BS-47813/2020-OLR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 175.8px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

ØSTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 27. juni 2022

Sag BS-47813/2020-OLR (21. afdeling)

Lejer 1 og Lejer 2 (beskikket advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja)

mod

Afdeling 105, Nøjsomhed (advokat Henrik Qwist)

og

Sag BS-47830/2020-OLR (21. afdeling)

Lejer 3 og Lejer 4 (beskikket advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja)

mod

Afdeling 105, Nøjsomhed (advokat Henrik Qwist)

og

Sag BS-47831/2020-OLR (21. afdeling)

Lejer 5 (advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja)

2

mod

Afdeling 105, Nøjsomhed (advokat Henrik Qwist)

og

Sag BS-47832/2020-OLR (21. afdeling)

Lejer 6 (beskikket advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja)

mod

Afdeling 105, Nøjsomhed (advokat Henrik Qwist)

og

Sag BS-47833/2020-OLR (21. afdeling)

Lejer 7 (beskikket advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja)

mod

Afdeling 105, Nøjsomhed (advokat Henrik Qwist)

og

Sag BS-47834/2020-OLR (21. afdeling)

Lejer 8 (advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja)

mod

Afdeling 105, Nøjsomhed (advokat Henrik Qwist)

3

og

Sag BS-47837/2020-OLR (21. afdeling)

Lejer 9 (beskikket advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja)

mod

Afdeling 105, Nøjsomhed (advokat Henrik Qwist)

Biintervenient til støtte for appellanterne: Institut for Menneskerettigheder (Biintervenient 1)

Boligretten i Helsingør har den 20. november 2020 afsagt syv domme i 1. in-stans (de sambehandlede sager BS-13867/2020-HEL, BS-13820/2020-HEL, BS-13832/2020-HEL, BS-13837/2020-HEL, BS-13842/2020-HEL, BS-13841/2020-HEL og BS-13844/2020-HEL).

Landsdommerne Tine Vuust, Kristian Porsager Seierøe og Uffe B. Rasmussen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Sagerne baggrund og parternes påstande Sagerne drejer sig om, hvorvidt indstævntes opsigelser den 31. januar 2020 af appellanternes lejemål i forbindelse med gennemførslen af en fysisk helheds-plan for boligområdet Nøjsomhed/Sydvej i Helsingør udgjorde ulovlig forskel-sbehandling på baggrund af appellanternes etnicitet, og i givet fald om retsvirkningen heraf er, at opsigelserne er ugyldige.

Helhedsplanen indebar ombygning af i alt 96 boliger, herunder appellanternes, til såkaldte tilgængelighedsboliger, dvs. almene familieboliger, der er indrettet, så de er anvendelige for gangbesværede og kørestolsbrugere, og som er målret-tet borgere over 50 år, som er i beskæftigelse, med henblik på at sikre, at bolig-området ikke fik status som hård ghetto.

Såfremt boligområdet fik status som hård ghetto, ville det have haft den virkning, at der blev krav om udarbejdelse af en udviklingsplan til sikring af nedbringelse af andelen af familieboliger i området med 40 pct. inden 2030, eksempelvis gennem nedrivning eller bortsalg.

4

Appellanterne, Lejer 2 og Lejer 1, Lejer 3 og Lejer 4, Lejer 5, Lejer 6, Lejer 7, Lejer 8 samt Lejer 9, har påstået frifindelse for de af indstævnte under boligretssagerne nedlagte påstande om, at appellanterne hver især skal anerkende, at indstævntes opsigelser af appellanternes respekti-ve lejemål er lovligt besluttet og opfylder betingelserne i lov om leje af almene boliger § 85, stk. 1, nr. 1, jf. §§ 88 og 89.

Indstævnte, Afdeling 105, Nøjsomhed, har påstået dommene stadfæstet.

Ankesagerne har været forhandlet i forbindelse med hinanden, jf. retspleje-lovens § 254, stk. 1.

Afdeling 105, Nøjsomhed, har kæret bestemmelserne i boligrettens domme i sagerne vedrørende Lejer 8 (BS-13841/2020-HEL) og Lejer 5 (BS-13832/2020-HEL) om, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part, med påstand om, at Lejer 8 og Lejer 5 hver skal betale sagsomkostninger til Afdeling 105, Nøjsomhed, med 20.960 kr.

Lejer 8 og Lejer 5 har under hovedforhandlin-gen taget bekræftende til genmæle overfor påstanden i kæresagerne for det til-fælde, at Afdeling 105, Nøjsomhed, får medhold i sine påstande under de respektive ankesager om stadfæstelse.

Kæresagerne, sag nr. BS-47571/2020-OLR og sag nr. BS-47573/2020-OLR, er behandlet i forbindelse med ankesagerne.

Lejer 2, Lejer 1, Lejer 3, Lejer 4, Lejer 6, Lejer 7, Lejer 9 har haft fri proces under ankesagerne.

Supplerende sagsfremstilling

Af protokollatet fra møde den 20. december 2018 i Styregruppen for parallel-samfundsindsatsen er anført bl.a.:

” Lukket Punkt 5: Beslutning: Valg af projektstrategi …

Hvis Nøjsomhed ikke pr. 1.12.2021 skal overgå til at blive en hård ghet-to, er der overordnet set to veje, som Helsingør Kommune og Boliggår-den kan følge: a) Enten kan man forsøge at få bragt andelen af beboere med ikke vest-lig baggrund ned på mindre end 50 % af det samlede antal beboere i området,

5

b) Eller også kan man forsøge at få tre ud af de øvrige fire kriterier, der gør området til et udsat boligområde, ned under kriterieværdierne. Helsingør Kommune og Boliggården er underlagt den præmis, at der kun er to år (frem til 31.12.2020) til at få ”ændret på tallene” , før end bo-ligområdet kan gå fra at være en ghetto til et udsat boligområde pr. 1.12.2021. Derfor fokuseres der i første omgang på mulige kortsigtede løsninger. Dette uddybes i dagsordenens punkt 6.

I tabellen nedenfor vurderes, om der er muligt, at hvert af ghettokriteri-erne kan bringes under kriterieværdien inden 31.12.2021. Vurderingen er foreløbig og et bedste skøn med afsæt i de tilgængelige data pr. 1.12.2018:

KriterieVurdering Udenfor arbejdsmarkedet For at komme under kriterieværdien skal (18-64 årige)ca. 25 beboere i aldersgruppen fraflytte området eller løftes ind på arbejdsmarke-det (svarer til 3,5 % af 675 beboere). Dette vil kunne ske som en refleksvirkning af indsatsen under ”ikke vestlige beboere” eller ved en forstærket beskæftigelses ind-sats. Vurdering: Muligt både på kortere og længere sigt.

DømteKriminalitetskriteriet kan godt påvirkes (alle beboere på 15 år oggennem kommunens forebyggende arbej- derover)de, ligesom det må antages, at indsat ser der sikrer trivsel i skolen, uddannelse og arbejde også bidrager til at nedbring e kri-minaliteten i boligområdet. Politiets øgede tilstedeværelse i området efter den se neste omorganisering kan imidlertid både føre til færre og flere dømte Vurdering. Muligt at påvirke på læn gere sigt.

Kun grundskoleDer skal ske en ændring svarende til, at ca. (30-59 årige)50 beboere i aldersgruppen flytter og er-stattes af nye beboere med mere end grundskoleuddannelsen (svarer til 1 3 % af ca. 400 beboere). Vurdering: Næppe muligt i løbet af 2 år, men en længerevarende indsats vil f or-modentlig kunne hæve uddannelses ni-veauet i aldersgruppen.

Gennemsnitsind komstFor at påvirke kriteriet i Nøjsomhed / Syd- (15-64 årige)vej kræves det, at gennemsnitsindko m-sterne skal stige fra de aktuelle 50,7 % til kriteriets 55 % af gennemsnitsindkom sten i Regionen. Vurdering: Næppe muligt i løbet af 2 år, selv om der vil være en ikke estimerb ar refleksvirkning af den løbende fra- o g til-flytning og beskæftigelsesindsatsen.

6

Ikke vestlig baggrundHvis andelen af ikke vestlige beboere skal (alle beboere) bringes ned under 50 % fra 56, 2 % af 1.088

beboere, så kræver det en fraflytning på ca. 75 beboere. Det er kun en realistisk mu-lighed, hvis der kan opnås medfinan sie- ring til at sikre en fraflytning blandteksi- sterende beboeres og indflytning af n ye, ressourcestærke beboere i fx et antal op-gange i Nøjsomhed. Vurdering: Det er nødvendigt i løbetaf de to år.

Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab vurderersåle- des ikke, at det er realistetisk at nå målet ved at forsøge at ændre på tre ud af de første fir e kriterier. På den baggrund anbefales det,

At der arbejdes m ålrettet med at ændre beboersammensætningeni Nøjsomhed/Sydv ej – i første omgang gennem fra- og tilflytning (de lpro-jekt 1) for at undg å, at boligområdet bliver en hård ghetto 1.12.202 1

At der parallelt h ermed arbejdes for at løfte beboerne i Nøjsomhed, så boligområdet ogs å kommer under kriteriegrænserne på de øvrigeghet- tokriterier. Denne indsats har et fem eller tiårigt sigte (delprojekt 2).

De to delprojekter uddybes under dagsordenens punkt 6 og 7. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab indstiller,

At anbefalingerne i sagsfremstillingen godkendes med eventuelle be-mærkninger. Beslutninger Styregruppen for parallelsamfundsindsatsen den 20-12-2018 Projektstrategien blev godkendt. …

Lukket Punkt 6: Beslutning: Rammen for projektets boligspor Indledning Indsatsen for at skabe et Nøjsomhed/Sydvej, der i højere grad er sam-menligneligt med det øvrige Helsingør kommune, og derfor ikke kan betegnes som en ghetto, kan opdeles i to delprojekter:

 Delprojekt 1: Boligsporet  Delprojekt 2: Beboersporet

…

Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab beder i dette dagsordenspunkt styregruppen godkende en ramme for det videre ar-bejde med Delprojekt 1, herunder at der på næste møde fremlægges

7

 Et forslag til en ny udlejnings og anvisningsstrategi for Helsingør

Kommune,

 En analyse af hvilke muligheder der er, for at beboersammen-

sætningen kan ændres i et antal opgange i boligafdelingen Nøjsomhed inden d. 1.12.2020, således at boligområdet Nøjsom-hed/Sydvej ikke bliver en hård ghetto pr. 1.12. 2021.

…

Ad b: Analyse af, hvordan der kan ændres på beboersammensætningen i Nøjsomhed Under dagsordenens punkt 5 gav Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab en første vurdering af, hvilke muligheder der er for at sikre, at Nøjsomhed/Sydvej ikke bliver en hård ghetto pr. 1.12.2021. For at nå dette mål, skal der imidlertid peges på nogle konkrete mulig-heder for, hvordan beboersammensætning kan ændres.

I den forbindelse kan Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medbor-gerskab oplyse, at Boliggården og Helsingør Kommune d. 14.12.2018 holdt møde med Landsbyggefonden om udfordringerne i Nøjsomhed / Sydvej. …

Konkret anbefalede LBF, at Boliggården og Helsingør Kommune over-vejer at tage udgangspunkt i en model, hvor op til 7 opgange bygges om til tilgængelighedsboliger – LBF pegede på, at disse opgange med fordel kan placeres i enderne af boligblokkene. …

Lukket Punkt 8: Beslutning: Rammen for den kommende tids Kom-munikation …

Udfordringer Boligområdets udfordringer beskrives med afsæt i, at området lever op til alle fem kriterier på ghettolisten.

Det betyder, at der er for få med en uddannelse, for få der har et job, for mange der begår kriminalitet og en for ensidig beboersammensætning

Risici Hverken Boliggården eller Helsingør Kommune ser det som et mål, at der skal rives boliger ned i boligområdet. Da det samtidig er behæftet med stor usikkerhed, om boligerne i området kan sælges, er den største risiko, at Nøjsomhed / Sydvej bliver en hård ghetto med et tilhørende krav om afvikling af 60 % af boligerne.

Derudover er der en risiko for, at målene i Visionen ovenfor ikke nås.

Muligheder Den boligsociale helhedsplan er et godt eksempel på, hvordan en ekstra indsats både kan få stor betydning for de enkelte børn, unge og deres familier og for samarbejdet mellem skole og hjem.

8

Men beboerne i boligområdet har brug for en stor, ekstra indsats fra kommunens og Boliggårdens side for at sætte områdets muligheder rig-tigt fri.

Boligområdet skal styrkes gennem en række forskellige initiativer, der alle tager afsæt i visionen.

Budskabet er også, at nogen skal flytte Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab vurderer at det er for tidligt i forløbet at tale om, hvad der skal ske. Vi er kun lige star-tet med at undersøge, hvad der kan gøres. Men det er vigtigt at tale om, at noget kommer til at ske.

Helt konkret skal vi have bragt andelen af beboere med ikke vestlig baggrund ned under 50 % inden 31.12.2020. Og det betyder at nogen vil skulle flytte fra boligområdet. Derfor bliver det også vigtigt at kommu-nikere, at alle beboerne fortsat vil have en bolig i Helsingør Kommune, men nogen vil komme til at bo et andet sted end i Nøjsomhed / Sydvej. …

Indstilling Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab indstiller,

at Helsingør Kommune og Boliggården tilstræber at kommunikere ba-lanceret om boligområdet med afsæt den beskrevne ”vision” for bolig-området og områdets:

• Styrker • Udfordringer • Risici • Muligheder • Og bevidsthed om, at nogen af beboerne skal flytte inden Adresse 4.12.2020.

at der udarbejdes en plan for pressehåndtering af større eller mere al-vorlige begivenheder i boligområdet til næste styregruppemøde. Beslutninger Styregruppen for parallelsamfundsindsatsen den 20-12-2018 Leder af Kommunikation, Person 3, samt Boliggårdens kommende kommunikationskonsulent deltager i kommende styre-gruppemøder.

Hvert møde afrundes med en drøftelse af den videre kommunikation.”

I protokollatet var som et ”Lukket Punkt 4” indsat følgende kortbilag med an-givelse af koncentration af beboere med ikkevestlig baggrund fordelt på blokke i Nøjsomhed / Sydvej, maj 2018:

9

Af protokollatet fra styregruppens møde den 31. januar 2019 fremgår bl.a.:

” Lukket Punkt 4: Beslutning: Godkendelse af Anvisnings- og udlej-ningsstrategi …

Behovet for boliger der skal bruges til at genhuse borgere for Nøjsom-hed Boliggården har oplyst, at man på et Organisationsbestyrelsesmøde d. 17. januar 2019 har behandlet spørgsmålet om rammerne for en kom-mende fysisk helhedsplan for Nøjsomhed / Sydvej.

Boliggården oplyser, at man – med forbehold for kommende tekniske undersøgelser – forventer at lægge sig relativt tæt op af Landsbygge-fondens anbefalinger om, at 7 opgange i Nøjsomhed ombygges til til-gængelighedsboliger.

Med afsæt i denne oplysning, vurderer Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab, at der i perioden 2019-2022 skal findes 132 bo-liger til permanent genhusning af beboerne fra Nøjsomhed.

Det er imidlertid helt afgørende, at boligområdet IKKE får status som en hård ghetto.

Derfor skal andelen af beboere med ikke-vestlig baggrund senest 1.12.2020 være nedbragt til mindre end 50 % af samtlige beboere i Nøjsomhed / Sydvej.

Ved opgørelsen af ghettolisten pr. 1.12.2018 var der registreret 1.088 be-boere i Nøjsomhed / Sydvej. Samtidig blev det oplyst, at der var 56,2 % beboere med ikke vestlig baggrund. Det svarer til 612 beboere med ikke vestlig baggrund.

10

Dette tal skal være mindre end 544 beboere pr. 1.12.2020. Det betyder, at der alt andet lige skal være 68 færre beboere med ikke vestlig bag-grund end der var pr.1.12.2018.

For at være sikker på at boligområdet ikke bliver en hård ghetto, anbe-faler Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab derfor, at man inden den 1.12.2020 ændrer beboersammensætningen således, at der minimum er 85 færre beboere med ikke vestlig baggrund i boligom-rådet.

Da det ikke vil være lovligt udelukkende at udvælge beboere med ikke vestlig baggrund til permanent genhusning, vil det derfor fx være hele opgange, der skal genhuses, og dermed vil der være behov for boliger til flere end de ovennævnte 85 beboere med ikke vestlig baggrund.

Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab vurderer, at målet om ikke at blive en hård ghetto kan nås ved, at der startes med at genhuse beboerne i to opgange, jfr. tabel 1, nedenfor:

Tabel 1: Oversigt over beboerbaggrund i to ende-opgange i Nøjsom-hed

AdresseAntal beboere iHeraf ikke vestli-Antal lejemål

altge beboereNordvej 23443916Nordvej 25575016I alt1018932OBS: Tallene kan ændre sig – der er tale om et øjebliksbillede pr.1.1.2018 offentliggjort 1.12.2018Det antages, at Landsbyggefonden vil have godkendt Boliggårdens an-søgning om en fysisk helhedsplan for boligområdet senest 1.9.2019. Detgiver 15 måneder til at sikre en permanent genhusning af beboerne i de32 berørte lejemål, jfr. eksemplet ovenfor.

Den fysiske helhedsplan vil ifølge Boliggården (efter gennemførelse af EU-Udbud) kunne iværksættes 1. marts 2020 og være afsluttet i første halvår 2023. Hvis det forudsættes, at der skal ske en permanent gen-husning fra 7 ende-opgange, dvs. fem opgange ud over de to oven-nævnte, så vil der være et behov for at skaffe yderligere 72 boliger i 2020 og

2021 samt 8 boliger i 2022.

…

Krav til en samlet Anvisnings- og udlejn ingsstrategi Der skal findes en løsning, der sikrer at

• andelen af bebo ere med ikke vestlig baggrund bringes under 50 % in-den 1.12.2020

• der tilvejebring es en passende (læs ”tilsvarende”) bolig til alle beboe-re i Nøjsomhed, d er skal genhuses perm anent

• de genhusede beboere fordeles på en hensigtsmæssig måde blandt al-le de almene boligafdelinger i Helsingør kommune

11

• der sideløbende med genhusningen skal skaffes boliger til de borgere, der får behov for at få anvist en bolig i henhold til Social- og Beskæfti-gelsesudvalgets kriterier

• Helsingør Kommune tilvejebringer fire større lejligheder, der skal an-vendes som kollektive bofællesskaber af Center for Særlig Social Ind-sats og Center for Børn, Unge og Familier.

…

Det er endnu ikke muligt at estimere, i hvilket omfang genhusningen af beboerne fra Nøjsomhed vil medføre øgede omkostninger til indskud-slån til nye lejeboliger.

…

Indstilling

Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab indstiller,

at anbefalingerne følges.

…

Styregruppen godkendte indstillingen.”

Af ”Den fysiske helhedsplan” , som blev fremsendt til alle beboerne i Nøjsom-hed/Sydvej i september 2019 fremgår bl.a.:

”Kære beboer i Nøjsomhed og Sydvej

Denne informationsavis viser dig nogle fremtidsvisioner for Nøjsom-hed. Du skal som beboer være med til at beslutte disse.

Avisen beskriver den fysiske helhedsplans indhold, og hvad resultatet af afstemningen på afdelingsmødet den 28. november kommer til at be-tyde for dig og din boligafdeling (s. 27).

Boligområdet skal åbnes med nye forbindelser, nye funktioner, æn-dring af de grønne områder - og der skal etableres nye boligtyper i form af tilgængelighedsboliger.

Ikke alle de beskrevne løsninger her i avisen kan gennemføres på én gang, da det af økonomiske og byggetekniske årsager er nødvendigt at gennemføre helhedsplanen i etaper.

1. del er at omdanne 96 boliger til tilgængelighedsboliger.

2. del er at skabe bedre forbindelsesveje, forbedrede udearealer og et nyt fælleshus.

Den fysiske helhedsplan har til formål at fremtidssikre boligafdelinger-ne ved at skabe forskellige boligtyper, der tilgodeser beboernes behov.

12

Desuden vil helhedsplanens forslag til ændring af de grønne områder bidrage til at gøre boligområdet endnu mere attraktivt - til gavn for be-boerne.

Helhedsplanen beskriver en mulig fremtidig udvikling af Nøjsomhed med angivelse af de vigtigste forbedringer (…):

En del af de eksisterende boliger i blok 4, 5, 6 og 10 omdannes til til-gængelighedsboliger (…).

Der etableres en ny hovedstiforbindelse, der løber fra Rønnebær Allé i øst til det grønne område i vest.

I området tilføjes nye stier, så de grønne arealer bliver mere tilgængeli-ge.

Hensigten er at bevare så meget eksisterende grønt som muligt og plan-te nye træer, så der bliver mere grønt ved parkering, adgangsveje og langs hovedstiforbindelsen.

’Den grønne kile’ bliver bebyggelsens nye centrale grønne rum med ak-tiviteter og mødesteder. ’Engen’ bliver et vildt græslandskab med blomster og vilde græsser.

Der etableres et nyt fælleshus, der kan samle områdets beboere.

Udover dette bliver der mulighed for en butik og på længere sigt ræk-kehuse/dobbelthuse, hvis beboerne ønsker det.

Forbindelser Nøjsomhed og Sydvej vil blive lettere at komme til, fordi der oprettes nye forbindelser både internt i området og ud af området.

Ankomstpladser placeres ved de fire nye adgangspunkter, der tydeligt kan vise, at her er adgang til området med tryg belysning og beplant-ning.

Adgangen fra Sydvej føres igennem bebyggelsen som en ny hovedsti-forbindelse for gående og cyklister. Her forbedres med ny belægning, belysning og mulighed for ophold.

Nye stier føres ud i landskabet ved ’Engen’, så det bliver nemmere at komme til det eksisterende landskab, hvilket ikke er tilfældet i dag.

Grønne arealer og væresteder De eksisterende grønne arealer er en stor kvalitet i området i dag, hvil-ket dette forslag bygger videre på.

Et vigtigt princip er en ny sammenhæng i området, så det centrale grønne rum ’Den Grønne Kile’ findes der, hvor de fleste aktiviteter og mødesteder bliver placeret.

Centralt i området placeres en samlingsplads.

13

Funktioner Området består i dag næsten kun af boliger. Den grundlæggende idé er i fremtiden at give mulighed for nye boligtyper samt nye fællesfunktio-ner.

Ved Sydvej kan placeres en lokal dagligvarebutik samt et nyt fælleshus, der kan indeholde fx fælleskøkken, driftskontorer, forsamlingssal mv. Det nye fælleshus kan placeres mellem Sydvej og bygningen, der inde-holder Værestedet Tetriz og børnehuset Globus.

Beboerne skal arbejde med forslag til, hvordan det nye fælleshus skal indrettes. …

TILGÆNGELIGHEDSBOLIGER

Placering Der arbejdes med at skabe en helhedsplan til fremtidssikring af bebyg-gelsen Nøjsomhed. Dette indebærer forbedret tilgængelighed på terræn og til boliger, nye fællesfunktioner samt forbedring af udearealerne.

Mange boliger har i dag ikke niveaufri adgang til opgange eller bolig, dette gælder især for blok 4-6, der er i 8 etager.

Illustrationen på modsatte side viser placering af i alt 96 tilgængelig-hedsboliger i blok 4,5,6 og 10. Denne placering giver god mening, da flest mulige boliger kan blive tilgængelige.

Ved at placere tilgængelighedsboligerne i gavle fortsættes princippet fra opgang 17, som giver mulighed for at skabe åbning i gavlene. Dette skaber højere boligkvalitet med dagslys og forbedrer trygheden i udea-realerne.

Forklaring En tilgængelighedsbolig er en almen familiebolig, der er indrettet på en måde, så også gangbesværede og kørestolsbrugere kan bo i boligen.

Der er fokus på adgangsveje, dørbredde og rumlighed i badeværelse, køkken og andre rum.

Tilgængelighedsboligerne er målrettet beboere over 50 år, der er i ar-bejde. …

14

Forklaringer Person 1, Vidne 4 og Vidne 2 har afgivet supple-rende forklaring. Vidne 6 har endvidere afgivet forklaring.

Person 1 har forklaret bl.a., at årstallet omtalt i 2. afsnit af boligrettens gengivelse af hans forklaring rettelig er 2018. Han tiltrådte som direktør i Bolig-gården i oktober 2019, og han blev dermed medlem af styregruppen. Hans rolle var at se på muligheder og begrænsninger i den foreliggende situation.

Han bi-drog med oplysninger til den samlede gruppe om de problemer, han oplevede i boligområdet. Én af løsningsstrategierne var at nedbringe det samlede beboe-rantal til under 1.000. En anden var ændring af boligernes karakter, fx gennem omdannelse til tilgængelighedsboliger, så de kunne appellere til lejere, der i mindre grad var omfattet af kriterierne, der placerer en boligafdeling på ghetto-listen.

Derudover fik Helsingør Kommune i 2018 100 pct. anvisningsret til samt-lige almene boliger i kommunen, herunder Boliggårdens.

Han interesserede sig i forbindelse med arbejdet i styregruppen ikke særligt for, om beboerne havde ikkevestlig baggrund. Hans indtryk var, at der i den sam-lede styregruppe var fokus på samtlige fem ghettokriterier. Han gik meget op i at have en god dialog med beboerne i området for at få dem til at forstå, at hvis afdelingen ikke kom af ghettolisten, så ville mange flere skulle flytte.

Det gav god mening, at det netop blev de pågældende lejligheder, der udvalg-tes til ombygning til tilgængelighedsboliger. Dette skyldtes bl.a. opgangenes placering i blokkenes ender, størrelsen på de udvalgte lejligheder og nærhed til vejen. Hans oplevelse af processen var, at alle fem kriterier var i fokus. Han

15

mener, at opgangene, hvor lejerne blev opsagt, var identificeret allerede inden, han blev direktør i Boliggården. Landsbyggefonden havde foretaget en prækva-lifikation af projektet.

I Nøjsomhed var der i 2018 ca. 30 og i 2019 ca. 50 opsigelser fra lejere. I 2020 var der ca. 135 opsigelser, hvoraf de 91 var udlejers opsigelse af lejemål, der skulle ombygges. Problemerne i Nøjsomhed kunne efter hans opfattelse ikke løses udelukkende ved at undlade genudlejning af opsagte lejemål. Hvis Boliggården blot havde undladt at genudleje, havde de haft et meget stort lejetab, som skulle overvæltes på Boliggårdens øvrige lejere.

Med udgangen af 2020 var det lykkedes at genhuse i alt 89 familier permanent. Det var kommunen, der fandt boliger til de familier, der skulle genhuses. Mel-lem to tredjedele og tre fjerdedele af de genhusede familier har fået en anden bolig i Boliggårdens øvrige afdelinger. Boliggården trådte i nødvendigt omfang til med hjælp til selve genhusningen, herunder for eksempel ved dækning af flytteomkostninger.

Der er på nuværende tidspunkt kun fem familier, der ikke er genhuset, da to af familierne i de sager, der behandles nu, for nylig har taget mod tilbud om gen-husning. Der er fortsat mere end 50 pct. af beboerne, der har ikkevestlig bag-grund, vistnok 54 pct. i den seneste opgørelse, men Nøjsomhed er ikke længere på ghettolisten, da antallet af beboere er under 1.000.

Vidne 4 har forklaret bl.a., at han i dag arbejder som jurist i Born-holms Regionskommune.

Problemerne i området skyldtes bl.a. en forældet områdeinddeling. Ministeriet arbejdede med ét stort område, Helsingør Syd, med i alt seks afdelinger; tre fra Boliggården og tre fra Boligselskabet Nordkysten, som tilsammen udgjorde over halvdelen af de almene boliger i byen.

Hvis det hele blev klassificeret som et udsat boligområde på grund af udfordringerne i Nøjsomhed, ville kommu-nen ikke længere kunne anvise boliger til folk, der havde behov. Det kunne og-så få konsekvenser for skoler og dagtilbud.

Derfor havde Helsingør Kommune en interesse i, at Helsingør Syd ikke blev klassificeret som et samlet ghettoom-råde, og den 23. maj 2018 søgte kommunen ministeriet om opdeling af området i to. Hvis det blev godkendt, ville man kunne koncentrere indsatsen om et min-dre område.

Der blev ikke udvalgt enkeltkriterier blandt de mange i ghettolov-givningen under hans arbejde med sagen; man betragtede kriterierne som en helhed.

Styregruppen for parallelsamfundsindsatsen blev nedsat, fordi kommunen øn-skede en tættere dialog med Boliggården om de alvorlige spørgsmål i relation til ghettolisten. Styregruppen havde ingen selvstændig beslutningskompetence,

16

men hvis der var enighed, kunne der arbejdes videre med oplæg og indstillin-ger, eksempelvis til kommunens politiske udvalg.

Styregruppemødet den 23. august 2018 havde til formål at informere politiker-ne om den kommende lovpakke på ghettoområdet. På gruppens møde i okto-ber 2018 havde kommunen ikke fået svar fra ministeriet på, om opdelingen blev godkendt, hvilket var bekymrende.

Han deltog i mødet den 14. december 2018 i Landsbyggefonden, fordi Bolig-gårdens daværende direktør havde inviteret ham med. Det var en vigtig sag. Hvis den ikke blev landet med Landsbyggefonden, risikerede de at skulle rive 300 boliger ned. Det var Landsbyggefonden, der opfordrede til at rette blikket mod tilgængelighedsboliger, fordi der herved kunne opnås fuld finansiering af byggeriet.

Konklusionen på mødet blev, at Boliggården skulle udarbejde et op-læg i tæt dialog med Landsbyggefonden, så de kunne få vedtaget en fysisk hel-hedsplan for området. Fonden havde givet udtryk for, at der var en overgrænse for, hvad der kunne opnås finansiering til. Grænsen var vist syv opgange.

Det var ham, der stod for dagsordenen for styregruppemødet den 20. december 2018. Den kom for sent ud, men det skyldtes, at alting skulle gå meget hurtigt. Det var først i november 2018 gået op for dem, at de kun havde 25 måneder til at undgå klassificeringen af området som hård ghetto.

Han lavede et kortbilag til styregruppemødet, der skulle tydeliggøre problemerne, men bilaget var ikke afgørende for valget af opgange, der skulle ombygges. Som det fremgår af refe-ratet, blev alle kriterierne under ghettolovgivningen gennemgået, herunder og-så ikkevestlig kriteriet.

Man diskuterede også tidligt i forløbet, om man kunne løse problemet ved at nedbringe antallet af beboere til under 1.000, men det er efter almenboligloven ikke lovligt at lade lejligheder stå tomme.

Det var Boliggården, der kom med et oplæg til, hvilke opgange der skulle om-fattes. Han deltog ikke – ud over et opstartsmøde – i møder i Boliggården om udmøntningen af ombygningsplanerne. Han ved ikke, om Boliggården har kig-get på det kortbilag, han udarbejdede, da man udvalgte de konkrete opgange til opsigelse og genhusning, men Boliggården havde i henhold til lovgivningen pligt til at tage højde for, at Nøjsomhed ikke blev en hård ghetto, og i den for-bindelse at inddrage ikkevestlig-kriteriet. Havde de ikke gjort det, ville han som repræsentant for tilsynsmyndigheden have været forpligtet til at tage det op.

Når han på side 4, 2. sidste afsnit, i referatet fra styregruppemødet den 31. janu-ar 2019 anførte, at det ikke ville være lovligt udelukkende at udvælge beboere med ikkevestlig baggrund til permanent genhusning, og at det derfor ville være nødvendigt at genhuse hele opgange, var det for at fastslå, at man ikke kunne håndplukke lejere med ikkevestlig baggrund. Det ville være usagligt kun at lægge vægt på ét kriterium i forbindelse med udvælgelsen.

17

Vidne 2 har forklaret bl.a., at han ikke længere arbejder i Boliggården. Efter mødet i Landsbyggefonden i december 2018 fik han af vide, at de skulle i gang med planen med det samme. Der skulle arbejdes med et antal opgange, men det endte med, at der ikke var finansiering til alle de ønskede opgange. De konkrete opgange, der blev udvalgt, blev lagt fast efter mødet den 13. december 2018 i Landsbyggefonden.

Det var bl.a. nødvendigt, at opgangene skulle ligge i gavlene, hvor der kunne isættes altaner og dermed skabe mere åbenhed i om-rådet. Det endte dog med, at der i stedet blot blev indsat vinduer. Områdets geometri og transporthensyn spillede også ind. Der skulle udarbejdes en hel-hedsplan. Han lagde ikke vægt på kortbilaget med angivelse af andelen af ik-kevestlige indvandrere og efterkommere i den proces.

De endte med at beslutte ombygning af syv opgange, som var valgt konkret på grund af mulighederne for udkig og etablering af eksterne elevatortårne, lige-som adgangsforholdene via et plant niveau i det ellers kuperede terræn i områ-det også blev tillagt stor vægt. De valgte opgange med otte etager, fordi det er mere rentabelt at lave én elevator, der betjener otte etager, end to elevatorer, der betjener hver to fire etager. Hertil kom, at også arkitektoniske hensyn talte for at lave to markante tårne i området. Endelig spillede det ind, at der skulle anven-des store lejligheder til tilgængelighedslejemålene.

Planlægningsfasen gik vanvittigt hurtigt, fordi de skulle sikre sig støtte til byg-geriet. Herefter skulle der også være tid til en udbudsproces. De opererede med et budget for projektet på 320 mio. kr. inkl. udenomsarealer.

Vidne 6 har forklaret bl.a., at han har været ansat i Landsbyggefon-den siden 1984. Han var daglig leder fra 1990-2021. Nu arbejder han som særlig rådgiver for direktionen. En af fondens hovedaktiviteter er at bistå almene bo-ligafdelinger med at gennemføre helhedsplaner. Fonden giver anlægsøkono-misk støtte til renovering og nybyggerier. Der kan også ydes støtte til egentlig drift, hvis en boligforening er nødlidende. Han kender Nøjsomhed tilbage fra 1990’erne. Afdelingen er blevet støttet af fonden i flere omgange, og der var i 2013 endvidere tale om finansiering af en helhedsplan, som dog aldrig blev gennemført.

På mødet den 14. december 2018 deltog han, den byggetekniske leder Person 4 fra fonden og Boliggårdens direktør samt en repræsentant fra Helsingør Kommune. Han og Person 4 forstod på mødet, at der var stort og hastende behov for en helhedsplan med ombygning, fordi Nøjsomhed stod for at kunne blive en hård ghetto.

Det var Landsbyggefonden, der foreslog løsningen med tilgængelighedsboliger. Det ville være en boligkvalitetsforbedring, der ville kunne tiltrække nogle an-

18

dre lejere end dem, der skaber boligsociale udfordringer. Siden 2003 havde fonden støttet ombygning af op mod 15.000 boliger til tilgængelighedsboliger, og det havde man gode erfaringer med. Fonden kunne dog kun tilbyde hjælp til ombygning af et begrænset antal boliger Nøjsomhed/Sydvej.

Tilgængelighedsboliger er især egnede til ældre og personer med handicaps. Der kræves fysik tilgængelighed, hvilket bl.a. indebærer, at terrænet skal være uden niveauforskel, at opgangen skal have elevator, at der skal være dørgreb i hele lejligheden, og at badeværelserne og køkkenerne er rummelige.

Tilgængelighedsboliger er kostbare. Det koster mellem 900.000 og 1 mio. kr. at lave en enkelt tilgængelighedsbolig, men Landsbyggefonden har stor erfaring med, hvordan det bedst kan lade sig gøre anlægsøkonomisk. Dette kræver bl.a., at der er tale om yderboliger, der ligger i blokke med mange etager.

Landsbyggefonden havde ikke del i at bestemme hvilke konkrete opgange, der skulle ombygges i Nøjsomhed, men det endte med fem opgange med otte eta-ger og to opgange med fire etager. Beslutningen blev vist taget i januar 2019. Hvis Boliggården havde bedt om det samme antal lejligheder i flere – herunder lavere – opgange, ville projektet ikke have kunnet lade sig gøre inden for bud-gettet.

Landsbyggefonden gav først endeligt tilsagn i 2020, efter kommunen havde godkendt projektet. Landsbyggefonden havde dog nikket til projektet allerede inden, det blev præsenteret. Landsbyggefonden lægger ikke vægt på ghetto-hensynene, når det planlægges hvilke projekter, der kan få støtte. Det må afkla-res lokalt. Men det kan jo have en betydning for, hvem der ansøger. Det ville dog være tåbeligt at støtte ombygninger af byggeri, der siden skulle nedrives som følge af ghettoreglerne.

Det var Person 4, der havde kontakten til byggeteknikerne i Boliggår-den. Han kan ikke huske, at han har set materiale fra styregruppemøderne eller oplysninger i øvrigt om, hvem der boede i opgangene. Han har dog læst om udfordringerne i Nøjsomhed i avisen.

Anbringender

Ankesagerne Lejer 2 og Lejer 1, Lejer 3 og Lejer 4, Lejer 5, Lejer 6, Lejer 7, Lejer 8 samt Lejer 9 har i påstandsdokument af 13. maj 2022 anført bl.a. (henvisninger til bilag mv. er udeladt):

”Direkte forskelsbehandling

19

Til støtte for de i sagerne nedlagte påstande gøres det i første række gæl-dende, at opsigelse af appellanternes lejemål som led i den etablerede fysiske helhedsplan for Nøjsomhed/Sydvej samt den konkrete udvæl-gelse af, at appellanternes boliger skal omdannes til en ”tilgængelig-hedsbolig” udgør direkte forskelsbehandling på grund af etnisk oprin-delse i strid med lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 1, jf. stk. 2.

Det gøres gældende, at opsigelse af lejemålene i boligområdet Nøjsom-hed/Sydvej som følge af den fysiske helhedsplan er omfattet af etnisk lov om ligebehandling.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation, jf. lovens § 3, stk. 2.

Direkte forskelsbehandling kan ikke retfærdiggøres med henvisning til varetagelse af saglige hensyn, jf. hertil bl.a. Betænkning 2002 nr. 1422 om gennemførelsen i dansk ret af direktivet om etnisk ligebehandling, side 294, og det er endvidere uden betydning om, der nærmere føres bevis for, om forskelsbehandlingen var motiveret af et ønske om at for-skelsbehandle på grund af race eller etniskoprindelse eller ej, jf. samme betænkning side 41-42.

Det er herved uden betydning, om der ved udvælgelsen er anvendt kri-teriet ”ikke-vestlige indvandrere og efterkommere” , og om anvendelsen heraf er knyttet til et kriterie, der er statisk og analytisk anvendelig til i generelle sammenhænge at belyse eventuelle samfundsøkonomiske, følger af indvandring i Danmark.

Det er herved også uden betydning om den konkrete anvendelse hos Boliggården er baseret på subjektive saglige hensyn, idet den direkte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse aldrig kan retfærdig-gøres.

Lov om etnisk ligebehandlings forbud mod direkte forskelsbehandling indebærer således, at det i forbindelse med udførelse af opgaver inden for lovens anvendelsesområde er ulovligt at lægge vægt på en persons eller flere personers race eller etniske oprindelse.

Boliggården har lagt vægt på beboernes etniske oprindelse ved udvæl-gelsen af, hvilke lejemål der skal opsiges i boligområdet Nøjsom-hed/Sydvej, og denne udvælgelse sammenholdt med opsigelserne ud-gør ulovlig direkte forskelsbehandling.

Til støtte herfor henvises til referaterne fra møderne i styregruppen af-holdt i december 2018 og januar 2019 sammenholdt med udformningen af den fysiske helhedsplan, hvorefter Boliggården direkte har afgrænset og udvalgt lejemål, herunder appellanternes, med henblik på at ramme lejemål, hvor der var beboere med ikke-vestlig baggrund.

Det kan ligeledes på baggrund af formålet helhedsplanen, der er er ud-arbejdet med henblik på at undgå, at boligafdelingerne Nøjsom-

20

hed/Sydvej bliver kategoriseret som et hårdt ghettoområde i 2021 ved at reducere antallet af ikke-vestlige beboere i afdelingen, lægges til grund, at der målrettet blev gennemført tiltag, der kunne nedbringe andelen af sådanne beboere.

Det fremgår af referaterne sammenholdt med helhedsplanen, at målet er søgt opnået ved at omdanne boligerne i visse opgange til tilgænge-lighedsboliger for herved at kunne opsige beboerne i de opgange og blokke, hvor der var flest beboere med ikke-vestlig baggrund, for der-ved effektivt at kunne nedbringe andelen.

Dette støttes yderligere af Boliggårdens indstilling til byrådet, hvoraf det fremgår, at helhedsplanen er motiveret af ønsket om at undgå at blive et hårdt ghettoområde.

Det gøres samlet på den baggrund gældende, at Boliggården har valgt at opsige appellantens lejemål beliggende i en af de opgange, som huser flest beboere med ikke-vestlig baggrund valgt direkte på grund af dette forhold. På den baggrund og derfor er der i strid med lov om etnisk li-gebehandling § 3, stk. 1, lagt vægt på appellanternes etniske oprindelse ved opsigelsen.

Det følger herved af EU-Domstolens praksis knyttet til direktiv 2000/43, jf. sag C-83/14, præmis 76, at der ved en behandling er lagt vægt på et-nisk oprindelse, når etnisk oprindelse har haft betydning for den iværk-satte foranstaltning, eller for opretholdelse (efterfølgende) af foranstalt-ningen.

Det er herved tillige uden nærmere betydning, om andre kriterier tillige er indgået i udvælgelsen af de boliger, der skulle nedlægges og lejere, der dermed skulle opsiges. Diskriminationsværnet her beskytter såle-des en lejer, hvis der også sker inddragelse af etnisk oprindelse blandt andre kriterier i en opsigelsessituation.

EU-Domstolen anfører således i sag C-83/14, præmis 76, at:

”Henset til den henvisning, som i det fjerde spørgsmål foretages til en ringere behandling, som »helt eller delvist« beror på den omstændighed, at der er tale om den etniske romaoprindelse, be-mærkes dernæst, at det er tilstrækkeligt med henblik på, at der fo-

religger direkte forskelsbehandling som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a), i direktiv 2000/43, at denne etniske oprindelse har været afgørende for beslutningen om at indlede nævnte behandling, uden at dette berører de undtagelser, der er fastsat i artikel 4 og 5 i direktiv 2000/43 vedrørende regulære og afgørende erhvervsmæs-sige krav samt positive tiltag fra medlemsstaterne til at forebygge eller opveje ulemper knyttet til race eller etnisk oprindelse, idet disse undtagelser ikke er relevante i den foreliggende sag.”

Og videre i dommens præmis 91, at:

”Henset til det ovenstående skal det andet til det fjerde spørgsmål herefter besvares med, at artikel 2, stk. 2, litra a), i direktiv 2000/43

21

skal fortolkes således, at en foranstaltning som den omtvistede praksis udgør direkte forskelsbehandling som omhandlet i denne

bestemmelse, såfremt det viser sig, at nævnte foranstaltning er blevet indført og/eller opretholdes af grunde, der er knyttet til den fælles etniske oprindelse af størstedelen af beboerne i den om- handlede bydel, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at vurdere under hensyntagen til alle de relevante omstændigheder i sagen samt reglerne om omvendt bevisbyrde i nævnte direktivs artikel 8, stk. 1.”

Afgørende [for] Boliggårdens udvælgelse af hvilke opgange, der skulle opsiges, har været, hvilke opgange, der havde flest beboere med ikke-vestlig baggrund med henblik på at kunne ændre beboersammensæt-ningen og undgå at boligområdet blev kategoriseret som en hård ghet-to. Dette understøttes af de oplysninger, der fremgår af rapporten ’De-mographic report on 96 terminated households in Nøjsomhed-Sydvej’, ligesom det tillige understøttes af referaterne fra møderne, som styre-gruppen har haft afholdt.

Det følger således af referat fra møde afholdt i styregruppen for paral-lelsamfund den 20. december 2018, at den eneste gangbare løsning for at undgå at Nøjsomhed-Sydvej blev en hård ghetto, var at reducere an-tallet af beboere med ikke-vestlig baggrund og erstatte disse beboere med nye, ressourcestærke beboere.

Det følger desuden af referat fra møde i styregruppen afholdt den Adresse 4. januar 2019, at:

”Det er imidlertid helt afgørende, at boligområdet IKKE får status som en hård ghetto.

Derfor skal andelen af beboere med ikke-vestlig baggrund senest den 1.12.2020 være nedbragt til mindre end 50 % af samtlige bebo-ere i Nøjsomhed / Sydvej.

Ved opgørelsen af ghettolisten pr. 1.12.2018 var der registreret 1.088 beboere i Nøjsomhed / Sydvej. Samtidig blev det oplyst, at der var 56,2 % beboere med ikke vestlig baggrund.

Det svarer til 612 beboere med ikke vestlig baggrund. Dette tal skal være mindre end 544 beboere pr. 1.12.2020. Det betyder, at der alt andet lige skal være 68 færre beboere med ikke vestlig bag-grund end der var pr. 1.12.2018.

For at være sikker på at boligområdet ikke bliver en hård ghetto, anbefaler Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab derfor, at man inden den 1.12.2020 ændrer beboersammensætnin-gen således, at minimum 85 færre beboere med ikke vestlig bag-grund i boligområdet.

Da det ikke vil være lovligt udelukkende at udvælge beboere med ikke vestlig baggrund til permanent genhusning, vil det derfor fx være hele opgange, der skal genhuses, og dermed vil der være be-

22

hov for boliger til flere end de ovennævnte 85 beboere med ikke vestlig baggrund.”

Samtidig er det helt uden betydning, at der i de pågældende opgange, tillige er opsagt beboere med vestlig eller dansk etnisk baggrund. Det følger således af EU-Domstolens dom i sag C-83/14, jf. præmis 48 og 75, at det forhold, at den indførte praksis omkring placering af elmålere fra det bulgarske elselskabs side også ramte personer, der ikke havde roma oprindelse, ikke udelukkede, at personer fra den pågældende gruppe blev udsat for direkte forskelsbehandling.

Det følger videre af dommens præmis 56, at:

”I denne henseende bemærkes, at Domstolens praksis, som allere-de er nævnt i nærværende doms præmis 42, i medfør af hvilken anvendelsesområdet for direktiv 2000/43, henset til dets formål og karakteren af de rettigheder, det tilsigter at beskytte, ikke kan de-fineres indskrænkende, i det foreliggende tilfælde kan begrunde en fortolkning, hvorefter princippet om ligebehandling, som nævnte direktiv henviser til, ikke gælder for en bestemt personka-tegori, men finder anvendelse af d grunde, som er nævnt i direkti-vets artikel 1, således at direktivet også gælder for personer, der på trods af, at de ikke selv tilhører den pågældende race eller etni-citet, ikke desto mindre udsættes for en ringere behandling eller stilles særlig ufordelagtigt af en af disse grunde (jf. analogt dom Coleman, C-303/06, EU:C:2008:415, præmis 38 og 50).”

Det gøres således sammenfattende gældende, at der på baggrund af de her fremhævede i sagen foreliggende oplysninger mv., er ført bevis for, at der er lagt vægt på appellanternes etniske oprindelse.

Det gøres i det omfang, at det ikke anses for tilstrækkeligt bevist, at den konkrete opsigelse af appellanternes lejemål er begrundet i etnisk op-rindelse, eller at der er blevet lagt vægt herpå, gældende, at der imidler-tid er påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at for-mode, at der er udøvet direkte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, ved at der er sket en sådan inddragelse.

Det påhviler derfor Boliggården at bevise, at princippet om ligebehand-ling ikke er blevet tilsidesat, jf. lov om etnisk ligebehandling § 7. Et så-dant bevis er ikke ført i sagen.

Den gøres videre gældende, at den konkrete inddragelse af appellan-ternes etniske oprindelse – herunder ved udvælgelsen af de opgange mv., hvor der skal ske opsigelse af lejere – indebærer, at appellanterne behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive be-handlet i en tilsvarende situation.

Det følger herved bl.a. af EU-domstolens dom i sag C-83/14, pr. 64-69, at kvalificerende momenter til kravet om ”ringere behandling” var ufore-neligt med direktivet. Domstolen lagde vægt på, at direktivets anven-delsesområde ikke må defineres indskrænkede, og at direktivet har til

23

formål at sikre, at alle uanset etnisk oprindelse ikke udsættes for nogen forskelsbehandling, jf. direktivets betragtning 12 og 13, jf. pr. 66.

Det gøres herved gældende, at det er uden betydning, om der sker gen-husning eller tilbydes erstatningslejemål mv.

Udsættelse fra en privat lejebolig udgør således i sig selv ringere be-handling.

Det gøres endvidere gældende, at forskelsbehandlingen af appellanter-ne skal vurderes ved sammenligning af andre beboere i boligområdet Nøjsomhed/Sydvej, der ikke er blevet opsagt, og at disse øvrige beboere ikke er opsagt i det de enten selv har vestlig baggrund eller beboer op-gange, hvor der er en større andel af vestlige beboer end i appellanter-nes opgange.

Indirekte forskelsbehandling

Til støtte for de i sagerne nedlagte påstande gøres det i anden række gæl-dende, at den af Boliggården vedtagne helhedsplan og opsigelserne af appellanterne er udtryk for indirekte diskrimination på grund af etnisk oprindelse.

Det bemærkes hertil, at Boliggårdens beslutning om at omdanne boli-gerne til tilgængelighedsboliger med det formål at ændre beboersam-mensætningen og de dertil følgende opsigelser, har ramt og påvirket flest beboere i området med ikke-vestlig baggrund, og at beslutningen er ikke proportional.

Dette finder bl.a. støtte i de tilgængelige oplysninger om demografien i boligområdet, jf. rapporten ’Demographic report on 96 terminated hou-seholds in Nøjsomhed-Sydvej’, sammenholdt med oplysningerne fra ghettolisten pr. 1. december 2019, idet der var en klar overrepræsenta-tion blandt de opsagte beboere med ikke-vestlig oprindelse i forhold til andelen af beboere med ikke-vestlig oprindelse i hele boligområdet Nøjsomhed-Sydvej.

66 % af de opsagte beboere var således indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. For hele boligområdet Nøjsomhed-Sydvej, var denne andel kun 54,6 %.

Det gøres i den forbindelse gældende, at der ikke har været et legitimt formål for Boliggården til at opsige beboerne, da udsættelsen af lejebo-ligerne har udgjort ringere behandling og ikke ses objektivt begrundet i et sagligt formål.

Det gøres desuden gældende, at Boliggården kunne have anvendt min-dre indgribende foranstaltninger og midler for at undgå, at boligområ-det kom på den hårde ghettoliste, herunder f.eks. at have nedbragt an-tallet af beboere til under 1.000 på anden vis, særligt i lyset af, at der kun var 1.088 beboere i boligområdet. En nedbringelse kunne f.eks. væ-re sket ved ikke at indsætte nye lejere i de lejemål, der løbende naturligt blev fraflyttet, eller ved at have anvendt kriterier, der ikke havde ramt

24

en specifik etnisk gruppe, f.eks. ved en procentvis tilfældigt udvalgt op-sigelse af beboer i samtlige opgange i boligområdet.

På den baggrund gøres det gældende, at opsigelsen af specifikt udvalg-te lejemål, herunder appellanternes, ikke var nødvendigt, idet mindre indgribende foranstaltninger kunne være iværksat.

Boliggården ses i øvrigt ikke at have redegjort nærmere for, at den fore-liggende indirekte forskelsbehandling er retfærdiggjort.

Retsvirkninger af overtrædelsen

For så vidt angår retsvirkningerne af den ulovlige forskelsbehandling gøres det gældende, at en overtrædelse af et grundlæggende princip om ikke-diskrimination, der er udtrykt og reguleret præcist i EU-retten, kan og skal medføre ugyldighed af den afgørelse, der er til prøvelse, og når der er tale om prøvelse af lovligheden af en opsigelse efter lejeretli-ge regler.

Det følger, som det tillige anføres af biintervenienten Institut for Men-neskerettigheder i processkrift II, af EU-rettens almindelige princip om forrang, og af den konkrete reference til dette princip i direktiv 2000/43 artikel 14, samt lov om etnisk ligebehandlings § 5.

Det følger videre af EU-Domstolens dom i sag C-30/19, jf. præmis 58.

Det gøres derfor gældende, at de af appellanterne nedlagte frifindelses-påstande på den baggrund i det hele kan tages til følge.”

Appellanterne har ikke gentaget deres anbringender for boligretten om, at op-sigelserne er i strid med EMRK art. 14, jf. art. 8, og tillægsprotokol nr. 1, artikel 1, ligesom de har frafaldet anbringendet om, at opsigelserne bør tilsidesættes i medfør af grundlovens § 70.

Afdeling 105, Nøjsomhed har i sammenfattende processkrift ligeledes af 13. maj 2022 anført bl.a. (henvisninger til bilag mv. er udeladt):

”Skiftende regeringer har med brede politiske flertal i Folketinget siden 2001 fremsat lovmæssige initiativer, som skulle bidrage til at imødegå ghettoisering. Siden 2001 er der af lovgiver blevet talt om at skaffe en ”bedre balance i beboersammensætningen” i udsatte boligområder.

De første bestemmelser om ghettoområder blev med et bredt politisk flertal vedtaget i 2010 og indsat i almenboligloven 1. januar 2011. Siden er lovgivningen løbende blevet justeret igen med brede politiske flertal i 2013 til ikrafttræden 1. januar 2014. Den store lovpakke under overskrif-ten ”Et Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030” blev behandlet gennem hele 2018 og selve lovpakken med justeringer blev vedtaget til ikrafttræden 1. december 2018. Også under denne sags be-handling har den nuværende regering med et bredt politisk flertal i

25

2021 vedtaget justeringer til almenboligloven under overskriften ”Blan-dede boligområder – næste skridt i kampen mod parallelsamfund” .

Fra 1. januar 2011 er kriteriet ”andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande” blevet anvendt som mål for integrationen. Høj koncentration af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande i de udsatte boligområder vanskeliggør integration, hvorfor der gennem alle årene har været og i dag fortsat er bred politisk enighed om, at an-tallet af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande i de udsat-te boligområder skal nedbringes.

Under Folketingets behandlinger af ”ghettoreglerne” i 2010, 2013 og 2018 har lovgiver under høringsrunderne ikke fået nogen indsigelser om, at ghettolovgivningen i almenboliglovens § 61 a skulle være i strid med lov om etnisk ligebehandling eller med internationale konventio-ner om menneskerettigheder. Særligt skal fremhæves, at Institut for Menneskerettigheder er blevet hørt og har afgivet høringssvar i alle årene.

Tværtimod har lovgiver ved fremsættelsen af alle forslag gennem årene specifikt forholdt sig til, hvorvidt lovgivningen skulle være i strid med særligt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller andre in-ternationale konventioner.

Der har siden 2001 været bred politisk enighed om, at dannelsen af pa-rallelsamfund i Danmark er et så stort problem, at det skal håndteres. Lovgivningen om at styrke indsatsen mod dannelsen af parallelsam-fund i Danmark er derfor en lovgivning, der vedrører socialøkonomiske forhold, herunder boligforhold, som skal forebygge uhensigtsmæssige, samfundsmæssige og sociale strukturer.

Samtidig er lovgivningen pro-portional, idet det samtidig i lovgivningen sikres, at alle beboere i ud-satte områder og ghettoområder fortsat vil have krav på en passende almen bolig og ved genhusning kan flytte til en genhusningslejlighed af samme kvalitet og standard i nærområdet, og uden nogen udgifter for lejer.

Området Nøjsomhed/Sydvej kom på ghettolisten 1. december 2018. Området opfyldte alle 5 kriterier (ikke kun 3) for at være en ghetto. An-tallet af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande udgjorde 56,2 %.

Såfremt området Nøjsomhed/Sydvej opfyldte kriterierne for at være ghetto også pr. 1. januar 2021, og derved ville være på ghettolisten også 1. december 2021, ville området blive en hård ghetto.

På den baggrund var det nødvendigt for Boliggården ekstremt hurtigt at udarbejde en helhedsplan for Nøjsomhed/Sydvej med henblik på at ændre beboer-sammensætningen indenfor 25 måneder, for at undgå at afdelingerne blev en hård ghetto.

Retsvirkningerne af, at afdelingerne var blevet en hård ghetto, ville, jf. almenboliglovens § 168 a være, at Boliggården skulle have udarbejdet en udviklingsplan med det mål inden 1. januar 2030 at nedbringe andelen af almene familieboliger i afdelingerne Nøjsomhed og Sydvej til højst 40 pct. af alle boligerne i afdelingen. Der er

26

506 almene boliger i boligområdet Nøjsomhed/Sydvej. Var boligområ-det blevet en hård ghetto, skulle antallet af almenboliger have været re-duceret til højst 202. Dermed skulle 304 almene boliger være enten ne-drevet eller solgt, og lejerne opsagt.

Baggrunden for Boliggårdens beslutning om at udarbejde en fysisk hel-hedsplan for Nøjsomhed/Sydvej var derfor at ændre beboersammen-sætningen med det formål, at Nøjsomhed/Sydvej ville komme af ghet-tolisten ved ikke at opfylde betingelserne i almenboliglovens § 61 a, stk. 1 og 2 pr. 1. januar 2021. Det lykkedes.

Det gøres overordnet gældende, at det er fuldt lovligt for Boliggården – såvel som for Helsingør Kommune og Landsbyggefonden – i 2018, 2019 og 2020 at have det fælles mål, at boligområdet Nøjsomhed/Sydvej ikke skulle ende som en hård ghetto. Tilsvarende er det ikke ulovlig forskel-sbehandling i strid med lov om etnisk ligebehandling eller internationa-le konventioner, at udarbejde en fysisk helhedsplan med det formål at ændre beboersammensætningen i Nøjsomhed/Sydvej.

Landsbyggefonden anbefalede Boliggården allerede i december 2018, at udarbejde en fysisk helhedsplan for Nøjsomhed/Sydvej med ombyg-ning af store familieboliger til tilgængelighedsboliger med henblik på at ændre beboersammensætningen samt at placere disse tilgængeligheds-boliger i blokkenes gavle.

Boliggårdens fysiske helhedsplan for Nøjsomhed/Sydvej indeholder et generelt løft af området med byggeri af nyt fælleshus mv. og derudover ombygning af 96 familieboliger til tilgængelighedsboliger. Derved ud-skiftes 96 familier med nye lejere i tilgængelighedsboligerne, og disse nye lejere skal opfylde kriterierne for at få en tilgængelighedsbolig. De nye lejere vil være min. 50 år, være i arbejde og ikke have hjemmeboen-de børn.

Boliggården har blandt andet efter rådgivning af Landsbyggefonden ved placeringen af tilgængelighedsboligerne lagt vægt på at vælge de lejligheder i områdets bebyggelse som er størst (alle på 4 værelser), som ligger i de blokke som er højst (8 etager) og som ligger ud mod Nordvej. Det fremgår af skemaet forrest i nærværende processkrift samt af kor-toversigter samt bebyggelsens BBR-ejermeddelelse.

Det gøres gældende, at Boliggården ved valget af de konkrete opgange – og derved de lejligheder som skulle ombygges til tilgængelighedsbo-liger – har lagt vægt på flere sagligt velbegrundede argumenter.

Boliggården har valgt de største lejligheder i Nøjsomhed – alle lejlig-hederne er på 4 rum. Dette for at sikre plads til de nye indretninger som tilgængelighedsboliger. Da hovedformålet i planen er at øge tilgænge-ligheden til og i de ombyggede lejemål, er der også ved udvælgelsen af opgange taget udgangspunkt i tilgængeligheden til opgangene fra ga-deniveau. Fælles for blok 4, 5, 6 og 10 er, at de ligger ud til Nordvej og de planlagte parkeringspladser langs Nordvej. Flere af de øvrige blokke ligge ikke ud til en vej, ligesom der er store niveauforskelle i den del af boligområdet, som ikke ligger ud til Nordvej.

27

Samtidig er der lagt vægt på boligkvalitet ved at fokusere på gavlop-gangene. Det bliver her muligt at udnytte gavlene ved at sætte vindu-er/altaner i gavlen. Dette vil give et bedre lysindfald i lejlighederne og udsigt fra boligerne.

Trygheden i bebyggelsen sikres samtidig ved at etablere vindu- er/altaner i bygningernes gavle, idet udsynet og dermed opsynet af de fælles udearealer øges. De fælles udearealer ved gavlene ligger i dag i ”visuel skygge” for boligerne. Dette vil være med til at øge trygheden i bebyggelsen.

Fordelen ved at vælge netop de højeste blokke er, at det derved sikres, at der i projektet arbejdes med flest mulige boliger, som berører færrest mulige blokke og derudover er detmest økonomisk rentabelt at etablere elevatorer fælles i én opgang på 8 etager i forhold til 2 opgange på 4 etager.

Tilsvarende gør det den samlede byggesag billigere, at alle arbejder koncentreres om 4 blokke, der alle vender ud mod Nordvej og i samme ende af Nordvej. Endelig betyder fokuserin-gen på gavlopgangene, at der sikres et ensartet, arkitektonisk udtryk.

Boliggården har konkret ikke indhentet oplysninger om, hvilken natio-nalitet de 91 opsagte lejere har. Tilsvarende har Boliggården ingen kon-krete oplysninger om, hvorvidt de 91 opsagte lejere er indvandrere eller efterkommere fra ikkevestlige lande. Og endelig kender Boliggården slet ikke lejernes etniske baggrund. Der er heller ikke i sagen fremlagt oplysninger herom.

Det kan konstateres, at kun 28,58% af de opsagte lejere gjorde indsigelse mod opsigelserne, og dette tal var nede på 7 lejere eller 7,7 % ved by-retssagens gennemførelse i efteråret 2020. 7 lejere ankede byrettens af-gørelse til landsretten, og ud af disse 7 lejere er nu yderligere 2 perma-nent genhuset og skal derfor ikke tilbage til Nøjsomhed, selv om lejerne måtte få medhold i deres påstande i nærværende sag. Dette vil betyde, at alene 5 lejere skal retur til Nøjsomhed, såfremt appellanterne får medhold i Landsretten, svarende til 5,49% af de opsagte 91 lejere.

På tidspunktet for opsigelsernes fremsendelse viser det statiske materi-ale, at 56,2 % af bebyggelsens lejere var indvandrere eller efterkommere fra ikkevestlige lande. På den baggrund er det naturligt, at også et fler-tal af de opsagte lejere var indvandrere eller efterkommere fra ikkevest-lige lande. I dag er 53,95 % af bebyggelsens lejere indvandrere eller ef-terkommere fra ikkevestlige lande.

Lov om etnisk ligebehandling er en implementering i dansk ret af di- rektivet om etnisk ligebehandling. Loven sikrer mod forskelsbehand-ling på grund af race og etnisk oprindelse.

Det er udtrykkeligt nævnt i betænkningen 2002, nr. 1422, Gennemførel-sen i dansk ret af direktivet om etnisk ligebehandling, at loven ikke sik-rer mod forskelsbehandling på grund af nationalitet eller national op-rindelse. Begrebet etnisk oprindelse i lov om etnisk ligebehandling dækker ikke kriteriet ”indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande” , som i øvrigt omfatter godt 82 pct. af verdens befolkning. Krite-riet ”indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande” er et kriteriet

28

opsat som mål for integrationen i udsatte boligområder, idet Danmarks Statistik opererer med dette begreb som følge af, at disse indvandrere ofte kommer til Danmark med asyl og familiesammenføring som op-holdsgrundlag. Der skal derfor særlig fokus på denne gruppe for at sik-re integration.

Allerede fordi Boliggården ikke har udvalgt de 91 lejere, som blev op-sagt som følge af den vedtagne fysiske helhedsplan på baggrund af le-jernes race eller etniske oprindelse, kan lov om etnisk ligebehandling ikke bringes i anvendelse i denne sag – hverken reglerne om direkte el-ler indirekte forskelsbehandling.

De opsagte lejerne er valgt ud fra en flerhed af sagligt velbegrundede årsager som led i udarbejdelsen af den fysiske helhedsplan.

Men selv hvis Landsretten måtte lægge til grund, at Boliggården har valgt de 96 lejligheder, som nu er under ombygning til tilgængelighedsboliger ud-fra det lovlige kriterie i almenboliglovens § 61 a med henblik på at ned-bringe antallet af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande i bebyggelsen, ville det ikke være i strid med lov om etnisk ligebehand-ling.

Det er et såvel politisk som juridisk lovligt kriterie at udarbejde en fysisk helhedsplan med henblik på at ændre beboersammensætnin-gen. Det er netop dette et bredt flertal i Folketinget har arbejdet for si-den 2001.

Det gøres således gældende, at Boliggården ved udarbejdelsen af den fysiske helhedsplan for Nøjsomhed/Sydvej og særligt ved udvælgelsen af de opgange, som skulle omdannes til tilgængelighedsboliger, ikke har udøvet hverken direkte eller indirekte forskelsbehandling i forhold til de 91 opsagte lejere.

Endvidere gøres det gældende, at retsvirkningerne af, at overtræde lov om etnisk ligebehandling, jf. lovens § 9 er, at appellanterne kan tilken-des en godtgørelse for ikke-økonomisk skade. Loven indeholder ingen mulighed for/hjemmel til konkret at tilsidesætte en ellers lovlig opsigel-se efter lov om leje af almenboliger, § 85, stk. 1, nr. 1, jf. §§ 88 og 89 som ugyldig. Lovens § 5 kan ikke anvendes, hverken direkte eller analogt i nærværende sag.

Det gøres derfor i det hele gældende, at den af Boliggården udarbejde-de helhedsplan for Nøjsomhed/Sydvej, godkendt af Helsingør Byråd på byrådsmøde den 27. januar 2020, og finansieret med støtte fra Lands-byggefonden, ikke er i strid med etnisk ligebehandling, § 3, stk. 1, jf. stk. 2 eller stk. 3, idet hverken den fysiske helhedsplan eller de som følge af helhedsplanen foretagne opsigelser af 91 lejemål i Nøjsomhed/Sydvej er ulovlig forskelsbehandling på grund af beboernes etnicitet eller natio-nalitet.”

Biintervenienten, Institut for Menneskerettigheder, har i biinterventionsind- læg af 18. marts 2021 anført bl.a.:

”Det gøres sammenfattende gældende;

29

at der ved udarbejdelsen af helhedsplanen og udvælgelsen af, hvil-ke opgange, der skal opsiges, er blevet lagt vægt på beboeres ikke-vestlige etniske oprindelse,

at der er påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte forskelsbehandling grund af et-nisk oprindelse, og at det påhviler Boliggården at bevise, at prin-cippet om ligebehandling ikke er blevet tilsidesat,

at appellanterne i sagen behandles ringere end andre lejere i bo-ligafdelingen, fordi appellanterne tvangsmæssigt og permanent er blevet udsat af deres bolig

at direkte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse ikke kan retfærdiggøres,

at udvælgelsen af lejemål i Nøjsomhed/Sydvej og opsigelserne her-af udgør direkte diskrimination på grund af etnisk oprindelse, og

at retsvirkningerne af, at opsigelserne er i strid med lov om etnisk ligebehandling, er, at opsigelserne er ugyldige”

Herudover har instituttet i biinterventionsindlæg II af 22. maj 2022 anført bl.a. (henvisninger til bilag mv. er udeladt):

2. KRITERIET »IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE OG EFTER-KOMMERE« I ALMENBOLIGLOVEN ER OMFATTET AF BEGRE-BET ETNISK OPRINDELSE

Institut for Menneskerettigheder fastholder, at kriteriet »ikke-vestlige indvandrere og efterkommere« er omfattet af begrebet etnisk oprindel-se i lov om etnisk ligebehandling samt det underliggende direktiv 2000/43.

Indstævnte har i processkrift I af 7. april 2022, s. 5-8 anført, at kriteriet »ikke-vestlige indvandrere og efterkommere«, som fremgår af almenbo-liglovens § 61 a, stk. 2, ikke er omfattet af begrebet race og etnisk oprin-delse, fordi kriteriet varetager saglige hensyn og ikke kan indfortolkes i begrebet etnisk oprindelse i lov om etnisk ligebehandling.

Instituttet gør hertil gældende, at vurderingen af kriteriet »ikke-vestlige indvandrere og efterkommere« skal tage afsæt i formålet med anven-delsen af kriteriet i almenboligloven, som hviler på etnisk oprindelse (afsnit 2.1), og at det er uden betydning for vurderingen, om anvendelse af kriteriet varetager saglige hensyn (afsnit 2.2).

2.1 kriteriet »ikke-vestlige indvandrere og efterkommere« i almenbo-ligloven er baseret på etnisk oprindelse Instituttet fastholder, at kriteriet »ikke-vestlige indvandrere og efter-kommere« er direkte og uløseligt forbundet til en befolkningsgruppe på grund af deres etniske oprindelse.

30

Det afgørende for vurderingen heraf er formålet med indførelsen af kri-teriet i almenboligloven og ikke Danmarks Statistiks brug af kriteriet. Det følger flere steder direkte, at lovgiver med kriteriet »ikke-vestlige indvandrere og efterkommere« i almenboligloven har ønsket at imøde-gå problemer med en bestemt befolkningsgruppe på grund af deres et-niske oprindelse:

»Integration af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i de udsatte boligområder er et fokuspunkt. Det er vigtigt, at beboere i boligområder omgås på tværs af etnisk oprindelse […] En høj koncen-tration af borgere med anden etnisk herkomst er således et signal om, at der bør være fokus på området«

»Det endelige mål er, at Danmark i 2030 slet ikke skal have parallel-samfund. Vi skal i stedet have masser af levende og blandede boligom-råder, hvor børn og voksne mødes på tværs af etniske og sociale skel« (Instituttets understregning

[…] 28.000 familier med ikke-vestlig baggrund kan siges at leve i paral-lelsamfund. Det drejer sig om etnisk sammensætning i boligområder, på skoler og i daginstitutioner, deltagelse i uddannelse eller beskæfti-gelse, kriminalitetsrate mv.«

I forbindelse med ændringen af ’ghettokriterierne’ i 2013 ved lov nr. 1610, blev der ligeledes henvist til kriteriet »ikke-vestlige indvandrere og efterkommere« som »etnicitetskriteriet« … Da kriterierne på ny blev ændret i 2018, blev det anført i forarbejderne, at der ikke med det nye lovforslag var tiltænkt en ændring af kriteriet »ikke-vestlige indvandre-re og efterkommere«.

Det kriterie, som i 2013 blev forbundet med etnisk oprindelse, er således også det kriterie, der optræder i den nuværende lovgivning. På den baggrund er der efter instituttets vurdering ingen tvivl om, at kriteriet »ikkevestlige indvandrere og efterkommere« i al-menboligloven angår beboernes etniske oprindelse og dermed er omfat-tet af begrebet i lov om etnisk ligebehandling.

2.2 Anvendelsen af kriteriet »ikke-vestlige indvandrere og efterkom-mere« varetager saglige formål Indstævnte henviser desuden til, at opdelingen i vestlige og ikke-vestlige lande varetager saglige formål, bl.a. fordi grupperingen er sta-tistisk og analytisk anvendelig til at belyse de samfundsøkonomiske følger af indvandringen.

Som anført i Instituttets første indlæg s. 7-8 er det uden betydning for vurderingen af, om kriteriet »ikke-vestlige indvandrere og efterkomme-re« er omfattet af begrebet etnisk oprindelse, om Boliggårdens anven-delse af kriteriet er baseret på saglige hensyn. Dette skyldes, at direkte forskelsbehandling aldrig kan retfærdiggøres.

3. RETSVIRKNINGERNE AF ULOVLIG FORSKELSBEHANDLING Indstævnte anfører endvidere, at retsvirkningerne af, at opsigelserne er i strid med lov om etnisk ligebehandling alene, er, at appellanterne kan tilkendes en godtgørelse for ikke-økonomisk skade, og ikke at opsigel-serne kan tilsidesættes som ugyldige…

31

Institut for Menneskerettigheder fastholder, at retsvirkningen af, at op-sigelserne er i strid med lov om etnisk ligebehandling er, at opsigelser-ne er ugyldige og ikke kan håndhæves.

Det følger for det første af det almindelige princip om fællesskabsret-tens forrang. Princippet om EU-rettens forrang fremgår af direktivets art. 14, lov om etnisk ligebehandling § 5 samt EU-domstolens praksis om direktiv 2000/43, jf. bl.a. Braathens Regional Aviatiton AB (C-30/19), pr. 58. Princippet indebærer først og fremmest, at nationale regler, som er uforenelige med EU-retten, er uvirksomme.

Det følger heraf, at na-tionale regler heller ikke kan anvendes på en måde som krænker EU-retten. Såfremt det lægges til grund, at opsigelsen af lejerne er i strid med direktivet og lov om etnisk ligebehandling så medfører dette, at opsigelserne skal tilsidesættes som ugyldige.

For det andet er medlemsstaterne forpligtet til at tage alle nødvendige skridt for at sikre direktivets anvendelse. Sanktionerne af en ulovlig handling i strid med direktivet må ikke være af symbolsk karakter, men skal sikre en faktisk og effektiv beskyttelse af de rettigheder, der kan udledes heraf, jf. direktivets 26. betragtning, direktivets art. 15 samt EU-domstolens afgørelser i Asociaţia Accept (C-81/12), pr. 64 og Braathens Regional Aviatiton AB (C-30/19), pr. 39-48.

I tilfælde, hvor virkningerne af den diskriminerende handling fortsat består, er det afgørende, at den diskriminerende handling bringes til ophør og i tilfælde af en afsluttet diskriminerende handling, er det af-gørende, at den forurettede stilles som om, forskelsbehandlingen ikke havde fundet sted.

For at sikre direktivets formål og effektive virkning, skal appellanterne dermed stilles som om forskelsbehandlingen ikke havde fundet sted. Retsvirkningerne af opsigelse af en lejer i strid med direktivet og lov om etnisk ligebehandling må derfor være, at opsigelserne er ugyldige og ikke kan håndhæves.”

Parterne og biintervenienten har under hovedforhandlingen i det væsentlige procederet i overensstemmelse med ovenstående.

Kæresagerne Kærende, Afdeling 105, Nøjsomhed, har gjort gældende, at kærende ikke som ellers anført i boligrettens domme har frafaldet sagsomkostninger. De indkære-de, Lejer 8 og Lejer 5, skal derfor – ligesom de lejere, der i helt tilsvarende sager er blevet dømt til at betale sagsomkostninger på tilsvarende beløb – hver betale sagsomkostninger til kærende med 20.960 kr., jf. princippet i retsplejelovens § 312, stk. 1.

De indkærede, Lejer 8 og Lejer 5, har taget til bekræftende genmæle over for kærendes påstande.

Retsgrundlaget

32

Almenboligloven Almenboliglovens § 61 a blev indsat ved ikrafttrædelsen den 1. januar 2011 af lov nr. 1610 af 22. december 2010. Bestemmelsen havde dengang følgende ord-lyd:

”§ 61 a. Ved et ghettoområde forstås en fysisk sammenhængende almen boligafdeling, hvor der bor mindst 1.000 beboere, og som opfylder mindst to af følgende kriterier:

1) Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande

overstiger 50 pct.

2) Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til

arbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnit over de seneste 4 år.

3) Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller

lov om euforiserende stoffer pr. 10.000 beboere på 18 år og der-over overstiger 270 personer, opgjort som gennemsnit over de seneste 4 år.

Stk. 2. Socialministeren beregner og offentliggør første gang den 1. ja-nuar 2011 og herefter hver den 1. oktober, hvilke områder der opfylder betingelserne i stk. 1.”

Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, der førte til vedtagelsen af loven (lovforslag nr. 60 af 17. november 2010) fremgår af pkt. 2.2.2. bl.a.:

”Der er i den samlede indsats overfor ghettoer og udsatte boligområder behov for at målrette nogle initiativer til de mest udsatte boligområder -ghettoområderne.

Ved definitionen af et ghettoområde foreslås det, at der lægges vægt på tre faktorer i områderne; andel indvandrere og ef-terkommere fra ikke-vestlige lande, andel uden arbejdsmarkedstilknyt-ning og andel dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, som hver for sig indikerer, at der er et so-cialt og samfundsmæssigt problem, som afviger så meget fra det gene-relle billede i Danmark, at der er behov for at gøre en særlig indsats. …

Socialministeren beregner og offentliggør hver den 1. oktober hvilke områder, der opfylder betingelserne. Offentliggørelse sker dog første gang den 1. januar 2011.”

Af Boligudvalgets betænkning af 9. december 2010 over lovforslaget fremgår bl.a.:

”Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

33

Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at en mere blandet beboersammensætning i ghettoer og udsatte boligområder er forudsætningen for at gøre boligområderne velfunge-rende.

De danske ghettoområder er blevet forsømt i 9 år under den borgerlige regering, og lovløsheden råder flere steder. Regeringen har udgivet en masse fine papirer, gennemført mindre, spredte tiltag, men uden at samle viden op om, hvorvidt tiltagene virker. Målrettet og realistisk handling har beboerne i ghettoområderne desværre måttet kigge langt efter.

Regeringen har ignoreret problemets omfang og har kun prøvet at tage få og små skridt. Problemerne har derfor vokset sig så store, at der er brug for en helt ekstraordinær indsats. I nogle boligområder hersker der særlige tilstande, som kræver særlige metoder. Der er brug for nye ideer. Men først og fremmest er der brug for, at ideer bliver omsat til reel handling.

Partierne mener ikke, at dette lovforslag tager ordentligt fat og sikrer en effektiv løsning på problemerne.

Partierne kan derfor ikke støtte lovforslaget, idet partierne

- finder, at kommunerne allerede har mulighed for at have en praksis med ikke at anvise borgere fra lande uden for EU, EØS og Schweiz til ghettoområder og at den enkelte kommune dermed har mulighed for at gøre brug af denne praksis, i det omfang kommunen finder det nyttigt -og derfor mener partierne ikke, at der er behov for at lovgive herom -og

- ikke finder det godtgjort, at lovforslaget giver nye muligheder, men blot erstatter kommunens skøn med regeringens forbud og dermed mindsker det kommunale selvstyre. …

Definition af ghettoområder

Lovforslaget rummer en ny ghettodefinition. Regeringen har ofte æn-dret sin definition af problemramte boligområder. Regeringens skiften-de ghettodefinitioner betyder, at mange almene boligområder ofte er blevet stemplet som en ghetto. Resultatet er, at beboerne i de pågæl-dende områder føler sig stigmatiserede, dømt ude og mindre og mindre som en del af samfundsfællesskabet i Danmark. Det er en forkert udvik-ling, det er en usympatisk stigmatisering, og det er en farlig polarise-ring af vores samfund.

Problemet i de udsatte boligområder er først og fremmest en alt for ens-artet beboersammensætning med en stor koncentration af fattigdom, arbejdsløshed, socialt udsatte indvandrere og kriminalitet. Den defini-tion, som foreslås i lovforslaget, har her i fattigdomsåret 2010 en meget kedelig mangel. Selv om regeringens rådgivende udvalg for udsatte bo-ligområder, Programstyrelsen, lavede et grundigt forarbejde for rege-

34

ringen op til dette lovforslag, mangler udvalgets medmenneskelige fo-kus på de udsatte boligområders store koncentration af fattigdom i lov-forslaget. Den anbefaling har regeringen desværre ignoreret og pillet ud af sin nye ghettodefinition.

Partierne mener, at regeringens definition er mangelfuld, særlig når vo-res fælles mål er at gøre disse boligområder attraktive for ressour-cestærke indflyttere. S og SF mener, at sociale problemer skal måles ved sociale indikatorer.

Beboersammensætningen skal ændres

Partierne mener, at Danmark skal være et land, hvor alle befolknings-grupper og samfundslag lever tæt sammen. Derfor skal vi styre efter en målsætning om, at ingen boligkvarterer, skoler og børnehaver skal stå for integrationen af mere end 30 procent socialt udsatte indvandrere. De nuværende socialproblemer og integrationsproblemer kan ikke løses uden et ændret bosætningsmønster. Derfor skal der iværksættes nye til-tag, der får nye familier ind i boligområderne, men samtidig også får andre ud. …

Radikale Venstres medlem af udvalget finder, at regeringens ghettore-torik er uhensigtsmæssig og skinger. De 29 områder, som nu er på mi-nisterens liste over særlig problemramte områder, har vitterlig sociale problemer med lav beskæftigelse og uddannelsesgrad samt kriminali-tet. Men det afgørende for at vende udviklingen er, at den berettigede indsats ikke stigmatiserer områder og dermed forstærker problemerne.

Radikale Venstre vender sig derfor stærkt imod en etnificering af pro-blemerne i de udsatte områder og finder, at regeringens etniske kriteri-um er både uklædeligt og uhensigtsmæssigt. En fremstilling af beboer-nes etnicitet som et selvstændigt problem vil formentlig gøre det endnu sværere at tiltrække ressourcestærke beboere, som kan bidrage positivt til området …

Enhedslistens medlem af udvalget er imod lovforslaget, ikke mindst fordi regeringens forslag bl.a. inddrager etniske anvisningskriterier. Der burde i stedet være fokus på sociale problemer, herunder ikke mindst arbejdsløshed og fattigdom.”

Bestemmelsen blev nyaffattet ved ikrafttrædelsen den 1. januar 2014 af lov nr. 1609 af 26. december 2013. Bestemmelsen fik da følgende ordlyd:

”§ 61 a. Ved et ghettoområde forstås fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1.000 beboere, hvor mindst tre af følgende kriterier er opfyldt:

1) Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 pct.

35

2) Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til ar-bejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gen-nemsnit over de seneste 2 år.

3) Antallet af dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,7 pct. af antallet af beboere på 18 år og derover opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.

4) Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grund-skoleuddannelse, overstiger 50 pct.

5) Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Stk. 2. Ministeren for by, bolig og landdistrikter offentliggør hver 1. de-cember, hvilke områder der opfylder betingelserne i stk. 1.”

Af de almindelige bemærkninger til det lovforslag, der førte til vedtagelsen af loven (lovforslag nr. 45 af 31. oktober 2013), fremgår bl.a.:

” 3.1.2. Forslag til ny definition af ghettoområder Med henblik på at sikre en bredere tilgang til definitionen af ghettoom-råder foreslås det, at de nugældende tre kriterier suppleres med to nye kriterier vedr. uddannelse og indkomst.

De nuværende kriterier er fortsat af afgørende vigtighed. Integration af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i de udsatte bolig-områder er et fokuspunkt. Det er vigtigt, at beboere i boligområderne omgås på tværs af etnisk oprindelse.

Hvis ikke, kan det blive sværere at forstå hinanden kulturelt og sprogligt, og der kan lettere opstå for-domme, negative holdninger og en farlig opdeling i ’dem’ og ’os’. Det truer sammenhængskraften i samfundet. En høj koncentration af borge-re med anden etnisk herkomst er således et signal om, at der bør være fokus på området.

Det foreslås, at andelen af indvandrere og efter-kommere fra ikkevestlige lande fortsat anvendes som mål for integra-tionen med en grænseværdi på 50 pct.”

Af de specielle bemærkninger til lovens § 1, nr. 2, fremgår bl.a.:

”Et væsentligt indsatsområde er integrationen af de mange indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i de udsatte boligområder. Det foreslås, at andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande anvendes som mål for integrationen. Høj koncentration af ind-vandrere og efterkommere i mange af de udsatte boligområder vanske-liggør integrationen.

Det er vigtigt, at boligområderne så meget som muligt giver mulighed for at omgås på tværs af etnisk oprindelse. En høj koncentration af bor-gere med anden etnisk herkomst er således et signal om, at der i særlig grad skal være fokus på området.”

36

Ministeren for by- bolig og landdistrikter besvarede 10. december 2013 ud-valgsspørgsmål nr. 2 til L 45:

”Spørgsmål nr. 2: Ministeren bedes uddybe, hvorfor etnicitetskriteriet er relevant for de-finitionen af et ghettoområde.

Svar: Etnicitet er ikke i sig selv et problem, og et boligområde kan hverken ef-ter den gældende eller den foreslåede liste figurere som et særligt udsat boligområde, hvis det kun ligger højt på etnicitetskriteriet. Men integra-tion af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i de udsatte boligområder er et fokuspunkt. Det er vigtigt, at beboere i boligområ-derne omgås på tværs af etnisk oprindelse.

Hvis ikke beboere med an-den etnisk baggrund og beboere med dansk baggrund møder hinanden i dagligdagen, kan det blive sværere at forstå hinanden kulturelt og sprogligt, og der kan lettere opstå fordomme, negative holdninger og en farlig opdeling i ’dem’ og ’os’. Det truer sammenhængskraften i sam-fundet.

Vi har erfaringsmæssigt nogle udfordringer i de boligområder, hvor der er mange beboere af ikke-vestlig oprindelse. En høj koncentration af borgere med anden etnisk herkomst kombineret med f.eks. høj arbejds-løshed og lav uddannelse er et signal om, at der bør være fokus på om-rådet.”

Almenboliglovens § 61 a blev ved ikrafttrædelsen den 1. december 2018 af lov nr. 1322 af 27. november 2018 atter nyaffattet. Bestemmelsen have herefter føl-gende ordlyd:

”§ 61 a. Ved et udsat boligområde forstås et område, hvor mindst to af følgende kriterier er opfyldt:

1.Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til ar-bejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gen-nemsnittet over de seneste 2 år.

2.Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våben-loven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.

3.Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grund-skoleuddannelse, overstiger 60 pct.

4.Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

37

Stk. 2. Ved et ghettoområde forstås et boligområde, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 pct., og hvor mindst to af kriterierne i stk. 1 er opfyldt.

Stk. 3. Ved et boligområde nævnt i stk. 1 og 2 forstås fysisk sammen-hængende matrikelnumre, som i 2010 var ejet af almene boligafdelinger og havde sammenlagt mindst 1.000 beboere. Transport-, bygnings- og boligministeren kan godkende opdeling af boligområder, og at andre matrikelnumre, som er fysisk sammenhængende med matrikelnumrene i 1. pkt., indgår i boligområdet.

Stk. 4. Ved et hårdt ghettoområde forstås et boligområde, som de sene-ste 4 år har opfyldt betingelserne i stk. 2, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. For årene 2018, 2019 og 2020 skal betingelserne i stk. 2 have været opfyldt de seneste 5 år.

Stk. 6. Transport-, bygnings- og boligministeren offentliggør den 1. de-cember hvert år, hvilke områder der opfylder betingelserne i stk. 1, 2, 4 og 5.”

Ved den seneste revision af loven, jf. lov nr. 2157 af 27. november 2021, forblev § 61 a, stk. 1 og 2, uændrede med undtagelse af, at ”ghettoområde” i stk. 2 blev erstattet med ”parallelsamfund” .

Almenboliglovens § 168 a blev indført med ikrafttrædelsen den 1. december 2018 af lov nr. 1322 af 27. november 2018. Stk. 1 lød i sin daværende affattelse således:

”§ 168 a. Den almene boligorganisation og kommunalbestyrelsen skal i fællesskab udarbejde en udviklingsplan for et hårdt ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 4. Den fælles udviklingsplan skal have som sit mål inden den 1. januar 2030 at nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 pct. af alle boliger i det pågældende hårde ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 4.

Ved opgørelse af det samlede antal boliger i det pågældende bolig-område kan medtælles boliger, som er nedrevet efter 2010, og som ikke er erstattet af andre almene familieboliger. Erhvervsareal indgår i opgø-relsen af antal boliger, således at hvert 75 kvadratmeterserhvervsareal opgøres som en bolig.”

Af de almindelige bemærkninger til det lovforslag (lovforslag nr. 38 af 3. okto-ber 2018), der førte til vedtagelsen af loven, fremgår bl.a.:

”For flere af ghettoområderne er der allerede besluttet og iværksat vig-tige indsatser, der over tid kan være med til at skabe en fysisk foran-dring i de udsatte boligområder. Men hvis målet om, at der ikke skal være ghettoer i Danmark i 2030, skal realiseres, er der behov for en ek-stra og langt mere kontant indsats.

Derfor skal tilgangen til ghettoområderne ændres, så der fokuseres på gennemgribende fysiske omdannelser, herunder en nedbringelse af an-

38

delen af almene familieboliger for at skabe forudsætninger for en blan-ding af forskellige boligformer (almene boliger, ejerboliger, andelsboli-ger og private lejeboliger) og hermed en ændret beboersammensætning. Derfor får boligorganisationer og kommuner med lovforslaget en række nye redskaber til at omdanne udsatte boligområder.

Boligorganisationer og kommuner, som har et hårdt ghettoområde, jf. den foreslåede § 61 a, stk. 4, forpligtes til at udarbejde en udviklings-plan, hvor målet er at nedbringe andelen af almene familieboliger i om-rådet til 40 pct. Det er vurderingen, at en grundlæggende omdannelse fra et ghettoområde til en attraktiv bydel forudsætter, at almene fami-lieboliger blandes med andre boligformer i området.

Reduktionen af andelen af almene familieboliger kan ske ved at afhæn-de familieboliger, at bygge nye boliger eller etablere erhvervsarealer i boligområdet, nedrive familieboliger, omdanne familieboliger til er-hverv eller ommærke familieboliger til almene ungdoms- eller ældrebo-liger. …

For at understøtte ambitionen om, at der ikke skal være ghettoer i Danmark i 2030, er det afgørende, at der for alvor tages fat på at om-danne udsatte boligområder til attraktive bydele. Derfor foreslås det bl.a., at transport-, bygnings- og boligministeren får mulighed for at på-byde en boligorganisation at afvikle et helt ghettoområde som almene boliger, hvis der er behov for det. Staten kan i sidste ende overtage de berørte afdelinger med henblik på at afvikle et ghettoområde.

I forbindelse med indsatsen mod parallelsamfund er det aftaleparternes opfattelse, at ghettokriterierne bør opdateres og konsolideres. Det skal gøre kriterierne mere robuste og sikre, at indsatserne rettes mod de rig-tige områder. Derfor indeholder lovforslaget en ændring af definitionen på et ghettoområde og en definition af udsatte boligområder.”

Begreberne ”indvandrere” og ”efterkommere” er ikke nærmere defineret i al-menboligloven eller dennes forarbejder. I Danmarks Statistiks undersøgelse nr. 43 om ”Indvandrere og deres efterkommere i Danmark” fra 1991 anvendes op-delingen, som også senere er anvendt af Danmarks Statistik, herunder i notatet "Statistikdokumentation for Indvandrere og efterkommere 2017". I dette notat er indvandrere og efterkommere defineret på følgende måde:

"En indvandrer er født i udlandet. Ingen af forældrene må være både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysnin-ger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer." …

En efterkommer er født i Danmark. Ingen af forældrene må være både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysnin-ger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Når en eller begge forældre,

39

der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommer[e]” .

Boligministeriets opgørelser i henhold til den bestemmelse, der nu findes i al-menboliglovens § 61 a, stk. 5, den tidligere såkaldte ”ghettoliste” , er uomtvistet baseret på træk fra Danmarks Statistik.

Lov om etnisk ligebehandling Af § 1 i lov om etnisk ligebehandling fremgår:

”§ 1. Loven har til formål at forhindre forskelsbehandling og at fremme ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse.”

I lovens § 3, stk. 1-3, § 5 og § 7 hedder det:

”§ 3. Ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte for-skelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse.

Stk. 2. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Stk. 3. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsynela-dende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.” …

§ 5. Bestemmelser, der strider mod § 3, og som indgår i individuelle el-ler kollektive kontrakter, virksomheders interne reglementer og vedtægter for foreninger og fonde m.v., er ugyldige.” …

”§ 7. Hvis en person, der anser sig for krænket, jf. § 3, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at princippet om ligebehandling ikke er blevet tilsidesat.”

Af betænkning nr. 1422/2002 om gennemførelsen i dansk ret af direktivet om etnisk ligebehandling fremgår bl.a.:

” KAPITEL 3 RÅDETS DIREKTIV OM GENNEMFØRELSE AF PRINCIPPET OM LIGEBEHANDLING AF ALLE UANSET RACE ELLER ETNISK OPRINDELSE …

40

6. Direktivets forbud mod forskelsbehandling

6.1. Race eller etnisk oprindelse

Direktivet omhandler forskelsbehandling på grundlag af kriterierne ra-ce eller etnisk oprindelse.

Der er ikke i direktivet angivet nogen nærmere definition af begreberne race og etnisk oprindelse, udover at det af betragtningerne fremgår, at »Den Europæiske Union afviser teorier, der søger at fastslå, at der fin-des forskellige menneskeracer. Anvendelsen af udtrykket »race« i dette direktiv indebærer ikke en accept af sådanne teorier«, jf. betragtning nr. 6.

Den nærmere fastlæggelse af begrebernes indhold vil derfor som ud-gangspunkt være overladt til den enkelte medlemsstats beslutning i forbindelse med gennemførelsen af direktivet i national ret og under hensyntagen til eventuelle særlige nationale omstændigheder. Det sy-nes dog samtidigt sandsynligt, at der gennem EF-domstolens fremtidi-ge retspraksis vedrørende direktivets anvendelse gradvist vil blive ud-viklet fælles EU-retlige definitioner af begreberne »race« og »etnisk op-rindelse«. …

KAPITEL 7 UDVALGETS OVERVEJELSER OM NY LOVGIVNING …

7. Udvalgets overvejelser om udvidelse af kredsen af ulovlige kriteri-er

7.1. Indledning

Direktivets forbud mod forskelsbehandling omfatter alene forskelsbe-handling på grund af race eller etnisk oprindelse. Begreberne race og etnisk oprindelse er ikke nærmere defineret i direktivet, og det er næp-pe praktisk muligt eller hensigtsmæssigt at søge at udarbejde en meget præcis definition.

Det kan dog generelt anføres, at begrebet race henvi-ser til tilhørsforhold til en gruppe af personer, som er defineret på grundlag af fysiske kriterier, herunder hudfarve. Det kan endvidere an-føres, at begrebet etnisk oprindelse henviser til tilhørsforhold til en gruppe af personer, som er defineret på grundlag af fælles historie, kul-tur, sprog, geografisk oprindelse m.v.

Det bemærkes, at anvendelsen af udtrykket race ikke indebærer en accept af teorier, der søger at fastslå, at der findes forskellige menneskeracer.

Forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, national oprindelse, re-ligion eller tro er derimod ikke omfattet af direktivets forbud. Dette er, for så vidt angår forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, anført i direktivets artikel 3, stk. 2.

7.2. National oprindelse og nationalitet

41

Udvalget har for det første overvejet, om kredsen af ulovlige kriterier bør udvides til også at omfatte national oprindelse. Begrebet national oprindelse er i vidt omfang sammenfaldende med begrebet etnisk op-rindelse, og det kan anføres, at eksempelvis lov om forbud mod forskel-sbehandling på grund af race m.v. indeholder et forbud mod forskels-behandling på grund af en persons »nationale eller etniske oprindelse«. Hermed understreges, at de to begreber - national og etnisk oprindelse -er tæt sammenhængende.

Et forbud mod forskelsbehandling på grund af national oprindelse vil indebære et forbud mod forskelsbehandling af personer, der har samme nationalitet (eller statsborgerskab) som den øvrige befolkning, men er af anden national oprindelse.

Udlændinge, der eksempelvis kommer her til landet og erhverver dansk indfødsret, vil naturligvis ofte være be-skyttet af forbudet mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.

En udvidelse af forbudet til at omfatte national oprindelse vil dog under alle omstændigheder sikre, at en person, der forskelsbe-handles på grund af sin nationale oprindelse, men ikke på grund af sin etniske oprindelse, vil være beskyttet.

Udvalget har i den forbindelse endvidere overvejet, om der er behov for at udvide kredsen af usaglige kriterier til også at omfatte et forbud mod forskelsbehandling på grund af nationalitet eller statsborgerskab. Det følger således af direktivets artikel 3, stk. 2, at direktivet ikke omfatter forskelsbehandling på grund af nationalitet, men dette er ikke til hinder for, at den enkelte medlemsstat lader ny lovgivning omfatte et forbud mod forskelsbehandling på grund af nationalitet.

Af EF-traktaten følger dog et mere overordnet og ganske vidtgående forbud mod forskelsbehandling på grund af nationalitet, jf. herved trak-tatens artikel 12 samt de særlige forbud mod nationalitetsdiskrimina-tion i traktaten, der følger af artikel 39, 43 og 49 om henholdsvis ar-bejdskraftens frie bevægelighed, etableringsretten og reglerne om tjene-steydelser.

Der følger dog ikke af disse regelsæt et generelt og ubetinget forbud mod nationalitetsdiskrimination. EU-rettens forbud mod nationalitets-diskrimination gælder således alene i forhold til andre medlemsstaters borgere og alene inden for traktatens anvendelsesområde.

Dette afspejler bl.a., at de enkelte stater på visse områder har en interes-se i og behov for at kunne forskelsbehandle på grund af nationalitet. Dette gælder eksempelvis spørgsmål vedrørende valgret og valgbarhed til lovgivende forsamlinger. I en dansk sammenhæng kan endvidere peges på, at adgang til visse sociale goder og ydelser - som eksempelvis uddannelsesstøtte - er betinget af dansk statsborgerskab, om end dette krav i praksis er modificeret af en række undtagelser.

Der kan endvidere peges på, a t FN's Racediskriminationskonvention vedrørende beskyttelse mod diskrimination på grund af race eller et-nisk oprindelse netop undtager forskelsbehandling på grund af natio-nalitet fra konventionens anvendelsesområde, jf. konventionens artikel 1,stk. 2, hvorefter konventionen ikke finder anvendelse på forskelsbe-

42

handling mellem egne statsborgere og udlændinge. Dertil kommer, at det anerkendes, at det kan være objektivt og sagligt begrundet at for-skelsbehandle på grund af nationalitet i forhold til dels Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, dels i FN's konvention om borgerlige og politiske rettigheder.

Forskelsbehandling på grund af nationalitet indtager dermed en vis særposition, der bærer præg af, at staterne har en vis interesse i og be-hov for at kunne forskelsbehandle på grund af nationalitet.

Hensynet til statens legitime interesse i at kunne fastsætte regler, der i visse situatio-ner indebærer forskelsbehandling på grund af nationalitet, taler imod, at ny lovgivning udvides til også at omfatte et forbud mod nationali-tetsdiskrimination, idet et sådant forbud i et vist omfang måtte følges af en række undtagelser, hvis nærmere indhold kan være vanskeligt at fastsætte i praksis, og som i sidste instans må bero på en konkret vurde-ring.

Dertil kommer, at et forbud mod nationalitetsdiskrimination i na-tional lovgivning måtte afstemmes med EU-rettens forbud mod natio-nalitetsdiskrimination på de områder, hvor dette forbud finder anven-delse. Det kan give anledning til tvivl, om en sådan normering i natio-nal ret af EU-rettens forbud mod nationalitetsdiskrimination kan anses for hensigtsmæssig.

Heroverfor står dog, at det vil være muligt at fastsætte en bestemmelse om forbud mod forskelsbehandling på grund af nationalitet, således at forbudet alene finder anvendelse, medmindre andet følger af lovgiv-ningen. Endvidere bemærkes, at EU-rettens forbud mod nationalitets-diskrimination alene gælder statsborgere i medlemsstaterne og derfor ikke beskytter tredjelandsborgere.

Forskelsbehandling på grund af nationalitet kan i sagens natur være sammenfaldende med forskelsbehandling på grund af national oprin-delse. Der synes dog at være tradition for at betragte dem som separate diskriminationsgrunde, således at forskelsbehandling på grund af na-tional oprindelse ikke samtidig vil udgøre forskelsbehandling på grund af nationalitet eller 184 statsborgerskab.

Også reale grunde taler for at opretholde en sådan adskillelse, idet en sammenkædning af de to be-greber i givet fald kan have vidtrækkende, utilsigtede konsekvenser og i vidt omfang undergrave det behov, der er for at kunne forskelsbe-handle på grund af nationalitet eller statsborgerskab.

Beskyttelsen mod forskelsbehandling på grund af national oprindelse vil således særligt tage sigte på at beskytte personer med samme statsborgerskab som den øvrige befolkning, men som har en anden national oprindelse.

Beskyt-telsen vil naturligvis også omfatte personer af anden nationalitet, så-fremt det er klart, at der sker forskelsbehandling på grund af deres na-tionale oprindelse og ikke på grund af deres nationalitet. Der er således tale om to selvstændige diskriminationsgrunde.

Det bemærkes endelig, at forskelsbehandling på grund af nationalitet og national oprindelse kan indebære, at der sker en indirekte forskels-behandling på grund af race eller etnisk oprindelse, da personer af en bestemt nationalitet typisk vil anses for at være af en bestemt race eller etnisk oprindelse. Der vil derfor følge en vis beskyttelse mod forskels-behandling på grund af nationalitet og national oprindelse, uanset at

43

der ikke i ny lovgivning fastsættes et forbud mod forskelsbehandling af de anførte grunde.

Der er i udvalget enighed om, at ny lovgivning ikke bør omfatte et for-bud mod forskelsbehandling på grund af nationalitet.

Der er derimod ikke enighed om, hvorvidt ny lovgivning bør omfatte et forbud mod forskelsbehandling på grund af national oprindelse.

Et flertal af udvalgets medlemmer (formanden og repræsentanterne for Beskæftigelsesministeriet, Integrationsministeriet, Justitsministeriet, So-cialministeriet, Undervisningsministeriet, Økonomi- og Erhvervsmini-steriet, DA, LO, KL og Advokatrådet) finder, at kredsen af kriterier ikke bør udvides til også at omfatte national oprindelse.

De pågældende medlemmer har lagt vægt på, at forskelsbehandling på grund af national oprindelse allerede i et vist omfang er beskyttet i dansk ret, og at ny lovgivning, der omfatter et forbud mod forskelsbe-handling på grund af race eller etnisk oprindelse, vil indeholde en vis beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af nationalitet, da der kan være tale om indirekte forskelsbehandling.

Et mindretal af udvalgets medlemmer (repræsentanterne for Det Dan-ske Center for Menneskerettigheder, Nævnet for Etnisk Ligestilling, Rådet for Etniske Minoriteter og ELO) finder, at ny lovgivning bør om-fatte kriteriet national oprindelse. De pågældende medlemmer har lagt vægt, at national oprindelse ofte er sammenfaldende med race og etnisk oprindelse, og at dansk lovgivning i øvrigt og internationale konven-tioner omfatter en beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af na-tional oprindelse.”

Af de almindelige bemærkninger til det lovforslag, der førte til vedtagelsen af lov om etnisk ligebehandling (lovforslag 155 af 29. januar 2003), fremgår bl.a.:

”6. Lovforslagets bestemmelser …

6.5. Ulovlige kriterier Direktivet omfatter diskriminationsgrundene race og etnisk oprindelse.

6.5.1. Udvalgets overvejelser Udvalget har overvejet, om kredsen af ulovlige kriterier bør udvides til også at omfatte andre diskriminationsgrunde.

Der er i udvalget enighed om, at ny lovgivning ikke bør omfatte et for-bud mod forskelsbehandling på grund af nationalitet, idet der dels er et ganske vidtgående forbud herimod i EF-traktaten, dels på visse områ-der er behov for at kunne forskelsbehandle på grund af nationalitet. Hertil kommer, at ny lovgivning, der indeholder et forbud mod forskel-sbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, i et vist omfang vil beskytte mod forskelsbehandling på grund af nationalitet, da forskels-

44

behandling på grund af nationalitet kan være udtryk for indirekte for-skelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. …

Der er derimod ikke enighed i udvalget om, hvorvidt ny lovgivning bør omfatte et forbud mod forskelsbehandling på grund af national oprin-delse.

Et flertal af udvalgets medlemmer (formanden og repræsentan-terne for Beskæftigelsesministeriet, Erhvervs-og Økonomiministeriet, Integrationsministeriet, Justitsministeriet, Socialministeriet, Undervis-ningsministeriet, KL, Advokatrådet, DA og LO) finder, at kredsen af kriterier ikke bør udvides til at omfatte national oprindelse, da forskels-behandling på grund af national oprindelse allerede i et vist omfang er beskyttet i dansk ret.

Et mindretal af udvalgets medlemmer (repræsen-tanterne for Det Danske Center for Menneskerettigheder, ELO, Nævnet for Etnisk Ligestilling og Rådet for Etniske Minoriteter) finder, at ny lovgivning bør omfatte kriteriet national oprindelse, idet national op-rindelse ofte er sammenfaldende med race og etnisk oprindelse, lige-som dansk lovgivning i øvrigt og internationale konventioner omfatter en beskyttelse herimod. …

6.5.2. Integrationsministeriets overvejelser Integrationsministeriet fin-der i lighed med udvalget og af de af udvalget anførte grunde, at ny lovgivning ikke bør omfatte et forbud mod forskelsbehandling på grund af nationalitet.

Af de af flertallene anførte grunde finder Integrationsministeriet, at kredsen af kriterier ikke bør udvides til at omfatte national oprindelse eller religion og tro. Lovforslaget er udformet i overensstemmelse her-med, jf. § 3, stk. 1.”

Af de specielle bemærkninger til lovens § 3 fremgår bl.a.:

”Ved etnisk oprindelse forstås generelt tilhørsforhold til en gruppe af personer, som er defineret på grundlag af fælles historie, traditioner, kultur eller kulturel baggrund, sprog, geografisk oprindelse m.v.”

EU-Domstolen har ved dom af 6. april 2017 i sag C-668/15 (Jyske Finans A/S) om forståelsen af EU-direktiv 2000/43 af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse udtalt bl.a.:

”16 Hvad for det første angår spørgsmålet om, hvorvidt den i hoved-

sagen omhandlede praksis indebærer direkte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse som omhandlet i artikel 1 i direktiv 2000/43, skal det undersøges, om fødelandet i et tilfælde som det, der er omhandlet i hovedsagen, skal anses for at være direkte eller uløseligt forbundet med en bestemt etnisk oprindelse.

17 I denne henseende bemærkes, at begrebet »etnisk oprindelse«

bygger på den opfattelse, at samfundsgrupper bl.a. kendetegnes

45

ved indbyrdes at have samme nationalitet, religiøse overbevis-ning, sprog, kulturelle baggrund, traditioner og levested (dom af 16.7.2015, CHEZ Razpredelenie Bulgaria, C-83/14, EU:C:2015:480, præmis 46).

18Selv om en persons fødeland ikke indgår i denne liste af kriterier, bemærkes, at for så vidt som denne liste indledes med udtrykket »bl.a.«, har de deri opregnede elementer ikke udtømmende karak-ter, og det er derfor ikke udelukket, at kriteriet fødeland kan indgå i listen. Selv hvis dette måtte være tilfældet, må det imidlertid fastslås, at fødeland alene ville være en af de specifikke faktorer, der gør det muligt at antage, at en person tilhører en etnisk grup-pe, uden på nogen måde at være afgørende i denne henseende.

19En etnisk oprindelse kan nemlig ikke afgøres alene på grundlag af ét kriterium, men bør derimod baseres på en vifte af elementer, hvoraf visse har objektiv karakter og andre subjektiv karakter. Det er desuden ubestridt, at fødelandet ikke generelt og absolut kan erstatte samtlige de kriterier, der er nævnt i denne doms præmis 17.

20Følgelig kan fødelandet ikke i sig selv danne grundlag for en ge-nerel formodning om et tilhørsforhold til en bestemt etnisk grup-pe, således at det kan fastslås, at disse to begreber er direkte og uløseligt forbundet med hinanden.

21Desuden kan det ikke antages, at der er én og kun én etnisk op-rindelse for hver suveræne stat.”

Landsrettens begrundelse og resultat

Sagernes baggrund og problemstilling Med virkning fra den 1. december 2018 kom boligområdet Nøjsomhed/Sydvej i Helsingør på den såkaldte ghetto-liste. For at undgå at få status af ”hård ghet-to” vedtog boligforeningen i 2019 en helhedsplan, som indebar bl.a. en gen-nemgribende ombygning af syv opgange med i alt 96 boliger. I konsekvens her-af opsagde boligforeningen den 31. januar 2020 disse lejemål, herunder appel-lanternes, med henblik på permanent genhusning uden for boligområdet.

Sagens hovedspørgsmål er, om boligforeningens vedtagelse af helhedsplanen og den heri konkrete udvælgelse af de opgange, som skulle ombygges, var ud-tryk for direkte eller indirekte diskrimination på grund af etnisk oprindelse.

Landsdommerne Tine Vuust og Kristian Porsager Seierøe udtaler: Direkte diskrimination Appellanterne har gjort gældende principalt, at opsigelsen af deres lejemål som led i den etablerede fysiske helhedsplan for Nøjsomhed/Sydvej udgjorde direk-te forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i strid med lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 2, jf. stk. 1, fordi boligforeningen lagde vægt på beboer-nes etniske oprindelse ved udvælgelsen af hvilke opgange, der skulle ombyg-

46

ges, og dermed hvilke lejemål, der skulle opsiges i forbindelse med gennemfø-relsen af planen.

Appellanternes har for landsretten frafaldet anbringenderne for boligretten om, at almenboliglovens § 61 a, stk. 2, er ”ulovlig diskrimination i lovform” , og at bestemmelsen strider mod grundloven og internationale konventioner.

Det er således ikke gjort gældende for landsretten, at gennemførelse af en helhedsplan, som gennem opsigelser gør det muligt bl.a. at ændre beboersammensætningen i et område for i overensstemmelse med almenboligloven at undgå, at området får status som en hård ghetto, i sig selv udgør ulovlig diskrimination.

Appellan-ternes synspunkt er derimod alene, at boligforeningen ved den konkrete be-slutning og gennemførelse af helhedsplanen udøvede forskelsbehandling i strid med lov om etnisk ligebehandling.

Efter § 3, stk. 2, i denne lov foreligger der direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Efter lovens § 7 gælder, at hvis en person, der anser sig for krænket, jf. § 3, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskels-behandling, påhviler det modparten at bevise, at princippet om ligebehandling ikke er blevet tilsidesat.

Efter bevisførelsen for landsretten, herunder helhedsplanens beskrivelse af til-gængelighedsboliger og placeringen heraf sammenholdt med forklaringerne fra Vidne 2 og Vidne 6, lægges det til grund, at beslutningen om, i hvilke opgange der skulle ske ombygning af lejlighederne, blev truffet ud fra kriterier som adgangsforhold, mulighed for etablering af eksterne eleva-tortårne og udkig, og ikke om de berørte beboere kom fra vestlige eller ikkeve-stlige lande.

Det bemærkes herved, at skitsen med angivelse af beboersammensætningen i de enkelte blokke efter forklaringen fra Vidne 4 blev udarbejdet med henblik på over for politikerne at tydeliggøre problemerne og ikke med udvælgelse af de konkrete opgange for øje. Vi finder ikke i sagens oplysninger grundlag for at tilsidesætte denne forklaring.

Heroverfor finder vi, at det forhold, at man på styregruppemødet den 31. janu-ar 2020 – efter at Landsbyggefonden var fremkommet med anbefaling om, hvil-ke syv opgange der skulle ombygges – havde oplysning om antallet af beboere fra ikkevestlige lande i to af disse opgange, ikke kan føre til et andet bevismæs-sigt resultat.

Herefter er det ikke bevist, at opsigelsen af appellanterne skete på baggrund af en vurdering af, om de var indvandrere eller efterkommere fra ikkevestlige

47

lande. Udvælgelsen af opgange og opsigelserne af appellanterne findes allerede af den grund ikke at udgøre direkte forskelsbehandling på grund af etnisk op-rindelse i strid med lov om etnisk ligebehandling, og der er af samme årsag hel-ler ikke påvist omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Indirekte diskrimination Subsidiært har appellanterne gjort gældende, at vedtagelsen af helhedsplanen og opsigelserne af appellanterne var udtryk for indirekte diskrimination på grund af etnisk oprindelse, fordi boligforeningens beslutning om omdannelse af de berørte opgange til tilgængelighedsboliger påvirkede flest beboere i området med ikkevestlig baggrund, og at denne indirekte forskelsbehandling ikke var objektivt begrundet i et sagligt formål, jf. herved ligebehandlingslovens § 3, stk. 3, jf. stk. 1.

Det er endvidere anført, at beslutningen ikke var proportional, da Boliggården kunne have anvendt mindre indgribende midler end nedbringelse af antallet af beboere med ikkevestlig baggrund med henblik på at forhindre, at Nøjsomhed/Sydvej blev en hård ghetto.

Appellanterne har oplyst, at ca. 66 % af de opsagte beboere var indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande, mens denne andel for hele boligområdet Nøjsomhed/Sydvej var ca. 54,6 %.

Efter lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 3, foreligger der indirekte forskels-behandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hen-sigtsmæssige og nødvendige.

Ved vurderingen af, om der foreligger indirekte forskelsbehandling af personer på baggrund af deres ”etniske oprindelse” , bemærkes, at dette begreb ikke er defineret i lov om etnisk ligebehandling, men at det af de specielle bemærk-ninger til lovens § 3, stk. 2, fremgår, at der herved forstås et ”generelt tilhørsfor-hold til en gruppe af personer, som er defineret på grundlag af fælles historie, traditioner, kultur eller kulturel baggrund, sprog, geografisk oprindelse m.v.” EU-Domstolen har i dom af 6. april 2017 i sagen C-668/15 (Jyske Finans A/S) vedrørende det bagvedliggende direktiv udtalt, at etnisk oprindelse ikke kan afgøres alene på grundlag af ét kriterium, og at en persons fødeland ikke i sig selv kan danne grundlag for en generel formodning om et tilhørsforhold til en bestemt etnisk gruppe, således at det kan fastslås, at disse to begreber er direkte og uløseligt forbundet med hinanden.

Det er ubestridt, at begrebet ”ikkevestlige lande” udgøres af alle andre lande end de 28 EU-lande, Andorra, Island, Lichtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand. Det er endvidere ubestridt, at begrebet stammer fra Danmarks Statikstik, som

48

definerer en ”indvandrer” som en person født i udlandet af forældre, hvoraf ingen er både født i Danmark og er dansk statsborger, og en ”efterkommer” som en person født i Danmark af forældre, hvor ingen er både født i Danmark og er dansk statsborger.

Da ”indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande” således ikke i sig selv henviser til en befolkningsgruppe med samme etniske oprindelse, og da der for landsretten ikke foreligger oplysning om, hvilke etniske tilhørsforhold hen-holdsvis beboerne i de opsagte lejemål og i boligforeningens øvrige lejemål havde, finder vi allerede af den grund, at det ikke er bevist, at vedtagelsen af helhedsplanen eller den konkrete udvælgelse af de lejemål, der skulle opsiges i forbindelse med udmøntningen heraf, udgjorde indirekte forskelsbehandling i strid med lov om etnisk ligebehandling.

Der er af samme årsag heller ikke på-vist omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der blev udøvet indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Med denne begrundelse stemmer vi for at tage indstævntes påstand om stadfæstelse af boligrettens domme til følge.

Landsdommer Uffe B. Rasmussen udtaler: Jeg lægger til grund, at Boliggården med vedtagelsen af helhedsplanen blandt andet ønskede at nedbringe andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande bosat i Nøjsomhed/Sydvej med henblik på at forhindre, at bo-ligafdelingerne udviklede sig til en hård ghetto, jf. reglerne i almenboligloven. Efter indholdet af f.eks. styregruppens mødeprotokollater af henholdsvis de-cember 2018 og januar 2019 lægger jeg endvidere til grund, at dette skulle ske inden 1. december 2020, hvor den årlige ghettoliste ville blive opgjort.

Da de planlagte tilgængelighedsboliger ikke forventedes indflytningsklare før 2023, ville en nedbringelse af andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande bosat i Nøjsomhed/Sydvej herefter skulle ske gennem fraflytning af en gruppe beboere med en større andel af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande end gennemsnittet i boligafdelingerne. Der ville således skul-le lægges vægt på andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande blandt de opsagte beboere, f.eks. fordelt på opgange.

Af de af grunde, som flertallet anfører om sammenhængen mellem ikkevestlig-hed og etnisk oprindelse, er jeg imidlertid enig i, at hverken vedtagelsen af hel-hedsplanen eller den konkrete udvælgelse af de opgange, hvor lejerne skulle opsiges i forbindelse med udmøntningen heraf, udgjorde forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i strid med lov om etnisk ligebehandling.

Med denne begrundelse stemmer jeg for at tage indstævntes påstand om stad-fæstelse af boligrettens domme til følge.

49

Sagsomkostninger for landsretten Efter sagernes udfald, omfang og betydning skal statskassen betale 100.000 kr. til Afdeling 105, Nøjsomhed, og Lejer 8 og Lejer 5 skal hver betale 20.000 kr. til Afdeling 105, Nøjsomhed. Beløbene er til dækning af boligforeningens rimelige udgifter til advokatbistand inkl. moms.

Da Lejer 8 og Lejer 5 har taget bekræftende til genmæle over for Afdeling 105, Nøjsomheds påstand om, at de hver i sagsom-kostninger for boligretten skal betale 20.960 kr., træffes der i kæresagerne afgø-relse i overensstemmelse hermed.

THI KENDES FOR RET:

Boligrettens domme stadfæstes med den ændring, at Lejer 8 og Lejer 5 hver skal betale sagsomkostninger til Afdeling 105, Nøjsomhed med 20.960 kr.

I sagsomkostninger for landsretten skal statskassen inden 14 dage betale 100.000 kr. til Afdeling 105, Nøjsomhed. Lejer 8 og Lejer 5 skal inden samme frist hver betale 20.000 kr. til Afdeling 105, Nøjsomhed.

Beløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 27-06-2022 kl. 10:11 Modtagere: Appellant Lejer 1, Appellant Lejer 2, Advokat (H) Eddie Omar Rosenberg Khawaja, Biintervenient 2, Advokat (H) Henrik Qwist, Indstævnte Afdeling 105, Nøjsomhed