S-2179-25

AM2026.05.08Ø2 Københavns Byrets

DOM

Dato: 1. maj 2025 Rettens sagsnr.: 4-18750/2024 Politiets sagsnr.: 4100-74282-00003-23 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født juni 1983 Sagens baggrund og parternes påstande Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskriftet er modtaget den 21. oktober 2024.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 266 b, stk. 1, ved i perioden fra den 22. marts 2023 kl. 20.18 til den 26. marts 2023 kl. 06.03 på ukendt sted, formentlig fra Adresse i København S, offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds at have fremsat udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af den pågældende gruppes seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, idet tiltalte som kommentar til Person1s facebookopslag om dragshows for børn skrev: "Forurettede buhuuu det er slet ikke DINE EGNE handlinger der skaber det??

Sådan går det når man som VOKSEN MAND vi) klæde sig som kvinde for at lege med småbørn.. pædofile stodder". Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf. Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom. Forklaringer Der er afgivet forklaring af tiltalte.

Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "... at han på daværende tidspunkt var venner på Facebook med en person, der hed Person1. Person1 var en del af den samme Facebook "community" som tiltalte.

Det var et netværk af mennesker og meningsdannere på Facebook, der var medlem af mange af de samme grupper, havde mange fælles interesser inden for bestemte emner, og som stødte ind i hinanden på forskellig vis i de forskellige grupper. Person1 delte en avisartikel om en demonstration mod et dragshow for børn.

Demonstrationen foregik foran Bibliotek, og den var organiseret af forældre, der var oprørte over, at der skulle være et dragshow på biblioteket. Der havde været en del snak og forargelse i hans Facebook "community" om dragshowet. Han deltog ikke selv i demonstrationen, men havde venner, der havde deltaget.

Dragshowet hører ikke til for børn, og han kunne ikke forstå en voksen mands behov for at optræde som drag queen foran børn. Det er grænsende til pædofili, grooming, et overgreb mod børn at udsætte dem for voksne ideer og konstruktioner om køn, sex og kønsroller. Forurettede havde bevist provokeret mange mennesker, og han "rage baitede".

Forurettede mente ikke, at der burde have været en demonstration ude foran biblioteket. Adspurgt om tiltalte mente, at hans kommentar var nedværdigende, svarede tiltalte, at hans kommentar bare var svar på tiltale, eftersom Forurettede rage baitede. Det var en konstatering af det faktum, at Forurettede selv var årsag til demonstrationen.

Tiltalte kunne ikke se, hvorfor en voksen mand skulle optræde som kvinde over for børn til et dragshow. Manden havde gjort en masse folk sure. Tiltalte kendte nogle, men ikke alle de andre mennesker, der havde kommenteret i tråden på Facebook.

Han havde ikke slettet sine kommentarer. …" Oplysningerne i sagen Der er dokumenteret en anmeldelsesrapport af 11. april 2023, en anmeldelse af 28. marts 2023 fra Person2, en rapport af 29. januar 2024 om sikring af Facebook-opslag og en Facebook tråd, der handler om drag queens generelt og dragshows for børn. Personlige oplysninger Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Rettens begrundelse

og afgørelse Tiltalte har erkendt at have fremsat de pågældende udtalelser på en offentligt tilgængelig tråd på Facebook, der omhandler drag queens generelt og dragshows for børn. De pågældende udtalelser er derfor fremsat offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds.

Efter straffelovens § 266 b, stk. 1, består det strafbare forhold i offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds at fremsætte udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse eller tro eller sit handicap eller på grund af den pågældende gruppes seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika.

Det fremgår af forarbejderne til straffelovens § 266 b, at begrebet kønsudtryk dækker over måden, hvorpå man udtrykker sit køn, f.eks. valg af tøj, frisure, makeup, adfærd, bevægelser og tale.

Retten finder, at ”drag queens", som er personer, som lejlighedsvist klæder sig på, som normerne for kvinder og femininitet foreskriver det, for at underholde og/eller udfordre sine egne eller andres grænser og forestillinger om køn, er omfattet af personkredsen i straffelovens § 266 b.

Udtalelsen "Sådan går det når man som VOKSEN MAND vil klæde sig som kvinde for at lege med småbørn...pædofile stodder" indeholder en generaliserende påstand om grov kriminalitet.

Efter udtalelsernes karakter og den sammenhæng, de er fremsat i, finder retten, at de pågældende udtalelser er forhånende og nedværdigende i forhold til drag queens på grund af deres kønsudtryk og af en sådan grovhed, at fremsættelsen af udtalelserne efter en samlet vurdering udgør en overtrædelse af straffelovens § 266 b.

Straffastsættelse Straffen fastsættes til 10 dagbøder a 500 kr., jf. straffelovens § 266 b, stk. 1.

Thi kendes for ret

: Tiltalte Tiltalte straffes med 10 dagbøder a 500 kr. Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 4.040 kr.+ moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Peter Giersing. Statskassen skal betale 2.020 kr.+ moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Peter Giersing. ::::::::::::::::::::::::::::::: Østre Landsrets 21. afdelings

DOM

(landsdommerne Martin Hall, Tine Vuust og Signe Andersen (kst.) med domsmænd). Dato: 8. maj 2026 Rettens sagsnr.: S-2179-25 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født juni 1983, (advokat Peter Giersing, besk.) Dom afsagt af Københavns Byret den 1. maj 2025 (SS 4-18750/2024) er med Procesbevillingsnævnets tilladelse af 21. august 2025 anket af Tiltalte med påstand om frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte. Tiltalte har forklaret bl.a., at han ikke kender Person1 personligt. Det var ham, der tilføjede tiltalte som ven, fordi de begge var medlem af den samme gruppe på Facebook. Det er sædvanligt, at man i grupper sender og modtager venneanmodninger.

Han havde intet at gøre med den samtale, som blev ført mellem Forurettede og Person1. Han syntes, at samtalen som sådan var afstumpet, og den var ikke noget, han ønskede at deltage i. Han har intet had mod drag queens og havde ingen kriminelle hensigter med opslaget.

Personlige oplysninger Tiltalte er tidligere straffet ved Københavns Byrets dom af 10. april 2025 med en bøde på 6.000 kr. for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Supplerende oplysninger i sagen Det er under sagen oplyst, at udtalelsen fremkom som en kommentar til Person1’s opslag i anledning af, at to drag queens optrådte for børn til børnekulturnat på Bibliotek i marts 2023.

Efterfølgende fremkom adskillige opslag på Facebook, herunder et opslag fra en person med profilen Forurettede, og hvoraf fremgår følgende: ”… Så siger vi det. Fordi takket være dig har jeg modtaget hadebeskeder. Mit arbejde er blevet utrykt at tage af sted til. Mine venner modtager dødstrusler.

Fortæl mig igen at du ikke er med til at sprede had og frygt med din misinformation og opslag på Facebook. …” Dette opslag blev kommenteret af tiltalte, der skrev følgende: ”… Forurettede buhuuu det er slet ikke DINE EGNE handlinger der skaber det??

Sådan går det når man som VOKSEN MANDS vil klæde sig som kvinde for at lege med småbørn… pædofile stodder …” Facebooktråden var offentlig tilgængelig og havde på dette tidspunkt 63 kommentarer, to delinger og 40 tilkendegivelser.

Retsgrundlag Straffelovens § 266 b, stk. 1, lyder således: ”… Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af … den pågældende gruppes seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. …” Bestemmelsen blev senest ændret ved lov nr. 2591 af 28. december 2021, hvor den blev udvidet til også at omfatte handicap, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika.

Af lovforarbejderne (Folketingstidende 2021-22, tillæg A, lovforslag nr. L 18, s. 13 f.) fremgår bl.a.: ”… 1. Indledning … Udspillet følger op på en gennemgang af gældende lovgivning foretaget på tværs af en række ministerier, der blev iværksat som led i ”Handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer 2018-2021” fra juni 2018.

Lovgennemgangen har haft til formål at beskrive og analysere eksisterende lovgivning med særlig betydning for homo- og biseksuelle samt trans- og interkønnede for på den baggrund at opstille mulige tiltag på området, der kan forbedre den lovgivningsmæssige beskyttelse af LGBTI-personer. … Det foreslås, at begreberne indsættes i § 81, nr. 6, om hadforbrydelser og § 266 b, stk. 1, om hadefulde ytringer, hvilket bidrager til en tydeliggørelse af beskyttelsen af transpersoner og interkønnede herimod.

Begreberne indsættes desuden eksplicit i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 626 af 29. september 1987 med senere ændringer (racediskriminationsloven), med henblik på at tydeliggøre, at sager om forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika er omfattet af lovens anvendelsesområde. … 2.

Baggrund

… 2.1.

Arbejdsgruppens overvejelser om forskelsbehandlingslovgivningen … I forhold til beskyttelse af LGBTI-personer mod diskrimination har arbejdsgruppen set på beskyttelse i forhold til 1) Seksuel orientering, som omfatter en persons vedvarende seksuelle tiltrækningsmønster baseret på, hvilket køn man forelsker sig i og bliver seksuelt tiltrukket af. 2) Kønsidentitet, der refererer til en persons indre og individuelle oplevelse af sit køn. 3) Kønsudtryk, der refererer til måden, hvorpå man udtrykker sit køn, f.eks. valg af tøj, frisure, makeup, adfærd, bevægelser og tale. 4) Kønskarakteristika, der dækker over de legemlige egenskaber, der kendetegner og differentierer kønnet, f.eks. antallet af X- og Y-kromosomer, typen af indre og ydre kønsorganer, endokrine forhold, skægvækst og brystudvikling. … Lovforslagets hovedpunkter … 3.1.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser … Beskæftigelsesministeriet er enig med arbejdsgruppen i, at det for transpersoner gælder, at det særligt er deres kønsidentitet, der kan give anledning til forskelsbehandling. Kønsidentitet er en persons indre og individuelle oplevelse af sit køn, hvilket for transpersoner i større eller mindre grad ikke stemmer overens med det køn, de blev tildelt ved fødslen.

Det vil f.eks. sige, at en person kan være født pige men opleve sig som dreng/mand og omvendt. Særligt for transpersoner, men også bredt for LGBTI-gruppen gælder, at den enkelte kan opleve diskrimination på grund af sit kønsudtryk, dvs. måden man udtrykker sit køn på, f.eks. ved valg af tøj, frisure, makeup, adfærd, bevægelser eller tale, som kan bryde med den gængse opfattelse af køn i samfundet.

For interkønnede, dvs. personer født med en kønsanatomi, reproduktive organer og/eller kromosomelle mønstre, der ikke stemmer overens med den typiske definition af hankøn eller hunkøn, kan det være deres kønskarakteristika, der kan give anledning til diskrimination. Det kan f.eks. være en person med kvindelig brystudvikling og mandlig skægvækst.

Kønskarakteristika er således de legemlige egenskaber, der kendetegner og differentierer kønnet f.eks. af X eller Y-kromosomer, typen af indre og ydre kønsorganer, endokrine forhold, skægvækst og brystudvikling. … 3.2. Beskyttelse af LGBTI-personer og personer med handicap mod hadforbrydelser og hadefulde ytringer 3.2.1. Gældende ret 3.2.1.1.

Straffelovens bestemmelser om hadforbrydelser og hadefulde ytringer … Det er en betingelse for at kunne anvende straffelovens § 266 b, at udtalelsen eller meddelelsen er fremsat offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds. Udtrykket ”udtalelse eller anden meddelelse” omfatter både skriftlige og mundtlige udtryksformer.

Ved ordene ”anden meddelelse” udvides bestemmelsen til at omfatte udtryksformer, der ikke kan betegnes som udtalelser, f.eks. billeder, jf. betænkning nr. 553/1969 om forbud mod racediskrimination, side 27.

Derudover skal ytringen have karakter af en trussel, forhånelse eller nedværdigelse, og der skal efter forarbejderne til bestemmelsen en vis grovhed til for, at ytringen er omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde, jf. Folketingstidende 1970-71, tillæg A, spalte 1185 og betænkning nr. 553/1969 om forbud mod racediskrimination, side 34.

Straffelovens § 266 b skal desuden anvendes under fornødent hensyn til ytringsfriheden. Ifølge forarbejderne til straffelovens § 266 b, stk. 1, jf. Folketingstidende 1986-87 (1. samling), tillæg A, spalte 4171, skal der med begrebet ”seksuel orientering” forstås en persons lovlige seksuelle adfærd og indstilling.

Det fremgår endvidere, at den anvendte formulering er generel, og at andre former for ”seksuel orientering” end homoseksualitet er omfattet af bestemmelsens beskyttelsesområde. Som eksempel på en sådan anden form for seksuel orientering er nævnt ”transvestitisme”, jf. Folketingstidende 1986-87 (1. samling), tillæg A, spalte 4176.

I retspraksis foreligger der flere domme, som omhandler overtrædelse af straffelovens § 81, nr. 6, om hadforbrydelser eller straffelovens § 266 b, om hadefulde ytringer, der har baggrund i en persons seksuelle orientering. Dommene angår primært tilfælde, hvor en homoseksuel person har været udsat for hadforbrydelser eller hadefulde ytringer på grund af sin seksuelle orientering.

Retspraksis vedrørende fortolkning af begrebet seksuel orientering i forhold til hadforbrydelser og hadefulde ytringer, som har baggrund i en LGBTI-persons kønsidentitet og/eller kønsudtryk, er yderst sparsom.

Københavns Byret afsagde den 24. oktober 2010 dom i en sag, hvor en mand blev idømt ubetinget fængsel i 1 år og 3 måneder for at have udøvet grov vold mod en anden mand, fordi vedkommende var sminket og klædt som en kvinde. Det fremgår af dommens præmisser, at retten i forbindelse med strafudmålingen i strafskærpende retning lagde vægt på, at volden havde baggrund i forurettedes seksuelle orientering.

På den baggrund blev manden dømt for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 245, stk. 1, om grov vold, jf. § 81, nr. 6, om hadforbrydelser. Det lægges til grund, at straffelovens § 266 b, stk. 1, også omfatter trusler, forhånelse eller nedværdigelse på grund af kønsidentitet eller kønsudtryk, selv om dette ikke fremgår udtrykkeligt af bestemmelsens ordlyd eller bemærkninger.

Dette indebærer, at straffelovens § 81, nr. 6, også fortolkes således, at bestemmelsen omfatter kønsidentitet og kønsudtryk. Dog er det uafklaret om også kønskarakteristika er omfattet af bestemmelsernes anvendelsesområde.

Det er anklagemyndigheden, der tager stilling til tiltalespørgsmålet efter bestemmelserne, og anklagemyndigheden skal på bagrund af politiets efterforskning i forbindelse med konkrete straffesager løfte bevisbyrden for den tiltaltes skyld. 3.2.2.

Justitsministeriets overvejelser I dag følger beskyttelsen af transpersoner og interkønnede mod hadforbrydelser og hadefulde ytringer alene implicit af bemærkningerne til straffelovens § 81, nr. 6, og § 266 b, stk. 1. Det er uafklaret, om kønskarakteristika ligeledes er omfattet af beskyttelsen.

Det er Justitsministeriet vurdering, at straffelovens § 81, nr. 6, og § 266 b, stk. 1 – på samme måde som forskelsbehandlingslovene – bør ændres, således at begreberne kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika kommer til at fremgå udtrykkeligt af bestemmelsernes ordlyd. For overvejelserne om, hvad der nærmere skal forstås ved begreberne kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika, henvises til afsnit 3.1.2.

Justitsministeriet finder i lighed med den tværministerielle arbejdsgruppe, at dette vil skabe en tydeligere retstilstand, hvilket i sidste ende vil styrke både forurettedes og gerningsmandens retssikkerhed. Det er endvidere ministeriets vurdering, at det vil skabe et øget fokus på hadforbrydelser begået over for transpersoner og interkønnede, hvilket kan bidrage til, at disse forbrydelser i højere grad anmeldes.

Samtidig vil det styrke politiets opmærksomhed på disse former for diskriminerende motiver. … Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser … Til § 4 … Til nr. 2 Det følger af den gældende bestemmelse i straffelovens § 266 b, stk. 1, at den, der offentligt eller med fortsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter en udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer, trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særlig skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed, jf. straffelovens § 266 b, stk. 2. Det foreslås med lovforslagets § 4, nr. 2, at der i straffelovens § 266 b, stk. 1, indsættes henvisninger til ”handicap” og til ”kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika”.

Ændringen indebærer, at det kommer til at fremgå eksplicit af bestemmelsen, at det er strafbart offentligt eller med fortsæt til udbredelse i en videre kreds at fremsætte en udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund den pågældende gruppes kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika. … Begrebet kønsidentitet dækker over en persons indre og individuelle oplevelse af sit køn.

Begrebet kønsudtryk dækker over måden, hvorpå man udtrykker sit køn, f.eks. valg af tøj, frisure, makeup, adfærd, bevægelser og tale. Begrebet kønskarakteristika dækker over de legemlige egenskaber, der kendetegner og differentierer kønnet, f.eks. antallet af X- og Y-kromosomer, typen af indre og ydre kønsorganer, endokrine forhold, skægvækst og brystudvikling.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. …” Af Højesterets dom af 23. januar 2026, refereret i U.2026.1750 H, fremgår bl.a., at det beror på en helhedsvurdering, om en udtalelse er omfattet af bestemmelsen i straffelovens § 266 b. I vurderingen må der lægges vægt på udtalelsens indhold og den sammenhæng, den er fremsat i.

Det må herved tillægges betydning, hvem der har fremsat udtalelsen, og om det for modtageren måtte stå klart, om der var tale om en hadefuld ytring, der havde til formål at skade.

Landsrettens begrundelse og resultat

Tiltalte har erkendt som en kommentar på facebookopslag om dragshows for børn at have skrevet: ”Forurettede buhuuu det er slet ikke DINE EGNE handlinger der skaber det?? Sådan går det når man som VOKSEN MAND vil klæde sig som kvinde for at lege med småbørn… pædofile stodder”.

Landsretten tiltræder, at denne udtalelse blev fremsat offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds som omhandlet i straffelovens § 266 b.

Det tiltrædes endvidere af de grunde, der er nævnt i dommen, at drag queens er omfattet af personkredsen i straffelovens § 266 b, og at fremsættelsen af udtalelsen efter en helhedsvurdering af dens indhold og sammenhængen, hvori den blev fremsat, udgør en generel forhånelse eller nedværdigelse af drag queens kønsudtryk, samt at udtalelsen er af en sådan grovhed, at forholdet er omfattet af § 266 b’s anvendelsesområde.

Tiltaltes findes herefter skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Straffen, der fastsættes som en tillægsstraf til Københavns Byrets dom af 10. april 2025, jf. straffelovens § 89, findes passende udmålt. Efter den af anklagemyndigheden nedlagte påstand findes der ikke grundlag for at fastsætte forvandlingsstraf for bøden. Herefter stadfæster landsretten dommen.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.