OLR — Østre Landsret

S-2766-25

OL-2026-Ø-00128

Afgørelse / Dom
Kilde: Anklagemyndigheden →
Dato
05-10-2026
Sagsemne
færdsel / færdselsloven, frakendelse af førerretten / §§ 125-126
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

AM2026.10.05Ø Retten i Holbæks

DOM

Dato: 27. oktober 2025 Rettens sagsnr.: 60-1771/2024 Politiets sagsnr.: 1200-80242-00814-23 Anklagemyndigheden mod Tiltalte Anklageskrift er modtaget den 15. juli 2024.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af 1. færdselslovens § 117, stk. 2, nr. 6, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, jf. § 54, stk. 1, nr. 1 og 2, ved den 19. november 2023 ca. kl. 19.30 i Kalundborg Kommune at have ført personbil … ad Gørlev Landevej, 4270 Høng, selv om indholdet i blodet af de bevidsthedspåvirkende stoffer amfetamin og tetrahydrocannabinol (THC), som er klassificeret som farlige for færdselssikkerheden, og som ikke var indtaget i henhold til lovlig recept, blev påvist i et sådant omfang at værdien af amfetamin i blodet under eller efter kørslen oversteg bagatelgrænsen for stoffet, ligesom THC blev påvist i et sådant omfang at værdien af THC i blodet under eller efter kørslen oversteg 0,003 mg THC pr. kg blod, men ikke oversteg 0,009 mg THC pr. kg blod. 2. færdselslovens § 118, stk. 13, nr. 3, jf. § 4, stk. 1, og § 42, stk. 1, nr. 1 og 2, ved den 19. november 2023 i tidsrummet fra ca. kl. 19.30 til ca. 19.35 i Kalundborg Kommune at have ført personbil … ad Gørlev Landevej fra km-mrk. 15,5, 4270 Høng, til krydset Kirkevangen/Algade i Gørlev, idet tiltalte førte køretøjet ad Gørlev Landevej fra km-mrk. 15,5 til km-mrk. 15,9, 4270 Høng, med mindst 160 km/t, selv om hastigheden på strækningen ved opsat forbudstavle C55 ikke må overstige 70 km/t, hvilket udgjorde en overskridelse på mere end 100 procent af den tilladte hastighed. førte køretøjet videre ad Gørlev Landevej fra vejkrydset med Omfartsvejen til rundkørslen med Kirkevangen, 4270 Høng, med mindst 170 km/t, selv om hastigheden uden for tættere bebygget område ikke må overstige 80 km/t, hvilket udgjorde en overskridelse på mere end 100 procent af den tilladte hastighed. førte køretøjet videre ad Kirkevangen til vejkrydset med Algade, Gørlev, 4270 Høng, med mindst 110 km/t, selv om hastigheden i tættere bebygget område ikke må overstige 50 km/t, hvilket udgjorde en overskridelse på mere end 100 procent af den tilladte hastighed. 3. færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1, samt § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 4, stk. 2, ved den 19. november 2023 ca. kl. 19.30 at have ført personbil … som beskrevet i forhold 1 og 2, selv om han den 8. august 2023 ved dom ved retten i Holbæk blev frakendt førerretten i 10 år fra den 15. november 2023 til den 14. november 2033, ligesom han ikke efterkom politiets anvisning om at standse.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf af fængsel og bøde. Anklagemyndigheden har nedlagt endelig påstand om domfældelse efter anklageskriftet, dog således at hastigheden i forhold 2 a skal være 147,50 km/t, og hastigheden i forhold 2 b skal være 165,5 km/t.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, og at frakendelsen skal ske ubetinget, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 2 og 11, jf. § 128, stk. 2, jf. stk. 1.

Anklagemyndigheden har tillige nedlagt påstand om konfiskation af en personbil med reg.nr. … af mærket Seat lbiza, med stelnummer … , der ejes af Vidne1, jf. færdselslovens § 133 a, stk. 2, 2. pkt. Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 1, bestridt de nævnte hastigheder i forhold 2 og erkendt sig skyldig i forhold 3. Vidne1 har nedlagt påstand om frifindelse i forhold til påstanden om konfiskation.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnet politiassistent Vidne2. Der er endvidere afgivet forklaring af Vidne1. [FORKLARINGER UDELADT] Der blev den 19. november 2023 kl. 22.18 udtaget en blodprøve fra Tiltalte. I blodprøven blev der påvist stoffet amfetamin over bagatelgrænsen og stoffet THC med en koncentration på 0,0067 mg. pr. kg. blod. Der er under hovedforhandlingen afspillet videomateriale.

Personlige forhold Tiltalte er tidligere straffet utallige gange for ligeartet kriminalitet, herunder ved Retten i Korsørs dom af 26. marts 1999 med fængsel i 4 måneder, der blev gjort betinget, og hæfte i 20 dage, for overtrædelse af blandt andet færdselslovens§ 117, stk. 5, jf. § 56, stk. 1. ved Retten i Korsørs dom af 13. september 1999 med en fællesstraf af fængsel i 6 måneder for overtrædelse af blandt andet færdselslovens § 117, stk. 5, jf. § 56, stk. 1. ved Retten i Slagelses dom af 25. januar 2001 med fængsel i 50 dage for overtrædelse af blandt andet færdselslovens § 117, stk. 1, jf. § 53, stk. 1, og § 117, stk. 5, jf.§ 56, stk. 1.

Førerretsfrakendelse i 3 år. ved Retten i Slagelses dom af I5. oktober 2002 med fængsel i 8 måneder for overtrædelse af blandt andet færdselslovens § 117, stk. 1 og 2, jf. § 53, stk. 1, § 117, stk. 6. Førerretsfrakendelse i 5 år. ved Retten i Slagelses dom af 3. oktober 2003 med fængsel i 10 måneder for overtrædelse af blandt andet færdselslovens § 117, stk. 3, jf. § 53, stk. 3, § 117, stk. 6.

Førerretsfrakendelse i 1 år. ved Retten i Slagelses dom af 12. august 2004 med fængsel i 1 år for overtrædelse af blandt andet færdselslovens § 117, stk. 3, jf. § 53, stk. 3, § 117, stk. 6. ved Retten i Ringsteds dom af 20. januar 2006 med fængsel i 10 måneder for overtrædelse af blandt andet færdselslovens § 117 a, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 2. ved Retten i Slagelses dom af 29. august 2006 med fængsel i 2 år og 6 måneder for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 260, nr. 1, og § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3, samt færdselslovens § 117 a, stk. 2. ved Retten i Næstveds dom af 2. september 2008 med fængsel i 3 måneder for overtrædelse af blandt andet færdselslovens § 117 a, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 2 og § 118, stk. 1, jf. § 42, stk. 1, nr. 1, jf. til dels straffelovens § 89.

Førerretsfrakendelse i 6 måneder. ved Retten på Frederiksbergs dom af 12. januar 2011 med fængsel i 4 måneder og en bøde på 8.000 kr. for overtrædelse af blandt andet færdselslovens § 117, stk. 2, nr. 6, jf. § 53, stk. 1, § 117 a, stk. 1, nr. 2 og § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1.

Førerretsfrakendelse i 10 år fra den 26. januar 2011. ved Retten i Roskildes dom af 13. juni 2012 med fængsel i 1 år og 9 måneder og en bøde på 42.500 kr. for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 276, jf. § 286, stk. 1, og færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 2, og færdselslovens § 117 d, stk. 1 og stk. 2, jf. til dels § 56, stk. 1, jf. til dels straffelovens § 89.

Førerretsfrakendelse i 10 år fra den 12. januar 2011. ved Retten i Næstveds dom af 4. april 2014 med fængsel i 9 måneder for overtrædelse af straffelovens § 181, stk. 1 og færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 2. ved Retten i Holbæks dom af 27. maj 2014 med fængsel i 3 måneder for overtrædelse af blandt andet færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 2, jf. straffelovens § 89. ved Retten i Holbæks dom af 27. januar 2015 med fængsel i 60 dage og en bøde på 2.000 for overtrædelse af blandt andet færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1, jf. til dels straffelovens § 89. ved Retten i Holbæks dom af 17. marts 2015 med bøde en bøde på 4.000 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 42, stk. 1, nr. 1 og § 117 a, stk. 2, nr. 2, alt jf. straffelovens § 89.

Førerretsfrakendelse i 6 måneder fra den 12. januar 2021. ved Retten i Holbæks dom af 14. april 2016 med fængsel i 60 dage, der blev gjort betinget, for overtrædelse af færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1. ved Retten i Holbæks dom af 14. november 2017 med fængsel i 3 måneder og en bøde på 9.000 kr., for overtrædelse af blandt andet færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 1 og nr. 2, jf. stk. 1, jf. delvis straffelovens § 61, stk. 2. ved Retten i Holbæks dom af 8. august 2023 med fængsel i 5 måneder for overtrædelse af færdselslovens § 117, stk. 2, nr. 3,jf. stk. 1, nr. 2,j f.§ 54, stk. 1, nr. 2, færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 1 og nr. 2, jf. stk. 1, færdselslovens § 117 d, stk. 2, jf.§ 56, stk. 1, 1. pkt. og§ 118, jf.§ 3, stk. 1, og § 4, stk. 2, og § 105, stk. 1, jf. § 106, stk. 1, samt registreringsbekendtgørelsen § 114, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, nr. 1 og § 114, stk. 3, jf. § 71, stk. 1, og lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. dagældende § 27, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59.

Førerretsfrakendelse i 10 år fra den 15. november 2023. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er i lære som smed, men har almindelig indtægt. Han har tre børn.

Rettens begrundelse

og afgørelse Skyldsspørgsmålet Tiltalte har uden forbehold erkendt, at han efter at have indtaget hash og amfetamin forsøgte at køre fra politiet, mens han var frakendt førerretten. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger, herunder analysen af den blodprøve, der blev udtaget fra tiltalte. Det er derfor bevist, at Tiltalte er skyldig i forhold 1 og 3.

Tiltalte har erkendt, at han kørte for stærkt, da han forsøgte at køre fra politiet, men har bestridt de hastigheder, som er nævnt i tiltalen. Den video, der er forevist fra en Tesla, som både Tiltalte og politiet overhalede, understøtter, at tiltalte kørte væsentligt for stærkt.

Vidnet politiassistent Vidne2 har afgivet en sikker og troværdig forklaring om, at han noterede sig hastigheden på patruljebilens speedometer, da de havde indhentet tiltalte og kørte med samme hastighed som ham under eftersættelsen. Vidnet har udfærdiget en omfattende og detaljeret rapport om kørselsforløbet. Retten lægger således til grund som bevist, at Tiltalte har kørt med de hastigheder, som vidnet har noteret.

Efter det fradrag, som skal ske ud fra den forskel mellem patruljebilens udvisende på speedometeret og den udmålte hastighed og efter anklagemyndighedens endelig påstand, samt med et yderligere mindre fradrag, lægger retten således til grund, at Tiltalte i sagens forhold 2 a har kørt med en hastighed, der oversteg 140 km/t på en strækning, hvor den tilladte hastighed er 70 km/t, at han i forhold 2 b har kørt med en hastighed, der oversteg 160 km/t på en strækning, hvor den tilladte hastighed er 80 km/t, og at han i forhold 2 c har kørt med en hastighed, der oversteg 100 km/t på en strækning, hvor den tilladte hastighed er 50 km/t.

Med disse bemærkninger findes Tiltalte skyldig i sagens forhold 2. Straffastsættelsen Der er enighed om, at den opgørelse af tiltaltes tidligere gentagelsesrelevante domme, der er nævnt i dommen af 8. august 2023, kan lægges til grund. Der er således nu tale om et tilfælde af kørsel i narkotikapåvirket tilstand i et syvendegangstilfælde begået i frakendelsestiden som 14. gangstilfælde.

Der foreligger endvidere flere kvalificerede og farlig overtrædelser af færdselslovens § 118, stk. 13, nr. 3, ligesom der foreligger et meget hurtigt recidiv til helt ligeartet kriminalitet.

Under disse omstændigheder tinder retten, at straffen passende kan fastsættes til fængsel i 5 måneder og en bøde på 1.500 kr., jf. færdselslovens § 117, stk. 2, nr. 6, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, jf. § 54, stk. 1, nr. 1 og 2, § 118, stk. 13, nr. 3, jf. § 4, stk. 1, og § 42, stk. 1, nr. 1 og 2, samt § 117 a, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1, samt§ 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 4, stk. 2.

Forvandlingsstraffen for bøden fastsættes som nedenfor bestemt. Førerretsfrakendelse Tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, i 10 år fra endelig dom, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 2 og 11, jf. § 128, stk. 2, jf. stk. 1.

Konfiskation Anklagemyndigheden har i medfør af færdselslovens § 133 a, stk. 2, 2. pkt., påstået konfiskation hos Vidne1 af den bil, som tiltalte var kørende i.

Af Højesterets kendelse af 25. august 2025 i sag 23/2025 fremgår blandt andet, at det indebærer en helhedsvurdering af, dels om det var helt upåregneligt for ejeren af bilen, at bilen ville blive brugt til vanvidskørsel, dels om adgangen til at gøre et erstatningskrav gældende over for føreren er tilstrækkeligt til at forhindre, at konfiskationen ikke er uforholdsmæssigt indgribende.

I denne sag er Tiltalte og Vidne1 kærester, og de var det også på tidspunktet for kørslen. Tiltalte er tidligere dømt for at have kørt uden førerret i en bil tilhørende Vidne1, hvor hun var passager i bilen og havde givet ham lov til at køre i bilen.

Både Tiltalte og Vidne1 har forklaret, at hun var bekendt med, at tiltalte var frakendt førerretten, og at bilen risikerede at blive søgt konfiskeret, hvis tiltalte kørte i den, hvorfor de havde indgået en aftale om, at Tiltalte ikke måtte køre i hendes bil. Vidne1 har endvidere forklaret, at hun siden beslaglæggelsen af bilen har købt en hel ny bil.

Det må endvidere lægges til grund, at Vidne1 ikke har anmeldt tiltalte for brugstyveri af bilen, og at hun har accepteret et bødeforlæg for overtrædelse af færdselslovens § 65, stk. 2, for at have overladt føringen til en person, der ikke lovligt kan føre køretøjet. Det må herudover lægges til grund, at bilen på nuværende tidspunkt har en værdi af omkring 50.000 kr.

Vidne1 har imidlertid ikke rejst et sådant erstatningskrav under sagen over for tiltalte.

Under disse omstændigheder finder retten, at det ikke var helt upåregneligt for hende, at bilen ville blive brugt til vanvidskørsel, og at hendes adgang til at gøre et erstatningskrav gældende over for tiltalte, hvilket hun imidlertid ikke har gjort, er tilstrækkeligt til at forhindre, at konfiskationen ikke er uforholdsmæssigt indgribende.

Herefter skal der hos Vidne1 ske konfiskation af en personbil med reg.nr. … af mærket Seat lbiza, med stelnummer … , jf. færdselslovens § 133 a, stk. 2, 2. pkt.

Thi kendes for ret

: Tiltalte skal straffes med fængsel i 5 måneder og en bøde på 1.500 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 6 dage. Tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, i 10 år fra endelig dom. Hos Vidne1 konfiskeres en personbil med reg.nr. … af mærket Seat Ibiza, med stelnummer … . Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Vidne1 skal betale sagens konfiskationssagens omkostninger. *) Berigtigelse i medfør af retsplejelovens § 221: "20. oktober 2025 er rettet til 27. oktober 2025". Retten i Holbæk, den 29. oktober 2025 ::::::::::::::::::::::::::::::: Østre Landsrets 27. afdelings

DOM

(landsdommerne Alex Puggaard, Bloch Andersen og Michael Jørgensen (kst.)). Dato: 5. oktober 2026 Rettens sagsnr.: S-2766-25 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, (advokat Mai-Brit Storm Thygesen, besk.) Dom afsagt af Retten i Holbæk den 27. oktober 2025 (60-1771/2024) er anket af tiltalte med påstand om frifindelse i forhold 2 og formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisresultat samt formildelse af den idømte fængselsstraf og førerretsfrakendelse, således at der udmåles en fængselsstraf på 4 måneder, og således at førerretsfrakendelsen på 10 år skal regnes fra byrettens dom den 27. oktober 2025.

For så vidt angår den idømte bødestraf og konfiskation af den anvendte personbil har anklagemyndigheden påstået stadfæstelse. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte. De i byretten af vidnerne politiassistent Vidne2 og Vidne1 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han på nettet har set, at bilen, som han konkret førte, har en tophastighed på 173 km/t. Den kunne maksimalt køre 150 km/t. Den havde en motorfejl, så turboen forsvandt. Når den havde kørselsfejl, kørte den nok ikke mere end 120 km/t. Den viste kørselsfejl to gange under kørslen. Den var sløv i accelerationen, det tog nok 15-20 sek. fra 0 til 100 km/t.

Han har maksimalt kørt 120-130 km/t og 60-70 km/t i tættere bebygget område. Vejbumpene var rimeligt hårde, og bilen var sænket 30 mm. Han ville have totalskadet bilen, hvis han var kørt over bumpene med den påståede hastighed. Han kunne måske køre over bumpene med højst 50 km/t uden at skade bilen, så han kørte ikke stærkere der. Han havde ikke fået lov til at tage bilen.

Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han i november 2025 blev gift med Vidne1. Han er stadig i mesterlære som smed. Han tager nu Ritalin og bruger ikke længere hash eller amfetamin. Øvrige oplysninger Anklageren har henvist til, at den konkrete bil ifølge oplysninger på nettet har en registreret tophastighed på 190 km/t.

Landsrettens begrundelse og resultat

Tiltalen i forhold 2 hviler på politiassistentens iagttagelser af tiltaltes bils afstand til patruljevognen sammenholdt med politiassistentens aflæsning af patruljevognens speedometer, korrigeret til patruljevognens faktiske hastighed ved den givne aflæsning af speedometeret. Herfra skal fratrækkes 3 procent, som angives at være måleusikkerhed.

Landsretten finder, at den anførte metode til fastlæggelse af, hvilken hastighed tiltalte kørte med, herudover er undergivet en vis mindre usikkerhed, knyttet til politiassistentens iagttagelser, og at der skal ske fradrag også under hensyntagen hertil.

Med disse bemærkninger tiltræder landsrettens byrettens bedømmelse af tiltaltes hastighed i forhold 2 a og 2 c, hvorimod det ikke med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed findes bevist, at tiltalte kørte mindst 160 km/t i forhold 2 b. Landsretten finder det således alene bevist, at tiltalte kørte med en hastighed mellem 150 km/t og 160 km/t i dette forhold.

Tiltalte findes således i det angivne omfang skyldig i forhold 2. Fængselsstraffen fastsættes efter forseelsernes karakter og tiltaltes forstraffe med en vis modereret kumulation til fængsel i 3 måneder. Bødestraffen i relation til hastighedsovertrædelsen i forhold 2 b og for så vidt angår undladelsen af at efterkomme politiets anvisning om at standse i forhold 3 fastsættes til 8.700 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 10 dage. Bødestraffen for forhold 2 b fastsættes i medfør af færdselslovens § 118, stk. 1, jf. stk. 3, jf. § 42, stk. 1, nr. 2. Førerretsfrakendelsen findes passende. Frakendelsestiden regnes fra endelig dom i overensstemmelse med hovedreglen om frakendelsestidens beregning, idet landsretten bemærker, at tiltalte allerede var frakendt førerretten i 10 år fra den 15. december 2023.

Byrettens afgørelse om førerretsfrakendelsen stadfæstes derfor. Landsretten stadfæster af de grunde, der er anført af byretten, bestemmelsen om konfiskation.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte ændres, således at han straffes med fængsel i 3 måneder og en bøde på 8.700 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 10 dage. I øvrigt stadfæstes dommen. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

AM2026.10.05Ø
KilderAnklagemyndigheden →
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/d4a6e300-5ea6-478f-a6f6-f3cdb2da9629