S-1157-25

AM2026.07.15Ø Retten i Glostrups

DOM

Dato: 24. februar 2025 Rettens sagsnr.: S4-10523/2023 Politiets sagsnr.: SAK-2022-3100101-898 Erstatningssøgende Erstatningssøgende mod Anklagemyndigheden Hovedforhandlingen fremmet efte retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 3, jf. § 1018 f, stk. 3.

Påstande

Erstatningssøgende har nedlagt påstand om erstatning på 44.950,00 kr. Erstatningskravet er opgjort således: Beslaglæggelse af motorkøretøj (første uge) 950,00 kr. Efterfølgende 88 påbegyndte uger å 500 kr. 44.000,00 kr. I alt: 44.950,00 kr. Erstatningssøgendes advokat har under hovedforhandlingen nedlagt yderligere påstand om erstatning: En times frihedsberøvelse 2.800,00 kr.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frifindelse for begge krav på grund af egen skyld hos Erstatningssøgende.

Anklagemyndigheden har bestridt opgørelsen af kravet vedrørende beslaglæggelse af motorkøretøj og har anført, at såfremt Erstatningssøgende får medhold i, at han skal have udbetalt erstatning for beslaglæggelse af motorkøretøj, skal kravet opgøres således: Beslaglæggelse af motorkøretøj (første uge) 950,00 kr. Efterfølgende 81 påbegyndte uger a 500 kr. 40.500,00 kr. I alt: 41.450,00 kr.

Sagens oplysninger

Erstatningssøgende blev den 25. februar 2020 sigtet for spirituskørsel og var frihedsberøvet den 25. februar 2020 fra kl. 22.57 til kl. 23.55. Den 23. april 2020 afsagde Retten i Glostrup kendelse om, at Erstatningssøgendes køretøj med reg.nr. … skulle belaglægges. Køretøjet blev beslaglagt samme dag.

Erstatningssøgende blev ved Retten i Glostrups dom af 19. november 2021 frifundet for den rejste tiltale for spirituskørsel. Den 19. november 2021 fik Erstatningssøgende udleveret sit køretøj. Erstatningssøgendes advokat fremsatte ved mail af 5. december 2021 krav om erstatning for beslaglæggelse af køretøj, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 1.

Ved brev af 4. oktober 2022 afslog Statsadvokaten i København erstatningskravet. Ved brev af 9. december 2023 afslog Rigsadvokaten erstatningskravet. Anmodning om retsmøde af 15. september 2023 og tilkendegivelse af samme dato er modtaget i retten den 21. september 2023 fra Statsadvokaten i København.

Parternes bemærkninger Statsadvokaten for København har i brev af 4. oktober 2022 til Erstatningssøgendes advokat anført følgende begrundelse for nægtelse af erstatningskravet for beslaglæggelse af motorkøretøj: "… Begrundelse for nægtelse af erstatningskravet Begrundelsen for min afgørelse er, at din klient efter min opfattelse har udvist egen skyld og selv har givet anledning til de straffeprocessuelle indgreb i sagen i en sådan grad, at erstatning i det hele må nægtes, selvom din klient blev frifundet ved Retten i Glostrups dom af 8. november 2021.

Jeg har ved min afgørelse om at nægte din klient erstatning især lagt vægt på, at Københavns Vestegns Politi blev tilkaldt til stedet på baggrund af en anmeldelse, hvor anmelderen havde observeret din klient siddende beruset i sin bil med tændt motor, som holdt midt på vejen, ligesom anmelderen havde observeret, at din klient havde gasset op og forsøgt at køre fra stedet.

Jeg har endvidere lagt vægt på, at din klient ved politiets ankomst til stedet blev fundet spirituspåvirket med en mindsteværdi på 2,27 promille på førersædet i sin bil med tændt motor, hvorfor der forelå en særlig begrundet mistanke om, at din klient havde kørt eller forsøgt at køre bilen i spirituspåvirket tilstand.

Endvidere konstaterede politiet, at din klient var frakendt førerretten og altså ikke måtte føre bil. Jeg har endelig lagt vægt på, at din klient havde en promille på 2,27, hvorfor der var grundlag for foreløbigt at beslaglægge din klients bil med henblik på efterfølgende konfiskation efter færdselslovens § 133 a, stk. 2.

På baggrund af ovenstående mener jeg, at din klient har udvist en sådan uforsigtighed ved at sidde stærkt beruset i sin bil med tændt motor, selv om han var frakendt førerretten og idet bilen var placeret til gene midt op vejen, alt hvorved din klient selv har givet anledning til beslaglæggelsen af bilen.

Det må således have været påregneligt for din klient, at der ville være en risiko for, at køretøjet ville blive beslaglagt ved den udviste adfærd. Jeg kan derfor ikke imødekomme erstatningskravet.

Lovgrundlag Min afgørelse er truffet efter reglerne i retsplejelovens§ 1018 a, stk. 3 (erstatning kan nedsættes eller nægtes pga. egen skyld). …" Rigsadvokaten har i brev af af 9. december 2022 til Erstatningssøgendes advokat meddelt, at Rigsadvokaten har besluttet ikke at ændre statsadvokatens afgørelse vedrørende afslag på erstatning for beslaglæggelse af Erstatningssøgendes køretøj med følgende begrundelse: "… Begrundelse Jeg er enig i statsadvokatens begrundelse for at nægte erstatning.

Jeg kan derfor henvise til begrundelsen i statsadvokatens afgørelse, hvortil det supplerende bemærkes, at din klient ved dom af 12. december 2018, er tidligere straffet for ligeartet kriminalitet, ved hvilken lejlighed han blev frakendt kørekortet, idet han havde kørt spirituspåvirket i bil.

I den forbindelse bemærkes det, at din klient, efter at have fået en dom for ligeartet kriminalitet, burde have været mere påpasselig med sin adfærd og ved at undlade dette, må det have stået ham klart, at han kunne risikere at pådrage sig mistanke og derved blive udsat for straffeprocessuelle indgreb som sket. Jeg kan i den forbindelse henvise til bl.a. TfK 2008.136 V.

For så vidt angår det i klagen anførte om, at din klient ikke har haft til hensigt at føre bilen, og at den i øvrigt ikke kunne starte, bemærkes det, at de fremgår af Anklagemyndighedens årsberetning, 1998-1999, s. 33, at den egen skyld, som kan begrunde nedsættelse eller udelukkelse af erstatning for straffeprocessuelle indgreb, principielt må betragtes på samme måde som egen skyld i forbindelse med et almindeligt civilretligt erstatningssøgsmål.

Vurderingen af den erstatningssøgendes egen skyld afspejler således de civilretlige principper; culpa, kausalitet og påregnelighed. Sigtedes adfærd må indebære et dadelværdigt moment, der karakteriserer hans handlemåde - eller hans undladelse - som culpøs. Det må dertil stå for ham som en påregnelig følge af hans adfærd, at han kan blive udsat for strafforfølgning og eventuel frihedsberøvelse.

Ved politiets ankomst til stedet kunne det ikke afvises, at din klient reelt havde til hensigt at køre bilen. Det kunne endvidere ikke konstateres at bilen ikke kunne køre.

Ved at befinde sig på en tændt bils førersæde, med en promille på 2,27 samtidigt med, at bilen befandt sig midt på vejen, har din klient således givet politiet en begrundet mistanke om, at han har ført, eller forsøgt at føre bilen i beruset tilstand.

Det er herefter min vurdering, at din klient har udvist egen skyld, ved at handle uforsigtigt forud for staffeforfølgningen, og at det må have stået som en påregneligfølge for han, at han ved sin udviste adfærd kunne blive udsat for strafforfølgning i det skete omfang. Det i klagen anførte kan på den baggrund ikke føre til andet resultat.

Min afgørelse er truffet efter reglerne i retsplejelovens§ 1018 b, jf. § 1018 a, stk. 3 (erstatning for andre straffeprocessuelle indgreb end frihedsberøvelse kan nedsættes eller nægtes pga. egen skyld). …" Anklagemyndigheden har som begrundelse for frifindelse for Erstatningssøgendes erstatningskrav vedrørende beslaglæggelse af motorkøretøj i det væsentlige gentaget Statsadvokaten for Københavns og Rigsadvokatens bemærkninger ovenfor.

Anklagemyndigheden har vedrørende kravet om erstatning for en times frihedsberøvelse principalt anført, at kravet ikke har været fremført tidligere og ikke er behandlet af Statsadvokaten for København og Rigsadvokaten, og at det administrative system skulle have været udtømt først.

Anklagemyndigheden har vedrørende dette krav subsidiært påstået frifindelse og henvist til de samme argumenter som ovenfor vedrørende det beslaglagte køretøj.

Erstatningssøgendes advokat har ved mail af 5. december 2021 til Københavns Politi fremsat krav om erstatning for beslaglæggelse af køretøjet og har i mail af 23. oktober 2022 anført følgende: "… Som advokat for Erstatningssøgende, har jeg modtaget vedhæftede skrivelse fra Statsadvokaten, og jeg skal i forlængelse heraf klager over afgørelsen om at nægte min klinet erstatning.

Det gøres fortsat gældende, at min klient bør ydes erstatning i fuldt omfang, herunder at der ikke er udvist en sådan egen skyld, at erstatning kan nægtes.

Dette navnlig, da min klient ikke på noget tidspunkt havde til hensigt at køre bilen, som i øvrigt var gået i stykker, hvorfor det slet ikke ville have været muligt at køre den. …" Advokaten har i det væsentlige gentaget bemærkningerne og har yderligere anført, at Erstatningssøgende havde fået at vide, at bilen ikke kunne starte. Han ville se, om det kunne passe. Det var derfor, at han prøvede koblingspunktet.

Han havde ikke til hensigt at køre. Han havde oplyst til politiet, at bilen ikke kunne køre, hvilket politiet ikke undersøgte rigtigheden af. Det var ikke påregneligt for ham, at bilen ville blive beslaglagt. Advokaten henvist herunder til TfK 2017.62/2.

Advokaten har endvidere anført, at retten også kan tage stilling til Erstatningssøgendes krav om erstatning for en times frihedsberøvelse, uanset at kravet ikke har været rejst over for Statsadvokaten og Rigsadvokaten, og har fremført de samme argumenter som ovenfor for, hvorfor der bør ydes erstatning herfor.

Rettens begrundelse

og afgørelse. Det kan efter de foreliggende oplysninger lægges til grund, at Erstatningssøgende den 25. februar 2025 befandt sig på førersædet i et tændt køretøj med en promille på 2,27, og at køretøjet ved anmeldelsen befandt sig midt på en offentlig vej.

Det fremgår af Erstatningssøgendes forklaring gengivet i dommen af 8. november 2021 blandt andet, at han havde drukket den pågældende aften, men godt kunne tænke klart. Kammeraten havde sagt til Erstatningssøgende, at der var noget galt med Erstatningssøgendes bil, og at kammeraten havde givet ham nøglen.

Det fremgår endvidere, at Erstatningssøgende hurtigt kunne konstatere, at der var noget galt med koblingen i bilen, og at bilen ikke kunne køre. Det var kammeraten, der havde forklaret Erstatningssøgende, at den var gal med koblingen. Erstatningssøgende prøvede selv at mærke efter, om bilens kobling var gået.

Under disse omstændigheder og det i øvrigt oplyste finder retten, at Erstatningssøgende burde have været mere påpasselig med sin adfærd og ved at undlade dette, må det have stået Erstatningssøgende klart, at han kunne mistænkes for spirituskørsel, som han tidligere var dømt for ved dom af 12. december 2018, og det må havde stået som en påregnelig følge for ham, at han ved sin udviste adfærd kunne blive udsat for strafforfølgning i det skete omfang og herunder blive udsat for straffeprocessuelle indgreb som beslaglæggelse af køretøjet.

På denne baggrund finder retten, at Erstatningssøgende selv har givet anledning til, at der skete beslaglæggelse af køretøjet, og at Erstatningssøgende herefter ikke er berettiget til erstatning for beslaglæggelsen af køretøjet, jf. retsplejelovens § 1018 b, jf. § 1018 a, stk. 3.

Med hensyn til kravet om erstatning for frihedsberøvelsen finder retten at kunne tage stilling hertil på det foreliggende grundlag, selvom spørgsmålet ikke var været prøvet af Statsadvokaten for København og af Rigsadvokaten.

Retten finder af samme grunde som anført ovenfor vedrørende beslaglæggelse af køretøjet, at Erstatningssøgende har givet anledning til den skete frihedsberøvelse, og at Erstatningssøgende herefter ikke er berettiget til erstatning for frihedsberøvelsen, jf. § 1018 a, stk. 3. Anklagemyndighedens påstande tages herefter til følge

Thi kendes for ret

: Anklagemyndigheden frifindes. Erstatningssøgende skal betale sagens omkostninger. ::::::::::::::::::::::::::::::: Østre Landsrets 14. afdelings

DOM

(landsdommerne Michael Kistrup, Julie Skat Rørdam og René Bergfort) Dato: 15. juli 2026 Rettens sagsnr.: S-1157-25 Anklagemyndigheden mod Erstatningssøgende, født december 1976, (advokat Jesper Lett, besk.) Dom afsagt af Retten i Glostrup den 24. februar 2025 (sag nr. S4-10523/2023) er anket af erstatningssøgende Erstatningssøgende med endelig påstand om, at der ydes ham 44.250 kr. i erstatning. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Sagen er også i landsretten fremmet uden tiltaltes tilstedeværelse.

Landsrettens begrundelse og resultat

Erstatningssøgende har for landsretten nedlagt påstand om erstatning vedrørende beslaglæggelse af motorkøretøj med 41.450 kr. og uberettiget frihedsberøvelse med 2.800 kr.

Af retsplejelovens § 1018 e, fremgår bl.a., at statsadvokaten træffer afgørelse vedrørende krav om erstatning i medfør af lovens kapitel 93 a, om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning og at Rigsadvokaten behandler klager over afgørelser truffet af statsadvokaterne vedrørende krav om erstatning.

Af retsplejelovens § 1018 f fremgår, at den erstatningssøgende, hvis erstatningskravet ikke imødekommes ved en afgørelse truffet af rigsadvokaten eller af justitsministeren, inden to måneder efter meddelelse om afslaget kan begære kravet indbragt for den byret, som har pådømt straffesagen.

Det fremgår af sagens oplysninger, at Erstatningssøgendes krav om erstatning for uberettiget frihedsberøvelse blev fremsat under hovedforhandlingen i byretten og ikke har været fremsat over for statsadvokaten eller Rigsadvokaten. Da kravet ikke er indbragt i overensstemmelse med fremgangsmåden i retsplejelovens §§ 1018 e og f burde byretten ikke have taget denne del af kravet under pådømmelse.

Landsretten afviser således den del af sagen, der angår Erstatningssøgendes krav om erstatning for uberettiget frihedsberøvelse.

For så vidt angår Erstatningssøgendes krav om erstatning vedrørende beslaglæggelse af motorkøretøj tiltræder landsretten af de grunde, der er anført af byretten, og da det for landsretten fremkomne ikke kan føre til andet resultat, at Erstatningssøgende ikke er berettiget til erstatning for beslaglæggelsen af køretøjet. Landsretten stadfæster derfor i øvrigt byrettens dom.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom i sagen mod erstatningssøgende Erstatningssøgende stadfæstes med den ændring, at Erstatningssøgendes krav om erstatning for uberettiget frihedsberøvelse afvises. Erstatningssøgende skal betale sagens omkostninger for landsretten.