BS-7158/2025-OLR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 185.0px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

ØSTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 8. juli 2026

Sag BS-7158/2025-OLR (9. afdeling)

Københavns Politi

mod

Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger 1 ogAppelindstævnte 2, tidligere Sagsøger 2 Appelindstævnte 3, tidligere Sagsøger 4 Appelindstævnte 4, tidligere Sagsøger 3 Appelindstævnte 5, tidligere Sagsøger 8 Appelindstævnte 6, tidligere Sagsøger 5 Appelindstævnte 7, tidligere Sagsøger 11 Appelindstævnte 8, tidligere Sagsøger 6 Appelindstævnte 9, tidligere Sagsøger 10 Appelindstævnte 10, tidligere Sagsøger 12 Appelindstævnte 11, tidligere Sagsøger 7 Appelindstævnte 12, tidligere Sagsøger 9 Appelindstævnte 13, tidligere Sagsøger 14 Appelindstævnte 14, tidligere Sagsøger 16 Appelindstævnte 15, tidligere Sagsøger 19 Appelindstævnte 16, tidligere Sagsøger 17 Appelindstævnte 17, tidligere Sagsøger 18 Appelindstævnte 18, tidligere Sagsøger 21 Appelindstævnte 19, tidligere Sagsøger 15 Appelindstævnte 20, tidligere Sagsøger 13 Appelindstævnte 21, tidligere Sagsøger 20 Appelindstævnte 22, tidligere Sagsøger 29 Appelindstævnte 23, tidligere Sagsøger 25 Appelindstævnte 24, tidligere Sagsøger 23

2

Appelindstævnte 25, tidligere Sagsøger 24 Appelindstævnte 26, tidligere Sagsøger 27 Appelindstævnte 27, tidligere Sagsøger 22 Appelindstævnte 28, tidligere Sagsøger 30 Appelindstævnte 29, tidligere Sagsøger 28 Appelindstævnte 30, tidligere Sagsøger 31 Appelindstævnte 31, tidligere Sagsøger 26 Appelindstævnte 32, tidligere Sagsøger 33 Appelindstævnte 33, tidligere Sagsøger 34 Appelindstævnte 34, tidligere Sagsøger 39 Appelindstævnte 35, tidligere Sagsøger 37 Appelindstævnte 36, tidligere Sagsøger 38 Appelindstævnte 37, tidligere Sagsøger 32 Appelindstævnte 38, tidligere Sagsøger 35 Appelindstævnte 39, tidligere Sagsøger 36 Appelindstævnte 40, tidligere Sagsøger 50 Appelindstævnte 41, tidligere Sagsøger 43 Appelindstævnte 42, tidligere Sagsøger 47 Appelindstævnte 43, tidligere Sagsøger 45 Appelindstævnte 44, tidligere Sagsøger 48 Appelindstævnte 45, tidligere Sagsøger 40 Appelindstævnte 46, tidligere Sagsøger 42 Appelindstævnte 47, tidligere Sagsøger 41 Appelindstævnte 48, tidligere Sagsøger 44 Appelindstævnte 49, tidligere Sagsøger 49 Appelindstævnte 50, tidligere Sagsøger 46 Appelindstævnte 51, tidligere Sagsøger 52 Appelindstævnte 52, tidligere Sagsøger 56 Appelindstævnte 53, tidligere Sagsøger 58 Appelindstævnte 54, tidligere Sagsøger 55 Appelindstævnte 55, tidligere Sagsøger 54 Appelindstævnte 56, tidligere Sagsøger 51 Appelindstævnte 57, tidligere Sagsøger 57 Appelindstævnte 58, tidligere Sagsøger 53 Appelindstævnte 59, tidligere Sagsøger 59 Appelindstævnte 60, tidligere Sagsøger 60 Appelindstævnte 61, tidligere Sagsøger 63 Appelindstævnte 62, tidligere Sagsøger 67 Appelindstævnte 63, tidligere Sagsøger 66 Appelindstævnte 64, tidligere Sagsøger 61 Appelindstævnte 65, tidligere Sagsøger 62 Appelindstævnte 66, tidligere Sagsøger 68 Appelindstævnte 67, tidligere Sagsøger 65 Appelindstævnte 68, tidligere Sagsøger 64

3

Appelindstævnte 69, tidligere Sagsøger 75 Appelindstævnte 70, tidligere Sagsøger 73 Appelindstævnte 71, tidligere Sagsøger 76 Appelindstævnte 72, tidligere Sagsøger 70 Appelindstævnte 73, tidligere Sagsøger 69 Appelindstævnte 74, tidligere Sagsøger 72 Appelindstævnte 75, tidligere Sagsøger 71 Appelindstævnte 76, tidligere Sagsøger 74 Appelindstævnte 77, tidligere Sagsøger 77 Appelindstævnte 78, tidligere Sagsøger 83 Appelindstævnte 79, tidligere Sagsøger 81 Appelindstævnte 80, tidligere Sagsøger 82 Appelindstævnte 81, tidligere Sagsøger 80 Appelindstævnte 82, tidligere Sagsøger 78 Appelindstævnte 83, tidligere Sagsøger 79 Appelindstævnte 84, tidligere Sagsøger 86 Appelindstævnte 85, tidligere Sagsøger 84 Appelindstævnte 86, tidligere Sagsøger 87 Appelindstævnte 87, tidligere Sagsøger 85 Appelindstævnte 88, tidligere Sagsøger 89 Appelindstævnte 89, tidligere Sagsøger 91 Appelindstævnte 90, tidligere Sagsøger 93 Appelindstævnte 91, tidligere Sagsøger 90 Appelindstævnte 92, tidligere Sagsøger 88 Appelindstævnte 93, tidligere Sagsøger 92 Appelindstævnte 94, tidligere Sagsøger 95 Appelindstævnte 95, tidligere Sagsøger 96 Appelindstævnte 96, tidligere Sagsøger 97 Appelindstævnte 97, tidligere Sagsøger 94 Appelindstævnte 98, tidligere Sagsøger 99 Appelindstævnte 99, tidligere Sagsøger 98 Appelindstævnte 100, tidligere Sagsøger 100 Appelindstævnte 100, tidligere Sagsøger 100 Appelindstævnte 101, tidligere Sagsøger 105 Appelindstævnte 102, tidligere Sagsøger 107 Appelindstævnte 103, tidligere Sagsøger 108 Appelindstævnte 104, tidligere Sagsøger 102 Appelindstævnte 105, tidligere Sagsøger 101 Appelindstævnte 106, tidligere Sagsøger 103 Appelindstævnte 107, tidligere Sagsøger 106 Appelindstævnte 108, tidligere Sagsøger 114 Appelindstævnte 109, tidligere Sagsøger 109 Appelindstævnte 110, tidligere Sagsøger 111 Appelindstævnte 111, tidligere Sagsøger 110

4

Appelindstævnte 112, tidligere Sagsøger 112 Appelindstævnte 113, tidligere Sagsøger 113 Appelindstævnte 114, tidligere Sagsøger 115 Appelindstævnte 115, tidligere Sagsøger 119 Appelindstævnte 116, tidligere Sagsøger 118 Appelindstævnte 117, tidligere Sagsøger 121 Appelindstævnte 118, tidligere Sagsøger 116 Appelindstævnte 119, tidligere Sagsøger 120 Appelindstævnte 120, tidligere Sagsøger 117 Appelindstævnte 121, tidligere Sagsøger 124 Appelindstævnte 122, tidligere Sagsøger 126 Appelindstævnte 123, tidligere Sagsøger 127 Appelindstævnte 124, tidligere Sagsøger 128 Appelindstævnte 125, tidligere Sagsøger 125 Appelindstævnte 126, tidligere Sagsøger 122 Appelindstævnte 127, tidligere Sagsøger 123 Appelindstævnte 128, tidligere Sagsøger 130 Appelindstævnte 129, tidligere Sagsøger 129 Appelindstævnte 130, tidligere Sagsøger 132 Appelindstævnte 131, tidligere Sagsøger 133 Appelindstævnte 132, tidligere Sagsøger 131 Appelindstævnte 133, tidligere Sagsøger 135 Appelindstævnte 134, tidligere Sagsøger 134 Appelindstævnte 135, tidligere Sagsøger 137 Appelindstævnte 136, tidligere Sagsøger 138 Appelindstævnte 137, tidligere Sagsøger 136 Appelindstævnte 138, tidligere Sagsøger 140 Appelindstævnte 139, tidligere Sagsøger 142 Appelindstævnte 140, tidligere Sagsøger 141 Appelindstævnte 141, tidligere Sagsøger 139 Appelindstævnte 142 Appelindstævnte 143, tidligere Sagsøger 143 Appelindstævnte 144, tidligere Sagsøger 148 Appelindstævnte 145, tidligere Sagsøger 145 Appelindstævnte 146, tidligere Sagsøger 147 Appelindstævnte 147, tidligere Sagsøger 146 Appelindstævnte 148, tidligere Sagsøger 153 Appelindstævnte 149, tidligere Sagsøger 149 Appelindstævnte 150, tidligere Sagsøger 150 Appelindstævnte 151, tidligere Sagsøger 154 Appelindstævnte 152, tidligere Sagsøger 156 Appelindstævnte 153, tidligere Sagsøger 155 Appelindstævnte 154, tidligere Sagsøger 152 Appelindstævnte 155, tidligere Sagsøger 151

5

Appelindstævnte 156, tidligere Sagsøger 158 Appelindstævnte 157, tidligere Sagsøger 161 Appelindstævnte 158, tidligere Sagsøger 157 Appelindstævnte 159, tidligere Sagsøger 163 Appelindstævnte 160, tidligere Sagsøger 162 Appelindstævnte 161, tidligere Sagsøger 160 Appelindstævnte 162, tidligere Sagsøger 159 Appelindstævnte 163, tidligere Sagsøger 170 Appelindstævnte 164, tidligere Sagsøger 167 Appelindstævnte 165, tidligere Sagsøger 168 Appelindstævnte 166, tidligere Sagsøger 166 Appelindstævnte 167, tidligere Sagsøger 165 Appelindstævnte 168, tidligere Sagsøger 164 Appelindstævnte 169, tidligere Sagsøger 169 Appelindstævnte 170, tidligere Sagsøger 176 Appelindstævnte 171, tidligere Sagsøger 175 Appelindstævnte 172, tidligere Sagsøger 172 Appelindstævnte 173, tidligere Sagsøger 173 Appelindstævnte 174, tidligere Sagsøger 171 Appelindstævnte 175, tidligere Sagsøger 174 Appelindstævnte 176, tidligere Sagsøger 177 Appelindstævnte 177, tidligere Sagsøger 183 Appelindstævnte 178, tidligere Sagsøger 178 Appelindstævnte 179 Appelindstævnte 180, tidligere Sagsøger 179 Appelindstævnte 181, tidligere Sagsøger 181 Appelindstævnte 182, tidligere Sagsøger 182 Appelindstævnte 183, tidligere Sagsøger 185 Appelindstævnte 184, tidligere Sagsøger 186 Appelindstævnte 185, tidligere Sagsøger 187 Appelindstævnte 186, tidligere Sagsøger 184 Appelindstævnte 187, tidligere Sagsøger 189 Appelindstævnte 188, tidligere Sagsøger 188 Appelindstævnte 189, tidligere Sagsøger 192 Appelindstævnte 190, tidligere Sagsøger 198 Appelindstævnte 191, tidligere Sagsøger 190 Appelindstævnte 192, tidligere Sagsøger 196 Appelindstævnte 193, tidligere Sagsøger 197 Appelindstævnte 194, tidligere Sagsøger 193 Appelindstævnte 195, tidligere Sagsøger 194 Appelindstævnte 196, tidligere Sagsøger 199 Appelindstævnte 197, tidligere Sagsøger 195 Appelindstævnte 198, tidligere Sagsøger 191 Appelindstævnte 199, tidligere Sagsøger 205

6

Appelindstævnte 200, tidligere Sagsøger 202 Appelindstævnte 201 Appelindstævnte 202, tidligere Sagsøger 201 Appelindstævnte 203, tidligere Sagsøger 204 Appelindstævnte 204, tidligere Sagsøger 206 Appelindstævnte 205, tidligere Sagsøger 200 Appelindstævnte 206, tidligere Sagsøger 208 Appelindstævnte 207, tidligere Sagsøger 207 Appelindstævnte 208, tidligere Sagsøger 214 Appelindstævnte 209, tidligere Sagsøger 212 Appelindstævnte 210, tidligere Sagsøger 210 Appelindstævnte 211, tidligere Sagsøger 211 Appelindstævnte 212, tidligere Sagsøger 209 Appelindstævnte 213, tidligere Sagsøger 213 Appelindstævnte 214, tidligere Sagsøger 216 Appelindstævnte 215, tidligere Sagsøger 218 Appelindstævnte 216, tidligere Sagsøger 220 Appelindstævnte 217, tidligere Sagsøger 222 Appelindstævnte 218, tidligere Sagsøger 219 Appelindstævnte 219, tidligere Sagsøger 217 Appelindstævnte 220, tidligere Sagsøger 221 Appelindstævnte 221, tidligere Sagsøger 223 Appelindstævnte 222, tidligere Sagsøger 215 Appelindstævnte 223, tidligere Sagsøger 228 Appelindstævnte 224, tidligere Sagsøger 229 Appelindstævnte 225, tidligere Sagsøger 225 Appelindstævnte 226, tidligere Sagsøger 230 Appelindstævnte 227, tidligere Sagsøger 226 Appelindstævnte 228, tidligere Sagsøger 227 Appelindstævnte 229, tidligere Sagsøger 231 Appelindstævnte 230, tidligere Sagsøger 224 Appelindstævnte 231, tidligere Sagsøger 233 Appelindstævnte 232, tidligere Sagsøger 232 Appelindstævnte 233, tidligere Sagsøger 235 Appelindstævnte 234, tidligere Sagsøger 234 Appelindstævnte 235, tidligere Sagsøger 237 Appelindstævnte 236, tidligere Sagsøger 239 Appelindstævnte 237, tidligere Sagsøger 236 Appelindstævnte 238, tidligere Sagsøger 238 Appelindstævnte 239, tidligere Sagsøger 245 Appelindstævnte 240, tidligere Sagsøger 247 Appelindstævnte 241, tidligere Sagsøger 241 Appelindstævnte 242, tidligere Sagsøger 242 Appelindstævnte 243, tidligere Sagsøger 246

7

Appelindstævnte 244, tidligere Sagsøger 243 Appelindstævnte 245, tidligere Sagsøger 244 Appelindstævnte 246, tidligere Sagsøger 240 Appelindstævnte 247, tidligere Sagsøger 249 Appelindstævnte 248, tidligere Sagsøger 248 (advokat Amalie Starch Larsen og advokat Helena Reumert Gjerding (prøve), begge for alle de indstævnte)

Københavns Byret har den 24. januar 2025 afsagt dom i 1. instans (sag BS-13732/2022-KBH).

Landsdommerne Malou Kragh Halling, Line Bjørklund og Kathrine Waage (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, Københavns Politi, har nedlagt påstand om frifindelse, således at Københavns Politi ikke tilpligtes at indbringe sagen for retten efter retspleje -lovens § 469, jf. grundlovens § 71, stk. 6.

De Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger 1 m.fl., har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Københavns Politi har fremlagt et støttebilag, der viser politiets placering – efter politiets opfattelse – på og ved Dronning Louises Bro den 1. maj 2019.

8

Forklaringer

Politikommissær Vidne 2, vicepolitiinspektør Vidne 1 og Appelindstævnte 213, tidligere Sagsøger 213Appelindstævnte 213, tidligere Sagsøger 213

Appelindstævnte 213, tidligere Sagsøger 213 har afgivet supplerende forklaring. Stilling 1 Vidne 4

Vidne 4, Appelindstævnte 78, tidligere Sagsøger 83, Appelindstævnte 109, tidligere Sagsøger 109 og Appelindstævnte 40, tidligere Sagsøger 50 har end-

videre afgivet forklaring.

Stilling 1 Vidne 4 har forklaret, at han den 1. maj 2019 arbejdede

som Stilling 1 og i dag er Stilling 2. Han var med til at sætte den første kile ind, som efterfølgende blev trukket tilbage. De ønskede at adskille to blokke i demonstrationen fra hinanden. Den første kile satte de lige i starten af broen på Indre By-siden ud for de grusstier, der løber ned langs siden af søerne. Stedet er markeret med en grøn streg på støttebilaget. Da de første gang måtte opgive kilen, blev demonstrationen stående. Den del af demonstrationen, som han omtalte som den hårde kerne, og som politiet ønskede at få gennem slusen,

blev stående. Der var på dette tidspunkt bevægelsesfrihed, og de, der ville for-

lade stedet, kunne bare gå derfra. Politiet havde ingen adgangskontrol, efter at

de havde trukket den første kile tilbage, og der var fri til- og afgang af menne-

sker. Alle kunne bevæge sig, som de ville. Der var efter hans opfattelse en kerne blandt deltagerne, der konfliktoptrappede og gerne ville have en konfrontation med politiet.

Han husker ikke, hvad der skete nede bagved på Søtorvet på dette tidspunkt.

For at sikre, at sådanne situationer ikke bliver farlige for trafikken, er der nor-

malt motorcykelbetjente sat ind til at regulere trafikken og signalere, at der er en demonstration. Der var derfor en bagtrop, der skulle skærme af bagtil og håndtere færdslen.

De etablerede en afspærring/politikæde, fordi de ønskede at gøre et nyt forsøg på at etablere slusen. De satte den til at starte med samme sted, som de havde sat den første kile, men den bevægede sig derfra videre frem over broen. Hans opgave var at håndtere den forreste del af demonstrationen, der skulle gennem slusen, og de lavede et fysisk stempel og gik frem. Afspærringen endte derfor med at blive sat længere fremme på broen på det sted, der på støttebilaget er

markeret med en lyseblå streg. I den forreste del af demonstrationen var der ef-

ter hans opfattelse en del personer med ond vilje, som politiet ville have gen-

nem slusen for at tage brodden af den hårde stemning. Disse personer ville gerne have en konfrontation med politiet og søgte enhver lejlighed hertil. Deres fokus var rettet mod politiet i stedet for mod at gennemføre demonstrationen.

I den første kile havde der stået to rækker af betjente, som så hver deres vej. På dette tidspunkt var der mange ”almindelige mennesker” til stede, og der var betydelig afgang af disse personer. Ved den anden kile, som egentlig nærmere var en afspærring end en kile, var alle betjentenes fokus rettet ind mod broen, og deres ansigter vendte samme vej. Efter hans opfattelse skal en kile normalt

9

slås, uden at politiet bliver set, således at der er et overraskelsesmoment. Det var ikke tilfældet ved kile nummer 2, som derfor nærmere var en afspærring.

De foretog en grovsortering imens. Hvis nogen var helt uden for den mål-

gruppe, de ønskede at få igennem slusen, blev de sorteret ud. Det kunne for ek-

sempel være en ældre dame på 80 år, der havde forvildet sig ind. De sorterede

fortsat i denne fase, men på et tidspunkt meddelte de, at perimeteren var dan-

net, og at det ikke længere var muligt for folk at gå tilbage mod Søtorvet. De personer, som på dette tidspunkt befandt sig bag ved kæden på Søtorvssiden, blev bedt om at gå mod Fælledparken ad en anden rute. Grovsorteringen tog

noget tid, men han kan ikke angive hvor længe. Der gik en periode fra det tids-

punkt, hvor de gik i gang med at sætte kæden, til politiet stod fast. Da politiet

stod fast, anså han grovsorteringen for afsluttet. Undervejs blev deltagerne vej-

ledt. Politiet ønskede ikke at tilbageholde folk på broen, men ønskede, at de skulle gennem slusen. De åbnede kæden, indtil han besluttede, at der ikke skulle flere igennem.

Han stod selv omtrent en halv meter bag kæden og befandt sig efter hans egen

opfattelse midt i orkanens øje. Han blev ved kæden. Efter at de havde sat kæ-

den, vejledte de deltagerne om, at de skulle gå ned til besigtigelsesslusen. En

stor del fulgte denne vejledning, men en betydelig del ønskede efter hans opfat-

telse konfrontation. Disse personer var ligeglade med vejledningen og blev bare stående. Han forsøgte at bytte rundt på nogle af betjentene i kæden, fordi det var belastende for hans medarbejdere at blive råbt ind i hovedet af de samme personer over længere tid. De forsøgte gennem dialog at sikre, at deltagerne kom videre til den endelige destination, som var Fælledparken.

Han stod på Indre By-siden af broen på det sted, hvor Søtorvet bliver til Dron-

ning Louises Bro. Han var en del af begge kiler, hvoraf den sidste rettelig var en

afspærring. Grovsorteringen skete på grundlag af betjentenes 3-sekunders visu-

elle besigtigelse. Han var ikke selv en del af det, der skete nede ved Søtorvet.

Han stod på et tidspunkt helt nede mod Nørrebrogade på det sted, der på støt-

tebilaget er markeret med en mørkeblå streg. Der var kun politibiler nede ved Søtorvet. Der var ikke politibiler oppe ved kæden på broen.

Han har endvidere forklaret om det taktiske niveau, at der over ham var KSN, hvor Vidne 3 lagde den overordnede strategi. At etablere slusen var Vidne 3's beslutning. Vidnet var den udførende på gaden. Han delte sine oplevelser ude på stedet med Vidne 3 og talte med ham om at stoppe registreringerne i slusen, hvilket de blev enige om at gøre.

I begyndelsen foretog de registreringer i slusen, fordi politiet på Israels Plads havde oplevet vold mod politiet, og de ønskede at finde ud af, hvem de havde haft igennem slusen for efterfølgende at kunne identificere gerningsmænd. På et tidspunkt overgik de til kun at filme de pågældende, der gik gennem slusen,

10

fordi de oplevede, at deltagerne ellers ikke ønskede at gå igennem slusen. Hele

processen blev derved forhalet. Deltagere, der kom igennem slusen, lavede uor-

den på den anden side, og politiet måtte også bruge styrker på at håndtere denne uorden. Der var meget uorden. Beslutningen om at nøjes med at filme blev truffet ud fra et politifagligt skøn, hvor de lagde vægt på, at de trods alt havde hændelsesforløbet på video.

Politikommissær Vidne 2 har supplerende forklaret, at han undervejs

på ruten hen til broen så pyro anvendt, og at det efter hans opfattelse var årsa-

gen til, at der blev etableret en kile. Dette burde fremgå af POL-DOK. Han ken-

der systemet POL-DOK, men han skriver ikke selv i systemet.

Politiet indsatte hundepatrulje præventivt på grund af den hårde stemning. Der havde været uorden, og en kollega var blevet påkørt. Hundene skulle fungere som en taktisk reserve, der kunne støtte op, hvis nogen forsøgte at løbe ud, eller hvis stemningen udviklede sig i en hårdere retning. De fik melding om, at der havde været fyrværkeri på Israels Plads. Som han husker det, var der tale om

romerlys. De oplysninger, han modtog, blev normalt sendt ind på meldeblan-

ketter.

Han var placeret der, hvor den første kile blev forsøgt sat ind. Det sted er mar-

keret ved den grønne streg på støttebilaget. Han havde til opgave at etablere ki-

len og at sortere de personer fra, der ikke skulle op igennem slusen. Senere blev der etableret en kile/politikæde længere oppe på broen markeret med en lyseblå streg på støttebilaget, men de satte den til at starte med samme sted, som de

havde forsøgt at sætte den første kile. Med kæden længere oppe på broen sør-

gede de for, at der ikke kom flere ind i området foran slusen.

Ved Søtorvet stod der betjente, der sørgede for at gelejde folk væk fra området. Derudover lukkede de for trafik, der ikke havde med demonstrationen at gøre. De sorterede hele tiden, så almindelige borgere ikke kom frem til slusen. Der

var en del personer, der ikke ønskede at være en del af den forreste del af de-

monstrationen. Disse personer ville politiet gelejde væk via Sølvgade mod Fre-

dens Bro.

Mellem det første og andet forsøg på at lave en kile var det svært at sortere de-

monstranterne på grund af højtalervognen. Højtalervognen spærrede fysisk, og politiet måtte derfor ind og sortere manuelt. Vognen påkørte en politimand.

Deltagerne kunne komme ud ved Søtorvet, og man kunne også gå ud på grus-

stierne ved de grønne områder ved broens begyndelse. Der var efter hans opfat-

telse hele tiden åbent til siderne, men nogle af deltagere kan have følt, at de var lukket inde.

11

Politiet kommunikerede til deltagerne placeret mellem politikæden og slusen,

at de skulle gå op til slusen for at lade sig registrere, og at de ikke var frihedsbe-

røvede. De personer, der stod på broen på Indre By-siden af kæden, måtte en-

ten gå en anden vej mod Fælledparken eller vente, til alle var kommet igennem slusen.

Han stod på broen på det sted, hvor de forsøgte at etablere den første kile, da demonstrationen kom. Efter det mislykkede forsøg på at etablere den første kile trak politiet sig tilbage og fordelte sig i området herfra og længere ud på midten af broen. Han blev selv sendt om på den anden side af slusen mod Nørrebro. Han deltog derfor ikke selv i etableringen af politikæden, fordi han blev sendt

over på Nørrebro-siden for at modtage de demonstranter, der kom gennem slu-

sen. Han var kun med til sorteringen ved den første kile, der siden blev opgivet. Han var ikke nede ved Søtorvet.

Vicepolitiinspektør Vidne 1 har supplerende forklaret, at når han i

byretten forklarede, at det var politiets opfattelse, at der ”skulle ske noget” ,

byggede han det på sin erfaring som indsatsleder. Der var nogen, der maske-

rede sig, og demonstrationen fik et hårdere udtryk. Der var også en modde-

monstration, og stemningen ændrede sig. Han vurderede, at der ville ske et el-

ler andet enten mod politiet eller mod den anden demonstration.

Som planlagt blev den rolige del af demonstrationen sendt til højre lige før broen og videre langs søerne mod Fælledparken. Han ved ikke, hvor mange der gik denne vej, men det var ikke en lille ubetydelig del, ligesom det heller ikke var majoriteten. Gruppen var så stor, at der var behov for at regulere færdslen ned til Fælledparken. Det ville han ikke have besluttet, hvis der havde været tale om en lille gruppe.

Kilen skulle sættes ind for at afskære den del af demonstrationen, som havde et

hårdt udtryk, og som politiet ønskede at visitere. Det blev kendt blandt demon-

stranterne, at politiet havde denne plan, og det gjorde, at forløbet trak ud. Da de

satte kilen/politikæden anden gang, skulle de deltagere, der befandt sig på bysi-

den af kæden, guides mod Fælledparken ad en anden rute. Politikæden blev anden gang sat samme sted, som den første kile blev forsøgt sat. Opgaven var at sørge for, at deltagerne på broen ikke kunne gå samme vej tilbage, men også at de deltagere, der var på den anden side af kæden, blev guidet ind mod byen.

Formålet med slusen var at finde fyrværkeri eller maskeringsgenstande. Der blev fundet flere cykelstøtteben i slusen, som efter politiets erfaring kan bruges

som slagvåben. Der var en større politiindsats i området omkring Person 1

Person 1, og denne demonstration var typisk rettet imod ham og hans ytringer.

12

Appelindstævnte 78, tidligere Sagsøger 83 har forklaret, at hun deltog i demonstrationen den 1. maj 2019. Hun er arbejdsmiljøkonsulent i en fagforening og underviser i arbejdsmiljø. Hun gik i begyndelsen bagest i demonstrationen sammen med børnefamilier og ældre. På Israels Plads var stemningen efter hendes opfattelse god, og folk var i godt humør og dansede på gaden.

På et tidspunkt gik demonstrationen i stå, og hun gik derfor i højre side hen over Dronning Louises Bro i retning mod Nørrebrogade for at finde årsagen. Da hun kom op på broen, så hun, at den vogn, der kørte forrest i demonstrationen, var stoppet. Hun vidste ikke hvorfor. Hun satte sig på en bænk på broen for at vente og se, hvad der skete. Kort efter udviklede situationen sig hurtigt, og hun oplevede, at hun blev spærret inde. Politibiler spærrede hendes mulighed for at komme videre ned ad Nørrebrogade. Efterhånden registrerede deltagerne, at noget ikke var, som det skulle være, og mange spurgte, hvad der skete.

På et tidspunkt blev det meddelt fra højtalervognen, at politiet ville se, hvad

folk havde i lommer og tasker. Hun overhørte en samtale mellem to unge kvin-

der og en politibetjent. Den ene af de unge kvinder forklarede, at hun skulle

holde en tale i Fælledparken og ikke ville komme for sent. Politibetjenten sva-

rede venligt, men fast, at det ikke var muligt. Hvis man skulle videre herfra,

måtte man stille sig op i den række, der var etableret på venstre side mod Nør-

rebrogade. Hun opfattede det sådan, at deltagerne nok ville komme ud én ad gangen, og hun accepterede, at hun måtte blive på broen, til hun kunne få lov til at komme videre.

Hun gik ikke selv tilbage mod Søtorvet, men hun overværede en mand med cy-

kel, der sagde, at han hverken kunne komme ud fortil eller bagtil mod Søtorvet. Hun havde ikke selv forsøgt at komme ud bagtil. Hun stillede sig ikke straks i kø, da hun havde tid nok, og hun satte sig igen på en bænk og lod de unge

komme først. Hun var blandt de sidste, der kom gennem slusen. Hun kom gen-

nem slusen uden registrering, mens en demonstrant lige foran hende blev regi-

streret og kropsvisiteret. Hun ventede blot på sin tur. Hun forklarede, at den betjent, der talte til de to unge kvinder, fremstod tydelig, og at der ikke var tale om et oplæg til diskussion.

Appelindstævnte 109, tidligere Sagsøger 109 har forklaret, at hun deltog i demonstrationen den 1. maj 2019. Hun driver en restaurant. Hun oplevede stemningen ved demonstrationen som

rar. Hun kom lidt senere til og stødte til optoget ved krydset Vendersgade/Fari-

magsgade. Hun befandt sig ikke langt bagved højtalervognen. Hun gik med i demonstrationen, som stoppede ved broen. Hun tænkte først, at der nok skulle være tale. Demonstrationen stod imidlertid stille i noget tid. Hun gik frem mod en ven og fandt ud af, at politiet havde stoppet demonstrationen. Da hun havde fundet sine venner igen, ønskede de at forlade demonstrationen. Hun oplevede da, at der bag dem mod Indre By var en hel linje af betjente, og at de derfor ikke

13

kunne komme ud. De spurgte betjentene bagved, hvordan de kunne komme ud, men de fik ikke rigtig noget svar. De fik at vide, at de skulle gå op midt på

broen og spørge. Bagtil mod Indre By stod der fortsat politibetjente, som spær-

rede, og foran var der politivogne. På et tidspunkt kunne de komme igennem bagtil, men de kunne fortsat ikke komme igennem oppe ved Nørrebro.

Der var politibetjente med hunde ved starten af broen ud for grusstierne, der fører ned langs siden af søerne. Der var politivogne ved afspærringen på broen og ovre på Nørrebro-siden. De fik forskellige forklaringer, og de kunne efter hendes opfattelse ikke komme ud, uanset hvem de spurgte. Ingen kunne sige,

hvad det hele handlede om. Hun befandt sig i området, der på støttebilaget lig-

ger mellem den grønne og den lyseblå streg. Hendes ven befandt sig i området, der på støttebilaget ligger mellem den lyseblå og den mørkeblå streg. Ingen af

dem kunne forlade området. Hun havde indtryk af, at slusen først blev etable-

ret på et langt senere tidspunkt. Der var en rolig stemning, og folk stod og talte sammen, men ville gerne videre og var irriterede over ikke at kunne komme ud. På et tidspunkt fik de at vide, at de kunne komme ud ved en sluse, hvor der skulle tages et billede. Hun måtte ikke få at vide, hvad billedet skulle bruges til.

Appelindstævnte 213, tidligere Sagsøger 213 har supplerende forklaret, at hun deltog i demonstra-

tionen den 1. maj 2019, og at hun i forhold til sin forklaring i byretten vil præci-

sere, at hun ikke kunne sige, om der var en festlig stemning, da optoget nåede Nørre Farimagsgade. Hun befandt sig relativt langt bagude i optoget, men ikke helt nede bagest ved børnene og de ældre. På et tidspunkt blev der holdt pause, uden at hun vidste hvorfor. Demonstrationen fortsatte derefter, og de befandt sig alle på broen, da optoget igen stod stille. Hun ved ikke, hvorfor det ikke fortsatte. Fra højtalervognen blev der givet besked om, at børnene selv skulle gå

til Fælledparken. Hun og hendes kæreste havde ikke børn med, og de blev der-

for hængende. Hun forklarede, at demonstrationen blev opløst fra højtalervog-

nen, som opfordrede alle til at tage til Fælledparken på egen hånd. På dette

tidspunkt kom der en række betjente, der delte demonstrationen ved en afspær-

ring/politikæde på det sted, der på støttebilaget er markeret med en lyseblå streg. Hun befandt sig på Søtorvssiden af afspærringen, mens hendes kæreste befandt sig på den anden side.

Hun gik ned mod betjentene ved Søtorvet, der stod med hunde. Hun talte sam-

tidig med sin kæreste i telefon. Hun ville gå imellem betjentene, mens hun talte med kæresten, men hun blev bange for hundene. Hun fik at vide, at hun skulle gå ud i den anden ende. Hun fik ikke oplyst, at der var etableret en sluse. Ved politikæden på broen mødte hun en betjent, der sagde, at hun skulle gå tilbage

til Søtorvet. Hun følte sig i et limbo og blev sendt frem og tilbage og fik forskel-

lige beskeder. Pludselig forsvandt kæden midt på broen, og der kom besked om, at de skulle ud gennem slusen. Der var imidlertid lang kø ved slusen.

14

Hun oplevede ikke, at politiet først havde forsøgt at sætte en kile på det sted, der er markeret med en grøn streg på støttebilaget. Den kile hørte hun først om i forbindelse med sagen i byretten. På dagen oplevede hun først betjentene ved politikæden markeret ved den lyseblå streg. Da denne politikæde forsvandt, oplevede hun, at demonstrationen igen var samlet, og at deltagerne derefter fik at vide, at de kunne gå op til slusen.

Appelindstævnte 40, tidligere Sagsøger 50 har forklaret, at hun deltog i demonstrationen den

1. maj 2019. Hun var 15 år og kom sammen med sine venner direkte fra skole. De tog hen til Israels Plads, hvor demonstrationen startede. Hun oplevede, at der var en god stemning. Der var en moddemonstration, og politiet var til stede. Hun befandt sig ret langt fremme i optoget. Demonstrationen stoppede

ved broen, og deltagerne blev forvirrede. Hun hørte fra højtalervognen, at de-

monstrationen blev opløst på grund af maskering. Hun skulle senere samme

dag holde en tale i Fælledparken og ville gerne nå frem til dette. Der var alle-

rede lukket af mod Nørrebrogade, hvor hun kunne se politifolk. Hun fik oplyst, at hun kunne komme ud ved enden mod Søtorvet sammen med andre personer uden fyrværkeri. Hun besluttede at gå den vej for at kunne nå at holde sin tale.

Hun gik derfor ned mod Søtorvet, men hun kunne ikke komme ud. Hun fik at vide af politifolkene, at hun skulle gå ned i den anden ende. Hun kunne ikke gå ned ad grusstierne til søerne, for der var lukket af. Hun fik igen at vide, at hun skulle gå ned i den anden ende. Hun gik herefter tilbage til Nørrebro-enden og forklarede situationen til betjentene, men de ville efter hendes opfattelse ikke svare hende eller kigge på hende. Efter dette måtte hun og de øvrige blot vente. De satte sig og spillede kort og havde ikke noget at lave.

Senere opstod der en meget lang kø ved slusen, som næsten ikke rykkede sig. Da køen på et tidspunkt blev kortere, stillede de sig op i køen. Hun blev ved slusen bedt om at tømme sin taske, og der blev taget et billede af hendes ansigt, for at hun kunne få lov til at gå. Hun oplevede dette som ubehageligt, særligt fordi hun var 15 år og gik i folkeskole.

Retsgrundlaget

Politilovens § 3 blev ændret ved lov nr. 83 af 30. januar 2019. I de almindelige bemærkninger til lovforslaget (Folketingstidende 2018-19, lovforslag nr. 96 af 14. november 2018) anføres det bl.a.:

”2.1.2. Retsplejelovens kapitel 43 a

Retsplejelovens kapitel 43 a indeholder en række rettigheder for den, der er frihedsberøvet uden for strafferetsplejen, når frihedsberøvelsen ikke er bestemt af en dømmende myndighed, jf. § 468. Det drejer sig bl.a. om ret til på begæring at få prøvet frihedsberøvelsens lovlighed ved retten, jf. § 469, stk. 1.

15

Det fremgår af bemærkningerne til forslaget til retsplejelovens kapitel

43 a, jf. Folketingstidende 1953-54, tillæg A, spalte 1515, at reglerne ved

forhandling med Indenrigsministeriet og Socialministeriet er søgt ud-

formet således, at de er anvendelige på prøvelse af enhver administra-

tivt bestemt frihedsberøvelse, hvis lovlighed efter grundloven skal kunne prøves af en dømmende myndighed. I overensstemmelse

med grundlovens § 71 finder de foreslåede regler således ikke anven-

delse ved frihedsberøvelse inden for strafferetsplejen.

Retsplejelovens kapitel 43 a vil bl.a. finde anvendelse i tilfælde, hvor

der er sket frihedsberøvelse efter politiloven. I tilfælde, hvor et indgreb efter politiloven ikke har karakter af frihedsberøvelse, vil der være den

sædvanlige adgang til at indbringe spørgsmålet om indgrebets lovlig-

hed for domstolene efter grundlovens § 63.

Politiet ses allerede i dag i visse sager at forelægge spørgsmålet om et

indgrebs lovlighed for retten, uanset at der efter politiets opfattelse ikke var tale om frihedsberøvelse. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor den,

der har været udsat for indgrebet, gør gældende, at der var tale om fri-

hedsberøvelse, hvis sagens samlede omstændigheder taler for at lade retten tage stilling til spørgsmålet.

…

2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning På baggrund af Højesterets dom af 7. februar 2018 må det lægges til

grund, at der er forskel på frihedsberøvelsesbegrebet i henholdsvis poli-

tiloven og EMRK, og at frihedsberøvelsesbegrebet i politiloven har et videre anvendelsesområde end frihedsberøvelsesbegrebet i EMRK.

…

Den foreslåede ændring vil indskrænke anvendelsesområdet for det ek-

sisterende frihedsberøvelsesbegreb i politiloven. Politiet vil derfor frem-

over kunne anvende indgreb som eksempelvis optisk følge, uden at dette vil have karakter af frihedsberøvelse efter politiloven, så længe indgrebet ikke (også) har karakter af frihedsberøvelse efter EMRK.

…

Derudover vil personer, over for hvem et sådant indgreb anvendes,

ikke omfattes af bestemmelserne i retsplejelovens kapitel 43 a om prø-

velse af administrativt bestemt frihedsberøvelse. Justitsministeriet be-

mærker i den forbindelse, at politiet også fremover på begæring vil kunne forelægge spørgsmålet om indgrebets lovlighed for retten, hvis det gøres gældende, at der har været tale om frihedsberøvelse, og hvis sagens samlede omstændigheder taler for indbringelse, jf. ovenfor. På den baggrund vurderes forslaget ikke at rejse spørgsmål i forhold til grundlovens § 71, stk. 6.”

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger 1 m.fl. har som et nyt anbringende under hovedforhandlingen

yderligere gjort gældende, at der – udover af de personer, der befandt sig for-

rest i demonstrationen mellem afspærringen på broen og slusen i Nørrebroen-

den - tillige skete frihedsberøvelse af de personer, der befandt sig på Indre By-siden af afspærringen af Dronning Louises Bro. Indstævnte har herved anført, at der mellem kl. 13.22 og kl. 13.30 blev lukket af bagtil ved Søtorvet med be-

16

tjente, politivogne og hundepatruljer på det sted, der på støttebilaget er marke-

ret med en rød streg. Denne bageste del af demonstrationen blev derved ude-

lukket fra at komme frem til slusen på grund af afspærringen oppe på broen, li-

gesom de heller ikke kunne komme ud ved Søtorvet. Varigheden af frihedsbe-

røvelsen af disse personer kan ikke vurderes, eftersom politiet ikke har fremlagt materiale, der kan belyse dette.

Københavns Politi har heroverfor anført, at der ikke var lukket af bagtil ved

Søtorvet. Der kan have været forvirring, og hundene kan have fået folk til at tro, at de ikke kunne komme ud over Søtorvet, men man kunne passere ved stierne, der fører langs søerne. På videomaterialet kan man se personer forlade det grønne område ved stierne. Nogle kan have oplevet forvirring eller usikkerhed,

men der var de facto passage mod Søtorvet. Vedrørende politiets kommunika-

tion er der grænser for, hvor godt politiet kan kommunikere, når der er mange mennesker og meget støj.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter grundlovens § 71, stk. 6, skal lovligheden af en frihedsberøvelse uden for strafferetsplejen, der ikke er besluttet af en dømmende myndighed, og som ikke har hjemmel i lovgivningen om udlændinge, på begæring af den, der er berøvet sin frihed, eller den, der handler på hans vegne, forelægges de almindelige domstole eller anden dømmende myndighed til prøvelse. Nærmere regler herom fastsættes ved lov.

Bestemmelsens sidste punktum er udmøntet i bl.a. retsplejelovens § 469, stk. 1, hvoraf følger, at hvis den, der administrativt er berøvet sin frihed, fremsætter

begæring om, at frihedsberøvelsens lovlighed prøves af retten, skal den myn-

dighed, som har besluttet frihedsberøvelsen, forelægge sagen for byretten.

Ordningen blev indført for at sikre en enkel, smidig og effektiv adgang til dom-

stolsprøvelse og indebærer en væsentlig retsbeskyttelse for personer, der uden for strafferetsplejen bliver administrativt frihedsberøvede. Dertil kommer, som også anført af byrettens flertal, at domstolenes prøvelse efter grundlovens § 71, stk. 6, må antages at være mere intensiv end prøvelsen efter grundlovens § 63.

Bestemmelserne indebærer, at en person, der har været administrativt friheds-

berøvet, har et ubetinget retskrav på at få sagen prøvet ved retten. Foreligger

der derimod ikke en frihedsberøvelse, falder forholdet uden for bestemmel-

serne.

Sagen vedrører også for landsretten alene spørgsmålet om, hvorvidt Køben-

havns Politi var forpligtet til at indbringe sagen for retten efter retsplejelovens § 469, jf. grundlovens § 71, stk. 6, da demonstranterne fremsendte begæring herom til Københavns Politi.

17

Efter bevisførelsen lægger landsretten om de faktiske omstændigheder til

grund, at demonstrationen og politiets indgreb den 1. maj 2019 overordnet for-

løb som beskrevet indledningsvist i byrettens dom.

For landsretten har bevisførelsen tillige drejet sig om, hvorvidt den af politiet

ca. kl. 13.40 etablerede politikæde midt på Dronning Louises Bro hindrede de-

monstranter, der befandt sig mellem politikæden og politiets tilstedeværelse ved broens afslutning ved Søtorvet, i at forlade Dronning Louises Bro.

Landsdommerne Malou Kragh Halling og Line Bjørklund udtaler herefter:

Denne sag er indbragt for domstolene i medfør af grundlovens § 63, og vi finder ligesom byrettens flertal, at prøvelsen af den under sagen nedlagte påstand ikke indebærer, at retten skal afgøre, om indgrebet den 1. maj 2019 havde karakter af

en frihedsberøvelse i grundlovens, politilovens eller Den Europæiske Menne-

skerettighedskonventions forstand, og at landsretten endvidere i givet fald hel-

ler ikke skal afgøre lovligheden heraf.

Af relevans for prøvelsen i nærværende sag fremgår det af bemærkningerne til

forslag til ændring af politiloven fremsat den 14. november 2018, hvorved fri-

hedsberøvelsesbegrebet i politiloven blev indskrænket, at politiet også fremover

på begæring vil kunne forelægge spørgsmålet om et indgrebs lovlighed for ret-

ten, hvis det gøres gældende, at der har været tale om frihedsberøvelse, og hvis

sagens samlede omstændigheder taler for indbringelse. Det blev herom i be-

mærkningerne anført, at politiet allerede sås at forelægge spørgsmål om ind-

grebs lovlighed for retten, uanset at der efter politiets opfattelse ikke var tale om frihedsberøvelse. På det grundlag blev det vurderet, at forslaget ikke rejste spørgsmål i forhold til grundlovens § 71, stk. 6.

På denne baggrund finder vi, at politiet i nogle tilfælde vil være berettiget til at afvise begæringer om indbringelse under henvisning til, at der ikke har været

tale om frihedsberøvelse, men at der også vil være tilfælde, hvor politiet må an-

ses for at være forpligtet til at indbringe begæringer fremsat efter retspleje-

lovens § 469, stk. 1, uagtet at der efter politiets opfattelse ikke har foreligget fri-

hedsberøvelse, hvis sagens samlede omstændigheder taler herfor.

I nærværende sag, hvor det er gjort gældende, at der har været tale om friheds-

berøvelse, er hovedspørgsmålet for landsretten herefter, om det tillige er situa-

tionen, at sagens samlede omstændigheder taler for indbringelse med den virk-

ning, at politiet var forpligtet til at indbringe begæringen for domstolene.

Flere af demonstranterne har for landsretten forklaret om, at de befandt sig på bysiden af politikæden på Dronning Louises Bro, og at de af denne grund var forhindrede i at gå hen mod slusen på Nørrebrosiden, men at de samtidig var

18

forhindret i at forlade stedet via Søtorvssiden af broen, idet der her var spærret

af med betjente, hunde og patruljebiler. Københavns Politi har heroverfor an-

ført, at der ikke var lukket af mod Søtorvet, og at disse demonstranter frit kunne forlade området.

Efter bevisførelsen finder vi, at der består betydelige bevisusikkerheder vedrø-

rende denne del af forløbet af demonstrationen og politiets indgreb den 1. maj 2019.

Hertil kommer, at flere af demonstranterne har forklaret om, at de under poli-

tiets indgreb manglede relevant information fra politiet eller fik modstridende, utilstrækkelig eller forsinket kommunikation om, hvorledes de skulle forholde sig og om, hvorvidt de kunne forlade broen.

Under disse omstændigheder og efter en samlet vurdering af sagens øvrige om-

stændigheder, herunder karakteren af indgrebet og antallet af personer, der har

ønsket indgrebet prøvet ved domstolene, sammenholdt med reglen i grund-

lovens § 71, stk. 6, og formålet med bestemmelserne i retsplejelovens kapitel 43 a, finder vi, at sagens samlede omstændigheder taler for sagens indbringelse for domstolene.

Med denne begrundelse tiltræder vi, at Københavns Politi ikke var berettiget til at afvise at indbringe sagen for domstolene i medfør af retsplejelovens § 469, stk. 1. Vi har ikke herved taget stilling til, om politiets indgreb den 1. maj 2019

havde karakter af en frihedsberøvelse i forhold til deltagerne eller nogle af del-

tagerne i demonstrationen.

Kst. landsdommer Kathrine Waage udtaler:

Hverken grundlovens § 71, stk. 6, retsplejelovens § 469 eller forarbejderne til disse bestemmelser angiver, hvornår der foreligger en frihedsberøvelse. Det er derfor den myndighed, der har foretaget et indgreb mod en person, der har den umiddelbare kompetence til at fastsætte, hvor grænsen går mellem et indgreb,

der indebærer en frihedsberøvelse, og et indgreb, der ikke indebærer en fri-

hedsberøvelse. Denne kompetence kan principielt udledes af grundlovens § 3, som fastsætter, at den udøvende magt er hos Kongen (ministrene).

Det er således i første omfang ministeren – i dette tilfælde reelt politiet – der har kompetencen til at skønne, om et indgreb er en frihedsberøvelse eller ej. Dette indebærer ikke, at en person, som anser sig selv som frihedsberøvet, ikke kan få prøvet, om myndighedens grænsedragning har været korrekt, men spørgsmålet skal prøves inden for rammen af grundlovens § 63. Der er altså tale om et retligt spørgsmål, som domstolene kan og skal prøve som led i den legalitetsprøvelse, der foretages under en retssag i medfør af grundlovens § 63.

19

De administrative myndigheders prærogativ til at træffe afgørelser inden for

den udøvende magts grænser forhindrer ikke, at politiet, som nævnt i lovbe-

mærkningerne til L 96 218, s. 6, ”vil kunne forelægge spørgsmålet om indgre-

bets lovlighed for retten, hvis det gøres gældende, at der har været tale om fri-

hedsberøvelse, og hvis sagens samlede omstændigheder taler for indbringelse.”

Tværtimod vil det i et tilfælde, hvor politiet finder anledning hertil, være hen-

sigtsmæssigt, at spørgsmålet om frihedsberøvelse behandles sammen med spørgsmålet om den eventuelle frihedsberøvelses lovlighed. Herved imødegås

risikoen for, at der skal anlægges en ny sag, som reelt set angår samme spørgs-

mål (efter retsplejelovens § 469, stk. 1, 1. pkt.).

For så vidt angår den konkrete sag kan indstævntes påstand kun besvares ved at afgøre, om politiets indgreb den 1. maj 2019 indebar en frihedsberøvelse eller

ej. Hvis indgrebet indebar en frihedsberøvelse, skal sagen forelægges ved dom-

stolene. Hvis indgrebet ikke indebar en frihedsberøvelse, skal den ikke forelæg-

ges domstolene.

Jeg er med disse bemærkninger og i øvrigt af den ved byretten dissentierende dommers anførte grunde enig i, at Københavns Politis indgreb ikke indebar en

frihedsberøvelse efter hverken grundlovens § 71, stk. 6, politilovens § 3 eller ar-

tikel 5 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og at det derfor var berettiget, at Københavns Politi efter sagens samlede omstændigheder ikke fandt grundlag for at indbringe sagen i medfør af retsplejelovens § 469.

Jeg stemmer derfor for at frifinde Københavns Politi.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet, hvorfor byrettens dom stadfæstes.

Efter sagens karakter finder landsretten, at hver part skal bære egne omkostnin-

ger.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.

Publiceret til portalen d. 08-07-2026 kl. 10:10 Modtagere: Advokat (L) Helena Reumert Gjerding, Advokat (L) Amalie Starch Larsen, Appellant Københavns Politi