OLRØstre Landsret

BS-5577/2023-OLR

OL-2023-Ø-00210

Endelig
Dato
08-05-2023
Sagsemne
Landsretten nedlægger påstand om afvisning, jf. retsplejelovens § 368 a
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 183.3px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

ØSTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 8. maj 2023

Sag BS-5577/2023-OLR (21. afdeling)

GR BRF Birkedommervej ApS (advokat Katja Lykke Paludan)

mod

Lejer 1 og Lejer 2 (begge v/beskikket advokat Mikkel Jarde)

Retten på Frederiksberg har den 13. januar 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS-48458/2020-FRB).

Landsdommerne Tine Vuust, Joachim Kromann og Louise Pansa Lauemøller (kst.) har deltaget i sagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, GR BRF Birkedommervej ApS, har gentaget påstanden for bolig-retten om, at Lejer 1 og Lejer 2 skal anerkende, at den årlige leje for lejemålet beliggende Skoleholdervej 77, 2. tv., 2400 Køben-havn NV, pr. 1. august 2018 udgør 61.013,50 kr. ekskl. forbrug og antennebi-drag.

De indstævnte, Lejer 1 og Lejer 2, har nedlagt påstand om afvisning, jf. retsplejelovens § 368 a, subsidiært stadfæstelse.

2

Landsretten har indhentet parternes bemærkninger til spørgsmålet om ankens afvisning efter retsplejelovens § 368 a.

GR BRF Birkedommervej ApS har gentaget anbringenderne for byretten og har i ankestævningen anført, at bevisførelsen vil bestå i de for boligretten frem-lagte bilag og fremtidige bilag, som måtte blive fremlagt for landsretten. I for-bindelse med høringen om afvisning har GR BRF Birkedommervej ApS anført, at bevisførelsen i sagen ikke er udtømt, da GR BRF Birkedommervej ApS vil fremlægge yderligere beviser i sagen i form af flere sammenligningslejemål, når disse er indhentet, samt supplerende billedmateriale.

Til støtte for, at ankesagen ikke afvises, har GR BRF Birkedommervej ApS anført navnlig, at sagen har stor betydning for GR BRF Birkedommervej ApS. Således har sagen ikke udelukkende betydning for det pågældende lejeforhold, men alle lejeforhold i ejendommen, der består af 35 boliglejemål.

Lejeniveauet for samtlige lejemål vil kunne blive påvirket af denne konkrete sag, da den vil danne præcedens for lejeniveauet i ejendommen og derved påføre udlejer et stort tab både i form af fald i lejeindtægter og en lavere markedsværdi af ejen-dommen. Sagen har endvidere indflydelse på det generelle lejeniveau i Køben-havn NV, hvor GR BRF Birkedommervej ApS har yderligere udlejningsejen-domme.

GR BRF Birkedommervej ApS har yderligere anført, at der er mange sager om lejens størrelse ved byretterne, og mange af disse behandles også af landsretten. Afviser landsretten at behandle denne sag, vil det medføre præcedens for, at mange sager om lejens størrelse ikke kan behandles i to instanser.

Arten af disse sager medfører, at den primære prøvelse ved landsretten er en prøvelse af boli-grettens vurdering af sagens bevismateriale, og hvilke momenter boligretten har lagt vægt på samt en vurdering af nye beviser i form af sammenligningsle-jemål og supplerende billedmateriale fra allerede fremlagte sammenligningsle-jemål.

I nærværende sag har boligretten ikke lagt nok vægt på det billedmateri-ale, som GR BRF Birkedommervej ApS har fremlagt, kontra det af boligretten besigtigede lejemål.

Lejer 1 og Lejer 2 har til støtte for påstanden om afvisning anført, at GR BRF Birkedommervej ApS i ankestævningen ikke har fremført nye anbringender eller nye bevisligheder, idet der alene er taget forbehold for fremlæggelse af yderligere fotos, og GR BRF Birkedommervej ApShar i ankestævningen heller intet anført til støtte for, at boligrettens dom skulle være forkert.

Sagen har været gjort til genstand for behandling i husleje-nævnet, huslejeankenævnet og boligretten, og Lejer 1 og Lejer 2 har fået medhold i alle instanser. Der er under disse om-stændigheder ikke udsigt til, at sagen vil få et andet udfald end i byretten. Da sagen er ikke af principiel karakter, og andre grunde ikke i øvrigt taler for, at

3

sagen skal behandles af landsretten, bør landsretten afvise at behandle ankesa-gen i medfør af retsplejelovens § 368 a.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter retsplejelovens § 368 a, stk. 1, kan landsretten afvise at behandle en sag i 2. instans, hvis der ikke er udsigt til, at sagen vil få et andet udfald end i byretten, og sagen ikke er af principiel karakter, eller andre grunde ikke i øvrigt taler for, at sagen skal behandles af landsretten.

Det fremgår af boligrettens retsbog af 18. november 2022, at hovedforhandlin-gen blev indledt med en besigtigelse af det i sagen omhandlede lejemål og sammenligningslejemålene beliggende Ringertoften 36, st. tv., 2400 København NV, Tomsgårdsvej 83, 1. th., 2400 København NV, Frederiksborgvej 5, 2400 Kø-benhavn NV, Slangerupgade 29, 1. tv., 2200 København N, Valkyriegade 30, 3. th., 2200 København N, Hyltebro 3, 2. tv., 2200 København N, Frederikssunds-vej 13, 2. tv., 2400 København NV og Glentevej 40, 2400 København NV.

Af bo-ligrettens dom fremgår, at der af parterne endvidere var fremlagt lejekontrakter mv. vedrørende en række sammenligningslejemål, som ikke blev besigtiget.

Af boligrettens begrundelse fremgår, at de ikke besigtigede lejemål er indgået i boligrettens bevisvurdering, men at de besigtigede sammenligningslejemål må tillægges betydelig vægt ved vurderingen af lejens størrelse.

Det fremgår end-videre, at det i sagen omhandlede lejemål på baggrund af besigtigelsen af dette lejemål sammenholdt med øvrige, besigtigede lejemål må anses for generelt at være i en noget dårligere stand.

Henset hertil og på baggrund af de gennemgå-ede lejevilkår for de besigtigede lejemål, herunder det oplyste om huslejens størrelse, har boligretten fundet, at huslejen for det i sagen omhandlede lejemål væsentlig overstiger det lejedes værdi, og at den årlige leje for det i sagen om-handlede lejemål, som også fastslået af huslejenævnet og huslejeankenævnet, må fastsættes til 1.350 kr. pr. m2 .

Uanset at GR BRF Birkedommervej ApS har tilkendegivet at ville fremlægge yderligere beviser i sagen i form af flere sammenligningslejemål samt supple-rende billedmateriale, finder landsretten efter en gennemgang af sagen, at der ikke er udsigt til, at sagen vil få et andet udfald end i boligretten.

Herefter, og da sagen ikke er af principiel karakter og heller ikke andre grunde i øvrigt taler for, at sagen skal behandles af landsretten, afvises anken, jf. retsplej-elovens § 368 a. Det forhold, at GR BRF Birkedommervej ApS i samme ejendom har 34 andre boliglejemål og i København NV udlejer yderligere boliglejemål, kan ikke føre til et andet resultat.

Efter sagens udfald skal GR BRF Birkedommervej ApS i sagsomkostninger for landsretten til statskassen betale 5.000 kr. Beløbet er til dækning af udgifter til

4

advokatbistand inkl. moms. Sagsomkostningsbeløbet skal betales til statskas-sen, da Lejer 1 og Lejer 2 har fri proces for landsretten. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advo-kat lagt vægt på sagens omfang og forløb, herunder at sagen er behandlet på skriftligt grundlag og afvist efter Lejer 1 og Lejer 2's indgivelse af ankesvarskrift.

THI KENDES FOR RET:

Denne ankesag afvises.

I sagsomkostninger for landsretten skal GR BRF Birkedommervej ApS inden 14 dage betale 5.000 kr. til statskassen. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 08-05-2023 kl. 10:08 Modtagere: Appellant GR BRF Birkedommervej ApS, Advokat (H) Mikkel Jarde, Advokat (H) Katja Lykke Paludan, Indstævnte Lejer 2, Indstævnte Lejer 1

Landsretten nedlægger påstand om afvisning, jf. retsplejelovens § 368 a
Civilsag · 2. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/10991