OLR — Østre Landsret
S-2154-22
OL-2026-Ø-00078
AM2026.02.20Ø Retten i Glostrups
DOM
Dato: 23. juni 2022 Rettens sagsnr.: B5-14163/2021 Politiets sagsnr.: 0700-81394-00629-21 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født maj 1985 Anklageskrift er modtaget den 29. november 2021. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af færdselslovens § 118, tk. 1, jf. § 55a, stk. 1, jf. straffeloven § 89, ved den 14. april 2021 ca. kl. 13.25, som fører af varebil, … ad Brøndbyvestervej mod øst i krydset med Park Alle i Brøndby Kommune at have benyttet håndholdt mobiltelefon under kørslen.
Påstande
Anklag myndigheden har nedlagt påstand om bøde. Anklagemyndigheden har påstået, at tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert og at frakendelsen skal ske betinget jf. færdselslovens § 125, stk. 2, nr. 1. Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Tiltalte har forklaret at han førte bilen og var stoppet foran et busstoppested. Her holdt han stille med tændt havariblink og ligeledes motoren tændt. Han skulle taste en adresse ind på telefonen. Tiltalte kunne ikke se, hvor betjenten kom fra. Tiltaltes bil var en kassevogn, der var lukket bagved. Tiltalte havde telefonen fastmonteret i bilen.
Tiltalte trykkede på start på telefonen, og telefonen faldt ned mens tiltalte holdt stille. Tiltalte lagde herefter telefonen ved gearstangen. Tiltalte satte i gang. Politiet bragte tiltalte til standsning med påstand om, at havde benyttet håndholdt telefon. Tiltalte bestred at han til politiet skulle have anerkendt forholdet. Politibetjent Vidne har forklaret, at han var på arbejde i civil patrulje.
Vidnet kunne ikke huske, om han eller kollega førte bilen. De holdt for rødt lys, og tiltalte kom fra deres venstre side og drejede til venstre. Da tiltalte drejede til venstre, observerede vidnet at tiltalte benyttede håndholdt mobiltelefon. Vidnet kunne ikke huske om tiltalte havde telefonen i højre eller venstre hånd, men huskede at der var ladestik i telefonen.
Vidnet vidste heller ikke, om telefonen var oppe ved ansigtet. Tiltalte blev bragt til standsning. Der var ikke tvivl om at det var en telefon. Både vidnet og hans kollega så, at tiltalte havde telefonen i hånden. Foreholdt tiltalte forklaring om, at han skulle have holdt stille ved busholdeplads, bestred vidnet dette. Tiltalte erkendte på stedet. Vidnet kunne ikke huske, hvor tiltalte blev bragt til standsning.
Vidnet kunne heller ikke huske, hvor telefon var, da de bragte tiltalte til standsning. Tiltalte er tidligere straffet to gange for at have benyttet håndholdt mobiltelefon under kørslen ved afgørelser af 14. september 2020 og 9. februar 2021. Efter gerningstidspunktet i nærværende sag er tiltalte den 31. januar 2022 straffet med bøde.
Rettens begrundelse
og afgørelse På baggrund af forklaringen fra vidnet politibetjent Vidne sammenholdt med sagens øvrige oplysninger finder retten det bevist, at tiltalte er skyldig. Straffen fastsættes til en bøde på 2.500 kr., jf. færdselslovens § 118, stk. 1, jf. § 55a, stk. 1, jf. straffelovens § 89. Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.
Tiltalte har nu inden for en periode af 3 år har gjort sig skyldig i tre forhold, der ikke i sig selv medfører frakendelse af førerretten efter stk. 1, men som er omfattet af klippekortordningen. Tiltalte frakendes derfor retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert.
Tiltalte beholder dog førerretten, hvis han ikke inden for 3 år fra endelig dom igen fører motordrevet køretøj på en sådan måde, at førerretten skal frakendes, jf. færdselslov ns § 125, stk. 2, nr. 1.
Thi kendes for ret
: Tiltalte skal betale en bøde på 2.500 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 6 dage. Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert. Tiltalte beholder dog førerretten, hvis han ikke igen inden for 3 år fra endelig dom fører motordrevet køretøj på en sådan måde, at førerretten skal frakendes ham. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. ::::::::::::::::::::::::::::::: Østre Landsrets 13. afdelings
DOM
(landsdommerne Michael Schumburg-Müller, Lone Kerrn-Jespersen og Rebecca Vikjær-Andresen (kst.) Dato: 20. februar 2026 Rettens sagsnr.: S-2154-22 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født maj 1985, (advokat Karoline Døssing Normann, beskikket) Dom afsagt af Retten i Glostrup den 23. juni 2022 (B5-14163/2021) er anket af tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse for betinget frakendelse af førerretten.
Anklagemyndigheden har nedlagt endelig påstand om formildelse, således at bødestraffen bortfalder. Sagens forløb Ankesagen blev første gang berammet til hovedforhandling i landsretten den 13. september 2023. Idet vidnet da ikke var indkaldt til hovedforhandlingen, blev denne omberammet til den 7. november 2024. På grund af sygdom hos den daværende forsvarer, blev også denne berammede hovedforhandling af sagen aflyst.
Sagen blev herefter berammet til den 13. februar 2026, hvor hovedforhandlingen blev gennemført. Forklaringer Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet politibetjent Vidne (tidligere Vidne). Tiltalte har forklaret bl.a., at han kom ind i krydset fra venstre side, drejede til venstre og holdt ind i busbanen, hvor han tastede en adresse.
Han holdt stille imens, og det gjorde han også, da han lagde telefonen ved gearstangen. Ladeledningen til telefonen var viklet rundt om gearstangen. Den fjernede han, da han blinkede til venstre og skulle til at køre, men han holdt da stadig stille. Han havde ikke forinden benyttet telefonen under kørslen. Han så, at politifolkene, der kørte i en civil bil, kom. Politiet kørte ligeud i krydset.
Vidnet politibetjent Vidne har forklaret bl.a., at de kun må skrive en bøde, hvis en bilist har en telefon i hånden under kørslen, idet det anses for at benytte telefonen. Tiltalte havde telefonen i hånden. Han kunne ikke se, om tiltalte benyttede den til f.eks. facebook eller andet, og det blev heller ikke undersøgt. Han husker ikke, om der er en busholdeplads på den anden side af krydset.
Han har ikke kørt på Vestegnen i de sidste fem år.
Landsrettens begrundelse og resultat
Tiltalte har forklaret, at han efter at have passeret krydset Brøndbyvestervej/Park Allé i Brøndby holdt stille foran et busstoppested, at han der tastede en adresse ind på telefonen, at telefonen, der ellers sad fastmonteret, faldt ned, at han viklede ladeledningen, der sad rundt om gearstangen, ud, at han derefter lagde telefonen ved gearstangen, og at han derefter satte i gang.
Tiltaltes forklaring må forstås sådan, at han bestrider overhovedet at have fat i sin telefon under kørslen, men at det beskrevne hændelsesforløb fandt sted, mens han holdt stille. Heroverfor har politibetjent Vidne forklaret, at tiltalte under sin kørsel i det pågældende kryds havde sin telefon i sin ene hånd, ligesom vidnet har bestridt, at tiltalte holdt stille ved et busstoppested.
Idet landsretten finder vidnets forklaring troværdig, findes det bevist, at tiltalte har benyttet sin telefon under kørslen i det pågældende kryds. Landsretten tiltræder derfor, at tiltalte er fundet skyldig i tiltalen. Der er tale om en ukompliceret straffesag, og sagsbehandlingstiden under anken har i væsentligt omfang oversteget det rimelige.
Henset hertil har anklagemyndigheden nedlagt påstand om bortfald af bødestraffen. Bødestraffen bortfalder derfor.
I betragtning af de hensyn, der begrunder færdselslovens regler om frakendelse af førerretten – herunder betinget frakendelse – finder landsretten, at den lange sagsbehandlingstid ikke udgør tilstrækkeligt grundlag for i medfør af princippet i den tidligere bestemmelse i straffelovens § 82, nr. 13, og § 83, 2. pkt., at undlade at pålægge tiltalte en betinget frakendelse af førerretten.
Med den nævnte ændring vedrørende bødestraffen stadfæster landsretten dommen.
Thi kendes for ret
: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes med den ændring, at den forskyldte bødestraf bortfalder. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.
