register. We anticipate that it will be pos-sible to file such application to the court within around ten working days.”

Det fremgår af et brev fra Appelindstævnte L.P.s, tidligere Sagsøger L.P. advokat til Den Europæiske Vare-mærkemyndighed (EUIPO) af 19. august 2024, at Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS efter Sø- og Handelsrettens dom har indleveret anmodninger om ophævelse som følge af ugyldighed af de EU-varemærker, som det ved dommen blev bestemt skulle overdrages fra Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS til Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P.

I brevet har Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. anmodet om afvisning af Appellant ApS', tidligere Sagsøgte ApS anmodning og herved henvist til, at den registrerede ejer af et EU-varemærke ikke selv kan anmode om ophævelse som følge af ugyldighed.

Der er fremlagt skærmudskrifter af udateret meddelelse fra Virksomhed A/S 3 til for-handlere om Mærke 1's navneskifte til ”Mærke 39” og lancering af en ny-fortolkning af den originale ”Mærke 42” og af udaterede artikler og meddelelser om det samme samt etiketter.

Syn og skøn Der er foretaget syn og skøn for landsretten i form af en grafologisk undersø-gelse foretaget af forensisk ekspert, Skønsmand. Af en certificeret oversættel-se til dansk af den originale skønserklæring af 29. april 2025, som er affattet på hollandsk, fremgår:

”2. Det nationale bureau for forensisk undersøgelse

Det nationale bureau for forensisk undersøgelse, som er et anpartssel-skab, leverer specialiseret ekspertise inden for forskellige forensiske undersøgelsesdiscipliner, og bliver til dette formål ikke kun ofte ind-draget af virksomheder og (offentlige) organisationer, men også af rets-lige myndigheder og udbydere af retshjælp.

Det nationale bureau for forensisk undersøgelse [NFO] er af justitsministeriet [Ministerie van Veiligheid & Justitie] anerkendt og registreret som et uafhængigt un-dersøgelsesbureau (POB 1367) [POB er en tilladelse til at arbejde som et privat undersøgelsesbureau] og udfører undersøgelser med juridiske rammer og bestemmelser, med overholdelse af adfærdskodeksen for beskyttelse af personlige oplysninger, som gælder for private undersø-gelsesvirksomheder, Persondataforordningen og loven om private sik-kerhedsorganisationer og undersøgelsesbureauer.

16

3. Undersøgernes ekspertise

Inden for ekspertiseområdet skrift- og dokumentteknisk undersøgelse, har undersøgeren, Dipl.Ing. [Ing.] C. Skønsmand, gennem længere tid væ-ret aktiv som forensisk ekspert, og han er som håndskriftekspert regi-streret under nr. 1006.3 i det hollandske register over faglige eksperter, der anvendes i forbindelse med retssager [Nederlands Register Gerech-telijk Deskundigen]. Dipl.Ing. [Ing.] C. Skønsmand har været aktiv som anerkendt forensisk skriftekspert siden 1999, og har været tegningsbe-rettiget siden 2003.

4. Undersøgelsesspørgsmål og modtagne oplysninger

Der blev bedt om at undersøge følgende. Spørgsmålene er stillet på en-gelsk, og disse spørgsmål er indsat ordret.

1. With what degree of probability is it the assessor’s assessment that the

signature above the name of Vidne 5, tidligere Sagsøger on "MINUTES OF GENERAL MEETING", Exhibit 75 of the case, was written directly on the paper, includ-ing which signature device was used?

2. With what degree of probability is it the assessor's assessment that the

signature above the name of Vidne 5, tidligere Sagsøger on "MINUTES OF GENERAL MEETING", Exhibit 75 of the case, was written by Vidne 5, tidligere Sagsøger, including what factors the assessment is based on?

3. With what degree of probability is it the assessor's assessment that some-

one other than Vidne 5, tidligere Sagsøger could have signed above the name of Vidne 5, tidligere Sagsøger "MINUTES OF GENERAL MEETING", Exhibit 75 of the case?

4. Could the signature be from the same person who signed as Vidne 6, tidligere Person 3Vidne 6, tidligere Person 3

Vidne 6, tidligere Person 3?

5. Sammenlignende håndskriftanalyse

Undersøgelsesmetoden og den teoretiske baggrund for håndskriftanalyse er indeholdt i det supplerende bilag med en generel forklaring af

undersøgelsen “Sammenlignende håndskriftanalyse” , vedlagt denne

rapport som bilag 3.

6. Undersøgelsesmaterialet

Følgende undersøgelsesmateriale blev modtaget til brug i undersøgel-sen. Bilag 1 viser billedet af det betvivlede dokument. Bilag 2 indehol-der billeder af de dokumenter hvor sammenligningsmaterialet vises. For en fuldstændigheds skyld vises de samlede dokumenter i bilagene, så det er muligt at identificere, hvilke dokumenter der var involveret i undersøgelsen.

Det betvivlede: (modtaget pr. kurer 25. marts 2025)

17

• Et ‘MINUTES OF GENERAL MEETING’ med den betvivlede

underskrift, som er sat for personen ‘Vidne 5, tidligere Sagsøger, dateret 17. marts 2017.

Sammenligningsmaterialet: (modtaget i en mappe pr. kurer 25. marts

2025)

• Kopier af et sæt dokumenter ‘Varemærke Ansøgning om regi-

strering’ med påtryk af ‘Patent- og Varemærkestyrelsen’ og ‘Bilag 21’, som består af otte sider med på side 2 og 3, under ‘Dato og underskrift’, en underskrift til sammenligning, og på side 4, under ‘Mærkeindehavers underskrift/Signature of applicant (no legalization)’, dateret 11. juni 2004.

• Kopier af et sæt dokumenter ‘Varemærke Ansøgning om regi-

strering’ med påtryk af ‘Patent- og Varemærkestyrelsen’ og ‘Bilag 23’, som består af otte sider med på side 2 og 3, under ‘Dato og underskrift’, en underskrift til sammenligning, dateret 10. august 2005.

• Kopier af et sæt dokumenter ‘Varemærke Ansøgning om regi-

strering’ med påtryk af ‘Patent- og Varemærkestyrelsen’ og ‘Bi-

lag 24’, som består af ni sider med på side 2 og 3, under ‘Dato og

underskrift’, en underskrift til sammenligning, dateret 14. de-

cember 2005.

• Kopier af et sæt dokumenter ‘Varemærke Ansøgning om regi-

strering’ med påtryk af ‘Patent- og Varemærkestyrelsen’ og ‘Bilag 26’, som består af elve sider med på side 2 og 3, under ‘Dato

og underskrift,’ en underskrift til sammenligning, dateret 11. ok-

tober 2006, og på side 6, under ‘Dato/Date of signing’, en underskrift til sammenligning, dateret 4. december 2006.

• Kopier af et sæt dokumenter ‘Varemærke Ansøgning om regi-

strering’ med påtryk af ‘Patent- og Varemærkestyrelsen’ og ‘Bi-

lag 27’, som består af ni sider med på side 2 og 3, under ‘Dato og

underskrift’, en underskrift til sammenligning, og på side 4, un-

der ‘Dato/Date of signing’, en underskrift til sammenligning, dateret 5. december 2006.

• Kopier af et sæt dokumenter ‘Varemærke Ansøgning om regi-

strering’ med påtryk af ‘Patent- og Varemærkestyrelsen’ og ‘Bi-

lag 28’, som består af 33 sider med på side 2, 3, 9, 10, 17, 18, 25

og 26, under ‘Dato og underskrift’, en underskrift til sammen-

ligning, og på side 27, under ‘Dato/Date of signing,’ en underskrift til sammenligning, dateret 5. februar 2007.

• Kopier af et sæt dokumenter ‘Varemærke Ansøgning om regi-

strering’ med påtryk af ‘Patent- og Varemærkestyrelsen’ og ‘Bi-

lag 30’, som består af ni sider med på side 2 og 3, under ‘Dato og

underskrift’, en underskrift til sammenligning, og på side 4, under ‘Dato/Date of signing’, en underskrift til sammenligning, da-teret 10. april 2007.

18

• Kopier af et sæt dokumenter ‘Varemærke Ansøgning om regi-

strering’ med påtryk af ‘Patent- og Varemærkestyrelsen’ og ‘Bi-

lag 31’, som består af 23 sider med på side 2, 3, 10, 11, 18 og 19,

under ‘Dato og underskrift’, en underskrift til sammenligning, og på side 12, under ‘Dato/Date of signing,’ en underskrift til

sammenligning, dateret 28. juni 2007.

• Kopier af et sæt dokumenter ‘Varemærke Ansøgning om regi-

strering’ med påtryk af 11, under ‘Mærkeindehavers under-

skrift/Signature of applicant (no legalization)’, en underskrift til

sammenligning, dateret 5. januar 2008.

• Kopier af et sæt dokumenter ‘Varemærke Ansøgning om regi-

strering’ med påtryk af ‘Patent- og Varemærkestyrelsen’ og ‘Bilag 34’, som består af otte sider med på side 2 og 3, under ‘Dato og underskrift’, en underskrift til sammenligning, dateret 12.

marts 2008.

• Kopier af et sæt dokumenter ‘Varemærke Ansøgning om regi-

strering’ med påtryk af ‘Patent- og Varemærkestyrelsen’ og ‘Bi-

lag 35’, som består af 24 sider med på side 2, 3, 10, 11, 19 og 20,

under ‘Dato og underskrift’, en underskrift til sammenligning, dateret 2. december 2008.

• Kopier af et sæt dokumenter: ‘Overdragelse/Assignment’ med

påtryk af ‘Patent- og Varemærkestyrelsen’ og ‘Bilag 36’ som be-

står af to sider med på begge sider, under ‘Underskrift (under-

skrives af en tegningsberettiget person):, Signature’, en underskrift til sammenligning, den første side er dateret 5. februar 2009 og den anden side 7. juli 2010.

• Kopier af et sæt dokumenter ‘Varemærke Ansøgning om regi-

strering’ med påtryk af ‘Patent- og Varemærkestyrelsen’ og ‘Bi-

lag 37’, som består af syv sider med på side 2 og 3, under ‘Dato

og underskrift’, en underskrift til sammenligning, dateret 5. fe-

bruar 2009.

• Kopier af et sæt dokumenter ‘Varemærke Ansøgning om regi-

strering’ med påtryk af ‘Patent- og Varemærkestyrelsen’ og ‘Bilag 38’, som består af otte sider med på side 2 og 3, under ‘Dato og underskrift’, en underskrift til sammenligning, dateret 21. februar 2012.

• Kopier af et sæt dokumenter ‘Varemærke Ansøgning om regi-

strering’ med påtryk af ‘Patent- og Varemærkestyrelsen’ og ‘Bilag 39’, som består af otte sider med på side 2 og 3, under ‘Dato og underskrift’, en underskrift til sammenligning, dateret 12. juli 2012.

• Kopier af et sæt dokumenter med påtryk af ‘Virksomhed ApS 8’ og ‘Bilag

68’, som består af otte sider med på side 6, under ‘Som Licensgiver, For: Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P., Vidne 5, tidligere Sagsøger’, en underskrift til

19

sammenligning, der mangler en præcis dato for underskrivel-

sen, kun årstallet er kendt: 2016.

• Kopier af et sæt dokumenter med påtryk af ‘Companies House’

og ‘Bi- lag 105’, som består af fem sider med på side 4, under ‘General partner’s signature’, en underskrift til sammenligning, en dato for underskrivelsen er ikke kendt. Til verificering:

• En kopi af en papirside i et pas, udstedt til ‘Vidne 5, tidligere Sagsøger’, med

derpå, under ‘Indehaverens underskrift/Holder’s signature/Signature de titulaire‘, sammenligningsunderskriften, med udstedelsesdato 6. december 2018.

7. Materialeprøvning

Undersøgelsesmaterialet blev dels fremlagt i original (det betvivlede dokument) og dels i kopiform (det øvrige undersøgelsesmateriale). Når

undersøgelsen foretages på basis af kopier, kan der opleves begræns-

ninger. kopieringen kan der forsvinde detaljer i underskrifter (og

håndskrift), som imidlertid er synlige i de originale underskrifter eller i den originale håndskrift. Det er blandt andet skriveretningen og skri-

vetrykket, der ikke kan fastslås nøjagtigt udelukkende på basis af en

kopi.

Jo mere trofast en kopi er, jo flere muligheder er der for undersøgelse. I undersøgelsen antages det, at de dokumenter, der er integrerede og trofaste kopier af de originale dokumenter. Montage kan aldrig helt ude-lukkes, når der foreligger kopier.

Der skal imidlertid tages højde for kvaliteten af konklusionen. Ved un-dersøgelse af kopier kan der drages mindre vidtgående konklusioner

end ved undersøgelse af originaldokumenter, fordi ikke alle kendetegn

kan undersøges. Det gør en forskel, om det betvivlede undersøgelses-

materiale er fremlagt i original eller ej. Det er tilfældet for den under-

skrift, der undersøges for ægthed. Det er i princippet sikkert, at under-skrifterne i sammenligningsmaterialet er autentiske.

Med 'originale dokumenter' menes de dokumenter, hvor håndskrift el-ler underskrifter er sat med 'vådt' blæk ved hjælp af et skriveredskab.

Forenklet sagt: på originale dokumenter blev udfyldninger eller noter

skrevet med en pen, underskriften blev skrevet med pen. En pen kan også være en blyant, en tusch eller en fineliner.

I foreliggende sag er det dokument, hvori den betvivlede underskrift forekommer, fremlagt som original. En del af spørgsmålet er at fastslå om underskriften reelt er skrevet på papiret med et skriveredskab.

Sammenligningsmaterialet og papiret i identitetsbeviset er fremlagt som kopier.

7.1 Det betvivlede materiale

Som betvivlet materiale er der fremlagt et dokument, som består af én side, der viser den underskrift, der betvivles. Underskriften er sat for personen med navnet Vidne 5, tidligere Sagsøger.

20

Den betvivlede underskrift

Billede med underskrift udeladt

17. marts 2017

Underskriften, der er sat for personen Vidne 5, tidligere Sagsøger, er stort set læse-lig. Dermed menes, at underskriften består af bogstaver. Navnet Vidne 5, tidligere Sagsøger kan udledes af underskriften.

Underskriften består faktisk af to navne, skrevet i to ord (Fornavn og Efternavn). Bogstaverne Bogstav 2 og Bogstav 3 ligner hinanden meget, når det gælder

den måde de er udformet på. Det samme gælder for bogstaverne Bogstav 4 og Bogstav 5.

Prikket over Bogstav 6 er i begge ord skrevet til sidst. Efter det sidste

Bogstav 3 i hvert ord skrives prikket, der hører til Bogstav 6. Prikket består i begge tilfælde af en oval, der drejer mod uret.

… [illustration (uddrag af underskrift)]

I den betvivlede underskrift er der flere spor, der er forenelige med at skrive med en kuglepen, se billedet på forrige side. De hvide linjer, der

ses i blækstregerne (også kaldet striae) er forenelige med skrivning og

ikke med en printet underskrift.

… [illustration (uddrag af underskrift)]

I kopierne af underskrifterne ser billedet anderledes ud. Underskriften på billedet ovenfor er en kopi.

7.2 Sammenligningsmaterialet

Sammenligningsmaterialet består af flere underskrifter, der forekom-mer i dokumenter, der er oprettet ved en tidligere lejlighed, uden for

sagens sammenhæng. Der er også fremlagt en underskrift, der fore-

kommer på en kopi af et identitetsbevis. Denne underskrift er til verificering.

21

Billede med underskrift udeladt Kopi af underskrift på identitetsbevis (6-12-2018)

Underskrifter i sammenligningsdokumenter:

… [illustration (underskrift)]

11-06-2004 (2x)

… [illustration (underskrift)]

11-06-2004 (til venstre) og 10-08-20025 (til højre)

… [illustration (underskrift)]

10-08-2005 (til venstre) og 14-12-2005 (til højre)

… [illustration (underskrift)]

14-12-2005 (til venstre) og 11-10-2006 (til højre)

… [illustration (underskrift)]

11-10-2206 (til venstre) og 4-12-2006 (til højre)

… [illustration (underskrift)]

5-12-2006 (2x)

… [illustration (underskrift)]

22

5-12-2206 (til venstre) og 5-2-2007 (til højre)

… [illustration (underskrift)]

5-2-2007 (8x)

… [illustration (underskrift)]

10-4-2207 (3x)

… [illustration (underskrift)]

28-6-2007 (7x)

… [illustration (underskrift)]

5-1-2008 (2x)

… [illustration (underskrift)]

5-1-2008 (3x)

… [illustration (underskrift)]

12-3-2008 (2x)

… [illustration (underskrift)]

,

5-2-2009 (til venstre) og 7-7-2010 (til højre)

… [illustration (underskrift)]

5-2-2009 (2x)

… [illustration (underskrift)]

21-2-2012 (2x)

… [illustration (underskrift)]

12-7-2012 (2x)

… [illustration (underskrift)]

2016

23

… [illustration (underskrift)

Ikke dateret

Sammenligningsunderskrifterne forekommer i dokumenter, som er op-

rettet uden for sagens sammenhæng (ved en tidligere lejlighed). Der er

ikke blevet aflagt skriftprøver. Ulempen ved skriftprøver er, at der un-

der den pågældende persons skrivning opstår kendskab til sagen, og at der i så fald muligvis kan forekomme afvigende skrivning og underskrivelse. Det sidste er ikke relevant i dette tilfælde.

Det samlede sammenligningsmateriale er fremlagt som kopier. Kopierne synes at være ‘genkopieret’, hvilket betyder, at de synlige underskrifter ikke er de første kopier af originalen. Det får underskrifterne til

at se "firkantede" ud. For så vidt det er synligt viser sammenlignings-

materialet ingen tegn på fordrejning eller manipulation. Eftersom kvaliteten af kopierne ikke er helt optimal, er der begrænsninger i undersøgelsen.

Alligevel anses kvaliteten af underskrifterne for at være tilstrækkelig til at blive genstand for undersøgelse.

Det anbefales at udføre så meget undersøgelse som muligt på basis af originale dokumenter, på grund af de begrænsninger, der er forbundet

med undersøgelse på basis af kopier.

Sammenligningsunderskrifterne er meget konsistente indbyrdes med

en vis grad af variation mellem dem (som i øvrigt er ret lille), hvilket

kan betragtes som normalt når nogen sætter sin underskrift flere gan-

ge. Vidne 5's, tidligere Sagsøgerunderskrift er ret kompleks i sin natur, og det gør det vanskeligt at efterligne denne underskrift i en hurtig bevægelse og i de rigtige proportioner.

Det fremlagte sammenligningsmateriale er fra perioden 2004-2016,

mens den betvivlede underskrift angiveligt er sat i 2017. Perioden for

sammenligningsunderskrifterne ligger lige uden for perioden for den

betvivlede underskrift. Det er vigtigt, at eventuelle forskelle ikke skyldes en stor tidsforskel mellem den betvivlede underskrift og sammen-ligningsunderskrifterne.

7.3 Generelt

Der er altid en vis variation i en persons håndskrift og underskrift. År-sagen ligger i skrivebevægelsens kompleksitet: tanker skal omdannes

til mange små delbevægelser med en bestemt hastighed. På grund af

den hyppighed, hvormed der hver gang skrives på samme måde, er

denne tanke under skrivningen næsten altid automatiseret og nogle gange praktisk talt en ubevidst tanke. Medmindre der bevidst skrives fordrejet eller langsomt.

Der er også eksterne forhold, som kan påvirke underskrifternes karak-teristika på forskellige måder. Kombinationen af den automatiserede

24

tænkeproces og de mange små delbevægelser en persons underskrift

aldrig er helt den samme. Den afveksling, der kan ses i en persons underskrift, betegnes i faglitteraturen som (naturlig) variation.

8. Hypoteser

På basis af undersøgelsesspørgsmålet blev to hypoteser, som gensidigt udelukker hinanden, opstillet for undersøgelsen af den betvivlede underskrift.

I forensisk (håndskrift)undersøgelse er det almindeligt, at en undersøgelse tager udgangspunkt i hypoteser for at undgå tunnelsyn. Flere

scenarier, der gensidigt udelukker hinanden, undersøges.

I denne sag er der opstillet følgende hypoteser i forbindelse med den

underskrift, der skal undersøges.

H1. Den betvivlede underskrift er en autentisk underskrift fra Vidne 5, tidligere Sagsøger

H2. Den betvivlede underskrift er ikke en autentisk underskrift fra Vidne 5, tidligere Sagsøger, men en efterligning eller en forfalskning.

I forbindelse med undersøgelsen er det undersøgt om undersøgelsens resultater er mere forenelige med hypotese H1 end den alternative hy-potese H2.

9. Undersøgelsesresultater og tolkning

Den betvivlede underskrift, der blev sat for personen med navnet Vidne 5, tidligere Sagsøger, er, så vidt det var muligt, sammenlignet med de fremlagte

sammenligningsunderskrifter fra Vidne 5, tidligere SagsøgerVidne 5, tidligere Sagsøger. Undersøgelsen fandt

sted ved hjælp af alle fremlagte underskrifter, der var godt synlige, men imidlertid var fremlagt som kopier. Verificering fandt sted ved hjælp af kopien af identitetsbeviset.

Under sammenligningen af den betvivlede underskrift med sammen-ligningsunderskrifterne fandt man betydelige overensstemmelser i bogstaverne og i de forskellige mønstre.

Sammenhængen i underskriften svarer til den i sammenligningsunder-skrifterne. Dermed falder den betvivlede underskrift inden for den variation, der ses i sammenligningsunderskrifterne. Sammenligningsunderskrifterne viser netop kun en mindre indbyrdes variation.

Hvis det var en forfalskning, er forventningen, at den betvivlede underskrift var skrevet mindre flydende end det er tilfældet her, og man ville

forvente tøven i linjerne. Dette er ikke tilfældet her.

Det

… [illustration (underskrift)]

25

Sammenligningsmateriale:

… [illustration (underskrifter)]

Det betvivlede:

… [illustration (underskrift)]

Sammenligningsmateriale:

… [illustration (underskrifter)]

Tolkning af undersøgelsesresultaterne

Ved sammenligning mellem den betvivlede underskrift og det fremlag-te sammenligningsmateriale er der konstateret væsentlige overens-stemmelser, og den betvivlede underskrift falder inden for den varia-tion, der ses i de fremlagte sammenligningsunderskrifter. Undersøgel-sen har taget højde for den variation, der altid er til stede i underskrifter

fra samme person. Undersøgelsesresultaterne er i højere grad forvente-

lige, hvis den betvivlede underskrift er en autentisk underskrift fra Vidne 5, tidligere Sagsøger end hvis det ikke var tilfældet.

Hvis det ikke er en autentisk underskrift, men en efterligning, så ville forventningen være, at der ville være langt færre overensstemmelser og netop forskelle, som her. Variationen i sammenligningsunderskrifterne fra Vidne 5, tidligere Sagsøger er konstateret lille. Det gør chancerne for at opnå

disse undersøgelsesresultater meget små, hvis det ikke var en autentisk

underskrift.

Overensstemmelserne er fundet i næsten alle bogstaver og mønstre. Li-geledes er der overensstemmelser mellem skriftens størrelse, sammen-

hængen, det omfang bogstaverne er forbundet med hinanden og

hældningsgraden.

Undersøgelsen har antaget, at de sammenligningsdokumenter, der er fremlagt som kopier, er fuldstændige kopier af de originale dokumen-

ter. Der kan først opnås en endelig konklusion, når de dokumenter, der

er fremlagt som sammenligningsmateriale, fremlægges som originale,

dokumenter. Det faktum, at kun sammenligningsmaterialet er frem-

lagt som kopier, og det betvivlede dokument som originaldokument sikrer, at der kunne udføres en pålidelig undersøgelse.

Eftersom ikke alle karakteristika kan undersøges på basis af en kopi,

kan der ikke opnås en konklusion med det allerhøjeste niveau af sik-

kerhed. Konklusionen med det allerhøjeste niveau af sikkerhed kræver,

at alle karakteristika kan undersøges i alle underskrifter. Således er den flydende bevægelse, hvormed der skrives, vigtig, men også skrivetryk-ket og skriveretningen. Konklusionen med det næsthøjeste niveau af

26

sikkerhed kan dog opnås, på grund af de konstaterede overensstem-

melser i især personens motorik, som fremgår af de karakteristika, der

er konstateret i mønstrene og forhold. Også den flydende bevægelse, hvormed der skrives, er vigtig. Den betvivlede underskrift giver netop indtryk af at være skrevet med en flydende bevægelse.

10. Konklusioner

På basis af undersøgelsen, der er foretaget ved hjælp af det aktuelt fremlagte materiale, kan der gives en afgørelse angående de hypoteser

for den betvivlede underskrift, der er nævnt under [8].

1. Resultaterne af undersøgelsen er særdeles meget mere sand-

synlige hvis den betvivlede underskrift, der er sat for personen Vidne 5, tidligere Sagsøger, er en autentisk underskrift (hypotese H1), end

hvis der ikke er tale om en autentisk underskrift, men en efter-

ligning eller forfalskning (H2).

Der kunne fastslås, at underskriften er sat på papir med et skrivered-skab. Alle fire spørgsmål synes at være besvaret hermed.

Ved sammenligningsundersøgelse af underskrifter kan der ikke drages sikre konklusioner, men konklusioner med en sandsynlighedsgrad.

Konklusionens kvalitet afhænger af sammenligningsmulighederne, un-derskrifternes art og kompleksitet, størrelsen af den tilstedeværende variation og mængden af det fremlagte undersøgelsesmateriale.

Derudover spiller eventuelle begrænsninger en rolle i vurderingen af konklusionerne, for eksempel, at der er tale om kopier i stedet for ori-

ginale dokumenter. Det er også sjældenheden, der spiller en rolle, og

antallet af overensstemmelser i forhold til antallet af forskelle.

I foreliggende undersøgelse var der nogle begrænsninger, som forhin-drede en mere vidtrækkende konklusion. Omsætningen af konklusio-

nen til tal er for at give en værdi, så man kan danne sig et indtryk. Der

kan ikke angives absolutte tal.

Undersøgelsesresultaterne viser, at der er omkring 10.000 til en million gange større sandsynlighed for, at det er en autentisk underskrift fra

Vidne 5, tidligere Sagsøger end, at det ikke er en autentisk underskrift.

Konklusionen gælder under antagelsen, at de tilstedeværende kopier er gengivelser af originale dokumenter (som har været grundlaget). Men

uden at have set de originale dokumenter, kan der aldrig drages nogen

endegyldig konklusion.

Den dragne konklusion er baseret på det fremlagte undersøgelsesmate-riale. Når der fremlægges mere eller andet sammenligningsmateriale, kan der muligvis drages andre konklusioner på basis af det i så fald fremlagte materiale. I tilfælde af en eventuel modundersøgelse foretaget af en anden ekspert, er det vigtigt, at nøjagtig det samme undersøgelsesmateriale fremlægges. Ellers kan konklusionerne ikke sammenlignes en til en.

27

11. Noter til konklusionen (generelt)

Undersøgeren formulerer i rapporten, hvor sandsynlige resultaterne er på basis af to gensidigt udelukkende hypoteser. Undersøgeren udtaler sig på basis af sandsynlighedsgrader: Undersøgelsesresultaterne er...

• omtrent lige så sandsynligt...

• lidt mere sandsynligt...

• mere sandsynligt...

• meget mere sandsynligt...

• særdeles meget mere sandsynligt...

• ekstremt mere sandsynligt...

…at hypotese 1 er korrekt, end at hypotese 2 er korrekt.

Udtrykt i tal, så vidt det er muligt, betyder det:

…

Nogle gange er mængden eller kvaliteten af det betvivlede materiale el-ler sammenligningsmateriale så utilstrækkelig, at en sammenlignende

undersøgelse ikke giver noget brugbart resultat. Det kan for eksempel

være tilfældet, når der kun er fremlagt en dårlig kopi af den betvivlede

håndskrift, når dens karakteristika er for generelle i deres natur, når materialet byder på for få elementer til indbyrdes sammenligning, eller når håndskriften er så stærk fordrejet, at personens karakteristika ikke længere er til stede. Undersøgeren kan i så fald ikke drage nogen konklusion om sandsynligheden. I sådanne tilfælde konkluderer han: “på grund af... kan der ikke drages “nogen konklusion” om resultaternes sandsynlighed på basis af hypoteserne.”

Der er dog ikke tale om en sådan situation i foreliggende sag.

12. Erklæringer fra parterne

Fra cand. jur. Person 21 (Legal) blev følgende erklæringer modta-get 29. april 2025:

We note that the report indicates that the signature was made by Vidne 5, tidligere Sagsøgerwith the second highest degree of certainty, and that a reservation was made for an even higher assessment if the reference documents would also have been originals.

We do not possess any other documents with Vidne 5's, tidligere Sagsøger original signature; however, we strongly urge Vidne 5's, tidligere Sagsøger attorney, Mr. Jeppe Broggard Clausen to provide such documents to you if he is in possession of them or is able to procure them.

Erklæringerne giver ingen grund til at reagere fra ekspertens side eller til at foretage justeringer i rapporten. Når der er originale sammenlig-

ningsdokumenter tilgængelige for undersøgelsen, kan der muligvis fo-

retages en supplerende undersøgelse.

Der blev ikke modtaget nogen erklæringer fra cand.jur. Jeppe Broggard Clausen.”

28

Forklaringer Person 1, Vidne 5, tidligere Sagsøger og Vidne 3 har afgivet suppleren-de forklaring.

Skønsmand og Vidne 6, tidligere Person 3 har endvidere afgivet forkla-ring.

Person 1 har supplerende forklaret, at det i overensstemmelse med den øvrige tendens i branchen er gået tilbage for Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS siden 2021. Det er bl.a. begrundet i verdenssituationen og en stigning i forbruget af non-alkoholiske drikkevarer. Det nye Mærke 39 blev overta-get af virksomheden i 2018. Det har været kendt helt tilbage til 1940’erne.

Som følge af ændringer i spiritusreguleringen, som betyder, at den søde rom, virk-somheden hidtil har markedsført, ikke må kaldes rom, vil virksomheden nu rebrande deres rom-produkter under brug af Mærke 39. Det er ikke tanken at ophøre med at bruge de i denne sag omhandlede varemærker.

Når der er sendt klistermærker ud til distributørerne, skyldes det påbud fra Fø-desvarestyrelsen om at ændre etiketterne som følge af den nye spiritusregule-ring. Han har ikke personligt været involveret i processen med de nye etiketter. Nyhedsbrevet om udskiftning af etiketter er udsendt af forhandleren, Virksomhed A/S 3.

Årsagen til direktørskiftet i Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS var, at Person 22 rent faktisk har været den produktionsansvarlige i en årrække, så der er blot tale om en formalisering af, hvem der reelt har stået for driften i virksomheden. Han bruger det meste af sin tid i sin ejendomsvirksomhed.

Der har aldrig været andre ejere af Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS end ham, men der har været et svigagtigt forsøg på at indsætte en anden ejer på et tidspunkt. Det blev politianmeldt, og registreringen blev bragt i orden. At der kortvarigt har været registreret to an-dre ejere skyldes en fejlregistrering.

Vidne 6, tidligere Person 3 kom ind i virksomheden samtidig med og efter krav herom fra Vidne 5, tidligere Sagsøger. Vidne 6, tidligere Person 3 referere-rede til ham som direktør. Vidne 6, tidligere Person 3 er fortsat ansat, men ikke på fuld tid. Han kan ikke huske præcist, hvornår han var i kontakt med Person 2, men det fremgår af mailkorrespondancen i sagen.

Han havde ikke haft kontakt med ham forud herfor og har aldrig mødt ham. Han ved ikke, hvem der udformede generalforsamlingsreferatet af 17. marts 2017. Han kan ikke hu-ske, hvem han den 17. marts 2017 gav instruks om at ansøge om EU-varemærket Mærke 1, men formentlig var det hans advokat, Advokat 1, eller måske var det Vidne 6, tidligere Person 3.

Det har for-mentlig også været ham, der instruerede om, at EU-varemærkerne Mærke 2 og Mærke 26 skulle registreres. Det var i overensstemmelse med forretningsplanen. Han tror nok, at de danske vare-mærker kom fra Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. Han ved ikke, hvordan Person 2 vidste, hvem der var Appellant ApS', tidligere Sagsøgte ApS advokat.

Han mener, at licensafta-len ophørte, da de betalte det sidste afdrag for køb af varemærkerne.

29

Vidne 5, tidligere Sagsøger har supplerende forklaret, at de varemærker, som sagen angår, alle er hans værk. Mærke 1 er udviklet i 2006. Formålet med at lade Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. registrere i Skotland var, at landet er kendt for sin whisky-produktion, og selskabets rolle var at være holdingselskab for alle hans vare-mærker.

Foreholdt det i en tidligere retssag oplyste om, at selskabet beskæfti-gede sig med produktion og salg, har han oplyst, at selskabet aldrig har produ-ceret eller solgt nogen varer. Der er og har aldrig være nogen kreditorer i Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. Varemærkerne Mærke 2 og Mærke 26 blev ud-viklet i 2013 og registreret, før licensaftalen blev indgået.

Det skotske selskab var ikke en del af skattestraffesagen, hvor han personligt var tiltalt. Han har på intet tidspunkt haft interesse i eller ønske om at overdrage varemærkerne, ef-tersom hans søn skulle overtage virksomheden. Der har aldrig været nogen kreditorer, som har forsøgt at gøre udlæg i varemærkerne. Skat og Københavns Politi har haft kendskab til alle hans virksomheder og herunder hans varemær-ker.

Der var desuden kontante beløb til rådighed, som kunne dække kravene i skattesagen, og som blev konfiskeret. Han må i hvert fald have betalt en stor del af kravet, men har ikke overblik over præcist hvor meget. Det er ikke hans un-derskrift på generalforsamlingsreferatet af 17. marts 2017. Han var slet ikke i København den dag.

Han var med sin søn på besøg i den virksomhed, der trykker deres etiketter, og som er beliggende i Hobro, hvilket man kan se af det fremlagte foto af en opslagstavle. Han er ikke blevet orienteret om EU-varemærkeansøgningerne, herunder dem, der blev indleveret den 17. og 20. marts 2017. Han kunne sagtens have forestået ansøgningerne, men blev ikke anmodet herom, og alle registreringer er sket bag hans ryg.

Han har aldrig haft kontakt med Person 2. Han mener, at den første licensbetaling skul-le være faldet i sommeren 2017, hvilket også fremgår af ophævelsesbrevet. Det var ikke kun den manglende licensbetaling, som begrundede ophævelsen, men også den manglende betaling for ”dry goods” og Person 1's registre-ring af EU-varemærkerne.

Han kan ikke forklare, hvorfor Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. ikke overfor Patent- og Varemærkestyrelsen har gjort indsigelse mod overdragelsen af de her omhandlede varemærker, og at der heller ikke over for EUIPO er gjort indsigelse mod registreringen af EU-varemærkerne. Det har han overladt til sin advokat.

Han oplever at være blevet udsat for et full-scale tyveri, hvor han ikke har modtaget licensbetalinger og har fået frataget sine varemærker. Han blev opmærksom på Appellant ApS', tidligere Sagsøgte ApSændring af brand til Mærke 39 via sociale medier og forretningsforbindelser. Han kan ikke se, at der er nogen fornuftig kommerciel forklaring på skiftet af brand udover denne sag.

Skønsmand, har vedstået sin erklæring af 29. april 2025 og har forklaret, at han er forensisk ekspert ved det hollandske forensiske institut, hvor han har været ansat siden 2003. Arbejdsprocessen i en grafologisk under-søgelse af underskrifter er, at man ser på bl.a. penneføringen, herunder om un-derskriften er skrevet løst og flydende og uden pres, samt om der er brud i

30

linjerne. De bedømmer desuden, om håndskriften stemmer overens med ved-kommendes øvrige håndskrifter fra samme periode. I denne sag, hvor under-skriften angiveligt er fra 2017, modtog han referencemateriale til og med 2016 og en pasunderskrift fra 2018, så der var et godt referencemateriale. Underskrif-ten var overensstemmende med referencematerialet. Alle har variationer i deres håndskrift.

I denne sag var variationerne små, og de lå inden for det naturlige og forventelige. Man kigger såvel på den samlede underskrift som de enkelte bogstaver, om de ”svarer til hinanden” . I denne sag var der den ulempe, at der kun var tale om en underskrift og ikke yderligere håndskriftsmateriale.

Refe-rencematerialet var på et acceptabelt niveau og tilstrækkeligt til at kunne danne grundlag for en sikker konklusion, selvom det var kopieret materiale. Undersø-gelsen skal munde ud i en vurdering af graden af sandsynligheden for, om der er tale om en forfalskning henholdsvis ikke er tale om en forfalskning.

Vedrø-rende konklusionen i hans erklæring, pkt. 10, næstsidste afsnit, er det sådan, at det dokument, som bedømmes, er et originalt dokument. Det, han omtaler i afsnittet, er referencematerialet, som er kopier, hvor det er en forudsætning, at de er kopier af ”ægte” originale dokumenter. Han har ikke fundet dokumenta-tion, som tyder på andet. Tabellen s. 22 viser grader af sandsynlighed.

I denne sag er sandsynligheden for, at underskriften på det undersøgte originaldoku-ment er ægte meget høj (mere end 10.000), så der er stort set ingen tvivl om re- sultatet.Han har forestået undersøgelsen alene, men er blevet bistået af Person 23 Person 23, idet der altid skal være en anden ekspert, som kontrollerer resultatet.

Man kan aldrig helt udelukke, at der kan være tale om en falsk underskrift, men sandsynligheden i denne sag er som forklaret og angivet i rapporten meget, meget lille. Underskriften kan ikke være påført med autopen, da den er skrevet med blæk, hvilket fremgik af den mikroskopi-undersøgelse, han foretog.

Vidne 6, tidligere Person 3 har forklaret, at han oprindeligt er uddannet inden for lev-nedsmidler, som husholdningsøkonom. Han har ikke før nu, hvor han bruger den i sin kontakt med Fødevarestyrelsen, brugt sin uddannelse, men har i ste-det arbejdet med bl.a. salg af pantebreve, indtil han i 2004 blev selvstændig med Virksomhed 8, som solgte dansk CVR-numre ved at stifte engelske selskaber med filialer i Danmark.

Han har siden drevet tilsvarende virksomhe-der, og i 2010 etablerede han Virksomhed 1, som dels solgte CVR-numre til kunder i Danmark, danske selskaber til udenlandske ejere samt ydede bistand med offshore aktiviteter med tilhørende corporate services som kontor-hotel, bankkonti, stedfortrædende direktør mv. Det var på daværende tids-punkt ikke ulovligt at indsætte stedfortrædende direktører/stråmænd.

De mar-kedsførte sig ret aggressivt. Han mødte Vidne 5, tidligere Sagsøger omkring 2007, men havde da allerede stiftet et selskab til ham i 2005. Selskabet var Virksomhed Ltd. 6; et selskab uden pligt til at indsende regnskaber i Danmark. I 2007 ønskede Vidne 5, tidligere Sagsøger at flytte sine aktiver offshore. De stiftede derfor Virksomhed Ltd. 1 i Be-lize og forsynede ham også med en bankkonto på Cypern.

En forevist oversigt over aktionærer i dette selskab viser bl.a. vidnets eget selskab Virksomhed A/S 1

31

, som var stifter. Der var nogle problemer med at skaffe en bankkonto, så derfor overgik ejerskabet først fuldt til Vidne 5, tidligere Sagsøger i 2008. Virksomhed A/S 1 blev senere ”sleeping partner” i Vidne 5's, tidligere Sagsøger skotske selskab, Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. Virksomhed 1 blev lukket ned i 2016, fordi forretningen ikke gik så godt.

Han har aldrig været indkaldt til forhør, sigtet eller tiltalt vedrørende de aktiviteter, som de drev i regi af Virksomhed 1. Den straffesag, der har været mod ham, angik aktivi-teter i entreprisebranchen og har intet med aktiviteterne i Virksomhed 1 at gøre. Han kendte Person 1 gennem sin partner i Virksomhed 1, Person 9.

Efter Vidne 5's, tidligere Sagsøgerskattestraffesag startede i 2016 blev han og Person 9 kontaktet af Vidne 5, tidligere Sagsøger med henblik på at hjælpe Vidne 5, tidligere Sagsøger med at finde en måde at drive sin forretning videre på. De stiftede derfor selskabet Virksomhed IVS 3, hvori Person 24, en kammerat til Person 9, blev indsat som direktør.

Skattemyndighederne besluttede sig imidlertid for at konfiskere nogle varer, der var blevet solgt til en kunde, Virksomhed A/S 3, og Vidne 5, tidligere Sagsøger mistede som følge heraf 1 mio. kr. Person 9 fandt herefter på at kontakte Person 1. Det første møde foregik ude hos en skatterevisor, Vidne 4. Revisoren sag-de, at hvis aktiviteterne skulle videreføres, skulle selskabet være 100 % dansk og lovligt.

Der skulle sættes en streg i sandet. Holdingselskab Ltd (Person 9's selskab) og Holdingselskab Ltd. (hans selskab) blev tilbudt en optionsaftale, så de kunne indtræde som medejere i Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS, men de havde ikke råd. Vidne 5, tidligere Sagsøger havde fået indsat en klausul i sin aftale med Person 1 om, at vidnet og Person 9 skulle ansættes i selska-bet.

Deres ”finder’s fee” var de heraf følgende 3 måneders prøveansættelse.

Han har vist sit værd, eftersom han stadig er ansat. Person 2 arbej-dede for Virksomhed 1 og var sammen med andre personer fra Sydafrika eller Tan-zania en del af det personregister, virksomheder kunne trække på, hvis der skulle bruges en stifter eller stedfortrædende direktør. Han lærte Person 2 at kende på sin bryllupsrejse vistnok i 2009. Det er efter hans opdrag, at Person 2 optræder i en række danske selskaber.

Person 2 har fået betaling for hvert eneste selskab, han er blevet indsat i. På Vidne 5's, tidligere Sagsøger foranledning blev Person 2 også indsat i Virksomhed Ltd. 1 Vidne 5, tidligere Sagsøgermeddelte, at han havde behov for at distancere sig fra selskabet på grund af skattesagen, så hans forsvarer kunne meddele, at Vidne 5, tidligere Sagsøger ikke havde noget med selskabet at gøre.

Dokumentet Memorandum of Understanding un-derskrevet af Person 2og Vidne 5, tidligere Sagsøger den 2. og 7. april 2007 har han ikke set før denne sag. Han har ikke bistået med at udforme det.

General-forsamlingsreferatet (Minutes of General Meeting) af 17. marts 2017 er derimod et dokument, han udfærdigede på Vidne 5's, tidligere Sagsøger foranledning med henblik på, at Vidne 5, tidligere Sagsøger kunne bruge det i straffesagen. Han og Vidne 5, tidligere Sagsøger underskrev det på Appellant ApS', tidligere Sagsøgte ApS kontor i Center samtidig med nogle andre ”transfer of shares” dokumenter.

Han har ikke haft noget med Person 2's tilbud til Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApSom at købe varemærkerne at gøre. Det var på davæ-rende tidspunkt helt normalt, at deres kontakter i Sydafrika ikke ønskede penge overført til Sydafrika, hvor staten opkrævede 40 % af overførslen. I stedet be-

32

nyttede de som i dette tilfælde en ”guldbank” , dvs. en guldhandler, hvortil man kunne overføre et beløb, som blev omsat til et depot i guld eller sølv, og som herefter blev opbevaret hos guldhandleren. Hans kontakt til Person 2er ophørt, efter at Vidne 5, tidligere Sagsøger sendte nogle bøller ned til Sydafrika for at af-presse Person 2. Han har ikke lavet corporate services, siden de lukkede Virksomhed 1 i 2016.

Vidne 3 var kunde hos Virksomhed 1, hvor han fik hjælp til at oprette en anonym bankkonto, en ”nummerkonto” , i Schweiz, hvor myndig-hederne ikke kan identificere, hvem kontoen tilhører. De oprettede også et an-partsselskab og et holdingselskab for ham. Vidne 3 lånte endvidere en del penge af Virksomhed 1. Han brugte Virksomhed 1 som en form for bank.

Da Vidne 3 blev fyret fra sit job i Tyskland, fik han i nogle måneder husly hos vidnet. Han kunne godt se, at Vidne 3 var en smart fyr, og introduce-rede ham derfor for Vidne 5, tidligere Sagsøger og Person 1 for at få en større forretningsmæssig kapacitet ind i Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS. Det var under overvejelse, om Vidne 3 skulle være medejer, men Vidne 3 syntes, det blev for dyrt.

Han har ikke længere kontakt til Vidne 3. Person 1 har ikke mødt Person 2, men han har fortalt Person 1, at Person 2var indtrådt i virksomheden Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. i stedet for Vidne 5, tidligere Sagsøger, og det kan udmærket have været på dagen for generalforsamlingen, den 17. marts 2017.

Det var naturligt at fortælle Person 1 dette, eftersom det var meningen, at Person 1 skulle overtage varemærkerne. Han har muligt også introduceret Person 2 for Person 1's advokat. Han kendte i 2017 ikke noget til proces-sen omkring varemærkeregistrering. Det stod Vidne 5, tidligere Sagsøger, som havde stor eksperti-se heri, for. Han tror derfor ikke, at det er ham, som har registreret EU-varemærkerne.

Det må være Person 1's advokat, som har foretaget de efterføl-gende EU-varemærkeregistreringer. Han mener, at Vidne 5, tidligere Sagsøger ejede de danske va-remærker, Mærke 1, Mærke 26 og Mærke 2, gennem det skotske selskab. Han havde også efter den 17. marts 2017 kontakt med Person 2, men husker ikke, om det var frem til efteråret 2017.

Vidne 5, tidligere Sagsøger blev vederlagt gennem licensaftalen ved en form for provision, indtil varemær-kerne blev rykket over i Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS som aftalt. Det var meningen, at Vidne 5, tidligere Sagsøger skulle fortsætte som ansat i Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS, når varemærkerne var blevet overført.

Han mener, at Vidne 5, tidligere Sagsøger havde fået tilbudt samme optionsaf-tale, som han selv havde. Vidne 5, tidligere Sagsøger har fremsat alle mulige beskyldninger mod ham, men har aldrig politianmeldt ham for noget.

Vidne 3 har supplerende forklaret, at han var rådgiver for Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS i perioden efteråret 2016 - sensommeren 2017. Han er nu direktør i Virksomhed A/S 4 og er også tilknyttet Virksomhed 7. Han har ikke kendskab til kreditorer i selskabet Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. Han har ikke haft nogen personlige in-teresser eller relation til nogen af sagens parter.

Revisor Vidne 4's forkla-ring om, at Vidne 5, tidligere Sagsøger skulle ønske at skjule sine varemærker for politiet, er efter hans opfattelse ikke rigtig. Han er bekendt med, at Vidne 5, tidligere Sagsøger havde et udestående med skattemyndighederne, men han har ikke hørt, at politiet

33

skulle have interesseret sig for varemærkerne i Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. Efter hans op-fattelse var der intet usædvanligt i den mellem Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApSog Vidne 5, tidligere Sagsøger indgåede licensaftale. Han har arbejdet med sådanne licensaftaler i me-re end 30 år. Han står ved sin tidligere forklaring om, at han opfattede det, som foregik, som et tyveri af varemærkerne.

Det gik op for Person 1, at den egentlige værdi lå i varemærkerne, og derfor opstod der et fokus på at erhverve dem. Meningen var, at Vidne 5, tidligere Sagsøger skulle lide likviditetsdøden, idet han havde begrænsede midler til rådighed, og derfor var vurderingen, at han ikke havde råd til at køre en sag mod Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS.

Vidne 5, tidligere Sagsøger rykkede flere gange for licensbetalingerne, men blev holdt hen med, at der ikke var pen-ge på kontoen. Han har ikke kendskab til nogen licensbetalinger frem til det tidspunkt, hvor han udtrådte i efteråret 2017. Han blev først bekendt med Person 2 i denne sag. Han forstår ikke skiftet af brand fra Mærke 1 til Mærke 39.

Han ville normalt fraråde et navneskift i nedgangsti-der, da rebranding altid indebærer en risiko. Han burde have reageret tidligere i denne sag, da den udviste adfærd strider mod hans værdigrundlag.

Anbringender

Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS har i sit sammenfattende processkrift af 13. august 2025 anført navnlig følgende overordnede anbringender for landsretten (henvisnin-ger til bilag og udeladt):

”Sø- og Handelsretten begrundede resultatet med:

“Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. har som sagsøger under påberåbelse af, at sagsøgte, Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS under tilsidesættelse af sagsøgerens kontraktlige rettig-heder, jf. parternes licensaftale af 14. juni 2016, og i strid med markedsfø-ringslovens § 3 i ond tro har foretaget nogle registreringer af EU-varemærker, blandt andet nedlagt påstand om overdragelse af de registre-rede EU-varemærker omfattet af bilag 108 a. Da Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P., der på

tidspunktet for ansøgningerne om de omtvistede EU- varemærker fortsathavde registreret de omhandlede, i væsentlig grad lignende danske vare-mærker, og som ifølge parternes licensaftale var indehaver af de immateri-elle rettigheder knyttet til disse varemærker, ikke ses at være afskåret fra atnedlægge en sådan påstand under nærværende sag”[...] “ Ved parternes licensaftale af 14. juni 2016 opnåede Virksomhed ApS 2 (nu Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS) som licenstager en i aftalen nærmere reguleret kom-merciel udnyttelsesret til en række produkter, knyttet til en række nærme-re angivne varemærker, der på daværende tidspunkt var registreret i Pa-tent- og Varemærkestyrelsen med Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. som rettighedshaver,herunder varemærker vedrørende ”Mærke 1”, ”Mærke 2” og”Mærke 4”.“

[...]

34

“De immaterielle rettigheder til de i sagen omhandlede varemærker i 2016, hvor Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS opnåede en aftalt licensret, tilhørte således som anført Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. og da ingen senere indtrufne omstændigheder

findes at give holdepunkter for at lægge en anden vurdering til grund, må Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. anses for rettighedshaver til de EU-varemærker, som er omfattet af Appelindstævnte L.P.s, tidligere Sagsøger L.P. påstand, og som

Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS i strid med licensaftalen lod registrere i eget navn.”

[Vores understregninger]

Dommen, og særligt den ovenfor anførte begrundelse, er imidlertid ef-ter Appellantens opfattelse forkert af flere grunde.

For det første er selskabet Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. ophørt, eller subsidiært tilhø-rer det Appellanten, jf. de dokumenterede successive overdragelser i forlængelse af Vidne 5's, tidligere Sagsøger underskrift på dokumentet Minutes of General Meeting.

For det andet, selv hvis Landsretten måtte finde, at Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. ik-ke er ophørt eller tilhører Appellanten, følger det af Varemærkeforord-ningens artikel 21, at Appelindstævnte, både på tidspunktet for Appel-lantens ansøgning om de relevante varemærker, på tidspunktet for sagsanlægget, den 16. juli 2020, og på tidspunktet for domsafsigelsen, skulle have haft registrerede eller uregistrerede rettigheder, der kunne begrunde sagsanlægget. Dette er ikke tilfældet.

For det tredje er nærværende sag kompleks, både hvad angår selskabs-strukturen, de gennemførte transaktioner og ledelsesforholdene, netop fordi Vidne 5, tidligere Sagsøger bevidst har ønsket at gøre strukturen kompliceret af de årsager, som er beskrevet i … [Københavns Byrets dom af 20. au-gust 2020 i straffesagen mod Vidne 5, tidligere Sagsøger].

Både Sø- og Handelsretten og i denne sag Landsretten må lægge til grund, at aftaler, som er indgået inden for en sådan selskabsstruktur og med det formål, der er beskrevet i …[Københavns Byrets dom af 20. au-gust 2020 i straffesagen mod Vidne 5, tidligere Sagsøger] ikke bør kunne håndhæ-ves, jf. DL 5-1-2.

Endeligt, selv i det tilfælde, at Landsretten måtte nå frem til, at ingen af ovenstående grunde skal føre til afvisning, så er Sø- og Handelsrettens dom ikke korrekt, fordi den lægger til grund, at samtlige varemærker, omfattet af Appelindstævntes påstande var omfattet af licensaftalen, selvom det fremgår klart af licensaftalens bilag 1.1.aat de varemærker, der var omfattet af licensaftalen og som er relevante for nærværende sag, er:

• Varemærkenr. 8 – Mærke 1 <ord> • Varemærkenr. 9 – Mærke 26 <ord>

35

Dette betyder, at hverken Mærke 2-varemærkerne, 3D-

varemærkerne elleri Appelindstævntes påstande kan henføres un-

der Sø- og Handelsrettens begrundelse.”

Under hovedforhandlingen har Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS yderligere anført, at overdragelseskrav efter varemærkeforordningens artikel 21 alene kan fremsæt-tes som modkrav, jf. bestemmelsens stk. 2, litra b, hvilket ikke er sket i denne sag, som er anlagt Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. Også af denne grund kan Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. ikke få medhold i sit overdragelseskrav.

I anmodningen af 19. juni 2025 om præjudiciel forelæggelse har Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS anført:

”INDEHAVER AF VAREMÆRKET (RETLIG INTERESSE) Appellanten har både overfor Sø- og Handelsretten, samt i Ankestæv-ningen til Landsretten gjort gældende, at Varemærkeforordningens ar-tikel 21 ikke finder anvendelse, når Appelindstævnte ikke har identiske og gyldige rettigheder at støtte sine påstande på.

Selskabet Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. (Appelindstævnte) overdrog den 23. august 2017 nedenstående varemærker til Appellanten.

Appellanten valgte, som led i sin varemærkestrategi med fokus på re-ducering af omkostninger, at udslette disse nationale varemærker på de angivne datoer, efter etableringen af identiske EU-varemærker.

Billede med varemærketabel udeladt

Appellanten har henvist til, at der i forbindelse med EU-varemærkereformen i 2017 blev udsendt et "Summary of changes ap-plying from 1 October 2017" fra EUIPO, hvor der på side 17, punkt 5.6, fremgår følgende:

Assignment of EUTM as a remedy (Article 21(2)(a) EUTMR and Ar-ticle 20 EUTMDR):

Where an agent or representative registers an EUTM without the proprietor’s authorisation, the proprietor is now entitled to de-mand the assignment of the EUTM (unless the said agent or repre-sentative justifies his or her actions).

Previously, the remedy for the proprietor under the EUTMR was to invalidate the EUTM. The new assignment process will follow the same procedural path as invalidity proceedings based on Article 60(1)(b) EUTMR.

36

Artikel 60(1)(b) henviser til artikel 8(3), hvoraf det fremgår:

"Upon opposition by the proprietor of the trade mark, a trade mark shall not be registered where an agent or representative of the proprietor of the trade mark applies for registration thereof in his own name without the proprietor's consent, unless the agent or representative justifies his ac-tion."

Bestemmelsen i artikel 8, stk.3 skal ifølge EUIPO’s retningslinjer forstås i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, hvorfor det kun er:

"the proprietor of an earlier trade mark"

der kan påberåbe sig bestemmelsen.

Det vil sige, at artikel 8, stk. 3, og artikel 21 er komplementære bestem-melser, der adresserer den samme situation på forskellige stadier i et varemærkes livscyklus:

• Artikel 8, stk. 3, EUTMR fungerer som en relativ registrerings-

hindring (forebyggende), mens

• Artikel 21 EUTMR omhandler retten til overdragelse (korrige-

rende).

Der er således ikke forskel på grundlaget for at kunne påberåbe sig henholdsvis artikel 8 eller artikel 21.

EUIPO Trademark Guidelines, Part D, Section 1, nr. 4.6 bekræfter dette:

"The cancellation applicant may request an assignment of the EUTM as an alternative to a declaration of invalidity if the conditions of Article 21(1) and (2)(a) EUTMR are fulfilled. In summary, the cancellation ap-plicant will become the proprietor of the EUTM if the claim is successful. As the request is dealt with in the context of a procedure for a declaration of invalidity pursuant to Article 60(1)(b) EUTMR, the rules of such pro-ceedings apply.

Assignment will apply only in the case of an application for invalidity based on Article 60(1)(b) EUTMR in conjunction with Article 8(3) EUTMR, namely where an EUTM is registered in the name of an unau-thorised agent, without the proprietor’s authorisation. For these cases, the applicant in the invalidity proceedings may request either the invalidity of the mark (pursuant to Article 60(1)(b) EUTMR), or the assignment of the EUTM in the applicant’s favour (pursuant to Article 21 EUTMR and Ar-ticle 20(1) EUTMDR)."

En nyere afgørelse bekræfter ovenstående, nemlig Rettens dom (Sjette Afdeling) af 28. juni 2023 i sagen T-145/22 - CEDC International mod EUIPO - Underberg (Forme d’un brin d’herbe dans une bouteille), hvor det i præmis 41-42 fremgår:

37

Som appelkammeret har anført i den anfægtede afgørelses præmis 45-48, henvises der i artikel 8, stk. 3, i forordning nr. 40/94 til »mærkeindehave-ren«, uden at det præciseres, hvilket ældre varemærke der er tale om, dvs. om der kun er tale om registrerede varemærker, eller om der også er tale om ikke- registrerede varemærker, og heller ikke, om der alene henvises til EU- varemærker eller ligeledes til tredjelandsvaremærker.

Dels hvad angår i denne henseende typen af det ældre varemærke, der er tale om, må begrebet »mærke« som omhandlet i artikel 8, stk. 3, i forord-ning nr. 40/94 anses for ud over registrerede varemærker også at omfatte ikke- registrerede varemærker, således som appelkammeret har gjort gæl-dende, men kun for så vidt som lovgivningen i oprindelseslandet anerken-der rettigheder af denne art.

Under hverken Sø- og Handelsretssagen eller i nærværende sag har Appelindstævnte dokumenteret eller gjort gældende at have rettighe-der, hverken registrerede eller ibrugtagne, hverken på tidspunktet for sagsanlægget, den 16. juli 2020, eller på tidspunktet for afgørelsen.

På baggrund af ovenstående gør Appellanten gældende, at Appe-lindstævnte ikke har en retlig interesse i sagen, og at sagen derfor bør afvises ex officio.

Skulle Landsretten være uenig heri, gøres det gældende, at spørgsmålet bør forelægges EU-Domstolen til præjudiciel afgørelse (Se forslag til spørgsmål nedenfor)

RETTE FORUM Såfremt Landsretten lægger til grund, at Appelindstævnte, uagtet at denne ikke har registrerede eller uregistrerede rettigheder, stadig kan være den retmæssige indehaver af de varemærker sagen omhandler, jf. Varemærkeforordningens artikel 21, stk. 1, så har Appelindstævnte 2 muligheder for at få disse overdraget jf. Varemærkeforordningens arti-kel 21, stk. 2, litra a og b.

Litra a vedrører den administrative procedure gennem EUIPO og litra b foregår ved en national EU-varemærkedomstol, jf. Varemærkeforord-ningens artikel 123.

Idet nærværende sag evident ikke foregår i det administrative system hos EUIPO, er den relevante artikel derfor Varemærkeforordningens ar-tikel 21, stk. 2, litra b som giver adgang til at kræve et varemærke over-draget ved en EU-varemærkedomstol i stedet for et modkrav med på-stand om varemærkets ugyldighed.

Varemærkeforordningen indeholder ikke en specifik definition af "modkrav", men EU- Domstolen har utvetydigt fastslået, at et modkrav i henhold til Varemærkeforordningens artikel 128, stk. 1, er et selv-stændigt og uafhængigt krav, der rejses af sagsøgte mod sagsøgeren ved den samme domstol, hvor sagsøgeren har påstået sagsøgte krænker dennes rettigheder.

38

Denne juridiske konstruktion adskiller modkravet markant fra blot en indsigelse eller et simpelt og almindeligt forsvar mod krænkelsespå-standen.

Det er ubestridt, at nærværende sag oprindeligt er anlagt af Appe-lindstævnte ved Sø- og Handelsretten, og at dennes påstande om over-dragelse ikke er fremsat som et modkrav.

VAREMÆRKEFORORDNINGENS ARTIKEL 19 Appelindstævnte hævder, at Varemærkeforordningens artikel 19, subsidiært eller kumulativt, finder anvendelse i nærværende sag.

Af artikel 19 fremgår:

1. Medmindre andet er fastsat i artikel 20-28, betragtes EU-

varemærket som genstand for ejendomsret i sin helhed og gæl-dende for hele Unionens område som et nationalt varemærke, der er registreret i den medlemsstat, hvor indehaveren ifølge re-gistret:

a) havde sit hovedsæde eller sin bopæl på den relevan-te dato b) hvis litra a) ikke er opfyldt, havde et forretningssted på den relevante dato.

2. I andre tilfælde end de i stk. 1 nævnte, er den i stk. 1 nævnte

medlemsstat den stat, hvor Kontoret har sit hjemsted.

3. Hvis to eller flere personer er indført i registret som fælles inde-

havere, gælder stk. 1 for den, der er nævnt først; kan stk. 1 ikke anvendes på denne indehaver, gælder bestemmelsen for de efter-følgende fælles indehavere i den rækkefølge, hvori de er nævnt. Kan stk. 1 ikke anvendes på nogen af de fælles indehavere, fin-der stk. 2 anvendelse.

Appelindstævnte påberåber sig desuden Domstolens dom (Tiende Af-deling) af 23. november 2017 i sagen C-381/16 - Benjumea Bravo de Laguna, hvor det præjudicielle spørgsmål var (jf. præmis 31):

Den forelæggende ret ønsker med sit spørgsmål nærmere bestemt oplyst, om forordning nr. 207/2009 skal fortolkes således, at den med hensyn til et EU- varemærke er til hinder for anvendelsen af en national bestemmelse, i medfør af hvilken en person, der har lidt skade ved registreringen af et va-remærke, som er søgt registreret i strid med dennes rettigheder, eller ved en tilsidesættelse af en retlig eller kontraktlig forpligtelse, kan gøre krav på overdragelse af ejendomsretten til det nævnte varemærke.

Spansk ret indeholdt følgende bestemmelse i Artikel 2, stk. 2, i Ley 17/2001 de Marcas (lov nr. 17/2001 om varemærker) af 7. december 2001 (BOE nr. 294, af 8.12.2001, herefter »lov nr. 17/2001 om varemærker«):

Når ansøgningen om registrering af et varemærke er indgivet i strid med tredjemands rettigheder eller under tilsidesættelse af retlig eller kontrakt-lig forpligtelse, kan den krænkede part ved en domstol kræve rettigheden til varemærket overdraget, såfremt denne anlægger et søgsmål og påberå-ber sig prioritet inden datoen for registreringen eller inden for fem år efter

39

offentliggørelsen af denne eller efter det tidspunkt, hvor det registrerede varemærke påbegyndes anvendt i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 39. Når søgsmålet vedrørende påberåbelsen af prioritet er iværksat, meddeler retten dette til det spanske patent- og varemærkekontor med henblik på en anmærkning i varemærkeregisteret og erklærer i givet fald varemærkeregistreringsproceduren for suspenderet.

Domstolen afsagde følgende:

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Tiende Afdeling) for ret:

Artikel 16 og 18 i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om [EU]-varemærker skal fortolkes således, at de med hensyn til et EU-varemærke ikke er til hinder for anvendelsen af en national bestem-melse som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter en person, der har lidt skade ved registreringen af et varemærke, som er søgt registreret i strid med dennes rettigheder, eller ved en tilsidesættelse af en retlig eller kon-traktlig forpligtelse, kan gøre krav på overdragelse af ejendomsretten til det nævnte varemærke, forudsat at den pågældende situation ikke henhø-rer under de situationer, der er omfattet af denne forordnings artikel 18. [Nu artikel 19]

Det følger således at EU-varemærker i civilretlig henseende skal be-handles som nationale varemærker i den relevante medlemsstat, hvilket indebærer, at spørgsmål om ejendomsret og retskrav, herunder sagsan-læg, skal vurderes i overensstemmelse med den nationale lovgivning i den pågældende stat, med muligheden for at anlægge sag med direkte henvisning til den nuværende Varemærkeforordningens artikel 21, men kun i situationer hvor national ret anerkender et sådant krav og giver retsgrundlag herfor.

Appelindstævnte har ikke dokumenteret at dansk ret giver en sådan mulighed, hvilket Appellanten heller ikke mener er tilfældet, idet der i dansk ret ikke er hjemmel til direkte overdragelse i situationer som denne, og skulle der fortsat forelægge tvivl om hvorvidt Varemærke-forordningens artikel 21 kan anvendes direkte sammen med Varemær-keforordningens artikel 19, i nærværende situation bør dette spørgsmål forelægges EU-domstolen.

FORSLAG TIL SPØRGSMÅL TIL FORELÆGGELSE

1. Skal artikel 21, stk. 1 og 2 i Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EU) 2017/1001 af 14. juni 2017 om EU-varemærker for-tolkes således, at den kun finder anvendelse, når sagsøger kan påvise at besidde en gyldig ret, registreret eller uregistreret hvis national ret giver mulighed herfor, der giver ret til at anvende et kendetegn, både på tidspunktet for sagens anlæg og dennes af-gørelse, eller er det tilstrækkeligt at sagsøger tidligere har været indehaver af en gyldig rettighed?

2. I tilfælde, hvor sagsøger tidligere end på sagens anlægstidspunkt

har besiddet de omhandlede rettigheder, men på tidspunktet for

40

sagens anlæg ikke længere er indehaver heraf, skal det da tillæg-ges betydning hvorfor, og i givet fald hvilken, sagsøger ikke længere har de omhandlede rettigheder?

3. Skal artikel 21, stk. 2, litra b i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2017/1001 af 14. juni 2017 om EU-varemærker fortolkes således, at den kan anvendes som et direkte retsgrund-lag for en sagsøgers krav om overdragelse af et varemærke, også i tilfælde hvor der ikke er tale om et modkrav, og hvor national ret ikke i øvrigt giver mulighed for en sådan påstand om over-dragelse?”

Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS har indleveret en omkostningsopgørelse, hvoraf fremgår at selskabet i tillæg til udgifterne til syn og skøn og afhjemling af skønsmanden har afholdt og forventer at afholde udgift til advokat på i alt 5.194.254,03 kr. ekskl. moms og har henholdsvis forventer udgifter til oversættelse af skønserklæring på 39.044,38 kr. og et estimeret beløb til tolk på 6.000 kr.

Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. har i sit sammenfattende processkrift af 13. august 2025 sam-menfattet selskabets anbringender for landsretten som følger (henvisninger til bilag, ekstrakt og materialesamling samt overskriftsnummerering udeladt):

”Sagens særegne omstændigheder

Ved vurderingen af sagens bevismæssige forhold gør Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. gældende at landsretten, ligesom Sø – og Handelsretten må tage sagens særegne omstændigheder i betragtning, herunder, at Person 2, og som med sin underskrift har stået for dispositioner, der er centrale i sagsforløbet, ikke har eller vil afgive, trods varslet, hverken skriftlig erklæring eller mundtlig forklaring for landsretten. Den bevis-mæssige vurdering af Person 2's forretningsmæssige rolle i sagen, jf. bl.a. … må, som for Sø – og Handelsretten, ske under hensyn til erklæringer af fra januar 2018 og februar 2019

Afvisningspåstand – Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P.

Det er som for Sø – og Handelsretten ubestridt, at Virksomhed Ltd. 1, i hvilket Vidne 5, tidligere Sagsøger blev direktør og ultimativ ejer i oktober 2008, i marts 2009

indtrådte som General Partner og Managing Partner med bestemmende

beslutningskompetence i Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P., ligesom det fortsat er ube-stridt, at Vidne 5, tidligere Sagsøger på vegne Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P., der var indehaver af de omhandlede danske varemærker, den 14. juni 2016 med bindende virkning for Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. kunne indgå og indgik licensaftale med Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS.

Herefter, og da der for landsretsretten ikke er nye oplyste efterfølgende omstændigheder, der findes at kunne føre til, at Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P., der for-sat er opført som registreret selskab i det skotske selskabsregister, og be-kræftet eksisterer af de skotske selskabsmyndigheder i juni 2025 overfor Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS, må anses for ophørt, eller, indehavet af

41

Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS, gør Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. gældende, at Appellant ApS', tidligere Sagsøgte ApS afvis-ningspåstand vedrør.Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. ligesom for Sø- og Handelsret-ten ikke tages til følge. Landsretten må som Sø – og Handelsretten gjor-de i afgørelser fra 2016 (Sø- og Handelsrettens dom af 24. juni 2016 i sag V-45-14) (BS- 21034/2018-SHR), og 2024 (BS-28714/2020-SHR) læg-ge til grund, at Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. har partsevne.

Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. gør gældende, at Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS ikke på afgø-rende måde kan støtte sin afvisningspåstand på aftaler og dispositioner med Person 2 som aftaleindgående part, og at landsretten som Sø – og Handelsretten må nå til at dokumentet ”Minutes of General Meeting” fra marts 2017, og dets værdi som bevis for overdragelse af sel-skabets aktiebeholdning til Person 2 er ringe og at dokumen-tet efter sit indhold og sin karakter ikke underbygger, at selskabets aktier skulle være overdraget med nogen retsvirkninger for parterne.

Med hensyn til det omtvistede spørgsmål om underskrift af dokumen-tet, har der været afholdt syn – og skøn for landsretten. Vidne 5, tidligere Sagsøger fastholder over for landsretten, som tidligere forklaret ikke at have under-skrevet dette, hvilket han vil gentage og uddybe under sin forklaring for landsretten.

Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. finder som Sø – og Handelsretten at bevis-værdien af de tidligere afgivne grafologiske erklæringer fra februar 2019, er svage og at det afholdt syn – og skøn for landsretten, efter hol-landske principper og ikke translatør- oversat og indgivet til landsretten i rette tid fortsat selv i sine konklusioner sår tvivl om det faktisk er Vidne 5's, tidligere Sagsøger underskrift, eller kan være en eftergørelse.

Den afgivne grafologi-ske erklæring og det indhentede syn og skøn er desuden behæftet med væsentlige sproglige fejl og uklarheder, som bidrager til svækkelse af bevisværdien heraf. Det fremgår heller ikke, hvor de identificerede varia-tioner mellem referencematerialet og den omtvistede underskrift konkret forekommer, hvilket svækker rapportens bevisværdi yderligere.

Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. gør gældende, at rapporten konkluderer en usikkerhed ved det anvendte referencemateriale, som alene har været forlagt for undersøgeren som kopier. Det frem-går således af rapportens punkt 7 ”Gennemgang af materiale” . Forskningsmaterialet blev indsendt del i original til undersøgelsen (det omstridte dokument) og dels som repro-duktioner (det øvrige forskningsmateriale).

Når forskning udføres på reproduktioner, kan der opleves begrænsninger. Under reproduktions-processen kan der gå detaljer tabt i under- skrifter (og håndskrift), som er synlige i de originale underskrifter eller håndskrift. Blandt andet kan skriveretning og skriveaftryk ikke bestemmes nøjagtigt ud fra en re-produktion alene.

Uanset konklusionerne gør Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. gældende at underskriften ikke har nogen bindende retsvirkninger for ejerskabet af Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. aktier.

Afvisningspåstand - EU-varemærker

Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. gør som for Sø – og Handelsretten gældende, at Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS under tilsidesættelse af sagsøgerens kontraktlige ret-

42

tigheder, jf. parternes licensaftale af 14. juni 2016 og i strid med mar-kedsføringslovens § 3 i ond tro foretog registreringer af EU-varemærker, hvorfor disse må overdrages til Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P.

Det er fortsat ubestridt for landsretten, at Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. på tidspunktet for an-søgningerne om de omtvistede EU-varemærker fortsat havde registreret de omhandlede, i væsentlig grad lignende danske varemærker, og som ifølge parternes licensaftale var indehaver af de immaterielle rettigheder knyttet til disse varemærker.

Herefter kan Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. anlægge sa-gen ved Sø- og Handelsretten som national EU-varemærke- domstol, jf. EU-varemærkeforordningens artikel 21, jf. artikel 123.

Landsretten må som Sø – og Handelsretten, nå til, at der ikke er grundlag for med henvisning til EU-varemærkeforordningens artikel 21, at afvise påstanden om overdragelse. Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. gør gældende, at EU-retspraksis er klar på området og der ikke er grundlag for en præjudiciel forelæggelse af spørgsmål for EU-Domstolen.

Bestemmelsen i artikel 21 er gennemfortolket, herunder i sag C-381/16, og der består ikke den for-nødne fortolkningsusikkerhed, som kan begrunde forelæggelse efter TEUF artikel 267. Tværtimod viser den pågældende praksis i C-381/16, at bestemmelsen finder anvendelse, hvor en repræsentant illoyalt regi-strerer et varemærke i eget navn i strid med en kontraktlig forpligtelse.

Det er uden betydning, om indehaveren af den forudgående ret fortsat har registrerede nationale rettigheder, eller om brug kan dokumenteres. An-modningen om præjudiciel forelæggelse fremstår således åbenbart ube-grundet og uden betydning for sagens afgørelse, svarende til et lignende ønske, der blev fremsat for Østre Landsret og afvist ved kendelse af 17. juni 2025 i sag BS-28470/2025-OLR.

Det bemærkes i den forbindelse, at det i litteraturen er anført, at der i dansk praksis formentlig er en tilbøjelighed til at tillægge parternes enig-hed om spørgsmålets afklaring overordentlig stor vægt ved vurderingen af, om forelæggelse er påkrævet, jf. Nielsen, Ruth & Neergaard, Ulla. (2020). EU-ret (8. udg.). Karnov Group. En sådan enighed foreligger imidlertid ikke i nærværende sag, hvilket i sig selv ikke kan føre til et an-det resultat, når rets- stillingen, som i dette tilfælde, fremstår klar.

Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. gør gældende, at artikel 267, stk. 3, TEUF alene pålæg-ger en præjudiciel forelæggelsespligt for domstole, hvis afgørelser ikke kan appelleres. Højesteret i Danmark er som sidste instans således om-fattet af bestemmelsen, mens landsretterne som ankeinstanser ikke er det, idet deres afgørelser kan indbringes for Højesteret med tredjein-stansbevilling, jf.

Nielsen, Ruth & Neergaard, Ulla. (2020). EU-ret (8. udg.), Karnov Group, side 98, note 107.

Dette synspunkt er fastslået ved EU-Domstolen i sag C-99/00, Lyckeskog, EU:C:2002:329, hvor Domsto-len fastslog, at svenske hovrätter, som strukturelt og funktionelt svarer til de danske landsretter, ikke er omfattet af artikel 267, stk. 3, TEUF, da deres afgørelser alene kan appelleres videre med særlig tilladelse Dan-mark intervenerede i sagen og argumenterede sammen med flere andre medlemsstater for, at sådanne domstole burde være omfattet af fore-læggelsespligten, men dette synspunkt blev ikke tiltrådt af Domstolen.

43

Licensaftalen

Der er ubestridt at ved parternes licensaftale af 14. juni 2016 opnåede Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS som licenstager en i aftalen nærmere reguleret kommerciel udnyttelsesret til en række produkter, knyttet til en række nærmere angivne varemærker, der på daværende tidspunkt var registre-ret i Patent-og Varemærkestyrelsen med Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. som rettig-hedshaver, herunder varemærker vedrørende ”Mærke 1” , ”Mærke 2” og ”Mærke 4” .

Licensaftalen indeholdt nærmere bestemmelser om beregning og betaling af licensafgift for brugen af varemærkerne, der blev sendt fakturaer, her-for. og Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS har argumenteret for betaling af licensafgift, no-get der bestrides at være modtaget. Parterne handlede efter licensaftalen.

Det fremgik udtrykkeligt, at licenstages ret var en udnyttelsesret, og at samtlige immaterialretlige rettigheder tilhørte Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. som li-censgiver, der var pligtig at sikre fortsat registrering af de relevante va-remærker.

Der var i aftalen forudsat en mulighed for licenstager til – ved at følge en beskrevet fremgangsmåde, jf. aftalens pkt. 2 – at foretage regi-strering af varemærkerne på blandt andet europæisk niveau, hvis licens-giver ikke selv foretog skridt til at foretage en sådan registrering efter krav fra licenstager, jf. aftalens pkt. 2.2.

Sådanne registreringer skulle foretages i licensgiver, Appelindstævnte L.P.s, tidligere Sagsøger L.P. navn.

Danske Lov 5-1-2

Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS har under ankesagen for første gang gjort gældende, at licens- og overdragelsesaftalerne vedrørende de omtvistede varemærker er ugyldige efter Danske Lov 5-1-2, som stridende mod lov og ærbar-hed, idet formålet angiveligt skulle have været at skjule aktiver og und-drage skatter og afgifter. Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. bestrider denne fremstilling og påpeger, at Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS for Sø og Handelsretten gjorde gældende det modsatte, nemlig at aftalerne var gyldige, transparente og fuldt ud efterlevet i praksis.

Hvis landsretten måtte lægge Appellant ApS', tidligere Sagsøgte ApS nye anbringender til grund, indebærer det, at selskabet selv har medvirket til de forhold, det nu ønsker at påberåbe sig, og dermed i givet fald har handlet i strid med lov og ærbarhed. Det bestrides, at dette kan komme Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS til gode. Subsidiært gøres det gældende, at det i så fald alene er overdra-gelse- saftalen og ikke licensaftalen, der kan anfægtes efter Danske Lov 5 1 2.

Sø og Handelsretten har efter en grundig realitetsbehandling lagt til grund, at licensaftalen blev indgået på et legitimt kommercielt grundlag uden skjulte hensigter og uden karakter af proforma, jf. dommens side 119-125. Der er intet i sagens oplysninger, herunder den tidligere straf-fesag mod Vidne 5, tidligere Sagsøger, som vedrørte andre selskaber end Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P., der dokumenterer, at varemærkerettighederne i det skotske selskab har været anvendt til kreditor- eller skatteunddragelse.

44

Det er ubestridt, at Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. er et lovligt registreret selskab med aktiv status, at selskabets struktur er gennemskuelig og lovlig, og at sel-skabet aldrig har været genstand for nogen form for kreditorforfølgning. Der er ikke dokumenteret nogen navngivne kreditorer, og ingen myndig-heder har anfægtet selskabets eksistens, registreringer eller ejerskab til varemærkerne.

Det gøres herefter gældende, at der ikke foreligger faktiske eller retlige

forhold som kan begrunde en tilsidesættelse af licens- eller ejerskabsfor-

holdet efter Danske Lov 5 1 2, med den retsvirkning at varemærker og domænenavne skulle tilhøre Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS.

Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. gør subsidiært gældende, at måtte landsretten nå til, at licensforholdet skal tilsidesættes efter Danske Lov 5 1 2, må landsretten tilsvarende og af samme årsager tilsidesætte overdragelsen af va-remærker og domænenavne til Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS.

Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. gør her subsidiært gældende, at der fortsat er hjemmel til at EU-varemærkerne, anerkendes som tilhørende Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. (påstand 1) og forbydes efter påstand 2.

Hjemlen til at overdrage EU-varemærkerne, dersom aftaleforholdene tilsidesættes efter Danske Lov 5 1 2 findes i EUTMR artikel 20, stk. 7, hvorefter Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. kan kræve EU-varemærker registreret i strid med tidligere ret og i ond tro, se her de ældre danske varemærker, over-draget til sig.

Dette er en alternativ retsfølge til annullation efter artikel 59, stk. 1, litra b og landsretten har, som domstol i modsætning til EUIPO, som myndighed, kompetence hertil. Den efterfølgende af ophævelse af de ældre danske varemærker foretaget af Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS, ændrer ikke derved.

Landsretten må som Sø – og Handelsretten, nå til at de immaterielle rettigheder til de i sagen omhandlede varemærker i 2016, hvor Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS opnåede en aftalt licensret, tilhørte således som anført Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P.

Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P.. og da ingen senere indtrufne omstændighedereller nye

beviser herom indgivet for landsretten, må Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. anses for rettighedshaver til de EU-varemærker, som er omfattet af Appelindstævnte L.P.s, tidligere Sagsøger L.P. påstand, og som Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS i strid med licensaftalen lod registrere i eget navn. På dette grundlag, og idet Appelindstævnte L.P.s, tidligere Sagsøger L.P. ret ikke kan anses for bortfaldet som følge af passivitet må Sø – og Han-delsrettens dom stadfæstes.

Overdragelsen i august 2017

Da Person 2's legitimation til at foretage retshandler med bindende virkning for Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. ikke kan anses for godtgjort, må

landsretten som Sø – og Handelsretten, nå til at Agreement on the As-

signment of Trademarks mellem Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. og Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS fra august 2017, ikke beviser en overdragelse af varemærker fra Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. til Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS. Aftalen fremstår i øvrigt ufuldstæn-dig som alene underskrevet af Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS med

45

Person 2 som underskriver og der er ikke for landsretten frem-lagt en af begge parter underskrevet aftale.

Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. gør gældende, at de bankoverførsler, der fandt sted med Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P.som angivet betalingsmodtager på grundlag af faktureringer af fra september 2017 til januar 2018 efter det fremkomne fra Person 2 og med betalinger til en konto i Tyskland tilhørende Virksomhed AG 1 ikke kan anses for at være sket som betaling for en retskraftig overdragelse af varemærker fra Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. som gjort gældende af Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS.

Særligt om spørgsmålet om ophævelse af parternes licensaftale

Det er ubestridt at efter parternes licensaftale af 14. juni 2016 skulle Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. som licensgiver modtage royalty for licenstagers brug af de omhandlede varemærker.

I ophævelsesbrevet af 15. juni 2018til Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS, stilet til Person 1 og Vidne 6, tidligere Person 3 blev det gjort gældende, at der aldrig var betalt den aftalte licens til rette ejer for den brug, som der var gjort af varemærkerne og at der uden tilladelse var nyregistreret varemærker i strid med licensaftalen.

Da der ikke for lands-retten er fremkommet nye beviser om hverken betaling med frigørende virkning af licensafgifter eller samtykke til EU-varemærkeregistreringerne må Landsretten som Sø – og Handelsretten, nå til, at licensaftalen var ophævet med rette.

Erstatning, vederlag og betalingskrav

Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. gør gældende, at da Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS har misligholdt li-censaftalen og fort- sat har handlet i strid med både markedsføringsloven og varemærkeloven må Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS være pligtig at betale ve-derlag og erstatning.

Landsretten må som Sø – og Handelsretten tillade at Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. kan foretage en regulering af sine vederlags-og erstatningsposter som det fandt sted ved Sø – og Handelsretten efter retsplejelovens § 363, stk. 1, nr. 2. Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. gør som for Sø – og Handelsretten gældende at have et vederlagskrav og et erstatningskrav som afsætningstab for perioden fra ophævelsen af licensaftalen den 15. juni 2018 til 28. februar 2024.

Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. er enig med Sø – og Handelsretten i at vederlag og er-statning må fastsættes skønsmæssigt og udmålt med afsæt i en samlet vurdering af de oplyste omstændigheder i forbindelse med forløbet af parternes samarbejde.

Der kan ved udmålingen også hen-ses til parter-nes licensaftale og beregningsmåden for royalty i aftalens pkt. 4, samt de oplysninger, der foreligger om Appellant ApS', tidligere Sagsøgte ApS omsætnings-og indtjeningsforhold, Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. gør gældende at Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS siden licensaftalens indgåelse i 2016 frem til hovedforhandlingen har haft en total bruttoomsætning på i alt 254.599.438 kr., hvorfor det påstående beløb selv ud fra et forsigtighedsprincip må fastsættes som de påstående beløb eller i nærheden heraf og betydeligt højere end 5 mio. som Sø – og Handelsretten nåede frem til.

For landsretten er fremlagt Appellant ApSs, tidligere Sagsøgte ApS årsregnskab for 2024, der viser at Mærke 1 brandet

46

fortsat er en meget lukrativ forretning, hvorfor en re-branding netop nu og-så er overraskende. ”

Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. har indgivet en opgørelse, hvoraf fremgår, at der er anvendt i alt ca. 549 advokat-, advokatfuldmægtig- og stud.jur.-timer med en nærmere fordeling angivet på ankesagen. Omkostningerne er ikke oplyst.

Landsrettens begrundelse og resultat

Sagen angår som for Sø- og Handelsretten navnlig spørgsmålene, om Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. er retmæssig indehaver af rettigheder til 13 EU-varemærker, der alle er registreret af Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS, og af 4 domænenavne og 3 selskabsnavne, der er registreret som tilhørende Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS, og om Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. kan kræve varemærkerne overdraget.

Der er endvidere spørgsmål om forbud mod Appellant ApS', tidligere Sagsøgte ApS brug af varemærkerne mv. og om erstatning og vederlag. Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS har endelig gentaget det for Sø- og Handelsret-ten anførte om, at Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. ikke har partsevne.

Domænenavnene og selskabsnavnene Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. har til støtte den del af selskabets påstande, som angår domæ-nenavnene, henvist til Vidne 3's forklaring om et af Person 9 planlagt og ved brug af keylogger gennemført tyveri af domænenav-nene.

Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. har ikke anført andet om grundlaget for selskabets krav vedrørende domænenavnene og har intet anført om den del af selskabets på-stande, som angår selskabsnavnene.

Henset hertil, og som sagen i øvrigt er fore-lagt, må den af Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. hævdede ret til domæne- og selskabsnavnene anses for afledt af de af selskabet påberåbte danske varemærker. Landsretten bedømmer herefter den del af Appelindstævnte L.P.s, tidligere Sagsøger L.P. påstande, som angår domæne-og selskabsnavnene, på samme måde som den del, der angår EU-varemær-kerne.

Varemærkerne og Danske Lov 5-1-2 De tre registrerede danske varemærker, Mærke 1, Mærke 26 og Mærke 9, hvorpå Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. støtter sit krav, er ophørt henholdsvis den 13. december 2019 (Mærke 1) og den 7. januar 2020 (Mærke 26 og Mærke 9), dvs. før anlægget af den-ne sag. Varemærkerne er ophørt efter anmodning fra Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS, efter at selskabet på grundlag af selskabets advokats fremsendelse den 23. au-gust 2017 af overdragelseserklæringer af 16. august 2017 havde fået registreret, at bl.a. disse varemærker nu tilhørte selskabet.

Der er enighed om, at Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. ikke har benyttet Mærke 1, Mærke 26 og Mærke 9-varemærkerne siden 2016. Der er ikke af Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. dokumenteret nogen omsætning under brug af de tre varemærker af betydning i tiden forud herfor.

47

Kun to af varemærkerne, Mærke 1 og Mærke 26, er efter indholdet af licensaftalen af 14. april 2016 mellem Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. og Virksomhed ApS 2(nu Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS) omfattet af aftalen, og der er ikke ført bevis for, at der er ind-gået en tilsvarende mundtlig aftale om Mærke 9-varemærket.

I modsætning til, hvad der gælder andre danske varemærker omfattet af licens-aftalen, som på grundlag af overdragelseserklæringer blev registreret som tilhø-rende Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS, har Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. og/eller Vidne 5, tidligere Sagsøger ikke på noget tidspunkt taget skridt til at få ændret registreringerne af ejerskab hos Patent- og Varemærkestyrelsen til de tre danske varemærker, som Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. påberåber sig i denne sag, med henblik på igen at få Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. regi-streret som ejer i stedet for Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS.

Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. har heller ikke søgt at få ophøret af registreringerne af de tre varemærker omgjort eller over for EUIPO gjort indsigelse mod Appellant ApS', tidligere Sagsøgte ApS registrering af EU-varemærkerne.

Der ikke i sagen fremlagt skriftlige rykkere for manglende licensbetaling el.lign. i tiden før den ved Vidne 5's, tidligere Sagsøger brev af 15. juni 2018 skete ophævelse af li-censaftalen.

Vidne 5, tidligere Sagsøger har for landsretten fastholdt, at han ikke har underskrevet gene-ralforsamlingsreferatet af 17. marts 2017, hvoraf fremgår, at ejerskabet til alle aktier i Virksomhed Ltd. 1 overdrages til Person 2, og at det ikke er ham, som har underskrevet Memorandum of Understanding, der angiveligt er underskrevet den 2. og 7. april 2007 af Person 2 og Vidne 5, tidligere Sagsøger.

Der er ikke af Vidne 5, tidligere Sagsøger eller andre repræsentanter for Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. eller Virksomhed Ltd. 1foretaget politianmeldelse af dokumentfalsk i for-bindelse hermed. Der er efter de foreliggende oplysninger i sagen heller ikke foretaget politianmeldelse vedrørende de ”tyverier” af varemærker, domæne-navne og selskabsnavne, som Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. i denne sag gør gældende at ha-ve været udsat for.

Landsretten finder, at det efter det for landsretten foretagne syn og skøn og de to forudgående grafologiske undersøgelser må lægges til grund, at Vidne 5, tidligere Sagsøger har underskrevet generalforsamlingsreferatet af 17. marts 2017, hvoraf fremgår, at ejerskabet til alle aktier i Virksomhed Ltd. 1 overdrages til Person 2.

I overensstemmelse med Københavns Byrets bevisvurdering i straffesagen mod Vidne 5, tidligere Sagsøger vedrørende det under efterforskningen af Vidne 5's, tidligere Sagsøger for-

48

svarer til politiet indleverede Memorandum of Understanding, der angiveligt er underskrevet den 2. og 7. april 2007 af Person 2 og Vidne 5, tidligere Sagsøger, og efter det af Vidne 6, tidligere Person 3 forklarede, lægger landsretten til grund, at den ifølge generalforsamlingsreferatet af 17. marts 2017 skete overdragelse af aktier til Person 2 på samme måde som Memorandum of Understanding var en proforma-aftale, som alene blev indgået med henblik på at skjule Vidne 5's, tidligere Sagsøger ejerskab til Virksomhed Ltd. 1 for politiet og skattemyndighederne.

Efter navnlig forklaringerne fra Vidne 4 og Vidne 6, tidligere Person 3 sammenholdt med det i øvrigt i sagen oplyste om straffesagen mod Vidne 5, tidligere Sagsøger samt ind-holdet af licensaftalen lægger landsretten endvidere til grund, at licensaftalen af 14. april 2016 mellem Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. og Virksomhed ApS 2 (nu Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS) og den samtidige ansættelse af Vidne 5, tidligere Sagsøger og hans søn i det med Virksomhed ApS 2 koncernforbundne iværksætterselskab, blev indgået med henblik på at fortsætte Vidne 5's, tidligere Sagsøger forretningsaktiviteter på en måde, som sikrede, at de af Vidne 5's, tidligere Sagsøger aktiver, herunder navnlig varemærkerne, der var placeret i Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P., og som ikke allerede var beslaglagt af politiet, forblev skjult for politiet og skattemyndighederne, og at Vidne 5, tidligere Sagsøger kunne opnå fortjene-ste af disse aktiviteter uden risiko for beslaglæggelse.

Landsretten lægger end-videre til grund, at Person 1, som var og er ultimativ ejer af Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS, og som var direktør i selskabet i den omhandlede periode, var be-kendt med Vidne 5's, tidligere Sagsøger formål med at indgå licensaftalen.

Selskabets ansat-te, Vidne 6, tidligere Person 3, har desuden efter det af ham forklarede bistået Vidne 5, tidligere Sagsøger med at søge at skjule ejerskabet til Virksomhed Ltd. 1ved at udfærdige generalforsamlingsreferatet af 17. marts 2017, hvorved Person 2 blev indsat som stråmandsejer af aktierne iVirksomhed Ltd. 1 Efter det af Vidne 6, tidligere Person 3 forklarede og henset til betydningen af proforma-overdragelsen for Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS lægger landsretten til grund, at Vidne 6, tidligere Person 3 orien-terede Person 1 herom.

På den nævnte baggrund må såvel licensaftalen som proforma-overdragelserne til Person 2 i Memorandum of Understanding dateret den 2. og 7. april 2007 og generalforsamlingsreferatet af 17. marts 2017 anses for ugyldige, jf. Danske Lov 5-1-2.

Der foreligger dermed ikke et agentforhold eller andet repræsentationsforhold, som kan danne grundlag for en overførsel af de i denne sag omhandlede EU-varemærker til Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. efter EU-varemærkeforordningens artikel 21. Det bemærkes i den forbindelse tillige, at sådanne krav efter ordlyden af for-ordningens artikel 21, stk. 2, litra b, alene kan rejses i stedet for et modkrav med påstand om varemærkets ugyldighed baseret på artikel 128, stk. 1, og ikke som i denne sag som en påstand i en sag anlagt af den angivelige indehaver af vare-mærkerne.

49

Herefter, og da landsretten ikke finder, at der er grundlag for en overførsel af

EU-varemærkerne på andet grundlag end forordningens artikel 21− eller for at

fastslå, at varemærkerne samt domæne- og selskabsnavnene, der, som ovenfor anført må bedømmes på samme måde som varemærkerne, tilhører Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. − frifinder landsretten Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApSfor Appelindstævnte L.P.s, tidligere Sagsøger L.P. påstand 1 og påstand 2. Da der heller ikke er varemærkeretligt eller andet retligt grund-lag, som kan begrunde et forbud og et vederlags- og erstatningskrav som anført i Appelindstævnte L.P.s, tidligere Sagsøger L.P. påstand 3 og 4, tager landsretten i det hele Appellant ApS', tidligere Sagsøgte ApSfrifindelsespåstand til følge.

Præjudiciel forelæggelse

Efter det ovenfor anførte resultat er der ikke i sagen spørgsmål om fortolknin-gen af artikel 21 i varemærkeforordningen, der gør det nødvendigt at foretage en præjudiciel forelæggelse efter Traktaten om Den Europæiske Unions Funk-tionsmåde, artikel 267, stk. 3. Der foretages derfor ikke sådan forelæggelse.

Sagsomkostninger

Henset hertil og til det ovenfor anførte om ugyldighed efter Danske Lov 5-1-2 skal ingen af parterne betale sagsomkostninger til den anden part for Sø- og Handelsretten eller landsretten, dog skal Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. endeligt afholde ud-gifterne til syn og skøn og afhjemling af skønsmand ekskl. moms, herunder til-lige udgifterne til oversættelse og tolkning forbundet hermed, dvs. i alt 70.490 kr.

Landsretten har herved lagt vægt på navnlig, at Vidne 5, tidligere Sagsøger efter de to for Sø- og Handelsretten foreliggende grafologiske undersøgelser fortsat har afvist, at underskriften på generalforsamlingsreferatet af 17. marts 2017 var hans, og derved har nødvendiggjort det foretagne syn og skøn.

THI KENDES FOR RET:

Sø- og Handelsrettens dom ændres, således at Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApSfrifindes.

I sagsomkostninger for begge retter skal Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P. betale 70.490 kr. til Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 18-09-2025 kl. 10:00 Modtagere: Appelindstævnte L.P., tidligere Sagsøger L.P., Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS