S-1296-25

AM2026.05.13Ø2 Retten i Glostrups

DOM

Dato: 24. marts 2025 Rettens sagsnr.: S36-3177/2023 Politiets sagsnr.: SAK-2021-3100101-136 Erstatningssøgende Erstatningssøgende mod Anklagemyndigheden Sagens baggrund og parternes påstande Statsadvokaten har ved tilkendegivelse af 27. februar 2023, der er modtaget i retten den 6. marts 2023, i medfør af retsplejelovens § 1018 f indbragt en sag for retten, hvor Erstatningssøgende har fremsat krav om erstatning på 961.920 kr. i anledning af, at han i tiden fra den 2. juli 2020 til den 1. november 2021 var anholdt og varetægtsfængslet, herunder til dels i Serbien, for overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21.

Københavns Vestegns Politi opgav den 10. november 2021 påtale i sagen i medfør af retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2. Erstatningssøgende fremsatte via sin advokat ved mail af 15. november 2021 krav om takstmæssig erstatning og erstatning for økonomisk skade, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 1.

Erstatningskravet er opgjort således: Frihedsberøvelse fra 2. juli 2020 til 1. november 2021 - 488 påbegyndte døgn 1. døgn 7.000 kr. 182 døgn af 850 kr. 154.700 kr. 305 døgn af 900 kr. 274.500 kr. I alt 872.400 kr. Udgift til advokat i Serbien 12.000 euro (kurs 7,46) 89.520 kr. Samlet erstatningskrav 961.920 kr. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frifindelse, men har ikke bestridt selve kravets opgørelse.

Forklaringer [FORKLARING UDELADT]

Sagens oplysninger

Der er dokumenteret Statsadvokaten i Københavns afgørelse af 4. maj 2022, hvoraf fremgår blandt andet: "... Sagsforløb Det fremgår af sagen, at Forurettede om morgenen den 30. juni 2019 blev opsøgt på sin bopæl beliggende Adresse i Søborg af flere gerningsmænd, hvor han blev overfaldet med flere knivstik samt påført en skudlæsion i hånden. Han blev bragt i livsfare ved episoden.

Anmeldelse i sagen blev indgivet af en nabo, der havde observeret en sort og ældre personbil ankomme til gerningsstedet, hvor flere personer steg ud og resolut og målrettet gik ind i haven, hvor der opstod tumult med Forurettede. Fra en anden ejendom på Vej1 sikrede politiet en videoovervågning, der efterfølgende blev helt afgørende i sagen (jf. sagens bilag V-1-0-1-2).

Videoovervågningen viste, at seks unge mænd i tiden umiddelbart forud for gerningstidspunktet ankom til fods delvist på skift og delvist sammen tilVej1, hvorfra de gik i retning mod gerningsstedet. Flere af mændene sås dertil i tiden inden og umiddelbart efter gerningstidspunktet ad flere omgange løbe frem og tilbage påVej1 i retning fra og mod gerningsstedet.

Politiet identificerede ud fra videoovervågningen fire ud af de seks mænd, der i den følgende periode blev efterlyst, anholdt, sigtet og varetægtsfængslet begrundet mistænkt for drabsforsøg begået i forening samt besiddelse af skarpladt pistol under særligt skærpende omstændigheder.

Dømte1, Dømte2 og Dømte3 blev efterfølgende ved dom afsagt af Retten i Glostrup den 22. maj 2020 og ankedom afsagt af Østre Landsret den 11. marts 2021 dømt for drabsforsøg begået i forening mod Forurettede samt for besiddelse af skarpladt pistol under særligt skærpende omstændigheder (jf. sagens bilag E-1-0-9-0 og E-10-10-0).

Under efterforskningen identificerede politiet via videoovervågningen også din klient, der på videoovervågningen sås ankomme til Vej1 kl. 10.06 (reel tid) iført en blå hættetrøje efterfulgt af senere domfældte Dømte1, der begge gik i retning mod gerningsstedet (jf. sagens bilag F-1-18-1, V-1-0-1-2, V-1-0-1-3, F-1-18-2, F-1-18-5, F-1-18-8, F-1-19-1).

Efter ca. 1 minut sås de igen på videoovervågningen sammen og i samtale returnere til Vej1. Efter få minutter sås din klient på ny ankomme til fods til Vej1 denne gang efterfulgt af de senere domfældte Dømte3 og Dømte2, der alle tre gik i retning mod gerningsstedet. Din klient standsede på halvvejen op og returnerede igen alene, mens de øvrige fortsatte mod gerningsstedet (jf. sagens bilag V-1-0-1-2 og V-1-0-1-3).

Kl. 10.14, og dermed lige umiddelbart inden gerningstidspunktet, sås din klient på ny ankomme til fods til Vej1, forsat iført en blå hættetrøje, hvorfra han gik i retning mod gerningsstedet. I forlængelse af ham ankom to pt. uidentificerede mænd, der gik i samme retning.

Kl. 10.16, og dermed umiddelbart efter gerningstidspunktet, sås de to pt. ukendte mænd i løb flygte fra Vej1 mod Vej2, hvorefter din klient sås komme løbende i samme retning med forurettedes hund i hælene. Efter ca. 1 minut sås din klient på videoovervågningen komme løbende retur til Vej1 i retning mod gerningsstedet. Han sås fortsat iført en blå hættetrøje.

Kort tid efter sås han løbende retur med en ukendt genstand hængende gemt under blusen. Han var ikke længere iført en blå hættetrøje, men en sort t-shirt. På baggrund af kildeoplysninger fandt politiet efterfølgende den pistol, som havde været anvendt ved episoden. Pistolen blev fundet opbevaret på en adresse i Søsum (jf. sagens bilag B-1-31-2, B-1-31-3 og I-1-0-29-2).

Nu domfældte Dømte2 forklarede i den forbindelse under sagens behandling i byretten, at han efter episoden i sagen kastede pistolen fra sig i græsset, og at han efterfølgende fik pistolen tilbage. Han ønskede i den forbindelse ikke at udtale sig om, hvem der gav ham pistolen igen (jf. sagens bilag E-1-0-9-0 s. 655 samt s. 716).

Det er ikke lykkedes politiet i sagen at udfinde den eller de knive, der blev anvendt til at stikke Forurettede med. Det var umiddelbart efter gerningstidspunktet heller ikke muligt for politiet at lokalisere og foretage anholdelse af din klient. Der tilgik i den forbindelse politiet oplysninger om, at han kort efter gerningstidspunktet havde forladt landet og aktuelt opholdt sig et ukendt sted i Serbien.

Efterforskningen har vist, at din klient indrejste fra Ungarn til Serbien den 2. juli 2019 39 timer efter episoden i sagen (jf. sagens bilag F-1-18-7).

Retten i Glostrup varetægtsfængslede herefter den 11. juli 2019 din klient ”in absentia” begrundet mistænkt for drabsforsøg begået i forening med de tre senere domfældte samt for besiddelse af en skarpladt pistol under særligt skærpende omstændigheder (jf. sagens bilag E-1-0-2).

Ved kendelse af 10. juli 2020 udstedte Retten i Glostrup herefter en europæisk arrestordre på din klient, og han blev internationalt efterlyst (jf. sagens bilag E-1-18-4-0).

Under hans ophold i Serbien mødtes din klient efter sin egen forklaring én eller to gange med Forurettede, herunder forud for sagens behandling i byretten, hvor de drøftede episoden, inden Forurettede skulle afgive forklaring under hovedforhandlingen som vidne (jf. sagens bilag C-1-18-0-0).

Den 2. juli 2020 blev din klient på baggrund af arrestordren anholdt i Beograd i Serbien, og der blev via diplomatiske kanaler påbegyndt foranstaltninger med henblik på udlevering af ham til Danmark (jf. sagens bilag B-1-18-3-0).

Det fremgår i den forbindelse af notat over sagsforløbet fra Rigsadvokaten af 25. april 2022, at der den 20. juli 2020 igennem Udenrigsministeriet blev fremsendt fysisk udleveringsanmodning til de serbiske myndigheder.

I perioden fra den 14. september 2020 til den 28. september 2020 rykkede anklagemyndigheden herefter via politiets Nationale Efterforskningscenter (”NEC”) Interpol i Beograd for en status på udleveringen.

Den 30. september 2020 meddelte Interpol Beograd anklagemyndigheden, at din klient var fængslet med henblik på behandling af den danske anmodning om udlevering, I perioden fra den 28. december 2020 til den 22. februar 2021 rykkede anklagemyndigheden via NEC på ny Interpol i Beograd for en status på udleveringen.

Den 22. februar 2022 rettede anklagemyndigheden henvendelse til Udenrigsministeriet med henblik på at få bekræftet, at udleveringsanmodningen var blevet overbragt til de serbiske myndigheder. Den 26. februar 2021 bekræftede den danske ambassade i Beograd følgelig, at udleveringsanmodningen var blevet overbragt til de serbiske myndigheder, og at ambassaden ville rykke de serbiske myndigheder i sagen.

I perioden fra den 6. april 20201 til den 20. april 2021 rykkede anklagemyndigheden via NEC på ny Interpol i Beograd for en status på udleveringen. De serbiske myndigheder meddelte herefter den 29. april 2021 via Interpol Beograd, at din klient fortsat var fængslet på baggrund af anmodningen om udlevering.

Den 4. juni 2021 oplyste ambassaden i Beograd, at de havde modtaget afgørelse af 28. maj 2021 om udlevering af din klient til Danmark. Han blev herefter udleveret til Danmark, i hvilken forbindelse han blev anholdt af dansk politi i Københavns Lufthavn den 22. juni 2021 kl. 08.25 (jf. sagens bilag B-1-18-2-0).

Din klient blev senere samme dag fremstillet i grundlovsforhør, hvor han nægtede sig skyldig, men ikke ønskede at udtale sig i øvrigt. Det blev imidlertid oplyst, at han muligvis gerne ville afgive forklaring til politiet på et senere tidspunkt (jf. sagens bilag E-1-18-5-0). Ved grundlovsforhøret redegjorde anklagemyndigheden for efterforskningen i sagen samt dokumenterede uddrag af dommene afsagt i sagskomplekset.

Din klient blev herefter varetægtsfængslet som begrundet mistænkt for drabsforsøg begået i forening med de tre domfældte samt for besiddelse af skarpladt pistol under særligt skærpende omstændigheder. Retten i Glostrups kendelse om varetægtsfængsling blev ikke kæret.

Politiet forsøgte i den efterfølgende periode frem til fristforlængelsen den 20. juli 2021 forgæves at aftale tidspunkt for afhøring af din klient med hans daværende forsvarer. Undervejs skete der ombeskikkelse af forsvarer til dig. Ved fristforlængelse den 20. juli 2021 var din klient indforstået med en fortsat fængsling i yderligere 4 uger (jf. sagens bilag E-1-18-6-0).

Det samme gjorde sig gældende ved de efterfølgende fristforlængelser henholdsvis den 17. august 2021 og den 24. august 2021 (jf. sagens bilag E-1-18-10-0 og E-1-18-12-0).

Den 27. august 2021 overlevede du til politiet en større mængde fotos, et USB-stik indeholdende fotos og videomateriale som modtaget fra din klients kæreste samt to notarskrivelser fra Retten i Lyngby, hvor henholdsvis Forurettede og hans to brødre vidnerne Vidne1 og Vidne2 attesterede, at din klient var uskyldig i sagen (jf. sagens bilag F-1-18-12-0, C-1-1-5-0, C-1-2-4-0 og C-1-3-4-0).

Din klient afgav herefter den 31. august 2021 forklaring til politiet, hvor han bl.a. forklarede, at Dømte1 havde fået ham til at sætte et møde op med sin ven Forurettede den 30. juni 2019 på Vej1 i anledning af, at der 2-3 dage forinden havde været slagsmål i Ballerup, hvor Dømte1’s vens storebror havde fået bank af Forurettedes ven Person1, og hvor Forurettede muligvis havde været involveret (jf. sagens bilag C-1-18-0-0, s. 348).

Din klient forklarede i den forbindelse, at Dømte1 vidste, at din klient var venner med Forurettede, og derfor bad ham om at sætte et møde op imellem dem, hvilket din klient ikke så noget problem i. Det blev ikke aftalt, at Dømte1 kunne tage andre personer med. Det blev derimod aftalt, at Dømte1 ville hente din klient (jf. sagens bilag C-1-18-0-0, s. 349).

Din klient forklarede, at Dømte1 dog alligevel havde taget to ukendte mænd med, da han hentede din klient, og at Dømte1 adspurgt om baggrunden herfor havde oplyst, at han havde tømmermænd og derfor ikke kunne køre bilen selv. Din klient forklarede også, at da de kom til Forurettedes hus, var der ankommet yderligere tre mænd, som Dømte1 oplyste var hans drenge. Din klient følte, at ””Dømte1”havde taget røven på ham”.

Din klient forklarede endvidere, at det udviklede sig til et overfald på Forurettede, som din klient hverken havde deltaget i eller understøttet (jf. sagens bilag C-1-18-0-0). Din klient havde set, at parterne sloges om en pistol og havde hørt skud. Han havde ikke set nogen kniv. Efterfølgende så din klient, at Forurettede haltede og blødte. Din klient hjalp Forurettede med at holde en trøje mod såret.

Forurettede sagde, at der var en ambulance på vej, og at din klient skulle smutte fra stedet, hvorefter din klient som den sidste person løb fra stedet. Din klient forklarede, at han tog til Serbien på ferie, og at han, da han fik at vide, at han var efterlyst, blev i Serbien for ikke at blive varetægtsfængslet for noget, som han ikke havde gjort.

Hans advokat rådede ham til ikke at komme til Danmark, før de andre havde fået dom. Han ville blive, indtil sagen var afgjort i retten, og Forurettede havde forklaret, at din klient ikke havde noget med sagen at gøre. Din klient forklarede endvidere, at det fremlagte foto- og videomateriale beviste, at han og Forurettede var gode venner.

Politiet gennemgik efter afhøringen af din klient det modtagne materiale og renskrev lydfilerne (jf. sagens bilag F-1-18-13-0, F-18-14-0, F-1-18-15-0), ligesom politiet foretog yderligere afhøringer og efterforskning i relation til de oplysninger, som din klient fremkom med i forbindelse med afhøringen (jf. bl.a. C-1-25-3-0, C-1-2-5-0 og C-1-3-5-0).

Den ene fil indeholdt et videoklip med lydoptagelse af en samtale, der ifølge forklaringer fra henholdsvis Vidne1 og Vidne2 samt din klients kæreste Person2 skulle være foregået mellem din klient og Vidne1 efter episoden i sagen, og på et tidspunkt, hvor de alle opholdt sig i Budva Montenegro (jf. sagens bilag C-1-2-5-0, C-1-3-5-0 samt C-1-25-3-0).

Ved samtalen blev episoden i sagen drøftet, i hvilken forbindelse din klient til Vidne1 udtalte: ”Jeg tog fat i den der”, hvortil Vidne1 svarede ”jah”, idet din klient herefter udtalte: ”Jeg fjernede den der og fjernede den” (jf. sagens bilag F-18-15-0).

I forbindelse med efterfølgende fristforlængelser henholdsvis den 7. september 2021 og den 5. oktober 2021 var din klient indforstået med en fortsat fængsling (jf. sagens bilag E-1-18-13-0 og E-1-18-14-0). Parallelt hermed foretog politiet yderligere efterforskning i relation til de oplysninger, der fremkom ved afhøringerne (jf. bl.a. bilag P-1-18-1-0, P-1-18-2-0, P-1-18-9-0 og F-1-18-16-0).

Det blev herefter resolveret af den lokale anklagemyndighed, at der skulle ske løsladelse af din klient, og han blev således løsladt den 1. november 2021 kl. 10.50. Ved afgørelse af 10. november 2021 blev påtalen mod din klient opgivet i medfør af retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2, da der ikke fandtes at kunne føres tilstrækkeligt bevis for, at han havde gjort sig skyldig i drabsforsøg og våbenbesiddelse.

Din klient har herefter været frihedsberøvet i sagen fra den 2. juli 2020 til den 1. november 2021 kl. 10.50, svarende til 487 påbegyndte døgn eller 1 år og 4 måneder. ...

Begrundelse for nægtelse af erstatningskravet Egen skyld Det følger af retsplejelovens § 1018 a, stk. 1, at den, der har været anholdt eller varetægtsfængslet som led i en strafferetlig forfølgning, har krav på erstatning for den derved tilføjede skade, såfremt påtale opgives eller tiltale frifindes.

Idet påtale mod din klient for overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21 (forsøg på manddrab) og straffelovens § 192 a (besiddelse af skydevåben) blev opgivet den 10. november 2021, er din klient som udgangspunkt berettiget til erstatning for den frihedsberøvelse, som han i den forbindelse blev udsat for.

Det fremgår imidlertid af retsplejelovens § 1018 a, stk. 3, at erstatning kan nedsættes eller nægtes, såfremt den sigtede selv har givet anledning til foranstaltningerne (”egen skyld”). Spørgsmålet om nedsættelse eller bortfald af erstatning på grund af egen skyld er behandlet i betænkning om Erstatning i anledning af Strafferetlig Forfølgning nr. 801/1977 kapitel 4, side 32-33.

Der anføres blandt andet følgende: ”den ”egen skyld” som kan begrunde nedsættelse eller udelukkelse af erstatning for straffeprocessuelle indgreb, må principielt betragtes på samme måde som ”egen skyld” i forbindelse med et almindeligt civilretligt erstatningssøgsmål.

Det drejer sig om en udmøntning af de almindelige principper for bedømmelsen af skadelidendes egen medvirken til skadens indtræden; og der må derfor i det hele ske en vis afgrænsning med udgangspunkt i de almindelige civilretlige regler, i første række vedrørende culpa, kausalitet og adækvans. Sigtedes adfærd må indebære et dadelværdigt moment, der karakteriserer hans handlemåde – eller hans undladelse – som culpøs.

Og det må dertil stå for ham som en påregnelig følge af hans adfærd, at han kan blive udsat for strafforfølgning og eventuel frihedsberøvelse…”. Som bekendt kræver culpaansvar alene tilregnelse i form af uagtsomhed.

Betænkningen nævner på s. 31 som eksempler på adfærd forud for strafforfølgningen, som medfører egen skyld, uforsigtig adfærd, som må påregnes at medføre risiko for sigtelse og anholdelse eller varetægt (pkt. B), samt anden mistankepådragende adfærd (pkt. C).

Betænkningen nævner på s. 32 som eksempel på adfærd i forbindelse med strafforfølgningen, som medfører egen skyld, at erstatningssøgende undlader at rense sig for mistanke (pkt. E). Betænkningen nævner på s. 32 som eksempel på egen skyld unddragelsesforsøg (pkt.

G), der ifølge betænkningen dels udgør en adfærd, som i særlig grad indicerer en fængslings- eller anholdelsesgrund, og som i reglen også bevirker en styrkelse af mistanken mod den pågældende.

I den forbindelse henviser betænkningen til U.1927.915 H, der omhandlede en situation, hvor en tiltalt, der igennem længere tid havde taget varer på kredit, havde forladt sit opholdssted og først blev fundet efter et halvt års eftersøgning.

Min vurdering Begrundelsen for min afgørelse er, at din klient efter min opfattelse har udvist egen skyld, idet han ved sin adfærd forud for anholdelsen og efterfølgende i forbindelse med strafforfølgningen i sagen har udvist en så uforsigtig og mistankepådragende adfærd, at han måtte påregne, at det ville medføre risiko for anholdelse og frihedsberøvelse af den i sagen omhandlede varighed.

Jeg har herved lagt vægt på det følgende: Mistænkelig adfærd forud for anholdelsen Jeg har ved min afgørelse om at nægte din klient erstatning lagt vægt på, at hele baggrunden for, at din klient og de i sagen fire domfældte mænd mødte op på Vej1 den 30. juni 2019 var, at din klient efter egen forklaring havde sat et møde op mellem Forurettede og Dømte1 i anledning af et slagsmål, der var foregået få dage forinden.

Din klient var således på tidspunktet fuldt ud bekendt med, at mødet udsprang af en konflikt, hvori der var indgået vold, og hvor Forurettede var mistænkt for i et eller andet omfang at have deltaget eller være indblandet i det passerede. Det var herefter med den viden, at din klient satte mødet i stand imellem de stridende parter.

Din klient har i den forbindelse ikke forklaret, hvorfor det var nødvendigt, at han også selv skulle deltage i mødet. Umiddelbart inden mødet blev din klient herefter hentet af Dømte1, der ifølge din klients forklaring stik imod deres aftale var i følgeskab med to ukendte mænd. Ifølge din klient deltog de to ukendte mænd ikke i overfaldet på Forurettede, men det kunne din klient jo ikke vide på forhånd.

Din klient stillede i den forbindelse ikke spørgsmålstegn ved, hvorfor det ifølge Dømte1 var nødvendigt for ham, at have to personer med for at kunne køre bilen for sig i anledning af, at han tidligere på dagen havde indtaget alkohol. Det var herefter med konkret viden om en konflikt, der havde indebåret vold, at din klient valgte at fastholde mødet ved at følge med Dømte1 og hans følge til Vej1.

Det er i den forbindelse min opfattelse, at din klient i den situation i det mindste må have haft en mistanke om, at mødet potentielt kunne udvikle sig voldeligt.

Din klient kom herefter til stede på Vej1, hvor han ifølge videoovervågningen umiddelbart forud for gerningstidspunktet på nærmeste hold bevidnede aktiviteten ved adressen, ligesom han havde kontakt med og indgik i dialog med de tilstedeværende, der efterfølgende er blevet dømt for drabsforsøg mod Forurettede.

Jeg har endvidere lagt vægt på, at din klient ifølge videoovervågningen i tiden umiddelbart efter gerningstidspunktet løb frem og tilbage mellem Vej2 og gerningsstedet på Vej1, i hvilken forbindelse han først iført en blå hættetrøje løb mod gerningsstedet, for dernæst kort tid efter at returnere iført en t-shirt, og med en ukendt genstand gemt under blusen.

Din klient har i den forbindelse forklaret, at han havde brugt sin hættetrøje til at lægge tryk på Forurettedes sår, og at han efterfølgende havde stoppet trøjen op under sin t-shirt. Din klient har i den forbindelse ikke forklaret, hvorfor han i situationen fandt det nødvendigt at stoppe trøjen op under sin t-shirt, i stedet for bare at bære den i hånden.

Jeg bemærker i den forbindelse, at det i sagen ikke har været muligt for politiet at finde den kniv, der blev brugt til at stikke Forurettede ned med gentagne gange i haven på Vej1. Derimod blev den pistol, der også blev anvendt ved overfaldet, kort tid efter fundet og sikret af politiet.

Jeg bemærker i den forbindelse også, at der på videoklip, som udleveret af dig i sagen, fremgår en samtale, der ifølge forklaringer fra henholdsvis Vidne1 og Vidne2 samt din klients kæreste Person2 skulle være foregået mellem din klient og Vidne1 efter episoden i sagen, hvor din klient udtalte, at: ”Jeg tog fat i den der”, hvortil Vidne1 svarede ”jah”, idet din klient herefter udtalte: ”Jeg fjernede den der og fjernede den”.

Jeg har endvidere lagt vægt på, at din klient ikke på noget tidspunkt i forløbet fandt anledning til at anmelde forholdet til politiet, herunder hverken forud for gerningstidspunktet, hvor han på Vej1 kunne konstatere, at der var mødt adskillige personer op, eller efter at overfaldet havde fundet sted.

Din klient bevægede sig ifølge videoovervågningen gentagne gange frem og tilbage mellem gerningsstedet og Vej2, hvor han på afstand og uden fare for sig selv ville kunne have anmeldt det passerede. Din klient forlod derimod som den sidste i umiddelbar forlængelse af episoden stedet, og valgte herefter at udrejse til Serbien.

Jeg har dertil lagt vægt på, at din klient under sit ophold i Serbien efter kort tid blev gjort bekendt med, at han var internationalt efterlyst af dansk politi. Ifølge din klients egen forklaring blev han gjort bekendt hermed ca. 1 uge efter sin udrejse. Dette fik imidlertid ikke din klient til at rejse tilbage til Danmark, eller til at tage nogen form for kontakt til de danske myndigheder i anledning af sagen.

På den baggrund finder jeg, at din klient har udvist en sådan grad af uforsigtighed og mistankepådragende adfærd forud for anholdelsen i Serbien den 2. juli 2020, at han under de konkrete omstændigheder må have påregnet en risiko for at blive anholdt og frihedsberøvet i Serbien med henblik på udlevering til Danmark.

Det tjener ikke til undskyldning for din klient, hvis han, som han selv forklarer, skulle have modtaget råd fra sin forsvarer om at forblive i udlandet, idet begge må have indset, at det bestyrkede mistanken mod din klient. Jeg bemærker, at den mistænkelige adfærd, som din klient udviste forud for anholdelsen, i sig selv kan begrunde et fuldstændigt afslag pga. egen skyld.

Mistænkelig adfærd i forbindelse med strafforfølgningen Jeg har endvidere ved min afgørelse lagt vægt på din klients adfærd efter udleveringen til Danmark. Ved fremstilling i grundlovsforhør den 22. juni 2021 nægtede din klient sig skyldig, og ønskede ikke at udtale sig i øvrigt. Han blev i den forbindelse præsenteret for politiets efterforskning i sagen og de domme, der var blevet afsagt mod de øvrige i sagen.

Jeg har ved min afgørelse været opmærksom på Højesterets dom som refereret i U.2021.3983H, hvor Højesteret statuerede, at det ved spørgsmålet, om der i sagen forelå egen skyld i en sag om forsøg på at komme i besiddelse af en større mængde kokain fra en container på et havneområde, fandtes at være uden betydning, at de erstatningssøgende dels ikke havde ønsket at udtale sig under hovedforhandlingen i straffesagen, at nogle af dem heller ikke i øvrigt havde ønsket at udtale sig under sagen, og at nogle af dem dertil havde afgivet urigtige forklaringer om formålet med deres rejse til Danmark.

Højesteret lagde i den forbindelse vægt på, at forklaringerne ikke kunne antages at ville have medført, at de erstatningssøgende ikke var blevet frihedsberøvet eller var blevet løsladt.

Højesteret tiltrådte imidlertid, at de erstatningssøgende forud for strafforfølgningen i sagen havde udvist en så mistankepådragende adfærd, at de måtte have påregnet risiko for bl.a. langvarig varetægtsfængsling som sket, og derved havde udvist en sådan grad af egen skyld, at de ikke havde krav på erstatning, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 3.

Det er i den forbindelse imidlertid min opfattelse, at din klient på baggrund af hans tilstedeværelse og rolle ved mødet på Vej1 og hans viden om det passerede sammenholdt med den omstændighed, at han umiddelbart efter gerningstidspunktet havde taget ophold i udlandet i ét år uden at tage kontakt til de danske myndigheder, havde en særlig anledning til at udtale sig således, at mistankegrundlaget mod ham kunne blive afsvækket.

Din klient kærede efterfølgende ikke kendelsen om varetægtsfængsling, og var ved de efterfølgende fristforlængelser den 20. juli 2021, 17. august 2021 og den 24. august 2021 indforstået med en fortsat fængsling i sagen. Din klient udtalte sig således først til politiet i sagen den 31. august 2021, hvor han forklarede sin uskyld.

På dette tidspunkt var der forløbet over to år efter episoden på Vej1 og over ét år siden hans anholdelse i Serbien. På den baggrund finder jeg, at din klient også i forbindelse med strafforfølgningen i sagen har udvist en sådan grad af uforsigtighed, at han selv har givet anledning til den fortsatte frihedsberøvelse, hvorfor erstatning må nægtes.

Efter at din klient havde afgivet forklaring, gik der to måneder, før han blev løsladt, og yderligere nogle dage, før påtale blev opgivet. Der er efter min opfattelse tale om en rimelig periode til at foretage de yderligere undersøgelser, som forklaringen gav anledning til samt til at overveje spørgsmålet om fortsat frihedsberøvelse og tiltalespørgsmålet i en omfattende straffesag om meget alvorlig kriminalitet.

Den omstændighed, at din klient ikke straks blev løsladt efter sin forklaring, medfører således ikke, at der ikke kan anses at være årsagsforbindelse mellem hans tavshed og frihedsberøvelsen af ham.

Jeg finder dertil, at varigheden af frihedsberøvelsen på baggrund af sagens alvor har været påregnelig for din klient, og at varigheden dertil ikke står i misforhold til graden af den udviste mistankepådragende adfærd i sagen.

Idet din klient rejse til udlandet under de ovennævnte omstændigheder, var det påregneligt for ham, at frihedsberøvelsen af den grund blev forlænget som følge af, at videre retsforfølgning i Danmark ville kræve, at han først blev udleveret fra Serbien.

Begrundelse for nægtelse af salær Da jeg ikke mener, at din klient skal have erstatning, er der heller ikke grundlag for at yde dig salær. ..." Rigsadvokaten har den 1. juli 2022 truffet afgørelse om ikke at ændre Statsadvokatens afgørelse om, at nægte Erstatningssøgende erstatning. Erstatningssøgende blev fremstillet i grundlovsforhør i Danmark den 22. juni 2021.

Det fremgår af retsbogen, at Erstatningssøgende ikke ønskede at udtale sig. Den 20. juli 2021 blev varetægtsfængslingen af Erstatningssøgende forlænget i 4 uger uden protest, idet Erstatningssøgende og hans forsvarer var indforstået med fortsat frihedsberøvelse. Det fremgår af retsbogen fra fristforlængelsen, at Erstatningssøgende gerne ville afhøres hurtigst muligt.

Den 17. august 2021, 24. august 2021, 7. september 2021 og 5. oktober 2021 blev varetægtsfængslingen yderligere forlænget, alle gange på skriftligt grundlag, idet Erstatningssøgende og forsvareren var indforstået med fortsat frihedsberøvelse.

Der er under sagen dokumenteret fra ekstraktens side 50, 57, 77-82, 91, 142, 153, 159-170, 171-220, 221, 232, 244, 247, 255, 265, 283, 296, 300, 328, 330, 332, 334, 336, 339, 342, 343, 349, 353, 365, 371, 373, 377, 488, og tillægsekstraktens side 2, 4, 13, 14, 15, 17, 20, 21, 25, 26.

Rettens begrundelse

og afgørelse. Den, der har været anholdt eller varetægtsfængslet som led i en strafferetlig forfølgning, har krav på erstatning for den derved tilføjede skade, såfremt påtale opgives eller tiltalte frifindes, uden at dette er begrundet i, at han findes utilregnelig.

Erstatning ydes for økonomisk skade samt for lidelse, tort, ulempe og forstyrrelse eller ødelæggelse af stilling og forhold, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 1. Erstatningen kan nedsættes eller nægtes, såfremt den sigtede selv har givet anledning til foranstaltningerne, jf. § 1018 a, stk. 3. Bestemmelsen i retsplejelovens § 1018 a, blev affattet ved lov nr. 243 af 8. juni 1978.

Betænkning nr. 801 fra 1977 om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning dannede grundlaget for lovændringen. Det fremgår af betænkningen blandt andet, at den "egen skyld", som kan begrunde nedsættelse eller udelukkelse af erstatning, principielt må betragtes som "egen skyld" i forbindelse med et almindeligt civilretligt erstatningssøgsmål.

Det følger endvidere af betænkningen, at afgrænsningen af skadelidendes egen medvirken må tage udgangspunkt i de almindelige civilretlige regler herunder vedrørende culpa, kausalitet og adækvans.

Det følger heraf, at det er en betingelse for at nedsætte eller nægte erstatningen, at anklagemyndigheden kan påvise, at frihedsberøvelsen af Erstatningssøgende var forårsaget af en culpøs adfærd hos ham, og at frihedsberøvelsen har været en påregnelig følge af den culpøse adfærd.

Retten bemærker, at der under sagen ikke er tvist om, at Erstatningssøgende var på gerningsstedet den 30. juni 2019 ca. kl. 10.15, hvor Forurettede, blev overfaldet og påført et strejfskud i hånden, fem stiksår og underhudsblødninger svarende til mærker efter slag, herunder idet Erstatningssøgende i nærværende sag i retten selv har forklaret, at han var til stede, og at han havde været vidne til, hvad der var sket mod Forurettede, og hvem der havde gjort hvad.

Endvidere er der ikke tvist om, at Erstatningssøgende forlod Danmark og indrejste i Serbien 39 timer efter overfaldet på Forurettede. Erstatningssøgende blev den 11. juli 2019 fængslet in absentia.

Det fremgår af Retten i Glostrups kendelse af samme dato, at mistanken om, at Erstatningssøgende havde deltaget i overfaldet på Forurettede, byggede på overvågningsoptagelserne sammenholdt med de fund, som politiet gjorde ved ransagning af Erstatningssøgendes bopæl. Endvidere byggede mistanken på, at Forurettede ikke ønskede at medvirke til at identificere gerningsmænd.

Erstatningssøgende opholdt sig på fri fod i Serbien frem til den 2. juli 2020, hvor han blev anholdt og fængslet i Serbien. I perioden, hvor Erstatningssøgende var på fri fod i Serbien, kontaktede han ikke dansk politi eller de danske myndigheder, uagtet at han efter sin egen forklaring vidste, at han var efterlyst.

Erstatningssøgende sad fængslet i Serbien frem til den 22. juni 2021, hvor han blev udleveret til Danmark og anholdt af dansk politi. Samme dag, den 22. juni 2021, blev han fremstillet i grundlovsforhør, hvor han ønskede ikke at afgive forklaring.

Det fremgår af Retten i Glostrups kendelse af 22. juni 2021, at der på baggrund af videoovervågningen og politiets fund ved ransagning af Erstatningssøgendes bopæl samt vidnet Vidne1’s forklaring under retssagen var begrundet mistanke om, at Erstatningssøgende havde gjort sig skyldig i den rejste sigtelse.

Ved fristforlængelsen den 20. juli 2021 oplyste Erstatningssøgende, at han gerne ville afhøres af politiet, hvilket skete den 31. august 2021, hvor han afgav forklaring. Erstatningssøgende forklarede den 31. august 2021 til politiet om sin adfærd på gerningstidspunktet, som fremgik af videoovervågningen.

I forlængelse af Erstatningssøgendes forklaring foretog politiet yderligere efterforskning i sagen, hvilket medførte, at påtalen mod Erstatningssøgende i medfør af retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2, blev opgivet.

Retten finder, at Erstatningssøgende ved sin adfærd på gerningstidspunktet, der blandt andet har fremgået af videoovervågningen, og efterfølgende ved at forlade Danmark og tage ophold i Serbien samt anskaffe sig et falsk udenlandsk pas har handlet mistankepådragende af en sådan karakter, at det må anses for uagtsomt (culpøst).

Retten finder endvidere, at der er årsagssammenhæng mellem denne adfærd og den frihedsberøvelse, der danner grundlag for det rejste erstatningskrav. Herefter sammenholdt med, at Erstatningssøgende blev løsladt, og at påtalen blev opgivet, så snart politiet havde haft mulighed for at efterprøve hans forklaring, tager retten anklagemyndighedens påstand om frifindelse til følge.

Den omstændighed, at dansk politi efter det oplyste ikke tog skridt til at få foretaget afhøring af Erstatningssøgende, mens han befandt sig i fængsel i Serbien, kan efter sagens forløb og omstændigheder ikke føre til et andet resultat. Efter dommens resultat, finder retten, at der ikke er grundlag for at lade statskassen afholde sagens omkostninger.

Thi kendes for ret

: Anklagemyndigheden frifindes. Erstatningssøgende skal betale sagens omkostninger. ::::::::::::::::::::::::::::::: Østre Landsrets 27. afdelings

DOM

(landsdommerne Alex Puggaard, Gitte Rubæk Pedersen og Line Lykkegaard (kst.)).

Dato: 13. maj 2026 Rettens sagsnr.: S-1296-25 Anklagemyndigheden mod erstatningssøgende Erstatningssøgende, født oktober 1987), (advokat Anders Riisager, besk.) Dom afsagt af Retten i Glostrup den 24. marts 2025 (S36-3177/2023) er anket af erstatningssøgende med endelig påstand om, at statskassen tilpligtes at betale 961.920 kr. i erstatning, subsidiært et mindre beløb. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af erstatningssøgende. Erstatningssøgende har forklaret blandt andet, at han var utryg, og han ville ikke blandes ind i sagen. Han ville derfor bare væk. Han fik af Forurettede at vide, at Forurettede i retten havde forklaret, at han ikke havde noget med overfaldet at gøre.

Han blev under sin varetægtsfængsling i Serbien ikke på noget tidspunkt kontaktet af det danske politi. Han kontaktede ikke selv politiet men sin danske forsvarer og tilkendegav, at han gerne ville til Danmark, og at han ville afgive forklaring. Efter at han kom til Danmark, afgav han kun den ene forklaring, han afgav til politiet den 31. august 2021.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger finder landsretten, at Erstatningssøgende har udvist en sådan mistankepådragende adfærd, at han måtte påregne risiko for langvarig varetægtsfængsling som sket.

Landsretten har herved navnlig lagt vægt på de foreliggende oplysninger om Erstatningssøgendes adfærd omkring gerningstidspunktet og gerningsstedet, der blandt andet fremgår af videoovervågningen, samt at han umiddelbart efter forlod Danmark og tog ophold i Serbien. Karakteren af den mistankepådragende adfærd må anses for culpøs.

Landsretten tiltræder, at der er årsagssammenhæng mellem Erstatningssøgendes adfærd og den frihedsberøvelse, der danner grundlag for det rejste erstatningskrav. Herefter, og af de grunde, der i øvrigt er anført af byretten, tiltræder landsretten, at der foreligger en sådan grad af egen skyld, at Erstatningssøgende ikke har krav på erstatning, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 3. Landsretten stadfæster derfor dommen.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom i sagen mod erstatningssøgende Erstatningssøgende stadfæstes. Erstatningssøgende skal betale sagens omkostninger for landsretten.