S-13-26

AM2026.03.26Ø Retten på Frederiksbergs

DOM

Dato: 17. december 2025 Rettens sagsnr.: 4983/2025 Politiets sagsnr.: 0100-71281-00610-24 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født februar 1998 Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er behandlet med domsmænd. Anklageskrift er modtaget den 13. november 2025.

Tiltalte er tiltalt for 1-2. (0100-71281-00610-24) (0900-71281-00006-25) overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B nr. 70, ved i perioden op til den 29. januar 2025 på adressen Adresse i Gentofte i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med p.t. uidentificerede medgerningsmænd, under særligt skærpende omstændigheder og mod betydeligt vederlag og med henblik på videreoverdragelse til et større antal ukendte købere på Frederiksberg og i Københavnsområdet, at have været i besiddelse af ikke under 5 kg. kokain, hvoraf ca. 3.703,1 gram kokain blev fundet i forbindelse med ransagningen af Adresse i Gentofte den 29. januar 2025 ca. kl. 07.00, mens de resterende ikke under ca. 1,3 kg. kokain forud for den 29. januar 2025 var blevet videreoverdraget af tiltalte til flere ukendte købere på Frederiksberg og i Københavnsområdet for et betydeligt vederlag, hvoraf 71.000 kr. blev fundet i forbindelse med ransagning af adressen. 3. (0900-71290-00003-25) overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 3, jf. til dels § 21, ved i perioden fra et ukendt tidspunkt i sommeren 2024 indtil den 29. januar 2025 under særligt skærpende omstændigheder, uden politiets tilladelse og til dels på offentligt tilgængeligt sted at have været i besiddelse af og haft rådighed over en kaliber 9x19mm pistol af mærket HS SF19 med tilhørende magasin isat fire patroner samt to yderligere magasiner isat henholdsvis 10 og 12 patroner, der ikke passede til pistolen, og én yderligere patron, idet tiltalte på ukendte steder i Københavnsområdet erhvervede den nævnte pistol med tilhørende magasin isat ammunition og de to yderligere magasiner med tilhørende ammunition, hvorefter han via offentligt tilgængelige steder transporterede pistolen med tilhørende magasin isat ammunition og de to yderligere magasiner isat ammunition til sin opholdsadresse Adresse i Gentofte, hvor han efterfølgende opbevarede våbnet, magasinerne og ammunitionen, indtil de blev fundet i forbindelse med politiets ransagning af adressen den 29. januar 2025, dog således at tiltalte ved enkelte lejligheder i perioden fra erhvervelsen af våben mv. og frem til ransagningen den 29. januar 2025 medbragte våbnet på sig, hvorved det i et kortere tidsrum befandt sig på offentligt tilgængelige steder, ligesom tiltalte forud for erhvervelsen af den nævnte pistol mv. på et ukendt tidspunkt i sommeren 2024 forsøgte at sætte sig i besiddelse af en ægte pistol af ukendt mærke, hvilket imidlertid mislykkedes, da pistolen viste sig ikke at være virksom.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af den dagældende udlændingelovs § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 1, 2, 3, 4 og 8, udvises med et indrejseforbud for bestandigt, jf. § 32, stk. 1, jf. stk. 4, nr. 7.

Anklagemyndigheden har endelig nedlagt påstand om, at der hos tiltalte i medfør af straffelovens § 75, stk. 1 og 2, konfiskeres: ca. 177 gram kokain (koster 1), ca. 286,4 gram kokain (koster 2), ca. 1078,2 gram kokain (koster 11), ca. 1084,6 gram kokain (koster 13), ca. 1076,9 gram kokain (koster 14).

Diverse emballage indeholdende kokain (koster 1a, 2a, 3, 5-7, 9-10, 60, 70-72, 74-76, 78-80 og digitalvægte (koster 4, 8).

En sort taske indeholdende ca. 2 kg. kokain (koster 12) 71.000 kr. i kontanter (koster 15) En Samsung telefon (koster 18) En Louis Vuitton mappe indeholdende pistol og magasiner (koster 50) En pistol af mærket HS SF19 med tilhørende magasin isat 4 patroner (koster 51 og 52) Et håndklæde brugt til indpakning af pistol og magasin (koster 53) En læderhandske fundet i Louis Vuitton mappe (koster 54) En plasticpose og et håndklæde brugt til indpakning af magasiner (koster 55-56) 1 stk. magasin indeholdende 12 patroner (koster 57) 1. stk. magasin indeholdende 10 patroner (koster 58) 1. stk. patron fundet frit i boks under seng (koster 59) Tiltalte har erkendt sig skyldig og nedlagt påstand om, at han ikke idømmes straf, men i stedet en foranstaltning i form af en behandlingsdom, subsidiært om rettens mildeste straf, såfremt retten finder, at betingelserne for at idømme straf er opfyldt.

Tiltalte har ikke protesteret mod konfiskationspåstanden. Tiltalte har påstået frifindelse for udvisningspåstanden. Forklaringer Der er afgivet forklaring af tiltalte. Forklaringen fremgår af retsbogen.

Oplysningerne i sagen Der er under hovedforhandlingen dokumenteret retskemisk erklæring af 18. februar 2025 vedrørende den fundne kokain, kriminalteknisk fotomappe - fotodokumentation vedrørende den fundne pistol, magasiner og patroner, våbenrapport, kriminalteknisk erklæring - våbenteknisk undersøgelse, rapport vedrørende skatteoplysninger for tiltalte, rapport vedrørende foreløbig ransagning af Adresse, rapport vedrørende korrektion vedrørende værdikoster, fotomappe med fotos fra ransagningen og fotomappe mod fotos optaget i forbindelse med gennemgang og opvejning af koster fundet i forbindelse med ransagningen af Adresse Personlige oplysninger Af retspsykiatrisk erklæring vedrørende tiltalte dateret den 19. september 2025 fremgår blandt andet: "...

Konklusion Observanden er herefter sindssyg og var det på tidspunktet for det påsigtede. Han var ikke påvirket af euforiserende stoffer og er normalt begavet. Han er i forbindelse med mentalundersøgelsen blevet undersøgt på neurologisk ambulatorium, hvor der ikke blev fundet tegn til hjerneorganisk lidelse.

Observanden er statsborger i Bosnien-Hercegovina, men født og opvokset i København hos sine forældre, indtil de blev skilt, da han var 10 år. De hjemlige forhold var belastede, og kontakten til moren ophørte efter skilsmissen. Farmoren boede i hjemmet, så hun gav omsorg, men generelt oplevede observanden sig overladt til sig selv og uberettiget beskyldt for alt af faren.

Skolegangen beskrives som stabil, men præget af ordblindhed og drillerier. Observanden havde fritidsjob og påbegyndte handelsskoleuddannelse, men blev smidt ud hjemmefra som 18-årig, og trods anstrengelser for at klare sig godt kom han ud i kriminalitet.

Han ønsker et almindeligt liv som sine yngre søskende, og senest var han påbegyndt uddannelse til klinikassistent og tandplejer ganske kort før tid før den aktuelle varetægtsfængsling. Han er ugift og synes at have et meget spinkelt socialt netværk som støtte. Observanden røg første gang cannabis og drak alkohol i teenageårene.

Han havde i en periode et dagligt alkoholindtag, men ophørte under en fængselsafsoning, da han var 19 til 21 år gammel, hvor han modtog misbrugsbehandling. Han har kun taget centralstimulerende stoffer enkelte gange. Observanden var tilknyttet psykiatrisk ambulatorium i en periode som 22 til 23-årig.

Han blev her diagnosticeret med paranoid skizofreni grundet vrangforestillinger og hallucinationer, samt andre mere diskrete symptomer på skizofreni. Han har ikke haft kontakt til psykiatrien efterfølgende. Han har aldrig været indlagt og har aldrig været i fast behandling med antipsykotisk virkende medicin. Observanden findes ved samtalerne sindssyg.

Han er uændret præget af de tidligere beskrevne psykotiske symptomer og er ikke i antipsykotisk virkende medicinsk behandling. Hans symptombillede vurderes også her bedst foreneligt med paranoid skizofreni. Observanden findes herefter omfattet af straffelovens § 16, stk. 1.

Man skal, såfremt han findes skyldig, som mest formålstjenlig foranstaltning til imødegåelse af en betydelig, men af hans psykiske helbredstilstand afhængig, risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet, jf. samme lovs § 68, 2. pkt., anbefale dom til behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning, således at kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse. ..." Af specialpsykologiske notater fra Vestre Fængsel fremgår blandt andet: "... side 10, 16-12-2025 1. samtale Samtale på anmodning fra pt. og sgpl. pga. mange tanker.

Pt. blev tilset af spec. psykolog, af notat d. 7.3.25 fremgår: "Vur. 27-årig mand med sporadisk kontakt til psykiatrien, senest 2021. Umiddelbart diagnosticeret med F20, men baggrunden herfor lidt uklar. Beskriver vage, diffuse hallucinatoriske klager, men vur. ikke obj. psykotisk eller med tegn på anden alvorlig psykopatologi.

For god ordens skyld jf. historik skønnes amb. 809 indiceret, dels for afkl. af evt. psykopatologi, dels afkl. af begavelsesniveau. Infor + accept. Rem LÆ for krydsskrivelse. Person1" ..." Der er dokumenteret § 26-afhøring af tiltalte dateret den 20. maj 2025. Af udtalelse af 15. december 2025 om mulig udvisning af tiltalte fra Udlændingestyrelsen fremgår blandt andet: "...

Opholdsgrundlag og længde Tiltalte blev den 15. februar 1998 født i Danmark, hvor han samtidig blev tilmeldt Det Centrale Personregister (CPR). Idet pågældendes forældre allerede var fast bosiddende i Danmark på dette tidspunkt, var Tiltalte efter dagældende praksis fritaget for kravet om opholdstilladelse indtil sit fyldte 18. år, hvorefter pågældende skulle søge om opholdstilladelse på selvstændigt grundlag.

Udlændingestyrelsen meddelte den 25. april 2017 Tiltalte opholdstilladelse efter udlændingelovens dagældende § 9, stk. 1, nr. 3, indtil den 25. april 2021. Denne tilladelse er senest den 8. maj 2025 forlænget indtil den 8. maj 2029. ...

Tiltalte har således - når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes - haft lovligt ophold i Danmark i ca. 25 år og 2 måneder. ... § 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvises til politiets afhøringsrapport af 20. maj 2025.

Heraf fremgår af Tiltalte blandt andet har oplyst, at Han er født i Danmark og har boet her hele sit liv. Han er fuldstændig integreret i det danske samfund, har danske venner og lever efter danske normer. Har afsluttet 9. klasse, har gået på EUD på Gymnasie1 samt er HF-student fra Gymnasie2. Han arbejdede fra 15 til 18 årsalderen, og han har efter det arbejdet cirka et halvt år af gangen.

Han har arbejdet 4-5 år i Butik1 og flere forskellige butikker med samme ejer. Han har blandt andet arbejdet i Butik2, i Butik3, på Selskab1 som tjener og i et callcenter for Selskab2, hvor hver har været i cirka et halvt år. Han taler flydende dansk, men er ordblind, så har svært ved at skrive. Han har gået til karate og boksning, men et er 4 år siden, han senest har været medlem af en klub.

Han tager sovepiller, men har derudover ingen sygdomme eller misbrug. Han har en kæreste Han har begge sine forældre, 3 søstre og en bror i Danmark. Han har kontakt til sine søskende, men har ikke til sine forældre Han har ingen kontakt til familie i Bosnien-Hercegovina og har aldrig været på ferie i landet, men har familie, der bor i landet. Han har nationalitetspas fra hjemlandet.

Han taler elendigt bosnisk og kan nærmest kun sige ja eller nej på sproget. Han er opvokset under kaotiske forhold pga. hans forældres skilsmisse, så bosnisk har aldrig været hans første sprog. Han taler dansk med sine søskende, og skulle han tale med sine forældre ville det også være på dansk. Han kan heller ikke skrive bosnisk.

Udlændingestyrelsen skal bemærke, at det fremgår af CPR, at Tiltalte er ugift og uden børn. Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvist, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22-24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af mindst 7 år og 6 måneders varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning.

Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 4 og nr. 8. ..." Der er endvidere dokumenteret udtalelse af 28. november 2025 fra Danmarks Fængsler udarbejdet af køkkenchef Person2. ”… Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han tidligere har afsonet en dom for salg af kokain.

Nogle måneder efter at han var blevet løsladt, sagde en sagsbehandler til ham, at han ikke var, som han plejede at være. Han gik herefter i et forløb i psykiatrien i et halvt års tid og startede i medicinsk behandling. Han var dog bange for at tage medicin, fordi han har set, hvad medicin kan gøre ved mennesker. Den medicinske behandling virkede heller ikke.

Han talte derfor med sin kontaktperson om, at han kunne starte i en støttegruppe i stedet. Inden han blev varetægtsfængslet i forbindelse med denne sag, havde han fået det bedre, og han var i gang med at tage en uddannelse. Det skyldes blandt andet, at han har oparbejdet nogle rutiner, som han kan bruge, når han er ved at overophede.

Han formår for det meste at regulere sig selv, men af og til kan han finde på at gøre ting, hvor han efterfølgende undrer sig over, hvorfor han gjorde det. Når han er blandt mennesker, som han føler sig tryg ved, kan han slappe af, og så har han det godt. Han kan ikke slappe af, når han er en del af et kriminelt miljø, eller når han f.eks. befinder sig på Nørrebro.

Han hørte først om sin diagnose, da han fik resultatet af mentalundersøgelsen. Han havde en kæreste, indtil han blev varetægtsfængslet. Varetægtsfængslingen har påvirket ham. Han får kuldegysninger og kan høre et ur i sin celle, som ikke er der. Han har også en følelse af, at fængselsvagterne og andre hele tiden prøver kræfter med ham.

I Vestre Fængsel har han talt med en psykolog, der hedder Person3, og det er hende, der har udarbejdet det specialpsykologiske notat, som er fremlagt under denne sag. Han har mistet sin far, mens han har siddet varetægtsfængslet. Han fik mulighed for at deltage i sin fars bisættelse, selv om han sad varetægtsfængslet. Begge hans forældre kommer fra Bosnien.

Hans bosniske er meget dårligt, hvilket skyldes, at hans forældre tog de danske værdier til sig og ikke de bosniske. Hans forældre talte begge flydende dansk, og det samme gjorde hans farmor, som har opdraget ham. Han har ikke nogen familie i Bosnien, som han har kontakt med. Han har arbejdet i køkkenet i Vestre Fængsel, og det har han trivedes godt med.

Han har følt sig tryg i køkkenet, fordi de kun har været to personer og afgrænsede arbejdsopgaver på grund af hans psykiske tilstand. Foreholdt sidste afsnit på side 5 i mentalundersøgelsen forklarede tiltalte, at med "grundig", mente han, at han syntes, at han havde styr på det, og der var ikke så meget pjat.

Han er sur over, at han er blevet stukket af en kilde, da det var årsagen til, at denne sag blev startet op. …” Tiltalte er tidligere straffet af betydning for sagen ved dom af 23. november 2017 med fængsel i 2 år og 8 måneder for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., , og stk. 2, jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste B, nr. 43. ved dom uden retsmøde af 3. febrbuar 2020 med en bøde på 4.500 kr. for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1.

Tiltalte har under sagen været frihedsberøvet fra den 29. januar 2025.

Rettens begrundelse

og afgørelse forhold 1-2 og 3 Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tiltaltes erkendelse er understøttet af de i øvrigt foreliggende oplysninger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Efter indholdet af den retspsykiatriske erklæring finder retten, at tiltalte er omfattet af personkredsen i straffelovens § 16, stk. 1.

Der skal herefter foretages en vurdering af, om tiltalte af den grund må anses for at have været utilregnelig i gerningsperioden og derfor straffri. Tiltalte har erkendt over en længere periode at have besiddet og videreoverdraget ikke under 5 kilo kokain.

Tiltalte, der tidligere er straffet for besiddelse og videreoverdragelse af kokain, har herom nærmere forklaret, at han flere gange købte halvandet kilo kokain, og at han solgte kokain til flere købere på Frederiksberg og København i mængder på mindst 50 gram. Tiltalte har endvidere forklaret, at han ville kunne afsætte de ca. 3,7 kilo kokain, der blev fundet i hans lejlighed, på en måneds tid.

Retten lægger således efter tiltaltes forklaring til grund, at han over en længere periode systematisk har besiddet og solgt kokain i betydeligt omfang til en flerhed af personer. Tiltalte har om baggrunden for sine handlinger forklaret, at han havde brug for penge til at beskytte sig selv, og at han løbende sparede op af den penge, han tjente ved sin kriminalitet.

Retten finder, at disse omstændigheder vidner om, at tiltalte har haft indsigt i situationens omstændigheder. Retten finder på baggrund heraf efter en samlet vurdering, at der ikke er holdepunkter for at antage, at der har været en sådan forbindelse mellem tiltaltes sindssygdom og den begåede kriminalitet, at tiltalte kan anses for at have været utilregnelig i gerningsperioden.

Han er derfor ikke straffri efter straffelovens § 16, stk. 1.

Straffen fastsættes efter straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B nr. 70, og straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 3, jf. til dels § 21, til fængsel i 7 år.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på mængden af kokain, som tiltalte, der som anført tidligere er straffet for fuldstændig ligeartet kriminalitet, over en længere periode har besiddet og videreoverdraget til flere personer forskellige steder på Frederiksberg og i København, og at retten efter tiltaltes forklaring lægger til grund, at tiltalte har haft en ikke ubetydelig rolle i forbindelse med købet og videredistributionen af kokainen, som synes at have haft et vist organiseret præg.

Retten har endvidere lagt vægt på karakteren af forhold 3, herunder at tiltalte har besiddet et halvautomatisk skydevåben med tilhørende ammunition på offentligt tilgængeligt sted. Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder finder retten, at tiltalte uden hensyntagen til en eventuel tilståelsesrabat skulle straffes med fængsel i 9 år og 6 måneder.

Med hensyn til tilståelsens betydning for strafudmålingen bemærker retten, at tiltalte blev anholdt i sin lejlighed, hvor politiet i forbindelse med en ransagning fandt ca. 3,7 kilo kokain, et større pengebeløb og emballage fra yderligere kokain samt den i forhold 3 anførte pistol med tilhørende ammunition og yderligere ammunition.

Da tiltalte blev fremstillet i grundlovsforhør, erkendte han sig skyldig i det, som han nu er dømt før. Retten lægger på baggrund heraf til grund, at politiet som følge af tilståelsen er blevet sparet for en længere efterforskning, og at sagen derfor er omfattet af kategori 2. Der skal derfor som udgangspunkt ske en reduktion af straffen på mellem ca. 20 % og ca. en tredjedel.

På denne baggrund og efter en samlet vurdering finder retten, at der efter straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9, skal ske en reduktion i den fængselsstraf, der ellers skulle være udmålt, og retten finder, at straffen herefter bør fastsættes til fængsel i 7 år, hvilket svarer til en reduktion på ca. 26 pct. Påstanden om konfiskation tages i medfør af den påberåbte bestemmelse til følge som nedenfor bestemt.

Udvisning Tiltalte, der er statsborger i Bosnien-Hercegovina, er nu idømt fængsel i 7 år for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, samt straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, jf. til dels § 21.

Det følger herefter at den dagældende udlændingelovens § 26, stk. 2, jf. § 22, nr. 1, 2, 3, 4 og 8, at han skal udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Spørgsmålet er, om udvisning vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om ret til respekt for privatliv, idet tiltalte ikke er gift eller samlevende, og han har ingen børn.

De kriterier, der skal indgå i vurderingen, fremgår blandt andet af Menneskerettighedsdomstolens dom af 23. juni 2008 i sag 1638/03 (Maslov mod Østrig), præmis 68. Den vægt, der skal lægges på de enkelte kriterier, afhænger fa den konkrete sags omstændigheder, jf. dommens præmis 70.

I tilfælde som det foreliggende, hvor der er tale om en udlænding, som ikke har etableret egen familie, skal der lægges vægt på karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet, varighedens af udlændingens ophold i værtslandet, tiden efter den begåede kriminalitet og udlændingens adfærd i denne periode samt fasthedes af sociale, kulturelle og familiemæssige bånd til værtslandet og modtagerlandet, jf. dommens præmis 71.

Der skal foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning, når der er tale om en fastboende udlænding, der er født her i landet eller indrejst som barn, og som har tilbragt det meste af sin barndom og ungdom her, jf. præmis 75.

Det følger endvidere af praksis fra Menneskerettighedsdomstolen, at det som led i proportionalitetsvurderingen må indgå, hvilken varighed et eventuelt indrejseforbud har, herunder om det er for bestandigt eller tidsbegrænset, og om den pågældende er advaret om, at fortsat kriminalitet medfører udvisning.

Tiltalte er som anført nu straffet med fængsel i 7 år for grov narkotikakriminalitet og våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder. Tiltalte er tidligere straffet for grov narkotikakriminalitet, men han er ikke i forbindelse hermed advaret om, at fortsat kriminalitet kan føre til udvisning.

Retten finder efter karakteren og alvoren af tiltaltes tidligere kriminalitet og den kriminalitet, han nu er dømt for, at han må anses for at udgøre en alvorlig trussel mod den offentlige orden, og at der er betydelig risiko for, at han også fremover vil begå alvorlig kriminalitet, hvis han ikke udvises.

Tiltalte er 27 år og født og opvokset her i landet, hvor han har gennemført folkeskolen og efterfølgende taget en HF-uddannelse. Han har haft tilknytning til arbejdsmarkedet i form af en række forskellige jobs af hver cirka et halvt års varighed. Han har en kæreste, som han ikke er samlevende med, og han har ingen børn.

Hans far er død, og han har ingen kontakt til sin mor, men han har sine søskende i Danmark, som han har kontakt med. Han har ingen familie i Bosnien-Hercegovina, som han har kontakt med, og han har efter det oplyste aldrig været på ferie i landet. Han taler et meget dårligt bosnisk, og han kan efter det oplyste alene sige få ord på bosnisk.

Det må dog antages, at han gennem sin familie har et vist kendskab til bosnisk skik og kultur. Tiltaltes tilknytning til Danmark er langt stærkere end hans tilknytning til Bosnien-Hercegovina, men retten lægger til grund, at han ikke være helt uden forudsætninger for at etablere en tilværelse i Bosnien-Hercegovina, hvis han udvises.

Retten finder efter en samlet vurdering at de hensyn, der taler for udvisning af tiltalte, er så tungtvejende, at de har større vægt end de hensyn, der taler imod udvisning.

Det kan efter rettens opfattelse ikke føre til en anden vurdering, at tiltalte som anført ovenfor er omfattet af personkredsen i straffelovens § 16, stk. 1, idet tiltalte som anført ikke er fundet utilregnelig som følge af sin sindssygdom og idømt almindelig straf.

Som anført følger det af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at varigheden af et indrejseforbud har betydning for vurderingen af, om udvisning vil udgøre et uproportionalt indgreb.

Særligt under henvisning til tiltaltes betydelige tilknytning til Danmark finder retten, at udvisning af ham med et indrejseforbud for bestandig med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5.

Retten finder derimod, at udvisning med et indrejseforbud i 6 år ikke udgør et uproportionalt indgreb i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Thi kendes for ret

: Tiltalte Tiltalte skal straffes med fængsel i 7 i år.

Hos tiltalte konfiskeres: ca. 177 gram kokain, ca. 286,4 gram kokain, ca. 1078,2 gram kokain, ca. 1084,6 gram kokain, ca. 1076,9 gram kokain Diverse emballage indeholdende kokain og digitalvægte En sort taske indeholdende ca. 2 kg. kokain 71.000 kr. i kontanter En Samsung telefon En Louis Vuitton mappe indeholdende pistol og magasiner En pistol af mærket HS SF19 med tilhørende magasin isat 4 patroner Et håndklæde brugt til indpakning af pistol og magasin En læderhandske fundet i Louis Vuitton mappe En plasticpose og et håndklæde brugt til indpakning af magasiner 1 stk. magasin indeholdende 12 patroner stk. magasin indeholdende 10 patroner stk. patron fundet frit i boks under seng Tiltalte udvises af Danmark.

Tiltalte pålægges indrejseforbud i 6 år. Indrejseforbuddet har gyldighed fra tidspunktet for udrejsen eller udsendelsen. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. ::::::::::::::::::::::::::::::: Østre Landsrets 4. afdelings

DOM

(landsdommerne Bjarke Gano, Olaf Tingleff og Jelena Vestergaard Hansen (kst.) med domsmænd) Dato: 26. marts 2026 Rettens sagsnr.: S-13-26 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født februar 1998, (advokat Kenn Regner Jørgensen, besk.) Dom afsagt af Retten på Frederiksberg den 17. december 2025 (4983/2025) er anket af tiltalte Tiltalte med påstand om idømmelse af en foranstaltning i stedet for straf, subsidiært formildelse af straffen.

Endvidere påstår tiltalte frifindelse for påstanden om udvisning, subsidiært fastsættelse af et kortere indrejseforbud. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om skærpelse, således at tiltalte idømmes en længere fængselsstraf end fastsat af byretten og et længere indrejseforbud. Hvis tiltalte findes utilregnelig, bør han idømmes en behandlingsdom som anbefalet i den retspsykiatriske erklæring.

Spørgsmålet om konfiskation er ikke omfattet af anken. Personlige forhold Tiltalte har sine personlige forhold supplerende forklaret bl.a., at han aldrig har været i Bosnien. Han har ingen familie i Bosnien, og han kender ikke nogen, der kan hjælpe ham med at etablere sig i Bosnien. Han har svært ved at forklare sine tanker om forfølgelse. Ud over sovemedicin modtager han antipsykotisk medicin.

Det er ikke nemt at forklare effekten heraf, men det går vist godt. Han er imidlertid bange for, at han på et tidspunkt vil få det værre. Han har set eksempler på fejlmedicinering, der har virket meget uheldigt. Han frygter også at blive afhængig. Han er i øjeblikket indlagt på Psykiatrisk Center.

Overlægen har sagt til ham, at de efter landsrettens dom skal tale om den fremtidige behandling, herunder vedrørende hans tankemylder. Overlægen har bemærket, at tiltalte ikke skulle have for meget medicin inden mødet i landsretten, så han kunne være klar i hovedet. Tiltalte har under anken været frihedsberøvet i surrogat på en lukket psykiatrisk afdeling.

Landsrettens begrundelse og resultat

Tilregnelighed Landsretten tiltræder, at det efter det anførte i den retspsykiatriske erklæring er lagt til grund, at tiltalte er sindssyg og også var sindssyg på gerningstidspunkterne.

Ved vurderingen af, om tiltalte var tilregnelig, lægger landsretten vægt på de samme omstændigheder som byretten, herunder tiltaltes egen forklaring om sin fremgangsmåde, hvorefter han tidligere havde solgt kokain og havde ry for at lave gode penge og nu vedrørende forhold 1 havde solgt kokain i 8 måneder.

Han havde købt 1½ kilo ad gangen for 275.000 kr. og videresolgt til flere kontakter i portioner på 50 gram eller mere. Forretningen forløb stille og roligt, og han kunne hele tiden spare op af sin fortjeneste, så han kunne købe mere kokain. Det ville have taget ham en måneds tid at sælge de ca. 3,7 kilo kokain, der blev fundet i hans lejlighed.

Landsretten har endvidere lagt vægt på, at tiltalte er sikker på, at hans fortid som kriminel var årsag til, at han tidligere var blevet overfaldet. Til beskyttelse anskaffede han sig derfor en pistol med tilhørende ammunition, som han på anholdelsestidspunktet havde haft i 2-3 måneder. Forinden havde han anskaffet sig en anden pistol gennem den samme sælger, men han fandt ud af, at pistolen ikke var ægte.

Det samlede forløb bærer efter landsrettens opfattelse præg af en sådan grad af planlægning, struktur og overblik, at landsretten tiltræder, at det er lagt til grund, at tiltalte har haft betydelig indsigt og forståelse vedrørende de omhandlede handlinger og disses konsekvenser, samt at han efter en samlet vurdering, herunder af oplysningerne om hans sygdom, i forhold til de omhandlede forhold må antages at have været tilregnelig.

Der findes således ikke at have været en sådan forbindelse mellem den begåede kriminalitet og tiltaltes sindssygdom, at han ikke kan straffes, og landsretten tiltræder derfor, at tiltalte skal idømmes en almindelig straf, jf. straffelovens § 16, stk. 1.

Strafudmåling, herunder tilståelsesrabat Af de af byretten anførte grunde tiltræder landsretten, at straffen uden tilståelsesrabat passende kunne udmåles til fængsel i 9 ½ år.

Landsretten tiltræder endvidere, at politiet på grund af tiltaltes meget tidlige tilståelse må antages at være sparet for en længere efterforskning, samt at sagen er omfattet af den i U2025.3022H anførte kategori 2 for rammerne for tilståelsesrabat. I vurderingen indgår bl.a., at tiltalte under grundlovsforhøret erkendte sig skyldig i et betydeligt større kvantum kokain, end han forinden var sigtet for.

Tiltalte erkendte endvidere efterfølgende flere gange at havde været besiddet pistolen på offentligt tilgængelige steder, og tidligere at have forsøgt at sætte sig i besiddelse af en anden pistol, uden at være sigtet herfor under grundlovsforhøret, og uden at der foreligger oplysninger om, at efterforskning har været nødvendig. Landsretten tiltræder på denne baggrund, at straffen er fastsat til fængsel i 7 år.

Udvisning og indrejseforbud Tiltalte skal herefter udvises, jf. udlændingelovens § 22, stk. 1, jf. de i byrettens dom nævnte dagældende bestemmelser i udlændingeloven, medmindre dette, jf. § 26, stk. 2, med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

I vurderingen indgår på den ene side navnlig forholdenes karakter og meget betydelige grovhed samt at tiltalte tidligere er straffet for bl.a. ligeartet grov narkotikakriminalitet. Det indgår endvidere, at tiltalte ikke er gift eller samlevende, og at han ikke har børn.

På den anden side indgår med betydelig vægt, at tiltalte er født og opvokset i Danmark, at han alene har en særdeles begrænset tilknytning til Bosnien, at han ikke tidligere har modtaget en advarsel om udvisning, samt at han er sindssyg og i den forbindelse har flere udfordringer, jf. herved bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol dom den 7. december 2020 i sagen Savran mod Danmark.

Herefter og efter det af byretten i øvrigt anførte tiltræder landsretten efter en samlet proportionalitetsafvejning af anførte omstændigheder, at udvisning ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, og at tiltalte derfor skal udvises af Danmark.

Landsretten tiltræder endvidere efter det ovenfor anførte, herunder at tiltalte er født og op vokset i Danmark, og at han er sindssyg, at indrejseforbuddets længde skal begrænses som bestemt af byretten. Landsretten stadfæster derfor dommen, i det omfang den er anket.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.