S-451-24

AM2026.05.27Ø Københavns Byrets

DOM

Dato: 2. februar 2024 Rettens sagsnr.: SS 4-10517/2022 Politiets sagsnr.: SØK-76602-00002-19 Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født september 1972 og Tiltalte2, født oktober 1965 Sagens baggrund og parternes påstande Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskriftet er modtaget den 4. juli 2022 og berigtiget under hovedforhandlingen. Tiltalte1 og Tiltalte2 er tiltalt for 1.

Tiltalte1 hvidvask af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 290, stk. 2, jf. stk. 1, til dels som forsøg, jf. § 21, begået under særdeles skærpende omstændigheder, jf. straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt., ved i perioden fra 23. december 2008 til 3. marts 2016 til dels i forening og efter aftale eller fælles forståelse med flere ukendte gerningsmænd og Tiltalte2 og Vidne1, hvis sag er afgjort særskilt, under særdeles skærpende omstændigheder, gennem sit virke i selskaberne Selskab1 og Selskab2 (Selskab3), at have administreret og indsat en formel ledelse i de i bilag A oplistede 40 selskaber, og derved gjort det muligt, at der via de 40 selskabers konti hos Danske Banks filial i Estland, kunne modtages og videreoverføres penge, der direkte eller indirekte var udbytte fra en eller flere strafbare lovovertrædelser, for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse, idet der på 36 af de i bilag A nævnte selskabers konti ad flere omgange fra forskellige udenlandske selskaber samlet blev modtaget og videreoverført 3.966.337.174 EUR (svarende til ca. 29.469.885.203 DKK ved kurs 7,43), der direkte eller indirekte var udbytte fra en eller flere strafbare lovovertrædelser, til flere forskellige udenlandske selskaber, hvor længden af gerningsperioden, antallet af selskaber, beløbets størrelse, samt den professionelle tilgang, anses som særdeles skærpende omstændigheder. 2.

Tiltalte2 hvidvask af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 290, stk. 2, jf. stk. 1, til dels som forsøg, jf. § 21, begået under særdeles skærpende omstændigheder, jf. straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt., ved i perioden fra 23. december 2008 til 3. marts 2016 til dels i forening og efter aftale eller fælles forståelse med flere ukendte gerningsmænd og Tiltalte1 og Vidne1, hvis sag er afgjort særskilt, under særdeles skærpende omstændigheder gennem sit virke i selskaberne Selskab1 og Selskab2 (Selskab3), via sin ansættelse formelt at være indtrådt som direktør i de i bilag B oplistede 38 selskaber, og derved at have gjort det muligt, at der via de 38 selskabers konti hos Danske Banks filial i Estland, kunne modtages og videreoverføres penge, der direkte eller indirekte var udbytte fra en eller flere strafbare lovovertrædelser, for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse, idet der på 33 af de i bilag B nævnte selskabers konti ad flere omgange fra forskellige udenlandske selskaber samlet blev modtaget og videreoverført 3.920.168.189 EUR (svarende til ca. 29.126.849.646 DKK ved kurs 7,43), der direkte eller indirekte var udbytte fra en eller flere strafbare lovovertrædelser, til flere forskellige udenlandske selskaber, hvor længden af gerningsperioden, antallet af selskaber, beløbets størrelse, samt den professionelle tilgang, anses som særdeles skærpende omstændigheder.

Bilag A Nr. Selskab Udgående trans.

EUR. 1 Virksomhed1 14.855.045 2 Virksomhed2 62.964.024 3 Virksomhed3 119.200.481 4 Virksomhed4 13.312.846 5 Virksomhed5 3.899.729 6 Virksomhed6 82.009.679 7 Virksomhed7 73.761.161 8 Virksomhed8 62.715.145 9 Virksomhed9 29.221.144 10 Virksomhed10 ---- 11 Virksomhed11 ---- 12 Virksomhed12 61.848.022 13 Virksomhed13 1.569.752 14 Virksomhed14 3.793.217 15 Virksomhed15 16.081.171 16 Virksomhed16 1.025.980 17 Virksomhed17 2.500 18 Virksomhed18 1.089.092.882 19 Virksomhed19 1.873 20 Virksomhed20 107.953.958 21 Virksomhed21 583.040.039 22 Virksomhed22 217.229.285 23 Virksomhed23 179.665.159 24 Virksomhed24 298.375.274 25 Virksomhed25 447.212.257 26 Virksomhed26 14.005.869 27 Virksomhed27 253.282.721 28 Virksomhed28 32.534.452 29 Virksomhed29 57.258.163 30 Virksomhed30 32.214.078 31 Virksomhed31 14.527.867 32 Virksomhed32 4.947.935 33 Virksomhed33 11.349.713 34 Virksomhed34 18.280.391 35 Virksomhed35 1.716.992 36 Virksomhed36 ---- 37 Virksomhed37 55.632.734 38 Virksomhed38 368.678 39 Virksomhed39 1.386.956 40 Virksomhed40 ---- I alt for 36 selskaber 3.966.337.174 Bilag B Nr.

Selskab Direktør Udgående trans. EUR.

Fra Til 1 Virksomhed1 14-07-2008 27-08-2013 14.855.045 2 Virksomhed2 05-09-2008 30-05-2015 62.328.998 3 Virksomhed3 01-11-2008 24-04-2014 116.521.581 4 Virksomhed4 02-07-2009 30-05-2015 9.038.309 5 Virksomhed5 02-07-2009 25-04-2014 3.860.484 6 Virksomhed6 03-11-2009 12-04-2014 79.396.909 7 Virksomhed7 03-11-2009 20-05-2015 72.778.990 8 Virksomhed8 18-02-2010 27-08-2013 62.715.145 9 Virksomhed9 23-03-2010 22-10-2015 29.221.144 10 Virksomhed10 07-06-2010 17-05-2015 ---- 11 Virksomhed11 21-03-2011 22-10-2015 ---- 12 Virksomhed12 27-07-2010 27-05-2015 61.807.010 13 Virksomhed13 25-08-2010 10-06-2015 1.557.510 14 Virksomhed14 17-09-2010 18-03-2013 3.793.217 15 Virksomhed15 08-10-2010 19-08-2011 ---- 16 Virksomhed16 05-01-2011 26-08-2014 1.025.980 17 Virksomhed17 28-01-2011 23-07-2015 2.500 18 Virksomhed18 09-02-2011 03-10-2013 1.089.092.337 19 Virksomhed19 18-03-2011 22-10-2015 1.873 20 Virksomhed20 25-04-2011 22-10-2015 107.953.958 21 Virksomhed21 26-04-2011 13-07-2015 583.040.039 22 Virksomhed22 28-04-2011 26-04-2013 217.229.285 23 Virksomhed23 28-04-2011 26-08-2014 179.665.159 24 Virksomhed24 04-07-2011 13-07-2015 298.375.274 25 Virksomhed25 30-09-2011 13-07-2015 447.212.257 26 Virksomhed26 06-12-2011 01-04-2016 14.005.869 27 Virksomhed27 07-12-2011 13-07-2015 253.282.721 28 Virksomhed28 15-12-2011 26-08-2014 32.534.452 29 Virksomhed29 15-03-2012 13-07-2015 57.258.163 30 Virksomhed30 10-04-2012 13-07-2015 32.214.078 31 Virksomhed31 04-07-2012 21-10-2015 14.527.867 32 Virksomhed32 18-07-2012 22-10-2015 4.947.935 33 Virksomhed33 23-07-2012 22-10-2015 11.349.713 34 Virksomhed34 10-08-2012 12-12-2012 0 35 Virksomhed35 13-08-2012 22-10-2015 1.716.992 36 37 Virksomhed37 16-08-2012 22-10-2015 55.632.734 38 39 Virksomhed39 08-05-2013 22-10-2015 1.225.388 40 Virksomhed40 01-07-2013 21-10-2015 ---- I alt for 33 selskaber 3.920.168.189 Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at de tiltalte i medfør af straffelovens § 79, stk. 2, jf. § 78, stk. 2, frakendes retten til at fungere som udbyder af tjenesteydelser til virksomheder efter hvidvasklovens § 2, nr. 12, her eller i udlandet og frakendes retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser indtil videre.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om konfiskation hos Tiltalte1 som følger: Principalt: 2.662.286 kr. eller et af retten fastsat beløb i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, jf. § 76, stk. 1, som omfatter indeståendet på datoen for dommen på Tiltalte1’s konto i HBSC bank fra konto tilknyttet Visa kort … , der er er beslaglagt og indefrosset og som pr. 18. august 2023 er opgjort til 52.089,19 engelske pund og friværdien op til konfiskationsbeløbet af Tiltalte1’s ejerandel af ejendommen Adresse1, By1, United Kingdom (registered title number …).

Subsidiært: Indeståendet på datoen for dommen på Tiltalte1’s konto i HBSC bank fra konto tilknyttet Visa kort … , der er er beslaglagt og indefrosset og som pr. 18. august 2023 er opgjort til 52.089,19 engelske pund og Tiltalte1’s ejerandel af ejendommen Adresse1, By1, United Kingdom (registered title number …) i medfør af straffelovens § 76 a.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om konfiskation hos Tiltalte2 som følger: Principalt: Tiltalte2 ejerandel af ejendommen beliggende Adresse2, By2, matrikelnummer …, i medfør af straffelovens § 76 a.

Subsidiært: 160.870 kr. eller et af retten fastsat beløb i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, jf. § 76, stk. 1, som omfatter friværdien op til konfiskationsbeløbet af Tiltalte2 ejerandel af ejendommen beliggende Adresse2, By2, matrikelnummer … .

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte Tiltalte2 i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 1 og 6, og § 32, stk. 4, nr. 7, udvises med indrejseforbud for bestandig. De tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom.

De tiltalte har påstået frifindelse for påstanden om frakendelse af retten til at fungere som udbyder af tjenesteydelser til virksomheder efter hvidvasklovens § 2, nr. 12, her eller i udlandet, og frakendelse af retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.

De tiltalte har protesteret mod konfiskationspåstandene. Tiltalte Tiltalte2 har påstået frifindelse for udvisningspåstanden.

Forklaringer Der er afgivet forklaring af de tiltalte og vidnerne Vidne1, Vidne2, Vidne3, Vidne4, Vidne5, Vidne6, Vidne7, Vidne8, Vidne9, Vidne10, Vidne11, Vidne12, Vidne13, Vidne14, Vidne15, Vidne16, Vidne17, Vidne18, specialkonsulent Vidne19, konsulent Vidne20, politiassistent Vidne21, specialkonsulent Vidne22 og Vidne23. [FORKLARINGER UDELADT] Personlige oplysninger Tiltalte1 Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at hun flyttede til England i november 2017.

Hun boede der sammen med sin mand Person1 frem til, at hun blev udleveret til Danmark. Person1 og tiltalte har et barn. De boede i et hus i England, som de har købt. Person1 arbejder i England. Tiltaltes datter går i en lokal skole i England. Tiltaltes datter er 14 nu og var 11 år, da tiltalte rejste fra Danmark. Tiltalte taler i telefon med sin familie én gang om ugen.

Tiltalte har kun set sin datter én gang, mens hun har været varetægtsfængslet. Tiltaltes mand har ikke mulighed for at komme til Danmark sammen med deres datter. De har nu fundet en løsning, hvor tiltaltes mands søster kan rejse med tiltaltes datter til Danmark. Det har været hårdt for tiltaltes datter, at tiltalte har været varetægtsfængslet.

Hendes datter har gået til skolepsykolog og er også blevet henvist til psykolog af en praktiserende læge. Person1 har fuldtidsarbejde i England. Person1 har leukæmi og går til undersøgelser og tager medicin hver dag. Inden tiltaltes udlevering gik hun til undersøgelser på et hospital i England, hvor hun fik konstateret kræft i skjoldbruskkirtlen.

Hendes sygdom blev efterfølgende fulgt i England, og hun blev opereret for det i England. Der blev også taget en biopsi på hende i England, der viste, at hun havde kræft på tredje stadie. Tiltalte kom til Fængsel i december 2021, og første gang hun kom til en specialist var i januar 2023.

Specialisten sendte hende til en blodprøvetest og en ultralydscanning, hvor hun fik at vide, at størrelsen på hendes knuder ikke har ændret sig. Der er ikke nogen lægelig behandling i gang, men de holder øje med kræftknuderne. Hun har aldrig taget stoffer. Tiltalte er ikke tidligere straffet i Danmark.

Ved Københavns Byrets kendelse af 27. maj 2020 blev Tiltalte1 fængslet in absentia som sigtet for hvidvask af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 290, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 21, jf. § 88, stk. 1, 2. pkt. Den 11. juli 2020 blev Tiltalte1 anholdt i England på grundlag af en europæisk arrestordre udstedt af Københavns Byret.

Ved afgørelse af 14. juli 2020 fra Westminster Magistrates' Court blev Tiltalte1 løsladt mod kaution på følgende betingelser: "… 2. Passport to be retained by Police (DONE); To live and sleep each night at Adresse1, By1.

To be indoors at your bail address between the hours of 2200 and 0600; Curfew to be electronically monitored; Not to go to any international Travel Hub; Not to apply for any international travel documents or be in possession of any. …" Tiltalte1 blev den 21. december 2021 anholdt ved sin ankomst til Københavns Lufthavn.

Ved Københavns Byrets kendelse af 22. december 2021 blev Tiltalte1 varetægtsfængslet som sigtet for hvidvask af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 88, stk. 1, 2. pkt. (tidl. § 290, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 21, jf. 88, stk. 1, 2. pkt.), og har herefter været frihedsberøvet.

Tiltalte2 Styrelsen for International Rekruttering og Integration har den 16. september 2022 afgivet udtalelse om udvisningsspørgsmålet vedrørende tiltalte Tiltalte2, hvoraf fremgår blandt andet: "... Det er til sagen oplyst, at anklagemyndigheden forventer pågældende idømt fængsel i 8-9 år.

Det er endvidere oplyst, at anklagemyndigheden vurderer, at der under straffesagen bør nedlægges påstand om udvisning med indrejseforbud for bestandig. Pågældende er ikke varetægtsfængslet. Opholdsgrundlag og længde Den 26. november 2007 blev pågældende blev tilmeldt som indrejst i Det Centrale Personregister (CPR). Den 3. november 2008 fik pågældende registreringsbevis som arbejdstager efter EU-reglerne.

SIRI kan på nuværende tidspunkt kun foretage opslag i eIndkomst 120 måneder tilbage fra opslagsdato. Vi kan derfor ikke lave opslag på pågældendes indkomstforhold i perioden fra november 2007 til og med juli 2012.

Henset til at Tiltalte2 fik registreringsbevis som arbejdstager den 3. november 2008 og siden da har været bopælsregistreret i folkeregistret, samt den 11. maj 2022 selv har oplyst, at han flyttede til Danmark i 2006 eller 2007 lægges det umiddelbart til grund at Tiltalte2 har opfyldt betingelserne som arbejdstager efter EU-reglerne siden den 3. november 2008.

SIRI skal hertil bemærke at det ved opslag i e-indkomst for perioden fra 1. september 2012 til 30. maj 2022 fremgår, at Tiltalte2 har haft indkomst fra 2 selskaber, Selskab2 (CVR …) og Selskab4 (...) i de fleste måneder, samt indtægter fra virksomheden Selskab5 (CVR …) fra oktober 2021 til og med december 2021.

Det fremgår imidlertid af det fremsendte anklageskrift, at pågældendes ansættelse i selskabet Selskab2 formodes at være fiktiv. Der foreligger ingen oplysninger om pågældendes øvrige lønindtægter; om disse også stammer fra fiktive virksomheder.

Idet lønindkomsten fra Selskab2 stammer fra et fiktivt selskab, vil den som udgangspunkt ikke danne grundlag for, at pågældende har opfyldt betingelserne for en opholdsret som arbejdstager efter EU-reglerne.

Imidlertid er SIRIs vurdering, at dette ikke ændrer på den samlede beregning af pågældendes opholdslængde, idet han løbende også har haft indtægter fra andre arbejdsgivere end Selskab2, samt arbejdsløshedsdagpenge, og derved på det grundlag opfylder EU-arbejdstagerbegrebet. Pågældende har i afhøringsrapporten af 11. maj 2022 oplyst, at han er faglært ingeniør/ elektriker og selvstændigt driver byggefirmaet Selskab4.

Han har hertil oplyst, at selskabet som regel ikke har andre ansatte end ham selv, og at han har et forholdsvis stort arbejdsmæssigt netværk i Danmark. Derudover har han oplyst at han selv udfører byggeopgaverne igennem sin virksomhed, som han typisk får mellem 12.000-20.000 kroner for og han senest havde en opgave på Bornholm.

Længden af Tiltalte2’s lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes tidligst fra den 3. november 2008, hvor den pågældende er tilmeldt folkeregistret og antages at opfylde EU-arbejdstager begrebet jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 1, og Tiltalte2 har således haft lovligt ophold i Danmark i ca. 13 år og 10 måneder jf. udlændingelovens § 27.

SIRI skal hertil bemærke, at pågældende som følge af længden af sit ophold i landet og det forhold, at han har opfyldt betingelserne for sit opholdsgrundlag, samlet set umiddelbart kan have opnået ret til tidsubegrænset ophold i Danmark. Dette uanset, at pågældende ikke har indgivet ansøgning herom.

Det bemærkes, at SIRI på baggrund af henvendelsen fra anklagemyndigheden har påbegyndt en ophørssag på Tiltalte2 med henblik på at vurdere den pågældendes opholdsgrundlag i Danmark.

Udvisningshjemmelen Styrelsen for International Rekruttering og Integration er af den opfattelse, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 22, nr. 1 og nr. 6. § 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte2 med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Styrelsen for International Rekruttering og Integration henvise til politiets afhøringsrapport af 11. maj 2022.

Heraf fremgår, at Tiltalte2 udover det ovennævnte blandt andet har oplyst, at: Han har en søn på 12 år og en voksen datter på 32 år, som nu er gravid, der begge to bor i Danmark Hans søn bor på samme adresse som sin mor, der er dansk statsborger, samt at han deltager regelmæssigt i sin søns dagligdag selvom de ikke bor sammen Han har to voksne børn fra et tidligere forhold, som begge bor i Letland, og at han havde en almindelige kontakt til dem Han er medlem og frivillig i Forening Han har hele sit sociale netværk i Danmark Han som sin hobby driver en … Han har diabetes II og tager medicin for dette.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration bemærker, at det ikke vil have opholdsretlige konsekvenser for pågældendes herboende barn, såfremt pågældende bliver udvist af Danmark. SIRI skal imidlertid gøre opmærksom på, at Tiltalte2 har et mindreårigt barn, her i landet, som ifølge CPR er registreret med samme bopælsadresse som ham.

SIRI skal i denne forbindelse bemærke, at det kan være et indgreb i familielivet efter den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, at henvise den tiltalte til at udøve familielivet i et andet land (Litauen), såfremt han har et barn der er ikke bor hos vedkommende, hvis Tiltalte2 har fast og regelmæssigt samvær med barnet, idet Danmark i så fald vil være nærmest til at beskytte familielivet i medfør af den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

I det omfang, der med en konkret afgørelse om udvisning foretages indgreb i udlændingens privat- og familieliv, skal staten påvise, at betingelserne for indgrebet er opfyldt, jf. artikel 8, stk. 2. Det følger af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at der ved indgreb i udlændingens ret til privat- eller familieliv skal foretages en proportionalitetsafvejning.

Denne proportionalitetsafvejning foretages på baggrund af en samlet og konkret vurdering af en række elementer, herunder om udvisning må anses for værende særligt påkrævet på grund af de i udlændingelovens § 24 a opregnede hensyn.

Efter udlændingelovens § 26, stk. 2, skal en udlænding udvises efter §§ 22-24 og 25, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. dog § 26 b.

Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22-24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal i øvrigt bemærke, at det følger af udlændingelovens § 2, stk. 3, at de begrænsninger, der følger af kapitel 3-5 kun finder anvendelse på udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, i det omfang det er foreneligt med disse regler, samt at det følger af EU-domstolens praksis, at udvisning af en EU/EØS-statsborger kun er berettiget, såfremt den pågældendes tilstedeværelse eller adfærd udgør en virkelig og tilstrækkelig alvorlig trussel mod grundlæggende samfundshensyn.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal endvidere bemærke, at for udlændinge, som er omfattet af EU-reglerne, kan udvisning kun ske i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf. udlændingelovens § 26 b.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal endelig henlede opmærksomheden på § 37 i bekendtgørelse nr. 1457 af 6. oktober 2020 (EU-opholdsbekendtgørelsen).

Vi skal særligt gøre opmærksom på § 37, stk. 2, hvoraf fremgår, at der ikke træffes afgørelse om udvisning vedrørende en unionsborger eller dennes familiemedlemmer, når de har opnået ret til tidsubegrænset ophold her i landet, medmindre det skyldes alvorlige hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed.

Vi skal særligt gøre opmærksom på § 37, stk. 3, hvoraf det fremgår, at der ikke må træffes afgørelse om udvisning af en unionsborger, som har haft ophold her i landet i de 10 forudgående år, medmindre afgørelsen er bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed.

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 8-9 års varighed sammenholdt med EU-reglerne og de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Styrelsen for International Rekruttering og Integration tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning.

Efter Styrelsen for International Rekruttering og Integrations vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 1 og nr. 6.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal samtidig henlede opmærksomheden på, at en udlænding, i medfør af udlændingelovens § 24 b, skal tildeles en advarsel, hvis der ikke er grundlag for at udvise den pågældende efter §§ 22-24, fordi dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. § 26, stk. 2.

Konsekvenser ved en eventuel udvisning Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud. Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 2, at der fastsættes alene indrejseforbud i forhold til udlændinge, som er omfattet af EU-reglerne, hvis den pågældende er udvist af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed.

Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4-7. Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5 meddeles indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8 eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år.

Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr. 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. ..." Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at hans søn på 12 år bor hos ham. Der har han boet i mere end et år.

Sønnen bor både hos tiltalte og tiltaltes ekskone. De finder selv ud af, hvornår sønnen skal være hos hvem. De dage, hvor sønnen går til sport, plejer han at være hos tiltalte, og de dage, hvor moren arbejder hjemmefra, er sønnen hos hende. De har fælles forældremyndighed. Hvis tiltalte bliver udvist, følger hans søn og hans ekskone ikke med til Litauen. Tiltaltes datter på 32 følger heller ikke med til Litauen.

Hans datter har født, og hun har opbygget et liv i Danmark, hvor hun har et hus og er dansk statsborger. Tiltalte har to voksne børn fra et tidligere forhold, som bor i Litauen. Dem taler han med telefonisk, og de kommer og besøger ham i Danmark en gang om året. Han har problemer med sin hofte, og han lider også af diabetes. Han har funktionsnedsættelse, og han skal opereres i hoften, hvilket han håber bliver i år.

Han går på nuværende tidspunkt til nogle forsamtaler vedrørende operation. Det er rigtigt, at politiet har beslaglagt en andel af en ejendom han ejer i Holbæk. Det er fra den ejendom, han driver sin … . Det tager meget af hans tid at passe …, idet der er … . Han har fået tilladelse til at bygge et lager, hvor … kan opbevares. Indtil nu har han lavet … . Tiltalte er ikke tidligere straffet i Danmark.

Procedure Anklagemyndigheden har med rettens tilladelse indgivet skriftlig procedure efter retsplejelovens § 878, stk. 1. Retten har pålagt forsvarerne at afgive en skriftlig oversigt over procedurens indhold med angivelse af de hovedsynspunkter, der gøres gældende, jf. retsplejelovens § 878, stk. 2. Forsvarerne har indleveret en skriftlig procedure.

Rettens begrundelse

og afgørelse Retsgrundlag Da forholdene i nærværende sag det hele er begået før straffelovens § 290 a trådte i kraft den 1. juli 2018, skal de objektive betingelser efter hæleribestemmelsen i straffelovens § 290 være opfyldt, for at der kan dømmes for fuldbyrdet hvidvask efter den nugældende bestemmelse i straffelovens § 290 a, jf. herved UfR2021.3543Ø.

Anklagemyndigheden har under sagen ikke forsøgt at føre bevis for, at de i anklageskriftet nævnte transaktioner konkret er udbytte af en strafbar lovovertrædelse. Der skal herefter foretages en vurdering af, hvorvidt de tiltalte havde forsæt til, at de ved deres handlinger medvirkede til hvidvask/hæleri, og i givet fald kan de straffes for forsøg på hvidvask/hæleri.

Skyldsspørgsmålet Anklagemyndighedens bevisførelse har blandt andet omfattet oplysninger om transaktioner på konti tilhørende de i tiltalen anførte K/S'er i Danske Bank i Estland. Oplysningerne foreligger i form af dataudtræk, som Danske Bank har videregivet til politi og anklagemyndighed. Oplysningerne omfatter blandt andet beløb, afsender, modtager og beskrivelse af transaktionerne.

Vidnet Vidne22 har forklaret, hvorledes oplysningerne for selskabet Virksomhed34’s vedkommende for en del af gerningsperioden er blevet sammenholdt med kontoudtog, som er blevet fundet på Vidne1s computer. Det er herved blevet konstateret, at de transaktionsoplysninger, som er leveret af Danske Bank, stemmer med oplysningerne fra kontoudtogene fra Vidne1s computer.

Endvidere har bevisførelsen vist, at oplysningerne fra Danske Bank stemmer med kontoudtog fra Virksomhed12. Retten finder på denne baggrund, og på baggrund af vidneforklaringerne om, hvorledes undersøgelserne hos Danske Bank er foretaget, at oplysningerne fra Danske Bank om transaktioner vedrørende de enkelte selskaber kan lægges til grund i sagen.

Det kan ikke føre til andet resultat, at Danske Bank har været sigtet, tiltalt og dømt for manglende overholdelse af bankens forpligtelser i henhold til hvidvaskloven, hvorved bemærkes, at der ikke ses at have været modstridende interesser mellem Danske Bank og de tiltalte i nærværende sag.

Bevisførelsen vedrørende selskaberne Virksomhed12, Virksomhed3, Virksomhed34, Virksomhed22, Virksomhed18, Virksomhed25, Virksomhed23, Virksomhed30, Virksomhed29, Virksomhed6, Virksomhed21 og Virksomhed24 har vist, at K/S’erne alle blev stiftet med kommanditister og komplementarer, som var hjemmehørende i udlandet og i vid udstrækning i kendte skattelylande, som Belize, British Virgin Islands, Panama, Seychellerne m.v., ligesom tiltalte Tiltalte2 har været indsat som stråmandsdirektør i disse K/S’erne og har skrevet under på dokumenter uden at have noget kendskab til K/S’erne og i vidt omfang uden at forstå det, han skrev under på.

K/S’erne har haft konti i Danske Bank i Estland, selvom selskaberne ikke har været hjemmehørende i Estland. Endvidere har samme kommanditister og komplementarer været indsat i flere af K/S’erne, ligesom en række af K/S’erne har haft transaktioner med samme selskaber og indbyrdes.

Hertil kommer, at Vidne26 efter retsanmodning fra anklagemyndigheden til russisk politi har forklaret, at han ikke var den reelle ejer af Virksomhed12, uanset at han var angivet som sådan.

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at transaktionsbeskrivelserne i meget vidt omfang angiver at angå transaktioner for køb og salg af varer, mens der mangler transaktioner, som viser andre udgifter, der sædvanligvis vil være i en virksomhed med en omsætning af det omfang som ses, herunder lønudbetalinger, huslejebetalinger, ejendomsskatter, elektricitet, vand, varme samt skatter og afgifter.

Transaktionsbeskrivelserne mellem samme transaktionsparter er i vidt omfang angivet med enslydende tekster. Ligeledes er der ikke fundet hjemmesider eller andre kontaktoplysninger om K/S’erne.

På samme måde er der ikke fundet hjemmesider eller andre kontaktoplysninger til de mange undersøgte selskaber, som har overført og modtaget betydelige beløb til og fra K/S’erne, undtagen Selskab6, hvor overførslerne har vedrørt ordrer, som alle er blevet annulleret.

Endvidere er det kendetegnende for transaktionerne, at der i vidt omfang er foretaget næsten identiske indbetalinger til og udbetalinger fra K/S'ernes konti.

Hertil kommer, at K/S’ernes regnskaber for en dels vedkommende har vist, at der har været en meget begrænset eller ingen aktivitet i selskaberne, uagtet at selskaberne på deres konti i Danske Bank i Estland har haft transaktioner med betydelige beløb, der efter transaktionsbeskrivelserne må antages at være omsætning, men som ikke er blevet afspejlet i K/S’ernes regnskaber.

I tre af K/S'erne har revisor givet en afkræftende konklusion på regnskabet blandt andet med henvisning til, at varelagre på dels mange millioner kr., dels 1 milliard kr. ikke har kunnet bekræftes. Endvidere er regnskaberne for flere K/ S'ernes vedkommende ikke reviderede.

I nogle af regnskaberne er det åbenbart, at det ikke er Tiltalte2’s underskrift, hvor hans navn er angivet, ligesom regnskaberne i et vist omfang på andre måder fremstår uprofessionelle.

Retten finder på denne baggrund og efter bevisførelsen i øvrigt, at K/S’erne er indgået i et set up, hvor kommanditister, komplementarer, selskaber, personer og adresser, hvoraf mange havde tilknytning til skattelylande, gik igen, og hvor der manglede en forretningsmæssig begrundelse for de betydelige transaktioner, som inden for kort tid blev ført frem og tilbage gennem K/ S'ernes konti i Danske Bank i Estland med angivelse af, at der var tale om betaling for levering af varer, og at dette havde til formål at sløre transaktionssporet.

Disse forhold har gjort sig gældende for de enkelte K/S’er, og er blevet bestyrket yderligere af bevisførelsen for K/S’erne som helhed. For så vidt angår de øvrige K/S'er, som er omfattet af tiltalen, har komplementaren og kommanditisten i disse K/S'er med få undtagelser været hjemmehørende i kendte skattelylande så som De Britiske Jomfruøer, Belize, Cypern, Panama, Seychellerne.

I alle K/S'erne har der været indsat en stråmandsdirektør, som har været Tiltalte2 bortset fra i Virksomhed36 og Virksomhed38, hvor det har været henholdsvis Person4, senere Person5, og Vidne1. Ifølge en del af disse K/S'ers regnskaber har der ikke været aktivitet i selskaberne.

I det omfang K/S'ernes regnskaber har været reviderede, og der ikke har været tale om 0-regnskaber, er der med få undtagelser afgivet revisionspåtegninger med forbehold, afkræftende konklusioner eller manglende konklusion. I et enkelt K/ S, Virksomhed11, har revisor ikke taget forbehold i regnskabet for 2012, og K/S'ets regnskab for 2013 er ikke revideret.

I regnskaberne for Virksomhed13 tog revisor i revisionspåtegningen forbehold for værdiansættelsen for betydelige poster i regnskaberne for 2011-2013, mens der efter et revisorskift ikke er blevet taget forbehold i revisionspåtegningerne i regnskaberne for 2014-2015, som fortsat indeholdt betydelige poster.

På samme måde som for den ovenfor gennemgåede gruppe af K/S'er er en del af regnskaberne fejlbehæftede, ligesom regnskaberne i et vist omfang på andre måder fremstår uprofessionelle.

På dette grundlag, de dokumenterede transaktioner og den øvrige bevisførelse vedrørende disse K/S'er sammenholdt med af Vidne22’s forklaring om, at der mangler transaktioner, som viser andre udgifter, der sædvanligvis vil være i en virksomhed med en omsætning af det omfang som ses, herunder lønudbetalinger, huslejebetalinger, ejendomsskatter, elektricitet, vand, varme samt skatter og afgifter, finder retten, at det kan lægges til grund, at de øvrige K/S'er ligeledes har være en del af set up'et, som er beskrevet ovenfor.

Fælles for alle K/S'erne er, at de er stiftet i regí af Selskab1 eller Selskab2 (Selskab3). På denne baggrund finder retten, at transaktionerne i K/S’erne har haft de karakteristika, der kendetegner hvidvask. Dette understøttes endvidere af, at Vidne1 har erkendt sig skyldig i forsøg på hvidvask i forening med de tiltalte for så vidt angår de i tiltalen anførte transaktioner.

For de enkelte K/S'er, hvor der ikke har været transaktioner, finder retten det på baggrund af oplysningerne om deres tilblivelse og konstruktion godtgjort, at formålet med disse selskaber har været det samme som de øvrige K/S'er. Tiltalte1 har stiftet Selskab1, som har stået for stiftelsen og administrationen af de første 23 K/S’er, som fremgår af tiltalen mod hende.

Tiltalte1 har endvidere stået for oprettelsen af Selskab3, som efter hendes forklaring overtog en del af Selskab1’s opgaver, mens andre opgaver forblev i Selskab1.

De resterende K/S’er, som er omfattet af tiltalen, blev stiftet i regí af Selskab3 og havde adresse dér med undtagelse af 2 selskaber, som havde adresse på Tiltalte1’s tidligere bopælsadresse, som hun fortsat havde tilknytning til og modtog post fra adressen.

I virksomheden med oprettelse og administration af K/S’er ansatte Tiltalte1 medarbejdere med relation til Østeuropa og Rusland, og der var kun få ansatte i virksomheden, som oprettede K/S’er med udenlandske kommanditister og komplementarer, der i betydeligt omfang var hjemmehørende i kendte skattelylande, og i flere tilfælde blev indsat i flere K/S’er. Hun samarbejdede med sin kusine Vidne25 i Skt.

Petersborg om bogholderiopgaver. Hun ansatte Tiltalte2 til at være stråmandsdirektør, hvilket han har været i alle K/S’erne bortset fra to, hvor Vidne1 og Person4, senere Person5, som var taxachauffør, blev indsat, ligesom der er eksempler på en stråmandsejer og forslag i korrespondance herom, selvom Tiltalte1 har forklaret, at hun sikrede sig de reelle ejeres identitet.

Hun havde kendskab til selskabsadministration fra tidligere ansættelse og uddannelse inden for virksomhedsstudier, og hun har selv været indsat som stråmandsdirektør omkring 2002. Hun har forklaret, at formålet med oprettelse af K/S’erne i Danmark var beskyttelse af aktiver og skatteoptimering, hvilket på grundlag af regnskaberne i mange af K/S’erne ikke er en troværdig begrundelse.

Det bemærkes herved, at revisorerne Vidne11, Vidne12 og Vidne13 har forklaret, at det var Tiltalte1, de havde kontrakt til, hvis der var væsentlige spørgsmål vedrørende regnskaberne.

Endvidere viser Tiltalte1’s besked af 20. juli 2011 til Person3 med forslag til at lukke et selskab og oprettelsen af et nyt til en kunde på grund af regnskabet, at Tiltalte1 havde indsigt i regnskaberne for de selskaber, hun administrerede.

Tiltalte1’s virksomhed Selskab1 indgik i juni 2008 en aftale om samarbejde med Danske Bank i Estland, med at henvise kunder og repræsentere banken i Moskva mod betaling, hvilket fandt sted i hvert fald frem til marts 2015.

Endvidere lægger retten efter bevisførelsen til grund, at Tiltalte1 i sommeren 2011 solgte sine anparter i Selskab3 via selskabet Selskab7 for 350.000 euro, uagtet at Selskab1, som havde overdraget en del af sine aktiviteter til Selskab3, ifølge Vidne14’s forklaring havde en ringe værdi. Selskab1’s regnskab for 2011 viser en begrænset omsætning og et negativt resultat.

Tiltalte1 har således anset virksomheden for at have en værdi ud over det, som selskabsadministration i sig selv skabte, og har fundet en køber, som havde samme opfattelse af værdien. Tiltalte1 har holdt konferencer i udlandet, hvor hun skaffede kunder til virksomheden.

Tiltalte2 har forklaret, at han på en rejse kun kortvarigt mødte en ejer af et selskab, og herefter måtte vente udenfor, mens Tiltalte1 har holdt møde.

Det fremgår af korrespondancen, som er fundet hos Tiltalte1, at hun har skrevet med ansatte, direktører, revisorer og andre om selskaber og andre forhold vedrørende Selskab3/Selskab2, herunder sygemeldinger, indsættelse af direktør, registrering, retablering af selskaber, underskrifter, priser på ydelser, herunder for afsendelse af ”digipas” (nøgle til NemID) med kurer.

Der foreligger endvidere korrespondancen med Vidne1 (”Vidne1”) og anden korrespondance, hvori ”Vidne1” omtales, og hvori der omtales selskaber og andet på en måde, som viser, at der var et samarbejde mellem Tiltalte1 og Vidne1.

Efter Tiltalte2 forklaring havde han det indtryk, at Tiltalte1 fortsatte sit arbejde for Selskab3/Selskab2, da hun begyndte at arbejde hjemmefra, og han kom for at underskrive dokumenter og bringe dokumenter fra og til kontoret. Ifølge en opgørelse over Selskab3’s indtægter og udgifter for 2013 er en af posterne "Udbetaling Tiltalte1 30 % af registreringen af nye selskaber".

I juni 2014 har Tiltalte1 og Vidne25 skrevet om en pengeoverførsel i forhold til ”Vidne1”. Tiltalte1 har i juli og august 2014 skrevet med Vidne1, om at hun skulle til møde i Danske Bank om et samarbejde, og om at hun havde en hastebestilling på et færdigt selskab med moms. De har endvidere skrevet sammen i september 2014 om at Vidne1 skulle hente penge og i oktober 2014 om presseomtale.

Tiltalte2 har endvidere forklaret, at han forud for en afhøring hos politiet i oktober 2014 om et selskab forsøgte at få Tiltalte1 og Vidne1 til at orientere sig om selskabet, men at de begge henviste til hinanden.

Retten må på denne baggrund tilsidesætte Tiltalte1’s forklaring om, at hun efter overdragelsen af aktiviteter til Selskab3 i 2011 alene kom på Selskab3’s kontor i ca. et år og udelukkende for at oplære andre medarbejdere, og at hendes beskeder alene vedrørte situationer, hvor hun bistod tidligere klienter, når der opstod problemer.

Retten finder herefter og efter bevisførelsen herom i øvrigt, at Tiltalte1 fortsat var reel leder af i Selskab3 efter overdragelsen i sommeren 2011, selvom Vidne1 blev indsat som direktør, og at samarbejdet mellem Vidne1 og Tiltalte1 fortsatte ud over det tidspunkt, hvor Vidne1 skulle have omstillet låsene til Selskab3’s kontor i 2012, og i hvert faldt frem til efteråret 2014.

På denne baggrund findes det ligeledes godtgjort, at Tiltalte1 har deltaget i stiftelsen og administrationen af alle K/S'erne, som er omfattet af tiltalen, i hvert fald frem til efteråret 2014. På elektroniske koster tilhørende Tiltalte1 er der fundet en udateret tekst, hvor en række K/S’er omtales, herunder to af de K/S'er som tiltalen angår.

Om disse er anført: ”VIRKSOMHED2 28/07 Revisor: … ” og ”VIRKSOMHED16 OPHØR”. I teksten anføres i forhold til andre selskaber datoen 11. juni 2017 i forhold til en indberetning, som er sket, og en henvisning ”min e-mail fra 24/1/18”. I teksten nævnes også andre selskaber, som har relation til de i tiltalen anførte K/S’er.

Det er i teksten registreret, at et ApS har betalt gebyrer og deres regning for årsregnskabet for 2016. Teksten fremstår således som en huskeseddel for opgaver i relation til de anførte selskaber. Hos Tiltalte1 er der endvidere fundet et billede af et brev af 6. august 2019 med et NemID nøglekort til Virksomhed4, som blev lukket den 20. november 2019.

Tiltalte1 sendte den 2. juni 2017 en liste til Tiltalte2 over selskaber, der stadig var aktive. Af listen fremgår blandt andet "Virksomhed16", "Virksomhed4", "Virksomhed13" og "Virksomhed2". Bortset fra Virksomhed5, som blev slettet i CVR-registret den 11. juli 2017, er de anførte fire K/S'er de eneste, som er omfattet af tiltalen, og som ikke var lukket, da Tiltalte1 skrev sin e-mail.

Endvidere blev Virksomhed2, Virksomhed5 og Virksomhed4 administreret hos Vidne10’s administrationsselskab Selskab8, efter at K/S'erne forlod Selskab2 (Selskab3). Vidnet revisor Vidne9, som er gift med Vidne10, har forklaret, at Tiltalte1 kom med kunder til Selskab8. Vidne10 har forklaret, at hendes forretningsmæssige samarbejde med Tiltalte1 begyndte i 2014.

Selskaberne Virksomhed15 og Virksomhed38 havde adresse på Tiltalte1’s tidligere adresse, Adresse3, indtil de blev slettet i selskabsregistret.

Person5, som Tiltalte1 brugte som stråmandsdirektør i flere selskaber, blev den 12. december 2012 indsat som direktør i Virksomhed34, og Tiltalte1 har korresponderet med Person6 om Virksomhed34 i juni 2015, ligesom Tiltalte1 i december 2015 bad Person6 om nummeret til Person7 fra Virksomhed34. Retten finder på denne baggrund, at Tiltalte1 havde en aktiv rolle i forhold til disse selskaber i hele gerningsperioden.

For så vidt angår selskaberne Virksomhed12, Virksomhed31, Virksomhed9, Virksomhed37, Virksomhed39, Virksomhed20, Virksomhed7, Virksomhed32, Virksomhed35, og Virksomhed26 finder retten, at det ikke er bevist, at Tiltalte1 efter september 2014 har deltaget i administrationen af selskaberne, og retten finder derfor ikke grundlag for at dømme Tiltalte1 for medvirken til forsøg på hvidvask for så vidt angår transaktionerne på disse selskabers konti i Danske Bank i Estland efter dette tidspunkt.

Transaktionerne på disse K/S'ers konti udgjorde i alt 365.002.638 euro for så vidt angår gerningsperioden efter den 1. september 2014.

På denne baggrund og efter bevisførelsen i øvrigt finder retten, at Tiltalte1 med sin deltagelse i set up'et med stiftelse og administrationen af K/S'erne, som er omfattet af tiltalen, har medvirket til forsøg på hvidvask med undtagelse af transaktionerne på de ovenfor anførte 365.002.638 euro.

Retten finder endvidere, at Tiltalte1 i hele gerningsperioden i hvert fald har indset muligheden for, at K/S’erne kunne bruges til hvidvask, og at hun har accepteret denne mulighed for det tilfælde, at det faktisk forholdt sig sådan.

Tiltalte2 har være registreret som direktør i alle de i tiltalen mod ham anførte K/S’er og har underskrevet stiftelsesdokumenter, fuldmagter, regnskaber, kommanditselskabskontrakter m.v. for selskaberne. Tiltalen mod ham vedrører transaktionerne i K/S'erne i den periode, hvor han har været registreret som direktør for K/S'erne.

Som direktør for K/S'erne har Tiltalte2 haft en nødvendig og væsentlig rolle, som muliggjorde transaktionerne gennem K/S'ernes konti i Danske Bank i Estland, og han har således medvirket hertil.

Efter Tiltalte2’s egen forklaring havde han hørt om tilfælde, hvor hjemløse litauere var blevet misbrugt, idet de var blevet indsat som stråmandsdirektører i selskaber, hvilket gav Tiltalte2 anledning til bekymring, forud for at han påtog sig at blive indsat som direktør i en række selskaber, hvor han alene skulle skrive under på dokumenter efter instruktion hos Selskab1, hvor han i en række tilfælde ikke forstod indholdet, og hvor han ikke søgte at opnå viden herom.

Han har endvidere forklaret, at han forud for, at han påtog sig opgaven fik at vide, at det var lovligt, og at der ikke foregik hvidvask. Ved gerningsperiodens start i december 2008 havde Tiltalte2 underskrevet dokumenter for 3 af K/S’erne, som er omfattet af tiltalen samt for andre selskaber, som ikke indgår i sagen.

Efter Tiltalte2 forklaring spurgte han i starten, dvs. i 2008, ind til om forretningen var lovlig, ligesom han har spurgt Tiltalte1 til, hvorfor selskaberne var registreret i Danmark, når de kun arbejdede i udlandet, for han kunne ikke forstå, hvad det var, der blev tjent penge på, hvilket Tiltalte1 dog aldrig svarede på, ligesom han fik det indtryk, at hans spørgsmål gjorde Tiltalte1 mistænkelig.

Tiltalte2 fik endvidere en løn, der var væsentligt højere end hans kvalifikationer og arbejdsindsatsen kunne begrunde. På denne baggrund finder retten, at Tiltalte2 allerede i december 2008 havde indset muligheden for, at han ved sine handlinger medvirkede til hvidvask, og at han har accepteret denne mulighed for det tilfælde, at det faktisk forholdt sig sådan.

Ifølge Tiltalte2’s forklaring underskrev han blanke papirer, som skulle anvendes til at printe selskabsdokumenter på. Vidne5, som blev ansat i Selskab2 i januar 2016, har ligeledes forklaret, at Tiltalte2 underskrev blanke papirer, hvorpå der blev printet årsrapporter, så Tiltalte2 ikke behøvede at komme ind på kontoret så mange gange.

Tiltalte2 er i gerningsperioden blevet indkaldt til samtaler hos myndighederne, herunder politiet, vedrørende selskaber, hvor han var indsat som direktør. I disse tilfælde er han blevet instrueret om selskabernes forhold af Tiltalte1 eller Vidne1 forud for samtalen. Retten finder, at disse forhold har været egnede til at bestyrke Tiltalte2’s forsæt i gerningsperioden.

Tiltalte2 har forklaret, at han på et tidspunkt gav udtryk for, at han ikke længere ønskede at underskrive dokumenter. Brevet af 1. april 2015 om, at han fratrådte sin stilling som direktør i alle virksomheder som Selskab2 havde indregistreret ham i, afleverede han til Vidne1, som var registreret som direktør for Selskab3, hvorfra en del af set up’et blev administreret.

Brevet er stemplet modtaget hos Erhvervsstyrelsen den 2. september 2016. Tiltalte2 har forklaret, at han mener, at han har skrevet til Erhvervsstyrelsen forud for e-mail af 17. august 2016, men der foreligger ikke oplysninger, der understøtter, at dette er sket. Tiltalte2 har endvidere forklaret, at havde forståelse for, at han ikke kunne udskiftes som direktør lige med det samme.

På denne baggrund finder retten, at Tiltalte2 ikke på noget tidspunkt er trådt tilbage fra sin medvirken til forsøg på hvidvask, og hans forsæt er derfor ikke ophørt inden udløbet af gerningsperioden. På denne baggrund finder retten, at begge de tiltalte har haft forsæt til medvirken til forsøg på hvidvask, jf. straffelovens § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 290, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 21.

Dette støttes yderligere af, at Vidne1 har erkendt sig skyldig i forsøg på hvidvask i forening med de tiltalte for så vidt angår de i tiltalen anførte transaktioner.

Retten finder, at forældelsen af de strafbare forhold er blevet afbrudt for Tiltalte2 vedkommende, da han blev sigtet den 14. oktober 2019, og for Tiltalte1’s vedkommende, da der blev foretaget rettergangsskridt ved anklagemyndighedens anmodning om tilladelse til aflytning af Tiltalte1 den 18. februar 2020.

Efter bevisførelsen om set up'er og transaktionerne på K/ S'ernes konti i Danske Bank i Estland finder retten videre, at der foreligger en forsat forbrydelse, således at de tiltalte også kan dømmes for medvirken til forsøg på hvidvask i forhold til transaktioner, der ligger mere end 10 år før tidspunktet for afbrydelsen af forældelsen.

Det er herefter bevist, at de tiltalte er skyldige i overensstemmelse med tiltalen i forhold 1 og 2, dog således at forholdene i det hele skal straffes som forsøg, og således at Tiltalte1 frifindes for medvirken til forsøg på hvidvask af 365.002.638 euro.

Retten finder henset til, at kriminaliteten vedrører hvidvask af over 26 milliarder kr., og til at kriminaliteten har karakter af organiseret kriminalitet, at der foreligger særdeles skærpende omstændigheder for begge de tiltaltes vedkommende, jf. straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt.

Straffastsættelse Straffen fastsættes for tiltalte Tiltalte1 til fængsel i 9 år, jf. straffelovens § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 290, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 21 og § 88, stk. 1, 2. pkt.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at tiltalte er fundet skyldig i medvirken til forsøg på hvidvask af over 26 milliarder kr., og at kriminaliteten har karakter af organiseret kriminalitet samt tiltaltes ledende rolle. Rettighedsfrakendelse Den nu pådømte kriminalitet angår ganske betydelige værdier, er professionelt udført og gerningsperioden har strakt sig over mere end 7 år.

Tiltaltes handlinger har været væsentlige for udførelsen af kriminaliteten og er udført i forbindelse med tiltaltes ledelse af et selskab, som har udbudt tjenesteydelser til virksomheder som beskrevet i hvidvasklovens § 2, nr. 12.

På denne baggrund finder retten, at der er en sådan nærliggende fare for misbrug i forbindelse med tiltaltes erhvervsudøvelse, at retten til at fungere som udbyder af tjenesteydelser til virksomheder efter hvidvasklovens § 2, nr. 12, her eller i udlandet og retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser skal frakendes tiltalte i medfør af den påberåbte bestemmelse.

Efter det anførte finder retten videre, at frakendelsen skal ske indtil videre. Konfiskation På baggrund af oplysningerne om Tiltalte1’s indtægter i årene 2008 til 2015 samt den købesum Tiltalte1 har fået ved salg af anparterne i Selskab3 finder retten, at der er fornødent grundlag for skønsmæssigt at opgøre Tiltalte1’s udbytte til 2.662.286 kr.

Påstanden om konfiskation tages herefter i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, til følge som nedenfor bestemt. Straffen fastsættes for tiltalte Tiltalte2 til fængsel i 7 år, jf. § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 290, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 21 og § 88, stk. 1, 2. pkt.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at tiltalte er fundet skyldig i medvirken til forsøg på hvidvask af knapt 30 milliarder kr., og at kriminaliteten har karakter af organiseret kriminalitet samt tiltaltes rolle. Udvisning Tiltalte Tiltalte2 er under denne sag idømt fængsel i 7 år for medvirken til forsøg på hvidvask. Tiltalte er statsborger i Litauen.

Tiltalte har haft lovligt ophold i Danmark i relation til udvisningsbestemmelserne i 15 år. Betingelserne for udvisning i udlændingelovens § 22, nr. 1, nr. 6, er herefter opfyldt. Det følger af udlændingelovens § 26, stk. 2, at udvisning skal ske, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Da tiltalte er EU-statsborger, kan udvisning dog kun ske, hvis det vil være i overensstemmelse med de principper, der efter EU-retten gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf. udlændingelovens § 26 b.

Efter EU-opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3, litra a, må der ikke træffes afgørelse om udsendelse af en unionsborger, der har haft ophold i værtsmedlemsstaten i de forudgående 10 år, medmindre afgørelsen er bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed som fastlagt af medlemsstaten.

Det fremgår af direktivets indledende betragtning 24 bl.a., at der kun i ekstraordinære tilfælde, når det er bydende nødvendigt af hensyn til den offentlige sikkerhed, bør ske udsendelse af unionsborgere, der har opholdt sig i mange år på værtsmedlemsstatens område, især hvis de er født og har opholdt sig der hele deres liv.

EU-opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3, er fortolket bl.a. i EU-Domstolens dom af 23. november 2010 i sag C-145/09 (Tsakouridis), og dom af 22. maj 2012 i sag C-348/09 (P.I.).

Af sidstnævnte dom, der omhandlede udvisning bl.a. i forbindelse med strafbare handlinger som seksuelt misbrug af mindreårig, fremgår af præmis 33, at det er tilladt medlemsstaterne at anse strafbare handlinger som dem, der er opregnet i artikel 83, stk. 1, andet afsnit, TEUF, for at indebære et særligt alvorligt indgreb i en grundlæggende samfundsinteresse, der kan udgøre en direkte trussel mod befolkningens tryghed og fysiske sikkerhed og dermed være omfattet af begrebet ”bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed”, hvilket kan begrunde en udsendelsesforanstaltning i medfør af artikel 28, stk. 3, i direktiv 2004/38, på betingelse af, at sådanne strafbare handlinger er blevet begået på en måde, som er af særlig grov karakter.

I TEUF, artikel 83, stk. 1, andet afsnit, nævnes også bl.a. hvidvaskning af penge og organiseret kriminalitet. Højesteret har i U2019.3197 udtalt, at også anden kriminalitet end den i TEUF, artikel 83, stk. 1, andet afsnit nævnte, vil kunne have en sådan særlig grov karakter, at kriminaliteten er omfattet af begrebet ”bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed”.

En udvisningsbeslutning skal endvidere efter EU-Domstolens praksis vurderes efter direktivets artikel 27, stk. 2, andet afsnit, og artikel 28, stk. 1. Efter opholdsdirektivets artikel 27, stk. 1, skal en begrænsning i retten til fri bevægelighed og ophold kunne begrundes i hensynet til bl.a. den offentlige orden eller sikkerhed.

Efter artikel 27, stk. 2, skal udvisningen være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og kan udelukkende begrundes i vedkommendes personlige adfærd. Den personlige adfærd skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse.

Endvidere følger det af EU-opholdsdirektivets artikel 28, stk. 1, at værtsmedlemsstaten, før den træffer afgørelse om udsendelse, bl.a. skal tage hensyn til varigheden af den pågældendes ophold på værtsmedlemsstatens område, den pågældendes alder, helbredstilstand, familiemæssige og økonomiske situation samt sociale og kulturelle integration i værtsmedlemsstaten og tilknytning til hjemlandet.

Efter artikel 28, stk. 2, må værtsmedlemsstaten ikke træffe en udsendelsesafgørelse vedrørende en unionsborger, når denne har opnået ret til tidsubegrænset ophold på værtsmedlemsstatens område, medmindre det skyldes alvorlige hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed.

Efter artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention må endvidere ingen offentlig myndighed gøre indgreb i udøvelsen af retten til et familie-eller privatliv, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund.

Om disse betingelser er opfyldt, beror på en proportionalitetsvurdering under inddragelse af en række kriterier, der er fastlagt i Menneskerettighedsdomstolens praksis. I vurderingen indgår det samfundsmæssige behov for udvisning særligt under hensyn til karakteren og alvoren af den kriminalitet, som den pågældende nu og tidligere har begået.

Der skal endvidere tages hensyn til varigheden af den pågældendes ophold her i landet og i statsborgerskabslandet samt styrken af de familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til henholdsvis Danmark og statsborgerskabslandet samt eventuelt andre lande, hvortil den pågældende har særlig tilknytning. Tiltalte er ikke tidligere straffet i Danmark.

Han blev tilmeldt CPR-registret som 42-årig i 2007, han taler litauisk, og han må antages at have udmærkede forudsætninger for at klare sig ved en udvisning til Litauen. Han har under hele retssagen haft behov for litauisk tolk. Han har en søn på 13 år, som bor på skift hos tiltalte og tiltaltes ekskone. Han har endvidere en voksen datter og et barnebarn i Danmark og to voksne børn i Litauen.

Han har haft en virksomhed i Danmark, hvor han har arbejdet sideløbende med den begåede kriminalitet, men er nu uden arbejde. Han har hele sit sociale netværk i Danmark. Han har diabetes II og tager medicin for dette.

To voterende udtaler: Efter en samlet vurdering og navnlig henset til karakteren af tiltaltes deltagelse i kriminaliteten og til, at tiltalte ikke efter gerningsperiodens udløb i 2016 har begået kriminalitet, finder vi, at der ikke er grundlag for at antage, at tiltalte må anses for at være tilbøjelig til fortsat at udvise en adfærd, der i fremtiden udgør en trussel af den i opholdsdirektivet anførte karakter.

Endvidere finder vi, at navnlig hensynet til tiltaltes 13-årige søn taler mod udvisning af tiltalte. På denne baggrund finder vi, at udvisning af tiltalte med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Vi stemmer derfor, at frifinde tiltalte for påstanden om udvisning med indrejseforbud, og vil alene meddele tiltalte en advarsel om udvisning. Én voterende udtaler: Tiltalte har i forbindelse med den nu begåede kriminalitet været et vigtigt og nødvendigt led i et netværk, og den kriminalitet, han er dømt for, fremstår organiseret, og vedrører medvirken til forsøg på hvidvask for knapt 30 milliarder kr.

Kriminaliteten er påbegyndt ca. ét år efter indrejsen og er fortsat i en årrække. Jeg finder, at tiltaltes adfærd at udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkeligt alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse.

Uanset tiltaltes langvarige ophold i Danmark finder jeg herefter, når henses til den begåede meget alvorlige kriminalitet og straffens længde og efter en afvejning heraf over for hans alder, helbredstilstand, familiemæssige og økonomiske situation, samt sociale og kulturelle integration i Danmark og tilknytning til Litauen, at udvisning er bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed og ikke vil være i strid med Danmarks EU-retlige forpligtelser eller internationale forpligtelser i øvrigt.

Jeg stemmer derfor for at udvise tiltalte af Danmark med indrejseforbud i 6 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, jf. stk. 5, nr. 1, idet jeg efter en samlet vurdering finder, at udvisning med indrejseforbud for bestandig, navnlig henset til varigheden af tiltaltes ophold i Danmark og hensynet til tiltaltes 13-årige søn, med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Der træffes afgørelse om udvisningsspørgsmålet efter stemmeflertallet, således at tiltalte meddeles et advarsel om udvisning. Rettighedsfrakendelse Den nu pådømte kriminalitet angår ganske betydelige værdier, er professionelt udført og gerningsperioden har strakt sig over mere end 7 år.

Tiltaltes handlinger har været et væsentligt led i udførelsen af kriminaliteten og er udført i forbindelse med tiltaltes indsættelse som stråmandsdirektør i en lang række selskaber, idet tiltalte var ansat i et selskab, som har udbudt tjenesteydelser til virksomheder som beskrevet i hvidvasklovens § 2, nr. 12.

På denne baggrund finder retten, at der er en sådan nærliggende fare for misbrug i forbindelse med tiltaltes erhvervsudøvelse, at retten til at fungere som udbyder af tjenesteydelser til virksomheder efter hvidvasklovens § 2, nr. 12, her eller i udlandet og retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser skal frakendes tiltalte i medfør af den påberåbte bestemmelse.

Efter det anførte finder retten videre, at frakendelsen skal ske indtil videre. Konfiskation Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af Tiltalte2’s ejerandel af ejendommen beliggende Adresse2, By2, matrikelnummer … , i medfør af straffelovens § 76 a. Retten finder, at det forhold, tiltalte er fundet skyldig i, er af en karakter, der kan give et betydeligt udbytte, jf. straffelovens § 76 a, stk. 1, nr. 1.

Da strafferammekravet i straffelovens § 76 a, stk. 1, nr. 2, tillige er opfyldt, kan der ske konfiskation af tiltaltes ejerandel af ejendommen, medmindre tiltalte har sandsynliggjort, at ejendommen er erhvervet på lovlig måde eller for lovligt erhvervede midler, jf. straffelovens § 76, stk. 4.

Tiltalte har gjort gældende, at der ikke kan ske konfiskation som begæret og har henvist til, at ejendommen er erhvervet i forening med tiltaltes ekskone i 2020, hvilket er mellem 12 og 4 år efter gerningsperioden. Retten finder ikke alene på grundlag af oplysningen om erhvervelsestidspunktet, at tiltalte har sandsynliggjort, at hans andel af ejendommen er erhvervet for lovligt erhvervede midler.

Påstanden om konfiskation tages herefter i medfør af den påberåbte bestemmelse til følge som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret

: Tiltalte Tiltalte1 straffes med fængsel i 9 år. Tiltalte frakendes retten til at fungere som udbyder af tjenesteydelser til virksomheder efter hvidvasklovens § 2, nr. 12, her eller i udlandet og frakendes retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser indtil videre. Hos tiltalte konfiskeres 2.662.286 kr.

Tiltalte Tiltalte2 straffes med fængsel i 7 år. Tiltalte tildeles en advarsel om udvisning.

Tiltalte frakendes retten til at fungere som udbyder af tjenesteydelser til virksomheder efter hvidvasklovens § 2, nr. 12, her eller i udlandet og frakendes retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser indtil videre.

Hos tiltalte konfiskeres tiltaltes ejerandel af ejendommen beliggende Adresse2, By2, matrikelnummer … . De tiltalte skal in solidum betale sagens omkostninger, dog skal de hver især alene afholde salær til egen forsvarer. ::::::::::::::::::::::::::::::: Østre Landsrets 22. afdelings

DOM

(landsdommerne Henrik Bitsch, Henrik Hjort Elmquist og Lisbeth Funck Hansen med domsmænd).

Dato: 27. maj 2026 Rettens sagsnr.: S-451-24 Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født september 1972, (advokat Mikael Skjødt, besk., og advokat Kåre Pihlmann, besk.) og Tiltalte2, født oktober 1965, (advokat Henrik Stagetorn, besk.) Dom afsagt af Københavns Byret den 2. februar 2024 (SS 4-10517/2022) er anket af Tiltalte1 og Tiltalte2 med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har vedrørende begge tiltalte påstået domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale. I forhold til Tiltalte2 har anklagemyndigheden endvidere påstået skærpelse, herunder således at han udvises med indrejseforbud for bestandig. Anklagemyndigheden har i forhold til Tiltalte1 påstået stadfæstelse af strafudmålingen.

Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte og af vidnerne Vidne22, Vidne16, Vidne11, Vidne2, Vidne9, Vidne3 og Vidne13. Der er endvidere afgivet forklaring af vidnerne Vidne24, Vidne25 og Vidne26.

De i byretten af vidnerne Vidne1, Vidne4, Vidne5, Vidne6, Vidne7, Vidne8, Vidne12, Vidne14, Vidne15, Vidne17, Vidne18, specialkonsulent Vidne19, konsulent Vidne20, politiassistent Vidne21 og Vidne23 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923. [FORKLARINGER UDELADT] Personlige oplysninger Tiltalte Tiltalte1 har om sine personlige forhold forklaret, bl.a. at hun kom til Danmark i 1994-95 og blev dansk statsborger i 2001.

Hun har i dag kun dansk statsborgerskab. I 2017 flyttede hun til England sammen med sin mand, Person1, og deres fælles datter, Person2. Familien flyttede til England, fordi Person1 var blevet tilbudt sit drømmejob som … . De bosatte sig i en lille by i nærheden af Coventry og blev med det samme tilmeldt det britiske folkeregister. Person1 og Person2 bor fortsat i England, og Person1 er stadig ansat i samme stilling.

Hun blev første gang opmærksom på, at der var en sag mod hende i Danmark, da britisk politi besøgte hende en aften i 2020, ca. tre år efter flytningen til England. Flytningen havde derfor ingen sammenhæng med nærværende sag. I perioden 2017-2020 har familien besøgt Danmark 11 gange.

Det er rigtigt, at hun ikke ønskede frivillig udlevering, men at de britiske domstole skulle tage stilling til, om der var grundlag herfor. Det var midt i coronapandemien, så alt blev meget forsinket. Mens hun afventede de britiske domstoles afgørelse, havde hun fodlænke på. Dette stod på i ca. halvandet år. Der var restriktioner vedrørende hvor og i hvilke tidsrum, hun kunne færdes uden for hjemmet.

Det er korrekt, at hun også stillede kaution i England frem til udleveringen. Som hun husker det, udgjorde kautionen omkring 75.000 pund. Da udleveringssagen var afgjort, og hun skulle flyve til Danmark, mødte hun selv op i Heathrow lufthavn, hvor hun henvendte sig til en politibetjent.

Efter ankomsten til Danmark blev hun fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet, og hun har i dag været fængslet i fire år, to måneder og tre dage, hovedsagelig i Fængsel. Som arrestant har hun adgang til en halv times telefonkontakt med sin familie om ugen. Den daglige omdeling af breve har ikke fungeret siden årsskiftet, så hun og familien sender ikke længere breve til hinanden.

Hendes datter, der i dag er 16 år, blev i 2023 diagnosticeret med autisme og er i dag tilknyttet børne- og ungepsykiatrien i England. Under et besøg hos tiltalte i fængslet i 2023 fik hun et panikanfald på grund af de låste døre, og hun har efter anbefaling fra sin britiske psykiater ikke besøgt tiltalte i fængslet siden. Tiltalte er selv diagnosticeret med kræft i nakken og en hjertesygdom.

I fængslet er der to-tre ugers ventetid på lægekontakt. Tiltalte Tiltalte2 har om sine personlige forhold forklaret bl.a., at hans søn nu er 16 år. Hans datter er gravid igen. Han er blevet opereret i hoften, men operationen medførte en skade, således at han er handicappet i dag. Der er blevet lavet et røntgenbillede af højre fod, som viser, at den skal opereres. Han får karudvidende hjertemedicin.

SIRI har ikke kontaktet ham vedrørende en ophørssag om opholdsgrundlaget i Danmark. Tiltalte Tiltalte1 har været frihedsberøvet under anken. Retsgrundlag Straffemyndighed Straffelovens § 6, nr. 1, og § 9, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3 og 4, lyder således: ”… § 6. Under dansk straffemyndighed hører handlinger, som foretages i den danske stat, … … … § 9.

Handlinger anses for foretaget, hvor gerningsmanden befandt sig ved handlingens foretagelse. … Stk. 2. … Stk. 3. Forsøgs- og medvirkenshandlinger anses for foretaget i den danske stat, hvis gerningsmanden befandt sig her i landet ved handlingens foretagelse, uanset om lovovertrædelsen fuldbyrdes eller tilsigtes fuldbyrdet uden for den danske stat. Stk. 4.

Når en del af en lovovertrædelse er begået i den danske stat, anses lovovertrædelsen i sin helhed for at være begået her i landet. …” Bestemmelserne, der trådte i kraft den 1. juli 2008 og dermed forud for gerningsperioden i denne sag, blev indsat ved lov nr. 490 af 17. juni 2008 (Dansk straffemyndighed) som led i en samlet revision af straffelovens regler om dansk straffemyndighed.

I bemærkningerne til de enkelte bestemmelser i lovforslaget (lovforslag nr. L 16 af 28. november 2007, specielle bemærkninger ad § 1, nr. 1) anføres vedrørende § 9 bl.a.: ”… Til § 9 Den foreslåede bestemmelse vedrører lokalisering af strafbare handlinger, dvs. spørgsmålet om hvor sådanne handlinger anses for at være begået, og dermed hvortil handlingerne har stedlig tilknytning.

Forslaget til stk. 1, 3 og 4 er nye, mens forslaget til stk. 2 med visse ændringer viderefører den gældende bestemmelse i straffelovens § 9 om virkningsprincippet.

Forslaget til § 9 regulerer nærmere, hvornår en lovovertrædelse kan anses for foretaget her i landet eller i udlandet, og bestemmelsen har således betydning for afgørelsen af, om retsforfølgning her i landet skal ske på grundlag af forslaget til straffelovens § 6 om handlinger foretaget inden for den danske stat eller på grundlag af forslaget til straffelovens § 7, § 7 a, § 8, § 8 a eller § 8 b om handlinger foretaget uden for den danske stat.

Med det foreslåede stk. 1, 1. pkt., fastslås det udtrykkeligt i loven, at handlinger skal anses for foretaget, hvor gerningsmanden befandt sig ved handlingens foretagelse.

Gerningsmandens handlinger i strid med lovgivningen skal således som udgangspunkt lokaliseres til dette sted. … Hvis en handling (eller virkning, jf. herved nedenfor om det foreslåede stk. 2 om virkningsprincippet) efter forslaget til stk. 1 kan lokaliseres til Danmark, vil dansk straffemyndighed skulle støttes på forslaget til straffelovens § 6. … Der foreslås som stk. 3 en ny bestemmelse om lokalisering af forsøgs- og medvirkenshandlinger.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at forsøgs- og medvirkenshandlinger skal anses for foretaget i den danske stat, hvis gerningsmanden befandt sig her i landet ved handlingens foretagelse (jf. herved også det foreslåede stk. 1). Med forslaget tydeliggøres, at dette også gælder, selv om lovovertrædelsen fuldbyrdes eller tilsigtes fuldbyrdet uden for den danske stat.

Dansk straffemyndighed i forhold til forsøgs- eller medvirkenshandlinger foretaget her i landet med tilsigtet eller indtrådt fuldbyrdelse i udlandet skal herefter støttes på territorialprincippet, jf. forslaget til straffelovens § 6. Retsforfølgning vil således kunne ske, uanset om gerningsmanden har tilknytning til Danmark i form af statsborgerskab eller bopæl mv.

Retsforfølgning vil endvidere ikke være betinget af, at forsøgs- og medvirkenshandlingerne (eller det fuldbyrdede forhold) er strafbare efter lovgivningen i det land, hvor fuldbyrdelsen er indtrådt/tilsigtet indtrådt.

Spørgsmålet om dansk straffemyndighed i forhold til forsøgs- og medvirkenshandlinger med tilknytning til udlandet er alene relevant, hvis de pågældende handlinger er strafbare efter dansk ret (jf. herved bl.a. straffelovens §§ 21-24 om de generelle betingelser for at pålægge straf for forsøg og medvirken).

I tilfælde, hvor en forsøgs- eller medvirkenshandling er foretaget i Danmark med tilsigtet eller indtrådt fuldbyrdelse i udlandet, vil strafansvar for forsøg og medvirken alene kunne komme på tale i forhold til danske straffebestemmelser, der også skal iagttages i udlandet (dvs. straffebestemmelser, som har eksterritorial gyldighed og således også omfatter handlinger foretaget uden for den danske stat).

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslaget til stk. 4 nedenfor for så vidt angår den situation, hvor en forsøgs- eller medvirkenshandling har ført til fuldbyrdelse i udlandet. … Der foreslås som stk. 4 en ny bestemmelse, hvorefter en lovovertrædelse i sin helhed skal anses for begået i den danske stat, når (blot) en del af lovovertrædelsen er begået her i landet.

Det foreslåede stk. 4 tager bl.a. sigte på tilfælde, hvor en forsøgs- eller medvirkenshandling, der er foretaget her i landet, rent faktisk har ført til fuldbyrdelse i udlandet. Med forslaget fastslås, at der på grundlag af forslaget til straffelovens § 6 i disse tilfælde vil kunne ske retsforfølgning her i landet for hele det fuldbyrdede forhold og ikke kun for forsøgs- eller medvirkenshandlingen.

Bestemmelsen vil bl.a. indebære, at en person vil kunne retsforfølges for fuldbyrdet manddrab (straffelovens § 237) og ikke kun for forsøg på manddrab, hvis vedkommende her i landet har forberedt et drab, men rent faktisk udført drabet i udlandet.

Strafansvar for det fuldbyrdede forhold vil efter forslaget ikke være betinget af, at forholdet (eller forsøgs-/medvirkenshandlingen) er strafbart i det pågældende land uden for Danmark.

I forhold til forsøg og medvirken her i landet, der har ført til fuldbyrdelse i udlandet, forudsætter strafansvar derimod som efter gældende ret, at der er tale om forsøg eller medvirken i forhold til et strafbart forhold omfattet af en dansk straffebestemmelse, der også skal iagttages i udlandet (dvs. har eksterritorial gyldighed). …” Straffehjemmel Hæleribestemmelsen i straffelovens § 290 havde ved gerningsperiodens begyndelse den 23. december 2008 følgende ordlyd: ”… § 290.

For hæleri straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder den, som uberettiget modtager eller skaffer sig eller andre del i udbytte, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse, og den, der uberettiget ved at skjule, opbevare, transportere, hjælpe til afhændelse eller på lignende måde efterfølgende virker til at sikre en anden udbyttet af en strafbar lovovertrædelse. Stk. 2.

Straffen kan stige til fængsel i 6 år, når hæleriet er af særlig grov beskaffenhed navnlig på grund af forbrydelsens erhvervsmæssige karakter eller som følge af den opnåede eller tilsigtede vinding, eller når et større antal forbrydelser er begået.

Stk. 3. … …” Bestemmelsen, hvis stk. 1 er uændret frem til i dag, blev indsat i straffeloven ved lov nr. 465 af 7. juni 2001 (Hæleri og anden efterfølgende medvirken samt IT-efterforskning). I lovforslaget hertil (lovforslag nr. L 194 af 21. marts 2001), der byggede på to delbetænkninger afgivet af det såkaldte ”Brydensholtudvalg”, anføres i de almindelige bemærkninger bl.a.: ”… 2.2.

Udvalgets vurdering af retstilstanden … Udvalget har overvejet, i hvilket omfang førforbrydelsen skal være identificeret.

Med den nugældende opdeling af hæleriforholdene skal førforbrydelsen være identificeret tilstrækkeligt til, at det f.eks. er klart, om den falder ind under straffelovens § 191 a om narkotikakriminalitet eller er en berigelsesforbrydelse, der er omfattet af straffelovens § 284, eller er en af de af straffelovens § 300 c omfattede forbrydelser.

Udvalget finder, at hæleri er en selvstændig lovovertrædelse og ikke en form for medvirkensansvar.

Det afgørende for bestemmelsens anvendelse på samme måde som ved den nugældende hæleribestemmelse i straffelovens § 284, hvor det skal bevises, at førforbrydelsen er omfattet af bestemmelsen, men ikke, hvilken af de nævnte førforbrydelser der er tale om er, at der kan føres bevis for, at udbyttet stammer fra en førforbrydelse og ikke fra lovlig virksomhed. …” Ved lov nr. 1549 af 21. december 2010 med ikrafttræden den 1. januar 2011 (Skærpede straffe for hæleri og etablering af tæt samarbejde om udveksling af oplysninger mellem kriminalforsorgen, de sociale myndigheder og politiet i forbindelse med dømtes løsladelse (KSP-samarbejdet)), blev bestemmelsen i § 290, stk. 2, ændret til sin nugældende ordlyd, derved at der efter »erhvervsmæssige« indsattes: »eller professionelle«.

Straffelovens nugældende § 290 a om hvidvask er sålydende: ”… § 290 a. For hvidvask straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder den, der konverterer eller overfører penge, som direkte eller indirekte er udbytte af en strafbar lovovertrædelse, for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse. Stk. 2.

Straffen kan stige til fængsel i 8 år, når hvidvasken er af særligt grov beskaffenhed navnlig på grund af forbrydelsens erhvervsmæssige eller professionelle karakter eller som følge af den opnåede eller tilsigtede vinding, eller når et større antal forbrydelser er begået. …” Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 711 af 8. juni 2018 (Selvstændig bestemmelse om hvidvask) med ikrafttræden den 1. juli 2018.

Af bemærkningerne hertil (lovforslag nr. L 147 af 21. februar 2018, almindelige bemærkninger) fremgår bl.a.: ”… 2.2.1.2.

Hvidvaskning som begreb blev så vidt ses første gang brugt i dansk lovgivning i lov nr. 348 af 9. juni 1993 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge, der gennemførte Rådets direktiv 91/308/EØF af 10. juni 1991 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge.

Kommissionens oprindelige forslag (KOM(1990) 106 endelig udg.) brugte i den danske tekst udtrykket »renvaskning af penge«. I 2006 blev der vedtaget en ny lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme (lov nr. 117 af 27. februar 2006).

Det fremgår af forarbejderne, at ændringen fra »hvidvaskning af penge« til »hvidvask af udbytte« havde sammenhæng med, at der foresloges en hvidvaskdefinition, der svarede til hæleribestemmelsen i straffelovens § 290, og at »hvidvaskning af penge« også i den gældende lov var defineret som dispositioner over »formuegoder« - et begreb, der i hvidvaskdirektivet var defineret som aktiver af enhver art.

Endvidere var det nu almindeligt at tale om »hvidvask« og »hvidvaskloven« og ikke om »hvidvaskning« og »hvidvaskningsloven«. Der henvises til Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 1331.

I 2017 blev der igen vedtaget en ny lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (lov nr. 651 af 8. juni 2017), hvor »hvidvask af udbytte« i titlen på den tidligere lov blev ændret til »hvidvask«. I lovens enkelte bestemmelser anvendes som oftest ligeledes »hvidvask«, men i nogle tilfælde dog synonymt hermed »hvidvask af penge« eller »hvidvask af udbytte«.

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.

Sammenfattende har udtrykkene »hvidvaskning af penge«, senere »hvidvask af penge« og nu blot »hvidvask« været anvendt i dansk lovgivning til at betegne modtagelse af eller bistand til at sikre udbyttet fra en strafbar handling. På engelsk anvendes synonymt hermed »money laundering«. 2.2.1.3.

Når bortses fra såkaldt selvhvidvask, er anvendelsesområdet for straffelovens hæleribestemmelse og hvidvasklovens forebyggende foranstaltninger mod hvidvask i dag det samme. Hvidvasklovens hvidvaskdefinition bygger på et EU-direktiv og kan derfor ikke indskrænkes. Danmark er også internationalt forpligtet til at kriminalisere de handlinger, som er omfattet af den gældende hæleribestemmelse.

Der er imidlertid ikke noget til hinder for, at kriminaliseringsforpligtelsen opfyldes gennem forskellige strafbestemmelser. Der er således eksempelvis ikke noget til hinder for at opdele den gældende hæleribestemmelse i en ny smallere hæleribestemmelse og en ny selvstændig hvidvaskbestemmelse.

Hæleribestemmelsen er i dag meget bred og omfatter således en række forskelligartede handlinger, der også typisk har forskellige primære formål. Ved nogle former for hæleri er det primære formål typisk at bistå gerningsmanden til førforbrydelsen med at realisere udbyttet, eksempelvis ved at købe eller bistå med at afhænde stjålne genstande.

Ved andre former for hæleri er det primære formål derimod typisk at skjule udbyttets ulovlige oprindelse. Særligt hvor genstanden for hæleriet er penge, der i princippet allerede er direkte omsætbare, vil formålet med hæleriet typisk være en ekstraordinær handling, som i det væsentlige har til formål at skjule udbyttets oprindelse.

Navnlig når genstanden for hæleri er penge, være sig kontanter eller et kontoindestående, involverer hæleriet typisk også andre aktorer end mere traditionelt tingshæleri, og hæleri med hensyn til penge kan også potentielt være langt mere omfattende, end hvad der i praksis vil være tilfældet for hæleri med hensyn til eksempelvis stjålne genstande.

En selvstændig hvidvaskbestemmelse, der ikke omfatter hele den gældende hæleribestemmelse, vil give mulighed for at sætte særligt fokus på de former for hvidvask, hvor der potentielt er større risiko for, at udbytte af kriminalitet typisk via det finansielle system kanaliseres ind i lovlig erhvervsvirksomhed med de deraf følgende negative konsekvenser.

Det er på den baggrund vurderingen, at det vil være hensigtsmæssigt at udskille en del af den gældende hæleribestemmelse i en ny selvstændig hvidvaskbestemmelse i straffeloven. En sådan ny selvstændig hvidvaskbestemmelse bør omfatte håndtering af udbytte i penge, som enten konverteres, eksempelvis til en anden valuta, eller overføres til et andet land eller til en anden person.

Bestemmelsen bør også gælde, når et udbytte i andet end penge er blevet omsat i penge og dernæst konverteres eller overføres som nævnt. Bestemmelsen bør derimod ikke omfatte den første konvertering af et udbytte i andet end penge til penge.

Bestemmelsen bør heller ikke omfatte den blotte modtagelse, anvendelse, opbevaring eller transport af penge, medmindre pengene også enten konverteres eller overføres til et andet land eller en anden person. Forslaget har den konsekvens, at begrebet »hvidvask« fremover vil have forskellig betydning i straffeloven og hvidvaskloven.

Hvidvasklovens anvendelsesområde vil således fremover omfatte såvel hvidvask som hæleri i straffelovens forstand. … 2.2.3. Strafferammerne 2.2.3.1. Den almindelige strafferamme for hæleri svarer i dag til den almindelige strafferamme for en række berigelsesforbrydelser, herunder tyveri, underslæb, bedrageri, mandatsvig, afpresning og skyldnersvig, jf. straffelovens § 285, stk. 1.

Justitsministeriet finder, at den almindelige strafferamme for den foreslåede selvstændige hvidvaskbestemmelse ligesom den gældende hæleribestemmelse bør være den samme som den almindelige strafferamme for berigelsesforbrydelser, dvs. bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. 2.2.3.2.

Under særligt skærpende omstændigheder kan straffen for hæleri stige til fængsel i 6 år, hvilket svarer til strafferammen for tyveri, afpresning og åger af særligt grov beskaffenhed, jf. § 286, stk. 1. Strafferammen for flere andre berigelsesforbrydelser, herunder underslæb, bedrageri, mandatsvig og skyldnersvig, af særligt grov beskaffenhed går imidlertid op til 8 års fængsel, jf. § 286, stk. 2.

Det samme gælder overtrædelser af særligt grov karakter af skatte-, told-, afgifts- eller tilskudslovgivningen, jf. § 289, stk. 1. Efter den foreslåede selvstændige hvidvaskbestemmelse kan hvidvask finde sted med hensyn til alle førforbrydelser, der har givet et økonomisk udbytte i penge eller andre formuegoder af økonomisk værdi, som efterfølgende er omsat i penge.

Hvidvask efter den foreslåede bestemmelse er en økonomisk forbrydelse, der afhængig af de nærmere omstændigheder kan være lige så alvorlig som de alvorligste ikke-voldelige økonomiske forbrydelser i øvrigt.

Hertil kommer, at det i retspraksis er forekommet, at hæleri i form af konvertering af penge, hvilket fremover vil være omfattet af den foreslåede selvstændige hvidvaskbestemmelse, er blevet straffet med det gældende maksimum efter hæleribestemmelsen på 6 års fængsel.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at den øvre strafferamme for særligt grove overtrædelser af den foreslåede selvstændige hvidvaskbestemmelse bør være 8 år. For de tilfælde af hæleri af særligt grov beskaffenhed, der fremover vil være omfattet af den foreslåede selvstændige hvidvaskbestemmelse, forhøjes strafmaksimum således fra 6 års til 8 års fængsel.

En sådan forhøjelse af strafmaksimum til 8 års fængsel vil sikre, at domstolene har råderum til at udmåle den nødvendigt hårde straf også i de allergroveste tilfælde af hvidvask. …” Af bemærkningerne til de enkelte bestemmelser i lovforslaget (specielle bemærkninger ad § 1, nr. 2) fremgår vedr. § 290 a bl.a.: ”… Det kræves ikke, at nogen er dømt eller kan dømmes for før forbrydelsen.

Det er heller ikke et krav, at det påvises, hvilken førforbrydelse udbyttet stammer fra. Det vil være til strækkeligt til at dømme for hvidvask, at det bevises, at udbyttet stammer fra en eller flere ikke nærmere konkretiserede strafbare lovovertrædelser.

Kan det ikke anses for bevist, at udbyttet strammer fra en eller flere strafbare lovovertrædelser, kan der dømmes for forsøg på hvidvask, hvis tiltalte havde forsæt til, at udbyttet stammede fra en eller flere strafbare lovovertrædelser.

Bestemmelsen omfatter også hvidvask af udbytte af en strafbar lovovertrædelse, der er begået i udlandet, herunder tilfælde, hvor førforbrydelsen ikke er undergivet dansk straffemyndighed. Det er i sådanne tilfælde tilstrækkeligt, at før forbrydelsen ville have været strafbar efter dansk ret, hvis en tilsvarende handling var foretaget i Danmark.

Dette kan eksempelvis være relevant ved strafbestemmelser, der efter dansk ret er territorialt begrænsede. … Bestemmelsen vil i kraft af den almindelige medvirkensregel i straffelovens § 23 også omfatte den, der i forbindelse med eller med henblik på konvertering eller overførsel af penge skjuler eller tilslører udbyttets karakter, oprindelse, placering eller bevægelser, rådigheden eller rettigheder over det eller ejendomsretten til det.

Som eksempel kan nævnes fremstilling af dokumenter, der angiver en urigtig lovlig oprindelse til udbyttet, eksempelvis i form af lån, tilbagebetaling af lån, salgssum eller overskud af erhvervsvirksomhed. …” Vedrørende ikrafttrædelsesbestemmelsen i lovforslagets § 2 hedder det i de specielle bemærkninger endvidere: ”… Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2018.

Det følger af straffelovens § 3, at spørgsmålet om straf for handlinger, som er foretaget før lovens ikrafttræden, efter lovens ikrafttræden skal afgøres efter de nye regler, men at afgørelsen dog ikke må blive strengere end efter de tidligere regler. Den foreslåede § 290 a vil derfor også omfatte forhold, som er begået før lovens ikrafttræden og da var omfattet af § 290, men som pådømmes efter lovens ikrafttræden.

Den foreslåede forhøjelse af strafferammen fra 6 års til 8 års fængsel, når hvidvasken er af særligt grov beskaffenhed, vil dog kun finde anvendelse på forhold, som er begået efter lovens ikrafttræden. …” Udvisning Højesteret har i dom af 16. januar 2026 (UfR 2026.1699), hvor der som i denne sag var spørgsmål om udvisning af en unionsborger, der havde haft lovligt ophold her i landet i de 10 forudgående år, udtalt bl.a.: ”… Udlændingelovens § 26 b gennemfører EU-reglerne om ud- og afvisning i direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 (EU-opholdsdirektivet).

Lovens § 26 b, stk. 1, bestemmer, at udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, stk. 1 og 2, kun kan udvises, hvis deres personlige adfærd udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, og udvisning sker af hensyn til den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed, jf. dog stk. 2 og 3.

Udvisningen skal være proportional, og ved vurderingen heraf må forhold, der ikke vedrører den individuelle sag, eller hensyn, som tjener generalpræventive eller økonomiske formål, ikke indgå. En tidligere straffedom kan ikke i sig selv begrunde en afgørelse om udvisning.

Det følger af stk. 3, at en udlænding, der er statsborger i et EU-land, ikke må udvises i henhold til stk. 1, medmindre det er bydende nødvendigt af hensyn til den offentlige sikkerhed, når den pågældende har haft lovligt ophold her i landet i de 10 forudgående år.

Ifølge stk. 4 skal der, i forbindelse med at der træffes afgørelse om udvisning i henhold til stk. 1, tages hensyn til bl.a. varigheden af den pågældendes ophold her i landet og den pågældendes alder, helbredstilstand, familiemæssige og økonomiske situation, sociale og kulturelle integration her i landet og tilknytning til hjemlandet.

EU-Domstolen har i dom af 22. maj 2012 i sag C-348/09 (P.I.) fastslået, at udvisning på grundlag af artikel 28, stk. 3, i EU-opholdsdirektivet er begrænset til »ekstraordinære tilfælde«, og at begrebet »bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed« ikke blot forudsætter eksistensen af en trussel mod den offentlige sikkerhed, men også at en sådan trussel er endog særlig alvorlig (præmis 19 og 20).

Selv om der tilkommer medlemsstaterne en skønsmargin, må adgangen til at gøre undtagelse fra det grundlæggende princip om fri bevægelighed fortolkes strengt (præmis 23).

Det er i P.I.-dommen endvidere fastslået, at det er tilladt medlemsstaterne at anse strafbare handlinger som dem, der er opregnet i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 83, stk. 1, andet afsnit, for at indebære et særligt alvorligt indgreb i en grundlæggende samfundsinteresse, der kan udgøre en direkte trussel mod befolkningens tryghed og fysiske sikkerhed og dermed være omfattet af begrebet »bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed«.

En betingelse herfor er, at sådanne handlinger er begået på en måde, som er af særlig grov karakter, hvilket hører under den nationale domstol at efterprøve i den konkrete sag, jf. i det hele præmis 28.

TEUF artikel 83, stk. 1, andet afsnit, omfatter bl.a. ulovlig narkotikahandel. … Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7, jf. stk. 2, at udvisning skal ske for bestandig, når udlændingen udvises efter § 22 og idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 1 år og 6 måneders varighed. Dette gælder dog ikke, hvis udvisning for bestandig må antages at være i strid med EU-opholdsdirektivet.

I så fald må der meddeles indrejseforbud af kortere varighed, jf. princippet i lovens § 32, stk. 5, nr. 1. EU-Domstolen har ikke i sin praksis taget stilling til, hvilken betydning det skærpede proportionalitetskrav i direktivets artikel 28, stk. 3, har for længden af et indrejseforbud.

Højesteret finder imidlertid, at den omstændighed, at betingelserne for udvisning i artikel 28, stk. 3, litra a, er opfyldt, ikke er ensbetydende med, at der kan ske udvisning for bestandig. Dette gælder, selv om et indrejseforbud til en udlænding, der er omfattet af EU-reglerne, kan ophæves efter ansøgning, jf. udlændingelovens § 32, stk. 7, 1. og 2. pkt., sammenholdt med direktivets artikel 32, stk. 1.

Vurderingen af, om et indrejseforbud for bestandig kan antages at være i overensstemmelse med proportionalitetskravet i artikel 28, stk. 3, litra a, som gennemført ved udlændingelovens § 26 b, stk. 3, nr. 1, må ske i lyset af bl.a. lovens og direktivets betingelser for ophævelse af forbuddet. …”

Landsrettens begrundelse og resultat

Straffemyndighed De tiltalte har for landsretten gjort gældende, at tiltalen mod dem ikke er undergivet dansk straffemyndighed. De tiltalte har herved henvist til navnlig, at der ikke er tale om strafbare forsøgshandlinger efter straffelovens § 21, idet anklagemyndigheden ikke har løftet bevisbyrden for, at handlingerne sigtede til at bevirke udførelsen i Estland af en efter estisk ret strafbar lovovertrædelse.

Anklagemyndigheden har heroverfor anført, at dansk straffemyndighed for begge tiltalte følger af bestemmelserne i straffelovens § 9, stk. 1 og 3, jf. § 6, nr. 1, hvorefter der ikke er krav om dobbelt strafbarhed.

Landsretten bemærker, at således som de strafbare handlinger er beskrevet i anklageskriftet, vil der, i det omfang de tiltalte måtte blive fundet skyldige, være tale om et medvirkensansvar, jf. straffelovens § 23, for en efter dansk ret strafbar lovovertrædelse med (tilsigtet) fuldbyrdelse i udlandet.

Medvirkenshandlingerne er efter tiltalen foretaget i Danmark via administrations- og kommanditselskaber med hjemsted her i landet.

Herefter, og da de i tiltalen omhandlede straffebestemmelser ikke kan antages at være begrænsede til forhold på dansk grund, finder landsretten, at tiltalen for begge tiltaltes vedkommende er undergivet dansk straffemyndighed, jf. straffelovens § 9, stk. 1, 3 og 4, jf. § 6, nr. 1, uden hensyn til, om medvirkenshandlingerne eller den (tilsigtet) fuldbyrdede lovovertrædelse også ville kunne straffes efter lovgivningen i Estland.

Straffehjemmel Som anført af byretten ligger gerningsperioden for de strafbare handlinger i anklageskriftet i det hele forud for ikrafttrædelsen den 1. juli 2018 af straffelovens § 290 a om hvidvask.

Handlingerne var dog også på gerningstiden kriminaliseret ved straffelovens dagældende § 290 om hæleri, og landsretten bemærker, at gerningsindholdet før og efter lovændringen i realiteten er sammenfaldende i relation til de forhold, som er til pådømmelse i denne sag, herunder derved, at domfældelse for fuldbyrdet hvidvask efter begge bestemmelser forudsætter, at det bevises, at udbyttet stammer fra en førforbrydelse og ikke fra lovlig virksomhed.

Skyldsspørgsmålet Landsretten finder i lighed med byretten og af de grunde, som retten nævner, at det er bevist, at de i anklageskriftet nævnte kommanditselskaber indgik i et samlet setup, der havde til formål at sløre transaktionssporene med hensyn til de betydelige beløb, som inden for kort tid blev ført frem og tilbage gennem selskabernes konti i Danske Banks estiske filial.

Som anført af byretten går kommanditister, komplementarer, selskaber, personer og adresser, hvoraf mange har tilknytning til skattelylande, igen i flere selskaber, og efter bevisførelsen må det lægges til grund, at transaktionerne i det hele savnede forretningsmæssig begrundelse, uanset at det for en del på forskellig vis blev forsøgt fremstillet sådan, at der var tale om betaling for levering af varer.

Kendetegnende er endvidere fraværet af verificerbare posteringer, bilag, regnskabsposter eller lignende vedrørende andre udgifter, der sædvanligvis ville være i selskaber med en omsætning af det omfang som ses, herunder lønudbetalinger, huslejebetalinger, skattebetalinger samt betaling for elektricitet, vand og varme.

Samtidig er det kendetegnende for transaktionerne, at der i vidt omfang er foretaget næsten identiske indbetalinger til og udbetalinger fra selskabernes konti.

Hertil kommer, at selskabernes regnskaber for en dels vedkommende har vist, at der har været en meget begrænset eller ingen aktivitet i selskaberne, ligesom regnskaberne i flere tilfælde indeholder forbehold, fremstår uprofessionelle eller ikke er underskrevet. Endelig har der i alle selskaber været benyttet en stråmandsdirektør.

Landsretten er efter det anførte og efter den samlede bevisførelse enig med byretten i, at transaktionerne i kommanditselskaberne, som alle er stiftet i regi af Selskab1 eller Selskab2 (Selskab3), har haft de karakteristika, der kendetegner hvidvask, hvilket som nævnt af byretten yderligere understøttes af, at Vidne1 har erkendt sig skyldig i forsøg på hvidvask i forening med bl.a. de tiltalte for så vidt angår de i tiltalen anførte transaktioner.

Landsretten finder det på samme baggrund efter en samlet bedømmelse ubetænkeligt at lægge til grund, at de i anklageskriftet omhandlede udgående transaktioner altovervejende har vedrørt beløb, der er direkte eller indirekte udbytte af en eller flere ikke nærmere konkretiserede strafbare lovovertrædelser, der ville kunne straffes efter dansk ret, således at der for langt hovedparten af de omhandlede beløb objektivt er tale om fuldbyrdede forhold af hvidvask.

I forhold til de kommanditselskaber, hvor der ikke har været transaktioner, finder landsretten i lighed med byretten, at formålet med disse selskaber har været det samme som de øvrige kommanditselskaber. Af de i tiltalen mod Tiltalte1 omhandlede 40 kommanditselskaber blev de 23 stiftet og administreret af Selskab1 og Selskab3 forud for Tiltalte1’s overdragelse af sidstnævnte, jf. nærmere herom nedenfor.

De resterende 17 kommanditselskaber blev stiftet i regi af Selskab3 efter overdragelsen og havde stort set alle adresse der, dog er Tiltalte1 registreret som anmelder af selskaberne Virksomhed24 henholdsvis Virksomhed36, sidstnævnte med adresse på Tiltalte1’s daværende bopæl.

Hertil viser den fremlagte mail af 13. august 2012 fra Tiltalte1 til Vidne3 (”Vidne3”), at selskabet Virksomhed35 blev stiftet efter nøje instruktioner fra Tiltalte1. Tiltalte1 stiftede Selskab1. Hun stod endvidere for oprettelsen af Selskab3.

Tiltalte1 ansatte medarbejdere med relation til Østeuropa i Selskab1, som i juni 2008 indgik en aftale om samarbejde med Danske Bank i Estland, ligesom hun holdt konferencer i udlandet, hvor hun skaffede kunder til virksomheden. Hun har hverken i byretten eller landsretten kunnet give en troværdig begrundelse for oprettelsen af kommanditselskaberne i Danmark.

Tiltalte1 havde kendskab til selskabsadministration fra tidligere ansættelse og uddannelse inden for virksomhedsstudier, og revisorerne Vidne11, Vidne12 og Vidne13 har forklaret, at det var Tiltalte1, de havde kontakt til, hvis der var væsentlige spørgsmål vedrørende regnskaberne, ligesom Tiltalte1’s besked af 20. juli 2011 til ”Person3” som anført af byretten understøtter, at Tiltalte1 havde indsigt i regnskaberne for de selskaber, hun administrerede.

I den anførte besked anførte Tiltalte1 således, at selskabet ”skal lukkes og vi skal have et nut K/S til kunden, hvis han vil… Med sådan et regnskab vil jeg ikke råde ham til at købe firmaet…”. Hertil kommer, at Tiltalte1 som arbejdsgiver for Tiltalte2, der alene var direktør af navn, var den, der havde ansvaret for og bestemte, hvorledes han skulle forholde sig til regnskaberne.

I sommeren 2011 solgte Tiltalte1 sine anparter i Selskab3. Som anført af byretten fremgår det af korrespondancen, som er fundet hos Tiltalte1, at hun efterfølgende har skrevet med ansatte, direktører, revisorer og andre om selskaber og andre forhold vedrørende Selskab3/Selskab2. Herunder viser SMS-korrespondance med flere medarbejdere, at disse fortsat må have betragtet Tiltalte1 som deres chef.

Henset hertil samt til korrespondancen med Vidne1 (”Vidne1”), forklaringen afgivet af Tiltalte2 samt de af byretten i øvrigt anførte grunde, finder landsretten i lighed med byretten, at Tiltalte1 fortsat var reel leder af Selskab3 efter overdragelsen i sommeren 2011, selvom Vidne1 blev indsat som direktør, ligesom samarbejdet mellem Vidne1 og Tiltalte1 fortsatte ud over det tidspunkt, hvor Vidne1 angiveligt omstillede låsene til Selskab3’s kontor i 2012.

Landsretten lægger på baggrund af bevisførelsen, herunder særligt de fremlagte mails og SMS-beskeder, til grund, at dette samarbejde fortsatte i hele gerningsperioden, og det findes således bevist, at Tiltalte1 har deltaget i stiftelsen og administrationen af alle kommanditselskaberne omfattet af tiltalen.

Henset til indretningen af det setup, som det efter bevisførelsen må lægges til grund, at Tiltalte1 var hovedpersonen bag i Danmark, finder landsretten det endvidere bevist, at Tiltalte1 i hele gerningsperioden har været bekendt med, at kommanditselskaberne kunne og ville blive brugt til hvidvask af betydelige beløb, og at dette var det egentlige formål med det anførte setup.

Landsretten finder det herefter bevist, at Tiltalte1 er skyldig i sagens forhold 1 i overensstemmelse med tiltalen, således at hun for langt hovedparten af det omhandlede beløb dømmes for medvirken til fuldbyrdet hvidvask og i øvrigt for forsøg.

Tiltalte2 har som anført af byretten være registreret som direktør i alle de i tiltalen mod ham anførte kommanditselskaber og har i denne egenskab underskrevet stiftelsesdokumenter, fuldmagter, regnskaber, kommanditselskabskontrakter m.v. for selskaberne. Tiltalen mod ham vedrører transaktionerne i kommanditselskaberne i den periode, hvor han har været registreret som direktør.

Som direktør for selskaberne har Tiltalte2 haft en nødvendig og væsentlig rolle, som muliggjorde transaktionerne gennem selskabernes konti i Danske Bank i Estland, og han har således objektivt medvirket hertil.

I lighed med byretten og af de grunde, som retten anfører, navnlig at han vedvarende stillede sin underskrift til rådighed, alt imens han gennem hele gerningsperioden modtog en løn, der stod i klart misforhold til hans arbejdsindsats og kvalifikationer, tiltræder landsretten, at Tiltalte2 allerede i december 2008 i hvert fald må have indset muligheden for, at han ved at lade sig registrere som direktør i selskaberne og optræde som sådan medvirkede til hvidvask af ikke ubetydelige beløb, og at han forholdt sig accepterende til denne mulighed for det tilfælde, at det faktisk forholdt sig sådan.

Dette forsæt dækker hele gerningsperioden, og landsretten tilsidesætter således i lighed med byretten Tiltalte2’s forklaring om, at han har skrevet til Erhvervsstyrelsen forud for sin e-mail af 17. august 2016 om, at han fratrådte sin stilling som direktør i de virksomheder, som Selskab2 (Selskab3) havde indregistreret ham i.

Landsretten finder det herefter bevist, at Tiltalte2 er skyldig i sagens forhold 2 i overensstemmelse med tiltalen, således at også han for langt hovedparten af det omhandlede beløb dømmes for medvirken til fuldbyrdet hvidvask og i øvrigt for forsøg.

Landsretten tiltræder, at forældelsen af de strafbare forhold blev afbrudt for Tiltalte2’s vedkommende, da han den 14. oktober 2019 blev sigtet, og for Tiltalte1’s vedkommende, da der den 18. februar 2020 blev fremsat anmodning om tilladelse til aflytning.

Det tiltrædes endvidere, at de i tiltalen omhandlede transaktioner må anskues som en forsat forbrydelse, således at der også kan ske domfældelse for transaktioner, der ligger mere end 10 år før afbrydelsestidspunkterne. De tiltaltes strafansvar er herefter hverken helt eller delvist forældet.

Strafudmåling Som også lagt til grund af byretten fører reglen i straffelovens § 3 til, at straffen ikke må blive strengere end efter gerningstidens lovgivning, dvs. straffelovens dagældende § 290, stk. 2.

Henset til Tiltalte1’s centrale rolle, den betydelige størrelse af de hvidvaskede beløb, den systematiske og organiserede karakter af det omtalte setup samt gerningsperiodens længde tiltræder landsretten, at der med hensyn til Tiltalte1 foreligger sådanne særdeles skærpende omstændigheder, at der er grundlag for at bringe strafskærpelsesreglen i straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt., i anvendelse i forhold til hende.

Straffen for Tiltalte1 findes herefter passende udmålt til fængsel i 9 år, mens straffen for Tiltalte2 efter karakteren af hans deltagelse i kriminaliteten findes at burde nedsættes til fængsel i 6 år. Straffen fastsættes for begge tiltalte efter straffelovens § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1, jf. dagældende § 290, stk. 2, jf. stk. 1, til dels jf. § 21, alt jf. § 23, og for Tiltalte1 endvidere jf. § 88, stk. 1, 2. pkt.

Rettighedsfrakendelse og konfiskation Landsretten stadfæster af de af byretten anførte grunde, at der for hver af de tiltalte skal ske rettighedsfrakendelse og konfiskation som anført i dommen. Udvisning Som anført af byretten er betingelserne for i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 1, nr. 6, (nu § 22, stk. 1) at udvise Tiltalte2 opfyldt.

Da tiltalte er unionsborger, kan udvisning dog bl.a. kun ske, hvis det vil være i overensstemmelse med de principper, der efter EU-retten gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf. udlændingelovens § 26 b. Tiltalte2 er ikke tidligere straffet og har i de ti år, der nu er forløbet siden gerningsperiodens udløb, ikke begået ny kriminalitet.

Særligt henset til det tidsmæssige forløb samt i øvrigt til karakteren af hans deltagelse i den begåede kriminalitet finder landsretten trods forholdets betydelige grovhed ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at antage, at Tiltalte2 vil være tilbøjelig til også i fremtiden at udvise en adfærd, der vil udgøre en sådan reel, umiddelbar og særligt alvorlig trussel mod den offentlige sikkerhed, at det må anses for bydende nødvendigt af hensyn til den offentlige sikkerhed at skride til udvisning, jf. herved opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3.

Landsretten tiltræder derfor, at Tiltalte2 alene skal meddeles en advarsel om udvisning.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte1 stadfæstes. Byrettens dom i sagen mod Tiltalte2 ændres således, at straffen nedsættes til fængsel i 6 år. Tiltalte1 skal betale de af ankesagens omkostninger, der vedrører hende, mens sagens omkostninger for landsretten i øvrigt udredes af statskassen.