S-1515-24

AM2026.09.15Ø Københavns Byrets

DOM

Dato: 22. januar 2024 Rettens sagsnr.: 0100-86320-00008-21 Politiets sagsnr.: SS 1-11664/2023 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født november 1981 Sagens baggrund og parternes påstande Anklageskriftet er modtaget den 28. april 2023.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af tatoveringslovens § 17, stk. 1, nr. 1, jf. § 4, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 959 af 11. maj 2021 om kosmetisk tatovering§ 2, stk. 3, ved i perioden fra den 1. juli 2021 til den 14. september 2021, som ejer af det kosmetiske tatoveringssted Tatoveringssted på adressen Adresse i By, at have undladt at foretage den lovpligtige registrering hos Sikkerhedsstyrelsen, idet tiltalte i perioden drev det kosmetiske tatoveringssted, uden at tatoveringsstedet var registreret hos Sikkerhedsstyrelsen.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf. Tiltalte har påstået frifindelse. Forklaringer Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring: ”… Tiltalte forklarede, at hun åbnede klinikken Tatoveringssted i By i 2009, og at hun også ejede klinikken i perioden 1. juli 2021 til den 14. september 2021.

Det er en skønhedsklinik, der tilbyder skønhedsbehandlinger til kvinder, dvs. primært ansigtsbehandlinger, massage og farvning af øjenbryn mv. Klinikken har en hjemmeside, som hun ikke selv har udarbejdet, men som hun har fået en udefra til at lave.

Det fremgik i 2021 af hjemmesiden, at klinikken tilbød at lave kosmetiske tatoveringer, men det var alene hensigten, at klinikken i fremtiden skulle tilbyde at lave tatoveringer, navnlig i form af øjenbrynstatoveringer mv. på kræftpatienter. Hverken hun selv eller andre medarbejdere på klinikken har udført tatoveringer i den periode, der er beskrevet i anklageskriftet.

Hun mener derfor ikke, at hun i perioden har været omfattet af registreringskravet i tatoveringsloven. Hun husker, at hun den 14. september 2021 i sin e-boks fik brev fra Sikkerhedsstyrelsen om, at hun var meldt til politiet pga. den manglede registrering. Hun blev forskrækket og registrerede den 15. september 2021 klinikken hos Sikkerhedsstyrelsen. Politiet kom også forbi klinikken og afhørte hende.

Hun har ikke efterfølgende haft kontakt med politiet. Hun troede derfor, at sagen var lukket, da hun havde registreret klinikken hos Sikkerhedsstyrelsen og betalt afgiften. …” Oplysningerne i sagen Der er dokumenteret skærmprint af en hjemmeside og facebook-profil fra Tatoveringssted dateret den 10. september 2021. Personlige oplysninger Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for sagen.

Rettens begrundelse

og afgørelse Retten lægger til grund, at Tiltalte i den i anklageskriftet anførte periode var ejer af skønhedsklinikken Tatoveringssted, og at det i september 2021 fremgik af klinikkens hjemmeside og facebook-profil, at klinikken tilbød at udføre kosmetiske tatoveringer.

Tiltalte har forklaret, at det alene var hensigten, at klinikken med tiden skulle udføre kosmetiske tatoveringer, og at klinikken ikke tatoverede kunder i perioden 1. juli- 14. september 2021. Virksomheden blev den 15. september 2021 registreret som tatoveringssted hos Sikkerhedsstyrelsen.

Det følger af tatoveringslovens § 4, stk. 1, jf. lov nr. 695 af 8. juni 2018 med senere ændringer, at ejeren af et tatoveringssted skal registrere tatoveringsstedet hos Sikkerhedsstyrelsen. Et tatoveringssted er ifølge lovens § 3, nr. 1, defineret som et sted, hvor der udføres tatovering i erhvervsmæssigt øjemed. Af forarbejderne til loven, jf. lovforslag nr.

L 134 af 31. januar 2018, de specielle bemærkninger til forslagets § 4, fremgår, at registreringskravet indebærer, at tatoveringssteder skal lade sig registrere hos Sikkerhedsstyrelsen, "inden de påbegynder deres virksomhed, for at de lovligt kan udføre tatovering i erhvervsmæsssigt øjemed".

Retten finder, at anklagemyndigheden ikke alene på baggrund af de fremlagte skærmprint af hjemmeside mv. for klinikken med det til domfældelse fornødne bevis har godtgjort, at tiltalte i den i anklageskriftet anførte periode faktisk udførte tatoveringer med det deraf følgende krav om registrering hos Sikkerhedsstyrelsen. Tiltalte frifindes på den baggrund for den rejste tiltalte.

Thi kendes for ret

: Tiltalte Tiltalte frifindes. Statskassen skal betale sagens omkostninger. ::::::::::::::::::::::::::::::: Østre Landsrets 27. afdelings

DOM

(landsdommerne Alex Puggaard, Gitte Rubæk Pedersen og Caroline Søgaard Køber (kst.)).

Dato: 15. september 2026 Rettens sagsnr.: S-1515-24 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født november 1981, (advokat Lars Borring, besk.) Dom afsagt af Københavns Byret den 22. januar 2024 (1-11664/2023) er med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale. Tiltalte har påstået stadfæstelse.

Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte. Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at hendes virksomhed havde online booking. Hun registrerede alle behandlinger digitalt. Da politiet kom, talte de ikke om, hvorvidt hun havde lavet behandlinger i form af kosmetisk tatovering. Det havde hun ikke.

Det var hensigten, at behandlingerne med kosmetisk tatovering skulle foretages, når der kom nogle interesserede kunder, navnlig kræftpatienter. Når der ikke var blevet foretaget nogen behandlinger, skyldtes det således, at der ikke var nogen bookinger endnu. Det tog hende kun 5 minutter at registrere virksomheden online hos Sikkerhedsstyrelsen. Klinikken har ikke været en tatoveringsvirksomhed.

Klinikken har været drevet som en skønhedssalon. Personlige oplysninger Tiltalte har forklaret, at hun i ca. halvandet år ikke har arbejdet i klinikken. Hun er enlig mor til en lille datter på et halvt år, og hun arbejder ikke i øjeblikket. Hendes økonomi hænger lige akkurat sammen.

Landsrettens begrundelse og resultat

Tiltalte har ikke bestridt, at hun i den i tiltalen angivne periode annoncerede med, at hendes virksomhed mod betaling udførte kosmetisk tatovering. Der er samtidig mellem anklagemyndigheden og tiltalte enighed om, at tiltalte ikke i perioden har foretaget nogen kosmetiske tatoveringer.

Tiltalte har herom forklaret, at det skyldtes, at der ikke var nogen, der havde henvendt sig med ønske om at få udført kosmetisk tatovering. Spørgsmålet i sagen er herefter, hvornår den registreringspligt for tatoveringssteder, der er fastsat i tatoveringslovens § 4, stk. 1, indtræder. Ordlyden af 1. pkt. i § 4, stk. 1, er, at ejeren af et tatoveringssted skal registrere tatoveringsstedet hos Sikkerhedsstyrelsen.

I pkt. 2.2.2. i de almindelige bemærkninger og i de specielle bemærkninger til § 4 i forslaget til tatoveringsloven (L 134 af 31. januar 2018) er det udtrykkeligt beskrevet, at ejeren af et tatoveringssted skal registrere tatoveringsstedet hos Sikkerhedsstyrelsen, og at det indebærer, at tatoveringssteder skal lade sig registrere, inden de påbegynder deres virksomhed, for at de lovligt kan udføre tatovering i erhvervsmæssigt øjemed.

Registreringspligten og tidspunktet for dennes indtræden skal endvidere ses i sammenhæng med formålet med tatoveringsloven, som i lovens § 1 er beskrevet at være at etablere en obligatorisk registrerings-og tilsynsordning for tatoveringssteder med henblik på at øge sikkerheden og mindske de mulige sundhedsmæssige risici for forbrugerne i forbindelse med tatovering.

På den baggrund finder landsretten, at tiltalte har overtrådt tatoveringslovens § 4, stk. 1, ved i den i tiltalen angivne periode ikke at have registreret sin virksomhed, og tiltalte findes skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Straffen fastsættes i medfør af tatoveringslovens § 17, stk. 1, nr. 1, jf. § 4, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 959 af 11. maj 2021 om kosmetisk tatovering § 2, stk. 3, til en bøde på 10.000 kr.

Landsretten henviser herved til, at det i forarbejderne til tatoveringsloven er anført, at straffen for førstegangsovertrædelse af registreringspligten ikke bør være lavere end en bøde på 10.000 kr., og landsretten finder, at der ikke foreligger oplysninger om omstændigheder, der giver grundlag for at fravige dette udgangspunkt. Tiltalte skal betale sagens omkostninger både for byretten og landsretten.

Det bemærkes herved, at vederlaget til den valgte forsvarer for byretten dog ikke vedkommer det offentlige, jf. retsplejelovens § 1007, stk. 2.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte ændres, således at Tiltalte straffes med en bøde på 10.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for byretten og landsretten.