S-3138-25

AM2026.03.24Ø Retten i Nykøbing F’s

DOM

Dato: 24. november 2025 Rettens sagsnr.: 1-2964/2025 Politiets sagsnr.: 1900-88110-00030-23 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født juli 1989 Anklageskrift er modtaget den 15. september 2025.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af jordforureningslovens 88, stk. 1, nr. 1, jf. § 40, stk. 1, jf. § 41, stk. 3, nr. 2, Ved, som ejer og forurener, at have undladt at efterkomme Kommunes påbud af 19. januar 2023 om inden den 15. april 2023 at foretage undersøgelse af forurening med spildt olie fra en opgravet olietank på adressen Adresse i By, i form af prøveudtagning, analyser og lignende med henblik på afdækning at forureningens fulde omfang (horisontalt og vertikalt), samt indsende dokumentation for de udførte foranstaltninger, herunder analyseresultaterne til Kommune, og foretage en afdækning af om forureningen har indvirkning på grundvand og overfladevand, samt klarlægge og beskrive hvordan følgerne af forureningen afhjælpes og hidtidig tilstand genoprettes, herunder en økonomisk og miljømæssig konsekvensvurdering, hvilket kommunen indskærpede den 19. april 2023 med frist den 3. maj 2023. 2. jordflytningsbekendtgørelsen § 19, stk. 1, nr. 1, jf. § 4, stk. 1 og 2, jf. § 2, nr. 1, ved i tilknytning til det i forhold 1 beskrevne, som ejer af Adresse i By, at have undladt til Kommune at anmelde flytning af forurenet jord, der blev opgravet, og kørt væk fra ejendommen beliggende Adresse i By.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf på 25.000 kr. svarende til 20.000 kr. i forhold 1 og 5.000 kr. i forhold 2. Eventuelt kunne bødestraffen reduceres til samlet 10.000 kr. på grund af lang sagsbehandlingstid. Anklageren har endvidere nedlagt påstand om månedlige tvangsbøder på ikke under 2.000 kr., regnet fra den 1. i førstkommende måned efter endelig dom, indtil påbuddet i forhold 1 er efterkommet. Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnet Vidne, miljømedarbejder i Kommune. Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen. Tiltalte er ikke tidligere straffet

Rettens begrundelse

og afgørelse Forhold 1 Kommune varslede den 27. marts 2019 påbud om at foretage undersøgelser af forurening fra olieudslip i rabatten ud for tiltaltes ejendom Adresse, By, den 19. marts 2019, og udstedte den 15. april 2019 påbud herom med frist til opfyldelse til den 15. juli 2019. Tiltalte klagede ikke over dette påbud og efterkom det heller ikke.

Kommune rekvirerede, da tiltalte intet foretog sig, det rådgivende ingeniørfirma Firma til at foretage en simpel undersøgelse af forureningen.

På baggrund af en analyse af jordprøver udtaget af ingeniørfirmaet, hvor der konstateredes forhøjet indhold af olie i jorden, udstedte kommunen den 4. november 2022 nyt varsel af påbud om at foretage undersøgelser af forurening fra olieudslip i rabatten ud for tiltaltes ejendom og udstedte herefter den 19. januar 2023 et nyt påbud, der ligesom varslet fremstår identisk med varsel og påbud af henholdsvis 19. marts og 15. april 2019.

Påbudet af 19. januar 2023 havde frist til opfyldelse den 15. april 2023. Det er en forudsætning for strafansvar, at forholdet ikke er forældet. Forældelsesfristen for manglende opfyldelse af et undersøgelsespåbud efter jordforureningsloven regnes fra det tidspunkt, hvor rettergangsskridt er muligt, det vil sige når påbudsfristen er overskredet, jf. straffelovens § 94, stk. 1.

Fristen må her regnes fra overskridelsen af det første påbud, det vil sige fra den 16. juli 2019, og kan ikke omgås ved den senere udstedelse af et identisk påbud den 19. januar 2023.

Det fremgår af jordforureningslovens § 88 stk. 6, at "forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år for overtrædelser m.v. omfattet af lovens § 88, stk. 1, nr. 1, dog undtagen undladelse af at efterkomme undersøgelsespåbud efter § 40 og § 48....".

Undladelse af at efterkomme undersøgelsespåbud efter jordforureningslovens § 40, som sagens forhold 1 vedrører, er således omfattet af den almindelige forældelsesfrist på 2 år, jf. straffelovens 93, stk. 1, nr. 1. Denne forældelsesfrist afbrydes efter straffelovens § 94, stk. 6, når tiltalte gøres bekendt med sigtelsen eller ved tiltalerejsningen.

Tiltale er først rejst ved anklageskrift af 15. september 2025, men politiet har sigtet tiltalte for overtrædelsen den 17. november 2023. På det tidspunkt var strafansvaret for forhold 1 på baggrund af ovenfor anførte imidlertid allerede forældet.

Forhold 2 Efter tiltaltes forklaring lægges det til grund, at tiltalte kort tid efter olieudslippet det vil sige i foråret 2019 lod en vognmand køre et mindre læs olieforurenet jord fra sin ejendom til en kommunal genbrugsplads.

Tiltalte har erkendt, at han i strid med forskrifterne i jordflytningsbekendtgørelsens § 4, stk. 1, jf. § 2, nr. 1, på grund af manglende kendskab til reglerne udlod positivt at anmelde flytningen af den forurenede jord til Kommune.

Det følger af straffelovens § 94, stk. 1, at den strafferetlige forældelse skal regnes fra flytningen af den forurenede jord uden anmeldelse, det vil sige senest fra foråret/sommeren 2019. Da jordflytningsbekendtgørelsen er udstedt i medfør af jordforureningslovens § 50, stk. 3, og 4, og § 88, stk. 3, følger forældelsesfristen af samme lovs § 88, stk. 6.

Forholdet er således som anført ovenfor omfattet af en forældelsesfrist på 5 år. Denne forældelsesfrist blev, jf. straffelovens § 94, stk. 6, afbrudt ved sigtelsen den 17. november 2023, og forholdet var således ikke forældet ved tiltalerejsningen.

Tiltalte har dermed gjort sig skyldig i overtrædelsen af jordflytningsbekendtgørelsen § 19, stk. 1, nr. 1, jf. § 4, stk. 1 og 2, jf. § 2, nr. 1, Henset til den meget lange sagsbehandlingstid og da overtrædelsen ikke ville have udløst en bøde på mere end 5.000 kr., bortfalder den ellers forskyldte bødestraf, jf. straffelovens § 82, stk. 1, nr. 13.

Under hensyn til sagens udfald skal Statkassen betale sagens omkostninger.

Thi kendes for ret

: Tiltalte frifindes i forhold 1. Den i forhold 2 ellers forskyldte straf bortfalder. Statskassen skal betale sagens omkostninger. ::::::::::::::::::::::::::::::: Østre Landsrets 27. afdelings

DOM

(landsdommerne Alex Puggaard, Gitte Rubæk Pedersen og Niels Erik Mourits-Mejdahl (kst.)). Dato: 24. marts 2026 Rettens sagsnr.: S-3138-25 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født juli 1989, (advokat Lone Rømø, beskikket) Dom afsagt af Retten i Nykøbing Falster den 24. november 2025 (1-2964/2025) er anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale samt skærpelse.

Endvidere har anklagemyndighedens påstået tiltale idømt månedlige tvangsbøder, jf. retsplejelovens § 997, stk. 3, på ikke under 2.000 kr. regnet fra den 1. i førstkommende måned efter endelig dom, indtil påbuddet i forhold 1 er efterkommet. Tiltalte har påstået stadfæstelse. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte.

Den i byretten af vidnet Vidne afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923. Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at miljøvagten kom nogle timer efter, at han havde ringet. Han gravede jord op på selve dagen. Han mindes ikke, at han har gjort noget efterfølgende. Spildet skete på midten af vejen.

Vejrabatten ejes af Kommune, og det var jord derfra, han blev anmodet om at grave af, hvilket han gjorde. Han kom jorden i en lille trailer. Et par dage efter kørte han jorden til genbrugspladsen, hvilket han var blevet rådet til af miljøvagten. Han gravede yderligere jord af et stykke tid efter. En ekstern rådgiver anbefalede ham at køre det til genbrugspladsen, hvilket en vognmand sørgede for.

Han har ikke overvejet, om han vil efterkomme påbuddet, hvis han bliver pålagt tvangsbøder.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldsspørgsmålet Som anført af byretten udstedte Kommune den 15. april 2019 et undersøgelsespåbud til tiltalte med frist til den 15. juli 2019 til opfyldelse af påbuddet. Dette opfyldte tiltalte ikke. Efter at have fået foretaget enkelte jordprøver udstedte kommunen herefter den 19. januar 2023 et nyt undersøgelsespåbud til tiltalte og annullerede samtidig det tidligere meddelte påbud.

I det nye påbud blev der givet frist til den 15. april 2023 til opfyldelse af påbuddet. Tiltalte har heller ikke opfyldt dette påbud. Strafansvaret for manglende opfyldelse af et undersøgelsespåbud meddelt i medfør af jordforureningslovens § 40 er som anført af byretten undergivet en 2-årig forældelsesfrist.

Begyndelsestidspunktet for forældelsesfristen må ved et undersøgelsespåbud som det foreliggende regnes fra udløbet af fristen for opfyldelse af påbuddet. Strafansvaret for tiltaltes manglende opfyldelse af påbuddet af 15. juli 2019 var derfor forældet, da tiltalte blev sigtet den 17. november 2023.

Da begge undersøgelsespåbud har samme indhold og vedrører samme forurening fra 2019, finder landsretten, at den indtrådte forældelse i forhold til 2019-påbuddet bevirker, at tiltaltes manglende opfyldelse af påbuddet givet i 2023, som der er rejst tiltale for, ikke kan strafsanktioneres. Det gælder uanset de jordprøver, kommunen i den mellemliggende periode fik foretaget. Tiltalte skal derfor frifindes i forhold 1.

Strafudmålingen Henset til sagens forløb tiltræder landsretten byrettens bestemmelse om strafbortfald vedrørende forhold 2. Tvangsbøder For så vidt angår anklagemyndighedens påstand om, at tiltalte skal pålægges tvangsbøder, knytter påstanden herom sig til påbuddet af 19. januar 2023.

Da dette påbud må anses for gyldigt, og da tiltalte ikke har opfyldt påbuddet, er der grundlag for i medfør af retsplejelovens § 997, stk. 3, at pålægge tiltalte månedlige tvangsbøder, der fastsættes til 2.000 kr. som nærmere bestemt nedenfor. Med denne ændring stadfæster landsretten dommen.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes med den ændring, at Tiltalte skal betale tvangsbøder på 2.000 kr. pr. påbegyndt måned løbende fra den 1. april 2026, indtil Kommunes påbud af 19. januar 2023 er efterkommet. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.