OLR — Østre Landsret

S-276-25

OL-2026-Ø-00104

Afgørelse / Dom
Kilde: Anklagemyndigheden →
Dato
13-04-2026
Sagsemne
andet seksuelt forhold end samleje / § 225, FOKUSOMRÅDER, blufærdighedskrænkelse / § 232, forsøg / §§ 21-24, voldtægt af barn u. 15 år /§ 216, stk. 2, 2. pkt., forbud / § 236, grooming / § 231
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

AM2026.04.13Ø Retten i Odenses 1. afdelings

DOM

Dato: 22. januar 2025 Rettens sagsnr.: 1-4320/2024 Politiets sagsnr.: 2300-72348-00004-23 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født marts 1972 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 15. juli 2024.

Tiltalte er tiltalt for 1. (2.) blufærdighedskrænkelse af barn under 15 år efter straffelovens § 232, stk. 1, 2. pkt., og forsøg på voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje begået af en, der er fyldt 22 år over for et offer, der ikke er fyldt 15 år efter straffelovens § 216, stk. 2, 2. pkt., jf. § 225, jf. § 21, ved i perioden fra den 7. januar 2023 til medio februar 2023, via internettet og den sociale platform Snapchat, ved uanstændigt forhold at have krænket Forurettede1, født den 17. marts 2011, blufærdighed, idet tiltalte tog kontakt til Forurettede1 på Snapchat, hvor tiltalte blandt andet skrev: "Nice du ses dejlig ud.

Har du fået bryster" - "Måske en A skål i bh" (4), "Kan du gode lide sex” – ”Vil du gerne prøve det" (5), "Okay kan du lide at være nøgne og fræk" - "Jeg gerne godt sutten dine brystvorter” – ”Også slikke din fisse.

Lege du tit med din fisse” (svar: nogen gane) ”Jamen skal du så ikke have noget hjælp til det" (6-7), "Må jeg se dine bryster" – ”Vil jeg gerne” – (svar: Ok men hved bh på) – ”Gerne uden bh” (svar: Er ikke klar) – "Kan du ikke li at vis dem frem" (Svar: Nope) – ”Hvorfor ikke det” – ”Du er jo smuk og dejlig du har små bryster er jo frækt” - "Er da rigtig lækker eller er det fordi dreng ikke røre ved dine bryster.

Jeg gerne godt rører ved dem og sutten dine brystvorter. Vil du ikke prøve det” (7-10). "45. Og elsker små bryster. Og er erfaringer" (10), "Dejligt elsker af slikke fisse og sutten brystvorter på små bryster. Har du hår på din fisse" (12), "Kunne du tænke dig at have sex efter træning" - "Har du hår på din fisse" (13), ”Kun til sex eller noget fast.

Jeg gerne en kæreste på din alder” (16), ”Og lære dig op i kærlighed og sex” (17), ”Er det i dag jeg må se dine bryster” – ”Hvorfor må jeg ikke det” (svar: Kan ikke lide dmem) – ”Det kan jeg jo” (svar: Ja men jeg kan ikke) – ”Må jeg ikke nok” - ”Okay derfor jeg ikke må se dine bryster” (17-19), ”Så kunne du godt tage billede af din bryster" (24), ”Okay jamen god nat og nat kysse til dig bare jeg kunne ligge ved siden af dig” (26), ”Synes det er rigtig dejligt du har små bryster" (38), i forbindelse med det i forhold 1a passerede, at have forsøgt at formå Forurettede1 til at mødes med tiltalte på tiltaltes bopæl eller på Hotel med henblik på sammen at overnatte der en eller flere gange og herunder udsætte Forurettede1 for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, idet tiltalte skrev: "Vil du komme på overnatning ved mig eller kan jeg det ved dig" (svar: hvornår) – ”Når vi er kæreste”- ”Du må gerne komme på weekend ved mig”- ”Kender du det her” (sender screenshot fra googlemaps: Hotel” (svar: ja), - ”Ellers var der et møde sted vis det er okay sted" (svar: Ja men hvad er der med Hotel) – ”Vi mødes der.

Måske ikke noget for dig” (svar: Jeg syns bare ikke vi skal mødes ved Hotel) – ”Okay hvor så vil rigtig gerne se dig” (40-44). 2. (4.) blufærdighedskrænkelse af barn under 15 år efter straffelovens § 232, stk. 1, 2. pkt., og besiddelse af børnepornografisk materiale efter straffelovens § 235, stk. 2, ved den 2. marts 2023 ved uanstændigt forhold at have krænket Forurettede2, født den 17. januar 2012, blufærdighed, idet tiltalte på Forurettede2’s spørgsmål om hvad hun skulle putte op i sin fisse svarede: ”dine fingre”, og besiddelse af to ens børnepornografiske fotografier af personer under 18 år i kategori 1, idet tiltalte i perioden fra den 2. marts 2023 til den 28. november 2023, på sine mobiltelefoner (koster 1 og 2) var i besiddelse af to ens fotos af Forurettede2’s vagina. 3. (1.) forsøg på grooming efter straffelovens § 231, jf. § 21, forsøg på blufærdighedskrænkelse af barn under 15 år efter straffelovens § 232, stk. 1, 2. pkt., jf. § 21, forsøg på voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje begået af en, der er fyldt 22 år over for et offer, der ikke er fyldt 15 år efter straffelovens § 216, stk. 2, 2. pkt., jf. § 225, jf. § 21, forsøg på sextortion efter straffelovens § 225, 2. led, jf. § 21, ved i perioden fra den 15. september 2023 til den 16. september 2023, via internettet og de sociale platforme Omegle og Snapchat, systematisk eller ved manipulation og under udnyttelse af en på alder og erfaring beroende overlegenhed at have opbygget en relation til Forurettede3 født den 13. maj 2005, som tiltalte antog var en pige, ”Forurettede3”, på 13 år, med forsæt til at udsætte hende for en seksualforbrydelse, samt ved uanstændigt forhold at have forsøgt at krænket Forurettede3’s/”Forurettede3’s” blufærdighed, idet tiltalte tog kontakt til Forurettede3 via Omegle og herefter fortsatte korrespondancen på Snapchat, hvor tiltalte blandt andet skrev: ”Kunne være dejligt at putte sammen” (2), ”Hvordan ser du ud” (4), og efter hun havde sendt et foto skrev: ”Woooow du er lækker” (6), ”Du kunne godt blive min kæreste” (6), ”Ja og hvis vi kunne have det dejligt sammen så er alder bare et tal” (6), ”Kunne jo tage ud og spise sammen eller biografen eller shoppe ting til dig” (8) (38), ”Må jeg bestemt dit undentøj” (10), ”Men kunne være dejligt at se dig i g streng trusse og bh sådan et frækt sætte” (10), ”Dele du ikke en video” – ”Hvor i danes” (12), ”skat” – ”du ses så smuk ud” (13), ”Okay he he skal vi være kærester” (16), ”Men det er jo dig der bedst ved om du vil have en ældre kæreste” (16), ”At man tænker på pigen og ikke bare køre pik op i hende” (17), ”Lege du engang imellem med dig selv” (18), ”Du leder med din fisse med dine fingre” (18), ”Onanere hvor man rører ved sin selv” (18), ”Hvor man får orgasmes” (18), ”Ved at slikke på klitoris og i fisse” – ”Ja jeg ligger gerne tunge til” (21), ”He he vil gerne med dig i bad” (22), ”Kan han godt lide at se dig nøgen” (lillebror på 5 år) (22), ”Synes du det er klamt vi skriver lidt frækt sammen.

Jeg tror godt jeg kunne lide at se dig nøgne skat” (23), ”Gælder faktisk til du snap et billede af dig selv skat” (24), og efter at der var sendt et foto: ”Woooow du er jo bare så smuk bare vi kunne putte sammen” (26), ”Vil gerne på date med dig” (26), ”Hvorfor tror du ikke på dig selv du er jo smuk skat” (26), ”Eller kan jeg købe fortrydelsespille så skal du jo ikke sige til din mor du har sex” (28), ”Tænker vidt på den bamse du holder til din krop bare det var mig” (31), ”Hvad tænker du om at ligger så tæt med mig” (33), ”Bare ligge kigge hinanden i øjne kysse og nusse hinanden.

Ville bare være så hyggeligt” (33), ”Kunne jo være din sex ven he he” (35), ”Må sige til hvis du vil mødes” (37), ”Kræver jo bare du lukker mig ind i dit liv skat”, (38) ”Håber virkelig det kan blive til noget for du er så smuk (39), ”He he du vil måske være fotomodel i bikini til en af bilen” (41), ”Nej de er ikke smukke nok som dig” (42), ”Stolen man sætter i når man kører” (sender foto af lædersæde i bil) – ”Så der kan man godt være våd” – ”Ej fra fisse.

Hvis man nu sidder i g streng trusse” (45), ”…med vis der var en anden der piller ved den så tror jeg du ville blive våd” (46), ”Ja vis man piller ved din fisse” (47), ”Du bliver måske ikke våd når du piller ved dig selv” (47), ”Ja her slikke fisse på en jomfru der ikke havde lege med fisse før” – ”13 som dig” (55), ”Har du prøvet at holde dine fingre ned i trusse” (58), ”Er du bange for at få lyst til sex hvis du lege med dig selv” (59), ”Skal du ikke Vil gerne passe på dig og give dig rigtigt fede oplevelser” (60), ”Synes du skulle prøve at holde dine finger nede i trusse ved fisse” (60), ”Er det ikke dejligt når du er i bad og du vasker din fisse” (61), ”Synes du skulle prøve af bruge lidt mere tid på det i første omgang” (i badet) (62), ”Nej din fisse har du hår på den” – ”Det er frækt uden hår” (62), ”Jeg ville gerne dig (62), ”Så kunne jeg rigtig lære dig ting om sex” – ”Hvordan man få slikke fisse rigtig og Hvordan man sutten og kysse med tunge” (63), ”Er jo en fordel for dig med en med erfaring” (sex) (64), ”Derfor vil jeg gerne date dig” (66), ”Skal jeg bare komme og slikke din fisse” (67), ”Jamen sådan skal du ikke se på det alder er bare et tal og ikke hvordan man kan have det samme” (68), (På spørgsmålet kan jeg få en orgasme) ”Ja også ved af lege med dig selv” (69), ”Spøjst orgasmes så Spøjst fisse noget våd ud med sker kun hvis man er over liderlig” (70), ”Så du er lidt liderlig nu måske” (70), ”Du er først slem hvis du sutten pik på mig i et prøverum i Bilka smiler” (73), ”Okay øv øv tror lige jeg skulle se dine bryster smiler” (74), ”Men så prøv i morgen når du er i bad og bruge lidt mere tid på at vaske din fisse” – ”Ja prøve af rører ved den imens du vasker den” - ”Så du vil ikke have orgasme” (74/75), ”Så kunne jeg jo slikke dig imens du sover skat” (75), ”Giver dig fedt oplevelse måske slikke din fisse” (80), ”Er jo fordi din fingre skal være våde hvis du er tør i fisse” (80), ”Ja gør det også hvis man ikke er våd der og mange fyre tænke ikke på pige vil jo bare have pik op i hende” (81), ”Ville være dejligt og måske holde i hånd Ja der skal jo være med prinsesse for du er jo en prinsesse skat” (85), ”Bor du tæt på en biografi” (Svar ja) – ” Lækkert så er der ikke de store problemer i at gøre det uden du skal sige noget til dine forældre – ”Dejligt vil du gerne lyver for dem” – ”Okay så ikke et problem af mødes med mig så”- ”Dejligt skat Så kunne vi tage en date sammen” (86/87), (kys) ”Måske også med tunge skat” (91), i forbindelse med det i forhold 3a passerede, at have forsøgt at formå Forurettede3/”Forurettede3” til at udføre seksuelle handlinger på sig selv, idet tiltalte blandt andet skrev: ”Der er jo en klitoris før hult i fisse man leger med” (sender illustrationsfoto af vagina) (20), ”Tager en finger og køre op og ned i fisse” - ”Der sker ikke noget ved det du bliver bare liderlig.

Har du prøvet det før” - ”Men det er vigtigt du finde kilde og røre den” – ”Ja så bliver du rigtig våd” – ”Du kan mærke du bleve våd. Det våde er en naturlig ting der kommer fra fisse” ”Hvordan er det” - ”På et tidspunkt når du har gjorde det noget gang.

Når du har lært din krop rigtig at kender får du mener og mener lyst til en pik” - ”For vil gerne passe på dig så du ikke får en grim oplevelse” (47-51), ”Har du prøvet lidt med fingre nede ved fisse” (svar: ”Nej det har jeg ikke. Vil du gerne have at jeg prøver det”) – ”Du kunne jo prøve at tage fingre ned i trusse på dine fisse” - ”Okay passer dig ikke til noget ved bare hvor dejligt det er for piger.

Hvad er det du er bange for” (svar: ”Er bange for om det gør ondt”) – ”Kommer ikke til af gøre ondt” (54-55), ”Lover dig det er en rigtig dejlig oplevelse af rører ved sig selv” - ”Tror faktisk du vil takke mig for at have prøvet det” (61), ”Du skal bare rører lidt ved kid Klidt” – ”Okay Kan du finde den” – ””Ellers kig på billedet” – ”Vente spændt” – ”Så prøver af finder den på dig selv” – ”Så vil du mærke hvor dejligt det bliver af rører ved den man en finger – ”Du behøver ikke af fortæller mig om det bare snap et billede af dig selv… - ”Prøv nu og ligger og nyder det jeg venter bare på dit svar skat” – ”Ligger dig nu ned og nyde det”-”Så ses jeg hvad jeg får af svar et billede af dig eller dine bryster he he” – ”Du er ikke slem men en der vil lære din krop af kender” – ”Ligger dig nu ned og prøve det bare et minutter” – (70-73), 4. (6.) besiddelse af børnepornografisk materiale efter straffelovens § 235, stk. 2, ved den 28. november 2023 ca. kl. 10.00 på bopælen Adresse i By, at have været i besiddelse af pornografiske fotografier eller film af personer under 18 år, idet tiltalte på en tablet (kost 3) var i besiddelse af 56 billeder med børnepornografi i alt, herunder 22 fotos i kategori 1 32 fotos i kategori 2 og 2 fotos i kategori 3. 5. (10.) overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 4, stk. 1, ved den 9. maj 2023 ca. kl. 06.55, at have ført personbil med reg.nr. ... ad Middelfartvej …, i Asperup med mindst 89 km/t, selv om det ved færdselstavle er angivet, at hastigheden ikke må overstige 60 km/t, hvilket udgjorde en overskridelse på mere end 30 procent af den tilladte hastighed.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte gives et forbud mod gennem internettet eller lignende system til spredning af information at søge at kontakte børn under 18 år, der ikke kender den dømte (kontaktforbud), jf. straffelovens § 236, stk. 1, nr. 4. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af 2 stk.

Samsung mobiltelefoner (koster 1 og 2), og 1 stk. Levono tablet (koster 3) hos tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 2. Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 2 b) og i forhold 4, og har i øvrigt nægtet sig skyldig. Forurettede1 har påstået, at tiltalte skal betale 7.500 kr. i erstatning Tiltalte har bestridt erstatningspligten. Tiltalte har bestridt erstatningskravets størrelse.

Forurettede2 har påstået, at tiltalte skal betale 5.000 kr. i erstatning Tiltalte har bestridt erstatningspligten. Tiltalte har bestridt erstatningskravets størrelse.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte Tiltalte og af vidnerne Forurettede3 og politiassistent Vidne. [FORKLARINGER UDELADT] Tiltalte er straffet senest ved denne rets dom af 13. marts 2023 med fængsel i 14 dage for overtrædelse af straffelovens § 293 a, og færdselslovens § 117 a, stk. 1, jf. § 118 a, stk. 3. Betinget. Prøvetid 1 år. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han fortsat bor alene.

Han har ingen kæreste, og hans to voksne børn er flyttet hjemmefra. Han kom i 1998 til skade i en faldulykke. Han blev tilkendt førtidspension for 5-6 år siden. Forinden havde han haft flexjob. Han har et deltidsjob ved siden af pensionen som maler/overfladebehandler. Han mener, at han vil kunne udføre samfundstjeneste, og han vil være villig hertil. Han er ikke længe på snapchat. Det er lukket helt ned.

Han har Facebook, men han bruger ikke dette til kommunikation med mennesker, han ikke kender. Han er ikke selv god til teknologi. Det var hans søn, der for mange år siden oprettede hans snapchat profil. Han har ikke noget misbrug. Han har på grund af faldulykke begrænsede muligheder for at deltage i fritidsaktiviteter, men han roder lidt i gamle biler. Han har et begrænset netværk, og har derfor mange ensomme timer.

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 28. november 2023 til den 5. januar 2024.

Rettens begrundelse

og afgørelse Ad forhold 1: Tiltalte har erkendt at han i en periode på ca. 5 uger i januar- februar 2023 skrev med profilen "Brugerprofil1", hvilken profil tilhørte den dengang 11-årige Forurettede1. Han har endvidere erkendt, have skrevet det i tiltalen gengivne i forbindelse med korrespondancen.

Tiltalte skrev således om sex, han opfordrer blandt andet til, at "Brugerprofil1" skulle sende billeder af sine bryster, og han har skrevet til "Brugerprofil1" om at mødes, blandt andet på Hotel. Tiltalte har forklaret, at han ikke mødtes med "Brugerprofil1".

Af den fremlagte chatkorresponce, der fremgår af USB fil Forurettede1 Snapchat fremgår, at tiltalte allerede ved chattens start den 7. januar 2023 modtog et billede af Forurettede1, der fremtræder meget ung, og tiltalte har forklaret, at hun ligner en på 10 år. Det fremgår endvidere af sagens oplysninger, at han senere i forbindelse med chatten modtog yderligere 2 billeder af en meget ung Forurettede1.

Tiltalte har forklaret, at han var sikker på, at han skrev med en gammel stodder. Tiltaltes forklaring har for retten fremtrådt usammenhængende og utroværdig. Retten lægger herved særligt vægt på, at sprogbrugen i beskederne fra "Brugerprofil1" tydeligt indikerer, at det ikke er en voksen, der skriver.

Retten har endvidere lagt vægt på, at tiltalte modtager billeder, der tydeligt viser en ung pige, og hvoraf i hvert fald 2 tydeligt er af den samme pige, og at han på intet tidspunkt spørger ind til hendes alder eller om det er hende på billederne, selvom han i relation til besiddelse af børnepornografiske billeder har forklaret, at han fik disse på snapchat og gemte dem for at kunne konfrontere personer bag falske profiler.

Retten finder det på den baggrund bevist, at tiltalte har vidst, at han skrev med en pige på under 15 år. Da indholdet i de i tiltalen gengivne beskeder utvivlsomt er blufærdighedskrænkende, er tiltalte således skyldig i den rejste tiltale i forhold 1a.

Retten finder der endvidere bevist, at tiltalte ved korrespondancen med "Brugerprofil1" havde forsæt til og forsøgte at opnå andet seksuelt forhold end samleje med Forurettede1.

Retten har herved lagt vægt på indholdet af korrespondancen, herunder at tiltalte efter at have skrevet det, der er gengivet i tiltalen, skriver om at de kan mødes hos ham eller hos hende, at hun kan komme på overnatning hos ham, at hun må komme på weekend hos ham ligesom han sender googlelokalitet på Hotel, der ligger nær Forurettede1’s hjem, og skriver "kender du det", "ellers var det et møde sted vis det er okay sted" og "vi mødes der", at grunden til at de ikke mødes der er, at "Brugerprofil1" skriver, "jeg synes bare ikke der", samt at tiltalte efterfølgende skriver "okay hvor så vil rigtig gerne dig".

På denne baggrund finder retten tiltalte er skyldig i forhold 1b. Ad forhold 2: Tiltalte har forklaret, at han skrev med profilen "Brugerprofil2", men at han tænkte, at han skrev med en voksen fyr. Det fremgår af oplysningerne i sagen, at der alene er en kontaktdato for samtalen.

Der er ikke på profilen "Brugerprofil2" angivet noget om alder, kun fødselsdatoen 17. januar, ligesom der ikke er noget profilbillede, der kan indikere noget om hendes alder. Det fremgår videre af oplysningerne i sagen, at tiltalte omkring tidspunktet for chatten gemte et billede af en meget ung piges underliv ved screendump på telefonen kst. 2. Der fremgår imidlertid intet om, hvornår i samtalen dette fremsendes.

På denne baggrund finder retten ikke, at anklagemyndigheden har ført det til domfældelse fornødne bevis for, at tiltalte vidste eller burde vide, at han skrev med en pige, der var under 15 år, eller at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med den rejste tiltale, hvorfor tiltalte frifindes i en rejste tiltale i forhold 2a.

Tiltalte har erkendt besiddelsen af den modtagne billede af en und piges blottede underliv, hvilket billede blev fundet på hans to telefoner. Efter tiltaltes erkendelse og forklaring, der støttes af oplysningerne i sagen i øvrigt, er det bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 2b. Ad forhold 3: Det lægges til grund at profilen "Forurettede3" var en fiktiv profil, som blev styret af vidnet Forurettede3.

Der har således ikke været korrespondance med en 13 årig pige. Det fremgår dog af korrespondancen, at "Forurettede3" flere gange skrev, at hun var 13 år. Tiltalte har forklaret, at han vidste at profilen var falsk.

Retten finder tiltaltes forklaring utroværdig ligesom den fremstår konstrueret, herunder særligt set i lyset af, at det af korrespondancen, der i sin helhed ses i USB fil ”Forurettede3” snapchat fremgår, at Forurettede3 mod slutningen af chatten skriver, at tiltalte har skrevet med en falsk profil, og at han således allerede fra sin første kontakt med politiet har vidst dette, og kunnet indrette sin forklaring herefter.

Forurettede3 har sikkert og troværdigt forklaret om baggrunden for hendes oprettelse af den falske profil og for hendes korrespondance med tiltalte, og hun har forklaret, at hun allerede i forbindelse med den indledende kontakt på Omegle skrev, at "Forurettede3" var 13 år, og hun har foreholdt tiltaltes forklaring om, at hun på Omegle skulle have angivet "Forurettede3" alder til 20 eller 22 år forklaret, at hun på intet tidspunkt har skrevet dette.

Retten bemærker endvidere, at tiltalte som led i korrespondancen modtog billeder af Forurettede3, hvorpå denne fremstår som en lille pige, og at tiltalte på sin snapchat profil ikke anvender sit rigtige navn og at hans profilbillede er en emoji, der er en mand med hundeører, hvilken ses at appellere til børn.

På denne baggrund og endvidere henset til indholdet af korrespondancen og sprogbrugen i "Forurettede3’s" beskeder, lægger retten til grund, at Tiltalte formodede, at "Forurettede3" var en 13 årig pige.

Efter indholdet af korrespondancen, hvor der skrives om seksuelle emner, og hvori der endvidere som led i en del af korrespondance, der vedrører onani, fremsendes en illustration af en vagina, finder retten, at tiltalte har gjort sig skyldig i blufærdighedskrænkelse, idet det skrevne og det fremsendte i tilknytning til det skrevne, var egnet til at krænke blufærdigheden hos en 13 årig pige.

På denne baggrund finder retten tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 232, stk. 1, jf. § 21.

Efter en samlet vurdering af indholdet af chatkorrespondancen, hvori tiltalte blandt andet tilbyder at købe ting til "Forurettede3" eller at tage hende med i biografen eller zoologisk have, og hvor han forsøger at få "Forurettede3" til at stimulere sin klitoris, og i denne forbindelse sender en lærebogs illustration af en vagina til hende, finder retten, at tiltalte systematisk og ved manipulation og under udnyttelse af en på alder og erfaring beroende overlegenhed har opbygget en relation til "Forurettede3" men det formål at på at udsætte hende for en seksualforbrydelse, og han findes derfor skyldig i overtrædelse af straffelovens § 231, jf. § 21, og i overtrædelse af straffelovens § straffelovens § 216, stk. 2, 2. pkt., jf. § 225, 2. led, jf. § 21.

Ad forhold 4: Efter tiltaltes erkendelse og forklaring, der støttes f oplysningerne i sagen i øvrigt, er det bevist, at tiltalte er skyldig. Ad forhold 5: Tiltalte har bekræftet at have foretaget kørslen, og har genkendt sig selv på foto fra ATK sagen. Han har forklaret, at forholdene på stedet gør, at der ikke er muligt at køre med en hastighed som den målte.

Vidnet Vidne har heroverfor sikkert, sammenhængende og troværdigt forklaret, at hun forinden opstilling af måleudstyret havde gennemkørt ruten, at hun havde opstillet måleudstyret forskriftsmæssigt, at udstyret selv foretager målinger, og at udstyret ikke virker, hvis det ikke er forskriftsmæssigt kalibreret.

Hun har endvidere forklaret, at der bliver kørt stærkt på stedet, og at det er muligt at køre med hastigheder som målt på strækningen, hvis man er kendt på stedet. Efter vidnets forklaring, der støttes af oplysningerne i sagen herunder den foreliggende kalibreringsattest, finder det retten det bevist, at tiltalte er skyldig.

Straffen fastsættes som en fælles og tillægsstraf til fængsel i fængsel i 10 måneder, jf. straffelovens § 216, stk. 2, 2. pkt., jf. § 225, jf. § 21, § 225, 2. led, jf. § 21, § 231, jf. § 21, § 232, stk. 1, 2. pkt., jf. tildels § 21, § 235, stk. 2, og færdselslovens § 118, jf. § 4, stk. 1.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på forholdenes grovhed, herunder at ud over blufærdighedskrænkelse af der er dømt for forsøg på grooming, forsøg på sextorsion, og forsøg på voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje begået af en, der er fyldt 22 år overfor et offer, der ikke er fyldt 15 år.

Kontaktforbud: det følger af straffelovens § 236, stk. 1, nr. 4, at når nogen dømmes efter blandt andet straffelovens § 225, jf. § 216, og § 232, kan der ved dommen gives den pågældende et forbud mod gennem internettet eller et lignende system til spredning af information at søge at kontakte børn under 18 år, der ikke kender den dømte (kontaktforbud) Det er lagt til grund, at tiltalte gennem internettet og via snapchat kontaktede børn under 18 år, som han ikke kendte i forvejen.

Efter det forklarede om baggrunden for henvendelserne og om tiltaltes personlige forhold og efter sagens oplysninger og karakteren af det pådømte, finder retten efter en samlet vurdering, at der er grundlag for at antage, at et kontaktforbud vil være egnet til at forebygge fare for, at tiltalte begår nye lignende lovovertrædelser, jf. straffelovens § 336, stk. 3.

Der ses ikke at foreligge sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde en fravigelse fra udgangspunktet om, at forbud meddeles indtil videre, jf. straffelovens § 336, stk. 5. Tiltalte meddeles som følge heraf et kontaktforbud indtil videre.

Tortgodtgørelse: Henset til karakteren af den blufærdighedskrænkelse, Forurettede1 har været udsat for, og endvidere henset til, at tiltalte har forsøgt at mødes med hende i virkeligheden, finder retsformanden, at tiltalte skal betale godtgørelse for tort, jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1 og 2, med forrentning efter § 16, stk. 1.

Henset til blufærdighedskrænkelsens karakter samt til, at tiltalte endvidere er dømt for forsøg på voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, samt at Forurettede1 på gerningstidspunktet var 11 år, fastsættes godtgørelsen til 7.500 kr. Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2

Thi kendes for ret

: Tiltalte Tiltalte skal straffes med fængsel i 10 måneder. Tiltalte Tiltalte forbydes gennem internettet eller et lignende system til spredning af information at søge kontakte børn under 18 år, der ikke kender den dømte (kontaktforbud), indtil videre. Hos tiltalte konfiskeres 2 stk. Samsung mobiltelefoner og 1 stk. Levono tablet. Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede1 ved advokat Annette Petersen, Ajour Advokater, Vindegade 74, 3. sal, 5000 Odense C, CVR-nr. 31280834, betale 7.500 kr. med tillæg af procesrente fra den 21. januar 2025. ::::::::::::::::::::::::::::::: Østre Landsrets 24. afdelings

DOM

(landsdommerne Thomas Lohse, Annette Dam RytHansen og Morten Niels Jakobsen (kst.) med domsmænd).

Dato: 13. april 2026 Rettens sagsnr.: S-276-25 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født marts 1972, (advokat Nis Stemann Knudsen, beskikket) Dom afsagt af Retten i Odense den 22. januar 2025 (1-4320/2024) er anket af tiltalte med endelig påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang, herunder frifindelse i forhold 1 og 3, subsidiært formildelse af straffen.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse og har tillige påstået tiltalte idømt en bøde på 3.600 kr. Anklagemyndigheden har gentaget den for byretten nedlagte påstand om, at tiltalte meddeles et forbud mod gennem internettet eller lignende system til spredning af information at søge at kontakte børn under 18 år, der ikke kender den dømte (kontaktforbud) efter straffelovens § 236, stk. 1, nr. 4.

Forurettede1 har som for byretten nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale godtgørelse for tort med 7.500 kr. med tillæg af procesrente fra den 21. januar 2025. Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse. Spørgsmålet om konfiskation er ikke omfattet af anken.

Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet Forurettede3. [FORKLARINGER UDELADT] Personlige oplysninger Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han gennem de senere år har udviklet angst, hvor han blandt andet ser syner og hører stemmer. Han er i gang med et samtaleforløb, hvor han et par gange om måneder taler med en behandler.

Han bor samme sted og har et begrænset netværk. Han har en jævnaldrende veninde, som han ser ofte, men som han ikke bor sammen med.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldsspørgsmålet i forhold 1 og 3 Forhold 1 Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig efter anklageskriftets forhold 1 a og b. Landsretten tiltræder herunder, at tiltalte havde forsæt til og forsøgte at opnå andet seksuelt forhold end samleje med forurettede, der ikke var fyldt 15 år på gerningstidspunktet.

Der er hermed lagt vægt på, at tiltalte foreslog forurettede at mødes til overnatning hos ham, samt at han gennem Snapchat gjorde sig bekendt med forurettedes bopæl, og at han derefter foreslog at mødes på et hotel i nærheden af forurettedes bopæl, som han sendte hende googlelokalitet på. Der er videre lagt vægt på, at grunden til, at de ikke mødtes, var, at forurettede afslog at mødes på hotellet.

Landsretten finder hermed, at tiltalte havde foretaget de fornødne iværksættelseshandlinger, og at det alene skyldtes udefrakommende omstændigheder, at forbrydelsen ikke blev fuldbyrdet, og dermed ikke tiltaltes frivillige tilbagetræden fra den iværksatte handling. Der finder derfor ikke at foreligge frivillig tilbagetræden efter straffelovens § 22.

Forhold 3 Af de af byretten anførte grunde tiltræder landsretten, at det er godtgjort, at tiltalte handlede i den tro, at han skrev sammen med en ung pige på 13 år. Det tiltrædes videre af de af byretten anførte grunde, at tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 232, stk. 1, 2. led, jf. § 21, og i overtrædelse af § 231, jf. § 21 samt § 216, stk. 2, 2. pkt., jf. § 225, 2. led, jf. § 21.

Strafudmåling 3 voterende udtaler: Vi finder, at straffen er passende udmålt til fængsel i 10 måneder. 3 voterende udtaler Vi finder, at straffen passende kan udmåles til fængsel i 12 måneder. Alle voterende har ved straffens udmåling lagt vægt på forholdenes karakter, antal og grovhed.

Der afsiges efter stemmetallet dom efter det for tiltalte mest gunstige resultat, således at tiltalte straffes med fængsel i 10 måneder, jf. retsplejelovens § 216, stk. 1. Straffen fastsættes som en fælles og samlet straf efter straffelovens § 61, stk. 1 og 2. Tiltalte idømmes tillige en bøde for overtrædelse af færdselslovens 4, stk. 1, jf. § 118.

Bøden fastsættes i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand til 3.600 kr. Forvandlingsstraffen fastsættes til fængsel i 6 dage. Kontaktforbud Det tiltrædes af de af byretten anførte grunde, at der er grundlag for at antage, at et kontaktforbud efter straffelovens 236, stk. 1, nr. 4, vil være egnet til at forebygge fare for, at tiltalte begår nye lignende lovovertrædelser.

Det tiltrædes af de af byretten anførte grunde, at kontaktforbuddet i medfør af § 236, stk. 5, skal meddeles indtil videre. Tortgodtgørelse De juridiske dommere tiltræder, at tiltalte efter forholdets karakter og i medfør af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1 og 2, skal betale godtgørelse for tort til Forurettede1 med 7.500 kr. med tillæg af procesrente fra den 21. januar 2025.

Landsretten stadfæster derfor dommen i det omfang, den er anket med den ændring, at tiltalte tillige skal betale en bøde på 3.600 kr.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes med den ændring, at tiltalte tillige skal betale en bøde på 3.600 kr. Forvandlingsstraffen for bøden fastsættes til fængsel i 6 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

AM2026.04.13Ø · UfR: U.2026.3537 og TfK: TfK2026.186
Tiltalte tillige dømt for besiddelse af seksuelt materiale og for at have taget kontakt via sociale medier til F1, 11 år, og krænket hendes blufærdighed, samt at have forsøgt at formå F1 til at mødes med ham på et hotel, herunder sendt hende lokationen på hotellet, for bl.a. at udsætte F1 for voldtægt, hvilket forsøg mislykkedes, idet F1 afslog. Landsretten fandt således, at tiltalte havde foretaget de fornødne iværksættelseshandlinger, og at det alene skyldtes udefrakommende omstændigheder, at forbrydelsen ikke blev fuldbyrdet, og dermed ikke tiltaltes frivillige tilbagetræden fra den iværksatte handling.
KilderAnklagemyndigheden →
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/666bae6d-4c60-43a2-aa5d-8456ad890d27