OLR — Østre Landsret

BS-40459/2023-OLR

OL-2026-Ø-00103

Endelig

Dato

15-09-2026

Sagsemne

Sag om hvorledes Sagsøgers fortjeneste og tab skal opgøres ved køb og salg af kryptovaluta

Fuldtekst

Kilde: Domsdatabasen

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 166.9px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

ØSTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 15. september 2026

Sag BS-40459/2023-OLR (7. afdeling)

Sagsøger (advokat Nele Gram Rickelt, prøve)

mod

Skatte- og Vækstministeriet (advokat Steffen Sværke)

Landsdommerne Mikael Friis Rasmussen, Kåre Mønsted og Mathilde Thulstrup (kst.) har deltaget i sagens afgørelse.

Sagen er anlagt ved Retten i Helsingør den 27. april 2023. Ved kendelse af 14. august 2023 er sagen henvist til behandling ved Østre Landsret efter retspleje- lovens § 226, stk. 1. Østre Landsret har ved retsbog af 12. juni 2024 tiltrådt, at betingelserne for at henvisning er opfyldt.

Sagen angår, om SagsøgersSagsøgers Sagsøgers køb og salg af kryptovaluta i indkomstårene 2018, 2021 og 2022 skattemæssigt skal kvalificeres som spekulation, næringsvirksomhed, erhvervsmæssig virksomhed eller ikke-erhvervsmæssig virksomhed. Der er også spørgsmål, om sagen skal hjemvises til fornyet behandling hos skattemyn -dighederne.

Påstande

Sagsøger, har nedlagt følgende påstande:

Principalt:

Sagen hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen med henblik på en opgørelse af Sagsøgers indkomst fra handel med kryptovaluta i ind- komstårene 2018, 2021 og 2022.

Subsidiært: Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at Sagsøgers personlige ind - komst og ligningsmæssige fradrag i indkomståret 2018 nedsættes med hen- holdsvis 1.665.636 kr. og 1.597.604 kr., samt at hans kapitalindkomst forhøjes med 68.032 kr.,

at Sagsøgers personlige indkomst og ligningsmæssige fradrag i ind- komståret 2021 nedsættes med henholdsvis 1.378.459 kr. og 161.856 kr., samt at hans kapitalindkomst forhøjes med 1.216.603 kr., samt

at Sagsøgers personlige indkomst og ligningsmæssige fradrag i ind- komståret 2022 nedsættes med henholdsvis 13.470.868 kr. og 6.487.008 kr., samt at hans kapitalindkomst i indkomståret forhøjes med 6.983.860 kr.

Sagsøgte, Skatte- og Vækstministeriet, har nedlagt følgende påstande:

Principalt: Frifindelse.

Subsidiært: Skatteministeriet skal anerkende, at Sagsøgers personlige indkomst og ligningsmæssige fradrag i indkomståret 2018 nedsættes med henholdsvis 1.665.636 kr. og 1.597.604 kr., samt at hans kapitalindkomst i indkomståret for - højes med 68.032 kr., at Sagsøgers personlige indkomst og lignings- mæssige fradrag i indkomståret 2021 nedsættes med henholdsvis 1.378.459 kr. og 161.856 kr., samt at hans kapitalindkomst i indkomståret forhøjes med 1.216.603 kr., og at Sagsøgers personlige indkomst og ligningsmæs- sige fradrag i indkomståret 2022 nedsættes med henholdsvis 13.470.868 kr. og 6.487.008 kr., samt at hans kapitalindkomst i indkomståret forhøjes med 6.983.860 kr.

Tertiært: Skatteministeriet skal anerkende, at Sagsøgers personlige indkomst og ligningsmæssige fradrag i indkomstårene 2018, 2021 og 2022 hver især nedsættes med henholdsvis 1.597.604 kr., 161.856 kr. og 6.487.008 kr.

Sagsfremstilling

Landsskatteretten traf den 31. januar 2023 afgørelse vedrørende indkomstårene 2017 og 2018. Af afgørelsen fremgår bl.a.:

”Faktiske oplysninger Klageren indsendte den 6. december 2017 anmodning om bindende svar. Her anmodede han Skattestyrelsen om at bekræfte, at han ikke var skat- tepligtig af fortjenester i forbindelse med afståelse af de i 2013 erhvervede bitcoins i henhold til statsskattelovens § 5, litra a.

Det bindende svar blev indbragt for Skatterådet og efterfølgende påklaget til Landsskatteretten. Den 3. februar 2020 traf Landsskatteretten afgørelse -offentliggjort som SKM2020.85.LSR - om, at klagerens fortjeneste ved salg af bitcoins var skattepligtig. Skattestyrelsen har på denne baggrund bedt klageren om at indsende dokumentation.

Det fremgår af den fremsendte dokumentation, at klageren har handlet kryptovaluta på vekslingstjenesterne Binance, Bitmex, Bitstamp, Bittrex, Coinify, Kraken, Kucoin og Poloniex i indkomstårene 2013 - 2020. Endvi- dere har klageren handlet med finansielle kontrakter på vekslingstjene- sterne Bitmex, Kraken og Poloniex i indkomstårene 2015 - 2020.

Klagerens dokumentation udgør bankkontoudtog, der viser klagerens overførsler af fiat-valuta mellem hans bank, Danske Bank, og vekslingstje- nesterne. Endvidere har klageren fremsendt skærmprint fra hans bruger- konti på vekslingstjenesterne samt CSV-filer og skærmprint indeholdende samtlige udførte transaktioner. Klagerens navn fremgår af skærmdumps og bankkontoudtog.

l klagerens redegørelse fremgår den samlede opgørelse af fortjenester og tab ved handel med kryptovaluta og finansielle kontrakter fordelt på ind- komstår. Opgørelsen er udarbejdet ved hjælp af CoinTracking.

Klageren er uddannet datamatiker og har i selskabsregi drevet konsu- lentvirksomhed indenfor informationsteknologi. Han har desuden medvir- ket ved stiftelsen af Forening.

…

Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har anset klagerens handel med kryptovaluta for spekula- tion. Fortjenester og tab inden for samme kryptovaluta kan ikke modreg- nes. Aktiv-for-aktiv metoden, som er hovedreglen i statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, kan derfor ikke anvendes.

I SKM2018.104.SR tog Skatterådet for første gang stilling til, hvordan bitco- ins skattemæssigt skal opgøres ved afståelse. Skatterådet fandt, at statsskat- telovens§ 5, stk. 1, litra a, forudsætter, at tab og gevinst opgøres særskilt for hver enkelt afståelse på baggrund af forskellen mellem den faktiske anskaf- felsessum og afståelsessum for det pågældende formuegode.

…

Klagerens opfattelse

…

Klageren er imidlertid af den opfattelse, at de omhandlede handler er fore- taget som led i henholdsvis hobbyvirksomhed og senere selvstændig er- hvervsvirksomhed gældende fra oktober 2018.

…

Skattestyrelsens udtalelse …

Indsigelsen for indkomstårene 2017 - 2018 går på ønsket om modregning af tab i fortjenesterne i forbindelse med handel med kryptovaluta. Dette afvi- ses i afgørelse af 22. juni 2020 ud fra praksis, SKM2018.104.SR, hvor der stil - les krav om anvendelse af FIFO-metoden, når der statueres spekulations- hensigt, jf. statsskattelovens § 5a. Fortjenester og tab opgøres for hver transaktion. Fortjenester beskattes særskilt som personlig indkomst (anden indkomst uden arbejdsmarkedsbidrag) og tab giver et ligningsmæssigt fradrag.

Klageren er imidlertid af den opfattelse nu, at de omhandlede handler er foretaget som led i henholdsvis hobbyvirksomhed og senere selvstændig erhvervsvirksomhed gældende fra oktober 2018.

Dette må afvises med følgende begrundelse:

Det fremhæves, at den professionelle tilknytning til markedet bør være til kryptomarkedet - og ikke til markedet for konsulentvirksomhed vedrø- rende informationsteknologi, jf. branchekode 620200. En IT-uddannelse, er- faring med systemudvikling og undervisning indenfor informationstekno- logi af IT-programmer indebærer efter Skattestyrelsens opfattelse ikke, at man kan anses for professionel handelsnæringsdrivende med et finansielt produkt, som de i sagen omhandlede kryptovalutaer må anses for udgøre.

Klageren har i 2017 og 2018(og 2019) gennemført et omfattende antal hand- ler med kryptovaluta for et betydeligt beløb med anvendelse af professio- nelle vekslingstjenester på et finansielt marked, og handlerne er gennem- ført som vekslinger af egne kryptovalutaer uden involvering af kunder el- ler tredjemand.

Spørger er uddannet som IT-programmør og har beskæfti- get sig som sådan og findes efter Skattestyrelsens opfattelse ikke at have den efter praksis nødvendige professionelle tilknytning til det finansielle marked. De gennemførte vekslinger er i sagens natur ikke egentlige hand- ler, og klagerens handelsaktivitet adskiller sig efter Skattestyrelsens opfat- telse ikke fra almindelig spekulation.

På baggrund heraf og med henvisning til det i øvrigt ovenfor anførte finder Skattestyrelsen ikke, at klageren kan anses for handelsnæringsdrivende med kryptovaluta.

…

Landsskatterettens afgørelse Sagen angår klagerens avanceopgørelse ved handel med kryptovaluta i indkomstårene 2017 og 2018 og beskatning af fortjeneste ved handel med finansielle kontrakter i indkomståret 2017.

Klageren gør gældende, at hans handel med kryptovaluta i perioden frem til den 1. oktober 2018 var hobbyvirksomhed, det vil sige virksomhed, der ikke er erhvervsmæssig. Ifølge klageren indebærer det, at avanceopgørel- sen skal ske efter et nettoprincip, således at tab fratrækkes i fortjenester, og at nettobeløbet beskattes som personlig indkomst i henhold til personskat- telovens § 3, stk. l.

For perioden fra den 1. oktober 2018 gør klageren gældende, at handlen med krytovaluta blev drevet som selvstændig erhvervsvirksomhed, således at fortjenester beskattes som personlig indkomst i henhold til personskatte- lovens § 3, stk. 1, og at tab fratrækkes i medfør af personskattelovens § 3, stk. 2.

Ifølge statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst med en række undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsind- tægter. Ved beregningen af den skattepligtige indkomst kan fradrages driftsomkostninger, det vil sige de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. l, litra a.

Til indkomsten henregnes ifølge statsskattelovens § 5 a) ikke indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele, for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej eller er foretaget i spekula- tionsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne.

Personlig indkomst omfatter ifølge personskattelovens § 3, stk. 1., alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapi- talindkomst. Efter bestemmelsens stk. 2 fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst de udgifter, der er nævnt i 1) - 11), herunder efter l) "udgifter som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten ved selvstændig erhvervsvirksomhed".

Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af de indtægter og udgif- ter, der fremgår af personskattelovens § 4.

Ifølge Den juridiske vejledning, afsnit C.C.2.1.3.3.3, indebærer spekula- tionsbegrebet i statsskattelovens § 5 a), at det pågældende aktiv skal være erhvervet med det formål at opnå fortjeneste ved videresalg. Både kravet om videresalgshensigt og kravet om, at videresalget sker med henblik på at opnå fortjeneste, skal være opfyldt allerede ved erhvervelsen.

l praksis opgøres fortjenester og tab ved hvert enkelt spekulationssalg sær- skilt efter FIFO-princippet og ikke som et virksomhedsresultat, jf. SKM2018.104.SR. Det indebærer, at fortjenester beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1, mens tab er et ligningsmæs- sigt fradrag.

Ifølge Den juridiske vejledning, afsnit C.C.2.1.3.3.2, forstås ved næring den professionelle, omfattende og systematiske omsætning af den pågældende type aktiv, som sker med videresalg for øje og med det formål at opnå et samlet økonomisk overskud. Det er en betingelse, at skatteyderen har er- hvervet eller produceret det konkrete aktiv med henblik på senere salg med fortjeneste.

l Landsskatterettens afgørelse af 3. februar 2020, der er offentliggjort i SKM2020.85.LSR, var spørgsmålet, om klageren skulle beskattes af fortjene- ster ved afståelse af 478,69 bitcoins, som klageren havde erhvervet i 2013 for i alt 412.844,65 kr. Landsskatteretten bemærkede:

” Bitcoins er en virtuel valuta, for hvilken der ikke eksisterer et regu- leret marked. På dette marked købte klageren i en periode på godt 5 måneder fra den 7. juni til den 14. november 2013 ved 15 handler i alt 478,69 bitcoins for i alt 412.844,65 kr. Markedet har været præget af meget store værdisvingninger, herunder også såvel i den peri- ode, hvor klageren købte bitcoins, som i en forudgående periode, med deraf følgende muligheder for store fortjenester.

Allerede på det grundlag finder Landsskatteretten det ubetænkeligt at lægge til grund, at klagerens køb af de omhandlede bitcoins i hvert fald i betydeligt omfang skete med henblik på at videresælge disse med fortjeneste, og at han dermed foretog købene i spekula- tionsøjemed. Den omstændighed, at købene tillige måtte have været begrundet i klagerens faglige og ideologiske interesser, fører ikke til, at der ikke skal ske spekulationsbeskatning, hvorfor hans ge- vinst ved salg af disse vil være skattepligtig.”

l dom af 18. august 2021, offentliggjort i SKM2021.443.VLR, fastslog Vestre Landsret med en lignende begrundelse, at en anden skatteyderes køb af bitcoins var foretaget i spekulationsøjemed.

Under den tidligere sag i Landsskatteretten om salg af bitcoins, SKM2020.85.LSR, gjorde klageren gældende, at SKAT ikke havde godtgjort, at han havde erhvervet de omhandlede bitcoins i 2013 i spekulationsøje-

med, idet de ikke var købt med henblik på videresalg, men af faglige og ideologiske interesser.

I de efterfølgende år, herunder i de omstridte indkomstår 2017 og 20].8, havde klageren øget sin aktivitet, herunder handlede han for større beløb, ligesom han købte og solgte andre kryptovalutaer end bitcoins. Fra først i 2018 beskæftigede klageren sig angiveligt med kryptovaluta på fuld tid. Under henvisning hertil har klageren for Landsskatteretten, i modsætning til under denne sags behandling ved Skattestyrelsen, gjort gældende, at hans aktivitet med kryptovaluta i 2017 havde ændret sig til hobbyvirksom- hed og fra 1. oktober 2018 til erhvervsmæssig virksomhed.

De omhandlede kryptovalutaer er alle virtuelle og handles på uregulerede markeder, som er præget af store værdisvingninger med deraf følgende muligheder for store fortjenester og risiko for store tab. Klageren er uddan- net som IT-programmør og drev konsulentvirksomhed inden for informa- tionsteknologi.

Klageren er ikke uddannet inden for det finansielle område og har heller i øvrigt professionel tilknytning til det finansielle marked.

Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten, at klagerens aktivi- tet med kryptovaluta i 2017 og 2018, uanset handlernes betydelige omfang og den økonomiske betydning, ikke havde en sådan professionel og syste- matisk karakter, at aktiviteten udgjorde næringsvirksomhed i skattemæssig henseende, men stadig var udtryk for spekulation.

Klagerens fortjenester ved spekulationssalg af kryptovaluta er ikke kapita- lindkomst, jf. personskattelovens § 4, og skal derfor henregnes til den per- sonlige indkomst i henhold til personskattelovens § 3, stk. l.

Da klagerens tab ved salg af kryptovaluta er lidt som led i spekulation, kan tabene ikke, som i hobbyvirksomheder og andre ikke-erhvervsmæssige virksomheder, ud fra et nettoprincip, fratrækkes i fortjenesterne ved salg af kryptovaluta, jf. også SKM2018.104.SR. Da tabene som anført ikke er lidt som led i næring og allerede derfor heller ikke ved selvstændig er- hvervsvirksomhed, kan tabene af den grund ikke fratrækkes ved opgørel- sen af den personlige indkomst i medfør af personskattelovens § 3, stk. 2. Landsskatteretten er derfor enig med Skattestyrelsen i, at klagerens tab er et ligningsmæssigt fradrag.

For så vidt angår forhøjelsen i indkomståret 2017 med 59.073 kr. vedrø- rende handel med finansielle kontrakter, hvor klageren har oplyst, at der er tale om et afledet produkt af kryptovaluta, er der ikke fremlagt nærmere oplysninger herom. Der er således ikke grundlag for at ændre Skattestyrel- sens afgørelse på dette punkt.

Da der endvidere ikke er grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens be- regning af fortjeneste og tab ved handel med kryptovaluta, stadfæstes den påklagede afgørelse derfor.”

Skattestyrelsen har den 25. marts 2025 truffet afgørelse vedrørende indkomstårene 2021, 2022 og 2023. I afgørelsen hedder det bl.a.:

”1.3. Vores begrundelse og bemærkninger

Handel med kryptovaluta

Skattemæssig klassifikation Skattestyrelsen kan på det foreliggende grundlag fastslå, at du er retmæs- sig ejer af de i sagen omhandlede kryptovalutaer.

Kryptovaluta er et formuegode omfattet af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, jf. SKM2023.187.HR. Avancer og tab ved salg af et formuegode omfattet af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, er den skattepligtige indkomst uved- kommende, såfremt formuegodet ikke er erhvervet i spekulationsøjemed eller som led i næring.

Ad næring Ved næring forstås den professionelle, omfattende og systematiske omsæt- ning af den pågældende type aktiv, som sker med videresalg for øje og med det formål at opnå et samlet økonomisk overskud, jf. Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit C.C.2.1.3.3.2.

Skatterådet kunne i SKM2021.291.SR ikke bekræfte, at en persons aktivitet vedrørende handel med kryptovaluta udgjorde en næringsvirksomhed. Skatterådet fandt, at der ved vurderingen af næringsspørgsmålet kunne henses til de praksisskabte kriterier, der er udledt omkring handelsnæ- ringsbegrebet i statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Skatterådet fandt endvi- dere, at de almindelige kriterier for vurdering af, om handel med en aktiv- type er omfattet af næring, også måtte gælde for handel med kryptovaluta.

Ved vurderingen af, om der foreligger næringsvirksomhed, lægges der bl.a. vægt på antallet af handler, handlernes systematiske karakter, sammen- hængen med skatteyderens hovederhverv, fortjenestens eller dispositioner- nes vægt i skatteyderens samlede økonomi, skatteyderens professionelle tilknytning til det relevante marked, om aktivet er egnet til investeringsak- tiv mv., og om handlen er anlagt med det formål at opnå et samlet økono- misk overskud. Næringshensigten skal foreligge på anskaffelsestidspunk- tet.

Skatterådet fandt i SKM2021.291.SR, at det var mest relevant at hense til den praksis, der er dannet i relation til aktier, samt finansielle kontrakter mv. forud for at de blev omfattet af kursgevinstlovens § 29.

Når der statueres handelsnæring med aktier, sker det som udgangspunkt på baggrund af de retningslinjer, som er opstillet i retspraksis. Denne prak- sis viser, at der stilles store krav for at anse en person eller et selskab for at

drive handelsnæring. Vurderingen er en samlet bedømmelse, hvor alle for- hold i den konkrete sag, og for den pågældende skatteyder indgår.

Aktierne skal være købt med videresalg med gevinst for øje, ligesom skat- teyders professionalisme og handlernes hyppighed og størrelse skal indgå i vurderingen. Der kan ikke opstilles en prioriteret rækkefølge af alle ret- ningslinjer, fordi vurderingen sker ved en samlet bedømmelse i det kon- krete tilfælde.

Praksis viser, at et meget væsentligt element ved vurderingen af, om en person eller et selskab er omfattet af handelsnæring, er om den eller de per- soner som varetager handelsaktiviteten, har en uddannelses- eller arbejds- mæssig tilknytning til det finansielle marked.

Af SKM2021.291.SR fremgår, at for at en privatperson kan siges at arbejde professionelt med handel med kryptovaluta, må det være det klare ud- gangspunkt, at den pågældende skal have haft en professionel tilknytning til de vekseltjenester, handelsplatforme eller hjemmesider, der køber og sælger kryptovaluta, og at der er handlet kryptovaluta på vegne af andre. Det var ikke tilfældet i SKM2021.291.SR.

Skatterådet bemærkede endvidere, at der ikke forud for virksomhedens op- start var udarbejdet forretningsplaner eller andet, der viste, at virksomhe- den var tilrettelagt på en måde, således at der ville være en løbende omsæt- ning, ligesom de pågældende virtuelle valutaer var så volatile, at det i praksis vil være særdeles vanskeligt at tilrettelægge virksomheden på en sådan måde, at der var en systematisk og regelmæssig indtjening.

Skatterådet traf afgørelse om, at personen ikke kunne anses for næringsdri- vende med køb og salg af kryptovaluta, idet Skatterådet herved henså til, at spørgeren savnede den for næring med handel med kryptovaluta fornødne professionalisme, allerede fordi spørgeren ikke havde været ansat i en virksomhed, der drev næringsvirksomhed med handel med kryptovaluta eller lignende aktiver, ligesom handlen heller ikke i skattemæssig hense- ende i fornødent omfang var tilrettelagt med henblik på en systematisk om- sætning og rentabel drift.

Der foreligger ikke oplysninger om, at du tidligere har haft en professionel tilknytning til vekseltjenester, handelsplatforme eller hjemmesider, der kø- ber og sælger kryptovaluta, eller at de har handlet kryptovaluta på vegne af andre.

Skattestyrelsen finder herefter, at du ikke kan anses for næringsdrivende med køb og salg af kryptovaluta. Der er herved henset til, at du savner den for næring med handel med kryptovaluta fornødne professionalisme, lige- som de pågældende virtuelle valutaer er så volatile, at det i praksis vil være særdeles vanskeligt at tilrettelægge handlerne på en sådan måde, at der er en systematisk og regelmæssig indtjening.

Det er således Skattestyrelsens vurdering, at dine aktiviteter med kryptova- luta ikke udgør næringsvirksomhed efter gældende praksis.

Ad spekulation Skattestyrelsen vurderer, at din hensigt med erhvervelsen af kryptova- lutaer i indkomstårene 2021- 2022 har indeholdt et ikke uvæsentligt ele- ment af spekulation.

Spekulation efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a er i praksis administre- ret således, at spekulationshensigten antages at foreligge, når et formue- gode er erhvervet med henblik på at opnå fortjeneste ved videresalg.

Generelt er det efter domspraksis ikke en betingelse, at spekulationshensig- ten er den eneste årsag, der begrunder en erhvervelse af et formuegode. Det er end ikke en betingelse, at spekulation er hovedsigtet. Det er i almin- delighed tilstrækkeligt, at spekulationshensigten ikke er uvæsentlig ved er- hvervelsen, jf. Skatterådsafgørelse SKM2018.104.SR.

Ifølge praksis lægges der således vægt på de objektive omstændigheder ved købet, herunder arten af det erhvervede gode. Endvidere kan omstæn- dighederne ved handlen og kursudsving give indikationer af, hvad hensig- ten med en anskaffelse har været. Bitcoin samt lignende kryptovaluta anses endvidere som udgangspunkt efter Skatterådets afgørelser for at være et spekulationsobjekt, jf. SKM2018.104.SR.

Omstændighederne efter køb af et formuegode kan også belyse og bestyrke oplysningerne om hensigten ved købet. Eksempelvis kan et gode sælges hurtigt efter købet, eller der kan efterfølgende sælges med betydelig fortje- neste.

Den omstændighed, at du begyndte at beskæftige dig med at handle med kryptovaluta på fuld tid, hvor du har haft øget aktiviteter med større om- sætning, kan efter Skattestyrelsens opfattelse ikke ændre ved, at købet også indeholder en ikke uvæsentlig spekulationshensigt.

Derudover har Landskatteretten allerede taget stilling til dine skattemæs- sige dispositioner vedrørende kryptovaluta, er Skattestyrelsen forpligtet til at følgende disse afgørelser.

Selvom Landsskatterettens afgørelse kun tager stilling til de i 2013 erhver- vede bitcoins, samt handel med kryptovaluta i 2017 og 2018, så er det Skat- testyrelsens opfattelse, at dine skattemæssige dispositioner vedrørende handel med kryptovaluta i efterfølgende indkomstår skal klassificeres på samme måde ud fra de samme begrundelser.

Det er endvidere Skattestyrelsens opfattelse, at din Cold Storage behold- ning skal medregnes i opgørelsen af fortjenester og tab ved handel med kryptovaluta.

Det følger af SKM2018.104.SR, at i tilfælde hvor den skattepligtiges behold- ning af bitcoins er fordelt på flere konti hos vekslingstjenester/børser eller i wallets, og hvor der sker delafståelse fra en enkelt konto eller wallet, eller fra flere samtidigt, skal FIFO-princippet efter SKAT's opfattelse anvendes på samtlige beholdninger af bitcoins, som den skattepligtige ejer, og som konkret anses for erhvervet med spekulationshensigt.

Derved skal gevinster og tab ved afståelse indgå i den skattepligtige ind- komst, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Gevinster skal medregnes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1, mens tab giver et lig- ningsmæssigt fradrag efter personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1, modsæt- ningsvis.

…

Skattestyrelsens afgørelse

1. Virksomhedsordningen, VSO Du har udført et omfattende antal handler med kryptovaluta for et betyde- ligt beløb med anvendelse af professionelle vekslingstjenester på et finansi- elt marked, og handlerne er gennemført som vekslinger af egne kryptova- lutaer uden involvering af kunder eller tredjemand.

På baggrund heraf og med henvisning til det i øvrigt ovenfor anførte finder Skattestyrelsen ikke, at du kan anses for erhvervsvirksomhedsdrivende med kryptovaluta.

Du har tidligere gjort gældende for Landsskatteretten, at din aktivitet med kryptovaluta i 2017 havde ændret sig til hobbyvirksomhed og fra 1. oktober 2018 til erhvervsmæssig virksomhed.

Den 31. januar 2023 har Landskatteretten taget stilling til, at din aktivitet med kryptovaluta i 2017 og 2018, uanset handlernes betydelige omfang og den økonomiske betydning, ikke havde en sådan professionel og systema- tisk karakter, at aktiviteten udgjorde næringsvirksomhed i skattemæssig henseende, men stadig var udtryk for spekulation.

…

5. Afvisning af bindende svar og vurdering af erhvervsmæssig virksomhed Det er korrekt, at Skattestyrelsen den 7. september 2023 afviste at afgive bindende svar med henvisning til, at der verserede en sag ved Landsskatte- retten om tilsvarende forhold. Afvisningen var i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2, hvorefter der kan ske afvisning, hvis der verserer en sag om samme forhold.

Repræsentanten gør gældende, at Skattestyrelsen ikke har foretaget en selv- stændig vurdering af, om der foreligger erhvervsmæssig virksomhed i 2021 og frem, men alene henholder sig til tidligere afgørelser. Dette er ikke kor- rekt.

Skattestyrelsen har i nærværende sag foretaget en konkret vurdering af, hvorvidt skatteyders aktivitet med handel med kryptovaluta i perioden 2019-2022 kan anses for at være erhvervsmæssig virksomhed. Vurderingen er foretaget med udgangspunkt i de kriterier, der følger af Den juridiske vejledning, afsnit C.C.1.3.1.1 og gældende praksis, herunder SKM2011.736.BR og SKM2016.57.LSR.

Ved vurderingen er der navnlig lagt vægt på følgende:

•Aktiviteten består udelukkende i handel med egne aktiver, og der sker ikke formidling eller produktion af ydelser til tredje -mand.

• Aktiviteten har en vis omsætning, men er præget af høj spekula -tionsrisiko, store udsving og fravær af stabil og systematisk drift.

• Der foreligger ikke dokumentation for, at der er investeret i er -hvervsmæssig struktur, fx med ansatte, erhvervslokaler, mar -kedsføring eller forretningsgange.

• Aktiviteten har karakter af formuepleje og kapitalanbringelse – ikke af professionel, selvstændig erhvervsvirksomhed.

Praksis viser endvidere, at et meget væsentligt element i vurderingen af, om en person er omfattet af handelsnæring, er, om den pågældende har en uddannelses- eller arbejdsmæssig tilknytning til det finansielle marked, jf. fx SKM2011.736.BR. Dette er ikke tilfældet i nærværende sag. Skatteyder har oplyst at være uddannet datamatiker og har tidligere været aktiv i Forening, men der foreligger ikke dokumentation for, at han har haft professionel beskæftigelse inden for investering, finans eller lig- nende.

Det forhold, at kryptohandel udgør skatteyders eneste indtægtskilde, kan ikke i sig selv føre til, at aktiviteten anses for erhvervsmæssig. Det fremgår af praksis, at en sådan aktivitet godt kan være omfattende og tidskrævende uden af den grund at blive anset for erhvervsmæssig, hvis der er tale om handel med egne midler uden egentlig erhvervsmæssig struktur.

Skattestyrelsen finder således, at aktiviteten i de omhandlede år fortsat må anses for at have karakter af ikke-erhvervsmæssig formuepleje, og repræ- sentantens bemærkninger kan ikke føre til et andet resultat.”

Der er til brug for sagen udarbejdet støttebilag 1-5, der baseret på sagens bilag, herunder handelsrapporter, årsopgørelser og andet regnskabsmate- riale, viser de talmæssige opgørelser mv. af betydning for sagen, som par- terne er enige om kan lægges til grund ved sagens afgørelse. Støttebila- gene gengives ikke i dommen, men vedlægges denne og skal betragtes som en del af dommen.

Forklaringer Sagsøger har afgivet forklaring. Han har forklaret bl.a., at han er ud- dannet datamatiker. Han har beskæftiget sig professionelt med systemudvik- ling og programmering i 27 år. Han har været selvstændig i 19 år.

Han fik interesse for kryptovaluta i 2011, og han købte sine første bitcoins i 2013. Hans it-baggrund giver ham særligt gode forudsætninger for at købe og sælge kryptovaluta. Således er teknisk indsigt nødvendig ved f.eks. håndtering og aflæsning af digitale nøgler og ved fejlhåndtering, idet overførsel af kryp- tovaluta til en forkert blockchain ofte vil medføre, at pengene er tabt.

Kryptovaluta håndteres i et decentralt system, hvor den enkelte holder sine egne valutaer i såkaldte wallets, ligesom den enkelte selv er ansvarlig for sik- kerheden. Der findes forskellige kryptobørser, hvor man kan få holdt kryptova -luta, men da en del af disse børser i tidens løb er gået konkurs, er dette mere usikkert.

Hans anmodning af 6. december 2017 om bindende svar angik alene afståelsen af de bitcoins, han havde erhvervet i 2013. Han havde ikke aktivitet med kryp - tovaluta i perioden 2015-2017. Som det fremgår af hans anmodning om bin- dende svar, er der ikke andre ansatte i hans virksomhed end ham.

Som det fremgår af 2019-årsrapporten for Virksomhed ApS, var der dette år lønudgifter på 171.796 kr. Der var tale om løn til nogle medarbejdere, han an- satte til at færdiggøre et projekt vedrørende ”Projekt” . Han har typisk haft hobbyprojekter ved siden af sit faste arbejde.

Siden 1. oktober 2028 har han hovedsagelig været beskæftiget i Virksomhed 1. Denne virksomhed fik cvr-nummer i 2023, fordi han på grund af høj omsætning i 2022 ønskede at benytte virksomhedsskatteordningen fra og med dette ind- komstår. Cvr-registrering var ikke relevant tidligere, da der ikke havde været kunder eller omsætning i virksomheden. Efter hans opfattelse var der frem til 2022 tale om hobbyvirksomhed, og det er derfor, at han i forbindelse med cvr-

registreringen angav den 1. september 2013 som startdato, jf. Erhvervsstyrel- sens registreringsrapport. Det var den tidligste dato, han kunne anføre.

Han har i Virksomhed 1 anvendt en handelsstrategi, hvorefter visse køb af kryp- tovaluta sker med henblik på salg på lang sigt, andre køb foretages kortsigtet, og endelig foretages nogle køb meget kortsigtet.

Han benytter en række forskellige analyseværktøjer, herunder TradingView, TensorCharts og CoinGlass.

Geopolitiske forhold påvirker kursen på kryptovaluta. Således steg kursen på bitcoin, da den amerikanske præsident forleden annoncerede en våbenhvileaf- tale med Iran.

Kursen på bitcoin følger generelt kursudsvingene på de amerikanske indeksak- tier.

I begyndelsen benyttede han programmet CoinTracking til at holde styr på sine handler, men fra 2019 har han bogført samtlige transaktioner i det rapporte- ringssoftware, der hedder Koinly, som er udviklet specielt til kryptovalutahan- del. Han indlæser grunddata i Koinly, hvorefter programmet kan vise detalje- rede oversigter over bl.a. transaktioner, omsætning og gevinster og tab. Udar- bejdelsen af Koinly-rapporterne – og før det CoinTracking-rapporterne – er samlet set meget tidskrævende, og han har brugt megen arbejdstid herpå.

Datoen 9. maj 2023 på handelsrapporten for 2021 (Tax Report 2021) er datoen for, hvornår rapporten er printet ud.

Han har opdateret rapporternes datagrundlag, hvorfor der foreligger flere rap- porter vedrørende samme perioder. Han har hver gang indberettet til skatte- myndighederne inden for fristen den 1. juli, og skattemyndighederne har lagt indholdet af Koinly-rapporterne til grund.

Virksomhed 1 er oprindelig finansieret med hans egne midler, men gevinsterne er benyttet til refinansiering, og der er også sket finansiering via lånekontrakter.

Kryptovaluta bliver handlet døgnet rundt, og bortset fra om natten er han mere eller mindre på arbejde hele tiden. Han følger allerede fra morgenstunden med i nyhedsstrømmen, ligesom han tjekker den prisudvikling, der har været i løbet af natten. Han følger løbende med i udviklingen på de forskellige prisindikato- rer, og han holder også øje med optionsmarkedet.

Der findes rigtignok mange – for tiden flere tusinde – forskellige kryptova- lutaer. Han holder sig orienteret om dem, herunder fremkomsten af nye va-

lutaer, på sociale medier og i forskellige krypto-communities. Det kan godt passe, at han i 2021 handlede ca. 60 forskellige kryptovalutaer.

En del kryptovalutaer hænger sammen på den måde, at kursen på dem svinger ensartet, mens kursen på andre kryptovalutaer svinger uafhængigt af andre va -lutaer. Alle kryptovalutaer er kursmæssigt påvirket af kursen på bitcoin.

Kursen på kryptovaluta følger i et vist omfang amerikanske aktieindex. Kursen er dog først og fremmest communitydrevet; det vil sige, at kursen styres af, om der i kryptomiljøet er interesse for den enkelte kryptovaluta.

Retsgrundlaget

Af Den Juridiske Vejledning (version 2026-1) fremgår bl.a.:

”C.C.1.1.1 Begrebet selvstændig erhvervsvirksomhed

…

Kort om begrebet selvstændig erhvervsvirksomhed …

Selvstændig erhvervsvirksomhed er karakteriseret ved, at der for egen reg- ning og risiko udøves virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et økonomisk overskud.

Virksomheden skal udøves nogenlunde regelmæssigt og gennem en ikke helt kort periode, og virksomheden må ikke være af helt underordnet om- fang.

Skattepligtige, der driver egen fremstillingsvirksomhed inden for industri, håndværk og landbrug, vil normalt blive anset for at være selvstændigt er- hvervsdrivende.

Det gælder normalt også egen virksomhed inden for handel og service samt liberale erhverv som fx advokat, arkitekt, selvstændigt praktiserende læge, revisor og vekselerer.

Ved udtrykket selvstændig erhvervsvirksomhed forstås normalt fysiske personers virksomhed.

…

At virksomheden skal være erhvervsmæssig betyder, at der skal ske en af -grænsning over for ikke-erhvervsmæssig virksomhed.

Erhvervsmæssig virksomhed skal derfor for det første afgrænses over for ikke-erhvervsmæssig virksomhed i form afhobbyvirksomhed. Afgræns -

ningen mellem erhvervsmæssig virksomhed og ikke-erhvervsmæssig virk- somhed (herunder hobbyvirksomhed) sker ved en samlet vurdering efter en række kriterier. …

Hobbyvirksomhed har på den ene side fælles træk med erhvervsvirksom- hed, men er på den anden side karakteriseret ved, at systematisk indtægts- erhvervelse ikke er det afgørende formål for skatteyderen. Visse former for virksomhed synes således ofte at have private formål som de primære.

Disse private formål kan fx være boligformål eller sportsinteresser, som fx ridning, hestevæddeløb og sejlads, eller det kan være dyrehold, som fx he- ste, kaniner, fjerkræ eller lignende. Udtrykket hobbyvirksomhed anvendes dog også om virksomhed, der ikke har dette præg af fritidsinteresse,men som i øvrigt ikke opfylder kriterierne for at være erhvervsmæssig, fx kra - vet om rentabilitet.

Indkomsten opgøres for ikke erhvervsmæssig virksomhed, såvel den hob- byprægede som anden virksomhed, der ikke opfylder kriterierne for at være erhvervsmæssig, efter et nettoprincip i SL § 4. Indtægten er skatteplig- tig som personlig indkomst, men fradragsretten er begrænset til de udgif- ter, der specifikt vedrører virksomheden, og som kan rummes i indtægten ved denne.

…

C.C.1.3.1 Generelt om afgrænsningen af erhvervsmæssig virksomhed over for ikke erhvervsmæssig virksomhed

…

Afgrænsning mellem erhvervsmæssig virksomhed og ikkeerhvervsmæs - sig virksomhed I afsnit C.C.1.1 beskrives begrebet selvstændig erhvervsvirksomhed gene- relt, og i afsnit C.C.1.2 beskrives den skattemæssige betydning af, at en virksomhed er en selvstændig erhvervsvirksomhed. I afsnitC.C.1.3 beskri - ves det, hvordan selvstændig erhvervsvirksomhed afgrænses over for selvstændig ikke-erhvervsmæssig virksomhed.

Afgrænsningen mellem erhvervsmæssig virksomhed og ikke-erhvervs- mæssig virksomhed sker ved en samlet, konkret vurdering efter en række kriterier, fx om rentabilitet.

Ikke-erhvervsmæssig virksomhed kaldes undertiden hobbyvirksomhed, fordi afgrænsningsproblemerne ofte vil opstå i forbindelse med visse for- mer for virksomhed, der synes at have private formål som de primære. Disse private formål kan fx være boligformål, eller sportsinteresser, som fx ridning, hestevæddeløb og sejlads, eller det kan være dyrehold, som fx he- ste, kaniner, fjerkræ eller lignende.

Hobbyvirksomhed har på den ene side fælles træk med erhvervsvirksom-

hed, men er på den anden side karakteriseret ved, at systematisk indtægts-

erhvervelse ikke er det afgørende formål for skatteyderen.

I retspraksis og andre steder ses udtrykket hobbyvirksomhed dog også an-

vendt om virksomhed, der ikke har dette præg af fritidsinteresse,men som

i øvrigt ikke opfylder kriterierne for at være erhvervsmæssig.

…

Erhvervsmæssig eller ikke-erhvervsmæssig (hobby).

Kriterier

Om en virksomhed er erhvervsmæssig eller ikke-erhvervsmæssig (evt. har hobbykarakter) vil normalt ikke give anledning til tvivl, hvis virksomheden er rentabel. Det vil sige, at virksomheden over en lidt længere periode giver

overskud på den primære drift, mulighed for forrentning af fremmedkapi-

tal og den investerede egenkapital, samt en rimelig driftsherreløn.

I tvivlstilfælde må bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssigt drevet, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden. I denne vurdering skal alle relevante forhold inddrages.

Erhvervsmæssig virksomhed vil - i modsætning til hobbyvirksomhed -

være indrettet med systematisk indtægtserhvervelse for øje, dvs. det afgø-

rende formål er, at der kan opnås et overskud.

De relevante momenter, der har været lagt vægt på i praksis, har bl.a. været om

•der er udsigt til, at virksomheden før eller siden vil give overskud (blive rentabel )

•virksomhedens underskud er forbigående, fx indkøringsvanskelig -heder, eller om virksomheden vedvarende forudsætter, at ejeren har stabile indtægter fra anden side for at neutralisere et underskud

• lønsomheden/udsigterne til rentabel drift er undersøgt forud for

virksomhedens start, herunder om der har været lagtbudgetter

mv.

•virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet ejeren har de nødvendige, evt. særlige faglige forudsætninger for at drive virksomheden, og om virksomheden har en naturlig sam -

menhæng med skatteyderens eventuelle øvrige indtægtsgivende erhverv

•der er andre end erhvervsmæssige formål med virksomheden

•skatteyderen har været afskåret fra at anvende virksomhedens akti -

ver til privat brug

•virksomhedens omfang/varighed er af en vis størrelse

• driftsformen er sædvanlig for virksomheder af den pågældende art

•virksomheden lever op til den erhvervsmæssige standard, der er gældende for det pågældende erhverv

•virksomheden i givet fald kunne sælges til tredjemand, dvs. om den, trods hidtidigt underskud, i tredjemands øjne måtte have po -tentiel indtjeningsværdi, eller om den slet ikke kunne tænkes drevet løsrevet fra den ejendom, person eller det regi, hvor den hidtil har været drevet.

Ingen af disse kriterier er i sig selv afgørende for vurderingen af, om virk-

somheden er erhvervsmæssig. Det afhænger bl.a. af, hvilken type virksom-

hed der er tale om, men rentabilitetsbetragtningen har været lagt til grund i mange afgørelser.

Rentabilitetskriteriet

Rentabilitetskriteriet indebærer, at der stilles et krav om

•overskud på den primære drift

•en rimelig forrentning af den investerede kapital, herunder af even -tuel fremmedkapital

•en rimelig driftsherreløn, hvis der ydes en arbejdsindsats i virksom -heden.

Underskud i en periode

Rentabilitetskriteriet udelukker ikke, at virksomheden kan være erhvervs-

mæssig, selvom den giver underskud i en periode. En virksomhed kan der-

for anses for at være erhvervsmæssig, uanset at den fx i startfasen eller i en

forbigående periode på grund af dårlige konjunkturer er underskudsgi-

vende, herunder at der i disse perioder ikke er mulighed for forrentning af

fremmed- og/eller egenkapital eller for en driftsherreløn,når blot der er

udsigt til, at virksomheden kan blive rentabel over en lidt længere peri -

ode.

Intensitetskravet

Ifølge retspraksis er det yderligere stillet som betingelse for, at en virksom-

hed kan anses for at være erhvervsmæssig, at omsætningen har en vis minimumsstørrelse, det såkaldte intensitetskrav.

Der er tale om et objektivt krav, og konkrete omstændigheder som fx syg-

dom hos den skattepligtige kan ifølge praksis ikke give grundlag for at se bort fra kravet om en vis omsætning.

…

Virksomhed af hobbykarakter - privat benyttelse

Ved hobbyvirksomhed vil indtægtserhvervelsen ikke være det primære formål. Virksomheden vil typisk være et udslag af en personlig interesse (en hobby). En vis personlig deltagelse i virksomheden er almindelig.

Ved den type virksomheder, hvor indehaverens personlige indsats er det

væsentligste aktiv, vil virksomheden ofte blive anset for at være en hob-

byvirksomhed, medmindre den fremstår som professionelt anlagt, hvad angår udstyr, driftsform og indehaverens uddannelse.

…

C.C.2.1.3.3.2 Næring

… Definition: Næringsaktiv Ved næring forstås den professionelle, omfattende og systematiske omsæt- ning af den pågældende type aktiv, som sker med videresalg for øje og med det formål at opnå et samlet økonomisk overskud.

Det er dog også en betingelse, at skatteyderen har erhvervet eller produce- ret det konkrete aktiv med henblik på senere salg med fortjeneste.

Se SKM2022.101.SR, hvor Skatterådet anså spørgeren for næringsdrivende med køb og salg af kryptokunst. Der var henset til spørgers hensigt med produktionen af kunstværkerne, hans professionelle formåen og omsæt- ning. Den praksis, der er opstået for, hvornår der foreligger næring i relation til forskellige typer aktiver, fx fast ejendom, aktier og værdipapirer, er nær- mere beskrevet i de afsnit, hvor beskatningsreglerne for disse aktiver er omtalt.

…

Opgørelse af næringsindkomsten I næringstilfælde opgøres indkomsten på samme måde som hos erhvervs- drivende virksomheder. For personer medregnes salgsindtægterne efter PSL § 3, stk. 1, og alle driftsomkostninger, herunder anskaffelsessummerne for næringsaktiverne, fratrækkes efter PSL § 3, stk. 2, nr. 1.

Se SKM2022.583.SR, som er omtalt i afsnit C.C.2.1.3.3.3 "Spekulation".

…

C.C.2.1.3.3.3 Spekulation … Spekulationsbegrebet Spekulationsbegrebet indebærer, at det pågældende aktiv skal være erhver- vet med det formål at opnå fortjeneste ved videresalg.

Både kravet om videresalgshensigt og kravet om, at videresalget sker med henblik på at opnå fortjeneste, skal være opfyldt allerede ved erhvervelsen. Kun når begge disse betingelser er opfyldt, foreligger der spekulation i skattemæssig forstand.

Ved bedømmelsen af spekulationshensigten, ser man i praksis på, om det pågældende aktiv er et aktiv, der normalt kan forventes solgt med fortjene- ste.

Bemærk Spekulation adskiller sig fra næring ved ikke at have den varige, systemati- ske karakter, idet spekulation er forbeholdt nogle få enkeltstående overdra- gelser.

Eksempler Barrer af guld, sølv og platin, ensartede mønter i stort antal, fx Krügerrands og uindfattede diamanter anses normalt for erhvervet i spekulationshen- sigt. Se Østre Landsrets dom af 13. april 1984, TfS 1984.244 Ø (Skd.1984.71.717).

Kontantbeholdninger af udenlandsk valuta kan efter en konkret vurdering anses for erhvervet i spekulationshensigt. Beholdninger til rejsebrug anses normalt ikke for erhvervet i spekulationshensigt. …

En skatteyder havde importeret 6.000 flasker champagne med henblik på videresalg. Købet var lånefinansieret. Da der var tale om et enkeltstående køb med udpræget videresalgshensigt, var der tale om et spekulationskøb. Tabet ved det efterfølgende salg var derfor fradragsberettiget. Se SKM2003.449.LSR.

En lastbil blev ikke anset for et typisk spekulationsobjekt. Se SKM2009.764.VLR.

…

C.C.2.1.3.3.5.2 Realisationsbeskattede kryptoaktiver

…

Regel Kryptovaluta er et formuegode. Se SKM2014.226.SR. For kryptovaluta med samme karakteristika som bitcoins gælder det, at de ikke omfattet af kurs- gevinstloven eller anden særlovgivning på skatterettens område. Se fx SKM2023.480.LSR.

Hovedreglen for alle indtægter er, at disse som udgangspunkt er omfattet af skattepligtig efter SL § 4.

Dette udgangspunkt modificeres dog af reglen iSL § 5, stk. 1, litra a, hvor - efter indtægter ved salg af private aktiver ikke skal medregnes til den skat- tepligtige indkomst. Det gælder dog kun, hvis disse salg ikke er foretaget som led i næring eller spekulation.

Skatterådet fandt i SKM2024.25.SR med henvisning til SKM2023.187.HR, SKM2023.188.HR og SKM2023.479.LSR, at kryptovaluta som hovedregel skal anses som et spekulationsaktiv.

Spekulation Fortjeneste ved salg af aktiver, som er anskaffet med spekulationshensigt, skal medregnes som personlig indkomst ved indkomstopgørelsen, hvori- mod tab opstået ved spekulationshandler skal fratrækkes som et lignings- mæssigt fradrag. Se nærmere herom iC.C.2.1.3.3.3.

Kryptovaluta er ikke entydigt defineret i skatteretten. Som betegnelsen an- tyder, bliver disse virtuelle valutaer brugt som betalingsmiddel blandt del- tagere i virtuelle miljøer eller netværk. De er, i modsætning til gængs va- luta, som fx danske kroner og amerikanske dollars, ikke udstedt af en na- tionalbank eller en centralbank eller reguleret heraf.

Kryptovaluta optaget til handel på en vekslingstjeneste eller anden krypto- platform er omsættelige aktiver og kan veksles til officielle valutaer på me- get kort tid. Denne egenskab gør kryptovaluta særdeles velegnet som et spekulationsaktiv. Dog kan ikke alle kryptovalutaer veksles direkte til gængs valuta, idet nogle kryptovalutaer først skal veksles om til anden kryptovaluta, fx til bitcoins.

Kryptovaluta forefindes kun elektronisk og har derfor ikke samme prakti- ske anvendelsesmulighed som fysiske formuegoder, som fx en antik guitar, jf. SKM2008.1006.LSR. Kryptovaluta kan heller ikke fremvises som et fy- sisk aktiv, og der kan næppe knyttes nogen særlig veneration hertil. Se SKM2020.400.LSR, og SKM2018.104.SR, SKM2018.130.SR.

Spekulationsvurderingen for kryptovalutaer er den samme som for andre spekulationsaktiver, men spekulationshensigten kan være vanskelig at af- kræfte som følge af den manglende praktiske anvendelsesmulighed, jf. også eksemplerne nedenfor.

Højesteret stadfæstede i SKM2023.187.HR landsrettens afgørelse i SKM2021.443.VLR. Højesteret fandt, at muligheden for at opnå fortjeneste ved et senere salg af bitcoins havde spillet en sådan rolle ved skatteyderens køb, at han måtte anses for at have foretaget købene i spekulationsøjemed, og fortjeneste ved salg af disse bitcoins var derfor ikke skattefri efter SL § 5, stk. 1, litra a. I dommen udtalte Højesteret følgende generelle betragtning: "at bitcoins i almindelighed alene erhverves med henblik på at blive solgt samt i be grænset omfang kan anvendes som betalingsmiddel."

I SKM2021.240.LSR fandt Landsskatteretten efter en konkret vurdering, at erhvervelsen af bitcoins for 149 kr. i 2012 ikke var erhvervet med spekula- tionshensigt, idet der faktisk var gennemført betaling hermed.

I SKM2018.104.SR, SKM2018.130.SR om kryptovalutaer, især bitcoins, fandt Skatterådet på baggrund af en lang række højesteretsdomme, at det efter praksis ikke er en betingelse, at spekulationshensigten var den eneste årsag, der begrundede erhvervelsen af et formuegode. Det var end ikke en betingelse, at spekulationen var hovedformålet. Det er i almindelighed til- strækkeligt, at spekulationshensigten ikke er et uvæsentligt element ved er- hvervelsen.

Se eksempelvis SKM2023.162.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at klage- rens erhvervelse af bitcoins skulle anses for at være sket i spekulationsøje- med. Landsskatteretten fandt, at spekulation i prisudviklingen på bitcoins måtte anses for at have spillet en væsentlig rolle ved erhvervelsen af de om- handlede bitcoins.

Landsskatteretten stadfæstede således Skatterådets afgø- relse i SKM2022.355.SR, hvor Skatterådet endvidere havde afvist at svare på et spørgsmål om, hvorvidt en bitcoin - modtaget som vederlag - var ind- komstopgørelsen uvedkommende. Dette skyldtes, at spørgsmål ikke kunne besvares med fornøden sikkerhed.

Skatterådet fandt ikke, at man kan lægge en anskaffelse af bitcoin uprøvet til grund i et bindende svar, når bitcoins modtages som gave eller vederlag.

…

C.C.2.1.3.3.5.4 Kryptoaktiver og virksomhed

…

Regel Når der drives næringsvirksomhed, hvor kryptoaktiver indgår som omsæt- ningsaktiver i virksomheden, skal opgørelsen ske efter de principper, som er gældende for erhvervsmæssige virksomheder.

Afgørelsen af, om der er tale om omsætningsaktiver i en næringsvirksom- hed med kryptoaktiver, sker efter en konkret vurdering. Se SKM2014.226.SR, hvor Skatterådet udtaler, at fx vekslingstjenesten Mt. Gox kunne anses for at drive handelsnæring.

Se også afsnit C.C.2.1.3.3.2 om næring og vederlagsnæring samt SKM2014.226.SR.

Når bortses fra næringsvirksomhed, som fx vekslingstjenester/krypto-bør- ser, kan spekulationshandler efter Skattestyrelsens opfattelse ikke udgøre en erhvervsmæssig virksomhed. Dette ses også af ordlyden i SL § 5, litra a, hvoraf det fremgår, at indkomsten ved næring og spekulation skal medreg- nes i den skattepligtige indkomst.

Da hovedreglen om formuegoder i SL § 5, litra a, i denne sammenhæng tilsiger, at disse kan afstås skattefrit, med- mindre der foreligger næring eller spekulation, er denne sondring efter Skattestyrelsens opfattelse udtryk for, at der ved næring er tale om en situ- ation, hvor formuegoderne indgår i en erhvervsmæssig virksomhed, me-

dens dette ikke er gældende for spekulation. I givet fald havde det været tilstrækkeligt, at bestemmelsen alene have undtaget næring fra hovedreg- len.

Når spekulationshandler ikke kan udgøre en erhvervsmæssig virksomhed, indebærer dette flere forhold. Fx skal hver handel opgøres hver for sig på realisationstidspunktet. Ligeledes kan årets samlede handler ikke slås sam- men med den virkning, at tab og gevinst bliver modregnet efter nettoprin- cippet i SL §§ 4 og 6, hvilket imidlertid er tilfældet for næringsvirksomhe- der. Dette er ikke kun gældende for handel med krypto, men gælder al spe- kulationshandel.”

Anbringender

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres sammenfattende processkrifter/påstandsdokumenter.

Sagsøger har i sit påstandsdokument med sammenfattende proces-

skrift anført bl.a.:

”INDLEDNING OG ANBRINGENDER

9. Sagsøger har handlet med kryptovaluta siden 2013 med ud gangspunkt i en dyb teknisk forståelse af fænomenet. Siden den 1. oktober 2018 har hans eneste beskæftigelse og indkomstgrundlag været handel med kryptovaluta.

10. Juridisk set drejer sagen sig om følgende:

I. om handlen i Virksomhed 1 fra den 1. oktober 2018, udgør er hvervsvirksomhed, herunder næring, eller hobbyvirksomhed – i hvil ket tilfælde Skattestyrelsens opgørelser af de skattepligtige indkom ster er forkerte – eller II. om aktiviteten i Virksomhed 1 i 2018 og efterfølgende år i sin hel hed må kvalificeres som usystematiske og enkeltstående salg af pri vate formuegenstande erhvervet med spekulationshensigt.

11. Parterne er enige om, at der skal betales skat af handlen med krypto-valuta.

12. Uenigheden består i, hvordan indkomsten skal opgøres.

13. Hvordan opgørelsen skal ske, afhænger af, om handelsaktiviteten kvalificeres som erhvervsvirksomhed, hobbyvirksomhed eller spe kulation.

14. Anses indkomsten for erhvervsvirksomhed, herunder næring, opgø res den skattepligtige indkomst i Virksomhed 1 efter et nettoprincip.

15. I det omfang handelsaktiviteten anses for ikke-erhvervsmæssig virk somhed – også kaldet hobbyvirksomhed – opgøres den skattepligtige indkomst tilsvarende efter nettoprincippet, med den begrænsning at et underskud i årsresultatet ikke er fradragsberettiget, hvilket konkret dog ikke har været tilfældet.

16. I det omfang handelsaktiviteten ikke anses for erhvervsmæssig virk somhed, næring eller hobbyvirksomhed, skal aktiviteten kvalificeres som enkeltstående og usystematiske salg af formuegenstande, hvor ved tab ikke fradragesfuldt ud i gevinster – der indrømmes alene et ligningsmæssigt fradrag for tab med en skatteværdi på ca. 26 %.

17. Det betyder, at 100 handler med en samlet gevinst på 1 mio. kr. og 100 handler med et samlet tab på 1 mio. kr. resulterer i en skatteplig tig indkomst på over 650.000 kr. Konsekvenserne af sådan – fra skatteyders perspektiv – beskatning af ”fiktive gevinster” er åbenlyst vidtrækkende, ubegrundede og velfærdstruende.

18. Skatteministeriet gør gældende, at kryptovaluta som aktivklasse i sin natur er uegnet til virksomhedsdrift som følge af prisvolatilitet, og at erhvervsmæssig virksomhed med handel med kryptovaluta derfor er udelukket. Herudover gør ministeriet gældende, at Sagsøger ikke har den efter praksis om handelsnæring med aktier kræ vede professionelle tilknytning til det finansielle marked, hvorfor han også af denne grund ikke kan anses for næringsdrivende.

19. Sagsøger har bestridt, at kryptovaluta, som aktivklasse har nogle særlige kendetegn, som gør dette aktiv uegnet til virksomheds drift, og har opfordret Skatteministeriet til at dokumentere dette … Efterfølgende har Sagsøger anmodet om syn og skøn om dette forhold, hvilket Skatteministeriet ved protest for landsretten har forhindret.

20. Sagsøgers grundlæggende anbringende er, at hans handel saktivitet udgør erhvervsvirksomhed fra 1. oktober 2018 – hvor handlen blev fuldtidsbeskæftigelse og eneste indkomstgrundlag – og at der aldrig har været underskud i virksomheden.

21. Det gøres i den forbindelse gældende, at rentabilitet – og ikke risiko ens størrelse – er det bærende moment ved næringsvurderingen, jf. bemærkningerne til aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 1, samt U.1993.1028/2H, M25, U.1997.1034H, M35, og TfS 1995.523V, …

22. Det gøres videre gældende, at praksis vedrørende næring med aktier ikke finder analog anvendelse på handel med kryptovaluta. Kryp tovaluta handles ikke på et reguleret marked, jf. U.2023.2747H, …, og det krav om professionel tilknytning til det finansielle marked, som er udviklet i aktie-praksis, mister derved sit retlige fundament.

23. Hertil kommer, at selv for det tilfælde, at praksis måtte basere sig på praksis i relation til aktier, inddrager denne praksis alene et såkaldt

”tilknytningskriterie” i næringsvurderingen i sager om fradrag for tab – dette er derfor ikke relevant i denne sag.

…

Overblik af 2018-2023 – kvalifikation af arbejdets indhold

46. Sagsøger har siden 2013 opbygget indgående erfaring med kryptovalutaer. Hertil kommer en teknisk baggrund som datamatiker med mange års erfaring inden for softwareudvikling, herunder sel skabsdrift med Virksomhed ApS – erfaring der har været direkte an vendt i hans handelsvirksomhed (Virksomhed 1).

47. Sagsøgers handelsstrategi består af tre integrerede elemen ter:

1. Langsigtet investering i bitcoin, baseret på teknisk ana lyse, markedsstrukturer, cykliske indikatorer og fundamental indsigt i blockchainteknologiens opbygning, herunder knap hed, decentral verificerbarhed og netværksværdi.

2. Kortsigtede investeringer i øvrige kryptovalutaer, hvor lik viditet, volatilitet, trendstyrke og risikojustering indgår.

3. Hurtige markedsudnyttende handler, baseret på ordreflow, likviditetszoner og momentum-indikatorer.

48. Sagsøger bruger for at analysere markedet en række pro fessionelle handels- og analyseværktøjer, herunder TradingView, TensorCharts, Aggr.Trade, CoinGlass, Velo.xyz, Okotoki-indikato rer, Arkham Intelligence samt platformenes egne API-data.

49. Virksomheden intensiveredes i løbet af 2022, og Sagsøger anskaffede i det følgende år et CVR-nummer med henblik på at an vende virksomhedsskatteordningen med virkning fra indkomståret 2022. Da Virksomhed 1 hverken har ansatte eller momspligtige varer eller ydelser, havde virksomheden ikke tidligere haft brug for CVR-nummer. Sagsøger satte startdatoen for virksomheden til 1. september 2013, jf. bilag 13, …, hvor han startede med at beskæftige sig med kryptovaluta.

50. Sagsøger udarbejdede også en forretningsplan, …, og anmodede samtidig om bindende svar med spørgsmål om, hvorvidt hans handelsaktivitet kunne anses for handelsnæring. Anmodningen om bindende svar blev imidlertid afvist af Skattestyrelsen ved afgø relse af 7. september 2023 …

Rapportering, dokumentation og regnskab

51. Sagsøger driver en enkeltmandsvirksomhed, som ikke er underlagt årsregnskabsloven. Der er derfor heller ikke krav om udar bejdelse af årsregnskaber.

52. Virksomhed 1 har siden 2019 udarbejdet regnskaber for virksomheden ud over de fremlagte handelsrapporter … Disse regnskaber er tidli gere fremsendt den 14. februar 2024 til Skattestyrelsen … Virksomhed 1 har fået regnskabsmæssig bistand fra revisor siden anvendelse af VSO.

53. Sagsøger har udvist en konsekvent regnskabsdisciplin, idet samtlige transaktioner bogføres i det specialiserede rapporterings software Koinly, som er udviklet specielt til kryptovalutahandel.

54. Koinly viser derfor en detaljeret oversigt af transaktioner, omsæt ning, gevinster og tab, ud fra fuld import af transaktionshistorikker, wallets, API-nøgler mv. Før 2019 anvendte Sagsøger, som beskrevet, programmet CoinTracking …

55. Aktiviteten i Virksomhed 1 er karakteriseret ved løbende overskud, analyser, rapporter og daglige handelsrutiner – hvilket samlet under støtter en struktureret og professionel tilgang, der ikke kan karakteri seres som hverken tilfældig eller usystematisk. Alle transaktioner er udførligt dokumenteret i Koinlyrapporter fra 2019 og frem samt Co inTracking-rapporter fra før 2019, …

56. Udarbejdelsen af disse rapporter er særdeles ressourcekrævende, og korrekt indlæsning af data er tidskrævende. Hertil kommer, at identi ficering af fejl samt Skattestyrelsens løbende ændringer af kravene til opsætningen af Koinly-programmets indstillinger gentagne gange har nødvendiggjort udarbejdelse af nye rapporter, … Det er dette, Skatteministeriet observerer, når ministeriet anfører …, at ”langt størstedelen af de fremlagte handelsrapporter er udarbejdet flere år efter de indkomstår, de vedrører” .

57. Sammenlignet med den traditionelle finansielle industri, som har haft årtier til at udvikle standarder i samarbejde med Skattestyrelsen, kan samme rapporteringsniveau ikke forventes af kryptovalutahand lere. Sagsøgers dokumentation er efter hans opfattelse blandt den mest omfattende, præcise og bedst præsenterede, Skat testyrelsen med rimelighed kan forvente i lyset af handelens omfang og kryptobranchens særlige forhold med data fra mange aktører. Dette er understøttet af, at Skattestyrelsen har lagt Sagsøgers egne opgørelse til grund ved skatteansættelsen.

58. Omsætningen i Virksomhed 1 er finansieret på følgende måde:

1.Reinvesterede gevinster

Siden 2019 har Sagsøger har opnået år lige overskud ved handel med kryptovaluta. Disse overskud er løbende geninvesteret i nye handler og udgør en central, kontinuerlig del af virksomhedens finansiering.

2.Lån med sikkerhed i bitcoin-beholdningen

Sagsøger har optaget lån på professio nelle platforme såsom CoinLoan og Crypto.com, hvor hans betydelige og langsigtede bitcoinbehold ning har fungeret som sikkerhed. Dette har skabt løbende likviditet uden realisation af gevinster.

3.Salg af dele af den langsigtede Bitcoin-portefølje

Når markedet har understøttet det, har Sagsøger solgt ud af langsigtede bitcoininveste ringer, hvilket fremgår af transaktionshistorikkerne i Koinly.

59. Sagsøger har ikke optaget ekstern gæld udover det oven nævnte.

60. Til illustration af, at Virksomhed 1 har optaget en række lån (i alt kr. 5.233.726,45) med sikkerhed i virksomhedens bitcoins, og som er brugt i virksomheden til gearede investeringer, er fremlagt eksemp ler på optagede lån … De tilknyttede finansieringsomkostninger fremgår tillige af Koinly-rapporterne … under “Loan interest/Len ding interest” .

61. I de Koinly-rapporter, der blev udarbejdet i 2024 i forbindelse med genoptagelsen af indkomstårene 2021 og 2022, har Koinly indført en yderligere gruppering benævnt ”Miscellaneous summary“ med nær mere specifikation af lån. Disse oplysninger indgår ikke i de oprin delige Koinly-rapporter og regnskaber. De relevante uddrag af rap porterne er derfor fremlagt …

Næring

62. Mens domstolene endnu ikke har taget stilling til, om handel med kryptovaluta kan udgøre erhvervsvirksomhed uden for næring, er der ved administrativ praksis taget stilling til, om sådan handel kan an ses for udøvet som led i næring.

63. Eftersom Sagsøger er fuldtidsbeskæftiget og ernæret ved systematisk omsætning af kryptovaluta med henblik på økonomisk overskud, således at han kan betale sig selv en løn, der dækker alle hans leveomkostninger og mere til, er Virksomhed 1 essensen af næ ringsvirksomhed, som næringsvirksomhed er beskrevet i den juridi ske vejledning, …

64. I SKM2024.287.LSR … stadfæstede Landsskatteretten (dissens) Skatterådets bindende svar i SKM2021.291.SR, hvor rådet tog stil ling til, om en IT-uddannet person drev næring med kryptovaluta (og ikke erhvervsvirksomhed uden for næring).

65. I den konkrete sag anførte Landsskatterettens flertal, at der ved vur deringen af, om man kan anses for næringsdrivende inden for det fi

nansielle marked, efter praksis lægges stor vægt på, om man gennem arbejdet eller uddannelse har oppebåret en sådan indsigt og erfaring, at man kan drive finansiel virksomhed med køb og salg af kryptova luta på en systematisk og professionel måde.

66. Landsskatterettens mindretal var af en anden opfattelse, idet et rets medlem fandt, at klageren skulle anses for næringsdrivende med køb og salg af kryptovaluta fra og med indkomståret 2017, idet der hensås til omfanget af klagerens handler, den betydelige omsætning samt, at klageren ikke har haft anden beskæftigelse.

67. Som et yderligere argument imod næring, anførte Skatterådet i SKM2021.291.SR, senere behandlet ved Landsskatteretten i SKM2024.287.LSR (M155) følgende:

”[Bitcoins] er så volatile, at det i praksis vil være sær deles vanskeligt at tilrettelægge virksomheden på en sådan måde, at der er en systematisk og regelmæssig indtjening.”

68. Af bemærkningerne til aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 1, fremgår imidlertid følgende …:

” Ved anskaffelse af aktier accepteres en vis tabsrisiko. Denne tabsrisiko er ikke i sig selv nok til at bringe ak tierne uden for næringsbeholdningen, uanset at der fo religger en stor risiko” .

69. Hvor stor en risiko, der må accepteres, må naturligvis være op til en fortolkning fra domstolene. Den umiddelbare fortolkning ud fra praksis om næring med aktier må imidlertid være, at der ikke sættes grænser for risikoens størrelse, så længe der blot er ” udsigt til, at virksomheden kan blive rentabel over en lidt længere periode” , jf. også U.1993.1028/2 H …, U.1997.1034 H … og TfS 1995.523 V …, som beskrevet nedenfor, og hvor det var afgørende, hvorvidt der var overskud.

70. Videre fremgår det af bemærkningerne til aktieavancebeskatningslo vens § 17, stk. 1, at ” størrelsen af beholdningen af værdipapirer, herunder om den skattepligtige har økonomiske muligheder for at beholde aktierne m.v. som anlægsaktiver” … inddrages i vurderin gen af, om den skattepligtige er næringsdrivende.

71. Sagsøger lever af sine handler med bitcoins mv., og han ville ikke have noget indtægtsgrundlag, hvis han valgte at beholde hele sin beholdning som et anlægsaktiv uden løbende omsætning og reinvestering. Den nødvendige forretningsmæssige balance mellem fastholdelse af en længerevarende beholdning, løbende omsætning og kontinuerlig reinvestering af gevinster taler i sig selv for, at Virksomhed 1 udgør en næringsvirksomhed.

72. Fra retspraksis om næring med finansielle aktiver fremgår følgende af de tre centrale domme, som parterne begge har påberåbt sig:

I. I U.1993.1028/2H, …, (Person 1) næringsbeskattede Højesteret en prokurist i et vekselererfirma af avan cer ved salg af værdipapirer. Sagen angik ikke fradrag for tab – tværtimod var det skattemyndighe derne, der påstod næring for at beskatte gevinsterne, og det var skatteyderen, der argumenterede imod.

Højesteret lagde ved fastlæggelsen af næringsbeskat ningen navnlig vægt på: (i) at skatteyderen gennem en længere årrække havde handlet betydelige poster, (ii) at aktierne typisk var handlet hurtigt med henblik på kursgevinst, (iii) at lån var optaget delvist hos ar bejdsgiver, og (iv) at fortjenesterne i absolut og rela tiv størrelse – sammenholdt med løn – var meget be tydelige og udgjorde en væsentlig del af den samlede indkomst.

II. I U.1997.1034H, …, (Person 2) fandt Højesteret, at en bankuddannet medarbejder på lederniveau, der som professionelt arbejdsområde beskæftigede sig med aktier og obligationer, drev næring ved handel med aktier – selv om antallet af handler var begrænset. Sa gen angik fradrag for tab, og Højesteret understre gede, at kombinationen af professionel tilknytning til handel med værdipapirer, betydelige aktieposter og kortsigtet salgsformål var tilstrækkeligt til næring "uanset det begrænsede antal handler".

III. I TfS 1995.523V, …, nåede landsretten det modsatte resultat: en skatteyder, der drev rådgivningsvirksom hed om køb og salg af aktier og havde betydelig vi den og erfaring, fik nægtet fradrag for tab. Vestre Landsret lagde til grund, at aktiehandlen ikke havde haft en sådan regelmæssig, systematisk og vedva rende karakter, at der var grundlag for næring – og fremhævede særligt, at skatteyderen "kun i meget be grænset omfang ved salg af aktier [havde] geninve steret salgssummerne i nye aktier". Sagen angår lige ledes fradrag for tab.

73. Mønsteret i disse tre domme er entydigt: tilknytningskriteriet er ud viklet og anvendt i sager om fradrag for tab. Det er et krav, som skattemyndighederne opstiller, når en skatteyder ønsker at fratrække tab under påberåbelse af næring, og myndighederne ønsker at be grænse denne adgang. Det er ikke en generel betingelse for, at han delsaktivitet kan kvalificeres som næring, når virksomheden – som Virksomhed 1 – har givet overskud i samtlige indkomstår.

74. U.1993.1028/2H, …, skiller sig ud som den eneste gevinstsag – og her var det bemærkelsesværdigt myndighederne, der påstod næring, og Højesteret, der næringsbeskattede avancerne. Ingen af de tre domme støtter det standpunkt, at tilknytningskriteriet udgør en gene rel hindring for næringsstatus, når der er overskud.

75. Det samme gælder SKM2008.780.HR (Person 3), …, som Skatte ministeriet ligeledes har påberåbt sig. I denne sag fandt Højesteret, at en statsautoriseret revisor – uden særlig tilknytning til det finansi elle marked – ikke kunne fratrække tab ved aktiehandel, selv om han personligt omsatte værdipapirer for ca. 25 mio. kr. om året og hans selskab for ca. 44 mio. kr. Sagen angik udelukkende fradrag for tab.

Tilknytningskriteriet var bestemmende, fordi skatteyderen ønskede at benytte næring som fradragsgrundlag. Dommen tager ikke stilling til, under hvilke betingelser myndighederne kan næ ringsbeskatte gevinster hos en skatteyder, der ikke selv påberåber sig næring.

76. I nærværende sag er situationen en helt anden: Virksomhed 1 har i samtlige indkomstår haft overskud og Sagsøger påberåber sig ikke næring som fradragsgrundlag for at fratrække et under skudsgivende årsresultat. Tilknytningskriteriet og den praksis, der er udviklet i tabssager – herunder Skatteministeriets påberåbelse af Person 3 – er derfor uden relevans i den foreliggende situation og kan ikke begrunde, at næringsstatus afvises for en skatteyder med dokumenterede overskud i alle år.

77. Selv hvis det – på trods af ovenstående – måtte findes, at tilknyt ningskriteriet ikke er begrænset til tabssituationer, men udgør et ge nerelt krav ved næringsbedømmelsen – også når påberåbt at skattey der, gøres det subsidiært gældende, at Sagsøger under alle omstændigheder opfylder dette kriterium.

78. Til kriterierne for næring knytter sig de kendetegn, som det aktiv, der drives handel med har. Derfor er praksis også forskellige for lø søre, fast ejendom, aktier eller fordringer, jf. også den juridiske vej ledning afsnit C.C.2.1.3.3.2 Næring ….

79. Domstolene har endnu ikke taget stilling til næringsvurderingen ved handel med kryptovaluta. Spørgsmålet er åbent, og der er tungtve jende argumenter imod en ukritisk overførelse af aktie-praksis på kryptovaluta.

80. Det åbne spørgsmål er understøttet i den juridiske litteratur. Profes sor Jane Bolander og professor Inge Langhave fremhæver i ”Kryp tovaluta – skatteretlige udfordringer i mødet mellem gammelt og nyt” (Festskrift til Robert Påhlsson, …), at den eksisterende praksis om næring er ” skabt på grundlag af kendte aktiver som fast ejen dom, aktier og fordringer” , og at det netop er en åben skatteretlig udfordring, om kryptovaluta overhovedet kan indplaceres i denne

praksis, eller om der må udvikles ” helt egne kriterier for professio nalisme i forhold til handel med kryptovaluta” .

81. Tilknytningskriteriet er udviklet i en kontekst, hvor finansielle akti ver handles på regulerede markeder med institutionelle adgangsbar rierer – børser, mæglere og pengeinstitutter med licenskrav og til synspligt. Det er netop denne institutionelle struktur, der giver me ning til kravet om "professionel tilknytning", fordi det reelt er et krav om, at næringsdrivende har adgang til og erfaring med de pro fessionelle institutioner, der befolker markedet. Dette er baggrunden for, at næringsdrivende i aktiesagerne typisk er bankuddannede med arbejdere, prokurister i vekselererfirmaer eller lignende.

82. Kryptovaluta er imidlertid eksplicit anerkendt som et aktiv, der ikke handles på et reguleret marked, jf. U.2023.2747H, …, hvori det ud trykkeligt lægges til grund, at bitcoins "ikke handles på et reguleret marked", samt SKM2020.85.LSR, …, (gengivet i Landsskatterettens begrundelse …), hvori Landsskatteretten tilsvarende fastslår, at bitcoins er en virtuel valuta, "for hvilken der ikke eksisterer et regu leret marked." …

83. Denne grundlæggende forskel afslører en intern inkonsistens i Skat teministeriets argumentation: Ministeriet gør på den ene side gæl dende, at aktiepraksis og tilknytningskriteriet finder analog anven delse på kryptovaluta, men fremhæver på den anden side, at kryp tovaluta netop ikke handles på det regulerede marked, som dette kri terium er udviklet til at afgrænse.

Man kan ikke meningsfuldt kræve "tilknytning til et reguleret marked" som betingelse for næring i et aktiv, der per definition ikke handles på et sådant marked. Det ret lige fundament for at overføre tilknytningskriteriet fra aktier til kryp tovaluta bortfalder dermed.

84. Konsekvensen er, at næringsvurderingen for kryptovaluta i stedet

bør anlægges efter de principper, der gælder for løsøre, som er den naturlige residuelle praksis. For løsøre anvendes det generelle næ ringskriterium om, at udsigt til rentabilitet samt omfanget og syste matikken af omsætningen er afgørende kriterier.

85. Det er da også denne tilgang, Skatterådet synes at have lagt til grund i SKM2022.101.SR … om næring med NFT'er, hvor afgørelsen bæ rende argument var omsætningens omfang og systematik, og ikke spørgerens institutionelle tilknytning til et finansielt marked.

86. Tilsvarende har Retten i Aalborg ved dom af 25. marts 2026 i sag BS-41783/2023-ALB … stadfæstet Landsskatterettens afgørelse i SKM2023.503.LSR …, hvorefter en skatteyders køb og salg af ”skins” (digitale udsmykningsgenstande i computerspillet Counter-Strike: Global Offensive) i perioden 2016-2019 udgjorde næring. Retten lagde efter en samlet vurdering vægt på, at handlerne ” har haft en så professionel, omfattende og systematisk karakter, at akti viteterne skal anses som erhvervsmæssig virksomhed” … Skatteyde ren var studerende på SU med kun begrænset indtægt fra et bijob,

dvs. uden særlig finansiel eller anden professionel uddannelsesmæs sig baggrund. Hverken byretten eller Landsskatteretten anvendte et krav om professionel tilknytning til det finansielle marked, og vo latiliteten på skins-markedet blev ikke gjort til en diskvalifikations faktor.

87.

Praksis fremstår dermed inkonsistent: For virtuelle aktiver som NFT’er (SKM2022.101.SR, …) og skins (SKM2023.503.LSR, …, stadfæstet ved BS-41783/2023-ALB, …) statueres næring uden krav om professionel tilknytning til det finansielle marked – mens samme krav ufravigeligt opretholdes for kryptovaluta i SKM2024.287.LSR, … Denne uensartede behandling af sammenlignelige virtuelle akti ver underbygger, at tilknytningskriteriet fra aktie-praksis ikke kan opretholdes som generel betingelse ved bedømmelsen af handel med kryptovaluta.

I stedet for bør det bærende kriterie være og forblive rentabilitet, jf. også statsskattelovens ordlyd om ”vedkommendes næringsvej” …

88.

Hertil kommer, at Skatterådet i SKM2021.291.SR, behandlet ved Landsskatteretten i SKM2024.287 … eksplicit fastslog, at kravet om professionel markedstilknytning – som opstilles for næring med fi nansielle aktiver – "ikke genfindes ved vurderingen af, om en person kan anses for selvstændigt erhvervsdrivende" …, og at Skattestyrel sen i den konkrete sag "ikke har forholdt sig til, om spørgeren kan anses for erhvervsdrivende i skattemæssig henseende." … Skatterå det har hermed anerkendt, at handel med kryptovaluta kan udgøre selvstændig erhvervsvirksomhed som en kategori adskilt fra næring, og at denne kategori er en konkret vurdering.

89. Såfremt retten alligevel måtte lægge aktie-praksis til grund, bemær kes det, at denne praksis er opstået på et tidspunkt, hvor kryptovaluta ikke eksisterede, og at der heri ikke er taget stilling til, hvilken form for faglig tilknytning, der kræves for næring med kryptovaluta speci fikt.

90. Der findes ingen uddannelse og ingen arbejdsplads i Danmark, der i 2013 – eller i dag – specifikt uddanner til professionel handel med kryptovaluta. De eneste kompetencer, der med rimelighed kan kræ ves, er teknologifaglig uddannelse, dokumenteret og langsigtet erfa ring med aktivklassen og aktiv medvirken i opbygningen af det dan ske kryptomiljø.

91. En person med erhvervserfaring fra handel med værdipapirer uden samtidig at have IT teknisk erfaring til at håndtere sine kryptovaluta, ville med al sandsynlighed miste alle sine kryptovalutaer i løbet af meget kort tid. Enten via fejlhåndtering af wallets og coins eller via en af de mange kryptobørser, der er gået konkurs siden 2013.

92. Synspunktet er da også støttet i den juridiske litteratur. Lektor, ph.d. Anne Sofie Højrup Bondegaard rejser i SR.2025.29 … udtrykkeligt spørgsmålet, om ”det ubetinget giver god mening at stille samme krav om skatteyderens professionelle tilknytning til det finansielle

marked ved næringsvurderingen ved handel med kryptovaluta” , når kryptovaluta omsættes på et ” relativt nyt, globalt marked, der ude lukkende består af online platforme, der på nuværende tidspunkt er relativt uregulerede.” … Hun argumenterer for, at ” en uddannelse inden for IT og en karriere inden for softwareudvikling” giver ” lige så gode forudsætninger for at etablere en professionel og erhvervs mæssig handel med kryptovaluta, som en tilknytning til markedet for handel med aktier og andre finansielle aktiver.” …

93. Sagsøger er uddannet datamatiker med mangeårig erhverv serfaring inden for softwareudvikling, herunder udvikling af syste mer med bitcoins, samt som direktør for Virksomhed ApS. Han har beskæftiget sig indgående med bitcoins siden 2013 og var medstifter af Forening. Hans teknologifaglige baggrund har gi vet ham dyb forståelse af de tekniske principper bag blockchain og kryptovaluta – en indsigt, der direkte har understøttet hans evne til at identificere rentable positioner, anvende komplekse handelsværktø jer og navigere sikkert på platforme med væsentlig risiko.

94. Fra og med den 1. oktober 2018 har Virksomhed 1 udgjort hans fuld tidsbeskæftigelse og eneste indkomstgrundlag (hans næringsvej), og virksomheden har i den 8-årige periode 2016-2023 haft en gennem snitlig omsætning på ca. 19,6 mio. kr. med markant stigende omsæt ning i de seneste år – langt over, hvad der sædvanligvis ses ved pri vat spekulation.

95. Det er derfor Sagsøgers opfattelse, at han har den fornødne professionalisme til at drive sin virksomhed erhvervsmæssigt, lige som virksomheden i høj grad opfylder de efter praksis påkrævede in tensitets- og rentabilitetskrav.

96. Såfremt retten måtte finde, at handelsaktiviteten ikke opfylder betin gelserne for næring, gøres det subsidiært gældende, at aktiviteten un der alle omstændigheder udgør selvstændig erhvervsvirksomhed el ler – i yderste fald – hobbyvirksomhed, jf. afsnit Ikke-erhvervsvirk somhed – hobbyvirksomhed nedenfor.

Virksomheden er drevet med en hyppighed, et omfang og en systematik, der ikke kan rummes in den for statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a's spekulationsregel, der er målrettet enkeltstående og usystematiske salg af private formuegen stande, jf. også den juridiske vejledning afsnit C.C.2.1.3.3.3 Speku lation … – ikke fuldtidsbeskæftigelse med tusindvis af handler og en omsætning på tocifrede millionbeløb.

Skatteministeriets bemærkninger om kryptovalutas natur er uden be -tydning

97. Som anført, synes Skatteministeriet at anlægge en underforstået for ståelse af kryptovaluta som noget, der grundlæggende er uegnet til virksomhedsdrift, jf. …:

"At der foreligger spekulation og ikke virksomhedsdrift med køb og salg af kryptovaluta er i overensstemmelse med kryp toaktivers grundlæggende helt uforudsigelige prisudvikling,

som på den ene side indebærer en nærmest indbygget speku lationshensigt, og på den anden side umuliggør den profes sionelle og systematiske indkomsterhvervelse, der kendeteg ner næringsvirksomhed."

Ovenstående er … bestridt af Sagsøger.

98. Supplerende har Skatteministeriet senest … anført følgende:

"Den omstændighed, at indtjeningen beror på usikre og tilfældige muligheder for gevinst, indebærer i sig selv, at Sagsøgers handelsaktivitet ikke kan anses for erhvervsmæssig, jf. herved UfR 1991.958H."

99. Synspunktet er ikke korrekt, og den påberåbte dom bærer det ikke. UfR 1991.958H, …, angik fradrag for driftsudgifter på 166.843 kr. til en væddeløbsstald drevet i skatteyderens personlige interesse. Hø jesteret nægtede fradraget, fordi virksomheden var hobbyvirksom hed – og det afgørende var, at skatteyder "ikke – heller ikke på læn gere sigt – havde haft udsigt til at opnå fortjeneste".

Det er manglen på udsigt til fortjeneste, der er det bærende kriterium i dommen – ikke det forhold, at væddeløbspræmier i sig selv er usikre. Usikker heden om præmieindtægterne indgik alene som en del af den sam lede vurdering af, om rentabilitet overhovedet var sandsynlig. Dom men fastslår ikke, at usikkerhed om markedspriser i sig selv diskva lificerer en aktivitet fra at udgøre erhvervsvirksomhed.

100. Det modsatte fremgår direkte af SKM2019.7.SR, M277, hvor Skat terådet udtalte, at aktivets karakter er uden betydning for, om det kan indgå i virksomhedsindkomsten, "blot disse vedrører driftsaktivite ten af virksomheden, dvs. produceret, erhvervet el.lign. med henblik på omsætning heraf.". Skatterådet anerkender herved eksplicit, at kryptovaluta – med al sin volatilitet – kan udgøre grundlaget for virksomhedsdrift. Afgørelsen afviser dermed direkte Skatteministe riets præmis om, at kryptovalutas volatile natur gør aktivklassen uegnet til erhvervsmæssig handel.

101. Volatilitet er et markedsvilkår – ikke et skattemæssigt kvalifika tionskriterium, jf. også SKM2019.7.SR, … Handel med råvarer, va luta, derivater og en lang række andre aktiver er præget af betydelig prisuforudsigelighed, og dette har aldrig i sig selv afskåret fra at drive erhvervsvirksomhed med sådanne aktiver. Der findes ingen af gørelser – herunder ej heller vedrørende aktienæring – hvor kursuds ving har afskåret fra, at der forelå næring. Skatteministeriets anbrin gende synes alene at have det formål at afskære kryptovaluta fra at kunne indgå i næringsvirksomhed, hvilket må anses for uhjemlet.

102. Det afgørende er – som Højesteret fastslog i UfR 1991.958H, … – udsigten til fortjeneste. Virksomhed 1 har haft en omsætning på mellem 1.566.213,28… og 94.932.384,93, … i perioden 2017–2023. Det la veste resultat efter omkostninger, men før skat, var i 2018 på

280.119,97… og det højeste i 2022 på 11.385,582,12 … Der har al drig været underskud, og siden 2018 har der løbende været plads til en rimelig driftsherreløn. Disse resultater efterlader ingen tvivl om rentabiliteten.

103. Det bemærkes endeligt, at Skatteministeriet ikke synes at ville svare på Sagsøgers opfordring … om, hvorvidt det er ministeri ets grundlæggende opfattelse, at prisdannelsen for kryptoaktiver er mere uforudsigelig end andre offentligt handlede aktiver.

Ministeriet afviste at svare under henvisning til, at "der ikke er tale om en pro cessuel opfordring vedrørende et konkret, faktuelt forhold relateret til sagen." Det er bemærkelsesværdigt, at ministeriet på den ene side gør volatile priser til et selvstændigt argument imod erhvervsmæssig status, men på den anden side afviser at tage stilling til, om kryp tovaluta faktisk er mere volatilt end andre aktiver, der ubestrideligt kan danne grundlag for erhvervsvirksomhed.

Ikke-erhvervsvirksomhed – hobbyvirksomhed

104. Såfremt retten måtte finde, at handelsaktiviteten hverken udgør næ ring eller selvstændig erhvervsvirksomhed, gøres det subsidiært gæl dende, at aktiviteten under alle omstændigheder ikke kan rummes inden for spekulationsreglen i statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

105. Hobbyvirksomhed er ikke lovfæstet, men er udviklet i praksis som en residualkategori under statsskattelovens § 4. Kategorien eksiste rer netop for at fange systematisk indkomstgenererende aktivitet, der ikke udgør næring eller erhvervsvirksomhed, men som ikke er rent privat og tilfældig.

Det følger heraf, at enhver aktivitet af tilstrække ligt omfang og systematik, der genererer indkomst under SL § 4, al tid kan falde tilbage på hobbyvirksomhed – det er kategoriens funk tion. Skattemyndighederne kan således ikke afvise næring og heref ter lande direkte på spekulation, uden tillige at have taget stilling til og udelukket hobbyvirksomhed som klassifikation.

106. Spekulationsreglen er målrettet enkeltstående og usystematiske er hvervelser af private formuegenstande – ikke en fuldtidsbeskæfti gelse med tusindvis af handler og en gennemsnitlig omsætning på ca. 19,6 mio. kr. over en 8-årig periode. En aktivitet af dette omfang og denne systematik udgør i det mindste hobbyvirksomhed, med den konsekvens at nettoindkomsten beskattes efter personskattelovens § 3, stk. 1.”

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført bl.a.:

” 2. OM SAGENS BAGGRUND, TEMA OG MINISTERIETS PÅ - STANDE

Sagen angår, om Sagsøgers køb og salg af kryptovaluta i indkomstårene 2018, 2021 og 2022 skattemæssigt skal kvalificeres som spekulation som fastslået ved de

indbragte afgørelser fra Landsskatteretten … og Skattestyrelsen …, eller om handelsaktiviteten i stedet har karakter af virksomhedsudøvelse i form af enten næringsvirksomhed som principalt påstået af Sagsøger, el- ler erhvervsmæssig virksomhed eller ikke-erhvervsmæssig virksomhed, som Sagsøger subsidiært har påstået.

Om der foreligger spekulation eller virksomhedsudøvelse har betydning for den skattemæssige behandling af Sagsøgers tab:

Hvis Sagsøgers handelsaktivitet anses for spekulation, som Skat- teministeriet påstår, kan tab på kryptovaluta alene fradrages i den skat- tepligtige indkomst og ikke i den personlige indkomst, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a …, sammenholdt med personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1 modsætningsvis …, og UfR 2025.3381 H … Tab på finansielle kontrakter fradrages i indkomstårets gevinst på kontrakter eller i det omfang tabet ikke overstiger forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter, dog ikke et tidligere indkomstår end 2002, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 2, og § 32, stk. 1, 2. pkt. … modsætningsvis.

Skatteministeriets principale frifindelsespåstand dækker dette udfald, som

er i overensstemmelse med Landsskatterettens og Skattestyrelsens afgørel- ser … om, at samtlige Sagsøgers handler med kryptovaluta i de pågældende indkomstår kvalificeres som spekulation efter statsskatte- lovens § 5, stk. 1, litra a …, og tab på finansielle kontrakter ikke er er- hvervsmæssige. Endvidere dækker frifindelsespåstanden, at landsretten ikke giver Sagsøger medhold i sin principale hjemvisningspå- stand, som Skatteministeriet har anfægtet ud fra en betragtning om, at der ikke er påvist behov for en fornyet administrativ behandling af sagen.

Hvis Sagsøger driver erhvervsmæssig virksomhed i form af næ- ringsvirksomhed (handelsnæring), som han principalt påstår, kan tab på både kryptovaluta og finansielle kontrakter fradrages i den personlige ind- komst, jf. personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1 …, henholdsvis personskatte- lovens § 4, stk. 3, 1. pkt. …, sammenholdt med § 4, stk. 1, nr. 2 …, jf. kursge -vinstlovens § 32, stk. 1, 2. pkt. … Når Sagsøger principielt påstår, at han køber kryptovaluta i handelsnæring, så erkender han, at han har købt kryptovaluta med videresalg for øje. Hans køb er altså sket med vide- resalg for øje, og det ligger fast.

Skatteministeriets subsidiære påstand dækker dette udfald og er nedlagt som en konsekvens af, at Sagsøger ikke selv havde nedlagt på- stand herom, … Sagsøger har – efter Skatteministeriet nedlagde sin subsidiære påstand og i erkendelse af sin hidtidige påstands urigtighed … – nedlagt en tilsvarende subsidiær påstand, men idet påstanden allerede var nedlagt af Skatteministeriet, er Sagsøgers påstand overflødig.

Hvis Sagsøger udøver erhvervsmæssig virksomhed, der ikke har karakter af næringsvirksomhed, som han subsidiært påstår, kan tab på

kryptovaluta fradrages i den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1 …, mens tab på finansielle kontrakter alene kan fradrages i kapitalindkomsten, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 2 …, og § 4, stk. 3, 1. pkt. (M 7) modsætningsvis.

Hvis Sagsøger driver ikke-erhvervsmæssig virksomhed, som han

mere subsidiært gør gældende, kan årets tab på kryptovaluta fradrages i årets gevinster på kryptovaluta efter nettoindkomstprincippet, mens der herudover ikke er hjemmel til tabsfradrag. Tab på finansielle kontrakter kan på samme måde som ved spekulationstab kun fradrages i indkomstå- rets gevinst på kontrakter eller i det omfang tabet ikke overstiger forudgå- ende indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter, dog ikke et tidligere indkomstår end 2002, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 2, og § 32, stk. 1, 2. pkt. …, modsætningsvis.

Skatteministeriets tertiære påstand og den tilhørende beløbsmæssige opgø- relse dækker begge disse udfald, idet Sagsøgers tab ikke har oversteget hans gevinster i de omtvistede indkomstår.

3. SKATTEMINISTERIETS HOVEDSYNSPUNKTER

Det ligger som nævnt i afsnit 2 fast, at Sagsøger købte den solgte kryptovaluta med videresalg for øje. Det ligger også fast, at SagsøgerSagsøger Sagsøger ikke har lavet andet end at købe og sælge kryptovaluta og finansielle kontrakter relateret hertil. Sagsøger har ikke nogen, som han råd- giver, og han er i sagens natur ikke en finansiel institution, der fungerer som mellemled for andre handlende.

Det ligger videre fast, at han hverken erhvervsmæssigt eller uddannelsesmæssigt har nogen som helst tilknyt- ning til det finansielle marked, og at han bortset fra sine køb og salg slet ikke har beskæftiget sig med kryptovaluta.

Handelsnæring er noget, som den næringsdrivende driver professionelt dvs. systematisk, med professionel viden om de handlede aktiver og med gevinst for øje. Gevinsterne opstår ikke tilfældighedspræget, jf. UfR 1999.991 H … og UfR 1991.958 H …

Højesteret har fastslået, at det er en nødvendig (men ikke tilstrækkelig) be- tingelse for, at der foreligger handelsnæring med finansielle aktiver, at den skattepligtige har professionel tilknytning til det finansielle marked, hvorpå det pågældende aktiv handles, jf. f.eks. UfR 2008.2779 H …

Som bekendt svinger prisen på kryptovaluta ekstremt meget. Værdisving- ningerne er tilfældighedsprægede, fordi de alene påvirkes af en eneste ting, nemlig markedets lyst til at købe og sælge. Der er ingen forbindelse med underliggende realøkonomiske forhold. Dette står altså i markant modsæt- ning til de aktiver, som handelsnæring normalt angår, nemlig fast ejendom, obligationer, aktier og valuta. Værdien på disse aktiver er påvirket af de

økonomiske realiteter, f.eks. hvor godt eller skidt går den virksomhed, som aktieselskabet ejer, herunder det marked, som virksomheden tilgår.

Da Sagsøger alene handler kryptovaluta og ikke henvender sig til

et marked, som han kender, og som kender ham, driver han også af den grund ikke anden næringsvirksomhed. Når han ikke gør andet end at handle aktiver med videresalgsgevinster for øje uden selvstændig værdi- skabelse, er hans salg omfattet af spekulationsreglen i statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a … Sådanne køb og salg kan ikke være omfattet af andre skatte- regler end statsskattelovens spekulationsregel (og næringsregel, hvis betin- gelserne er opfyldt). Reglerne for erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig virksomhed finder dermed ikke anvendelse, jf. også UfR 1999.991 H …

4. ANBRINGENDER

4.1 Generelt om spekulation, næring og kryptovaluta

Handel med kryptovaluta er grundlæggende af spekulativ karakter, og der skal foreligge særlige omstændigheder, før det ikke er tilfældet.

I den første retssag om beskatning af bitcoingevinster, UfR 2023.2747 H …, tiltrådte Højesteret følgende udsagn i Vestre Landsrets begrundelse… :

” Bitcoins er en virtuel valuta, som ikke handles på et reguleret marked, og som har meget begrænsede praktiske anvendelsesmuligheder f.eks. som be talingsmiddel i almindelig samhandel.”

I sin begrundelse anførte Højesteret endvidere følgende udsagn, som også blev anført i UfR 2023.2766 H … afsagt samme dag… :

” Højesteret lægger til grund, at bitcoins i almindelighed alene erhverves med henblik på at blive solgt samt i begrænset omfang kan anvendes som betalingsmiddel.”

Disse betragtninger gør sig generelt gældende for kryptovaluta, jf. i den forbindelse også Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit C.C.2.1.3.3.5.2 …:

” Kryptovaluta optaget til handel på en vekslingstjeneste eller anden krypto-platform er omsættelige aktiver og kan veksles til officielle valutaer på meget kort tid. Denne egenskab gør kryptovaluta særdeles velegnet som et spekulationsaktiv. Dog kan ikke alle kryptovalutaer veksles direkte til gængs valuta, idet nogle kryptovalutaer først skal veksles om til anden kryptovaluta, fx til bitcoins.

Kryptovaluta forefindes kun elektronisk og har derfor ikke samme praktiske anvendelsesmulighed som fysiske formuegoder, som fx en antik guitar, jf. SKM2008.1006.LSR. Kryptovaluta kan heller ikke fremvises som et fysisk aktiv, og der kan næppe knyttes nogen særlig veneration hertil. Se SKM2020.400.LSR, og SKM2018.104.SR, SKM2018.130.SR.

Spekulationsvurderingen for kryptovalutaer er den samme som for andre spekulationsaktiver, men spekulationshensigten kan være vanskelig at af kræfte som følge af den manglende praktiske anvendelsesmulighed…”

I modsætning til aktier og obligationer, der repræsenterer henholdsvis en ejerandel i en underliggende virksomhed og et gældsforhold med kontrak- tuel forpligtelse til tilbagebetaling, er kryptovaluta ikke knyttet til noget underliggende aktiv eller nogen underliggende økonomisk realitet.

Kryp- tovalutaens værdi beror alene på udbud og efterspørgsel i et spekulativt marked, uden der kan foretages nogen værdiansættelse baseret på det un- derliggende aktiv, som den skattepligtige ved professionel indsigt eller analyse kan udnytte til at opnå en systematisk og forudsigelig indtjening.

Den manglende tilknytning til et underliggende aktiv indebærer, at handel med kryptovaluta i sin natur er spekulativ, idet gevinster (og tab) alene hi- drører fra kursudsving på et marked drevet af spekulation og forventnings- dannelse – og ikke af en underliggende værdi og værdiskabelse, som den handlende kan identificere og udnytte som led i en professionel virksom- hedsudøvelse.

Skatterådet har i overensstemmelse med ovenstående udtalt følgende i SKM2021.291.SR (som efterfølgende blev indbragt for Landsskatteretten, jf. SKM2024.287.LSR, …) som begrundelse for, at handel med kryptovaluta og finansielle kontrakter ikke udgjorde næringsvirksomhed (M 155):

” … de pågældende virtuelle valutaer er så volatile, at det i praksis vil være særdeles vanskeligt at tilrettelægge virksomheden på en sådan måde, at der er en systematisk og regelmæssig indtjening.”

En tilsvarende bemærkning er anført i SKM2022.300.SR … Det er udtryk for en fejlslutning, når Sagsøger hævder …, at den blotte eksi- stens af en gevinstmulighed skulle udelukke, at kryptoaktivers uforudsige- lige kursudvikling kan tillægges vægt ved vurderingen af aktivitetens ka- rakter.

Tværtimod er det netop den uforudsigelige kursudvikling, jf. i den forbindelse den træffende bemærkning fra Jane Bolander og Inge Langhave i artiklen ”Kryptovaluta – skatteretlige udfordringer i mødet mellem gam- melt og nyt” … ” … volatiliteten [er] med til at diskvalificere kryptovaluta i for hold til næring, idet den forhindrer en systematisk erhvervelse af gevinster.

Den parameter, der er med til at bevise en spekulationshensigt, er dermed også den, der taler imod næring” .

Ved SKM2024.287.LSR … stadfæstede Landsskatteretten ovennævnte SKM2021.291.SR. I modsætning til Skatterådet lagde Landsskatteretten alene vægt på, at den skattepligtige ikke havde den efter praksis nødven- dige professionelle tilknytning til det finansielle marked. Landsskatteret- tens præmis herom er i overensstemmelse med bl.a. UfR 1997.175 H …, UfR 2001.968 H … og UfR 2008.2779 H … I den sidstnævnte dom tiltrådte Højesteret følgende begrundelse fra Østre Landsret… :

” Det må lægges til grund, at de omhandlede aktiehandler er foretaget for selskabets og Person 3's egen regning, delvist for egne og delvist for lånte midler. Person 3, der forestod handlerne såvel for selskabet som for sig selv, er uddannet statsautoriseret revisor og driver en sædvanlig revisionsvirksomhed.

Han har aldrig været ansat in den for eller på anden måde haft professionel tilknytning til det finansielle marked. Uanset handlernes meget betydelige omfang og den økonomiske betydning, som tabene i de omhandlede indkomstår har haft såvel for sel skabet som for Person 3, kan handlen med aktier herefter i skattemæssig henseende ikke anses for at være sket som led i selskabets eller Person 3 næringsvej.

Skatteministeriets frifindelsespå stand tages derfor til følge.”

Ved handel med finansielle aktiver som kryptovaluta er professionel til- knytning til det finansielle marked således en nødvendig (men ikke til- strækkelig) betingelse for, at der kan statueres handelsnæring.

Næring er generelt kendetegnet ved den professionelle, omfattende og sy- stematiske omsætning af den pågældende type aktiv, som sker med vide- resalg for øje og med det formål at opnå et samlet økonomisk overskud, jf. Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit C.C.2.1.3.3.2 … Næring indebærer dermed pr. definition, at der foreligger en erhvervsmæssig virksomhed, mens erhvervsmæssig virksomhed omvendt ikke indebærer, at der forelig- ger næringsvirksomhed, jf. f.eks. Skatteretten 1, 10. udgave, s. 295 …

I Skatteretten 1, 10. udgave, s. 302 …, er de generelle næringsmomenter an- ført som følgende:

” Handelsnæring bestående af dispositioner omfattende en flerhed af køb og salg må navnlig vurderes i forhold til følgende – ikke-udtømmende – næringsmomenter: • Dispositionernes antal og hyppighed • Dispositionernes systematiske og professionelle tilrettelæggelse • Dispositionernes egnethed i henseende til at afkaste økonomisk fortje neste [Note 30 udeladt] • Dispositionernes erhvervsøkonomiske begrundelse • Dispositionernes absolutte og relative vægt i den skattepligtiges økonomi • Dispositionernes fremmedfinansiering ved låntagning etc. • Den skattepligtiges uddannelsesmæssige og professionelle baggrund for den udøvende aktivitet.”

Det er ikke rigtigt, når Sagsøger anfører …,at ”… rentabiliteten i sidste ende er afgørende for, om der foreligger næring” , jf. udtrykkeligt Højeste -rets præmisser i UfR 1997.175 H …:

” Appellanten drev sammen med sin kompagnon en sædvanlig advo katvirksomhed uden egentlig professionel tilknytning til det finansielle marked. Særligt under hensyn hertil og i øvrigt af de grunde, der er anført

af landsretten, stadfæster Højesteret dommen. Det bemærkes dog, at det

ikke har været væsentligt for Højesteret, at aktiehandlerne efter fradrag af finansieringsomkostninger m.v. alene gav overskud i det første år, og at den samlede indtjening ved handlerne har været negativ.” (min under -stregning)

4.2 Sagsøgers handelsaktivitet er spekulation og ikke næring

4.2.1 Sagsøgers uddannelse og erhvervserfaring udelukker næ - ring

Sagsøgers uddannelsesmæssige baggrund og hovederhverv er datamatiker …, hvor hans primære beskæftigelse og indtægtskilde har væ- ret som freelance IT-konsulent gennem eget … Sagsøger har på intet tidspunkt været ansat i finansielle virksomheder, på kryptobørser el- ler i øvrigt arbejdet professionelt med handel med eller forvaltning af fi- nansielle aktiver. Sagsøgers uddannelse og erhvervserfaring har dermed ingen sammenhæng med handel med finansielle aktiver, herunder kryptovaluta. Allerede som følge heraf er næring udelukket, jf. højesterets- praksis nævnt i afsnit 4.1 ovenfor.

4.2.2 Sagsøgers handelsaktivitet taler afgørende imod næring

Sagsøgers handler med kryptovaluta er alene spekulation for egne midler, idet han hverken har haft kunder eller nogen ekstern forret- ningsstruktur. Af hans handelshistorik … fremgår det, at samtlige transak- tioner vedrører hans egne konti og beholdninger på kryptobørserne uden involvering af en kundekreds eller tredjemand.

Sagsøger har ikke leveret ydelser eller produkter til andre og har ikke haft eksterne forret- ningsrelationer, som kendetegner næring (og virksomhedsudøvelse i det hele taget). I stedet er der alene foretaget køb og salg for egen regning, hvil- ket under de foreliggende omstændigheder skal bedømmes som spekula- tion.

Sagsøgers handler med kryptovaluta viser også, at hans handel- saktivitet ikke har været baseret på en strategisk eller systematisk tilgang, men derimod har karakter af tilfældighedspræget spekulation.

Handelsrapporterne fra 2019-2020 … viser, at antallet af handler og omsæt- ningen med kryptovaluta er halveret, mens der fra 2020 til 2021 … ses over en firedobling af antallet af handler og en omsætning, der er cirka femten gange større end året før.

Sagsøgers påstand om, at det ændrede handelsmønster i 2019 og 2020 er udtryk for, at han ” … har brugt en anden strategi” …, er udokumenteret og uunderbygget, idet der ikke er givet kon- krete oplysninger om – endsige fremlagt nogen form for dokumentation for – det hævdede strategiskifte.

Det markante skifte i handelsmønsteret frem- står dermed vilkårligt og som det modsatte af systematisk og professionel handelsaktivitet.

De betydelige og uforudsigelige udsving i resultaterne af SagsøgersSagsøgers Sagsøgers handel med kryptovaluta i indkomstårene 2020-2022 bekræfter også, at der ikke er tale om næring.

Det samme gør de typer af kryptova- luta, som Sagsøger har handlet – herunder dogecoin …, ripple , verge/XVG … og siacoin/SC … – som er kendetegnet ved en så ekstrem og uforudsigelig volatilitet, at det ikke er muligt at tilrettelægge handlerne på en måde, der sikrer en systematisk og regelmæssig indtjening.

De pågæl- dende kryptovalutaer er – som kryptovaluta generelt – udelukkende drevet af hype og kortvarige spekulationsbølger uden nogen underliggende øko- nomisk realitet, jf. artikel fra dagbladet Børsen af 15. maj 2021, ”Branchefolk advarer mod volatil “joke-valuta” : Træd varsomt” …, hvor det beskrives, at netop dogecoin (doge) ”startede som en vittighed” , og at kursbevægelserne alene skyldes spekulanter og sociale medier …:

“Der er jo super meget spekulation i det. Spørgsmålet er, hvem der speku lerer i dogecoin. Jeg ser det ikke som “professionelle investorer” . Det er jo ikke dem, som investerer i det nu. For mig at se kan det gå ekstremt hurtigt opad, men det betyder endnu mere, at den kan gå nedad.”

Hertil kommer, at konkrete handler viser et handelsmønster, der er ufore- neligt med næring, men viser tilfældighedspræget spekulationsaktivitet. Sagsøger har gennemført et betydeligt antal handler med bemær- kelsesværdigt små gevinster og tab, uden at der er påvist nogen sammen- hæng mellem handlerne og en forretningsmæssig strategi.

Handelsrappor- ten for 2022 … viser eksempelvis, at Sagsøger opnåede en gevinst på blot 11,04 kr. ved en handel på 8.875 kr., hvor kryptovalutaen blev solgt tre minutter efter købet. Et identisk mønster ses i handelsrapporten for 2021, hvor Sagsøger købte kryptovalutaen tarot for 33.905 kr. og solgte samme beholdning seks minutter senere med en gevinst på 79,98 kr.

Handlerne er således kendetegnet ved, at Sagsøger har ekspone- ret store beløb med en væsentlig risiko for at opnå en helt marginal og nær- mest ubetydelig gevinst.

En sådan adfærd – hvor risikoen er åbenbart ufor- holdsmæssig i forhold til den opnåede gevinst – er uforenelig med en pro- fessionel samt systematisk virksomhedsudøvelse og dermed næring, mens en sådan handelsaktivitet derimod er karakteristisk for spekulation.

På trods af at Skatteministeriet under retssagens forberedelse har fremhæ- vet de ovennævnte handler …, har Sagsøger ikke givet nogen for- klaring på handlerne, endsige forsøgt på at forklare dem ud fra en konkret handelsstrategi.

Det har i det hele taget været endog ganske vanskeligt at få SagsøgerSagsøger Sagsøger til blot i et vist omfang at redegøre for baggrunden for de foretagne handler. Selvom Skatteministeriet gentagne gange har opfordret … Sagsøger til ” …at redegøre udførligt for de faktiske handlinger forbundet med hans handel med kryptovaluta og til at dokumentere redegørelsen” , har Sagsøger

Sagsøger Sagsøger undladt dette. Sagsøger har fremsat nogle udokumen-

terede og overordnede bemærkninger om sin hævdede handelsstrategi …, men bemærkningerne er dels så abstrakte, at de ikke lader sig efterprøve, dels er bemærkningerne uden forbindelse til én eneste konkret handel i de fremlagte handelsrapporter. Den hævdede anvendelse af professionelle handels- og analyseværktøjer … er også udokumenteret og kan derfor ikke lægges til grund.

Den omstændighed, at oplysningerne om SagsøgersSagsøgers Sagsøgers handelsstrategi først fremkom i … og dermed næsten tre år efter sa- gens anlæg og efter gentagne opfordringer fra Skatteministeriet, taler desu- den i sig selv med betydelig vægt imod, at oplysningerne kan lægges til grund.

Det skal derfor – herunder som følge af den manglende opfyldelse af Skatteministeriets opfordring … – lægges til grund, at SagsøgersSagsøgers Sagsøgers handelsaktivitet har karakter af spekulation.

Den spekulative karakter af Sagsøgers handelsaktivitet under- streges yderligere af, at Sagsøger ikke alene har købt og solgt kryptovaluta – som han ellers har hævdet … – men tillige har handlet fi- nansielle kontrakter, herunder særligt på handelsplatformen BitMEX. Bit- MEX er en ren derivatbørs, hvor der ikke handles kryptovaluta, men ude- lukkende kontrakter om den fremtidige værdi af kryptovaluta.

Sagsøger har alene på BitMEX foretaget 120 handler i 2018 …, herunder såkaldte perpetual contracts og inverse contracts, hvilket – ubestridt – er højrisiko-derivater, der er designet til kortsigtet spekulation i kursudsving.

Baggrunden herfor er, at der er tale om gearede kontrakter, som indebærer en markedsmæssig eksponering, der væsentligt overstiger den kapital, in- vestoren selv stiller til rådighed, hvorved selv mindre kursudsving kan medføre betydelige gevinster eller tab.

Sagsøger har ikke fremlagt nogen form for dokumentation for, at disse handler er foretaget som led i en virksomhedsstrategi baseret på analyser af risiko, markedsspredning el- ler afdækning. Handlerne bærer derimod præg af tilfældighedspræget og kortsigtet spekulation i kursudsving.

Der er heller ingen beviser for, at Sagsøgers låneoptagelse i kryp- tovalutaen USDC hos CoinLoan og Crypto.com … i indkomstårene 2020- 2022, er foretaget som led i en virksomhedsaktivitet. De fremlagte låneafta- ler … dokumenterer alene, at der er optaget en række lån, men låneafta- lerne dokumenterer ikke, hvad låneprovenuerne er anvendt til, herunder at lånene er optaget til finansiering af handelsaktiviteten med kryptovaluta og ikke private udgifter. Lånevirksomhed bevirker desuden ikke i sig selv, at der foreligger næringsvirksomhed, jf. UfR 2008.2779 H …

Hvis lånene var optaget som led i virksomhedsdrift, havde det desuden været naturligt, at Sagsøger havde udarbejdet beregninger af, hvordan afkastet kunne overstige renten på lånene. Det gælder ikke mindst i lyset af, at størstedelen af lånene er optaget til en rente på 9,95 % … Der foreligger imidlertid ingen oplysninger om, endsige beviser for, at Sagsøger har udarbejdet beregninger som led i sin handelsaktivitet.

4.2.3 Der er ingen beviser for en systematisk og professionel tilgang

Det taler også afgørende imod virksomhedsudøvelse, at Sagsøger ikke har kunnet fremlægge nogen dokumentation for en strategi og syste- matik i sin handelsaktivitet, og at der ikke foreligger dokumentation for etablering af en virksomhed. 4.2.3.1 Forretningsplanen er udarbejdet efterfølgende og kan ikke anses for fulgt

Til støtte for sit synspunkt om virksomhedsudøvelse har SagsøgerSagsøger Sagsøger bl.a. påberåbt sig …, at han har udarbejdet en forretningsplan …, men forretningsplanen er ifølge dokumentegenskaberne … oprettet den 5. juni 2023 – dvs. efter samtlige omtvistede indkomstår og længe efter, at Sagsøger påstår at have udøvet virksomhed med handel med kryptovaluta.

Forretningsplanen må dermed anses for udarbejdet efterføl- gende og kan allerede af den grund ikke dokumentere virksomhedsudø- velse i de relevante indkomstår. Sagsøger har da også efterføl- gende erkendt, at forretningsplanen er udarbejdet i 2022/2023 … og dermed efter skattesagens opstart.

At den påberåbte forretningsplan … slet ikke har eksisteret i de omtvistede indkomstår, og at Sagsøger i øvrigt ikke har kunnet redegøre konkret for en systematik i sin handelsaktivitet taler i sig selv med betyde- lig vægt imod, at der har eksisteret en virksomhed med handel med kryp- tovaluta.

På trods af Skatteministeriets opfordring … om Sagsøgers kon- krete handelsaktiviteter, …, har Sagsøger heller ikke påvist, at han faktisk har udført aktiviteter, der er beskrevet i forretningsplanen i form af ” strategisk analyse, teknisk knowhow og en dyb forståelse af blockchain-teknologi” …, og at dette er baggrunden for hans gevinster.

Sagsøger har desuden ikke påvist nogen anvendelse af ” risikosty ring med Stop-loss-ordrer, diversificering af kryptovaluta-porteføljen og konse kvent overvågning af markedstendenser og nyheder” samt ”omhyggelig teknisk og fundamental analyse og vedligeholde en disciplineret handelsstrategi” … Det burde være enkelt for Sagsøger at fremlægge konkret dokumen- tation for de aktiviteter, som forretningsplanen beskriver – eksempelvis analyser, handelsnotater, stop-loss-indstillinger eller overvågningsdata re- lateret til de mange handler i handelsrapporterne … – hvis de fandtes, og Skatteministeriets opfordring … har givet en klar anledning til fremlæg- gelse.

I fraværet af dokumentation for de hævdede aktiviteter og som følge af den manglende opfyldelse af Skatteministeriets opfordring skal det læg- ges til grund, at aktiviteterne ikke har fundet sted, og at forretningsplanen (E 449) er et efterrationaliseret dokument uden forbindelse til SagsøgersSagsøgers Sagsøgers faktiske handelsaktivitet.

4.2.3.2 Der er ikke påvist nogen løbende udarbejdelse af regnskaber i de omtvistede indkomstår

Manglen på en systematisk og professionel tilgang illustreres tillige af, at der ikke foreligger nogen beviser for, at Sagsøger har foretaget en løbende opgørelse af sine handelsgevinster og -tab i de enkelte indkomstår.

Det er ikke korrekt, når Sagsøger anfører …, at ” …alle transaktio ner bogføres omhyggeligt, ligesom der udarbejdes rapporter over handlerne og regnskaber” , og at ” …alle regnskaber/handelsrapporter er udarbejdet i året efter de indkomstår de vedrører” …

Ifølge rapporternes egen datering er det alene handelsrapporterne for 2022 … og 2023 … – hvor skattesagen for længst var startet – der er udarbejdet i det efterfølgende indkomstår. Samtlige øvrige rapporter … er dateret ad- skillige år efter de indkomstår, de vedrører, og er dermed – ligesom forret- ningsplanen – udarbejdet efter de omtvistede indkomstår. SagsøgerSagsøger Sagsøger har ikke fremlagt dokumentation for, at andre handelsrapporter end rapporterne for 2022 og 2023 er udarbejdet i tilknytning til de relevante ind- komstår; igen på trods af Skatteministeriets gentagne opfordringer … herom …

Tilsvarende har Sagsøger – ligeledes trods Skatteministeriets gen- tagne opfordringer … – ikke fremlagt nogen beviser for udarbejdelse af regnskaber for årene 2016-2023 i tilknytning til de enkelte regnskabsår.

De såkaldte årsregnskaber, som Sagsøger har henvist til …, har ikke karakter af sædvanlige regnskaber, men indeholder alene en opgørelse af årets skattemæssige resultat. Opgørelserne er desuden indbyrdes mod- stridende, hvilket illustrerer, at de ikke er udarbejdet løbende som led i en systematisk bogføring og regnskabsaflæggelse.

Det er end ikke doku- menteret, at de pågældende opgørelser blev udarbejdet i forlængelse af de pågældende indkomstår. Ifølge dokumentegenskaberne blev de senest fremlagte opgørelser … alle oprettet den 13. februar 2024 og dermed efter indkomstårene omfattet af nærværende sag, jf. f.eks. dokumentegenska- berne for den senest fremlagte udgave af årsregnskabet for 2019 …

Der er endvidere intet, der understøtter, at det dokument, som Sagsøger har betegnet ”Resultatopgørelse, oprindelige opgørelser 2015- 2017” …, er udarbejdet i tidsmæssig tilknytning til de pågældende indkom- står.

I modsætning til, hvad Sagsøger anfører …, er det SagsøgersSagsøgers Sagsøgers og ikke Skatteministeriets bevisbyrde, at hans regnskaber er udar- bejdet løbende, og denne bevisbyrde er ikke løftet. Dokumentegenskaberne for de senest fremlagte opgørelser … indeholder de mest konkrete oplys- ninger om tidspunktet for udarbejdelsen, hvorved bemærkes, at Sagsøger Sagsøger har undladt at fremlægge dokumentation for en tidligere udar- bejdelse, herunder dokumentegenskaber for regnskabsfiler udarbejdet i til- knytning til de enkelte indkomstår.

Sagsøgers manglende opfyldelse af Skatteministeriets opfordring … skal desuden tillægges processuel skadevirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, 1. pkt., således at det lægges til grund, at egentlige regnskaber ikke er udarbejdet for de omtvistede indkomstår, og at Sagsøgers handelsaktivitet med kryptovaluta dermed ikke har været genstand for den regnskabsmæssige opfølgning, der almindeligvis kendetegner virksom- hedsudøvelse.

4.2.3.3 Manglende registrering af virksomheden

Det forhold, at Sagsøger ikke har registreret sin hævdede virk- somhed, taler også imod, at han har drevet virksomhed i de omtvistede indkomstår.

Sagsøger har – med henvisning til en ufuldstændig rapport fra Erhvervsstyrelsen … – påberåbt sig registreringen af virksomheden Virksomhed 1Virksomhed 1 Virksomhed 1 …, men der er ingen beviser for, at Sagsøgers handelsaktivi- tet med kryptovaluta er relateret til virksomheden.

Som enfuldstændig rap - port fra Erhvervsstyrelsen for Virksomhed 1 … viser, blev virksomheden oprindeligt registreret den 15. maj 2006 under navnet Virksomhed 2 v/Sagsøger med branchekoden ” 722200 Udvikling af kundespecifikt software og konsulentbistand i forbindelse med software” .

Virksomhedsregistre -ringen har således fra sin oprettelse været knyttet til Sagsøgers IT-konsulentvirksomhed og er uden sammenhæng med handel med kryp- tovaluta.

Hertil kommer, at P-enheden ”Virksomhed 1” fra den 1. september 2013 til den 31. december 2024 var registreret med branchekoden ” 649900 Anden finansiel formidling undtagen forsikring og pensionsforsikring, i.a.n.” – en branchekode, der efter sin ordlyd vedrører formidling af finansi- elle produkter og ikke investering for egen regning.

Branchekoden blev først ændret til ” 649910 Investering for egen regning” pr. 1. januar 2025, dvs. efter samtlige omtvistede indkomstår og under retssagen. Registreringsfor- holdene understøtter dermed ikke, at Sagsøger i de relevante ind- komstår har drevet virksomhed med handel med kryptovaluta.

Sagsøger er på trods af Skatteministeriets opfordring … til ham om at dokumentere, hvornår virksomheden blev etableret, og om den havde forbindelse med hans handel med kryptovaluta …, ikke fremkom- met med nogen dokumentation som svar på opfordringen. SagsøgerSagsøger Sagsøger er alene fremkommet med uunderbyggede bemærkninger om regi- streringen af et CVR-nummer – og ikke om den i opfordringen omtalte virksomhed.

Sagsøgers bemærkninger om virksomheden frem- står desuden selvmodsigende, idet han anfører …, at ” CVR-nummeret blev etableret i 2023 med virksomhedsstart i 2013” . Også Sagsøgers mang - lende besvarelse af denne opfordring skal tillægges processuel skadevirk- ning.

4.2.4 Sagsøgers modstridende forklaringer om sin handelsakti - vitet

Sagsøgers modstridende forklaringer om sin erhvervsaktivitet vi- ser, at han ikke har drevet virksomhed, herunder næringsvirksomhed, som hævdet og skærper desuden hans bevisbyrde.

Som anført i Landsskatterettens afgørelse … gjorde Sagsøger i forbindelse med en anmodning om bindende svar (afgjort ved SKM2020.85.LSR; M 121) gældende, at han i 2013 ikke erhvervede bitcoins i spekulationshensigt, men af faglige og ideologiske interesser. Heller ikke under Skattestyrelsens behandling af indkomstårene 2017-2019 påberåbte Sagsøger sig synspunkter om, at han havde udøvet virksomhed, jf. Landsskatterettens afgørelse, …

I overensstemmelse med det anførte i Skatteretten 1 …, er det ” … kendeteg nende, at næringsvirksomheden giver sig til kende for omverdenen ved etablering af forretningssted, registrering som erhvervsdrivende, reklamering og avertering m.v.” . Det har derfor formodningen imod sig, at Sagsøger har væ- ret næringsdrivende, uden han selv har haft kendskab til det. Den sene på- beråbelse af nærings- og virksomhedsudøvelse taler i sig selv imod, at SagsøgerSagsøger Sagsøger har drevet virksomhed, og desuden skærper det Sagsøgers bevisbyrde for, at der foreligger næring og en virksomhed.

For indkomståret 2018 har Sagsøger desuden selv anført …, at hans aktivitet med kryptovaluta ” til og med midten af 2018 har udgjort hob byvirksomhed". Sagsøger har endvidere anført, at handelsaktivite- ten udgjorde hans fuldtidsbeskæftigelse fra den 1. oktober 2018 …, men samtidig modsagt sig selv ved andetsteds at …, at han først ”har været fuldtidsbeskæftiget i virksomheden siden midten af 2019” .

Endvidere har Sagsøger anført …, at han ” …i 2018 overgik til udelukkende at handle med kryptoaktiver som sin eneste erhvervsmæssige beskæfti gelse…” . Imidlertid fremgår det af 2019-regnskabet … fra hans selskab, Virksomhed ApS, at der fortsat har været aktivitet i selskabet efter 2018. Det fremgår nærmere af årsregnskabet …, at selskabet i 2019 fortsat havde haft aktivitet, og at der blev afholdt lønninger på 171.796 kr. …, uagtet at SagsøgerSagsøger Sagsøger over for Skattestyrelsen tidligere har oplyst …, at ” han er selskabets eneste ansatte” .

Sagsøger har efterfølgende på baggrund af Skatteministeriets op- fordring … anført …, at ”udviklingsarbejdet [i Virksomhed ApS] fortsatte til midten af 2019” , og at han i Virksomhed ApS i 2019 har afholdt lønninger til to ansatte, ”der bistod med softwareudvikling og drift i perioden” .

Ifølge Sagsøgers artikel på Hjemmeside, ”Artikel Artikel” … havde han i 2019 et væsentligt fokus på udvikling af en Google Chrome-udvidelse. Aktiviteten i selskabet var dermed ikke var re- lateret til kryptovaluta, og Sagsøgers egne regnskaber og udsagn udelukker dermed, at han har været fuldtidsbeskæftiget med handel med kryptovaluta i hele indkomståret 2018 som anført.

4.3 Der foreligger ikke nogen erhvervsmæssig eller ikke-erhvervsmæssig virksomhed

Det følger af det ovenfor anførte, at Sagsøger heller ikke har dre- vet erhvervsmæssig eller ikkeerhvervsmæssig virksomhed. Den blotte han- delsaktivitet med finansielle aktiver, uden der foretages nogen værdiska- bende aktivitet, har ikke karakter af virksomhedsudøvelse, medmindre be- tingelserne for næring er opfyldt.

I UfR 1999.991 H … udtalte Højesteret følgende …:

” Efter valutaterminskontrakternes karakter med de heraf følgende usikre gevinst- og tabsmuligheder og i øvrigt af de grunde, som er anført af lands retten, tiltræder Højesteret, at selskabets virksomhed vedrørende valutaterminskontrakter ikke kan anses for næ ringsvirksomhed i skattemæssig henseende. Selskabet har derfor heller ikke

fradragsret for sine tab ved denne virksomhed efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.” (min understregning)

På trods af, at statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a …, ikke er begrænset til næringsvirksomhed, menangår ”…driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten…” , anså Hø - jesteret altså ikke tabene for fradragsberettigede i medfør af denne bestem- melse, fordi der ikke forelå næring. Dommen viser dermed, at der ikke er tabsfradrag for finansielle aktiver efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a …, medmindre der foreligger næring.

Denne præmis er i overensstemmelse med, at der i statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a …, alene er tabsfradrag for tab (og beskatning af gevinster) ved salg af formuegenstande, såfremt der foreligger næring eller spekula- tion, mens tabsfradrag ved ”mellemtilfælde” i form af erhvervsmæssig eller ikke-erhvervsmæssig virksomhed ikke anerkendes:

” … indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele (herun der indbefattet værdipapirer) for så vidt disse salg ikke henhører til ved kommendes næringsvej, for eksempel handelsvirksomhed med faste ejen domme, eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne.”

Hjemlen til beskatning af gevinster opnået som led i erhvervsmæssig eller ikke-erhvervsmæssig virksomhed findes i overensstemmelse hermed i statsskattelovens § 4, jf. UfR 2023.2747 H … og UfR 2023.2766 H …

Erhvervsmæssig virksomhed er desuden i skattemæssig henseende over- ordnet kendetegnet ved, at der er etableret en virksomhed, som har et vist omfang (intensitet) og er etableret og drevet med udsigt til at opnå en

fortjeneste, der står i et rimeligt forhold til den investerede kapital og ar- bejdsindsats (rentabilitet), jf. f.eks. UfR 2013.2956 H …

Det følger heraf – og ligger i selve virksomhedsbegrebet – at virksomheds- udøvelse forudsætter udøvelse af en tilbagevendende værdiskabende akti- vitet, som almindeligvis indebærer levering af en ydelse til en kundekreds og ved almindelig drift fører til en opbygning af værdi af selve virksomhe- den i form af f.eks. goodwill og/eller knowhow. Køb og salg af finansielle aktiver uden nogen værdiskabende aktivitet skal i stedet bedømmes som handelsnæring eller spekulation ud fra kriterierne herfor.

Ikke-erhvervsmæssig virksomhed er på samme måde som den erhvervs- mæssige virksomhed kendetegnet ved, at der er etableret en virksomhed og dermed indkomstskabende aktiviteter af en vis varighed. I modsætning til erhvervsmæssig virksomhed er den ikke-erhvervsmæssige virksomhed blot ikke af det fornødne omfang eller drevet med udsigt til at opnå en ri- melig fortjeneste, ofte fordi der ligger private interesser bag, jf. i den forbin- delse Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit C.C.1.1.1 om begrebet selv- stændig erhvervsvirksomhed …

Af Den juridiske vejledning (nævnte afsnit) fremgår i øvrigt tillige følgende …:

” Endelig må selvstændig virksomhed afgrænses over for spekulation. Spe kulation er salg af aktiver, som er erhvervet med den hensigt at opnå fortje neste ved videresalg. Spekulation har altså også til formål at opnå fortjene ste, men er typisk en enkeltstående disposition, der ikke som erhvervsmæs sig virksomhed udøves regelmæssigt og gennem en ikke helt kort periode, som en systematisk handel med aktiver af den pågældende art.”

Det følger heraf, at der ikke samtidig kan foreligge både spekulation og selvstændig virksomhed. Det gælder, uanset om der er tale om virksomhed i erhvervsmæssig eller ikke-erhvervsmæssig form, jf. også udtrykket ”selv- stændig virksomhed” uden henvisning til noget erhvervsmæssigt. Det cen- trale for denne afgrænsning er dels, om der overhovedet foreligger en virk- somhed, som indebærer regelmæssig indkomsterhvervelse, dels at der fo- religger en aktivitet, som rækker ud over de blotte køb og salg.

Det er i strid med indholdet af højesteretsdommene UfR 2023.2747 H … og UfR 2023.2766 H …, når Sagsøger anfører …, at ”… kryptovalutaer – selv ved minimal privat aktivitet – skal anses for hobbyvirksomhed” .

I begge hø -jesteretsdomme havde skatteyderne foretaget en selvstændig aktivitet, der lå ud over handelsaktiviteten med kryptovaluta, i form af henholdsvis ud- vikling af en software til bitcoins og mining (at stille computerkraft til rå- dighed for bitcoinsystemet).

Der forelå derfor en indkomstskabende aktivi- tet, der kunne kvalificeres som virksomhedsudøvelse, hvilket står i mod- sætning til den rene handels- og spekulationsaktivitet som SagsøgerSagsøger Sagsøger. Af samme årsag er det heller ikke retvisende, når -

Sagsøger påberåber sig Retten i Aalborgs dom af 25. marts 2026 … og Lands- skatterettens forudgående afgørelse offentliggjort som SKM2023.503.LSR… om handel med ikke-finansielle aktiver i form af såkaldte skins (grafisk udsmykning i computerspil) til støtte for, at hans handelsaktivitet har ka- rakter af erhvervsmæssig virksomhed. I de to afgørelser forelå netop – i modsætning til Sagsøgers handelsaktivitet – en selvstændig og ikke ubetydelig indsats fra den skattepligtiges side.

4.4 Der er ikke grundlag for hjemvisning

Sagsøger kan ikke få medhold i sin principale hjemvisningspå- stand, da en hjemvisning alene kan ske, såfremt der er behov for en fornyet administrativ behandling af sagen, hvilket ikke er påvist fra SagsøgersSagsøgers Sagsøgers side.

Sagsøger begrunder behovet for hjemvisning med, at Skattesty- relsen har undladt at foretage en realitetsbehandling af hans handelsaktivi- tet med kryptovaluta … Dette er ikke rigtigt.

For det første er det for 2017 og 2018 afgørende, hvad der fremgår af Lands- skatterettens afgørelse, og der er heri foretaget en konkret realitetsvurde- ring af Sagsøgers handelsaktivitet …

For det andet er udsagnet for indkomstårene 2019-2022 også i modstrid med det anførte i begrundelsen for Skattestyrelsens afgørelse … Af begrun- delsen fremgår udtrykkeligt følgende:

” Repræsentanten gør gældende, at Skattestyrelsen ikke har foretaget en selvstændig vurdering af, om der foreligger erhvervsmæssig virksomhed i 2021 og frem, men alene henholder sig til tidligere afgørelser. Dette er ikke korrekt.

5. SAGSOMKOSTNINGER

Skatteministeriet påstår sig tillagt sagsomkostninger uafhængigt af sagens udfald, dels som følge af Sagsøgers frafaldne anbringende om fortolkningen af personskattelovens § 3, stk. 1 …, dels som følge af Sagsøgers opgivelse af indkomstårene 2017 og 2023 … Det skal desuden tillægges omkostningsmæssig betydning til skade for Sagsøger, at der har været en betydelig skriftveksling i sagen om utjenlige påstande fra Sagsøgers side, jf. i den forbindelse Sagsøgers mange forskellige påstande angivet i påstandsoversigten …, og en utjenlig anmod- ning om syn og skøn, jf. i den forbindelse landsrettens kendelse af 21. ja- nuar 2026 … og den heri gengivne skriftveksling.

Sagsøger nedlagde oprindeligt påstand om, at hans personlige indkomst for indkomstårene 2017 og 2018 skulle nedsættes som følge af ” …principalt, at personskattelovens indkomstbegreb er et nettobegreb, subsidiært, at Sagsøgers handelsaktivitet i 2017 skal anses for hobbyvirksomhed…” (…

Efter afsigelsen af UfR 2025.3381 H … frafaldt Sagsøger …sit principale anbringende om, at der gælder et nettoprincip efter personskat- telovens § 3, stk. 1. Skatteministeriet skal herefter anses for den vindende part for så vidt angår denne del af sagen, og Sagsøger skal betale sagsomkostninger for det merarbejde, som det frafaldne anbringende har påført Skatteministeriet.

Det er uden betydning for opgørelsen af disse sagsomkostninger, at Sagsøger anfører, at det frafaldne anbrin- gende om nettoprincippet var ”sagligt fremført” , og at der ”…hverken [har] været procesforhaling eller forsømmelse knyttet til anbringendet… Det bemærkes herved også, at den skattepligtige i UfR 2025.3381 H blev på- lagt sædvanlige sagsomkostninger – også selvom den pågældende højeste- retssag afklarede det principielle spørgsmål om fortolkningen af per- sonskattelovens § 3, stk. 1.”

Landsrettens begrundelse og resultat

Sagen angår den skattemæssige kvalifikation af Sagsøgers køb og salg af kryptovaluta i indkomstårene 2018, 2021 og 2022. Det er spørgsmålet, om de omhandlede køb og salg skal kvalificeres som spekulation, næringsvirksomhed, erhvervsmæssig virksomhed eller ikke-erhvervsmæssig virksomhed. Den nær- mere kvalifikation har betydning for den skattemæssige behandling af Sagsøgers tab.

Landsretten lægger til grund, at de kryptovalutaer, sagen angår, i almindelig- hed alene erhverves med henblik på videresalg og kun i begrænset omfang kan anvendes som betalingsmiddel.

Landsretten lægger endvidere til grund, at de omhandlede kryptovalutaer er virtuelle og handles på uregulerede markeder præget af store og mere tilfældig- hedsprægede værdisvingninger med både mulighed for store fortjenester og ri- siko for store tab.

På den baggrund finder landsretten, at Sagsøgers køb og salg af kryptovaluta i indkomstårene 2018, 2021 og 2022 som udgangspunkt skattemæssigt skal kvalificeres som spekulation.

Landsretten finder, at de fremlagte oplysninger, herunder Sagsøgers forklaring, om omfanget og karakteren mv. af Sagsøgers køb og salg af kryptovaluta i de omhandlede indkomstår og den økonomiske betydning heraf, herunder at der i alle årene har været overskud, ikke giver tilstrækkeligt

grundlag for at fravige det anførte udgangspunkt. Dette er i overensstemmelse med Landsskatterettens og Skattestyrelsens afgørelser, og landsretten finder på den baggrund, at der ikke er påvist behov for en fornyet administrativ behandling af sagen, der kan føre til hjemvisning af sagen.

Skatte- og Vækstministeriets frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Efter sagens udfald skal Sagsøger i sagsomkostninger betale 350.000 kr. til Skatte- og Vækstministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb.

THI KENDES FOR RET:

Skatte- og Vækstministeriet frifindes.

I sagsomkostninger skal Sagsøger inden 14 dage be -tale 350.000 kr. til Skatte- og Vækstministeriet. Beløbet forrentes efter rente -lovens § 8 a.

Støttebilag 1

(bilag 7-12)

Antal handler Omsætning (DKK) Resultat (DKK)****2018 2.899, jf. bilag 7 (E301)*280.119,97 jf. bilag7 (E302) 2019 802, jf. bilag 8 (E414)**3.015.237,95, jf. bilag 8 (E414)***536.710,86, jf. bilag 8 (E414-415)*****2020 386,jf. bilag 9 (E424) 1.566.213,28, jf. bilag 9 739.956,96, jf. bilag9 (E424-425) (E424) 2021 2.927, jf. bilag 10 (E390) 23.364.086,96 jf. bilag 10 3.089.327,24, jf. bilag 10 (E390-391) (E390) 2022 1.924, jf. bilag 11, side 2 94.932.384,93, jf. bilag 11 11.385,582,12, jf. bilag 11 (E402-403) (E402) (E402) 2023 1.867, jf. bilag 12 (E438) 14.271.218,89, jf. bilag 12 1.412.667,83, jf. bilag 12 (E438-439) (E438) Antal handler

• CoinT racking-rapporter *: Tallet i kolonnen for 2018 under "Antal handler" fremgår direkte af rapporten under posten "Number of trades". • Koinly -rapporter **: "Antal handler" fremkommer ved at læ gge "Number of disposals " sammen med "Number of tra des ".

Omsætning

• Koinly-rapporter ***: Omsætningen fremkommer ved at tage tallet fra "Proceeds from Sales ", som fremgår direkte af rapporten.

Resultat

• Alle år ****: Resultat er opgjort efter nettoprincippet. • Koinly-rapporter *****: Resultat fremkommer ved at lægge følgende sammen: •"Net gains" under "Capital Gains Summary" •"Net gains" fra "Other Income" •"Total income" fra "Income Summary"

Støttebilag 2

(bilag 5-12)

Støttebilag 3

(bilag 19-20)

Note 1 — USDC behandlet som USD Alle omregninger fra USDC til DKK er foretaget med Danmarks Nationalbanks officielle USD/DKK-dagskurs på den respektive optagelsesdato, idet 1 USDC er behandlet som lig med 1 USD.

Note 2 — Lån 1 og 5: Valutakurs fra nærmeste bankdag Lån 1 (optaget 13. september 2020) og lån 5 (optaget 22. maj 2022) er begge optaget på en søndag. Dan - marks Nationalbank publicerer ikke valutakurser på søndage. Der er derfor anvendt kursen fra nærmeste forudgående bankdag (fredag) — henholdsvis fredag den 11. september 2020 (kurs: 6,2646) og fredag den 20. maj 2022 (kurs: 7,0364).

Note 3 — BTC-kurs ved optagelse: Beregnet implicit (lån 1, 2, 3 og 5) BTC/USD-kursen fremgår ikke som en selvstændig oplysning i CoinLoan-aftalerne for lån 1, 2, 3 og 5. Kursen er beregnet implicit ved at dividere den aftalte sik- kerhedsværdi i USDC med det stillede BTC-beløb (sikkerhedsværdi i USDC ÷ BTC-mængde = BTC/USDC-kurs).

Note 4 — BTC-kurs ved optagelse: CoinMarketCap historiske data (lån 4, 6 og 7) For lån 4, 6 og 7 fremgår sikkerhedsværdien ikke af de fremlagte låneaftaler. Alene BTC-mængden er oplyst. Sikkerhedsværdien i USDC og DKK er beregnet på grundlag af BTC/USD-dagskursen fra CoinMarketCap's historiske prisdata for de respektive optagelsesdatoer:

•Lån 6 — 22. marts 2021: $57.517,89 pr. BTC •Lån 7 — 23. august 2021: $49.291,67 pr. BTC •Lån 4 — 11. marts 2022: $39.439,96 pr. BTC

Note 5 — Lån 8: SikkerhedsvFrdi angivet i EUR i aftalen Låneaftalen for lån 8 (Crypto.com App, optaget 23. september 2021) angiver sikkerhedsværdien i EUR (110.619,94 EUR). Beløbet er omregnet til USD via en beregnet krydskurs baseret på Danmarks Nationalbanks officielle EUR/DKK-kurs (743,6200) og USD/DKK-kurs (634,7600) den 23. september 2021, svarende til en EUR/USD-kurs på 1,17148, hvorved 110.619,94 EUR svarer til 129.591,06 USD. Sikkerhedsværdien i DKK er beregnet direkte som EUR-beløbet ganget med Nationalbankens officielle EUR/DKK-kurs (110.619,94 EUR × 7,4362 = 822.592,00 kr.).

Note 6 — Samlet rente: Gælder kun lån 1–5 (CoinLoan) Den samlede rente på 167.488,41 USDC og den månedlige rentebetaling dækker udelukkende lån 1–5 (CoinLoan), idet disse lån har en fastlagt tilbagebetalings- plan af typen Interest-Only. For lån 6, 7 og 8 (Crypto.com) fremgår den samlede rentebetaling ikke af de fremlagte aftaler — alene den årlige rentesats (APR) er angivet.

Støttebilag 4

(bilag 4)

Støttebilag 5

(bilag 23-26)

Publiceret til portalen d. 15-09-2026 kl. 10:14 Modtagere: Sagsøger, Sagsøgte Skatteministeriet

Sag om hvorledes Sagsøgers fortjeneste og tab skal opgøres ved køb og salg af kryptovaluta

Civilsag · 2. instans

KilderDomsdatabasen →

Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/11155