S-679-25

AM2026.05.08Ø Retten i Hillerøds

DOM

Dato: 24. februar 2025 Rettens sagsnr.: 8-1980/2024 Politiets sagsnr.: 0900-74286-00008-23 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født januar 1979 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 4. juli 2024.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af straffelovens§ 266 b. stk. 1, ved den 18. marts 2023, på ukendt sted, formentIig Adresse i Slangerup, offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds, at have fremsat udtalelse eller anden meddelelse ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af den pågældende gruppes seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, idet tiltalte på TV2's Facebookopslag vedrørende et dragshow for børn på Bibliotek afholdt den 17. marts 2023, skrev "Pædofili i børnehøjde ... ".

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf. Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Tiltalte Tiltalte har ønsket ikke at udtale sig. Der er dokumenteret fra sagens akter. Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Rettens begrundelse

og afgørelse Retten finder det efter den skete dokumentation af opslag m.v., som tiltalte ikke har imødegået, bevist, at tiltalte har ytret sig som anført i anklageskriftet. Anklagemyndigheden har gjort gældende, at de optrædende er omfattet af personkredsen i straffelovens § 266 b, idet den fremsatte ytring har baggrund i de optrædendes kønsudtryk.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at begrebet kønsudtryk dækker over måden, hvorpå man udtrykker sit køn, f.eks. valg af tøj, frisure, makeup, adfærd, bevægelser og tale. Retten finder det ikke godtgjort, at de artister, der har optrådt ved det omhandlede dragshow, er omfattet af personkredsen i straffelovens § 266 b, idet deres optræden ikke kan anses for sket som et udtryk for deres køn.

Tiltalte frifindes derfor for overtrædelse af straffelovens § 266 b.

Thi kendes for ret

: Tiltalte Tiltalte frifindes. Statskassen skal betale sagens omkostninger. ::::::::::::::::::::::::::::::: Østre Landsrets 21. afdelings

DOM

(landsdommerne Martin Hall, Tine Vuust og Signe Andersen (kst.) med domsmænd) Dato: 8. maj 2026 Rettens sagsnr.: S-679-25 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født januar 1979, (advokat Jan Torp Hansen, besk.) Dom afsagt af Retten i Hillerød den 24. februar 2025 (8-1980/2024) er anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse efter anklageskriftet. Tiltalte har påstået stadfæstelse.

Forklaringer Der er i landsretten afgivet forklaring af vidnet Vidne. Vidnet, Vidne, har forklaret bl.a., at han er drag queen. En drag queen er en, der klæder sig ud i ophøjede feminine kønskarakteristika og optræder i det. Det er en meget visuel kunstform, som angår en performance på køn. Formålet med denne kunstform er at få folk til at grine og tænke over kønsrollerne.

Man bryder normer samtidig med, at man underholder. Budskabet er, at man skal kunne udtrykke sig på den måde, man selv vil, og skabe underholdning ved at udtrykke sig kønsmæssigt, som man har lyst til, og lege med det. Drag er en queer kunstform, men har ikke noget med ens seksuelle orientering at gøre. Vidnet har arbejdet som drag queen i 8 år og bliver hyret ind til mange forskellige festlige lejligheder.

Når vidnet optræder, er der tale om en hyper feminin optræden i relation til tøj, frisure og makeup. ”Drag queen” er ikke en beskyttet titel, og der er intet krav til uddannelse, men det er hans krav til en drag queen, at vedkommende i forbindelse med optræden klæder sig ud, så tøjet passer til det, man er hyret ind til, gør noget transformativt med sit køn og har en passion for det.

Det var vidnet og en anden drag queen, der afholdt showet i forbindelse med den lille børnekulturnat på By i anledning af udgivelse af en bog af Renée Toft Simonsen om en dreng, der godt kan lide at klæde sig ud som pige. De lavede et børneshow med børnemusik, sanglege, dans og sæbebobler.

Supplerende oplysninger i sagen Det er under sagen oplyst, at tiltalte som en kommentar til et opslag på TV2’s hjemmeside om et arrangement, hvor to drag queens optrådte til børnekulturnat på Bibliotek i marts 2023, fremkom med følgende opslag: ”Pædofili i børnehøjde…” Tiltaltes opslag fik 17 tilkendegivelser. Opslaget fra TV2 fik 3.000 kommentarer, blev delt 91 gange og modtog 5.000 tilkendegivelser.

Af LGBT+ ordbogen fremgår følgende definition af en drag queen: ”… Betydning: Person, som lejlighedsvist klæder sig på som normerne for kvinder og feminitet foreskriver det, for at underholde og/eller udfordre sine egne eller andres grænser og forestillinger om køn; ofte karikerende og overdrevet både i påklædning, sprog og attitude.

Dragqueens kan have alle køn og seksuelle orienteringer. …” Retsgrundlag Straffelovens § 266 b, stk. 1, lyder således: ”… Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af … den pågældende gruppes seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. …” Bestemmelsen blev senest ændret ved lov nr. 2591 af 28. december 2021, hvor den blev udvidet til også at omfatte handicap, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika.

Af lovforarbejderne (Folketingstidende 2021-22, tillæg A, lovforslag nr. L 18, s. 13 f.) fremgår bl.a.: ”… 1. Indledning … Udspillet følger op på en gennemgang af gældende lovgivning foretaget på tværs af en række ministerier, der blev iværksat som led i ”Handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer 2018-2021” fra juni 2018.

Lovgennemgangen har haft til formål at beskrive og analysere eksisterende lovgivning med særlig betydning for homo- og biseksuelle samt trans- og interkønnede for på den baggrund at opstille mulige tiltag på området, der kan forbedre den lovgivningsmæssige beskyttelse af LGBTI-personer. … Det foreslås, at begreberne indsættes i § 81, nr. 6, om hadforbrydelser og § 266 b, stk. 1, om hadefulde ytringer, hvilket bidrager til en tydeliggørelse af beskyttelsen af transpersoner og interkønnede herimod.

Begreberne indsættes desuden eksplicit i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 626 af 29. september 1987 med senere ændringer (racediskriminationsloven), med henblik på at tydeliggøre, at sager om forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika er omfattet af lovens anvendelsesområde. … 2.

Baggrund

… 2.1.

Arbejdsgruppens overvejelser om forskelsbehandlingslovgivningen … I forhold til beskyttelse af LGBTI-personer mod diskrimination har arbejdsgruppen set på beskyttelse i forhold til 1) Seksuel orientering, som omfatter en persons vedvarende seksuelle tiltrækningsmønster baseret på, hvilket køn man forelsker sig i og bliver seksuelt tiltrukket af. 2) Kønsidentitet, der refererer til en persons indre og individuelle oplevelse af sit køn. 3) Kønsudtryk, der refererer til måden, hvorpå man udtrykker sit køn, f.eks. valg af tøj, frisure, makeup, adfærd, bevægelser og tale. 4) Kønskarakteristika, der dækker over de legemlige egenskaber, der kendetegner og differentierer kønnet, f.eks. antallet af X- og Y-kromosomer, typen af indre og ydre kønsorganer, endokrine forhold, skægvækst og brystudvikling. … Lovforslagets hovedpunkter … 3.1.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser … Beskæftigelsesministeriet er enig med arbejdsgruppen i, at det for transpersoner gælder, at det særligt er deres kønsidentitet, der kan give anledning til forskelsbehandling. Kønsidentitet er en persons indre og individuelle oplevelse af sit køn, hvilket for transpersoner i større eller mindre grad ikke stemmer overens med det køn, de blev tildelt ved fødslen.

Det vil f.eks. sige, at en person kan være født pige men opleve sig som dreng/mand og omvendt. Særligt for transpersoner, men også bredt for LGBTI-gruppen gælder, at den enkelte kan opleve diskrimination på grund af sit kønsudtryk, dvs. måden man udtrykker sit køn på, f.eks. ved valg af tøj, frisure, makeup, adfærd, bevægelser eller tale, som kan bryde med den gængse opfattelse af køn i samfundet.

For interkønnede, dvs. personer født med en kønsanatomi, reproduktive organer og/eller kromosomelle mønstre, der ikke stemmer overens med den typiske definition af hankøn eller hunkøn, kan det være deres kønskarakteristika, der kan give anledning til diskrimination. Det kan f.eks. være en person med kvindelig brystudvikling og mandlig skægvækst.

Kønskarakteristika er således de legemlige egenskaber, der kendetegner og differentierer kønnet f.eks. af X eller Y-kromosomer, typen af indre og ydre kønsorganer, endokrine forhold, skægvækst og brystudvikling. … 3.2. Beskyttelse af LGBTI-personer og personer med handicap mod hadforbrydelser og hadefulde ytringer 3.2.1. Gældende ret 3.2.1.1.

Straffelovens bestemmelser om hadforbrydelser og hadefulde ytringer … Det er en betingelse for at kunne anvende straffelovens § 266 b, at udtalelsen eller meddelelsen er fremsat offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds. Udtrykket ”udtalelse eller anden meddelelse” omfatter både skriftlige og mundtlige udtryksformer.

Ved ordene ”anden meddelelse” udvides bestemmelsen til at omfatte udtryksformer, der ikke kan betegnes som udtalelser, f.eks. billeder, jf. betænkning nr. 553/1969 om forbud mod racediskrimination, side 27.

Derudover skal ytringen have karakter af en trussel, forhånelse eller nedværdigelse, og der skal efter forarbejderne til bestemmelsen en vis grovhed til for, at ytringen er omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde, jf. Folketingstidende 1970-71, tillæg A, spalte 1185 og betænkning nr. 553/1969 om forbud mod racediskrimination, side 34.

Straffelovens § 266 b skal desuden anvendes under fornødent hensyn til ytringsfriheden. Ifølge forarbejderne til straffelovens § 266 b, stk. 1, jf. Folketingstidende 1986-87 (1. samling), tillæg A, spalte 4171, skal der med begrebet ”seksuel orientering” forstås en persons lovlige seksuelle adfærd og indstilling.

Det fremgår endvidere, at den anvendte formulering er generel, og at andre former for ”seksuel orientering” end homoseksualitet er omfattet af bestemmelsens beskyttelsesområde. Som eksempel på en sådan anden form for seksuel orientering er nævnt ”transvestitisme”, jf. Folketingstidende 1986-87 (1. samling), tillæg A, spalte 4176.

I retspraksis foreligger der flere domme, som omhandler overtrædelse af straffelovens § 81, nr. 6, om hadforbrydelser eller straffelovens § 266 b, om hadefulde ytringer, der har baggrund i en persons seksuelle orientering. Dommene angår primært tilfælde, hvor en homoseksuel person har været udsat for hadforbrydelser eller hadefulde ytringer på grund af sin seksuelle orientering.

Retspraksis vedrørende fortolkning af begrebet seksuel orientering i forhold til hadforbrydelser og hadefulde ytringer, som har baggrund i en LGBTI-persons kønsidentitet og/eller kønsudtryk, er yderst sparsom.

Københavns Byret afsagde den 24. oktober 2010 dom i en sag, hvor en mand blev idømt ubetinget fængsel i 1 år og 3 måneder for at have udøvet grov vold mod en anden mand, fordi vedkommende var sminket og klædt som en kvinde. Det fremgår af dommens præmisser, at retten i forbindelse med strafudmålingen i strafskærpende retning lagde vægt på, at volden havde baggrund i forurettedes seksuelle orientering.

På den baggrund blev manden dømt for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 245, stk. 1, om grov vold, jf. § 81, nr. 6, om hadforbrydelser. Det lægges til grund, at straffelovens § 266 b, stk. 1, også omfatter trusler, forhånelse eller nedværdigelse på grund af kønsidentitet eller kønsudtryk, selv om dette ikke fremgår udtrykkeligt af bestemmelsens ordlyd eller bemærkninger.

Dette indebærer, at straffelovens § 81, nr. 6, også fortolkes således, at bestemmelsen omfatter kønsidentitet og kønsudtryk. Dog er det uafklaret om også kønskarakteristika er omfattet af bestemmelsernes anvendelsesområde.

Det er anklagemyndigheden, der tager stilling til tiltalespørgsmålet efter bestemmelserne, og anklagemyndigheden skal på bagrund af politiets efterforskning i forbindelse med konkrete straffesager løfte bevisbyrden for den tiltaltes skyld. 3.2.2.

Justitsministeriets overvejelser I dag følger beskyttelsen af transpersoner og interkønnede mod hadforbrydelser og hadefulde ytringer alene implicit af bemærkningerne til straffelovens § 81, nr. 6, og § 266 b, stk. 1. Det er uafklaret, om kønskarakteristika ligeledes er omfattet af beskyttelsen.

Det er Justitsministeriet vurdering, at straffelovens § 81, nr. 6, og § 266 b, stk. 1 – på samme måde som forskelsbehandlingslovene – bør ændres, således at begreberne kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika kommer til at fremgå udtrykkeligt af bestemmelsernes ordlyd. For overvejelserne om, hvad der nærmere skal forstås ved begreberne kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika, henvises til afsnit 3.1.2.

Justitsministeriet finder i lighed med den tværministerielle arbejdsgruppe, at dette vil skabe en tydeligere retstilstand, hvilket i sidste ende vil styrke både forurettedes og gerningsmandens retssikkerhed. Det er endvidere ministeriets vurdering, at det vil skabe et øget fokus på hadforbrydelser begået over for transpersoner og interkønnede, hvilket kan bidrage til, at disse forbrydelser i højere grad anmeldes.

Samtidig vil det styrke politiets opmærksomhed på disse former for diskriminerende motiver. … Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser … Til § 4 … Til nr. 2 Det følger af den gældende bestemmelse i straffelovens § 266 b, stk. 1, at den, der offentligt eller med fortsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter en udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer, trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særlig skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed, jf. straffelovens § 266 b, stk. 2. Det foreslås med lovforslagets § 4, nr. 2, at der i straffelovens § 266 b, stk. 1, indsættes henvisninger til ”handicap” og til ”kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika”.

Ændringen indebærer, at det kommer til at fremgå eksplicit af bestemmelsen, at det er strafbart offentligt eller med fortsæt til udbredelse i en videre kreds at fremsætte en udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund den pågældende gruppes kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika. … Begrebet kønsidentitet dækker over en persons indre og individuelle oplevelse af sit køn.

Begrebet kønsudtryk dækker over måden, hvorpå man udtrykker sit køn, f.eks. valg af tøj, frisure, makeup, adfærd, bevægelser og tale. Begrebet kønskarakteristika dækker over de legemlige egenskaber, der kendetegner og differentierer kønnet, f.eks. antallet af X- og Y-kromosomer, typen af indre og ydre kønsorganer, endokrine forhold, skægvækst og brystudvikling.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. …” Af Højesterets dom af 23. januar 2026, refereret i U.2026.1750 H, fremgår bl.a., at det beror på en helhedsvurdering, om en udtalelse er omfattet af bestemmelsen i straffelovens § 266 b. I vurderingen må der lægges vægt på udtalelsens indhold og den sammenhæng, den er fremsat i.

Det må herved tillægges betydning, hvem der har fremsat udtalelsen, og om det for modtageren måtte stå klart, om der var tale om en hadefuld ytring, der havde til formål at skade.

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten findes det ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte på TV2’s Facebookopslag vedrørende et dragshow for børn på Bibliotek afholdt i marts 2023 skrev: ”Pædofili i børnehøjde…”, og at udtalelsen dermed er fremsat offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds som omhandlet i straffelovens § 266 b.

Efter straffelovens § 266 b, stk. 1, straffes den, der på denne måde fremsætter udtalelser ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af bl.a. sit kønsudtryk.

Det lægges efter forklaringen fra Vidne og definitionen af drag queens i LGBT+ ordbogen til grund, at drag queens er personer, som er defineret ved den måde, de udtrykker køn på, f.eks. ved valg af tøj, frisure, makeup, adfærd, bevægelser eller tale, som kan bryde med den gængse opfattelse af køn i samfundet.

Udtalelsen ”Pædofili i børnehøjde…” i relation til TV2’s opslag om en optræden af drag queens for børn på Bibliotek findes efter en helhedsvurdering af dens indhold og sammenhængen, hvori den blev fremsat, at udgøre en generel forhånelse eller nedværdigelse af drag queens kønsudtryk, og at være af en sådan grovhed, at forholdet er omfattet af § 266 b’s anvendelsesområde.

Tiltalte findes herefter skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Straffen fastsættes til 10 dagbøder á 500 kr., jf. straffelovens § 266 b, stk. 1. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage.

Thi kendes for ret

: Tiltalte Tiltalte straffes med 10 dagbøder á 500 kr., jf. straffelovens § 266 b, stk. 1. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for begge retter.