OLR — Østre Landsret
S-2565-24
OL-2026-Ø-00133
AM2026.09.04Ø Københavns Byrets
DOM
Dato: 22. august 2024 Rettens sagsnr.: SS 3-27948/2023 Politiets sagsnr.: 0100-71290-00001-23 Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født marts 1985, Tiltalte2, født januar 1988 og Tiltalte3, født august 1987 Sagens baggrund og parternes påstande Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift vedrørende forhold 1-9 er modtaget den 22. december 2023, og anklageskrift vedrørende samtlige forhold er modtaget den 13. maj 2024.
Tiltalte1, Tiltalte2 og Tiltalte3 er tiltalt for 1. (0100-71290-00001-23) overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. til dels § 21, jf. våbenlovens § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 3, for Tiltalte3’s og Tiltalte1’s vedkommende tillige jf. § 89, ved i hvert fald i perioden fra den 11. september 2020 til den 18. november 2020, under særligt skærpende omstændigheder, på flere steder, herunder på offentligt tilgængelige steder, samt på adresserne Adresse1 i Hvidovre og Adresse2 i Vejby, i forening og efter forudgående aftale, fælles forståelse, accept og planlægning med Vidne1 - hvis sag er afgjort - og flere p.t. uidentificerede medgerningsmænd at have været i besiddelse af adskillige skydevåben, herunder i hvert fald: fire ombyggede gas- og signalpistoler af mærket Zoraki model 906 pistoler, der var forsøgt tilvirket, så de kunne skyde med skarp ammunition, hvilket mislykkedes, idet piberne på skydevåbnene sprængte/revnede (koster 1607 + 1608 + 1609 + 1610), to gas- og signalpistol af mærket Zoraki model 925, der var tilvirket, så de kunne skyde med skarp ammunition, ligesom de var isat magasiner med tilhørende ammunition (koster 1618, 1619) (for Tiltalte3’s vedkommende alene 1 stk.), en omdannet halvautomatisk pistol af mærket Taurus cal. 22, der på findetidspunktet var uegnet til affyring (koster 1620), to HS XDM-9 9 mm. pistoler (koster 1621 + 1622), en gas- og signalrevolver af mærket Reck cal. 9mm, der var forsøgt tilvirket, så den kunne skyde med skarp ammunition, hvilket mislykkedes, idet spærringen på våbnet ikke var fjernet helt (koster 1625), en gas- og signalpistol afmærket Errna Geco p217 cal. 9mm, der var tilvirket så den kunne skyde med skarp ammunition (koster 1631), fem halvautomatiske shotguns af mærket "Hatsan" (koster 1600, 1601 og koster 1623), samt emballage til yderligere to (koster 1602 og 1603) en automatriffel/maskinpistol SIG SG550 cal. 5,56x45 med 2 magasiner med 30 skud i hver (koster 1 0) (dog ikke for så vidt angår Tiltalte3), hvilke skydevåben med tilhørende skarp ammunition og flere lyddæmpere - med undtagelse af to halvautomatiske shotguns af mærket "Hatsan" som formodes solgt til p.t. uidentificerede medgerningsmænd forud for den 18. november 2020 - blev fundet i Vidne1’sbesiddelse den 18. november 2020 på adresserne Adresse1 i Hvidovre samt på Adresse2 i Vejby, og hvoraf flere af skydevåbnene blev besiddet med henblik på videreoverdragelse.
Alle 2. (0100-84174-00653-23) overtrædelse af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 9, jf. § 2, stk. 1, jf. § 10, stk. 1, for Tiltalte3’s og Tiltalte1’s vedkommende tillige straffelovens§ 89, ved i samme tidsrum som anført i forhold 1, uden Justitsministeriets tilladelse, i forening og efter forud gående aftale, fælles forståelse, accept og planlægning med Vidne1 - hvis sag er afgjort - at have besiddet ikke under fem lyddæmpere (koster 4, 5, 6, 20 og 21) som var konstrueret til montering på skydevåben, og hvilke lyddæmpere passede til skydevåbnene Zoraki model 925 (koster 1618+1619), HS XDM-9 9 mm. pistoler (koster 1621+1622) samt gas- og signalpistol af mærket Errna Geco p217 cal. 9 mm (koster 1631), hvilke lyddæmpere og skydevåben blev fundet i Vidne1 besiddelse på adressen Adresse1 i Hvidovre den 18. november 2020.
Alle 3. (0100-71290-00025-23) overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1. nr. 1, jf. stk. 3, jf. våbenlovens § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 3, for Tiltalte3’s vedkommende tillige jf. § 89, ved i hvert fald i perioden fra den 11. september 2020 til den 26. januar 2021, under særligt skærpende omstændigheder, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse - formentligt med flere pt. uidentificerede medgerningsmænd - på et pt. ukendt sted, at have været i besiddelse af og haft rådighed over fire rifler af mærket "Steyer" af ukendt model, mærke og kaliber, en automatriffel af mærket "AK 47" af ukendt model og kaliber, samt en maskinpistol af mærket "Uzi" af ukendt model og kaliber, hvilke skydevåben pt. ikke er udfundet.
Alle 4. (0100-71290-00034-22) overtrædelse af straffelovens § I92 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. våbenlovens § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 3, jf. til dels § 21 - for Tiltalte3’s og Tiltalte1’s vedkommende tillige jf § 89, ved i perioden fra i hvert fald den 11. september 2020 til den 21. december 2022 ca. kl. 14.30, under sær ligt skærpende omstændigheder, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, formentligt med flere p.t. uidentificerede medgerningsmænd, på flere steder, herunder offentligt tilgængelige steder, at have været i besiddelse af og haft rådighed over to pistoler - en af mærket "XD-5" isat magasin med ikke under 7 tilhørende patroner, samt en pistol af mærket "RECK" kaliber 8 isat magasin uden patroner, samt yderligere ikke under 10 stk. løsliggende patroner, hvilke pistoler og ammunition blev fundet i et hemmeligt rum den 21. december 2022 kl. ca. 14.30 i bagagerummet på en VW Passet med registreringsnummer … , der er registreret til Tiltalte1, og hvilken bil henstod ved "Selskab1" på Adresse3 i Kastrup.
Tiltalte1 5. (0100-71290-00012-22) overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. våbenlovens §10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 nr. 2 og 3, jf. § 89, ved den 10. maj 2022 ca. kl. 17.45 under særligt skærpende omstændigheder og på offentligt tilgængeligt sted, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med flere pt. uidentificerede medgerningsmænd og med Person1 - hvis sag er afgjort - at have været i besiddelse af to pi stoler af mærket "Walther Creed", hver isat magasin med 15 tilhørende patroner, samt yderligere 19 stk. løsliggende patroner, som blev fundet under ransagningen den 10. maj 2022 ca. kl. 17.45 i kolonihavehus nr. … på adressen Adresse4 i Kastrup.
Tiltalte1 6. (0100-84174-00483-22) overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 1 og stk. 2, jf. § 2. stk. 1, nr. 2 og 6, jf. straffelovens § 89, ved den 19. december 2022 ca. kl. 09.30 på adressen Adresse5 i Kastrup, som flere gange tidligere straffet for overtrædelse af knivloven, uden politiets tilladelse at have været i besiddelse af to knive henholdsvis en butterflykniv og en karambit-halskniv.
Tiltalte1. 7. (0100-84174-00483-22) overtrædelse af våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1. nr. 1. jf. srtaffelovens § 89, ved den 20. december 2022 ca. kl. 14.35 at have været i besiddelse af et knojern, hvilket knojern blev fundet under ransagningen af tiltaltes bil - en VW Passat med registreringsnummer … hvilken bil henstod ved "Selskab1" på Adresse3 i Kastrup.
Tiltalte2. 8. (0100-84181-00133-23) overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 1 og stk. 2, jf. § 2, stk. i, nr. 2 og 6, ved den 20. september 2023 ca. kl. 09.30 på adressen Hf, Adresse6 i Kastrup, som en gang tidligere straffet for overtrædelse af knivloven, uden politiets tilladelse at have været i besiddelse af to knive henholdsvis en "push dagger" og en karambithalskniv.
Tiltalte2 9. (0100-84110-02329-24) overtrædelse af lov om euforiserende stoffer§ 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer§ 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59, ved på samme tid og sted som beskrevet i forhold 9, at have været i besiddelse af ca. 1 gram hash til eget brug.
Tiltalte1 10. (0100-71281-00540-23) overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1. 1. og 2. pkt., og stk. 2, jf. lov om euforiserende stoffer § 3. stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer§ 30, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B. nr. 70, jf. til dels § 21, jf. § 89, ved i tiden mellem den 6. september 2020 og den 1, december 2020, i forening og efter forudgående aftale og fælles forståelse med brugerne bag SKY ECC profilnavnene Profilnavn1, Profilnavn2, Profilnavn3, på adressen Adresse5 i Kastrup samt på flere ukendte steder i Københavnsområdet, med henblik på videre overdragelse til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag, at have været i besiddelse af og/eller haft rådighed over ikke under 6 kilo kokain, som tiltalte under følgende nærmere beskrevne omstændigheder besad og forsøgte at videreoverdrage, idet tiltalte: den 6. september 2020 på adressen Adresse5 i Kastrup var i besiddelse af 4 kilo kokain, som han via SKY ECC profilen Profilnavn4 forsøgte at videreoverdrage til brugeren bag SKY ECC profilen Profilnavn1, den 21. november 2020 på et ukendt sted i forening med brugeren bag SKY ECC profilen Profilnavn2 forsøgte at koordinere en videreoverdragelse af yderligere 1 kilo kokain til brugeren bag SKY ECC profilen Profilnavn1, hvilken videreoverdragelse imidlertid mislykkedes, idet brugeren bag SKY ECC profilen Profilnavn1 ikke aftog kokainen, i tiden mellem den 28. november og den 1. december 2020 på et ukendt sted i forening med brugeren bag SKY ECC profilen Profilnavn2 forsøgte at koordinere en videreoverdragelse af yderligere i kilo kokain til brugeren bag SKY ECC profilen Profilnavn3, hvilken videreoverdragelse imidlertid mislykkedes, idet brugeren bag SKY ECC profilen Profilnavn3 alene havde penge til at aftage et halvt kilo kokain.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf for de tiltalte. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der hos tiltalte Tiltalte1 i medfør af straffelovens § 75, stk. 1 og 2, konfiskeres 153.800 kr., en bil af mærket Volkswagen Passat, reg. nr. … og bilnøgler til Volkswagen Passat … , 1 butterflykniv, 1 karambit (kniv) og 1 knojern.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der hos tiltalte Tiltalte2 i medfør af straffelovens § 75, stk. 1 og 2, konfiskeres 18.500 kr., 10.000 kr., 11.000 kr. og 10 euro, 1 push dagger (kniv), 1 karambit (kniv) og 1 gram hash.
Anklagemyndigheden har yderligere nedlagt påstand om, at der hos alle tre tiltalte i medfør af straffelovens § 75, stk. 1 og 2, konfiskeres 1 Pelican våbenkasse, 1 XD5 pistol, 1 opladt pistolmagasin, 1 pose 9 mm ammunition, 1 Peck pistol, 1 pistolmagasin og 1 pose med 10 stk. ammunition (.22 kaliber). Tiltalte Tiltalte1 har endeligt påstået afvisning af forhold 3 og frifindelse i forhold 1, 2, 5 og 10.
I forhold 4 har han påstået frifindelse for at have besiddet de pågældende våben mv. i forening med de medtiltalte. Han har erkendt sig skyldig i forhold 6 og har påstået rettens mildeste dom. Tiltalte Tiltalte2 har endeligt påstået afvisning af forhold 3 og frifindelse i forhold 1, 2 og 4. Han har erkendt sig skyldig i forhold 8 og 9 og har påstået rettens mildeste dom.
Tiltalte Tiltalte3 har endeligt påstået afvisning af forhold 3 og frifindelse i forhold 1, 2 og 4. De tiltalte har ikke protesteret mod konfiskationspåstandene.
Forklaringer Der er afgivet forklaring af de tiltalte og vidnerne politiassistent Vidne2, Vidne1 og Vidne3. [FORKLARINGER UDELADT] Oplysningerne i sagen SKY ECC Der er dokumenteret fra Rigspolitiets "Varedeklaration - SKY ECC" af 20. juni 2022 vedrørende anvendelse af data sikret fra den krypterede kommunikationsplatform SKY ECC som bevis i straffesager.
Der er endvidere dokumenteret data og kommunikation, herunder beskedtråde fra SKY ECC. Kommunikationen relaterer sig navnlig til SKY-profilerne Profilnavn4, Profilnavn5 og Profilnavn3, som nedenfor er benævnt henholdsvis "Profilnavn4", "Profilnavn5" og "Profilnavn3".
Af kommunikationen vedrørende forhold 1-4 fremgår bl.a. følgende: Den 11. september 2020 Profilnavn4:linje 1194, 11-09-2020, profilen Profilnavn4 sender til profilen Profilnavn5 en billedfil indeholdende et foto af et våben Den samme dag skriver profil Profilnavn5 til en profil (Profilnavn6): linje 610, 11-09-2020, Der var nogen der prøvede at nak mig i tirsdags linje 616, 11-09-2020, Ja jeg har det fint render bare rundt bevæbnet konstant nu Den 12. september 2020 er der følgende korrespondance mellem profil Profilnavn4 og Profilnavn5: Profilnavn4:linje 1221, 12-09-2020, Hvad laver du.
Profilnavn5:linje 1223, 12-09-2020, Hos Tiltalte3 Profilnavn5:linje 1224, 12-09-2020, Kan du skrive til Person3 Profilnavn4:linje 1230, 12-09-2020, Hvad skal jeg sige til ham.
Profilnavn5:linje 1231, 12-09-2020, Der er 5 af de der store til 40 spørg ham om han vil have dem de koster 40 stk Profilnavn4:linje 1232, 12-09-2020, Altså John wick [emojies) Profilnavn5:linje 1233, 12-09-2020, Ja præcis Profilnavn5:linje 1234, 12-09-2020, Der er 2 full auto pistoler med lyd dæmper og sådan en som [Person4] har og en lidt mindre for 120 de kommer onsdag dem køber vi jeg får Person5 til at betale for dem Profilnavn4:linje 1235, 12-09-2020, Køre i hjem til ham eller hvordan Profilnavn5:linje 1236, 12-09-2020, Vi hos Person6 lige nu Profilnavn5:linje 1237, 12-09-2020, fremsender billedfil indeholdende foto af et våben Profilnavn5:linje 1238, 12-09-2020, Send den her til ham Profilnavn5:linje 1239, 12-09-2020, Vi tager nok selv den ene så der 4 tilbage Den 14. september 2020 skriver profilen Profilnavn4 til en anden profil (Profilnavn7): Profilnavn4:linje 1400, 14-09-2020, Du må også godt sige til andre afd over hos jer vis de vil have.
Har selv snakket med folk her over. [emojies) Profilnavn4:linje 1401, 14-09-2020, I skal være hurtige vis i vil have.
De koster 40000 stk Profilnavn4:linje 1402, 14-09-2020, - fremsender billedfil indeholdende foto af et våben, svarende til det foto, som han tidligere modtog fra Profilnavn5 Samme dag er der følgende kommunikation mellem profilen Profilnavn4 og en anden profil (Profilnavn6): Profilnavn4:linje 1423, 14-09-2020, Og tro du at du kender nogle der vil købe de vildeste semi auto shot guns.
Profilnavn4:linje 1425, 14-09-2020, fremsender billedfil indeholdende foto af våben, svarende til det foto, som han tidligere modtog fra Profilnavn5 Profilnavn7:linje 1430, 14-09-2020, Ok, det er vildt nok.. jeg ved sgu ikke lige pt hvem det skulle være [emojies] Profilnavn4:linje 1433, 14-09-2020, Ok men vis du kender så har jeg et par stykker af dem [emoji] Den 15. september 2020 skriver profilen Profilnavn4 til en anden profil (Profilnavn8): Profilnavn4: linje 1448, 15-09-2020, Hvadså min ven kender du nogle der vil købe de vildeste semi auto shot guns.
Profilnavn4:linje 1450, 15-09-2020, fremsender billedfil indeholdende foto af et våben svarende til det foto, som han tidligere modtog fra Profilnavn5 Samme dag skriver Profilnavn4 til Profilnavn5: linje 1550, 16-09-2020, Brormand tænker at du skal få fat i ham pros fra BMc og hører om de vil købe de sidste John wick gider ikke vente på alle de her som siger måske. Har solgt en så der er 4 tilbage.
Hvortil Profilnavn5 svarer: linje 1551, 16-09-2020, Ja men Tiltalte3 skulle jo købe en mere så vi fik 2 og han fik den anden Den 9. november 2020 er der følgende korrespondance mellem profil Profilnavn4 og Profilnavn3: Profilnavn3:linje 10, 09-11-2020, Hvem af jer tosser har sat 7 kugler mere i magasinet ind tilladt på de 2 hurtige der [emojies] Profilnavn4:linje 11, 09-11-2020, Det nok mig [emojies] men der kan sku da ikke komme 7 mere i end der er plads til Profilnavn3:linje 12, 09-11-2020, Jo fjeder og lort er gået i stykker [emoji] Profilnavn3:linje 13, 09-11-2020, Så nok en af grundene til at de ikke kørte men nu køre jeg lortet videre så bliver de en andens hovedepine Profilnavn4:linje 15, 09-11-2020, Ja gør det brormand.
Væk Med det lort [emojies] Profilnavn3:linje 16, 09-11-2020, [emojies] Det bare baronen når det bedst Profilnavn3:linje 20, 10-11-2020, Brorman få lige lillebror til at fange mig herinde [emoji] Profilnavn4:linje 21, 10-11-2020, På den her tænker du.
Profilnavn3:linje 22, 10-11-2020, Ja skatter har tilføjet ham han skal bare lige godkende Profilnavn3:linje 23, 10-11-2020, Og for resten jeres kanoner ligesom er klar [emojies] Så nu vi 3 altså kanon brødre os brorman [emoji] Nu får vi snart lyddæmper på så skal de altså os bruges [emoji] Profilnavn4:linje 24, 10-11-2020, Han sover nu men siger det til ham.
Den 11. november 2020 kl. 11.33 skriver profilen Profilnavn5 til Profilnavn3: Profilnavn5:linje 30, 11-11-2020, Jeg har godkendt dig Samme dag kl. 15.54 fremsender profilen Profilnavn3 til profilen Profilnavn4 to billedfiler, der indeholder foto af to grønne pistoler anbragt i hver sin våbenkasse med tilhørende ammunition, linje 31 og linje 32, Samme dag kl. 15.55 skriver profilen Profilnavn3 til profilen Profilnavn4, Profilnavn3: linje 33, 11-11-20, De klar, Senere samme dag startende fra kl. 18.06 er der følgende kommunikation mellem profilen Profilnavn3 og Profilnavn5: Profilnavn3:linje 55, 11-11-2020, Tiltalte3 Profilnavn5:linje 56, 11-11-2020, Sku på tide det lort virker Profilnavn3:linje 57, 11-11-2020, Din og brorman grønne ligesom min er klar de skal bare lige prøves Profilnavn3:linje 62, 11-11-2020, De her spiller brorman!
Det os bare for latterligt at de eneste der ikke virker er mine brødres alle andre det køre bare, smider os de 2 hurtige afsted med lyd på vis de kan laves ordentligt Senere samme dag startende kl. 19.41 er der følgende korrespondance mellem profilerne Profilnavn3 og Profilnavn4: Profilnavn4: linje 79, 11-11-2020, Hvad koster sådan en fyr.
Profilnavn3: linje 80, 11-11-2020, Vi kommer til at kunne give dem til 50lapper brorman men de koster os 1000 euro uden transport! Og så snart vi to kan skal vi os afsted har fået Vidne1 til at forstå at det skal deles i 3 [emoji] Senere samme dag startende kl. 20.26 er der følgende kommunikation mellem profilerne Profilnavn5 og Profilnavn3: Profilnavn5:linje 91, 11-11-2020, Har du min store?
Profilnavn3:linje 92, 11-11-2020, Nej den er på lagret Profilnavn5:linje 93, 11-11-2020, Den store hurtige Profilnavn3:linje 94, 11-11-2020, Den er oppe på lagret brorman Profilnavn5:linje 95, 11-11-2020, Okay skal findes frem imorgen kan vi træne imorgen så jeg lige kan prøve den?
Profilnavn3:linje 96, 11-11-2020, Finder den frem imorgen brorman, nej igen træning desværre har 1000 ting jeg skal imorgen brorman Profilnavn5:linje 98, 11-11-2020, Kan du ikke høre den lang håret om han kan tage mig ud og træne så Profilnavn3:linje 99, 11-11-2020, Kan han ikkebrormandet er ham jeg skal nogen ting med jo (emoji] Profilnavn5:linje 100, 11-11-2020, Når ok så håber jeg bare den virker Profilnavn5:linje 101, 11-11-2020, Havde du prøvet den Profilnavn3:linje 102, 11-11-2020, Ja jeg har kørt et mag igennem på den [emoji] Den 18. november 2020 er der følgende korrespondance mellem profilerne Profilnavn4 og Profilnavn3: Profilnavn3-Profilnavn4:linje 2751, 18-11-2020, kl. 16.53, Vidne1 bliver bollet kæmpe ransagning brorman fuck fuck fuck Profilnavn4-Profilnavn3:linje 2754, 18-11-2020, kl. 17.19, Nej nej nej.
Profilnavn4-Profilnavn3:linje 2757, 18-11-2020, kl. 16.20, Og vores finger aftryk er på mange af dem. Profilnavn3-Profilnavn4:linje 2763, 18-11-2020, kl. 17.33, Jeg har snakket med min advokat jeg kommer ind til dig igen så hurtigt jeg kan brorman Profilnavn4-Profilnavn3:linje 2769, 18-11-2020, kl. 17.49, Hade han mange der hjemme.
Profilnavn3- Profilnavn4:linje 2772, 18-11-2020, kl. 17.51, Ja nemlig brorman det er det jeg er fucking bange for men min advokat mener ikke det et problem, forklar dig hvorfor! Men er bange om det kun er værkstedet eller om det er lagret og det hele så mister vi alt brorman! Men vil heler miste ind fængsel, men kommer brorman går lige nogen timer!
Var lige ved at parker ude foran ham da min bror sagde tjek lige det biler der er bomberyddere panser over alt ude hos ham Profilnavn3-Profilnavn4:linje 2773, 18-11-2020, kl. 17.51, Men jeg kommer bror skal lige ha styr på nogen ting for den første der ryger vis nogen ryger det mig Profilnavn4-Profilnavn3:linje 2778, 18-11-2020, kl. 17.53, Ok brormand. Tag din tid.
Profilnavn3-Profilnavn4:linje 2789, 18-11-2020, kl. 18.00, Nej og jo der lå de to grønne de to hurtige og håber af hele mit hjerte at han fik den store hurtige væk Profilnavn4-Profilnavn3:linje 2792, 18-11-2020, kl. 18.02, Ja os mig. Men fuck vores finger er på de grønne og de hurtige Profilnavn4- Profilnavn3:linje 2795, 18-11-2020, kl. 18.03, Han kommer ikke hjem foreløbigt. De to hurtige og de grønne er 5-6 år.
Profilnavn3-Profilnavn4 :linje 2805, 18-11-2020, kl. 18.19, Bror jeg har en plan har snakket med min advokat og jeg tager skraldet for os alle bare rolig men i bliver nød til at kende planen jeg kommer ind til dig [emojies] Profilnavn4-Profilnavn3:linje 2808, 18-11-2020, kl. 18.20, Tag det nu rolig han må tag skraldet men ja kom ind. [emojies] Samme dag er der følgende korrespondance mellem profilerne Profilnavn4 og Profilnavn5: Profilnavn4-Profilnavn5:linje 2781, 18-11-2020, kl. 17.56, Tro vi har misted alt hvad vi har.
Profilnavn5-Profilnavn4:linje 2782, 18-11-2020, kl. 17.57, Hvorfor skulle vi det der lå kun pistolerne Profilnavn5-Profilnavn4:linje 2785, 18-11-2020, kl. 17.58, Måske den store jeg skaffede Profilnavn4-Profilnavn5:linje 2788, 18-11-2020, kl. 19.59, Ja men vis de også har fundet frem til lager Profilnavn5-Profilnavn4:linje, 2798, 18-11-2020, kl. 18.97, Ville være mærkeligt men jeg køre ud og kigger om det rigtigt jeg ligger skejs og så videre hen til der hvor vi først lag våbnene Profilnavn4-Profilnavn5:linje 2801, kl. 18.08, 18-11-2020, Er på vej over til dig Profilnavn5-Profilnavn4:linje 2802, kl. 18.09, 18-11-2020, Ok Samme dag er der følgende korrespondance mellem profilerne Profilnavn5 og Profilnavn3: Profilnavn5-Profilnavn3:linje 1609, 18-11-2020, kl. 19.03, Er du der Profilnavn5-Profilnavn3:linje 1612, 18-11-2020, kl. 19.18, Ja det lort Profilnavn5-Profilnavn3:linje 1618, 18-11-2020, kl. 19.19, Vi må se hvad nyhederne siger Profilnavn5-Profilnavn3:linje 1627, 18-11-2020, kl. 19.59, Ja men lad os håbe det nogen andre de har været hos Profilnavn5-Profilnavn3:linje 1630, 18-11-2020, kl. 20.00, Ved du hvad der lå der ude?
Samme dag er der følgende korrespondance mellem profilerne Profilnavn4, Profilnavn5 og Profilnavn3: Profilnavn5-Profilnavn4:linje 2809, 18-11-2020, kl. 19.03, Der ingen ting lys i værksted ellers intet hans biler er der heller ikke Profilnavn4-Profilnavn5:linje 2812, 18-11-2020, kl. 19.23. Ok Profilnavn4-Profilnavn3:linje 2815, 18-11-2020, kl. 19.24, kl. 19.24, Ved du med sikkerhed at han er blivet taget.
Profilnavn4-Profilnavn3:linje 2818, 18-11-2020, kl. 19.42, Min bror har lige kørt forbi der er ikke nogle biler men der er lys i værkstedet. Og vis de finder sådan noget plejer det at tag mange timer. Profilnavn4-Profilnavn3:linje 2820, 18-11-2020, kl. 19.45, Ok brormand.
Profilnavn4-Profilnavn5:linje 2831, 18-11-2020, kl. 21.58, Brormand er du vågne Profilnavn5-Profilnavn4:linje 2832, 18-11-2020, kl. 21.58, Ja Profilnavn4-Profilnavn5:linje 2834, 18-11-2020, kl. 21.59, Skal vi komme forbi Tiltalte3 og mig.
Profilnavn5-Profilnavn4:linje 2835, 18-11-2020, 22.00, Hurtigt så Den 19. november 2020 er der følgende korrespondance mellem profilerne Profilnavn4 og Profilnavn3: Profilnavn3-Profilnavn4:linje 2843, 18-11-2020 - der i realtid er 19-11-2020), kl. 00.14, fremsender profilen Profilnavn3 til profilen Profilnavn4 billedfil indeholdende foto fra Ekstra Bladet vedrørende politiets fund af våbenværksted Profilnavn4-Profilnavn3:linje 2845, 19-11-2020, Nej nej nej [emojies] Profilnavn4-Profilnavn3:linje 2852, 19-11-2020, Ja forstår det heller ikke.
Men der står også at der er en der skal løslades efter afhøring. Og der står også at våbene bliver lavet om. Så de har fat på ham det er helt sikkert Profilnavn4-Profilnavn3:linje 2855, 19-11-2020, Det for sygt det her brormand. Går bare og venter på at vi bliver hented Profilnavn4-Profilnavn3:linje 2856, 19-11-2020, Pas nu på med at sig for meget så det virker som om at du ved noget ang hans forretning.
Bare sig det vi aftalte. At vi der ude og pillet på alt der kunne pilles på alt var jo lovligt. Profilnavn4-Profilnavn3:linje 2857, 19-11-2020, Ja lige præsic. Men lad os nu ses hvad der sker over de næste 14 dage kan jo være at vi for en gangens skyld er heldig.
Profilnavn4-Profilnavn3:linje 2858, 19-11-2020, Ja det bliver helt sikkert en kamp [emojies] Profilnavn4-Profilnavn3:linje 2859, 19-11-2020, Du mener den der han skulle pakke væk. Profilnavn4-Profilnavn3:linje 2860, 19-11-2020, Den du hented i går sørg lige for at den bliver gjort Exester ren så ikke vi mister en mand mere vis den lige pludselig bliver taget.
Profilnavn4-Profilnavn3:linje 2861, 19-11-2020, Brormand som jeg sage han siger alt er lovligt i værkstedet. Profilnavn4-Profilnavn3:linje 2862, 19-11-2020, Brormand. Vi ved igen ting om noget andet end at alt var lovligt hvad han har gjort og solgt i sin butik ved vi ikke noget om husk det. Vi har bare været der og pillet på alle mulige ting.
Profilnavn4-Profilnavn3:linje 2863, 19-11-2020, Lad vær med at ringe og få ander til det lad som igen ting. Profilnavn4-Profilnavn3:linje 2864, 19-11-2020, Det kan du jo ikke sige. Hvad skulle du lave hos en du ikke ved hvem er. Profilnavn4-Profilnavn3:linje 2865, 19-11-2020, Hold det nu bare enkel som vi snakke om i går.
Profilnavn4-Profilnavn3:linje 2866, 19-11-2020, Du kender ham lidt også var i på hans værksted og der pillet du på alt muligt lort. Profilnavn4-Profilnavn3:linje 2867, 19-11-2020, Ja sådan noget aktie så det virker troværdigt ikke. Ellers siger de bare at vi er fyldt med løgne også bliver vi kneppet. Profilnavn4-Profilnavn3:linje 2868, 19-11-2020, Du kender ham fra ja noget med at skulle ligges tag. Det fint.
Også fald i to i snak også vider. Sagens kerne er at alt var jo lovligt det var jo hans forretning. Profilnavn4-Profilnavn3:linje 2869, 19-11-2020, Du skal sku ikke sige noget om os eller dig før de spøger. Profilnavn4-Profilnavn3:linje 2870, 19-11-2020, Vis du lærte ham at kende gennem noget job så sig det.
Også snakket i sammen efter der eller noget og var på hans værksted hvor der var alt muligt lort og du pillet rodet og ravet. Og vis de spøger mig siger jeg at jeg var der og der var nogle pistoler som jeg pillet ved. Det var jo det han levet af han er bøssemager så hvad er problemet.
Samme dag er der følgende korrespondance mellem profilerne Profilnavn4 og Profilnavn5: Profilnavn4-Profilnavn5:linje 2848, 19-11-2020, De har fundet 50 våben så alt er væk.
Profilnavn5-Profilnavn4:linje 2871, 19-11-2020, Ja men de har altså os været på mange adresser så det ikke sikkert Profilnavn4-Profilnavn5:linje 2874, 19-11-2020, Ja vis det kommer så langt så har vi bare været ude på værkstedet hvor han arbejder og set hvad han laver. Der pillet jeg ved nogle ting der var der og det er det.
Profilnavn4-Profilnavn5:linje 2875, 19-11-2020, Brormand kig på EB der er lige kommet en artikel han vil udtale sig Profilnavn4-Profilnavn5:linje 2876, 19-11-2020, Han vil udtale sig brormand tjek EB Profilnavn5-Profilnavn4:linje 2883, 19-11-2020, Tror du han stikker?? Hvad laver du? Profilnavn4-Profilnavn5:linje 2885, 19-11-2020, Ved det ikke brormand. Jeg er hjemme og drikker nogle øl.
Nu skal jeg stresse af kom forbi vis du vil.
Den 13. december 2020 skriver profilen Profilnavn4 til profilen Profilnavn9: Profilnavn4:linje 4375, 13-12-2020, Ja misted lige for 300 våben de vildeste ting lillebror med lyddæmper og alt muligt lækkert. [emojies] Den 1. januar 2021 fremsender profilen Profilnavn3 til profilen Profilnavn5 en billedfil indeholdende foto af Ekstra Bladets forside vedrørende sigtelse af fem personer for besiddelse af våben og ammunition i bandemiljø, linje 2245, Den 26. januar 2021 er der følgende korrespondance mellem profilerne Profilnavn4 og Profilnavn5: Profilnavn5:linje 5724, 26.01.2021, Person6 anholdt varetægt fængslet i 4 uger Tiltalte3 mener der er DNA på nogen våben Profilnavn4:linje 5727, 26-01-2021, Fuck.
Så kommer det nu. Profilnavn5:linje 5733, 26-01-2021, Håber ikke der DNA fra os Profilnavn4:linje 5737, 26-01-2021, Vis jeg ryger og du ikke gør så må du lige tag det ur og de penge der ligger i bilen. Til min kone. Bipper ligger inde i huset sammen med alle de andre nøgler. Cigaret tingen ligger i hanske rummet på bilen.
Profilnavn5:linje 5741, 26-01-2021, Ja ok hvor den stores skejs Profilnavn4:linje 5743, 26-01-2021, Hjemme hos de gamle og der ligger også en kurvert i bilen der står … på. Jeg køre derhjemme i morgen og for alle de mønter væk. Profilnavn5:linje 5745, 26-01-2021, Lad mine blive de skal bruges snart til hus Profilnavn4:linje 5747, 26-01-2021, Det styrer du selv. Men lad vær med at beklage dug vis panserne tager den.
Profilnavn5:linje 5749, 26-01-2021, Kan man ikke sige hvis vores DNA er på at det var gas pistoler Profilnavn4:linje 5751, 26-01-2021, Jo det kan man da godt. Men som vi aftalte så hade han jo en lovlig forretning. Og vi var på et værksted. Men tro vi skal passe på med at sige noget så man ikke lige pludselig er stikker.
Profilnavn5:linje 5753, 26-01-2021, Jaja selvfølgelig men vi har været på hans værksted men jeg har kun set gas pistoler ikke nogen rigtige... tænker ikke det er at stikke så eller hvad Profilnavn4:linje 5755, 26-01-2021, Jeg ved det ikke brormand. Vi siger bare at vi var på et værksted og at vi så på nogle gas pistoler så vidt vi ved. Men vil ikke udtale os om hvem og hvor.
Men tro også at de er ulovlige når man ikke har våben tillades. Så bliver vi nok dømt alligevel. Profilnavn5:linje 5757, 26-01-2021, Ja det gør vi sku nok Profilnavn4:linje 5759, 26-01-2021, Men vi siger ikke at vi skulle købe noget af nogle art. Siger at vi bliv inviteret hen på et værksted med en ven. Og der var der nogle pistoler som vi fik afvide var gas da vi så dem. Også holde vi dem og leget med dem.
Profilnavn5:linje 5761, 26-01-2021, Ja præcis har ikke skulle købe en skid Profilnavn4:linje 5762, 26-01-2021, Vis vi siger det som jeg sage der har vi da ikke stukket nogle og i mine øjnene ikke gjort noget ulovligt.
Profilnavn5:linje 5764, 26-01-2021, Der 4 steyer 1 ak 1 uzi og et eller anden andet og et gevær der var gået tabt men sagde han skulle tage det med alligevel (forhold 3) Profilnavn4:linje 5765, 26-01-2021, Ok det fint. Vis vi er ude [emojies] Profilnavn5:linje 5767, 26-01-2021, Jeg har sku ikke tid til at ryge ind nu Profilnavn4:linje 5768, 26-01-2021, Er det ikke sådan vi gør det.
Profilnavn5:linje 5770, 26-01-2021, Men tror du ikke de havde anholdt os nu så Profilnavn4:linje 5774, 26-01-2021, Ved det ikke brormand kan jo være at det kommer de næste par dage. Profilnavn4:linje 5776, 26-01-2021, Læs det igennem et par gange så pointen er der. Så må vi se hvad der sker.
Profilnavn5:linje 5780, 26-01-2021, Vi var sammen en ven der skulle snakke med en af hans kammerater og så kom vi hen på et værksted og fik afvide det var lovlig forretning og det var gas pistoler der lå der så kiggede og rørt man jo bare lidt ved dem og længere er den jo ikke Af kommunikationen vedrørende forhold 5 fremgår bl.a. følgende: Den 13. december 2020 er der følgende korrespondance mellem profilen Profilnavn4 og profilen Profilnavn9, som nedenfor er benævnt "Profilnavn9",: Profilnavn9:linje 4362, 13-12-2020, Hey storebror [emoji] Tror du at huset kan købe 3 rigtig flotte spritnye kanoner af mig?
Jeg står lige og mangler mønt sådan nu nu. 2 x walther creed 9mm 1 x Cz 85b Profilnavn4:linje 4364, 13-12-2020, Hvad skal de koste. Profilnavn4:linje 4366, 13-12-2020, Vis de er til at betale tager jeg dem selv. Har lige misted alle mine. Profilnavn9:linje 4368, 13-12-2020, Det er bare det værste [emoji] jamen kan slippe dem for 75. De der Cz koster normalt 30-35 bare i sig selv, og standen er 10/ 10.
Kun taget ud af æsken til transport Profilnavn9:linje 4370, 13-12-2020, Har haft mange udgifter med dem storebror, kørsel frem og tilbage til Jylland, opbevaring osv. Profilnavn4:linje 4372, 13-12-2020, Tro du ikke vi kan gøre det lidt billiger. Forstår godt at du har haft mange udgifter. Men vis du kan rykke lidt på prisen ville det passe lidt beder. Er det ammo med til dem og er de på Sjælland nu så.
Profilnavn4:linje 4375, 13-12-2020, Ja misted lige for 300 våben de vildeste ting lillebror med lyddæmper og alt muligt lækkert. [emojies] Profilnavn9:linje 4378, 13-12-2020, Jeg har en 7.65 beretta med lyddæmper, en lidt ældre en, men flot værktøj, den kan jeg slippe for 20.
De andre kan jeg ikke slippe billigere, har allerede en kunde på hånden der vil betale 30 for den Cz Profilnavn9:linje 4380, 13-12-2020, Den med lyddæmper er på Sjælland, de andre 3 kører gutterne over og henter om en times tid Profilnavn4:linje 4382, 13-12-2020, Bare kom med de 3 lillebror jeg tager dem. Hvornår skal du have mønterne.
Profilnavn9:linje 4383, 13-12-2020, Stærkt storebror, du rar dem tidlig aften Profilnavn4:linje 4385, 13-12-2020, Kan du fa mønt i morgen skal lige have dem hented. Profilnavn9:linje 4386, 13-12-2020, Selvfølgelig Profilnavn4:linje 4388, 13-12-2020, Super. Så lad os gøre det sådan. [emojies] Profilnavn9:linje 4389, 13-12-2020, Ville du blive meget sur hvis du kun fik de 2 walther creed for 50 storebror?
For jeg har den kunde til 30 med Cz, og at tjene 5 i profit ville slet ikke gøre mig noget [emoji] Profilnavn4:linje 4391, 13-12-2020, Det var ellers den jeg helst ville have. Men bare kom med de 2 andre.
Er der ammo med. [emojies) Profilnavn9:linje 4394, 13-12-2020, Tak, du er den bedste [emoji] der kommer flere Cz om et par dage, de henter hele tiden Profilnavn9:linje 4396, 13-12-2020, Og scorpion med lyddæmper Profilnavn9:linje 4398, 13-12-2020, Ogja, derer ammo med Profilnavn4:linje 4400, 13-12-2020, [emojies] gør 50 klar i morgen.
Profilnavn4:linje 4432, 13-12-2020, Ved du hvad tid de kommer lille bro [emojies] Profilnavn9:linje 4439, 13-12-2020, Jo, du siger bare hvor Profilnavn4:linje 4441, 13-12-2020, De ligger lidt langt væk Profilnavn4:linje 4444, 13-12-2020, Fedt. Send dem til Adresse7 2770 Kastrup.
Så skriver du bare når de er der så kommer jeg. [emoji] Profilnavn4:linje 4529, 13-12-2020, Ok ved du hvornår han regner med at være her Profilnavn4:linje 4532, 13-12-2020, Så vil jeg gerne vente til i morgen lille bro. Hvad tid kan han i morgen. Passer det ved ca 12-13 tiden.
Profilnavn9:linje 4536, 13-12-2020, Ja, den kan vi nok godt klare Dagen efter - den 14. december 2020 - fortsætter kommunikationen mellem de to profiler med følgende beskeder: Profilnavn9:linje 4550, 14-12-2020, Kl 12 er bekræftet storebror Profilnavn4:linje 4551, 14-12-2020, Sådan. Skal lige have hented mønt så er jeg klar (emojies] Profilnavn9:linje 4557, 14-12-2020, Perfekt.
Det er en ung flipper pige der kommer fra mig af storebror. Og jeg stoler på hende 100%, hun siger ikke et ord Profilnavn9:linje 4577, 14-12-2020, Hun er her, passer det? Profilnavn4:linje 4580, 14-12-2020, Ja det passer. Har lige set hende. Profilnavn4:linje 4586, 14-12-2022, Jeg har modtaget. Men du er med på det ikke er rigtige pistoler. Det er gas der er lavet om.
Der er ikke en gang riffel gang i løbet Profilnavn9:linje 4587, 14-12-2020, Nej, det er jeg helt sikkert ikke med på!! Profilnavn9:linje 4593, 14-12-2020, De skal selfvære originale Profilnavn4:linje 4596, 14-12-2020, De skal nok virke det bare at når kuglen kommer ud drejer den ikke rundt men falder ligesom frem i stedt.
Profilnavn9:linje 4599, 14-12-2020, Ja, men jeg er blevet solgt originale pistoler, så er det helt sikkert også det vi skal have.
Jeg beklager mange gange, jeg anede seriøst intet om det her, Cz kunden var også tilfreds og han er også våben nørd Profilnavn9:linje 4602, 14-12-2020, Jeg venter på de svarer, jeg handler meget med dem, alle mulige ting og der er normalt intet bøvl Profilnavn4:linje 4605, 14-12-2020, Har nemlig lige haft en ven der er røget ind for 80 våben som selv lavet dem om.
Profilnavn4:linje 4607, 14-12-2020, Ok kan self også være mig der tager fejl men det tro jeg bare ikke. Men lillebror det er også original selv om det er gas. Man laver bare løbet om så er den ægte. Så der er ikke nogle problemer. Andet end der ikke er riffel gang i løbet. Profilnavn9:linje 4610, 14-12-2020, Av av av Profilnavn4:linje 4613, 14-12-2020, Ja den gjorde lidt ondt den med de 80.
Det var der jeg misted for små 300 i våben [emoji] Profilnavn9:linje 4614, 14-12-2020, Jeg snakker lige med dem engang bigbro, hører om jeg kan presse dem ned i pris eller hvordan og hvorledes. Du behøver ikke at afregne med mig kl 15 indtil jeg har fundet ud af en løsning med den bliver presset i pris eller sådan.
Er glad for du ikke er sur, men jeg er total pinlig over det Profilnavn4:linje 4617, 14-12-2020, Det skal du ikke være brormand. Ogjo vi ordner de mønter i dag så der er styr på det. Profilnavn4:linje 4618, 14-12-2020, Det er fordi jeg kan måske skyde masser af for dem vis det er. Profilnavn4:linje 4619, 14-12-2020, Men så skal vi selfhave en anden pris men den kan vi tag på et andet tidspunkt.
Profilnavn9:linje 4652, 14-12-2020, kl. 14.47, Hun er på stedet Profilnavn4:linje 4657, 14-12-2020, Der går lige lidt.
De er på vej Profilnavn4:linje 4665, 14-12-2020, kl. 15.07, Så er de aflevert [emoji] Profilnavn9:linje 4666, 14-12-2020, Ja tak storebror [emoji] Samme dag kl. 15.14 skriver profilen Profilnavn4 til profilen Profilnavn3 følgende besked: Profilnavn4:linje 4673, 14-12-2020, Tro jeg har fundet en ny levendør til dig med våben. [emojies] Af kommunikationen vedrørende forhold 10 fremgår bl.a. følgende: Den 9. september 2020 er der følgende kommunikation mellem profilen Profilnavn1, som nedenfor er benævnt "Profilnavn1", og profilen Profilnavn4: Profilnavn1:linje 921, 05-09-2020, Har du op bro?
Profilnavn4:linje 924, 06-09-2020, Nej ikke noget op Profilnavn4:linje 936, 06-09-2020, fremsender billedfil indeholdende foto af fire blokke på gulv Profilnavn4:linje 939, 06-09-2020, fremsender billedfil indeholdende foto af hvidt pulver Den 21. november 2020 er der følgende kommunikation mellem profilen Profilnavn4 og profilen Profilnavn2, som nedenfor er benævnt "Profilnavn2".
Profilnavn2:linje 2954, 21-11-2020, Kender du nogel der vil ha [emoji af hånd med opvendt tommelfinger] Profilnavn4:linje 2957, 21-11-2020, Hvad skal det koste.
Profilnavn2:linje 2958, 21-11-2020, fremsender billedfil indeholdende foto af en blok Profilnavn2:linje 2961, 21-11-2020, Det er den besked jeg fik. 325.. alle andre har jeg sagt 335-340kr Profilnavn4:linje 2964, 21-11-2020, Skal prøve at høre Profilnavn4:linje 2965, 21-11-2020, Send lige foto så jeg kan gemme det og sende vider.
Profilnavn2:linje 2966, 21-11-2020, kl. 12.19, fremsender billedfil indeholdende foto svarende til det tidligere fremsendte foto af en blok Samme dag kl. 12.23 fremsender profilen Profilnavn4 et tilsvarende foto til profilen Profilnavn1, linje 2974, hvorefter der mellem de to profiler er følgende kommunikation: Profilnavn4:linje 2977, 21-11-2020, kl. 11.24, Mangler du.
Profilnavn1:linje 2980, 21-11-2020, Har lige faet [emoji] Profilnavn4:linje 2983, 21-11-2020, Ok Den 28. november 2020 skriver profilen Profilnavn4 til profilen Profilnavn2: Profilnavn4:linje 3463, 28-11-2020, Har du mere af det [emoji af hånd med opvendt tommelfinger] Den 30, november 2020 kl. 15.20 er der følgende kommunikation mellem profilen Profilnavn4 og profilen Profilnavn2: Profilnavn2:linje 3626, 30-11-2020, Jep der er mere [emoji af hånd med opvendt tommelfinger] Samme dag kl. 16.12 skriver profilen Profilnavn4 til profilen Profilnavn3: Profilnavn4:linje 3631, 30-11-2020, kl. 16.12, Der er stadig mere af det der Coke skal du have.
Samme dag kl. 16.15 skriver profilen Profilnavn4 til profilen Profilnavn2: Profilnavn4:linje 3636, 30-11-2020, Ok bro er i gang med at høre om han stadig vil have eller om Person7 fandt noget i går. Den 1. december 2020 i tidsrummet mellem kl. 13.54 og kl. 14.25 er der følgende kommunikation mellem profilen Profilnavn4 og profilen Profilnavn2: Profilnavn4:linje 3755, 01-12-2020, Ja lige snakket med ham.
Profilnavn4:linje 3756, 01-12-2020, Hvad er det for noget hvor rent er det ved du det.
Bro Profilnavn2:linje 3763, 01-12-2020, 89 % Profilnavn2:linje 3768, 01-12-2020, fremsender en billedfil indeholdende foto af en blok Samme dag og ligeledes kl. 14.25 og 14.26 fremsender profilen Profilnavn4 til profilen Profilnavn3 to billedfiler, billedfil indeholdende foto svarende til det foto, som profilen netop havde modtaget, og billedfil indeholdende foto af en knækket blok, linje 3778 og 3779, Samme dag kl. 14.26 skriver profilen Profilnavn4 til profilen Profilnavn3 følgende besked: Profilnavn4:linje 3780, 01-12-2020, Det er 89% rent.
Samme dato kl. 15.31 skriver profilen Profilnavn4 til profilen Profilnavn2 følgende besked: Profilnavn4:linje 3807, 01-12-2020, Så kommer han og vil have en halv det sagejeg nej til. Kom tilbage når du har til en hele. Idiot var.
Den 20. januar 2021 i tidsrummet mellem kl. 18.21 og 18.25 er der følgende kommunikation mellem profilen Profilnavn4 og profilen Profilnavn10, som nedenfor er benævnt "Profilnavn10": Profilnavn10:linje 5575, 20-01-2021, fremsender billedfil indeholdende foto afto klumper hvidt pulver Profilnavn10:linje 5577, 20-01-2021, Den er flot Profilnavn10:linje 5583, 20-01-2021, Ved det ikke helt i nu kommer an på hva Person8 skal have Profilnavn10:linje 5585, 20-01-2021, Men vil skyde på 350 der ikke nogen der kører pt på grund a corona Profilnavn10:linje 5587, 20-01-2021, Det en 90 92 Samme dag i tidsrummet mellem kl. 18.46 og kl. 22.41 er der følgende kommunikation mellem profilen Profilnavn4 og profilen Profilnavn1: Profilnavn4:linje 5613, 20-01-2021, fremsender en billedfil indeholdende foto svarende til det foto, som profilen netop havde modtaget af to klumper hvidt pulver Profilnavn1:linje 5629, 20-01-2021, Har næsten lige fået.
Men hvad er prisen på det? Profilnavn4:linje 5631, 20-01-2021, Det ved jeg ikke. Ved det er 92 % rent. Profilnavn1:linje 5635, 20-01-2021, Okay. Jamen skal måske havde en til efter d 1 så hører dig lige igen når jeg skal bruge Profilnavn4:linje 5637, 20-01-2021, Ok vis du skal bruge skal jeg nok høre ham om pris.
Den 16. februar 2021 er der følgende kommunikation mellem profilen Profilnavn4 og profilen Profilnavn1: Profilnavn1:linje 5938, 16-02-2021, Mangler du pift. Profilnavn1:linje 5948, 16-02-2021, Nej har lige fået [emoji] Profilnavn1:linje 5954, 16-02-2021, Men hvad er prisen på det? [emojies] Profilnavn4:linje 5956, 16-02-2021, Vis du tager en stang. Så er det 350. Profilnavn1:linje 5958, 16-02-2021, Ja okay.
Så ved jeg det [emoji] Profilnavn4:linje 5960, 16-02-2021, Men det skifter hele tiden. Sidste var der noget til 280
Sagens oplysninger
i øvrigt Af rapport af 26. januar 2021 vedrørende ransagning på adressen Adresse9, Skælskør, hvor tiltalte Tiltalte3 blev anholdt, fremgår bl.a. følgende: ”… I opholds-/soveværelse tilhørende Tiltalte3 blev der udfundet følgende koster: 1700: Apple iPhone, sort, mobiltelefon, med knust skærm. Telefonen var tændt og befandt sig i sengen hvor Tiltalte3 blev truffet. 1701: Apple iPhone, grå, mobiltelefon.
Telefonen var tændt og befandt sig på natbordet. 1702: Apple iPhone, sort, mobiltelefon, knust skærm.
Telefonen var tændt og befandt sig i vindueskarmen ..." Der er vedrørende forhold 1 og 2 dokumenteret fra rapport af 18. november 2020 vedrørende ransagning på adressen Adresse2, 3210 Vejby, hvoraf fremgår bl.a.: ”… Dernæst påbegyndte vi ransagning af huset, der er inddelt i et køkkenalrum og stue, som er adskilt af en pejs, soveværelse og badeværelse.
Under ransagningen markerede sprængstof hunden ved et indbygget skab i skorstenen. I skabet lå en våbentaske, hvori der lå en automatisk riffel, formentlig modellen SIG SG550, og to magasiner, indeholdende ca. 30 skarpe patroner i hvert magasin.
Våbentasken, riflen og magasinerne blev lagt i hver deres kosterpose og sikret til sagen under: 10: Automatisk riffel, SIG SG550 11: Magasin, 30 skud 12: Magasin, 30 skud 13: Våbentaske. ..." Af rapport af 18. november 2020 vedrørende ransagning af bøssemagerværksted fremgår, at værkstedet beliggende på adressen, Adresse1, i Hvidovre, var delt op i tre rum.
I rum 1 blev fundet følgende koster anført i anklageskriftets forhold 1: Forhold 1, punkt 7: 1600 (KT15), 1601, 1602 og 1603 - 2 kasser med 2 Hatsangeværer (koster 1600 og 1601) blev fundet på gulvet under arbejdsbord, og derudover blev der fundet emballage til yderligere 2 Hatsan-geværer. Forhold 1, punkt 1: 1607 (KT16), 1608 (KT17), 1609 (KT18) og 1610 (KT19) - fundet i skuffe under arbejdsbord.
Forhold 1, punkt 6: 1631 (KT31). I rum 2 blev fundet følgende koster anført i anklageskriftets forhold 1: Forhold 1, punkt 2: 1618 (KT23) og 1619 (KT24)-fundet i originale æsker under et arbejdsbord. Forhold 1, punkt 3: 1620 (KT25) - fundet oven på våbenskab. Forhold 1, punkt 4: 1621 (KT26) og 1622 (KT27) - fundet på gulvet. Forhold 1, punkt 5: 1625 (KT28)- fundet i træskab.
I rum 3 blev fundet følgende koster anført i anklageskriftets forhold 1 : Forhold 1, punkt 7: koster 1623 - fundet lænet op ad garagedøren i rum 3. Nærmere vedrørende våben nævnt i forhold 1, punkt 1: Af våbenrapport, bilag til våbenteknisk erklæring, fremgår, at våbnene koster 1607 (KTl6), 1608 (KTl7), 1609 (KTl8) og 1610 (KTl9) ved undersøgelsen ikke kunne oplades og affyres på normal vis.
Af erklæringen vedrørende undersøgelse af spor og effekter fremgår følgende vedrørende disse våben: "… Ad KT 16 - 1 stk. muligt omdannet tyrkisk gas- og signalpistol: Våbnet er oprindeligt fremstillet som gas- og signalpistol i kaliber 9 mm P.A. Knald, og har således oprindeligt ikke kunne affyre skarp ammunition.
Ved modtagelsen manglede hovedparten afvåbnets pibe/løb- som efter en beskadigelse - og der resterede kun et mindre stykke af den bageste del af piben/løbet. Våbnet kunne således ikke oplades og affyres i dets indsendte stand.
Udseendet på de resterende dele, samt beskadigelsen tyder på, at våbnet i lighed med våbnene KT 17, KT 18 og KT 19 - der er af samme fabrikat og model - har været omdannet til at kunne affyre skarp ammunition. For at kunne foretage prøveskydning, blev bundstykket/slæden monteret på et våben af samme fabrikat (Atak Arms/Zoraki) og model (906) fra Våbenafsnittets referencesamling.
Våbnet blev prøveskudt med ammunition i kaliber 9 mm P.A. Knald. Ad KT 17 - 1 stk. omdannet tyrkisk gas- og signalpistol: Våbnet er oprindeligt fremstillet som gas- og signalpistol i kaliber 9 mm P.A. Knald, og har således oprindeligt ikke kunne affyre skarp ammunition. Ved modtagelsen konstateredes, at piben/løbet var sprængt/revnet, og der fandtes et sprængt afskudt patronhylster i kaliber .380 Auto i kammeret.
Kaliber .380 Auto fremstilles som skarp ammunition. Grundet den ødelagte pibe/løb kunne våbnet ikke oplades og affyres i dets indsendte stand. Våbnet fremstår som omdannet til at kunne oplades med og affyre skarp ammunition, hvilket er gjort ved, at erstatte den oprindelige pibe/løb med et tildannet metalløb med "riffelgang". Piben/løbet vurderes sprunget i forbindelsen med affyringen af en sådan skarp patron.
For at kunne foretage prøveskydning, blev bundstykket/slæden monteret på et våben af samme fabrikat (Atak Arms/Zoraki) og model (906) fra Våbenafsnittets referencesamling. I forbindelse med adskillelsen af våbnet faldt piben/løbet af. Våbnet blev prøveskudt med ammunition i kaliber 9 mm P.A. Knald.
Ad KT 18 - 1 stk. omdannet tyrkisk gas- og signalpistol: Våbnet er oprindeligt fremstil1et som gas- og signalpistol i kaliber 9 mm P.A. Knald, og har således oprindeligt ikke kunne affyre skarp ammunition. Ved modtagelsen konstateredes, at det leje piben/løbet er monteret i er revnet. Våbnet fremstår som omdannet til at kunne oplades med og affyre skarp ammunition.
Den oprindelige pibe/løb ses udskiftet med en tildannet metalløb med "riffelgang", der ses revnet ved kammeret. Våbnet kunne således ikke oplades og affyres i dets indsendte stand. For at kunne foretage prøveskydning, blev bundstykket/slæden monteret på et våben af samme fabrikat (Atak Arms/Zoraki) og model (906) fra Våbenafsnittets referencesamling. Våbnet blev prøveskudt med ammunition i kaliber 9 mm P.A. Knald.
Ad KT 19 -1 stk. omdannet tyrkisk gas- og signalpistol: Våbnet er oprindeligt fremstillet som gas- og signalpistol i kaliber 9 mm P.A. Knald, og har således oprindeligt ikke kunne affyre skarp ammunition. Ved modtagelsen konstateredes, at piben/løbet var sprængt/revnet og sad løst. Grundet den ødelagte pibe/løb kunne våbnet ikke oplades og affyres i dets indsendte stand.
Våbnet fremstår som omdannet til at kunne oplades med og affyre skarp ammunition, hvilket er gjort ved, at erstatte den oprindelige pibe/løb med et tildannet metalløb med "riffelgang". Piben/løbet havde skader meget lig skaderne på våbnene KT 17 og KT 18, og er muligvis ligeledes sprunget i forbindelsen med affyringen af en skarp patron.
For at kunne foretage prøveskydning, blev bundstykket/slæden monteret på et våben af samme fabrikat (Atak Arms/Zoraki) og model (906) fra Våbenafsnittets referencesamling. Våbnet blev prøveskudt med ammunition i kaliber 9 mm P.A.
Knald. …” Nærmere vedrørende våben nævnt i forhold 1, punkt 2: Af våbenrapport, bilag til våbenteknisk erklæring, fremgår, at våbnene koster 1618 (KT23) og 1619 (KT24) ved undersøgelsen ikke kunne oplades og affyres på normal vis.
Af erklæringen vedrørende undersøgelse af spor og effekter fremgår følgende vedrørende disse våben: "… Ad KT 23 - 1 stk. omdannet tyrkisk gas- og signal "maskinpistol": Våbnet er oprindeligt fremstillet som gas- og signalvåben i kaliber 9 mm P.A. Knald. Det er fremstillet til at kunne affyres både halvautomatisk (enkeltskud) samt fuldautomatisk(bygeild).
Det er nu omdannet på en sådan måde, at det kan affyre skarp ammunition i kaliber .380 Auto/9 mm kort, hvilket er gjort ved, at udskifte en del af det originale løb med en tildannet metalløb med "riffelgang". Våbnet kan ligeledes stadig affyre ammunition i kaliber 9 mm P.A. Knald.
Grundet dimensionerne på våbnets magasin, er fuldkappede patroner i kaliber .380 Auto/9 mm kort ca. 2 mm for lange, hvilket gør, at magasinet umiddelbart ikke kan oplades med mere end en patron. De medsendte patroner har ikke fuldkappede projektiler, men projektiler med hulspids (populært kaldt "dum-dum" projektiler), hvilket gør dem kortere end fuldkappet ammunition.
De kunne lige akkurat oplades i magasinet, men der konstateredes en tendens til, at de satte sig fast i magasinet, hvilket medførte genladningsfejl. Endvidere konstateredes, at en del af våbnets indvendige slagmekanisme er knækket, og lå løst indvendigt, hvilket ligeledes kan medvirke til genladningsfejl,der er nævnt nedenfor.
Prøveskydning med ammunition medsendt effekten: Ved halvautomatisk funktion kunne våbnet affyres på normal vis, der konstateredes dog enkelte genladningsfejl. Ved fuldautomatisk funktion kunne våbnet affyres, men der konstateredes genladningsfejl efter 2 skud. Prøveskydning med fuldkappet ammunition fra Våbenafsnittets beholdning: Patroner i kaliber .380 Auto/9 mm kort kan oplades direkte i kammeret og affyres.
Som ovenfor nævnt er fuldkappede patroner for lange til magasinet. For at tilpasse dem til våbnets magasin, blev projektilerne banket/presset ca. 2 mm ned i patronhylstret, hvilket let kunne gøres med en hammer, hvorved magasinet kunne oplades med flere patroner. Ved halvautomatisk funktion kunne våbnet affyres på normal vis, der konstateredes dog flere genladningsfejl.
Ved fuldautomatisk funktion kunne våbnet affyres, men der konstateredes genladningsfejl efter 2 skud. Prøveskydning med medsendt ammunition KT 2. Patronerne var for lange til magasinet, og projektilerne blev derfor banket/presset ca. 2 mm ned i patronhylstret hvilket let kunne gøres med en hammer, hvorved magasinet kunne oplades med flere patroner. Våbnets magasin blev opladt med 4 patroner.
Ved første skud forekom der funktionsfejl, hvorfor der ikke blev foretaget yderligere skudforsøg. Ad KT 24 - 1 stk. omdannet tyrkisk gas- og signal "maskinpistol": Våbnet er oprindeligt fremstillet som gas- og signalvåben i kaliber 9 mm P.A. Knald. Det er fremstillet til at kunne affyres både halvautomatisk (enkeltskud) samt fuldautomatisk (bygeild).
Det er nu omdannet på en sådan måde, at det kan affyre skarp ammunition i kaliber .380 Auto/9 mm kort, hvilket er gjort ved, at udskifte en del af det originale løb med en tildannet metalløb med "riffelgang". Våbnet kan ligeledes stadig affyre ammunition i kaliber 9 mm P.A. Knald.
Grundet dimensionerne på våbnets magasin, er fuldkappede patroner i kaliber .380 Auto/9 mm kort ca. 2 mm for lange, hvilket gør, at magasinet umiddelbart ikke kan oplades med mere end en patron. De medsendte patroner har ikke fuldkappede projektiler, men projektiler med hulspids (populært kaldt "dum-dum" projektiler), hvilket gør dem kortere end fuldkappet ammunition.
De kunne lige akkurat oplades i magasinet, men der konstateredes en tendens til, at de satte sig fast i magasinet, hvilket medførte genladningsfejl. Prøveskydning med ammunition medsendt effekten: Ved halvautomatisk funktion kunne våbnet affyres på normal vis, der konstateredes dog enkelte genladningsfejl. Ved fuldautomatisk funktion kunne våbnet affyres, men der konstateredes genladningsfejl efter 2 skud.
Prøveskydning med fuldkappet ammunition fra Våbenafsnittets beholdning: Patroner i kaliber .380 Auto/9 mm kort kan oplades direkte i kammeret og affyres. Som ovenfor nævnt er fuldkappede patroner for lange til magasinet. For at tilpasse dem til våbnets magasin, blev projektilerne banket/presset ca. 2 mm ned i patronhylstret, hvilket let kunne gøres med en hammer, hvorved magasinet kunne oplades med flere patroner.
Ved halvautomatisk funktion kunne våbnet affyres på normal vis. Ved fuldautomatisk skydning (bygeild) affyredes 2 byger af 4 skud og 2 byger af 5 skud, og våbnet kunne således affyres fuldautomatisk/afgive bygeild. Prøveskydning med medsendt ammunition KT 2.
Patronerne var for lange til magasinet, og projektilerne blev derfor banket/presset ca. 2 mm ned i patronhylstret hvilket let kunne gøres med en hammer, hvorved magasinet kunne oplades med flere patroner. Våbnets magasin blev opladt med 7 patroner. Ved halvautomatisk funktion kunne våbnet affyre 3 skud på normal vis.
Ved fuldautomatiskskydning (bygeild) affyredes en byge med de resterende 4 patroner, og våbnet funktionerede på normalt vis. …" Af rapport af 4. januar 2021 om retsgenetisk erklæring vedrørende bl.a. koster 1618 og 1619 fremgår bl.a., at dna-profilen for materialet blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte3, end hvis ikke en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte3.
Næmere vedrørende våben nævnt i forhold 1, punkt 3: Af våbenrapport, bilag til våbenteknisk erklæring, fremgår, at våbnet koster 1620 (KT25) ved undersøgelsen ikke kunne oplades og affyres på normal vis.
Af erklæringen vedrørende undersøgelse af spor og effekter fremgår følgende vedrørende dette våben: ”… Ad KT 25 - 1 stk. omdannet brasiliansk pistol: Våbnet er oprindeligt fremstillet til at kunne affyre skarp ammunition i kaliber .22 Long Rifle. Stempler på våbnet tyder på, at våbnet i Ungarn lovligt har været ændret til signalpistol i kaliber .22 løs (.22 Blank).
Der ses skåret gevind i løbet, ligesom der ses en rille og et hul på undersiden af løbet. Dette tyder på, at der har været indsat en spærring i løbet, løbet er dog nu frit, hvorfor en evt. spærring må være fjernet. Grundet rillen i løbet er våbnet uegnet til affyring, da en del af trykket ved krudtforbrændingen vil blive udslynget gennem rillen.
Våbnet er derfor alene prøveskudt med en patron uden krudt og projektil, således at kun patronens fænghætte/tændladning er affyret. …” Nærmere vedrørende våben nævnt i forhold 1, punkt 4: Af våbenrapport, bilag til våbenteknisk erklæring, fremgår, at våbnene koster 1621 (KT26) og 1622 (KT27) ved undersøgelsen kunne oplades og affyres på normal vis.
Af erklæringen vedrørende undersøgelse af spor og effekter fremgår følgende vedrørende disse våben: ”… Ad KT 26 - 1 stk. omdannet kroatisk pistol: Våbnet er oprindeligt fremstillet til at kunne affyre skarp ammunition i kaliber 9x19 mm. Stempler på våbnet tyder på, at våbnet i Ungarn lovligt har været ændret til signalpistol/gas- og signalpistol i kaliber 9 mm P.A. Knald.
Der ses skåret gevind i løbet, ligesom der ses svejsning på undersiden af løbet, som efter et hul eller en rille er lukket. Dette tyder på, at der har været indsat en spærring eller et indstiksløb i piben, pibens løb er dog nu frit, hvorfor en evt. spærring eller indstiksløb må være fjernet.
Endvidere er der i forbindelse med omdannelsen til signalpistol/gas-og signalpistol formentlig slebet på piben og slæden, hvor disse går i indbyrdes indgreb. Våbnet kan nu igen oplades med og affyre skarp ammunition i kaliber 9x19 mm. Ved prøveskydning kunne våbnet oplades og affyres på normal vis. Våbnet kan ligeledes stadig affyre ammunition i kaliber 9 mm P.A. Knald.
Ad KT 27 - 1 stk. omdannet kroatisk pistol: Våbnet er oprindeligt fremstillet til at kunne affyre skarp ammunition i kaliber 9x19 mm. Stempler på våbnet tyder på, at våbnet i Ungarn lovligt har været ændret til signalpistol/gas- og signalpistol i kaliber 9 mm P.A. Knald. Der ses skåret gevind i løbet, ligesom der ses svejsning på undersiden og siden af løbet, som efter et hul eller en rille er lukket.
Dette tyder på, at der har været indsat en spærring eller et indstiksløb i piben, pibens løb er dog nu frit, hvorfor en evt. spærring eller indstiksløb må være fjernet. Endvidere er der i forbindelse med omdannelsen til signalpistol/gas-og signalpistol formentlig slebet på piben og slæden hvor disse går i indbyrdes indgreb. Våbnet kan nu igen oplades med og affyre skarp ammunition i kaliber 9x19 mm.
Ved prøveskydning kunne våbnet oplades og affyres på normal vis. Våbnet kan ligeledes stadig affyre ammunition i kaliber 9 mm P.A. Knald. …” Nærmere vedrørende våben nævnt i forhold 1. punkt 5: Af våbenrapport, bilag til våbenteknisk erklæring, fremgår, at våbnet koster 1625 (KT28) ved undersøgelsen ikke kunne oplades og affyres på normal vis.
Af erklæringen vedrørende undersøgelse af spor og effekter fremgår følgende vedrørende dette våben: ”… Ad KT 28 - 1 stk. tysk gas- og signalrevolver: Ved undersøgelsen blev våbnet sammenlignet med 2 våben af samme fabrikat og model fra Våbenafsnittets referencesamling(disse er dog 2 år nyere end våbnet KT 28). Våbnet KT 28 er oprindeligt fremstillet som gas- og signalrevolver i kaliber 9x17 mm løs.
Fra fabrikken er våbnet konstrueret med en spærring i løbet, der skal hindre, at våbnet kan affyre skarpe patroner. Denne spærring fremstår som forsøgt udboret, men der resterer stadig en del af spærringen. Våbnet kunne i dets indsendte stand således ikke affyre skarp ammunition. Tromlens kamre fremstår udborede, og kan oplades med skarpe patroner i kaliber .38 Special.
En udstøder/udstrækker i tromlen fremstår tildannet, eller den originale er efterbearbejdet. Muligvis på grund af ændringerne/bearbejdningerne på våbnet, kunne tromlen kun med stort besvær presses på plads i våbnet, og udstøderen/udtrækkeren støder på våbnets styreramme. Det var dog muligt at føre tromlen på plads i våbnet, og der blev affyret en enkelt patron i kaliber 9 mm løs.
Våbnet blev tillige prøveskudt med en tromle fra et våben af samme fabrikat og model fra Våbenafsnittets referencesamling, denne kunne lettere føres på plads i våbnet. …” Nærmere vedrørende våben nævnt i forhold 1, punkt 6: Af våbenrapport, bilag til våbenteknisk erklæring fremgår at våbnet koster 1631 (KT31) ved undersøgelsen ikke kunne oplades og affyres på normal vis.
Af erklæringen vedrørende undersøgelse af spor og effekter, fremgår følgende vedrørende dette våben: "… Ad KT 31-1 stk. omdannet tysk gas- og signalpistol: Våbnet er oprindeligt fremstillet som gas- og signalpistol i kaliber 9 mm P.A. Knald. Det er nu omdannet på en sådan måde, at det kan oplades med og affyre skarp ammunition .380 Auto/9 mm kort.
Dette er gjort ved, at udskifte en del af piben med en tildannet metalpibe med "riflet" løb. Piben fremstår som fastskruet og limet til styrerammen. En del af bundstykkets/slædens forreste del fandtes knækket. Magasinet er fra fabrikken ikke dimensioneret, så der kan isættes flere patroner i kaliber .380 Auto/9 mm kort.
Patronernes projektiler kan dog presses en smule ned i patronhylstret, hvorved patronerne så kan isættes magasinet.
Ved prøveskydning kunne våbnet oplades og affyres, men ved første skud løsnedes piben fra styrerammen, hvorfor der ikke blev foretaget yderligere affyringer. …" Nærmere vedrørende våben nævnt i forhold 1, punkt 7: Af våbenrapport, bilag til våbenteknisk erklæring, fremgår vedrørende koster 1600 (KT15) bl.a., at der er tale om et glatløbet haglgevær med halvautomatisk ladesystem fra fabrikanten Hatsan i Tyrkiet, og at dette våben ved undersøgelsen kunne oplades og affyres på normal vis.
Nærmere vedrørende våben nævnt i forhold 1, punkt 8: Af våbenrapport fremgår om dette våben bl.a., at det ved undersøgelsen kunne oplades og affyres på normal vis, samt at: ”… Våbnet er prøveskudt under anvendelse af de 2 magasiner KT 6 og KT 7, samt i alt 30 af de patroner der fulgte med magasinerne. Hvert magasin blev opladt med 15 af de patroner, der fulgte med magasinet.
Begge magasiner kan oplades med 30 patroner, og blev fuldt opladt i forbindelse med prøveskydning med ammunition fra Våbenafsnittets beholdning. Våbnet kan affyres ved 3 forskellige indstillinger. Halvautomatisk/enkeltskud - hvor aftrækkeren skal påvirkes for hvert skud. 3 - skuds byge, hvor våbnet affyrer 3 skud ved hver påvirkning af aftrækkeren.
Fuldautomatisk/bygeild- hvor våbnet affyres indtil aftrækkeren slippes eller magasinet er skudt tomt. …” Af rapport af 22. december 2020 om retsgenetisk erklæring vedrørende undersøgelse af automatriffel med 2 stk. 30 skudsmagasiner sikret ved ransagning af sommerhus i Vejby fremgår bl.a., at "DNA profilen blev beregnet til at være 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis det undersøgte DNA stammer fra Tiltalte3 ... end hvis det undersøgte DNA stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning".
Det samme er anført vedrørende dna-fund på "30 skuds magasin til automat-riffel".
Af våbenerklæringernes samlede vurdering og konklusion fremgår bl.a., at de i anklageskriftets forhold 1 punkt 1-7 anførte våben koster 1600 (KT15), 1607 (KT16), 1608 (KTI7), 1609 (KT18), 1610 (KT19), 1618 (KT23), 1619 (KT24), 1620 (KT25), 1621 (KT26), 1622 (KT27), 1625 (KT28) og 1631 (KT31) vurderes"omfattet af forbuddet i våbenlovgivningen og evt. straffeloven (styrket indsats mod bandekriminalitet m.v.)", og at våbnene koster 1600 (KT15), 1608 (KT17), 1609 (KT18), 1610 (KT19), 1618 (KT23), 1619 (KT24), 1620 (KT25), 1621 (KT26), 1622 (KT27), og 1631 (KT31) på baggrund af deres konstruktion og/eller kaliber kategoriseres som skydevåben.
Nærmere vedrørende forhold 2 Af samme våbenerklæringer fremgår vedørende undersøgelse af spor og effekter fremgår, at lyddæmpeme koster 4 (KT4), koster 5 (KT5), koster 6 (KT6), koster 20 (KT20) og koster 21 (KT21) kan monteres på våbnene anført i anklageskriftets forhold 1, punkt 2, koster 618 (KT23) og koster 619 (KT24), på våbnene anført i anklageskriftets forhold 1, punkt 4, koster 1621 (KT26) og koster 1622 (KT27) samt på våbnet anført i anklageskriftets forhold 1, punkt 6, koster 1631 (KT31).
Nærmere vedrørende forhold 4 Der er dokumenteret fra rapport af 20. december 2022 om udfindelse og beslaglæggelse ved Selskab1, Adresse3, 2770 Kastrup, hvoraf fremgår, at politiet den pågældende dag beslaglagde en Volkswagen Passat … , registreret til tiltalte Tiltalte1.
Af rapport af 21. december 2022 angående genransagning af VW Passat … fremgår følgende: ”… Der blev den 21. december 2022 foretaget genransagning af køretøj med reg. nr. … . Efterfølgende blev der anvendt et koben til at brække bunden af bilen op med. I dette hemmelige rum blev der fundet følgende, som blev beslaglagt til sagen: Efterfølgende blev der anvendt et koben til at brække bunden af bilen op med.
I dette hemmelige rum blev der fundet følgende, som blev beslaglagt til sagen: B3/11 Gul Nettopose indeholdende en Nettopose B3/11-1 Gul Nettopose B3/11-1-1 Bundter med pengesedler, 153.800 kr. B3/11-1-2 Gennemsigt pose med penge i B3/12 Pistolkasse B3/12-1 Klud, fiber B3/12-2 Pistol af mrk.
XD-5 H900737 (9mm) B3/12-2-1 Magasin med ikke under 7 patroner (9mm) Der var påsat magasin med ikke under 7 patroner i magasinet. Der var ikke patron i kammeret.
B3/12-3 Patroner i plastik pose B3/12-4 Reck kal. 8 pistol B3/12-4-1 Tomt magasin påsat pistol Der var ingen patron i kammeraet. ..." Af erklæring af 18. januar 2023 fra Retsgenetisk Institut fremgår følgende: "… KONKLUSION Prøver/effekter sikret af politiet … p) KJ nr. 33: En klud Ifølge fremsender sikret fra: B3/12, Våbenkasse Dna-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte effekt, jf. erklæring C2022-… , taler for, at en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte3.
Dna-profilen for materialet blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte3, end hvis ikke en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte3.
Beregningen er baseret på hyppigheder af dna-faktorer i den danske befolkning og forudsætter, at ingen af de påviste dna-faktorer stammer fra nære slægtninge til Tiltalte3. …" Nærmere vedrørende våbnene nævnt i forhold 4 fremgår af kriminalteknisk erklæring, at begge pistoler på baggrund af konstruktion og/eller kaliber kategoriseres som skydevåben, og der er desuden anført bl.a. følgende: "… Begge de indsendte våben, kaliber 9xl 9 mm (KT 34) og kaliber 6,35 mm (KT 37), med tilhørende magasiner (KT 35 og KT 38) er undersøgt, prøveskudt og våbenteknisk beskrevet af våbentekniker Person9 jf. bilag, våbenrapport, NKC Sag dok. nr. 32.
Jf. våbenrapporten kan pistolen (KT34) oplades og affyres på normal vis. Pistolen (KT37), som er omdannet fra at være gas- og signalpistol, kaliber 8 mm P.A.K. til kaliber 6,35 mm (med projektiler), kunne ikke oplades på normal vis, idet løbets kammer var boret for dybt og ikke kunne affyre patroner, kaliber 6,35 mm. Pistolen kunne fortsat optage og affyre patroner, kaliber 8 mm PAK, med knaldeffekt.
Der henvises til bemærkningsfeltet i våbenrapporten. …" Nærmere vedrørende forhold 5 Af rapport af 10. maj 2022 vedrørende "KTK, sikring af pistoler" fremgår følgende vedrørende ransagning af hus nr. … i Haveforening på adressen Adresse4 i Kastrup: "… Vi konstaterede, at den påviste plasticpose var en mørkegrå affaldspose med blå snøreluk. Posens snøreluk var ikke snøret til.
Nede i posen lå en gennemsigtig plastikbøtte med blåt låg. Låget var gået en smule itu. I bøtten lå en lyseblå karklud viklet om i alt 19 stk. LUGER 9mm CBC patroner, samt to pistoler der skønnedes ægte. Koster nr. 1: pistol mrk. WALTHER CREED. Koster nr. 2: magasin indeholdende 15 patroner. Magasinet sad i koster nr. 1. Koster nr. 3: pistol mrk. WALTHER CREED. Koster nr. 4: magasin indeholdende 15 patroner.
Magasinet sad i koster nr. 3. Koster nr. 5: lyseblå fiber karklud der var viklet om koster nr. 6 (patroner). Koster nr. 6: i alt 19 stk. patroner, mrk. LUGER CBC 9 mm. Koster nr. 7: blåt plastiklåg der hørte til plastikbøtten (koster nr. 8). Koster nr. 8: gennemsigtig plastikbøtte.
Koster nr. 9: mørkegrå affaldspose med blåt snøreluk. ..." Af erklæring af 30. maj 2022 fra Retsgenetisk Institut fremgår følgende: "… KONKLUSION Prøver/effekter sikret af politiet a) KT nr. 9: En klud Ifølge fremsender sikret fra: Brugt til at omvikle koster nr. 6 (19 stk. patroner) i Dna-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte effekt, jf. erklæring C2022-… , taler for, at en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte1.
Dna-profilen for materialet blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte1, end hvis ikke en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte1. Beregningen er baseret på hyppigheder af dnafaktorer i den danske befolkning og forudsætter, at ingen af de påviste dna-faktorer stammer fra nære slægtninge til Tiltalte1.
Dna-profilen taler imod, at noget af det undersøgte dna stammer fra nogen af de øvrige på forsiden anførte personer. …" Nærmere vedrørende våben nævnt i forhold 5 fremgår det kriminalteknisk erklæring af 22. august 2022, at begge pistoler på baggrund af konstruktion og/eller kaliber kategoriseres som skydevåben, og at der i begge pistoler sad "... Magasin og 15 patroner med fuldkappede projektiler.
Kaliber: 9xl 9 mm Fab.: Magtech Bundmærkning: CBC-9 mm LUGER... ". Af våbenrapport fremgår om begge pistolers tilstand, at de er "Tilbagedannet fra ukendt kaliber til den oprindelige kaliber".
Personlige oplysninger Tiltalte Tiltalte1 er tidligere straffet bl.a. ved Københavns Byrets dom af 25. november 2010 for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, § 10, stk. 2, jf. § 4, stk. 1, og våbenbekendtgørelse § 44, stk. 4, jf. § 15, stk. 1, nr. 5, lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 2, jf. bekendtgørelsen om euforiserende stoffer§ 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. liste A, nr. 1, med fængsel i 1 år og 6 måneder, ved Københavns Byrets dom af 18. august 2011 for overtrædelse af straffelovens§ 123, med fængsel i 3 måneder.
Prøvetid indtil den 16. december 2024, reststraf 76 dage. Omfattede tillige dom af 25. november 2010. ved Københavns Byrets dom af 21. maj 2013 for overtrædelse af våbenlovens § 10, stk. 2, jf. § 4, stk. 1, med fængsel i 30 dage.
Dommen anket og indgår i Østre Landsrets dom af 14. februar 2014. ved Københavns Byrets dom af 17. december 2013 for overtrædelse af våbenlovens § 10, stk. 2, jf. § 4, stk. 1, samt våbenbekendtgørelsens§ 44, stk. 4, jf. § 15, stk. 1, nr. 5, med fængsel i 40 dage.
Dommen anket og indgår i Østre Landsrets dom af 14. februar 2014. ved Østre Landsrets ankedorn af 14. februar 2014 for overtrædelse af våbenlovens§ 10, stk. 2, jf. § 4, stk. 1, samt våbenbekendtgørelsens§ 44, stk. 4, jf. § 15, stk. 1, nr. 5, med fængsel i 70 dage.
Landsretsdommen omfatter dommene af 21. maj 2013 og 17. december 2013. ved Københavns Byrets dom af 12. oktober 2017 for overtrædelse af straffelovens§ 191, stk. 1, 1. pkt., jf. stk. 2, jf. lov om euforiserende stoffer§ 1, stk. 3, jf. § 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 557, af 31. maj 2011 om euforiserende stoffer§ 2, stk. 4, jf. § 27, stk. 1, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, lov om forbud mod visse dopingmidler § 4, jf. § 3, stk. 1, jf. § 1, og bekendtgørelse nr. 1444 af 1. december 2016 om våben og ammunition m.v.§ 59, stk. 4, jf. stk. 1, jf. § 18, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, med fængsel i 3 år. ved Københavns Byrets dom af 28. oktober 2020 for overtrædelse af færdselslovens § 117 d, jf. § 56, stk. 1, § 118, stk. 1, nr. 1 og stk. 4, jf. § 4, stk. 1 og§ 21, stk. 1, med en bøde på 4.500 kr. ved Københavns Byrets udeblivelsesdom af 25. august 2023 for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59, med en bøde på 4.000 kr. ved Københavns Byrets dom af 18. november 2023 for overtrædelse af færdselslovens§ 126, stk. 1, nr. 6, jf. § 128, med fængsel i 6 måneder.
Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 21. december 2022.
Tiltalte Tiltalte2 er tidligere straffet bl.a. ved Københavns Byrets dom af 4. april 2013 for overtrædelse af våbenlovens § 10, stk. 2, jf. § 4, stk. 1 og våbenbekendtgørelsens § 44, stk. 4, jf. § 15, stk. 1, nr. 5, 6, 9 og 11 samt for overtrædelse af færdselslovens § 117, jf. § 54, stk. 1, 1. pkt. og § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1 med fængsel i 20 dage, bøde stor kr. 3.000 samt førerretsfrakendelse i 3 år, jf. færdselslovens§ 126, stk. 1, nr. 2, jf. § 128. ved Københavns Byrets dom af 12. marts 2014 med fængsel i 1 år og 4 måneder for overtrædelse afstraffelovens§ 119, stk. 1, § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, § 191, stk. 1, 1. pkt., jf. stk. 2, jf. lov om euforiserende stoffer § 1, stk. 3, jf. § 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 557 af 31. maj 2011 om euforiserende stoffer § 2, stk. 4, jf. § 27, stk. 1, jf. bilag 1, liste A, nr. 1 samt lov om euforiserende stoffer § 1, stk. 3, jf. § 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 557 af 31. maj 2011 om euforiserende stoffer§ 2, stk. 4, jf. § 27, stk. 1, jf. bilag 1, liste A, nr. 1 og liste B, nr. 43, samt våbenbekendtgørelsens § 44, stk. 4, jf. § 15, stk. 1, nr. 1, 5 og 11.
På skærpende vilkår prøveløsladt den 7. april 2015 mod en prøvetid på 2 år under tilsyn af Kriminalforsorgen. Reststraf 164 dage. ved Østre Landsrets ankedom af 3. august 2016 for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1. Fællesstraf med reststraffen på 164 dage ved prøveløsladelsen af 7. april 2015.
Med med fængsel i 1 år. ved Københavns Byrets udeblivelsesdom af 18. september 2020 med bøde på 6.000 kr. for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer§ 3, stk. 1, jf. 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 43. Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 20. september 2023.
Tiltalte Tiltalte3 er tidligere straffet bl.a. ved Retten i Næstveds dom af 24. februar 2015 for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 192 a og § 119 med fængsel i 2 år 6 måneder, ved Retten i Glostrups dom af 14. juli 2016 for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., med fængsel i 9 måneder, ved Østre Landsrets ankedorn af 15. november 2017 for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, jf. stk. 3, jf. våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, færdselslovens § 117 a, stk. 1 og 2, nr. 2, og § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 42, stk. 1, nr. 1, jf. til dels straffelovens§ 89, med fængsel i 2 år og 6 måneder, ved Retten i Næstveds dom af 17. december 2017 for overtrædelse af lov om forbud mod visse dopingmidler § 4, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, jf. § 1, nr. 1, med fængsel i 7 dage, ved Retten på Frederiksbergs dom af 11. marts 2021 for overtrædelse af straffelovens§ 244, stk. 1, med fængsel i 40 dage, ved Retten i Næstveds udeblivelsesdom af 24. juni 2022 for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 4, stk. 1, færdselslovens § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt., færdselslovens § 118, jf. § 81, stk. 1, med bøde på 7.500 kr., ved Københavns Byrets udeblivelsesdom af 18. november 2022 for overtrædelse af færdselslovens § 117, stk. 1, nr. 1, jf. § 54, stk. 1, nr. 2, færdselslovens § 117 d, jf. § 56, stk. 1, med bøde på 6.500 kr. ved Østre Landsrets ankedorn af 14. marts 2023 for overtrædelse af straffelovens§ 192, a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens§ 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og til dels nr. 3, jf. straffelovens § 89, med fængsel i 6 år.
Tiltalte har i denne sag været frihedsberøvet fra den 20. september 2023.
Rettens begrundelse
og afgørelse Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet: "…
KENDELSE
Alle nævninger og dommere udtaler: Det fremgår, at Vidne1 den 18. november 2020 blev anholdt i et sommerhus i Vejby, og at der i den forbindelse blev foretaget en ransagning af sommerhuset. Senere samme dag blev der gennemført en ransagning i Vidne1’sværksted i Hvidovre. Ved ransagningerne blev der bl.a. fundet en række skydevåben.
Om kommunikationsplatformen SKY ECC Anklagemyndigheden har under sagen fremlagt data sikret fra den krypterede kommunikationsplatform SKY ECC, og det er ved kendelse af 14. august 2024 bestemt, at de pågældende data fra SKY ECC trods en indsigelse fra forsvarerne ikke skal udgå af sagen.
Der er i afgørelsen bl.a. henvist til Højesterets kendelse af 11. januar 2023 gengivet i UfR 2023.1368, hvor det er fastslået, at kommunikation fra en lignende krypteret kommunikationsplatform, EncroChat, som udgangspunkt kan anvendes som bevis i straffesager.
Det bemærkes dog, at der ved anvendelse af materialet som bevis i sagen skal være særlig opmærksomhed på fejlkilder og usikkerheder ved materialet, som beskrevet i Rigspolitiets redegørelse af 20. juni 2022, »Varedeklaration - SKY ECC«, herunder risikoen for manglende oplysninger, mistede eller forvanskede oplysninger eller fejl i tidsstemplet.
Identifikation af brugerproflierne Der er under sagen dokumenteret en række beskeder fra SKY ECC, der bl.a. vedrører SKY-profilerne Profilnavn4, Profilnavn5 og Profilnavn3. De tiltalte har alle nægtet at have anvendt SKY ECC til kommunikation, og at det er dem, der står bag de nævnte profiler.
Om SKY-profilen Profilnavn4 Tiltalte Tiltalte1, der er bror til medtiltalte Tiltalte2, blev den 20. december 2022 fremstillet i grundlovsforhør. Af hans forklaring afgivet under dette retsmøde fremgår bl.a., at han er medlem af Hells Angels og har været det i 8 år.
Endvidere fremgår, at Person10, som han tidligere har haft et forhold til, og deres to børn bor på adressen Adresse5, hvor han frem til sin anholdelse opholdt sig engang imellem. Han forklarede desuden, at han kender adressen Adresse7, som er et sted, hvor man kan købe biler, men at han ikke er kommet der. Det fremgår af sagens oplysninger, at Adresse7 ligger få hundrede meter fra Adresse5.
Det fremgår af beskederne på SKY ECC, at profilen Profilnavn11 den 17. august 2020 til profilen Profilnavn4 skrev følgende: "… Hej brormand, du har nok for meget at se til idag. Jeg prøver dig igen imorgen. God aften, kys ungerne og hils Person10 [emojies] …" Endvidere oplyste profilen Profilnavn4 den 28. november 2020 til profilen Profilnavn12 adressen Adresse7, Kastrup, som mødested.
Om profilen Profilnavn4's mulige tilknytning til Hells Angels fremgår i en korrespondance af 12. september 2020 mellem profilerne Profilnavn5 og Profilnavn4 følgende: "… Profilnavn4: Hvad laver du. Profilnavn5: Hos Tiltalte3 Profilnavn5: Kan du skrive til Person3 Profilnavn5:? Profilnavn4: Det sider jeg og gør.
Hvadså …" Den 24. september 2020 skrev profilen Profilnavn13 til Profilnavn4, at"Panserne holder på vejen ved børnehaven. ... På Adresse9 ". Det fremgår, at Hells Angels Nomads har et klubhus beliggende Adresse10, København, og at Børnehave har adresse på Adresse9, København.
Af SKY-korrespondance den 19. december 2020 fremgår endvidere følgende: "… Profilnavn5: Hvorfor har du ikke skrevet fede svin er røget ud Profilnavn4: Hvor skulle han være det Profilnavn5: Det står op ekstrabladet Profilnavn4: Det er han ikke. Profilnavn5: Der står han er suspenderet. Profilnavn5: Og der no contact. Profilnavn4: Ja men det betyder ikke at han er ude brormand.
Profilnavn4: Men snart forhåbligt [emojies] Profilnavn5: Nej men det tænker jeg han blir lige om lidt …" Dette skal sammenholdes med, at Ekstra Bladet den … 2020 udgav en artikel, som vedrører suspenderingen af "Person11" fra Hells Angels.
Det fremgår, at der under en genransagning den 21. december 2022 af en VW Passat med reg.nr. … tilhørende tiltalte Tiltalte1 i bunden af bilen blev fundet et hemmeligt rum bl.a. indeholdende en plasticpose med et større kontantbeløb samt to skydevåben og ammunition.
Dette skal sammenholdes med, at der i en SKY-korrespondance den 3. december 2020 mellem Profilnavn5 og Profilnavn4 fremgår følgende: "… Profilnavn5: Hvaså brormand Profilnavn4: Jamen det er i morgen er du nød til at hente mønt derinde og tag bestilling til lørdag. Du for min bil så du har rummet. …" Det fremgår af sagens oplysninger, at tiltalte Tiltalte3 blev anholdt den 26. januar 2021.
I en SKY-korrespondance af samme dato mellem Profilnavn5 og Profilnavn4 fremgår følgende: "… Profilnavn5: Person6 anholdt varetægt fængslet i 4 uger Tiltalte3 mener der er DNA på nogen våben. Profilnavn4: Fuck. Så kommer det nu. Profilnavn5: Ja det ser sådan ud ryd hjemmet for lort og dyre ting Profilnavn4: Ja gør jeg med det sarnmme.
Profilnavn5: Håber ikke der DNA fra os Profilnavn4: Nej det håber jeg fucking heller ikke. Profilnavn4: Vis jeg ryger og du ikke gør så må du lige tag det ur og de penge der ligger i bilen. Til min kone. Bipper ligger inde i huset sam men med alle de andre nøgler. Cigaret tingen ligger i hanske rummet på bilen.
Profilnavn5: Ja ok hvor den stores skejs Profilnavn4: Hjemme hos de gamle og der ligger også en kurvert i bilen der står … på. Jeg køre derhjemme i morgen og for alle de mønter væk. …" Tiltalte Tiltalte1 har oplyst, at han var tilmeldt en c/o-adresse på Vej1 i Liseleje, hvor hans forældre bor.
Efter en samlet vurdering af disse oplysninger sammenholdt med indholdet af kommunikationen i øvrigt, finder samtlige nævninger og dommere det bevist ud over enhver rimelig tvivl, at tiltalte Tiltalte1 har benyttet SKY-profilnavnet Profilnavn4.
Om SKY-profilen Profilnavn5 Efter indholdet af SKY-korrespondancen lægges det til grund, at profilen Profilnavn5 - i den periode, den dokumenterede SKY-korrespondance dækker - har kontinuerlig og hyppig kommunikation med profilen Profilnavn4, der som ovenfor anført i perioden blev benyttet af tiltalte Tiltalte1, ligesom profilen Profilnavn5 fra den 11. november 2020 tillige har kontinuerlig og hyppig kommunikation med profilen Profilnavn3.
Det fremgår, at profilen Profilnavn4 den 9. november 2020 godkendte en anmodning fra Profilnavn3 om kontakt, hvorefter de to profiler den 10. november 2020 havde følgende kommunikation: "… Profilnavn3: Brorman få lige lillebror til at fange mig herinde [emoji] Profilnavn4: På den her tænker du.
Profilnavn3: Ja skatter har tilføjet ham han skal bare lige godkende Profilnavn3: Og forresten jeres kanoner ligesom er klar [emojies] Så nu vi 3 altså kanon brødre os brorman [emoji] Nu får vi snart lyddæmper på så skal de altså os bruges [emoji] Profilnavn4: Han sover nu men siger det til ham. Den 11. november 2020 skrev Profilnavn5 til Profilnavn3 "Jeg har godkendt dig”.
Tiltalte2 har om sine familieforhold forklaret, at han op til sin anholdelse den 20. september 2023 opholdt sig på Vej2 på Amager sammen med sin kone, Person12, og deres to børn født i henholdsvis 2016 og 2021. Af en korrespondance 11. september 2020 mellem SKY-profilerne Profilnavn5 og Profilnavn7 fremgår bl.a.: "… Profilnavn5: Der var nogen der prøvede at nak mig i tirsdags Profilnavn6: For satan.. er du ok?
Profilnavn5: Ja jeg har det fint render bare rundt bevæbnet konstant nu Profilnavn5: Lige præcis men panserne ved der sker et eller andet med mig fordi jeg har haft givet Person14 en på mundefn og folk har snakket ham der har haft fat i Person13 og truet hende til at sige hvor jeg bor så det ville være bedst hvis de der kunne komme så er jeg et sted med massere af kamera imens Profilnavn6: Vidste ikke du havde givet Person14 en på munden.. og Person13 er blevet truet til at give din adresse?
Profilnavn5: Person13 siger hun ikke har sagt noget til ham men det ved jeg hun har hun var skidene da jeg snakkede med hende Profilnavn7: Tænker Person13 egenligt over at din kone og barn også bor dig?!!
Profilnavn5: Hun siger han kom og sagde han vidste jeg boede i Boligområde men hun skulle give ham den præcise adresse men han kender ingen der ved jeg bor her ude og det meget få der ved det så jeg ved hun har sagt et sted i Boligområde til ham hun er pisse bange for ham det er de alle sammen. …" Det fremgår desuden af en korrespondance den 15. september 2020, at profilen Profilnavn4 skrev til Profilnavn5, at han skulle spørge ham, som han "lejer q7 af''.
Dette skal sammenholdes med, at der under sagen er dokumenteret en politirapport, hvoraf det fremgår, at tiltalte Tiltalte2 den 4. september 2019 blev standset ved Christiania i en Audi Q7, som på daværende tidspunkt var ejet af Selskab1, og at tidligere ejer af køretøjet var medtiltalte Tiltalte3.
Videre fremgår det af sagens oplysninger, at tiltalte Tiltalte2 den 4. november 2020 blev standset sammen med en nærmere angiven person i en Audi A3. I køretøjet blev der fundet en peberspray og en hammer, og ved den efterfølgende ransagning blev der i bilen fundet to telefoner, hvor der på den ene blev konstateret at være installeret en applikation ved navn "SKY ECC, kryptering".
Det blev ikke fastlagt, hvem der ejede den pågældende telefon. Efter en samlet vurdering af disse oplysninger sammenholdt med indholdet af kommunikationen i øvrigt, finder samtlige nævninger og dommere det bevist ud over enhver rimelig tvivl, at tiltalte Tiltalte2 har benyttet SKY-profilnavnet Profilnavn5.
Om SKY-profilen Profilnavn3 Tiltalte Tiltalte2 har om medtiltalte Tiltalte3 forklaret, at han kender ham, da de sad fængslet samme sted i 2017. Af sagens oplysninger fremgår endvidere, at Tiltalte3 to gange i 2022 er standset af politiet, hvor han kørte rundt i medtiltalte Tiltalte1’s bil.
Den 9. november 2020 sendte SKY-profilen Profilnavn11 beskeden "Tiltalte3 har ansøgt dig" til både profilen Profilnavn4 - der som ovenfor anført i perioden blev benyttet af tiltalte Tiltalte1 - og til profilen Profilnavn5 -der som ovenfor anført blev benyttet af tiltalte Tiltalte2. Den efterfølgende besked fra Profilnavn11 var vedhæftet et tekstdokument med teksten "Profilnavn3 ".
Samme dag sendte profilen Profilnavn3 beskeden "så kan der altså tales" til profilen Profilnavn4, og den 11. september 2020 skrev profilen Profilnavn5 til Profilnavn3 "Jeg har godkendt dig". Flere steder i SKY-korrespondancen optræder profilen Profilnavn3 i forbindelse med navnet "Tiltalte3" samt navnene "Tiltalte3" og "Tiltalte3".
Det fremgår endvidere af sagens oplysninger, at tiltalte Tiltalte3 blev anholdt den 26. januar 2021 kl. 7.15, og at sidste udgående besked fra Profilnavn3 er sendt den 25. januar 2021 kl. 18.58. Under en ransagning i forbindelse med anholdelsen blev der i en seng fundet en tændt mobiltelefon, benævnt koster 1700.
Ved udlæsningen af telefonen er der bl.a. fundet en video oprettet den 13. august 2020, som viser tiltalte Tiltalte3 tale til kameraet, mens han kører bil, og hvor han kalder sig selv for "Tiltalte3" og "Tiltalte3".
Der er endvidere under udlæsningen af denne telefon fundet kommunikation, hvoraf det fremgår, at ejeren af telefonen benytter sig af mailadressen "Mail@live.dk" samt profilnavnet "Tiltalte3" i beskedtjenesten SIGNAL. Tiltalte3 har erkendt, at telefonen tilhører ham, og at han går under navnet "Tiltalte3".
Under ransagningen blev der på natbordet ved siden af sengen fundet yderligere en tændt telefon, benævnt koster 1701. På denne telefon var applikationen SKY ECC installeret. Tiltalte Tiltalte3 har forklaret, at koster 1701 ikke er hans mobiltelefon. Under sagen er der afspillet en lydbesked sendt fra profilen Profilnavn3 den 13. december 2020.
Tiltalte Tiltalte3 har om denne besked forklaret, at det ikke er ham, der taler. I tilslutning til ransagningen af Vidne1’s værksted på Adresse1 havde Profilnavn3 og profilen Profilnavn4 en længere korrespondance.
Den 18. november 2020 kl. 17.33 skrev Profilnavn3 bl.a. følgende til Profilnavn4: "… Jeg har snakket med min advokat jeg kommer ind til dig igen så hurtigt jeg kan bror man …" Dette skal sammenholdes med, at det af de historiske teleoplysninger fra tiltalte Tiltalte3’s telefon fremgår, at han den 18. november 2020 kl. 15.49 foretog et ni minutter langt opkald til et telefonnummer, der tilhører advokat Ole Schmidt, der siden er beskikket som forsvarer for ham.
Det fremgår endvidere af de historiske teleoplysninger, at der den 18. november 2020 var i alt seks opkald eller forsøg herpå mellem Tiltalte3 og et telefonnummer oprettet i telefonens kontakter som "Brormand Tiltalte1 HA", og som ifølge tiltalte Tiltalte1’s forklaring har været benyttet af ham.
Videre fremgår det, at profilen Profilnavn4 samme dag kl. 21.59 skrev til Profilnavn5 "Skal vi komme forbi Tiltalte3 og mig. " Efter en samlet vurdering af disse oplysninger sammenholdt med indholdet af kommunikationen i øvrigt, finder samtlige nævninger og dommere det bevist ud over enhver rimelig tvivl, at tiltalte Tiltalte3 har benyttet SKY-profilnavnet Profilnavn3.
Forhold 1 og 2 Alle nævninger og dommere udtaler: Som anført ovenfor blev Vidne1 den 18. november 2020 anholdt i et sommerhus i Vejby. Under ransagningen fandt man en automatisk riffel model SIG SG550 og to magasiner indeholdende 30 skarpe patroner i hvert magasin svarende til det i anklageskriftets forhold 1, punkt 8, anførte.
Ved ransagningen samme dag i hans værksted i Hvidovre fandt man i værkstedets tre rum de øvrige våben, ammunition og lyddæmpere, der er anført i forhold 1 og 2, bortset fra, at der alene blev fundet tre geværer af mærket Hatsan samt emballage til yderligere to, og ikke fem geværer samt emballage til to, som ellers anført i forhold 1, punkt 7.
På baggrund af indholdet af de våbentekniske undersøgelser og kriminaltekniske erklæringer lægges det til grund, at våbnenes stand var som angivet i anklageskriftet, og at de alle er omfattet af våbenloven.
Det lægges videre til grund, at våbnene kan kategoriseres som skydevåben, bortset fra den ene ombyggede gas- og signalpistol nævnt under punkt 1 i forhold 1, og en gas-og signalrevolver nævnt under punkt 5 i samme forhold, idet disse våben ikke kunne oplades og affyres.
Vidne1 er efterfølgende dømt for bl.a. besiddelse af de pågældende våben, herunder besiddelse af en af de i punkt 2 nævnte pistoler og af den i punkt 8 nævnte maskinpistol i forening med tiltalte Tiltalte3, og tiltalte Tiltalte3 er ligeledes dømt for besiddelse af disse våben i forening med Vidne1.
Som anført ovenfor er tiltalte Tiltalte1 og tiltalte Tiltalte2 brødre, og de har forklaret, at de begge kender tiltalte Tiltalte3. Tiltalte1 er som nævnt mangeårigt medlem af Hells Angels, mens Tiltalte2 og Tiltalte3 ifølge deres forklaringer tidligere har været medlemmer af AK81.
Efter bevisførelsen, herunder forklaringen afgivet af Vidne1 samt indholdet af de fire videoer, der blev udlæst fra mobiltelefonen, benævnt koster 1700, tilhørende tiltalte Tiltalte3, lægges det til grund, at de tiltalte alle kender Vidne1.
De har alle været i hans værksted, og de har alle været med ham på skydebanen, hvor der blev affyret våben, samtidig med, at tiltalte Tiltalte3, der har erkendt at have optaget videoerne, udtalte "John Wick action".
Efter indholdet af SKY-korrespondancen i perioden fra den 11. september 2020 til den 26. januar 2021 mellem profilerne Profilnavn4, Profilnavn5 og Profilnavn3 - der som anført ovenfor findes at være benyttet af henholdsvis tiltalte Tiltalte1, tiltalte Tiltalte2 og tiltalte Tiltalte3 - lægges det videre til grund, at korrespondancen mellem de tiltalte i det væsentlige angik våben og fremskaffelse samt køb og salg af våben, herunder "fem af de der store til 40",der samtidigt omtales som "John Wick","2full auto pistoler med lyddæmper", "de grønne","de vildeste semi auto shot guns", og "de to hurtige", der sammenholdt med de fotos af våben, som ligeledes fremgår af korrespondancen og sagens oplysninger i øvrigt, svarer til flere af de våben, som er anført i de forskellige punkter i forhold 1.
Særligt for så vidt angår den under punkt 8 nævnte maskinpistol bemærkes, at der i korrespondancen for den 18. november 2020 - der er datoen for ransagningerne af sommerhuset og værkstedet - flere gange omtales"den store hurtige", og at profilen Profilnavn3 giver udtryk for, at han håber,"at han fik den store hurtig væk”, ligesom profilen Profilnavn4 den 19. november 2020 spørger til "den der han skulle pakke væk”.
Henset til indholdet af disse beskeder sammenholdt med den omstændighed, at den pågældende maskinpistol netop blev fundet i sommerhuset i modsætning til de øvrige våben, der blev fundet i værkstedet, findes det godtgjort, at der er tale om den pågældende maskinpistol.
Det bemærkes endvidere, at der i forbindelse med de to ransagninger er hyppig kontakt mellem de tre profiler, og at der i den forbindelse bliver udtrykt stor bekymring for,"om det kun er værkstedet eller om det er lagret", der var blevet ransaget, idet de i så fald ville"miste alt hvad vi har",ligesom det anføres "De har fundet 50 våben så alt er væk'' og "misled lige for 300 våben de vildeste ting lillebror med lyddæmper og alt muligt lækkert".
På denne baggrund sammenholdt med det, der i øvrigt fremgår af korrespondancen, herunder navnlig beskeden den 14. december 2020, hvor profilen Profilnavn4 til Profilnavn3 skriver "Tror jeg har fundet en ny leverandør til dig med våben" samt beskeden af 11. november 2020 fra Profilnavn3 til Profilnavn4, hvori det anføres"Har fået Vidne1 til at forstå at det skal deles i 3", er det ubetænkeligt at lægge til grund, at Vidne1 fungerede som leverandør af våben til blandt andre de tiltalte, og at han i den forbindelse opbevarede de våben mv., der er anført i anklageskriftets forhold 1 og 2 for de tiltalte, som havde mulighed for at råde over de pågældende våben mv. i forening og efter forudgående aftale, fælle forståelse, accept og planlægning med Vidne1.
Uanset at de pågældende våben som anført blev fundet henholdsvis i værkstedet i Hvidovre og i sommerhuset i Vejby, er det tilstrækkeligt godtgjort, at de tiltaltes besiddelse af våbnene i hvert fald til dels har været på offentlige tilgængelige steder.
Der er herved lagt vægt på indholdet af de fire videoer, der blev udlæst fra tiltalte Tiltalte3’s mobiltelefon, hvor et våben af mærket Hatsan blev affyret på en skydebane, samt indholdet af de ovenfor anførte SKY-beskeder, hvorefter en maskinpistol blev flyttet til sommerhuset.
Uanset at det således ikke er godtgjort, at samtlige våben befandt sig på et offentligt tilgængeligt sted, findes besiddelsen af våbnene anført i punkt 1-7 at være sket under særligt skærpende omstændigheder, som anført i straffelovens § 192 a, stk. 1, idet besiddelsen efter en samlet vurdering anses for at have indebåret en nærliggende risiko for, at våbnene ville blive brugt til fare for andre.
Der er i den forbindelse navnlig lagt vægt på, at alle våbnene er kategoriseret som skydevåben, bortset fra de ovenfor nævnte to ombyggede gas- og signalpistoler, der ikke kunne affyres. Der er desuden lagt vægt på antallet af våben, der blev fundet med tilhørende ammunition.
Derudover er der lagt vægt på, fil flere af våbnene er automatiske våben, fil tiltalte Tiltalte1 er tilknyttet Hells Angels, og at tiltalte Tiltalte2 og Tiltalte3 i hvert fald tidligere også har haft banderelationer, fil Tiltalte2 i SKY-korrespondancen giver udtryk for at nogen "vil nakke ham", og at han derfor er bevæbnet hele tiden, samt at der i samme korrespondance gives udtryk for, at våbnene skal benyttes.
Alle nævninger og dommere er på denne baggrund enige om, at de tiltalte er skyldige i forhold 1 og 2 i overensstemmelse med anklageskriftet, dog med de anførte modifikationer, hvorefter der i forhold 1, punkt 7, alene er tale om tre geværer af mærket Hatsan samt emballage til yderligere to, og at besiddelsen alene til dels har været på offentligt tilgængelige steder.
Forhold 3 Alle nævninger og dommere udtaler: De tiltalte har nægtet sig skyldige og gjort gældende, at de skal frifindes allerede som følge af, at anklageskriftets formulering er mangelfuld og dermed ikke i overensstemmelse med retsplejelovens § 834.
Efter retsplejelovens § 834, stk. 2, nr. 4, skal et anklageskrift indeholde en kort beskrivelse af det forhold, der rejses tiltale for, med sådan angivelse af tid, sted, genstand, udførelsesmåde og andre nærmere omstændigheder, som er nødvendig for en tilstrækkelig og tydelig beskrivelse.
Bestemmelsen har bl.a. til formål at sikre, at de tiltalte har reel mulighed for at vide, hvad tiltalen går ud på, og dermed for at tilrettelægge sit forsvar forsvarligt.
Det fremgår af anklageskriftet, at de tiltalte alle er tiltalt for i en nærmere angivet periode i forening og efter forudgående planlægning og aftale eller fælles forståelse, herunder formentlig med flere pt. uidentificerede medgerningsmænd, på et ukendt sted, at have været i besiddelse af og haft rådighed over nogle nærmere anførte våben.
Efter en samlet vurdering findes beskrivelsen i anklageskriftet at opfylde kravene i retsplejelovens § 834, stk. 2, nr. 4, og påstanden om frifindelse under henvisning til retsplejelovens § 834, tages derfor ikke til følge.
Af SKY-beskederne fra den 26. januar 2021 fremgår, at profilen Profilnavn5 - der som anført ovenfor findes at være benyttet af tiltalte Tiltalte2- til profilen Profilnavn4 - der som anført ovenfor findes at være benyttet tiltalte Tiltalte1 - sender følgende besked: "… Der 4 steyer 1 ak 1 uzi og et eller anden andet og et gevær der var gået tabt men sagde han skulle tage det med alligevel …" Efter beskedens ordlyd lægges det til grund, at der i beskeden omtales nogle våben.
Det lægges videre til grund, at de pågældende våben ikke er fundet ved ransagningerne af værkstedet, sommerhuset eller andre steder, ligesom det på baggrund af forklaringen afgivet af vidnet Vidne2 lægges til grund, at det ikke er muligt nærmere at vurdere, hvilke specifikke våben, der omtales i beskeden alene på baggrund af beskedens indhold.
Alle nævninger og dommere er enige om, at uanset at de tiltalte i forhold 1 er fundet skyldige i besiddelse af en flerhed af våben, og uanset indholdet af beskeden, som udtrykkelig nævner de tre våbentyper, der er anført i anklageskriftet, er der hverken ved selve beskeden eller sammenhængen i den kommunikation, hvori den indgår, ført det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for, at de tiltalte rent faktisk har været i besiddelse af og haft rådighed over de i anklageskriftet nævnte våben.
De tiltalte frifindes derfor i forhold 3. Forhold 4 Alle nævninger og dommere udtaler: Tiltalte Tiltalte1 har erkendt sig skyldig i besiddelse af de i forholdet anførte pistoler med tilhørende ammunition og løsliggende patroner, men han har nægtet, at besiddelsen har været i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med de to medtiltalte.
Tiltalte Tiltalte1 er som ovenfor anført ejer af den bil af mærket VW Passat, der er anført i anklageskriftet. Bilen blev den 19. december 2022 beslaglagt af politiet, mens den stod parkeret på et offentligt tilgængeligt sted ved Selskab1.
Ved genransagning af bilen den 21. december 2022 blev der i et særligt indrettet rum i bunden af bilen fundet en våbenkasse med de pistoler og patroner, der er nævnt i anklageskriftets forhold 4 samt et beløb på 153.800 kr. På baggrund af indholdet af de våbentekniske undersøgelser og kriminaltekniske erklæringer lægges det til grund, at våbnene er omfattet af våbenloven, og at de kan kategoriseres som skydevåben.
Af SKY-korrespondancen fremgår, at profilen Profilnavn4 - der som anført ovenfor findes at være benyttet af tiltalte Tiltalte1- til profilen Profilnavn5-der som anført ovenfor findes at være benyttet af tiltalte Tiltalte2- skriver følgende beskeder: Den 3. december 2020: "Du for min bil så du har rummet" Den 26. januar 2021: "Vis jeg ryger ind og du ikke gør så må du lige tag det ur og de penge der ligger i bilen" Den 26. januar 2021: "...der ligger også en kuvert i bilen'' Det fremgår videre, at tiltalte Tiltalte3 henholdsvis den 31. marts og den 13. april 2022 blev standset af politiet i bilen, ligesom det på baggrund af den retsgenetiske erklæring af 18. januar 2023 lægges til grund, at hans dna fandtes på en klud, der lå inde i våbenkassen i bilens hemmelige rum.
På denne baggrund sammenholdt med, at det i forhold 1 er fundet bevist, at tiltalte Tiltalte1 i forening med de to øvrige tiltalte var i besiddelse af og havde rådighed over et våbenlager bestående af store mængder våben, herunder flere pistoler, er det ubetænkeligt at lægge til grund, at Tiltalte1’s besiddelse af de pågældende våben skete i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med Tiltalte2 og Tiltalte3.
Alle nævninger og dommere er på denne baggrund enige om, at de tiltalte er skyldige i forhold 4.
Forhold 5 Alle nævninger og dommere udtaler: Det fremgår, at Person1 den 10. maj 2022 blev anholdt i kolonihavehuset beliggende Adresse4 i Kastrup, og at der under ransagning af huset blev fundet de to pistoler af mærket Walther Creed med tilhørende ammunition og 19 løsliggende patroner, som nævnt i anklageskriftets forhold 5.
De pågældende våben og patroner var alle anbragt i en plastikbøtte, der var placeret i en plasticpose, og de løsliggende patroner var pakket ind i en karklud. På baggrund af indholdet af våbenrapporten og den kriminaltekniske erklæring vedrørende de pågældende våben lægges det til grund, at de er omfattet af våbenloven og kan kategoriseres som skydevåben.
Person1 er efterfølgende dømt for besiddelse af de pågældende våben med tilhørende ammunition i forening med tiltalte Tiltalte1. Efter tiltalte Tiltalte1’s forklaring lægges til grund, at han kender Person1 fra AK81, som sidstnævnte var medlem af for mange år siden. Tiltalte er kommet i kolonihavehuset, hvor han også har overnattet.
Efter indholdet af SKY-korrespondancen den 13. og 14. december 2020 mellem profilen Profilnavn4 - der som anført ovenfor findes at være benyttet af tiltalte Tiltalte1 - og profilen Profilnavn9, lægges endvidere til grund, at Tiltalte1 på det pågældende tidspunkt købte to våben af mærket Walther Creed med tilhørende ammunition, som blev leveret på adressen Adresse7 i Kastrup.
På denne baggrund sammenholdt med, at det efter indholdet af den retsgenetiske erklæring af 30. maj 2022 kan lægges til grund, at der på kluden, som var viklet omkring de løsliggende patroner, der lå sammen med de to pistoler, blev fundet dna fra tiltalte Tiltalte1, er det bevist, at han i tiden indtil den 10. maj 2022 i forening med Person1 var i besiddelse af de pågældende våben.
Alle nævninger og dommere er på denne baggrund enige om, at tiltalte Tiltalte1 er skyldig i forhold 5. Forhold 6 Alle nævninger og dommere udtaler: Efter tiltalte Tiltalte1’s erkendelse, der støttes af de i øvrigt foreliggende oplysninger, er det bevist, at tiltalte har været i besiddelse af de to knive, der er anført i anklageskriftet.
Alle nævninger og dommere er på denne baggrund enige om, at tiltalte Tiltalte1 er skyldig i forhold 6.
Forhold 7 Alle nævninger og dommere udtaler: På baggrund af bevisresultatet i forhold 4 er det godtgjort, at i hvert fald tiltalte Tiltalte1 var i besiddelse af det knojern, som blev fundet i hans bil i forbindelse med genransagningen af denne den, idet det bemærkes, at denne ransagning først fandt sted den 21. december 2022.
Alle nævninger og dommere er derfor enige om, at tiltalte Tiltalte1 med denne modifikation er skyldig i forhold 7. Forhold 8 Alle nævninger og dommere udtaler: Efter tiltalte Tiltalte2’s erkendelse, der støttes af de i øvrigt foreliggende oplysninger, er det bevist, at tiltalte har været i besiddelse af de to knive, der er anført i anklageskriftet.
Alle nævninger og dommere er på denne baggrund enige om, at tiltalte Tiltalte2 er skyldig i forhold 8. Forhold 9 Alle nævninger og dommere udtaler: Efter tiltalte Tiltalte2’s erkendelse, der støttes af de i øvrigt foreliggende oplysninger, er det bevist, at tiltalte har været i besiddelse af ca. 1 gram hash som anført i anklageskriftet.
Alle nævninger og dommere er på denne baggrund enige om, at tiltalte Tiltalte2 er skyldig i forhold 9.
Forhold 10 Alle nævninger og dommere udtaler: Af SKY-beskederne for perioden fra den 5. september 2020 til den 16. februar 2021 fremgår, at profilen Profilnavn4 - der som ovenfor anført findes at være benyttet tiltalte Tiltalte1 - har kontakt med profilerne Profilnavn1, Profilnavn2 og Profilnavn10, og at han forsøger at få kontakt med profilen Profilnavn3, som dog ikke besvarer hans henvendelser.
Efter indholdet af beskederne, herunder anvendelsen af udtrykkene "op", "pift","stang" og "coke" sammenholdt med indholdet af de fotos, der ligeledes fremsendes mellem profilerne, er det ubetænkeligt at lægge til grund, at der i beskederne omtales køb og salg af kokain.
Alle nævninger og dommere er enige om, at uanset beskedernes meget klare omtale af køb og salg af kokain, er der ikke alene ved disse beskeder ført det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for, at tiltalte Tiltalte1 har gjort sig skyldig i besiddelse og videreoverdragelse af det i anklageskriftet anførte kokain.
SKY-beskeden af 6. september 2020 indeholdende foto af kokain på et gulv sammenholdt med rapporten om sammenligning af gulvet på fotoet med gulvet på adressen Adresse5, kan ikke føre til et andet resultat. Tiltalte Tiltalte1 frifindes derfor i forhold 10.
Thi bestemmes
: Tiltalte Tiltalte1 er skyldig i forhold 1, 2, 4, 6 og 7 og frifindes i forhold 3 og 10. Tiltalte Tiltalte2 er skyldig i forhold 1, 2, 4, 8 og 9 og frifindes i forhold 3.
Tiltalte Tiltalte3 er skyldig i forhold 1, 2 og 4 og frifindes i forhold 3. …" Straffastsættelse Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen for tiltalte Tiltalte1 til en tillægsstraf af fængsel i 8 år, jf. straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. til dels § 21, jf. våbenlovens § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 3, og jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 2 og 3, våbenlovens§ 1, stk. 1, nr. 9, jf. § 2, stk. 1, jf. § 10, stk. 1, knivlovens§ 7, stk. 1 og stk. 2, jf. § 2, stk. 1, nr. 2 og 6, og våbenbekendtgørelsens§ 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens§ 89.
Der er ved straffens fastsættelse lagt vægt på karakteren og antallet af våben, ammunition mv., som tiltalte er dømt for at have været i besiddelse af. Der er desuden lagt vægt på, at tiltalte en gang tidligere er dømt for ligeartet kriminalitet, og at der er tale om en tillægsstraf til straffen i dommen af 18. november 2023.
Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen for tiltalte Tiltalte2 til en delvis tillægsstraf af fængsel i 7 år, jf. straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. til dels § 21, jf. våbenlovens § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 3, våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 9, jf. § 2, stk. 1, jf. § 10, stk. 1, knivlovens § 7, stk. 1 og stk. 2, jf. § 2, stk. 1, nr. 2 og 6, og lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer§ 30, stk. 1, jf. § 3,stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59, jf. til dels straffelovens § 89.
Der er ved straffens fastsættelse lagt vægt på karakteren og antallet af våben, ammunition mv., som tiltalte er dømt for at have været i besiddelse af. Der er desuden lagt vægt på, at tiltalte efter det oplyste ikke tidligere er straffet for overtrædelse af straffelovens § 192 a.
Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen for tiltale Tiltalte3 til en tillægsstraf af fængsel i 2 år, jf. straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. til dels§ 21, jf. våbenlovens§ 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 3, våbenlovens§ 1, stk. 1, nr. 9, jf. § 2, stk. 1, jf. § 10, stk. 1, jf. straffelovens § 89.
Der er ved straffens fastsættelse lagt vægt på karakteren og antallet af våben, ammunition mv., som tiltalte er dømt for at have været i besiddelse af. Der er desuden lagt vægt på, at tiltalte to gange tidligere er dømt for ligeartet kriminalitet, og at der er tale om en tillægsstraf til straffen i dommen af 14. marts 2023.
Konfiskation Påstandene om konfiskation tages i medfør af de påberåbte bestemmelser til følge som nedenfor bestemt.
Thi kendes for ret
: Tiltalte Tiltalte1 straffes med fængsel i 8 år. Hos tiltalte konfiskeres 153.800 kr., en bil af mærket Volkswagen Passat, reg. nr. … og bilnøgler til Volkswagen Passat … , 1 butterflykniv, 1 karambit og 1 knojern. Tiltalte Tiltalte2 straffes med fængsel i 7 år. Hos tiltalte konfiskeres 18.500 kr., 10.000 kr., 11.000 kr. og 10 euro, 1 push dagger, 1 karambit og 1 gram hash.
Tiltalte Tiltalte3 straffes med fængsel i 2 år. Hos alle tre tiltalte konfiskeres endvidere 1 Pelican våbenkasse, 1 XD5 pistol, 1 opladt pistolmagasin, 1 pose 9 00 ammunition, 1 Peck pistol, 1 pistolmagasin og 1 pose med 10 stk. ammunition (.22 kaliber). De tiltalte skal in solidum betale sagens omkostninger, dog skal de hver især alene afholde salær til egen forsvarer.
Tiltalte Tiltalte1 skal betale 117.000 kr.+ moms i salær samt godtgørelse for kørsel med 1.713,08 kr. + moms til den beskikkede forsvarerer, advokat Peter Kragh. Et tidligere udlagt a conto-salær på 49.722,50 kr.+ moms samt godtgørelse for kørsel med 3.401,76 kr.+ moms til samme, udredes endeligt af tiltalte. Tiltalte Tiltalte2 skal betale 112.000 kr.+ moms i salær til forsvareren, advokat Advokat.
Tiltalte Tiltalte3 skal betale 123.000 kr.+ moms i salær til forsvareren, advokat Ole Schmidt. ::::::::::::::::::::::::::::::: Østre Landsrets 17. afdelings
DOM
(landsdommerne Jakob Friis Nolsø, Henrik Hjort Elmquist og Jelena Vestergaard Hansen (kst.) med nævninger).
Dato: 4. september 2026 Rettens sagsnr.: S-2565-24 Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født marts 1985, (advokat Peter Kragh, besk.) og Tiltalte3, født august 1987, (advokat Ole Schmidt, besk.) Dom afsagt af Københavns Byret den 22. august 2024 (SS 3-27948/2023) er anket af Tiltalte1 og Tiltalte3 med påstand om frifindelse.
Anklagemyndigheden har overfor tiltalte Tiltalte1 påstået domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisresultat i forhold 1-2 og 4-7 og domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale i forhold 3 og 10.
Anklagemyndigheden har overfor tiltalte Tiltalte3 påstået domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisresultat i forhold 1-2 og 4 og domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale i forhold 3.
Tiltalte1 har nedlagt påstand om frifindelse i forhold 1-3, 5 og 10 og delvis frifindelse i forhold 4, herunder frifindelse for overtrædelse af straffelovens § 192 a, således at besiddelsen alene henføres under våbenloven, og således at besiddelsen ikke er sket i forening med andre.
Tiltalte3 har nedlagt påstand om frifindelse i forhold 1-4 og har for så vidt angår forhold 1-2 gjort gældende, at der foreligger en bindende påtalebegrænsning, idet disse forhold kunne have været medtaget i den tiltale, der blev endelig afgjort ved Østre Landsrets dom af 14. marts 2023.
Forklaringer De i byretten af de tiltalte, herunder Tiltalte2, og vidnerne Vidne2, Vidne3 og Vidne1 afgivne forklaringer er dokumenteret.
Personlige oplysninger Tiltalte Tiltalte1 er udover de af byretten nævnte afgørelser tidligere straffet bl.a. ved Retten i Glostrups dom af 8. marts 2010 for overtrædelse af bl.a. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, og våbenbekendtgørelsens § 14, stk. 1, nr. 9, med fængsel i 60 dage, ved Københavns Byrets dom af 1. august 2012 for overtrædelse af våbenlovens § 10, stk. 2, jf. § 4, stk. 1, og våbenbekendtgørelsens § 44, stk. 4, jf. § 15, stk. 1, nr. 5, med fængsel i 14 dage og ved Københavns Byrets dom af 25. august 2023 for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer med en bøde på 4.000 kr.
Der er fremlagt og dokumenteret mail af 28. august 2026 fra Københavns Politis Efterretning og Analyse afdeling, hvoraf fremgår, at Tiltalte1 i juni 2026 blev afregistreret som medlem af Hells Angels. Tiltalte1 har været frihedsberøvet fra den 19. december 2022.
Tiltalte Tiltalte3 er udover de af byretten nævnte afgørelser tidligere straffet bl.a. ved Retten i Næstveds dom af 4. december 2009 for overtrædelse af straffelovens § 181, stk. 1, jf. § 21 med fængsel i 10 måneder og ved Københavns Byrets dom af 18. november 2022 for overtrædelse af færdselsloven med en bøde på 6.500 kr.
Tiltalte3 har i denne sag været frihedsberøvet fra den 20. september 2023 til den 7. marts 2025.
Landsrettens begrundelse og resultat
Af landsrettens kendelse vedrørende skyldspørgsmålet fremgår: ”… Alle nævninger og dommere udtaler: Ved anklageskrift af 28. juni 2021 blev Tiltalte3 tiltalt bl.a. for besiddelse af en gas- og signalpistol af mærket Zoraki model 925 med tilhørende ammunition samt en automatriffel/maskinpistol af mærket SIG SG550, cal. 5,56x45 mm med tilhørende ammunition på adresserne Adresse1 i Hvidovre og Adresse2 i Vejby.
Henset til, at der siden tiltalerejsningen er fremkommet et nyt bevisgrundlag, der giver anledning til at rejse tiltale vedrørende en række yderligere skydevåben på de anførte adresser og dermed en formodning om en væsentlig større forbrydelse, finder landsretten, at der ikke ved anklageskriftet af 28. juni 2021 foreligger en bindende påtalebegrænsning fra anklagemyndighedens side.
Forhold 1-7 Alle nævninger og dommere udtaler: Af de grunde, der er anført af byretten, findes Tiltalte1 og Tiltalte3 skyldig som fastslået af byretten. Forhold 10 Alle nævninger og to dommere udtaler: Af de grunde, der er anført af byretten, og henset til at oplysninger fra SKY ikke kan stå alene som bevis i en straffesag, frifindes Tiltalte1 i dette forhold.
En dommer udtaler: Af de grunde, som er anført af byretten, finder jeg, at det kan lægges til grund, at der i korrespondancen mellem SKY profilerne Profilnavn4, der benyttes af tiltalte Tiltalte1, og Profilnavn1, Profilnavn2 og Profilnavn10 omtales køb og salg af kokain.
Videre finder jeg efter en samlet vurdering, at SKY-korrespondancen ikke står alene, idet rigtigheden af SKY-korrespondancen i sagen underbygges af sagens øvrige bevisligheder, herunder navnlig i relation til forhold 1, 2 og 4, oplysningerne om fundet af 153.800 kr. i et hemmeligt rum i en bil tilhørende tiltalte Tiltalte1 og sammenligning af gulvet på adressen Adresse5 med gulvet på fotoet sendt den 6. september 2020 indeholdende foto af kokain liggende på et gulv.
Herefter, og idet tiltalte har fremsendt fotos af kokainblokke, skrevet om priser og forsøgt at indgå aftaler om overdragelse af kokain, finder jeg det bevist, at tiltalte har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 191 som beskrevet i forhold 10, hvorfor jeg stemmer for at finde tiltalte Tiltalte1 skyldig i dette forhold.
Efter udfaldet af afstemningen, jf. retsplejelovens § 931, stk. 2, frifindes tiltalte Tiltalte1 herefter i forhold 10.
Thi bestemmes
: Byrettens skyldkendelse stadfæstes i det omfang, den er indbragt for landsretten. …” Der var enighed om, at straffen er passende udmålt. Landsretten har herved lagt vægt på de samme grunde, som byretten har anført.
Thi kendes for ret
: Byrettens dom stadfæstes. De tiltalte skal betale de dem vedrørende sagsomkostninger for landsretten.
