S-1103-24

AM2026.11.03Ø Københavns Byrets

DOM

Dato: 29. januar 2024 Rettens sagsnr.: SAK-2021-3100101-119 Politiets sagsnr.: SS 2-29425/2022 Erstatningssøgende Erstatningssøgende, født september 1993 mod Anklagemyndigheden Sagens baggrund og parternes påstande Politidirektøren i København har ved tilkendegivelse af 16. november 2022 i medfør af retsplejelovens § 1018 f, stk. 1, indbragt en sag for retten, hvor Erstatningssøgende har fremsat krav om erstatning i anledning af, at erstatningssøgende i tiden fra den 21. juli 2020 kl. 10.09 til den 22. juli 2020 kl. 14.47, den 1. september 2020 kl. 13.00 til den 2. september 2020 kl. 12.03, og den 8. september 2020 kl. 22.30 til den 16. december 2020 var anholdt og varetægtsfængslet som sigtet for overtrædelse af straffelovens § 191.

Erstatningssøgende blev ved dom af 9. juli 2021 afsagt af Københavns Byrets frifundet for den rejste tiltale. Advokat Advokat1 fremsatte ved brev af 18. august 2021 på vegne af erstatningssøgende krav om takstmæssig erstatning for uberettiget frihedsberøvelse samt om erstatning for økonomisk tab, herunder tabt arbejdsfortjeneste, med 37.723,40 kr. månedlig før skat, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 1.

Erstatningskravet er i påstandsdokument af 16. januar 2024 opgjort således: Frihedsberøvelse i 102 døgn som anført ovenfor, heraf 7.000 kr. for det første døgn og 850 kr. for hvert efterfølgende døgn, i alt 92.850,00 kr. Tabt arbejdsfortjeneste i perioden september 2020 til december 2020, 4 måneder a 37.723,40 kr., i alt 150.893,60 kr. I alt 243.743,60 kr.

Erstatningssøgende har nedlagt subsidiær påstand om erstatning i medfør af retsplejelovens § 1018 a, stk. 2, og mere subsidiært om et mindre beløb. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frifindelse som følge af egen skyld, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 3.

Anklagemyndigheden har ikke bestridt selve kravets opgørelse, dog at kravet vedrørende tabt arbejdsfortjeneste skal nedsættes og opgøres i forhold til det faktiske antal dage, som frihedsberøvelsen har varet.

Forklaringer Der er afgivet forklaring af erstatningssøgende. [FORKLARING UDELADT] Oplysningerne i sagen Ved afgørelse af 19. november 2021 afslog Statsadvokaten i København at yde erstatningssøgende erstatning, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 3.

Af afgørelsen, der var stilet til advokat Advokat1, fremgår bl.a. andet følgende: "… Sagsforløb Det fremgår af sagen, at Københavns Politi den 5. juni 2020 modtog et tip vedrørende narkomistænkelig adfærd på indre Nørrebro. Der blev som følge heraf iværksat en observation den 15. juni 2021 ved Nørrebros Teater på Ravnsborggade i København N.

I forbindelse med observationen blev politiet opmærksom på, at lejligheden Adresse1 i København N blev brugt til produktion af hashprodukter. Din klient indfandt sig flere gange på denne adresse, hvilket blev bekræftet, da politiet indhentede overvågningsmateriale fra lejlighedskomplekset. Endvidere fandt politiet i lejligheden på Adresse1 nøglen til din klients lejlighed på Adresse2 i København N.

På baggrund af ovenstående blev din klient anholdt den 21. juli 2020 kl. 10:09 sigtet for overtrædelse at straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 1. Den 22. juli 2020 blev din klient fremstillet i grundlovsforhør, hvorefter han kl. 14:47 blev løsladt.

Afgørelsen om løsladelse af din klient blev kæret af anklagemyndigheden. Østre Landsret stadfæstede den 24. juli 2020 byrettens afgørelse. Den 1. september 2020 kl. 13:00 blev din klient igen anholdt, da der var fremkommet yderligere beviser i sagen. Den 2. september 2020 blev din klient fremstillet i grundlovsforhør, hvorefter han kl. 12:03 blev løsladt.

Afgørelsen om løsladelse af din klient blev kæret af anklagemyndigheden. Østre Landsret omgjorde den 7. september 2020 kendelsen. Som følge heraf blev din klient den 8. september 2020 kl. 22:30 anholdt og varetægtsfængslet frem til den 16. december 2020. Frihedsberøvelsen varede således i alt 102 påbegyndte døgn. Ved Københavns byrets dom af 9. juli 2021 blev din klient frifundet. ...

Begrundelse for nægtelse af erstatningskravet Begrundelsen for min afgørelse er, at din klient efter min opfattelse har udvist egen skyld og selv har givet anledning til de straffeprocessuelle indgreb i sagen i en sådan grad, at erstatning i det hele må nægtes.

Det fremgår af Anklagemyndighedens Årsberetning 1998-99, bind 2, pkt. 3.3, at erstatning kan nedsættes eller nægtes som følge af egen skyld, hvor “sigtedes adfærd må indebære et dadelværdigt moment, der karakteriserer hans handlemåde - eller hans undladelse - som culpøs. Og det må dertil stå for ham som en påregnelig følge af hans adfærd, at han kan blive udsat for strafforfølgning og eventuel frihedsberøvelse”.

Et eksempel på sidstnævnte, hvor erstatning efter administrativ praksis som udgangspunkt nægtes eller nedsættes som følge af egen skyld, er straffeprocessuelle indgreb over for en person, der opholder sig på en lokalitet, hvor der åbenlyst handles, forbruges eller i øvrigt forefindes narkotika.

Jeg har ved min afgørelse om at nægte din klient erstatning især lagt vægt på, at det af sagens akter fremgår, at din klient gentagende gange har indfundet sig på adressen, som blev brugt til produktion af hashprodukter. Det er min vurdering, at det var åbenlyst for personer, der indfandt sig på adressen, at den netop blev brugt til produktion og distribution af narkotika.

Det fremgår af politiets ransagningsrapport, at der lugtede kraftigt af hash uden for døren ved lejligheden, ligesom der var opsat et arbejdsbord i lejligheden, hvorfra der foregik jointproduktion med alt det nødvendige materiale hertil. Endvidere var gulvet indsmurt i hashrester. ...

I sagen med din klient er det min vurdering, at der på baggrund af ovenstående kan statueres egen skyld, da din klient frivilligt og gentagende gange indfandt sig i en lejlighed, hvor der åbenlyst var narkotika.

Han må derfor have været vidende om, hvad der foregik i lejligheden, hvilket understøttes af, din klient til politiet den 1. september 2020 erkendte, at han godt vidste, at der var mindre mængder af hash i lejligheden. Erstatningskravet afslås således som følge af egen skyld, da din klient har udvist uforsigtig adfærd og selv givet anledning til frihedsberøvelserne af ham.

Dette gælder både kravet om erstatning for frihedsberøvelsen og kravet for tabt arbejdsfortjeneste. ..." Erstatningssøgende klagede den 8. december 2021 over afgørelsen til Rigsadvokaten, som ved afgørelse af 1. februar 2022 besluttede ikke at ændre statsadvokatens afgørelse. Af afgørelsen, som var stilet til advokat Advokat1, fremgår bl.a. andet følgende: "...

Jeg kan henvise tit sagsfremstillingen i statsadvokatens afgørelse af 19. november 2021. Begrundelse Jeg er enig i statsadvokatens begrundelse for at nægte erstatning.

Jeg kan derfor henvise til begrundelsen i statsadvokatens afgørelse, hvortil jeg supplerende skal bemærke følgende: København Byret har i begrundelsen i dommen af 9. juli 2021 anført, at det “må have stået tiltalte Erstatningssøgende klart, at der i lejlighed Adresse1 skete en produktion af joints, herunder henset til lejlighedens størrelse sammenholdt med fundet af narkotika, rivejern, cones, gryde, plastrør samt låg hertil”.

Den omstændighed, at retten frifandt din klient for at have deltaget i produktionen af joints med henblik på videreoverdragelse, ændrer ikke ved min vurdering, at det for din klient måtte have stået som en påregnelig følge af hans udviste adfærd, herunder ved gentagne gange at have indfundet sig på adressen, samt båret kasser op i lejligheden uden at vide hvad disse indeholdt, at han kunne blive udsat for et straffeprocessuelt indgreb I U 2013.1829 H (TfK 201 3.559/2 H), som statsadvokaten også har omtalt i sin afgørelse, var den erstatningssøgende, K, kæreste til den, som opbevarede narkotika på deres fælles bopæl.

Det fremgår at

Højesterets begrundelse og resultat

, at: “Højesteret tiltræder, at K ikke har udvist culpøs adfærd, og dermed egen skyld, alene som følge af at hun var vidende om, at hendes kæreste på deres fælles bopæl opbevarede en større mængde amfetamin, og at hun trods denne viden undlod at foretage sig noget.

Højesteret tiltræder endvidere, at der ikke i øvrigt er forhold ved K’s adfærd inden anholdelsen eller under efterforskningen, der kan anses for mistankepådragende.” På baggrund af dommen tilkendegav Rigsadvokaten over for statsadvokaterne, at et krav om erstatning ikke bør afvises med henvisning til egen skyld i en situation, hvor der alene er tale om, at den erstatningssøgende ikke reagerer, uanset sit kendskab til at en person, i forhold til hvem den erstatningssøgende ikke er forpligtet til at afgive vidneforklaring, jf. retsplejelovens § 171, begår kriminalitet på den fælles bopæl.

Rigsadvokaten ændrede herudover ikke den administrative praksis. ... Din klient har efter det oplyste ikke en sådan relation til sin barndomsven, at han ikke ville være forpligtet til af afgive forklaring efter retsplejelovens § 171, ligesom din klient ikke havde fælles bopæl med sin barndomsven.

På den baggrund er det således min vurdering, at sagen ikke er sammenlignelig med den særlige situation vedrørende opbevaring af narkotika, som er behandlet i dommene U 2013.1829 H og ... . Jeg er derfor enig med statsadvokaten i, at erstatningskravet ikke kan imødekommes. ..." Den 15. marts 2022 fremsatte advokat Advokat1 anmodning om, at spørgsmålet om erstatning måtte blive indbragt for retten.

København Byret har i begrundelsen i dommen af 9. juli 2021 yderligere anført: "... Retten har herved lagt vægt på, at tiltalte i perioden fra den 26. juni 2020 til den 15. juli 2020 ifølge videoovervågningen på tre af datoerne er observeret forlade lejligheden med en stofpose, en skraldepose og en sort sportstaske, ... .

Derudover er tiltalte ved én lejlighed set bære nogle kasser op i lejligheden, hvilke han ifølge sin forklaring ikke vidste hvad indeholdt. ..." Af dommen fremgår endvidere, at tiltalen angik perioden i hvert fald den 26. juni 2020 til den 15. juli 2020 (20 dage).

Af tiltaltes forklaring under hovedforhandlingen fremgå bl.a., "... at han ikke havde set tegn på, at der skete masseproduktion af joints oppe i lejligheden.

Tiltalte vidste, at Person [lejlighedens indehaver] var kriminel, men han blandede sig ikke i det, Person lavede.” Af udskrifterne fra grundlovsforhørene den 22. juli 2020 og den 2. september 2020 fremgår, at sigtelsen på daværende tidspunkter angik perioden fra den 25. maj 2020 til 15. juli 2020.

Der er enighed om, at det kan lægges til grund i overensstemmelse med politirapport af 30. juli 2020, som er baseret på videoovervågningen i sagen, at erstatningssøgende var i lejligheden Adresse1, i 15 dage ud af 19 dage i perioden 25. juni 2020 til 15. juli 2020, at han kom til og gik fra lejligheden flere gange hver af de pågældende dage, svarende til gennemsnitligt 3 - 4 gange dagligt, enten alene eller sammen med andre, samt at han også flere gange er observeret medbringe poser til lejligheden og forlade denne igen uden poserne.

Det fremgår af ransagningsrapporten af 15. juli 2020 vedrørende lejligheden Adresse1, at der er tale om en etværelses lejlighed bestående af et værelse, et mindre køkken og et badeværelse.

Det fremgår af Københavns Byrets domme af 15. december 2020 i sagen imod lejlighedens indehaver og af 16. december 2020 i sagen imod yderligere en person i sagskomplekset, at de pågældende hver især i overensstemmelse med deres erkendelse blev dømt efter straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., jf. stk. 2, jf. lov om euforiserende stoffer, for omfattende produktion og distribution af joints i lejligheden Adresse1, i perioden fra den 25. maj 2020 til den 15. juli 2020 som led i den organiserede hashhandel i Nørrebroparken, samlet svarende til i alt ca. 104,498 kg hashmix og 4,708 kg. hash.

Rettens begrundelse

og afgørelse Erstatningssøgende har som udgangspunkt krav på erstatning for den frihedsberøvelse, som han har været udsat for, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 1. Sagen angår, om erstatningen skal nedsættes eller nægtes som følge af, at han selv har givet anledning til frihedsberøvelsen, jf. § 1018 a, stk. 3.

Som sagen foreligger oplyst, kan retten tiltræde, at det må have stået erstatningssøgende klart, at der i lejlighed Adresse1 skete en omfattende produktion af joints.

Retten har herved navnlig lagt vægt på lejlighedens fremtræden ved ransagningen den 15. juli 2020 og fundene af hashprodukter og redskaber til jointproduktionen i lejligheden, samt på oplysningerne om de store mængder joints, der blev fremstillet i lejligheden i perioden fra den 25. maj 2020 til den 15. juli 2020.

På den baggrund, og når henses til, at erstatningssøgende gentagne gange og flere gange dagligt kom til og gik fra lejligheden, hvor jointproduktionen foregik, enten alene eller ifølge med andre, og til oplysningerne om, at erstatningssøgende flere gange er observeret forlade lejligheden med poser/taske og komme til lejligheden medbringende poser og forlade lejligheden igen uden poser, samt at han ved én lejlighed er set bære nogle kasser op i lejligheden, hvilke han ifølge sin forklaring ikke vidste, hvad indeholdt, kan retten tiltræde, at erstatningssøgende forud for frihedsberøvelserne havde udvist en sådan uforsigtighed og mistankepådragende adfærd, at han måtte påregne risikoen for anholdelse og varetægtsfængsling som sket.

Retten kan på den baggrund tiltræde, at der foreligger en sådan grad af egen skyld, at erstatningssøgende ikke har krav på erstatning, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 3. Retten finder af de samme grunde, at betingelserne for erstatning i medfør af retsplejelovens § 1018 a, stk. 2, ikke foreligger opfyldt.

Thi kendes for ret

: Anklagemyndigheden frifindes for det af erstatningssøgende rejste krav. Erstatningssøgende skal betale sagens omkostninger, herunder 14.565 kr. + moms i salær til den beskikkede advokat, Advokat2 ::::::::::::::::::::::::::::::: Østre Landsrets 19. afdelings

DOM

(landsdommerne Anne Ruberg-Wurms (kst.), Rikke Skovby og Lone Kerrn-Jespersen) Dato: 3. november 2026 Rettens sagsnr.: S-1103-24 Anklagemyndigheden mod erstatningssøgende Erstatningssøgende, født september 1993, (advokat Michael Johan Jørgensen, beskikket) Dom afsagt af Københavns Byret den 29. januar 2024 (sag nr.

SS 2-29425/2022) er anket af Erstatningssøgende med påstand om, at der ydes ham erstatning med 243.743,60 kr., subsidiært et mindre beløb. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Forklaringer Erstatningssøgende har supplerende forklaret bl.a., at han på daværende tidspunkt dagligt røg hash. Han røg sammen med bl.a. sin ekskæreste, der har sklerose.

Han indtog cannabis 10-15 gange om dagen, men man ryger ikke altid en hel joint ad gangen. Indledningsvis røg han og ekskæresten i deres egen lejlighed, men de fik til sidst så mange klager, at de ikke kunne blive ved med det. Når han herefter røg, skete det hjemme hos Person. Når han blev observeret være i lejligheden i ca. 30 minutter, var det således for at ryge hash.

Der var ikke mange, der kom og gik i lejligheden, mens han var der, og han så aldrig de remedier som f.eks. rivejern, der er fundet i forbindelse med ransagningen. Der lå ikke noget fremme, når han var der, og han antog, at hashen stammede fra Christiania. Han holdt op med at ryge hash, da han blev løsladt, og i 2024 holdt han også op med at ryge cigaretter og drikke alkohol.

Han er nu cand.it. og arbejder med cybersikkerhed. Han har stadig mén af de oplevelser, han havde i forbindelse med varetægtsfængslingen, og får flashbacks. Det er følelsen af at miste alt, der sidder i ham. Han bebrejder ikke sig selv.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, der er anført af byretten, og da det for landsretten anførte ikke kan føre til andet resultat, stadfæster landsretten dommen.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom i sagen mod erstatningssøgende Erstatningssøgende stadfæstes. Erstatningssøgende skal betale sagens omkostninger for landsretten.