S-95-24

AM2026.04.21Ø Retten i Roskildes

DOM

Dato: 2. januar 2024. Rettens sagsnr.: 18F-9390/2022 Politiets sagsnr.: 1200-74265-00256-21 Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født november 1957, Tiltalte2, født august 1961 og Tiltalte3, født august 1986 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 20. december 2022. Tiltalte1, Tiltalte2 og Tiltalte3 er tiltalt for 1.

Tiltalte1 Tiltalte2 Tiltalte3 psykisk vold efter straffelovens § 243, ved i perioden fra den 1. april 2019 til den 15. juli 2021 blandt andet på bopælen Adresse1 i Ringsted, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, gentagende gange at have udsat Tiltalte3s ægtefælle, Forurettede, for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, idet de tiltalte indskrænkede hendes bevægelsesfrihed ved at overvåge hendes færden, idet de i flere tilfælde fulgte efter og observerede hende, når hun forlod hjemmet, hvilke observationer de efterfølgende konfronterede hende med, berøvede hende muligheden for at få indflydelse på egne forhold og tog kontrol over hendes dagligdag ved blandt andet at beslutte i hvilket omfang hun måtte gå på sprogskole og tage uddannelse eller job, at beslutte hvilke personer hun måtte omgås og tale med, med jævne mellemrum at fratage hende sin mobiltelefon og gennemse den, at nægte hende at tage til læge uden følgeskab, gennem nedværdigende og krænkende udtalelser hånede og manipulerede hende, således at den af hende udviste adfærd oplevedes som selvforskyldt, herunder ved blandt andet at have udtalt at hun var en svækling uden uddannelse og arbejde, der kom fra ingenting, at hun var en uanstændig kvinde og opførte sig som en luder, at det ville fa negativ indflydelse på hendes opholdstilladelse og samvær med børnene, hvis hun ikke opførte sig, som familien krævede, og at hun ved anmeldelse til politiet ville blive anholdt og smidt ud af Danmark, hvilke handlinger alle var egnet til utilbørligt at styre Forurettedes adfærd ved udøvelse af negativ social kontrol, og hvilket medførte, at hun isolerede sig fra det omgivne samfund og i længere tid afholdt sig fra at anmelde forholdet til politiet. 2.

Tiltalte1 Tiltalte2 Tiltalte3 vold efter straffelovens § 244, stk. 1, og fra den 1. juli 2018 efter straffelovens § 244, stk. 2. jf. stk. 1, ved i perioden fra omkring 2015 til den 15. juli 2021 blandt andet på bopælen Adresse1 i Ringsted, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, samt under det i forhold 1 beskrevne psykiske vold og deri liggende regime, gentagende gange at have udsat Forurettede for vold, idet de tiltalte slog hende i hovedet og på kroppen, rev hende i håret og skubbede hende, blandt andet ind i et skab og ned af en trappe. 3.

Tiltalte1 trusler efter straffelovens § 266, ved omkring den 17. juni 2021 på adressen Adresse1 i Ringsted, at have holdt en kniv mod Forurettedes hals, imens han udtalte: "Jeg dræber dig, din beskidte kvinde" eller lignende, hvilket var egnet til, at fremkalde alvorlig frygt for Forurettedes liv, helbred eller velfærd.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at alle de tre tiltalte idømmes ubetinget fængsel. Tiltalte Tiltalte1 har nægtet sig skyldig. Tiltalte Tiltalte2 har nægtet sig skyldig. Tiltalte Tiltalte3 har nægtet sig skyldig.

Forurettede har påstået, at de tiltalte i medfør af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, skal betale 50.000 kr. i godtgørelse for tort med tillæg af renter i medfør af erstatningsansvarslovens § 16. De tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.

Forklaringer Der er afgivet forklaring af de tiltalte og af vidnerne Forurettede, Vidne1, Vidne2, Vidne3, læge Vidne4 og socialrådgiver Vidne5. [FORKLARINGER UDELADT]

Sagens oplysninger

Der har været afspillet videoafhøring af Vidne6, født den 8. juli 2015, og Vidne7, født den 13. april 2011. Tegningerne, som børnene tegnede under afhøringerne, er dokumenteret. Der er dokumenteret Translation of birth certificate vedrørende Tiltalte3, hvoraf fremgår, at han blev gift med Forurettede den 23. juni 2004.

Der er fremlagt korrespondance på Whatsapp mellem Forurettede og hendes farbrødre " Person1" og "Person2", udateret men tidsangivet fra kl. 09.32 til kl. 20.30, og mellem Forurettede og hendes bror "Person3", udateret men tidsangivet kl. 09.32 og kl. 09.33. Der er fremlagt foto af Vidne3s telefon med en sms-besked med et skærmbillede af en Iokation på Adresse2 dateret den 17. juni 2021 efter kl. 19.06.

Der er fremlagt foto af Vidne3’s telefon med kontakten "Forurettede", hvoraf fremgår, at kontaktens telefonnummer er +45 … og +45 ... Der er fremlagt foto af Vidne3’s telefon med screenshot af 21. juni 2021 kl. 17.07 med angivelse af en lokation på Adresse2.

Der er fremlagt foto på Vidne3’s telefon af Forurettede med angivelse af, at fotoet er taget den 22. juni 2021 kl. 01.00 Der er afspillet lydfil indleveret til sagen af Vidne3 med en varighed på 1 minut og 28 sekunder, hvor Forurettede taler. Der er fremlagt skriftlig oversættelse af lydfilen med en varighed på 1 minut og 28 sekunder, hvor Forurettede taler, foretaget af tolk Person4 den 30. november 2023.

Der er fremlagt skriftlige oversættelser af lydfilen med en varighed på 1 minut og 28 sekunder, hvor Forurettede taler, foretaget af tolk Person5 den 4. december 2023 og den 6. december 2023 (version 3). Der er fremlagt politiets rapport Rettelse til rapport, Vidne3 af 6. december 2023. Der er afspillet dele af lydfil med samtale mellem Forurettede og Vidne2 med en varighed på 15 minutter.

Der er fremlagt skriftlig oversættelse af lydfilen med samtale mellem Forurettede og Vidne2 med en varighed på 15 minutter foretaget af tolk Person5. Der er fremlagt mail af 12. december 2023 fra … vedrørende estimeret tidsforbrug til udlæsning af Vidne3’s telefon.

Der er fremlagt mails af 15. november 2023 og 4. december 2023 fra Udlændingestyrelsen, herunder med kopier af Forurettedes pas med visumstempler, og hvoraf fremgår, at Forurettede den 19. oktober 2022 fik forlænget sin opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og at hun i perioden fra 2007 til 2011 gentagne gange fik udstedt visum til Danmark.

Der er fremlagt politiets rapport Forurettede udrejst af Danmark af 1. april 2019, hvoraf fremgår, at Forurettede den 31. marts 2019 kl. 11.15 rejste ud af Danmark med fly til Istanbul. Der er fremlagt politiets rapport Forurettede indrejst DK af 15. november 2023, hvoraf fremgår, at det i CPR-registret er anført, at Forurettede indrejste i Danmark den 29. februar 2020.

Personlige forhold Tiltalte1: Kriminalforsorgen har den 25. juli 2022 i medfør af retsplejelovens § 808 foretaget en undersøgelse af tiltaltes personlige forhold. Det fremgår heraf blandt andet: "… Kriminalforsorgens konklusion: Det er Kriminalforsorgens vurdering, at det er tvivlsomt, hvorvidt Tiltalte1 er i stand til at gennemføre et vilkår om samfundstjeneste.

Kriminalforsorgen skal dog erklære sig indforstået med at søge et sådant vilkår gennemført. Det skal anbefales, at der til en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid.

Kriminalforsorgens begrundelse: Kriminalforsorgens betænkelighed for så vidt angår samfundstjeneste er begrundet i Tiltalte1s helbredsmæssige problemer og heraf væsentligt nedsatte arbejdsevne. Tiltalte1 selv erklærer sig dog indforstået. For så vidt angår tilsyn er det vurderingen at det er tvivlsomt hvorvidt Tiltalte1 vil profitere heraf.

Set udefra de personlige og sociale forhold, som er velordnede, er tilsynsbehovet begrænset. Et samtaleforløb vil i øvrigt være præget af sproglige vanskeligheder samt formentligt også af, at Tiltalte1 ikke erkende forholdene. Han er ikke tidligere kendt af Kriminalforsorgen. …" Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at der ikke er sket væsentlige ændringer siden § 808-undersøgelsen.

Han er indforstået med at udføre samfundstjeneste, hvis det er noget, han kan klare fysisk. Tiltalte2: Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at hun ikke har fået brev om, at hun skulle kontakte Kriminalforsorgen. Hun blev skilt i 2016, hvorefter hun ikke længere boede sammen med sin eksmand. Børnene flyttede hjem til hende, hvor der var plads til dem alle.

Da hun kom til Danmark igen i 2007, fik hun arbejde efter blot 10 dage. Hun fik arbejde som SOSU-assistent på et plejehjem. Hun havde tidligere arbejdet med ældre og demente mennesker. Efter 2-3 år begyndte hun at tage en uddannelse. Hun var ansat på plejehjemmet fra 2007 til 2011. Hun fik dog to arbejdsskader. Hun havde på et tidspunkt to jobs. Den sidste arbejdsskade fik hun i 2011, og hun har ikke arbejdet siden.

Det er speciallægerne, der har vurderet, at hun ikke længere kan arbejde. Hun fik tilkendt førtidspension i 2017 efter, hun havde været i arbejdsprøvning. Hun kan klare sig selv derhjemme. Tiltalte3 hjælper hende nogle gange. Siden 2017 har hun ikke haft beskæftigelse udenfor hjemmet. Hun har tidligere arbejdet for Røde Kors, men det gør hun ikke længere. Hun får ikke hjælp fra kommunen.

Hun vil ikke være i stand til at udføre samfundstjeneste. Hun har fået dansk statsborgerskab. Tiltalte3: Kriminalforsorgen har den 12. juli 2022 i medfør af retsplejelovens § 808 foretaget en undersøgelse af tiltaltes personlige forhold.

Det fremgår heraf blandt andet: "… Kriminalforsorgens konklusion: Det er Kriminalforsorgens vurdering, at det er tvivlsomt, hvorvidt Tiltalte3 er i stand til at gennemføre et vilkår om samfundstjeneste. Kriminalforsorgen skal dog erklære sig indforstået med at søge et sådant vilkår gennemført, såfremt Tiltalte3 i retten erklærer sig indforstået hermed.

Det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden samt, at der fastsættes en forholdsvis lang længstetid. Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der fastsættes vilkår om 1 års tilsyn af Kriminalforsorgen.

Kriminalforsorgens begrundelse: Kriminalforsorgen har ved vurderingen lagt vægt på, at Tiltalte3 trods manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, samt aktuel psykisk sårbarhed, erklærer at have viljen til at samarbejde med Kriminalforsorgen om tilsyn og samfundstjeneste, omend han kan være lidt i tvivl om han aktuelt har ressourcerne til at gennemføre afvikling af samfundstjeneste.

Der anbefales en længere længstetid, idet der kan forventes at være skånehensyn eller afvigelser fra en stabil afvikling på grund af de psykiske udfordringer.

Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte3 som led i en eventuel betinget dom vil profitere af tilsyn, som kan støtte ham i relation til personlige og sociale forhold. …" Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at hans situation er blevet forværret siden, han talte med Kriminalforsorgen. Han har ikke fået arbejde. Han fik et arbejde kort efter, at hans kone var flyttet fra ham.

Han arbejdede på Tankstation, men det var svært for ham at holde det hele ud, fordi det med hans kone og børn påvirkede ham meget. Han fik en lægeerklæring, men han blev kaldt til samtale hos sin chef, hvorefter han blev fyret. Det var i 2021. Han har ikke haft arbejde siden. Han er stadig tilknyttet en smerteklinik, og han er ved at blive udredt for, hvad han kan fejle. Han blev henvist til psykiater og psykolog.

Han går i distrikt psykiatrien hver måned. Han synes, det bliver bedre. Hans største problem er hans børn. Han fik et brev fra Familieretshuset, hvor der var anført datoer, hvor han kunne se sine børn på overvåget samvær. Han kan ikke huske datoen for, hvornår han sidst har set sine børn.

Efter han havde haft samvær med børnene, fortalte de, at det havde været den bedste dag længe, men efterfølgende blev han ringet op, hvor han fik at vide, at han ikke kunne se dem igen. Han har talt med Kriminalforsorgen om at udføre samfundstjeneste. Hvis han kan klare det, vil han gerne udføre samfundstjeneste.

Rettens begrundelse

og afgørelse Vedr. dansk straffemyndighed: På baggrund af sagens oplysninger, herunder både de tiltaltes egne forklaringer og forklaringerne afgivet af Forurettede, kan det lægges til grund, at Forurettede ikke befandt sig i Danmark i perioden fra den 31. marts 2019 til den 29. februar 2020, idet hun i denne periode var udrejst til Iran grundet manglende opholdstilladelse i Danmark.

Der er i sagens forhold 1 og 2 rejst tiltale for forhold begået blandt andet på bopælen Adresse1 i Ringsted. De i forhold 1 og 2 anførte gerningsperioder dækker blandt andet den periode, hvor Forurettede befandt sig i Iran. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om domfældelse også for forhold begået, mens Forurettede befandt sig i Iran.

I henhold til straffelovens § 7, stk. 1, nr. 2, litra b, hører under dansk straffemyndighed handlinger, som foretages inden for et fremmed myndighedsområde af en person, der på tidspunktet for sigtelsen har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat eller har lignende fast ophold her i landet, hvis gerningsmanden også på gerningstidspunktet har den nævnte tilknytning her til landet, og handlingen er rettet mod nogen, der på gerningstidspunktet har den nævnte tilknytning her til landet.

De tre tiltalte havde både på tidspunktet for sigtelserne og på de anførte gerningstidspunkter dansk statsborgerskab og var bosat i Danmark. Straffelovens § 7 blev affattet ved lov nr. 490 af 17. juni 2008. Lovforslaget til bestemmelsen, lovforslag nr. 1 6 af 28. november 2007, byggede på betænkning nr. 1488 fra 2007.

Det fremgår af betænkningens kapitel 16: ”… 16.1.1. … Der er på den baggrund anledning til at overveje, i hvilket omfang der er behov for en bestemmelse, som giver straffemyndighed for handlinger foretaget i udlandet af personer med dansk tilknytning, jf det aktive persona/-princip. … 16.2.2. Personer, der ikke er danske statsborgere … 16.2.2.2.

Nærmere om ti/knytningskravet … Ikke mindst i lyset af, at manglende dansk straffemyndighed efter straffelovens§ 7 i forhold til denne personmappe ofte ville skabe et fristed for retsforfølgning, kan det anføres, at spørgsmålet om lovligheden af vedkommendes ophold i Danmark ikke bør tillægges betydning for spørgsmålet om dansk straffemyndighed.

Hertil kommer, at et tålt ophold ikke sjældent betyder, at den pågældendes faktiske ophold i Danmark bliver ganske langvarigt, hvilket også taler for at lade denne persongruppe være omfattet af det aktive persona/princip.

En opblødning af praksis vedrørende det aktive persona/princip vil efter udvalgets opfattelse indebære, at personer med tålt ophold ofte må anses for omfattet af dansk straffemyndighed alene i kraft af den faktiske opholdstid her i landet. … Udvalget har tillige overvejet rækkevidden af dansk straffemyndighed på grundlag af det aktive persona/princip i forhold til personer, der opholder sig illegalt i Danmark- eksempelvis flygtninge, der efter afslag på asyl »går underjorden«.

En vurdering af disse personers tilknytning til Danmark kompliceres af, at det i de fleste tilfælde er uklart, hvor længe vedkommende har befundet sig her i landet, herunder om vedkommende netop er kommet illegalt hertil, eller om det illegale ophold har bestået uafbrudt siden afgørelsen af asylsagen.

Fastlæggelsen af, om der i sådanne tilfælde er dansk straffemyndighed efter straffelovens § 7, må bero på en konkret vurdering af de foreliggende forhold, idet udvalget dog forudsætter, at der kun undtagelsesvis foreligger den fornødne tilknytning til Danmark.

Udgangspunklet må efter udvalgets opfanelse være, at retsforfølgning sker i gernings/andet, eventuelt efter udlevering fra Danmark. … 16.4.2.2.1. … Udvalget har imidlertid overvejet, om der kan være særlige tilfælde, hvor en lovovertrædelse - selv om den har fundet sted udenfor dansk territorium - har en sådan karakter, at den har en større reel tilknytning til Danmark end til udlandet, og hvor det derfor kunne overvejes at lade spørgsmålet om retsf01følgning afgøre alene om der hensyn til dansk lovgivning.

Et sådant særligt tilfælde kunne eksempelvis foreligge, hvis alle de implicerede - både gerningsmand og offer - er personer med dansk ti/knytning, og hvor gerningsmanden mere eller mindre tilfældigt begår det strafbare forhold, mens de involverede personer befinder sig i gerningslandet og ikke i Danmark.

Grundlaget for en fravigelse i sådanne tilfælde kunne i givet fald være synspunkter om, al gerningsmanden her ikke har en beskyttelsesværdig forventning om alene at skulle handle i overensstemmelse med gerningslandets lovgivning.

Er der eksempelvis tale om el dansk ægtepar, der er udstationeret til et land, hvor hustruvold ikke anses for en strafbar handling, og udøver manden der vold overfor sin danske hustru, kunne meget efter udvalgets opfattelse tale for, at der bør kunne ske retsforfølgning i Danmark uafhængigt af lovgivningen i gerningslandet. … 16.4.2.2.2.

Pa den baggrundforeslår udvalget, at der indføjes en bestemmelse i straffeloven, der gør det muligt at fravige dobbelt strafbarhedskravet i de tilfælde, hvor en person med dansk tilknytning i udlandet overfor en anden person med dansk tilknytning foretager en handling, som efter dansk ret er strafbar.

Det bør efter udvalgets opfattelse fortsat være en betingelse for at se bort fra kravet om dobbelt strafbarhed, at gerningsmanden på gerningstidspunktet var dansk statsborger, var bosat (eller havde lignende fast ophold) her i landet.

Det bør endvidere være en betingelse for at kunne anse de omhandlede konflikter som rent danske, at også forurettedes ti/knytning til Danmark forelå på gerningstidspunktet. …” Af betænkningens kapitel 17 fremgår: ”… 17.3.2.1.1. … Som der nærmere er redegjort for under udvalgets overvejelser i forhold til det aktive persona/princip og spørgsmålet om dobbelt strafbarhed (jf. ovenfor under afsnit 16.4.2.2), anbefaler udvalget, at der skabes hjemme/for dansk straffemyndighed i forhold til udlandshandlinger uafhængigt af spørgsmålet om dobbelt strafbarhed. hvis både gerningsmand og offer er danske statsborgere eller personer, der er bosat mv. her i landet.

Med en sådan bestemmelse, der kombinerer det aktive og det passive persona/princip, sker der således også en vis udvidelse af anvendelsesområdet i forhold til den gældende bestemmelse i straffelovens § 8, nr. 3. … 17.3.2.1.2.

Regler om straffemyndighed på grundlag af det passive personalprincip kendes i dag i en række andre lande, herunder også i en form, der går videre end den gældende danske regulering, idet der statueres straffemyndighed ikke blot i forhold til handlinger foretaget udenfor folkeretligt anerkendt område, men også for handlinger der er begået på en anden stats territorium.

Baggrunden for i givet fald at foreslå en udvidelse af anvendelsesområdet for§ 8, nr. 3, til også at omfatte handlinger begået i en fremmed stat skulle være, at der herved sikres mulighed for retsforfølgning af gerningsmænd, der retter deres kriminalitet mod en person med en dansk tilknytning.

Man kunne derfor anføre, at det passive persona/princip i et vist omfang bygger på manglende tillid til, at gernings/andet vi/foretage en retsforfølgning, der set med danske øjne er tilfredsstillende. … 17.3.5.1. … Udvalget har overvejet, om der bør være overensstemmelse mellem den (udvidede) personkreds, der efter§ 7, stk. 1, kan retsforfølges i Danmark forudlandshandlinger, og den personkreds, der efter det passive persona/-princip nyder beskyttelse af det danske retssystem.

Efter udvalgets opfattelse taler gode grunde for at skabe parallelitet mellem disse bestemmelser, således at de personer, der er omfattet af den foreslåede udvidede bestemmelse om straffemyndighed i medfør af det passive persona/princip, afgrænses på samme måde som den personkreds, der efter straffelovens§ 7 om det aktive persona/princip anses for danske statsborgere eller personer, der er bosat her i landet mv. 17.3.5.2.

Udvalget har i forbindelse hermed overvejet, på hvilket tidspunkt den pågældende tilknytning til Danmark skal foreligge, for at det passive persona/princip børfinde anvendelse.

Med henblik på at sikre, at der alene kan ske retsforfølgning ved danske domstole på et tidspunkt, hvor der aktuelt er en dansk interesse, der kan begrunde brugen af dette særlige princip, finder udvalget, at det passive persona/princip kun bør anvendes, hvis den danske tilknytning foreligger på gerningstidspunktet. …” Af lovforslag nr. 16 af 28. november 2007, pkt. 1.2, Lovforslagets hovedpunkter, fremgår: ”… Dansk straffemyndighed vil fortsat omfatte handlinger foretaget i udlandet (udlandshandlinger) af personer med en nærmere tilknytning til Danmark i form af dansk statsborgerskab eller bopæl.

Det foreslås at udvide den omfattede personkreds til også at omfatte personer, der har lignende fast ophold her i landet. Straffemyndighed i forhold til udlandshandlinger vil fortsat normalt forudsætte, at handlingen er strafbar både efter lovgivningen i Danmark og efter lovgivningen på gerningsstedet (dobbelt strafbarhed).

Kravet om dobbelt strafbarhed vil imidlertid fortsat ikke gælde i sager om seksuel udnyttelse af børn og kvindelig omskæring.

Det foreslås endvidere som noget nyt, at retsforfølgning i forhold til udlandshandlinger fremover kan ske uden krav om dobbelt strafbarhed, når både gerningsmand og offer har tilknytning til Danmark, dvs. tilfælde, der kan siges at have karakter af interne danske anliggender. …” Af lovforslagets pkt. 3.1.

Indledende bemærkninger, fremgår blandt andet: ”… Udvalget har endvidere inddraget hensynet til at sikre en effektiv retshåndshævelse i forhold til overtrædelse af danske straffebestemmelser i udlandet, når gerningsmanden i kraft af sit statsborgerskab, bopæl mv. har tilknytning til den danske stat (det aktive persona/princip), eller når ofret har en sådan tilknytning til Danmark (det passive persona/princip). … Justitsministeriet er enig i udvalgets generelle overvejelser, og lovforslaget er i det væsentlige udformet i overensstemmelse med udvalgets forslag. …” Af lovforslagets specielle bemærkninger til straffelovens § 7 fremgår: ”… Med de foreslåede stk. 1 og 2 udvides personkredsen til også at omfatte personer, som har lignende fast ophold her i landet.

Med udtrykket »lignende fast ophold« tilsigtes en opblødning af det gældende kriterium, der forudsætter, at vedkommende har sit tilsigtede, mere varige opholdssted i Danmark. Udtrykket »lignende fast ophold« omfatter/ eks. personer, der uden at have en egentlig bopæl her i landet befinder sig i Danmark på et længerevarende ophold eller med henblik på et længerevarende ophold.

Dette vil f eks. efter omstændighederne kunne være tilfældet i forhold til personer, der opholder sig her i landet i forbindelse med behandling af deres ansøgning om opholdstilladelse, navnlig når det faktiske ophold her i landet har haft en vis længere varighed. … Det foreslåede nr. 2, litra b, er nyt og udvider området for dansk straffemyndighed på grundlag af det aktive persona/princip.

Forslaget vedrører handlinger foretaget i udlandet, nar både gerningsmanden og den forurettede har den ovennævnte tilknytning til Danmark på gerningstidspunktet, f eks. når gerningsmanden og ofret begge er danske statsborgere. i sådanne tilfælde stilles (som efter det foreslåede litra a) intet la·av om, at forholdet også er strafbart efter lovgivningen på gerningsstedet.

Gerningsmanden vil formentlig normalt være bekendt med, at forurettede (også) har den nævnte tilknytning til Danmark. Kendskab hertil er imidlertid ingen betingelse for at anvende det foreslåede litra b. Det foreslåede nr. 2, litra b, forudsættes navnlig at kunne finde anvendelse, hvis der er tale om en lovovertrædelse med et umiddelbart offer (fysisk eller juridisk person).

Det vil f eks. gælde overtrædelser af bl.a. straffelovens§ 216 (voldtægt), § 244 (vold), § 260 (ulovlig tvang), § 264 a (fotografering af personer på ikkefrit tilgængeligt sted), § 276 (tyveri), § 283 (skyldnersvig) og§ 291 (hærværk). Det vil feks. også gælde§ 114 (terrorisme), § 180 (mordbrand), § 181 (brandstifte/se) og§ 183 (sprængning), selv om sadanne lovovertrædelser også måtte ramme andre end danske ofre.

Herudover forudsættes bestemmelsen også at kunne finde anvendelse i forhold til lovovertrædelser, der på anden måde kan siges at have karakter af interne danske anliggender. … I langt de fleste tilfælde vil en handling, der er omfattet af de foreslåede bestemmelser i stk. 2, litra a eller b, formentlig også være strafbar i gernings/andet (dobbelt strafbarhed).

Også i disse tilfælde bevirker de foreslåede bestemmelser imidlertid den forenkling, at handlingen under en eventuel straffesag i Danmark alene skal behandles efter danske regler, uden at der er behov for at indhente oplysninger om lovgivningen i gernings/andet (modsat efter det foreslåede nr. 1, hvor der stilles krav om dobbelt strafbarhed, jf. ovenfor).

Det foreslåede nr. 2 vil imidlertid også omfatte tilfælde, hvor handlingen ikke er strafbar i gernings/andet. …" I henhold til straffelovens§ 7, stk. 1, nr. 2, litra b, skal den forurettede således på gerningstidspunktet have dansk indfødsret, være bosat i den danske stat eller have lignende fast ophold i Danmark.

Hvorvidt Forurettede, der i perioden fra den 31. marts 2019 til den 29. februar 2020 ikke havde hverken dansk indfødsret eller var lovligt bosat i Danmark, havde den fornødne tilknytning til Danmark beror på en konkret vurdering, hvori skal indgå varigheden af hendes faktiske ophold i Danmark og omstændighederne herved, idet det efter forarbejderne til straffelovens § 7 ikke er et krav for at opnå den fornødne tilknytning til Danmark, at der er tale om lovligt ophold.

Efter sagens oplysninger kan det lægges til grund, at Forurettede opholdt sig i Danmark uafbrudt fra september 2011 til den 31. marts 2019. Kort forud for denne periodes begyndelse fødte hun den 13. april 2011 sit første barn. Barnet blev født i Danmark og fik ved fødslen dansk indfødsret, idet barnets far, tiltalte Tiltalte3, havde dansk indfødsret. Den 8. juli 2015 fødte Forurettede sit andet barn her i Danmark.

Dette barn fik ved fødslen ligeledes dansk indfødsret. Forurettede udrejste af Danmark den 31. marts 2019, fordi de danske myndigheder var af den opfattelse, at hun ikke kunne opholde sig i Danmark, mens hun afventede svar på sin ansøgning om opholdstilladelse. Ved udrejsen forblev begge Forurettedes børn i Danmark.

Retten finder herefter, at Forurettede ved sit længerevarende ophold i Danmark fra september 2011 til og med marts 2019 opnåede en vis tilknytning til Danmark, og at hun ved sin udrejse den 31. marts 2019 ikke opgav denne tilknytning til Danmark.

Sammenholdt med, at hun alene var udrejst i 10 måneder, og at hun indrejste i Danmark igen, så snart hun havde faet meddelt opholdstilladelse, finder retten efter en konkret vurdering, at gerningsperioden fra den 1. april 2019 til den 29. februar 2020 i anklageskrift flets forhold 1 og 2 henhører under dansk straffemyndighed efter straffelovens § 7, stk. 1, nr. 2, litra b.

Retten har herved endvidere henset til, at Forurettede på tidspunktet for sin udrejse kan have haft afledt opholdsret i Danmark som følge af, at hendes børn var danske statsborgere.

Forhold 1 (alle tiltalte): Straffelovens § 243 kriminaliserer, at en person, der tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytning til husstanden, gentagne gange over en periode udsætter den anden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden, herunder ved udøvelse af negativ social kontrol.

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til bestemmelsen, jf. forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love, nr. 139 af 9. januar 2019, pkt. 2.2, at begrebet psykisk vold ikke er ensartet defineret, men at det som regel bruges til at betegne et gentagen eller kontinuerligt mønster af handlinger eller undladelser, der har til formål at kontrollere eller dominere en anden, så denne underordner sig eller nedbrydes.

Endvidere fremgår det af de specielle bemærkninger til bestemmelsen blandt andet, at der skal være tale om en adfærd, der gentages og i almindelighed opfattes som et mønster. Det er dog ikke et krav, at adfærden består af samme type krænkelser.

Det handlingsmønster, som den forurettede skal være underlagt, kan ofte karakteriseres som et regime, der er præget af utryghed og frygt for, at vold, seksuelle overgreb, trusler, tvang eller andre krænkelser fortsætter. Regimet har normalt karakter af, at den forurettede bestemmes over og kontrolleres på en enevældig og hensynsløs måde.

Den pågældende adfærd skal være foregået over en vis periode, og der skal objektivt set være tale om, at nogen udsættes for groft nedværdigende, forulempende eller krænkede adfærd. Det fremgår endvidere, at adfærden skal være chikanerende eller generende eller skal være egnet til at ydmyge eller nedgøre eller til at skade ære eller selvfølelsen hos den forurettede.

For at adfærden er omfattet af straffelovens § 243, skal den objektivt set kunne betegnes som grov, og det er således ikke enhver nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der kan udgøre psykisk vold i bestemmelsens forstand.

Omvendt er det ikke et krav, at hver enkeltstående handling eller undladelse kan betegnes som grov, hvis der samlet set er tale om groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, idet der samlet set skal være tale om en adfærd af en vis varighed og intensitet.

Adfærden skal være kontrollerende, således at den hindrer forurettede i at udfolde sig frit, ligesom adfærden skal være utilbørlig, hvilket medfører, at den skal være styrende og ikke være en naturlig del af parternes relation.

Nedværdigende handlinger udgør adfærd, der er egnet til at ydmyge eller nedgøre offeret, herunder hvis offeret åbenlyst behandles dårligere end andre, eller at den forurettede berøves muligheden for at få indflydelse på egne forhold.

Krænkende adfærd udgør adfærd, der er egnet til at skade den forurettedes ære eller selvfølelse, og udgør manipulerende adfærd ved udspekulerede eller vildledende handlinger samt manipulation ved urimelig kritik eller anklager, som har til formål at få den forurettede til at underkaste sig gerningsmanden.

Straffelovens§ 243 blev ændret ved lov nr. 415 af 13. marts 2021 om ændring af blandt andre straffeloven, i hvilken forbindelse der blev indsat en henvisning til negativ social kontrol. Det fremgår af de specielle bemærkninger i lovforslag nr. 126 af 16. december 2020, til nr. 3, at det med ændringen præciseredes, at negativ social kontrol må anses for kerneområdet af bestemmelsen.

Straffelovens§ 243 trådte i kraft den 1. april 2019. Forurettede har forklaret, at de tiltalte allerede i 2004 kort efter, hun blev gift med tiltalte Tiltalte3, traf beslutninger på hendes vegne, således at hun ikke havde noget at skulle have sagt, og således at hun skulle indrette sig efter, hvad de tiltalte bestemte på hendes vegne.

Forurettede har endvidere forklaret, at dette fortsatte helt frem til den dag, hvor hun tog på krisecenter. Ved sine ophold i Danmark i perioden fra 2007 til 2011 og ved sit ophold i Danmark fra september 2011 til juni 2021 boede hun sammen med de tre tiltalte i en lejlighed. Vidne3 boede der ligeledes frem til 2018, hvor han flyttede hjemmefra.

Uanset, at de tiltalte Tiltalte1 og Tiltalte2 har forklaret, at de i 2016 blev skilt, lægges det efter Forurettedes forklaring, der på dette punkt understøttes af Vidne7s forklaring, til grund, at Tiltalte1 efter skilsmissen i vid udstrækning fortsatte med at opholde sig på den fælles bopæl, der ligeledes var Forurettedes bopæl.

Alle de tre tiltalte tilhørte således Forurettedes husstand eller har tidligere haft en sådan tilknytning til husstanden. Efter Forurettedes forklaring lægges det endvidere til grund, at det grundet de kulturelle forhold i Iran af hensyn til hendes egen sikkerhed ikke var muligt for hende at rejse tilbage og bosætte sig i Iran uden, at hendes ægtefælle tiltalte Tiltalte3 var med.

Dertil kommer, at Forurettede fra hun kom til Danmark første gang i 2007 og frem til februar juni 2021 ikke havde permanent og til dels slet ikke lovligt opholdsgrundlag i Danmark. Retten finder på denne baggrund, at Forurettede var særligt sårbar i relation til spørgsmålet om ophold i Danmark, herunder særligt efter at hun havde født sine to børn, der var danske statsborgere.

Retten finder, at Forurettedes forklaring om, hvilke forhold hun levede under forårsaget af de tre tiltalte, og hvilke overgreb hun blev udsat for både fysisk og psykisk af de tre tiltalte, generelt understøttes af vidneforklaringerne afgivet af Vidne1, læge Vidne4 og socialrådgiver Vidne5.

Enkelte episoder understøttes ligeledes af forklaringerne afgivet af børnene Vidne6 og Vidne7, heruder idet Vidne7 har forklaret, at Forurettede blev behandlet anderledes, idet Forurettede ikke frit kunne tage ud at handle, uden de tiltalte førte kontrol hermed.

Herunder har retten således særligt lagt vægt på, at Forurettedes forklaring om, at de tiltalte alle talte grimt og nedsættende til hende, herunder udtalte, at hun ikke vidste noget, fordi hun var fra en lille landsby, og at tiltalte Tiltalte1 kaldte hende "luder", understøttes af vidnet Vidne1’s forklaring om, at det i sprogskolen var tydeligt, at Forurettede var nedtrykt, og at hun fortalte vidnet, at hun ikke blev behandlet ordentligt derhjemme.

Forurettedes forklaring om, at der i hjemmet blev talt meget om, at hun ikke havde opholdstilladelse, og derfor kunne blive sendt til Iran, herunder uden sine børn, og at hendes opholdstilladelse, da hun fik denne i 2020, var betinget af, at hun forblev sammen med sin ægtemand og dermed kunne miste opholdstilladelsen, hvis hun forlod ham, eller hvis hun foretog anmeldelse til politiet, fremstod i retten både sandsynlig og detaljeret, herunder idet de tre tiltalte og Vidne3 i deres forklaringer alle har fokuseret meget på emnet vedrørende Forurettedes opholdsgrundlag.

Retten finder, at de tiltalte herved lagde et sådan pres på Forurettede med henblik på at få hende til at træffe eller undlade at træffe bestemte livsbeslutninger vedrørende skilsmisse og bopæl, at de tiltaltes adfærd var nedværdigende og krænkende, og at adfærden utilbørligt styrede Forurettedes adfærd.

På baggrund af vidnet læge Vidne4’s forklaring finder retten endvidere, at de tiltalte utilbørligt styrede Forurettedes adfærd ved at bestemme, om hun brugte prævention, selvom Forurettede ikke ønskede at få flere børn, og at Forurettede som følge heraf var forhindret i at tage til læge uden følgeskab, hvilket var både groft nedværdigende, forulempende og krænkende.

Efter bevisførelsen finder retten herefter de tiltalte skyldige i groft nedværdigende, forulempende og krænkende adfærd og udtalelser mod Forurettede, der var egnet til utilbørligt at styre hendes adfærd, herunder ved udøvelse af negativ social kontrol.

Efter bevisførelsen finder retten, at der ikke er ført tilstrækkeligt bevis for, at de tiltalte besluttede, hvorvidt Forurettede måtte gå på sprogskole og tage uddannelse eller job eller jævnligt fratog Forurettedes hendes mobiltelefon og gennemså denne. De tiltaltes behandling af Forurettede var kontinuerlig og vedvarende fra hun kom til Danmark første gang i 2007, og til hun tog på krisecenter den 17. juni 2021.

Henset til, at straffelovens § 243 trådte i kraft den 1. april 2019 og på baggrund af Forurettedes forklaring om, hvordan tiltalte Tiltalte1 behandlede hende, da han opholdt sig i Iran, mens hun befandt sig i Iran fra den 31. marts 2019 til den 29. februar 2020, herunder at han talte grimt og nedsættende til hende, samt Forurettedes forklaring om, at hun fortsat var underlagt de tiltaltes kontrol og regime, mens hun befandt sig i Iran, og sammenholdt med det om straffelovens § 7 anførte, findes de tiltalte herefter skyldige i overtrædelse af straffelovens § 243 i den i forhold 1 anførte gerningsperiode.

Den omstændighed, at Forurettede efter at være kommet på krisecenter var i kontakt med Vidne3 og Vidne2, kan ikke medføre en anden vurdering, idet retten i denne forbindelse har lagt vægt på, at Forurettede siden hun kom til Danmark første gang i 2007 var underlagt de tiltaltes regime, at hun ikke havde en omgangskreds uden for familien, at hun betragtede Vidne3 og Vidne2 som fortrolige og venner, at hun ikke kunne dansk, samt at hun ved besøget hos Vidne3 den 21. juni 2021 befandt sig alene på krisecenter uden sine børn og uden viden om, hvornår hun ville få sine børn at se igen.

Forhold 2 (alle tiltalte): Forurettede har forklaret, at tiltalte Tiltalte1 og tiltalte Tiltalte3 jævnligt slog hende ved at give hende lussinger og slag på kroppen, og at de kastede ting efter hende. Episoderne, hvor hun blev slået, var hyppige og skete på'. ugentlig basis.

Tiltalte Tiltalte2 rev hende i håret, og vidnet har endvidere forklaret om en episode, hvor tiltalte Tiltalte2 skubbede hende ind i et klædeskab. Volden begyndte i 2004 og var vedvarende helt frem til, at hun kom på krisecenter.

Vidnets forklaring understøttes af vidnet Vidne1’s forklaring om, at Forurettede i sprogskolen efter en konkret episode fortalte vidnet, at hun ikke havde været i skole, fordi hun var blevet slået. Vidne1 har endvidere forklaret, at Forurettede også fortalte at hun havde mistet noget af sit hår, fordi hun var blevet revet i håret derhjemme.

Vidnerne læge Vidne4 og socialrådgiver Vidne5 har ligeledes begge forklaret, at Forurettede i foråret og sommeren 2021 fortalte dem, at hun blev udsat for vold af sin mand og sine svigerforældre, og at Forurettede i denne forbindelse fremviste fotos på sin telefon af mærker, volden havde pådraget hende.

Forurettedes forklaring om, at hun blev udsat for vold fra de tre tiltalte, understøttes endvidere af forklaringerne afgivet af hendes børn Vidne6 og Vidne7, der begge har forklaret, at de har set deres mor blive udsat for vold af deres far, farmor og farfar.

Vidne6 forklarede således ved afhøringen, at han så sin far hive sin mor i håret, hvilket gjorde ham ked af det, og at han havde set sin farmor hive sin mor i håret "hele tiden", hvorefter han i nærmere detaljer forklarede om episoder, hvor tiltalte Tiltalte2 havde revet Forurettede i håret. Vidne7 forklarede, at hendes far havde slået hendes mor, hvilket hun havde set mange gange.

Hun forklarede endvidere nærmere detaljeret om en episode, hun selv havde oplevet, hvor hendes far og farfar ligeledes havde slået Forurettede. De afgivne forklaringer vedrører voldsforhold begået i Danmark, og efter bevisførelsen kan det ikke lægges til grund, at Forurettede blev udsat for fysisk vold i perioden fra den 31. marts 2019 til den 29. februar 2020, da hun befandt sig i Iran.

Det kan ej heller lægges til grund, at Forurettede blev skubbet ned ad en trappe.

Retten finder, at det efter bevisførelsen kan lægges til grund, at de tre tiltalte jævnligt og kontinuerligt udsatte Forurettede for vold, herunder sammen eller i overværelse af de andre medtiltalte, hvorfor retten på denne baggrund finder, at de tiltalte udøvede volden i forening eller efter fælles forståelse, og at volden blev udøvet som en del af det regime, der er omfattet af sagens forhold 1.

Retten finder herefter de tiltalte skyldige i sagens forhold 2, dog således at de tiltalte ikke findes skyldige i vold mod Forurettede i perioden fra den 31. marts 2019 til den 29. februar 2020, ligesom de tiltalte ikke findes skyldige i at have skubbet Forurettede ned ad en trappe.

Forhold 3 (tiltalte Tiltalte1): Forurettede har afgivet en detaljeret forklaring om episoden, som fandt sted dagen inden, hun kom på krisecenter, og som var den udløsende faktor til, at hun forlod sin mand, med hvem hun var blevet familiesammenført. Forurettede har herunder forklaret, at Tiltalte1 sagde, at han ville slå hende ihjel, mens han holdt en en kniv mod hendes hals.

Forurettedes forklaring understøttes af vidnerne læge Vidne4 og socialrådgiver Vidne5’s forklaringer. Endvidere støttes den af forklaringen afgivet af Vidne6, idet Vidne6 nærmere detaljeret har forklaret, at han så sin farfar gøre sin mor ondt ved at komme med en kniv og skære mor, mens Vidne6 viste, at det var ved halsen, der blev skåret.

Vidne6 forklarede endvidere, at episoden fandt sted på førstesalen i den fælles bolig. Retten finder på denne baggrund tiltalte Tiltalte1 skyldig i sagens forhold 3. Straffastsættelse: Vedrørende Tiltalte1: Straffen fastsættes til fængsel i 1 år og 3 måneder, jf. straffelovens § 243, § 244, stk. 1, § 244, stk. 2, jf. stk. 1, og § 266.

Retten har ved straffens udmåling i skærpende retning lagt vægt på varigheden af gerningsperioderne i både forhold 1 og 2, som strækker sig over flere år. Retten har endvidere lagt vægt på, at forurettedes børn har overværet både den psykiske og fysiske vold, at forhold 1 og 2 er begået i forening, samt at volden i forhold 2 til dels er henført under straffelovens § 244, stk. 2.

Retten har endvidere lagt vægt på grovheden i sagens forhold 3, idet der er tale om trussel på livet under anvendelse af en kniv. Vedrørende Tiltalte2: Straffen fastsættes til fængsel i 1 år, jf. straffelovens § 243, § 244, stk. 1, og § 244, stk. 2, jf. stk. 1. Retten har ved straffens udmåling i skærpende retning lagt vægt på varigheden af gerningsperioderne, som i både forhold 1 og 2 strækker sig over flere år.

Retten har endvidere lagt vægt på, at forurettedes børn har overværet både den psykiske og fysiske vold, at forhold 1 og 2 er begået i forening, samt at volden i forhold 2 til dels er henført under straffelovens § 244, stk. 2. Vedrørende Tiltalte3: Straffen fastsættes til fængsel i 1 år, jf. straffelovens § 243, § 244, stk. 1, og § 244, stk. 2, jf. stk. 1.

Retten har ved straffens udmåling i skærpende retning lagt vægt på varigheden af gerningsperioderne, som i både forhold 1 og 2 strækker sig over flere år. Retten har endvidere lagt vægt på, at forurettedes børn har overværet både den psykiske og fysiske vold, at forhold 1 og 2 er begået i forening, samt at volden i forhold 2 til dels er henført under straffelovens § 244, stk. 2.

Erstatning Rettens formand finder, uanset forholdenes karakter, herunder at forhold 1 og 2 er begået over en årrække, at der ikke foreligger et sådant særligt groft angreb på forurettedes person eller frihed, at der er grundlag for at tilkende hende en godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1 eller 3.

Thi kendes for ret

: Tiltalte Tiltalte1 skal straffes med fængsel i 1 år og 3 måneder. Tiltalte Tiltalte2 skal straffes med fængsel i 1 år. Tiltalte Tiltalte3 skal straffes med fængsel i 1 år. De tiltalte skal betale sagens omkostninger, dog skal de hver især betale salæret til egen forsvarer. ::::::::::::::::::::::::::::::: Østre Landsrets 11. afdelings

DOM

(landsdommerne Ole Dybdahl, Lise Troelsen og Vilhelm Konstantin Poulsen (kst.) med domsmænd).

Dato: 21. april 2026 Rettens sagsnr.: S-95-24 Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født november 1957, (advokat Sam Jalaei, besk.), Tiltalte3, født august 1986, (advokat Peter Kragh, besk.) og Tiltalte2, født august 1961, (advokat Susanne Graffmann, besk.) Dom afsagt af Retten i Roskilde den 2. januar 2024 (18F-9390/2022) er anket af de tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse af straffen.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Forurettede har gentaget sin påstand om tortgodtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, på 50.000 kr. med tillæg af rente efter samme lovs § 16 fra den 27. december 2023. De tiltalte har påstået frifindelse for godtgørelseskravet og bestridt det størrelsesmæssigt.

Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte og vidnerne Forurettede, Vidne2, Vidne3, læge Vidne4 og socialrådgiver Vidne5. Der har også for landsretten været afspillet videoafhøring af Vidne7 og Vidne6.

Den i byretten af vidnet Vidne1 afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923. [FORKLARINGER UDELADT] Personlige oplysninger Tiltalte Tiltalte1 Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han nu er folkepensionist. Han har problemer med hoften, men har sagt nej til at blive opereret, da der ikke er gode udsigter til, at operationen vil hjælpe. Han har type 2-diabetes.

Han er villig til at udføre samfundstjeneste. Tiltalte er ved Retten i Roskildes dom af 3. maj 2023 straffet med en bøde på 2.500 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 3, stk. 1, og § 18, stk. 2. Tiltalte blev endvidere frakendt førerretten betinget. Tiltalte Tiltalte3 Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han fortsat bor hos sin mor og får medicin.

Han har det psykisk dårligt på grund af sagen, og fordi han ikke ser børnene, og det er derfor svært for ham at arbejde. Han er villig til at udføre samfundstjeneste og vil forsøge, om han kan. Han er i stand til at møde op til samtaler med Kriminalforsorgen. Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Tiltalte Tiltalte2 Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at hun er handicappet og derfor ikke selv kan klare alt i hjemmet. Hun får hjælp af blandt andre sine sønner. Hun har en arbejdsskade og blev som følge heraf på et tidspunkt forud for 2021 diagnosticeret med angst og depression. Det var rigtig hårdt for hende, at Forurettede skulle rejse frem og tilbage.

Hun fik beroligende piller, gik til psykiater og psykolog og var tilknyttet distriktspsykiatrien. Byrettens dom var et stort chok for hende, da hun ikke havde forventet resultatet, og hun går nu igen til psykolog og psykiater, ligesom hun får beroligende piller. Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for sagen.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldspørgsmålet Landsretten finder, at der ikke som påberåbt er grundlag for helt eller delvist at frifinde de tiltalte som følge af formuleringen af anklageskriftets forhold 1 og 2, jf. retsplejelovens § 834.

Landsretten tiltræder af de af byretten anførte grunde, at der vedrørende forhold 1 er dansk straffemyndighed, jf. straffelovens § 7, stk. 1, nr. 2, litra b, for så vidt angår perioden, hvor Forurettede opholdt sig i Iran. Herefter og efter bevisførelsen også for landsretten findes de tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldige i overensstemmelse med byrettens bevisresultat.

De videoer, der er forevist for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat. Af de af byretten anførte grunde tiltrædes, at den psykiske vold i forhold 1 også under opholdet i Iran må anses for begået af de tiltalte i forening. Henset til den fortsatte udøvelse af vold er der ikke indtrådt forældelse i forhold 2.

Straffastsættelse Landsretten finder, at sagsbehandlingstiden henset til sagens karakter ikke kan anses for at have haft en sådan længde, at den har oversteget det rimelige i så væsentligt omfang, at de tiltalte bør kompenseres herfor, jf. dagældende straffelovs § 82, nr. 13, jf. § 3, stk. 1, 1. pkt., 2. led.

Fire voterende stemmer for at nedsætte straffen for Tiltalte1 til fængsel i 1 år og straffene for Tiltalte3 og Tiltalte2 til fængsel i 10 måneder. Disse voterende har lagt vægt på de samme momenter, som byretten har fremhævet, og for så vidt angår Tiltalte1 endvidere på dennes rolle under opholdet i Iran i forhold 1.

Straffen for Tiltalte1 er fastsat som en tillægsstraf, jf. straffelovens § 89, til dom af 3. maj 2023. To voterende stemmer på samme baggrund for at udmåle straffen som fastsat af byretten. Efter stemmeflertallet fastsættes straffen for Tiltalte1 til fængsel i 1 år, for Tiltalte3 til fængsel i 10 måneder og for Tiltalte2 til fængsel i 10 måneder.

Landsretten finder under hensyn til sagens karakter ikke grundlag for at gøre straffene helt eller delvist betingede. De tiltaltes personlige forhold, sagsbehandlingstiden eller den tid, der er forløbet, siden forholdene er begået, kan ikke føre til et andet resultat.

Tortgodtgørelse De juridiske dommere finder, at der efter forholdenes karakter ikke er grundlag for at tilkende Forurettede en godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1. I medfør af retsplejelovens § 992, stk. 1, 2. led, tages påstanden om godtgørelse derfor ikke under påkendelse. Sagsomkostninger Efter de juridiske dommeres bestemmelse forholdes med sagsomkostningerne som nedenfor anført.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte1, Tiltalte3 og Tiltalte2 stadfæstes, dog således at straffen for Tiltalte1 fastsættes til fængsel i 1 år, for Tiltalte2 til fængsel i 10 måneder og for Tiltalte3 til fængsel i 10 måneder, og således at den af Forurettede nedlagte påstand om godtgørelse ikke tages under påkendelse. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.