OLRØstre Landsret

BS-4705/2026-OLR

OL-2026-Ø-00084

Endelig
Dato
19-08-2026
Sagsemne
Byrettens dom i sag om adoption uden samtykke stadfæstes
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 198.7px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

ØSTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 19. august 2026

Der er navneforbud i sagen. Det er forbudt at offentliggøre navn, stilling eller bopæl

eller på anden måde identiteten på nogen af de personer, der er nævnt i sagen.

Sag BS-4705/2026-OLR

(5. afdeling)

Biologisk far

og

Biologisk mor

(beskikket advokat Thomas Lorentzen for begge)

mod

Ankestyrelsen

(advokat Mathias Kirk Jordansen)

Yderligere part:

Barn

(beskikket advokat Malou Ehmer)

Retten i Holbæk har den 28. januar 2026 afsagt dom i 1. instans (sag BS-51367/2025-HBK).

Landsdommerne Johann Herzog, Susanne Lehrer og Louise Black Mogensen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanterne, Biologisk far og Biologisk mor, har nedlagt påstand om, at Ankestyrelsens afgørelse af 7. oktober 2025 ophæves.

2

Indstævnte, Ankestyrelsen, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Ankestyrelsen har udarbejdet en supplerende redegørelse til brug for ankesa-gens behandling, herunder med beskrivelse af den for landsretten fremlagte statusudtalelse fra marts 2026 fra Barns plejefamilie.

Der er ikke afgivet forklaringer under hovedforhandlingen i landsretten.

Biologisk far og Biologisk mor har oplyst, at de agter at indgive ansøgning om samvær eller anden kontakt efter forældreansvarslovens § 20 a, stk. 1.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten tiltræder af de grunde, byretten har anført, at det er godtgjort, at betingelserne i barnets lov § 47, stk. 1, nr. 1, for at anbringe Barn uden for hjemmet uden forældrenes samtykke er opfyldt.

Det tiltrædes endvidere af de grunde, som byretten har anført, at der er en høj grad af sandsynlighed for, at Biologisk far og Biologisk mor uanset støtteforanstaltninger varigt er ude af stand til at varetage omsorgen for Barn, og at væsentlige hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i hendes opvækst indebærer, at adoption er bedst for hende.

Landsretten har herved lagt vægt på, at konklusionerne i forældrekompetenceundersøgelserne er klare og entydige og støttes af tillægget og beskrivelsen af de gennemførte støttede samvær, hvoraf det fremgår bl.a., at den fremadrettede prognose ikke viser grundlag for at formode, at der – selv med massiv støtte – vil ske forandring, der gør Biologisk far og Biologisk mor i stand til at varetage omsorgen for Barn, men at der tværtom er sandsynlighed for, at hendes udvikling og sundhed bringes i fare, såfrem hun overlades i deres varetægt, sammen eller hver for sig, uden konstant tilstedeværelse af fagprofessionel støtte og vejledning.

Efter det oplyste om de støtteforanstaltninger, der har været iværksat før og efter anbringelsen af Barn samt i forbindelse med samvær, finder landsretten, at der ikke er grundlag for at rejse tvivl om prognosevurderingerne i forældrekompetenceundersøgelserne og tillægget. Den omstændighed, at flere psykologer har medvirket ved undersøgelserne af Biologisk far og Biologisk mors forældrekompetencer og udviklingspotentiale, giver heller ikke grundlag for at betvivle validiteten af de foretagne vurderinger.

3

Herefter og af de grunde, der i øvrigt er anført af byretten, tiltræder landsretten, at betingelserne for adoption uden samtykke efter adoptionslovens § 9, stk. 3, jf. stk. 2, er opfyldt og stadfæster byrettens afgørelse.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til nogen anden part eller til statskassen.

Publiceret til portalen d. 19-08-2026 kl. 10:00 Modtagere: Appellant Biologisk far, Advokat (L) Mathias Kirk Jordansen, Indstævnte Ankestyrelsen, Advokat (H) Malou Ehmer, Advokat (H) Thomas Lorentzen, Appellant Biologisk mor

Byrettens dom i sag om adoption uden samtykke stadfæstes
Civilsag · 2. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/11068