OLR — Østre Landsret
S-2501-24
OL-2026-Ø-00058
AM2026.06.16Ø2 Retten i Svendborgs
DOM
Dato: 15. august 2024 Rettens sagsnr.: 12-3424/2023 Politiets sagsnr.: 2300-87110-00018-22 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, cpr-nummer …, Selskab1 ApS, cvr-nummer … og Selskab2 ApS, cvr-nummer … Anklageskrift er modtaget den 27. november 2023.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af byggelovens § 30 stk. 1 litra a, jfr. for så vidt angår 2Selskab1 ApS stk. 5, jfr. § 16 A, jfr. § 2 stk. 1 litra a ved på et tidspunkt omkring d. 4. marts 2022 som henholdsvis 1udlejer og 2lejer uden tilladelse fra Svendborg Kommune at have taget en nyopført tilbygning med 1. sal på adressen, Adresse i By1, i brug som lager for og udstilling af cykler og derpå benyttet den indtil d. 14. maj 2022 samt 3Selskab2 ApS og 2Selskab1 ApS: overtrædelse af byggelovens § 30 stk. 1 litra a, jfr. stk. 5, jfr. § 16 A, jfr. § 2 stk. 1 litra a ved i tidsmæssig forlængelse af den ovenfor beskrevne ibrugtagning (benyttelse) indtil november måned 2023 som henholdsvis 3udlejer og 2lejer uden tilladelse fra Svendborg Kommune forsat at have benyttet tilbygningen til det nævnte formål.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde. Tiltalte har erkendt sig skyldig.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af byggesagsbehandler Vidne. Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen.
Rettens begrundelse
og afgørelse Tiltalte er reel ejer af både Selskab1 ApS og Selskab2 ApS. Tiltalte har erkendt sig skyldig og vedstået de faktiske omstændigheder. Spørgsmålet i denne sag er således, hvilket strafsubjekt er skyldige og bødens størrelse. For så vidt angår Selskab1 ApS er der enighed om, at selskabet alene har været lejer af den ulovlige bygning.
Byggelovens reguleringssubjekt er den enhed, der har kontrollen med ejendommen, og dermed kan foretage de handlinger, som byggeloven regulerer. Strafansvaret kan derfor ikke omfatte Selskab1 ApS, da der ikke er andre oplysninger i sagen end, at selskabet alene har anvendt lokalerne som lejer af bygningen.
Det kan ikke føre til et andet resultat, at Selskab1 ApS er ejet af ejeren af bygningen, idet en sådan kontruktion i det pågældende tidfælde ville føre til dobbeltstraf. Af den årsag frifindes Selskab1 ApS. Selskab2 ApS overtog ejerskab over ejendommen Adresse, By2 den 15. maj 2022. Den relevante del af strafbestemmelsen i byggelovens § 30, stk. 1, litra a, lyder "tager et byggearbejde i brug".
Selskabet er tiltalte for "fortsat at have benyttet tilbygningen til det nævnte formål". Retten finder ikke, at ordlyden af byggelovens § 30, stk. 1, litra a, med den til domfældelse i en straffesag nødvendige klarhed pålægger straf for en kontinuerlig brug af en bygning efter ibrugtagning.
Dette betyder ikke, at en senere ejer af bygningen ikke skal lovliggøre et ulovligt byggeri, men blot at en senere ejer ikke pådrager sig strafansvar for den oprindelige ibrugtagning. Af den årsag frifindes Selskab2 ApS. Det er ubetridt, at Tiltalte ejede ejendommen, da bygningen blev taget i brug uden ibrugstagningstilladelse. Tiltalte er derfor skyldig i at have taget bygningen i brug uden tilladelse.
Straffen fastsættes til en bøde på 100.000 kr., jf. byggelovens § 30, stk. 1, litra a, jf. § 16 A, jf. § 2, stk. 1, litra a. Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt. Retten har ved fastsættelsen af bødens størrelse lagt vægt på, at ibrugtagningen har muliggjort en udviddet økonomisk aktivitet og hertil hørende yderligere profit for Tiltalte som eneejer af de ovenfor nævnte selskaber.
Det har ligeledes vægtet, at kommunen fortsat ikke er i besiddelse af den nødvendige statiske dokumentation for, at bygningen er konstrueret med den fornødne sikkerhed.
Thi kendes for ret
: Selskab1 ApS frifindes. Selskab2 ApS frifindes. Tiltalte skal betale en bøde på 100.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 40 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. ::::::::::::::::::::::::::::::: Østre Landsrets 27. afdelings
DOM
(landsdommerne Alex Puggaard, Bloch Andersen og Mette Hansen Hølledig (kst.)). Dato: 16. juni 2026 Rettens sagsnr.: S-2501-24 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født december 1975, (advokat Michael Meyn, besk.) Dom afsagt af Retten i Svendborg den 15. august 2024 (12-3424/2023) er anket af tiltalte med påstand om formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
Landsrettens begrundelse og resultat
Straffen findes passende.
Landsretten har i skærpende retning herved navnlig lagt vægt på, at byggeriet er fortsat og ibrugtaget uden byggetilladelse til 1. sal, at lovovertrædelsen er sket forsætligt, i erhvervsforhold og med økonomisk vinding, og at ibrugtagningen er sket uden dokumentation for statiske og brandmæssige forhold, hvilket indebærer, at det ikke var dokumenteret, at der ikke var fare for ansatte og kunder i ejendommen.
I formildende retning har landsretten lagt vægt på, at dokumentation for de statiske og brandmæssige forhold efterfølgende er blevet indsendt, og at byggeriet efter det oplyste er blevet godkendt uden krav om bygningsmæssige ændringer. Landsretten stadfæster derfor dommen.
Thi kendes for ret
: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
