S-1747-24

AM2026.03.25Ø3 Retten i Svendborgs

DOM

Dato: 3. juni 2024 Rettens sagsnr.: R9-3182/2023 Politiets sagsnr.: 2300-73251-00017-22 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født juli 1993 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 6. november 2023. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, legemsangreb i gentagelsestilfælde af særligt rå, brutal eller farlig karakter, ved den 11. februar 2022 ca. kl. 21.20 i lejlighed nr. 4 i Forsorgshjem, Adresse i By, at have stukket Forurettede to gange i benet med en kniv, hvorved Forurettede pådrog sig en behandlingskrævende skade til følge.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 6, og § 32, stk. 4, nr. 4, udvises med indrejseforbud gældende i 6 år. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Bistandsadvokat Jeppe Vang Madsen har på vegne af Forurettede påstået, at tiltalte skal betale 9.660 kr. i erstatning Tiltalte har bestridt erstatningspligten. Tiltalte har erkendt erstatningskravets størrelse.

Sagens oplysninger

[FORKLARING UDELADT] Af politiattest af 15. maj 2024 fremgår, at Forurettede henvendte sig den 12. februar 2022 kl. 01.37 på skadestuen. Det fremgår af politiattesten, at ”… 5. Det objektive fund Skade 1: Ca. 8 cm over venstre ankel og midt på skinnebenet er en 2x2 cm lang sårskade. Såret er ca. 1 cm dybt og man kan ved undersøgelsen se ind til en muskelsene.

Skade 2: Ca. 7 cm længere op mod knæet ift. "skade 1" og på ydersiden af venstre ben er en omtrent 2x2 cm lang sårskade. Såret er ca. 1. cm dybt og man kan ved undersøgelsen se ind til musklen. For begge skader var der desuden to 2x2 cm store hudområder med nedsat følesans lige under og lidt ind mod indersiden af benet ift. begge skader. Patienten kunne ikke bøje venstre ankel og storetå opad mod næsen.

Der blev fundet normal puls og følesans i foden. Patienten blev den 13. februar opereret, hvor man fandt tre seneskader i benet. Alle tre blev syet sammen. 7 uger efter operationen kunne patienten støtte fuldt ud på benet, og var klar til at begynde et genoptræningsforløb hos en fysioterapeut.

Patienten blev herefter afsluttet fra ortopædkirurgisk afdeling. 7a Hvilken behandling blev foretaget Operation hvor senerne i benet blev syet sammen. b Har indlæggelse fundet sted? nej. 8 Henvist til speciallæge? nej. 9 Kan det forefundne antages at være fremkommet (a) på den angivne tid? (b) på den angivne måde? Ja.

Ja. 10 Skønnes det efter det foreliggende, at tilskadekomne vil få (a) forbigående men? forbigående arbejdsudygtighed? (b) varige men? varig arbejdsudygtighed? a) Ja. Patienten blev efter 7 uger afsluttet i afdelingen og henvist til et genoptræningsforløb. Han har i den periode og et stykke tid efter formentligt haft nedsat gangfunktion.

Ud fra journalen er det svært at udtale sig om, hvor længe efter gangfunktionen har været nedsat. b) Uklart. Ud fra journalen er forløbet gået som forventet og patienten er blevet afsluttet til genoptræningsforløb ved fysioterapeut.

Det er sandsynligt, at patienten enten helt eller næsten helt har genvundet fuld gangfunktion. 11 Eventuelle bemærkninger: Undertegnede har ikke selv set patienten, da han kim på skadestuen. Ovenstående er udelukkede baseret på journalnotater. …” Tiltalte er straffet af betydning for sagen ved dom af 7. oktober 2014 med fængsel i 5 måneder for bl.a. straffelovens § 245 stk. 1 og § 244.

Udvist betinget af Danmark mod 2 års prøvetid. dom af 27. maj 2016 med fængselsstraf i 8 måneder for bl.a. straffelovens § 244, jf. § 247 stk. 1. Udvist betinget af Danmark med 2 års prøvetid. Prøveløsladt den 29. juli 2016 mod 2 års prøvetid. Reststraf 82 dage. dom af 22. februar 2017 med fængselsstraf i 1 år 3 måneder for bl.a. straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, jf. tildels § 21.

Fællesstraf der tillige omfatter reststraffen på 82 dage ved prøveløsladelsen af 29.juli 2016. Udvises betinget af Danmark med en prøvetid på 2 år. Løsladt den 19. december 2017. dom af 28. oktober 2019 med fængselsstraf i 9 måneder og bøde for bl.a. straffelovens § 119, stk. 1, til dels jf. § 21, § 121, og § 244, jf. § 247, stk. 1 Fællesstraf med den betingede straf i dom af 30. januar 2019.

Løsladt den 01. september 2020. dom af 4. februar 2021 med fængsel i 4 måneder for bl.a. straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1. Tildelt advarsel om udvisning. Prøveløsladt 1. juli 2021 mod en prøvetid på 2 år. Reststraf 44 dage. dom af 27. september 2021 med fængsel i 6 måneder for straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 2 og § 123. Tildelt advarsel om udvisning.

Fællesstraf med reststraffen på 44 dage ved prøveløsladelsen den 1. juli 2021. Løsladt den 23. januar 2022. dom af 18. november 2021 med fængselsstraf i 3 måneder for overtrædelse af straffelovens § 291, stk. 1 og § 266, knivloven og færdselsloven. Tildelt advarsel om udvisning. Prøveløsladt den 2. november 2022 mod en prøvetid på 2 år.

Reststraf 33 dage. dom af 16. august 2022 i medfør af straffelovens § 89 - ingen tillægsstraf for overtrædelse af færdselslovens § 117A, stk. 2, nr. 1 og nr. 2, jf. stk. 1.

Udlændingestyrelsen har den 13. september 2023 udtalt, at "… Fyns Politi har den 1. september 2023 anmodet Udlændingestyrelsen om en udtalelse til brug for straffesagen mod: Navn: Tiltalte Nationalitet: Irak Cpr.nr.: …0793[....] der er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1. Det er til sagen oplyst, at anklagemyndigheden forventer pågældende idømt 8 til 9 måneders fængsel.

Det er desuden oplyst, at anklagemyndigheden vurderer, at der under straffesagen bør nedlægges påstand om udvisning med indrejseforbud. Tiltalte er tidligere straffet for anden og lignende kriminalitet.

Tiltalte er ved Retten i Herning den 22. februar 2017 idømt en betinget udvisning, samt ved Retten i Odense den 28. oktober 2019, den 4. februar 2021 og den 18. november 2021, samt ved Retten i Randers den 27. september 2021 tildelt en advarsel om udvisning.

Anklagemyndigheden har ikke fremsendt en opgørelse opgjort på år, måneder og dage over, hvor længe pågældende tidligere har afsonet frihedsstraf eller været underlagt anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse. Opholdsgrundlag og længde Tiltalte blev født i Danmark den 6. juli 1993, som barn af en asylansøger.

Pågældende og hans forældre blev den 29. december 1993 meddelt opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 2 indtil den 10. januar 1998. Pågældendes opholdstilladelse er senest den 2. juni 2023 forlænget indtil den 4. august 2025.

Længden af Tiltaltes lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den 29. december 1993, hvor pågældende fik opholdstilladelse i Danmark, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 2.

Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. 1.

Idet anklagemyndigheden ikke har fremsendt en samlet opgørelse over tidligere afsoning og frihedsberøvelse, skal Udlændingestyrelsen tage forbehold herfor.

Udlændingestyrelsen vurderer dog, at dette ikke har betydning for hjemmelsspørgsmålet, idet pågældende ud fra sagens oplysninger i øvrigt umiddelbart har haft lovligt ophold i Danmark i mere end de seneste 8[X] år, når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes.

Udvisningshjemmelen Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 22, nr. 6.

Efter udlændingelovens § 22, nr. 6 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens § 245 idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.

Udlændingestyrelsen skal henlede opmærksomheden på, at pågældende ved Retten i Odense den 28. oktober 2019, den 4. februar 2021 og den 18. november 2021, samt ved Retten i Randers den 27. september 2021 blev tildelt en advarsel om udvisning.

Ifølge udlændingelovens § 24 a, stk. 1, nr. 5 skal der ved en afgørelse om udvisning ved dom lægges vægt på, om udvisning må anses for særlig påkrævet på grund af, at udlændingen er tildelt en advarsel efter § 24 b. § 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af27.juli 2023.

Heraf fremgår at Tiltalte blandt andet har oplyst, at: han er født og opvokset i Danmark, er ugift og uden børn, hans far slog hans mor ihjel, da han var 1 år gammel, han har en søster og dennes datter i Odense, han har ingen kontakt til familie i Irak, han hverken taler eller skriver arabisk.

Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 - 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 8 til 9 måneders varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning.

Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 6. Konsekvenser ved en eventuel udvisning Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud. Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4-7.

Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5 meddeles indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8 eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år.

Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr. 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Det fremgår af udlændingelovens § 49 a, at forud for udsendelse af en udlænding, som har haft opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, og som er udvist ved dom, jf. § 49, stk. 1, træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes, jf. § 31, medmindre udlændingen samtykker i udsendelsen.

En afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, skal tillige indeholde afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter § 7. …" Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har gennemført 9. klasse igen for at kvalificere sig til en erhvervsuddannelse eller en anden uddannelse.

Efter han blev udmeldt fra skolen, fik han kontakt til sin mentor, der nu hjælper ham med at finde en praktikplads enten som maler eller som pædagogmedhjælper. Han bor i et botilbud, hvor han får hjælp til at komme videre ud i en ny bolig. Han har sin kontaktperson med i retten. Psykiatrien har sendt ham nogle papirer, han skal udfylde og sende, hvilket han gjorde i sidste uge.

Han startede på antabus den 22. februar 2024, da han sidst havde været i retten. Når han begår vold, er det under påvirkning af alkohol. Når han ikke drikker, begår han ikke vold. Antabussen hjælper, så der er ikke længere nogen risiko for, at han begår vold. Han har aldrig været i Irak. Han har boet i plejefamilie, siden han var 1 år. Hans biologiske søster, niece og biologiske onkel bor i Danmark.

Han har kontakt med sin onkel, onklens kone og børnene, men han har ikke kontakt med sin tidligere plejefamilie. Han har ikke kendskab til den irakiske kultur, fordi han er opvokset i en dansk plejefamilie som en dansk person. Han taler dansk og engelsk. Han taler hverken arabisk eller tyrkisk.

Rettens begrundelse

og afgørelse På baggrund af Forurettedes troværdige, detaljerede og sammenhængende forklaring, der til dels understøttes af p.a. Vidne1’s forklaring og p.a. Vidne2’s forklaring samt af overvågningsvideoen, finder retten det bevist, at tiltalte den 11. februar 2022 ca. kl. 21.20 stak Forurettede 2 gange i benet med en kniv, hvorved Forurettede pådrog sig behandlingskrævende skader.

Tiltalte findes således skyldig i overensstemmelse med den rejste tiltale. Straffen fastsættes til fængsel i 9 måneder, jf. § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. § 89. Ved straffastsættelsen har retten lagt vægt på forholdets karakter og grovhed, samt at der er tale om grov vold i gentagelsestilfælde. Retten ffinder på denne baggrund, at straffen passende kan fastsættes til fængsel i 9 måneder.

Det følger af udlændingelovens § 26, stk. 2, jf. § 22, stk. 6, at tiltalte skal udvises, medmindre det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Spørgsmålet er, om udvisning vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om ret til respekt for privatliv og familieliv. Tiltalte er 28 år, født i Danmark og har altid boet i Danmark.

Tiltalte er ikke gift eller samlevende, og han har ingen børn. Udvisning vil indebære et indgreb i hans ret til privatliv, jf. Menneskerettighedskonventionens artikel 8, stk. 1, og kan derfor kun ske, hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt. Udvisning har hjemmel i udlændingeloven og har til formål at forebygge uro eller forbrydelse.

Det afgørende er herefter, om udvisning må anses for nødvendig under hensyn til disse formål, hvilket beror på en proportionalitetsvurdering. De kriterier, der skal indgå i vurderingen, fremgår bl.a. af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 23. juni 2008 i sag 1638/03 (Maslov mod Østrig), præmis 68.

Den vægt, der skal lægges på de enkelte kriterier, afhænger af den konkrete sags omstændigheder, jf. dommens præmis 70. I en sag som den foreliggende, hvor der er tale om en fastboende person, der er født og opvokset her i landet, skal der foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning, jf. præmis 75.

Særligt med hensyn til betydningen af tilknytning til modtagerlandet har Højesteret i U2023.5549H udtalt, at Menneskerettighedsdomstolens praksis må forstås således, at udvisning ikke er udelukket, selv om den pågældendes tilknytning til modtagerlandet reelt er ikkeeksisterende.

Om proportionalitetsvurderingen bemærker retten herefter, at tiltalte er født i Danmark som barn af en asylansøger, og at tiltalte blev meddelt opholdstilladelse den 29. december 1993, hvorfra længden af hans lovlige ophold i Danmark regnes. Tiltalte er ikke gift og har ingen børn. Tiltaltes far slog tiltaltes mor ihjel, da tiltalte var 1 år.

Tiltalte har en søster og dennes datter i Odense, ligesom tiltalte under sin forklaring for retten har oplyst, at han har en biologisk onkel i Danmark. Tiltalte har i retten endvidere oplyst, at han ikke har kendskab til den irakiske kultur, fordi han er opvokset hos en dansk plejefamilie. Tiltalte har ligeledes i retten oplyst, at han taler dansk og engelsk, men at han hverken taler arabisk eller tyrkisk.

Retten lægger til grund, at tiltaltes tilknytning til Danmark er langt stærkere, end hans tilknytning til Irak.

Efter karakteren og omfanget af den begåede kriminalitet, der som nævnt straffes med fængsel i 9 måneder og tiltaltes tidligere domme, hvor han ved dom af 7. oktober 2014 blev tildelt en betinget udvisning, ved dom af 27. maj 2016 en betinget udvisning og ved dom af 22. februar 2017 en betinget udvisning, mens han ved domme af 28. oktober 2019, dom af 4. februar 2021, dom af 27. september 2021 og dom af 18. november 2021 blev tildelt advarsler om udvisning, ffinder retten, at meget stærke grunde taler for at udvise ham.

Tiltalte er flere gange advaret om, at yderligere kriminalitet kunne føre til udvisning. Tiltalte begik det strafbare forhold den 11. februar 2022 kort tid efter sin løsladelse den 23. januar 2022. Retten finder derfor, at der er betydelig risiko for, at tiltalte vil fortsætte med at begå alvorlig kriminalitet i Danmark, hvis ikke han udvises.

Deroverfor har styrken af tiltaltes tilknytning til Danmark, hvor han dog ikke har stiftet egen familie, og hans manglende tilknytning til Irak, ikke en sådan vægt, at udvisning med tidsbegrænset indrejseforbud i sig selv vil være et uproportionalt indgreb i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 8. Tiltalte skal derfor udvises med et indrejseforbud i 6 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 4.

Retten tager erstatningspåstanden til følge som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret

: Tiltalte Tiltalte skal straffes med fængsel i 9 måneder som en tillægsstraf. Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud i 6 år. Indrejseforbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede, v/ advokat Jeppe Vang Madsen, betale 9.660 kr. med tillæg af procesrente fra den 20. april 2024. ::::::::::::::::::::::::::::::: Østre Landsrets 6. afdelings

DOM

(landsdommerne Peter Thønnings, Mads Stokholm og Mia Romanko Staal Klintrup (kst.) med domsmænd).

Dato: 25. marts 2026 Rettens sagsnr.: S-1747-24: Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født juli 1993, (advokat Nazanin Hosseini, besk.) Dom afsagt af Retten i Svendborg den 3. juni 2024 (R9-3182/2023) er anket af Tiltalte med påstand om formildelse af straffen, samt frifindelse for dommens bestemmelse om udvisning, således at tiltalte i stedet tildeles en advarsel om udvisning.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, således at straffen forhøjes, og at indrejseforbuddets længde fastsættes til 12 år. Erstatningskravet er ikke omfattet af anken. Personlige oplysninger Tiltalte er yderligere straffet ved Retten i Odenses dom af 9. oktober 2009 med fængsel i 30 dage, betinget med særvilkår, for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, § 266, og § 291, stk. 1.

Retten i Odenses dom af 7. februar 2011 med vilkår om struktureret, kontrolleret socialpædagogisk behandling for overtrædelse af straffelovens § 291, stk. 2.

Retten i Hernings udeblivelsesdom af 10. april 2012 med dagbøder for overtrædelse af straffelovens § 121 og ordensbekendtgørelsen. … Østre Landsrets ankedom af 12. juni 2024 med fængsel i 60 dage for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1. Tiltalte blev tildelt en advarsel om udvisning. Dommen var en stadfæstelse af Retten i Odenses dom af 29. juni 2022.

Forholdet blev begået den 8. februar 2022. Retten i Sønderborgs dom af 22. februar 2024 med fængsel i 3 måneder for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1. Tiltalte blev tildelt en advarsel om udvisning. Forholdene blev begået den 28. januar 2023.

Vedtagelse den 13. december 2025 af Fyns Politis bødeforlæg af 20. november 2025 af en bøde på 7.500 kr. for overtrædelse af straffelovens § 287, stk. 1, jf. § 276. Forholdet blev begået den 2. august 2025 i forening med en anden. Der er for landsretten fremlagt oplysninger om, at tiltalte den 30. april 2024 startede i et behandlingsforløb for ADHD på psykiatrisk afdeling på Regionshospital Gødstrup.

Han blev der, foruden ADHD, diagnosticeret med lidelserne agorafobi og panikangst. Tiltalte blev beskrevet som værende imødekommende, samarbejdsvillig og mødestabil. Endvidere er der for landsretten fremlagt oplysninger om, at tiltalte den 28. maj 2025 blev optaget på et hold på VUC Holstebro-Lemvig-Struer med fagene dansk, engelsk og samfundsfag.

Endelig er der for landsretten fremlagt oplysninger om, at tiltalte den 25. november 2025 søgte om optagelse på AVU Online på Aarhus HF & VUC. Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret blandt andet, at han har gået i vuggestue, børnehave og skole i Danmark. Han har dog ikke anden uddannelse end folkeskolens afgangseksamen.

Han har en del erhvervserfaring, idet han har arbejdet som blandt andet tjener, murer, pædagogmedhjælper og på McDonalds. Det længste ansættelsesforhold varede i ca. et halvt år. Han har også tidligere været i lære som kok. Han er pt. i gang med at forbedre sine karakterer ved at tage enkeltfag på VUC i Aarhus. Det foregår som online undervisning.

Forud herfor havde han et kort forløb på VUC i Holstebro, men transporttiden dertil blev for lang, hvorfor han stoppede. De seneste par år har han haft en kæreste, Person, som han har boet med siden marts 2025. De bor på Gade1 i Ikast sammen med Persons to særbørn. Han ved ikke helt, hvorfor hans adresse på bødeforlægget fra november 2025 blev anført til at være et forsorgshjem i By2. Det må være en fejl.

Han startede for alvor i psykiatrien i 2024, hvor han modtager behandling mod angst og ADHD. Han har kontinuerligt fulgt sin behandling siden 2024. Han bliver medicineret mod sin ADHD-lidelse. Når medicineringen mod ADHD er helt på plads, skal der ske opstart af behandling mod angst. Han har i flere år taget antabus, men han er nu stoppet, da han ikke drikker mere. Han har slet ikke drukket siden 2022.

Han har heller ikke taget stoffer siden 2022, hvor han lagde sit liv helt om. Han er nu en helt anden end den, han var i 2022. Han bruger sin fritid på at være sammen med sin kæreste og dennes børn, træne, spille skak og spille fodbold. Han har fortsat kontakt med sin søster og tillige med sin onkel (farbror) og tante. Han har set sin onkel og tante igennem hele sin opvækst. De ses fortsat.

Onklen og tanten har seks børn, der således er tiltaltes fætre og kusiner. Dem har han også set igennem sin opvækst. De bor alle på Gade2 i Odense. Han har ikke haft kontakt med sin far de seneste ca. 15 år, idet faderen efter endt afsoning blev udvist fra Danmark i 2009. Forud herfor besøgte han sin far i fængslet, indtil det gik op for tiltalte, hvad faderen havde gjort.

Det er korrekt, at han sammen med sin søster boede ca. i et år i en arabisk plejefamilie frem til at han var tre år og blev flyttet til en dansk plejefamilie. Han taler enkelte ord på arabisk. Der har de seneste år ikke være sigtelser for personfarlig kriminalitet. Der er ikke længere nogen risiko for, at han vil begå ny kriminalitet.

Landsrettens begrundelse og resultat

Straffastsættelse Straffen, der fastsættes i medfør af de af byretten citerede bestemmelser, og som tillige er en tillægsstraf til fængselsstraffene fastsat ved dommene af 22. februar 2024 og 12. juni 2024, jf. herved straffelovens § 89, forhøjes til fængsel i 10 måneder. Landsretten har herved lagt vægt på de samme momenter som byretten.

Der er herudover i skærpende retning lagt vægt på tiltaltes mange forstraffe for helt ligeartet kriminalitet, det meget hurtige recidiv fra løsladelsen den 23. januar 2022, hvor tiltalte havde afsonet en dom for grov vold, samt karakteren af de skader, forurettede blev påført, herunder at der ved knivstikkene skete komplet overskæring af to sener og delvis overskæring af en tredje sene.

Der er efter byrettens bevisresultat ikke grundlag for at anvende straffelovens § 82, nr. 5. Udvisning Det forhold, som tiltalte i denne sag er blevet fundet skyldig i, blev begået forud for blandt andet Retten i Odenses dom af 29. juni 2022, som stadfæstet ved Østre Landsrets dom af 12. juni 2024, og Retten i Sønderborgs dom af 22. februar 2024.

Ved begge endelige afgørelser blev tiltalte tildelt en advarsel om udvisning. Princippet i straffelovens § 89 finder anvendelse på spørgsmål om udvisning, jf. herved TfK 2021.22/2 V, U 2023.1552 Ø og U 2026.2038 Ø.

Landsretten finder, at retten ved de nævnte domme ville have truffet en anden bestemmelse om udvisning, således at tiltalte var blevet udvist med et indrejseforbud i 6 år, såfremt nærværende forhold også var blevet påkendt under en af de pågældende sager. Der er under nærværende sag ikke hjemmel til at ændre bestemmelser om advarsel om udvisning i nævnte domme, der er endelige.

Tiltalte har bekræftet, at han taler enkelte ord på arabisk. Videre har tiltalte bekræftet, at han igennem hele sin opvækst og fortsat har kontakt til sin søster, farbror, tante og seks fætre og kusiner i Danmark, ligesom han i sin barndom har besøgt sin far i fængslet.

Endvidere må det efter de samlede oplysninger om tiltaltes personlige forhold lægges til grund, at tiltalte, indtil han var ca. tre år gammel, boede dels hos sine forældre og dels i en arabisk plejefamilie. Det må derfor lægges til grund, at tiltalte i et vist, begrænset omfang taler arabisk, ligesom han på den nævnte baggrund har opnået et vist kendskab til arabisk skik og kultur.

Landsretten finder derfor, at tiltalte ikke vil være helt uden forudsætninger for at etablere sig i Irak, såfremt han bliver udvist dertil.

Herefter, og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at tiltalte i medfør af dagældende udlændingelovs § 22, nr. 6, er udvist, idet en udvisning som bestemt af byretten ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. herved dagældende udlændingelov § 26, stk. 2.

Oplysningerne om tiltaltes nuværende personlige forhold kan således ikke føre til noget andet resultat i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt der skal ske udvisning af tiltalte.

Henset til tiltaltes tilknytning til Danmark sammenholdt med den nu idømte straf finder landsretten, at anklagemyndighedens påstand om udvisning med indrejseforbud i 12 år – med hjemmel i dagældende udlændingelov § 34, stk. 4, nr. 6, jf. princippet i straffelovens § 89 – ville indebære, at udvisningen med sikkerhed ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Landsretten tiltræder derfor, at indrejseforbuddets varighed er fastsat til 6 år, jf. dagældende udlændingelov § 32, stk. 5, nr. 1. Med den ændring, at straffen forhøjes til fængsel i 10 måneder, stadfæstes dommen derfor i det omfang, den er anket.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes med den ændring, at straffen forhøjes til fængsel i 10 måneder. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.