SS-1744/2021-OLR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 36.3px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 21. august 2025 af Østre Landsrets 18. afdeling (landsdommerne Henrik Hjort Elmquist, Line Bjørklund og Lise Reuss Muff (kst.) med domsmænd).

18. afd. nr. S-1744-21: Anklagemyndigheden mod 1) Tiltalte 2 (CPR nr. (Født 1966)) (advokat Jakob Iuel Lunøe, besk.) 2) Tiltalte 3 (CPR nr. (Født 1965)) (advokat Anders Nemeth, besk.) 3) Tiltalte 1 (CPR nr. (Født 1974)) (advokat Julian Rosencrone von Benzon, besk.)

Dom afsagt af Retten i Lyngby den 14. juni 2021 (1-210/2021) er anket af Tiltalte 2 med påstand om frifindelse, subsidiært til formildelse, af Tiltalte 3 med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse, og af Tiltalte 1 med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rej-ste tiltale samt skærpelse.

- 2 -

Anklagemyndigheden har berigtiget tiltalen således:

•I forhold 2 udgår henvisningen til straffelovens § 81 d, stk. 2. •I alle forhold vedrørende Tiltalte 2 henvises tillige til straffelovens § 89.

Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte og vidnerne Vidne 19, Vidne 17, Vidne 15, Vidne 16, Vidne 1, Vidne 2 og Vidne 22.

De i byretten af vidnerne Vidne 9, Vidne 10, Vidne 11, Vidne 26, Vidne 12, Vidne 13, Vidne 27, Vidne 28, Vidne 14, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 18, Vidne 21, Vidne 23, Vidne 24, Vidne 8, Vidne 25 og Vidne 20 afgivne forkla-ringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

De for byretten dokumenterede politiafhøringer af Vidne 29, Vidne 30, Vidne 32 og Vidne 31 er dokumenteret.

Tiltalte 2 har forklaret blandt andet, at han ikke husker, hvorfor det fremgår af selskabsrapporten for Virksomhed ApS 1, at Tiltalte 1 indtrådte som direktør den 5. februar 2020, men at hun først senere er anført som ejer. Det må have noget med papirgangene at gøre. Selskabet havde indtil februar 2020 været et malerfirma.

Person 1, som ejede selskabet, havde det problem, at han var blevet HA- medlem, og malerfirmaet var udtaget til skattekontrol. Person 1 mistede kunder. Tiltalte kunne overtage og fortsætte selskabet. Der fulgte en bankkonto med, så det var oplagt at overtage firmaet, for tiltalte skulle bruge en bankkonto. Tiltalte prøvede ikke selv at oprette et selskab, for det var ikke aktuelt.

Både hans private konto og hans firmakonto var blevet lukket. Det skyldtes, at bankerne ikke kan lide den måde, han anvendte sine konti på. Mange af de ansatte havde kun polske konti. Når man laver et vist antal overførsler til ikke-danske konti, registrerer banken det

- 3 -

som et problem. Så bliver banken bange for kunden og lukker kontoen. Banken kigger på antallet af udenlandske overførsler. Når 80 procent af de ansatte er udlændinge, så vil der være mange udenlandske lønudbetalinger. Når banken spurgte, fremsendte de skatteoplys-ninger til banken, som godtog det. Men banken bliver alligevel bange for kunden. Det har tiltalte prøvet mange gange.

Han drev sine projekter gennem Virksomhed 5 og Virksomhed ApS 3. Han var lønmodta-ger og hævede løn i Virksomhed 5, men når han forlod selskabet, kunne han tage sine projekter med sig. Virksomhed 5 og Virksomhed ApS 1 er forskellige selska-ber. Tiltaltes primære opgaver lå i Virksomhed 5, og det sluttede i januar eller februar 2020. Opgaverne blev overført til Virksomhed ApS 1, og derefter havde tiltalte ikke mere at gøre med Virksomhed 5.

Han var ikke ansat i Virksomhed ApS 3, men han havde arbejdsopgaver, der kørte gennem Virksomhed ApS 3, uden at han var ansat. I Virksomhed ApS 3 lånte tiltalte primært bare firmaets bankkonto. Tiltalte mener, at han fakturerede Virksomhed ApS 3. I 2020 blev pengene faktureret i Virksomhed ApS 1.

Medarbejderne blev rykket fra Virksomhed 5. Det er ikke alle de ansatte, de an-søgte om lønkompensation for i forhold 1, der kom fra Virksomhed 5. Nogle af de ansatte blev ansat i januar/februar 2020. Det var tiltalte, der besluttede, at medarbejder-ne skulle rykkes over. Det kan have været før overtagelsen af selskabet efter aftale med Person 1. Det gav ikke mening at skulle rykke medarbejderne nogle måneder efter. Vidne 15 startede allerede i januar 2020 i Virksomhed ApS 1. Vidne 15 har aldrig været ansat i Virksomhed 5.

Overtagelsesdatoen den 1. februar 2020 var bare en formel dato, og tiltalte ansatte nye medarbejdere i starten af 2020. I starten af 2020 havde Virksomhed ApS 1 gang i flere pro-jekter. De var i gang med en større ombygning af en villa på Vej 2, et projekt på en byggeplads i Roskilde, og anlægsarbejde og kørsel for Virksomhed 25. Projektet på Vej 2 havde nok været i gang i hvert fald i et halvt år. Det var en rullende proces.

Adspurgt til den reelle ejer af selskabet har tiltalte forklaret, at tiltalte havde mest indfly-delse på selskabet. Meningen var, at Tiltalte 1 skulle passe forretningen Virksomhed IVS 2 på Ø. Hun blev involveret i Virksomhed ApS 1, fordi de havde praktiske opgaver med banken.

- 4 -

Person 8 og Vidne 19 havde et konsulentfirma i Tåstrup, hvor de kørte et samarbejde med Vidne 31 og nogle andre entreprenører. De havde et meget stort netværk og hjalp med at formidle medarbejdere.

Tiltalte 1 havde det ok med, at tiltalte brugte hendes NemID. Hun var også med på, at hun underskrev mails fra ham. Adspurgt om man må anvende andres NemID, har tiltalte for-klaret, at han gør det, og at det går han ud fra, at man må.

Om forhold 1 og om lønkompensationen til Vidne 15 har tiltalte forklaret, at han ikke er klar over, hvilken dag, Vidne 15's ansættelseskontrakt blev underskrevet. Der lig-ger en underskrevet kontrakt et sted. Vidne 15 har fået sin første løn for januar 2020. Det er tiltalte, der har ansat Vidne 15. Han startede i januar 2020.

Foreholdt at firmaet i januar 2020 hed Virksomhed ApS 19 har tiltalte forklaret, at de indgik aftalen om ansættelse tilbage i december måned året før. Han vidste på det tidspunkt godt, at firmaet skulle hedde Virksomhed ApS 1. De ændrede først navnet den 11. februar 2020, og det burde være sket tidlige-re. Men det er en registreringsting.

Tiltalte kunne ikke huske, om det var ham selv, der havde lavet registreringerne.

Adspurgt hvorfor Vidne 15 fik udbetalt løn fra Virksomhed ApS 3 den 23. januar 2020, når han var ansat i Virksomhed ApS 1, har tiltalte forklaret, at dette skyldtes, at tiltalte på dette tids-punkt endnu ikke havde adgang til Virksomhed ApS 1's konto. Aftalerne om selskabet var lavet, og tiltalte havde adgang via Person 1, og fra første februar 2020, da Tiltalte 1 var inde, havde tiltalte fuldmagt. Adspurgt om Person 1 ikke bare kunne have udbetalt løn til Vidne 15, har tiltalte forklaret, at det var tiltaltes udbetalinger.

Vidne 15 var ikke timelønnet. Det kunne variere fra sag til sag og kunne være betaling for udført arbejde eller pr. time. I sidste ende endte betalingen på noget, der lignede en fast løn. Det kunne være afhængigt af arbejdets art. Hvis der var tale om en speciel graveopga-ve, kunne det være interessant med timeløn. Nu endte de med en fast løn, men de har haft mange modeller i spil. Det var et tilbagevendende problem at diskutere aflønning med folk, der kom med arbejde selv.

Foreholdt at Vidne 15's løn er anført til 39.000 månedligt i ansættelseskontrakten (E side 2630) har tiltalte forklaret, at han derfra var fastlønnet. Lønnen blev i øvrigt senere ændret

- 5 -

til 45.000 kr. men der var også fakturaer, der gik den anden vej. De brugte meget tid på at aflønne hinanden. Vidne 15 har fået løn i perioden fra januar til april 2020. Da tiltalte ansøgte om lønkompensation, var Vidne 15 fast månedslønnet. Månedslønnen var vist 45.000 kr. fra start, og der ligger en kontrakt på 45.000 kr. Det er kontrakten med 39.000 kr., der siden blev ændret til 45.000 kr.

Man kan aftale en lønstigning uden at skulle lave en ny ansættelseskontrakt. Han ansøgte om bruttobeløbet plus 12,5 procent. Han har kun lagt feriepenge oveni. Han har ikke lagt øvrige sociale omkostninger oveni. Det burde have været 43 procent. Funktionæransatte får løn også under ferie. Den samlede udgift for fir-maet svarede til lønnen plus 12,5 procent.

Adspurgt om Vidne 15's firma, Virksomhed IVS 5, og tiltalte arbejdede på samme pro-jekt, har tiltalte forklaret, at tiltalte leverede arbejdskraft til Virksomhed IVS 5's projekter. Tiltalte mente ikke, at Virksomhed IVS 5 arbejdede på Vej 2. Vidne 15 har måske haft en kørsel, men tiltalte tror det ikke. Virksomhed IVS 5 havde ikke egne ansatte. De havde kun Vidne 15, som havde projekter, som tiltalte leverede arbejdskraft til. Vidne 15 skulle helt sluges ind i Virksomhed ApS 1.

Det er tiltaltes ansatte, der har udført arbejdet, som er faktureret med 222.475 kr. den 17. maj 2020 for ”Kørselshjælp iht. aftale” .

Han havde nok indlejet lidt ekstra arbejdskraft hist og pist. Ved en af kontrollerne i februar eller start marts 2020 på Vej 2 havde han et hold folk gående, som han ikke kan hu-ske, om han havde ansat eller indlejet. Adspurgt hvorfor han havde indlejet arbejdskraft, når hans egne ansatte var hjemsendt, har tiltalte forklaret, at han ikke havde indlejet ar-bejdskraft i april 2020.

Adspurgt til en SMS-korrespondance mellem tiltalte og Vidne 15 fra april 2020, hvoraf fremgår, at Vidne 15 ønsker at komme forbi og se arbejdet har tiltalte forklaret, at han næsten vil tro, at det var en fiberopgave. Det kan have været kloak eller vand. Tiltalte hu-sker ikke den specifikke opgave. Men det var en eller anden form for gravearbejde, og det var Virksomhed IVS 5's egen opgave. Tiltalte turde ikke sige, om det var den samme opgave, som de talte om i maj 2020, men det har været en tilsvarende opgave.

Der var tid til, at Vidne 15 kunne arbejde ved siden af, når han var ansat til at arbejde 37 timer uegentligt hos tiltalte. 37 timer er ikke fuld tid i tiltaltes verden.

- 6 -

Det var tiltalte, der overførte februarlønnen på 23.421,75 kr., som den 2. marts 2020 blev overført til Vidne 15 fra Virksomhed ApS 19. Firmaet Virksomhed ApS 19 blev senere til Virksomhed ApS 1.

I ansøgningen oplyste tiltalte navn og cpr-nummer på den ansatte. Tiltalte krydsede den korrekte bruttoudgift af. Det var for Vidne 15 løn på 45.000 kr. plus ferie på 12,5 procent og ingen pension eller andre sociale omkostninger. Han krydsede af, at han var funktionær på fuld tid. Tiltalte indtastede manuelt den første dag i hjemsendelsesperioden, men perio-dens sidste dag var et låst felt i ansøgningssystemet, og datoen var den 8. juni 2020. Den dato havde systemet sat ind på forhånd. Så der er den samme slutdato i alle ansøgningerne.

Han opfattede det sådan, at han kunne få støtte til sine ansatte i den periode, hvor de ikke var på arbejde, så han kunne få refunderet deres løn. Han blev ikke spurgt om, hvornår de pågældende medarbejdere var blevet ansat. Slutdatoen var låst, fordi ordningen i første omgang var konstrueret frem til den 8. juni 2020. Så forlængede man perioden, og ingen vidste, hvor længe, det skulle løbe.

Hvis medarbejderne kom hjem på et tidligere tidspunkt, skulle man angive det senest i december 2020, og så ville man få en efterbetaling. Det for-ventede kompensationsbeløb blev autoberegnet af systemet. Der var ikke noget i tro- og love erklæringen, som ikke var, som det skulle være. Alle ansøgningerne var ens for alle medarbejderne.

Han kan have krydset forskelligt af i forhold til, om de var funktionæransat eller ikke. Det var den eneste forskel. Systemet bad om ansættelseskontrakter.

Datoen på Vidne 15's ansættelseskontrakt skulle have været 1. januar 2020 og ikke 1. fe-bruar 2020. Tiltalte trak bare kontrakterne fra sin computer og sendte dem. De blev alle omdøbt efter samme skabelon, og så fik de et nyt skabelsestidspunkt. Så troede alle, at det var ham, der havde lavet 8 kontrakter på et kvarter om natten. I forhold til 3F har de 30 dage til at lave en kontrakt.

Folk er ansat i det øjeblik, de får løn. Om den formelle kontrakt kommer halsende bagefter er sagen uvedkommende. Det er Vidne 15 og Tiltalte 1, der har underskrevet Vidne 15's ansættelseskontrakt. E-indkomst blev indberettet i slutningen af marts 2020. De fik ikke kredit på den første A-skat. Alle medarbejdere fik løn, og de var stort set på nul med skat.

Tiltalte 1 skrev under, fordi hun var direktør i selskabet. Adspurgt hvorfor den under-skrevne ansættelseskontrakt ikke blev medsendt ansøgningen, har tiltalte forklaret, at det

- 7 -

var det nemmeste at trække ansøgningen fra word-kartoteket. Han havde ikke nødvendig-vis alle de underskrevne kontrakter stående hjemme. Det kan være et svært puslespil at finde alle kontrakter. Det er ofte medarbejderen, der har brug for den underskrevne kon-trakt. Som arbejdsgiver havde han ikke brug for underskrevne kontrakter. Der var ikke tavshedsklausuler i kontrakterne, og derfor var det ikke vigtigt.

Om lønkompensationen til Vidne 14 og adspurgt til hvorfor Vidne 14 ikke fik en fast månedsløn har tiltalte forklaret, at Vidne 14 fik en månedsløn. Men man skal forstå om Vidne 14, at han har et spilleproblem. Derfor fik han acontoløn. Når de når til den første, har Vidne 14 fået løn mere end én gang. Tiltalte bruger ikke Danløn. Der er mange fordele ved e-indkomst. Man behøver ikke at bruge Danløn, og det fungerer slet ikke med en som Vidne 14, der får acontobetaling i det omfang. Det kan ikke være anderledes.

Adspurgt hvorfor lønsedlen for Vidne 14 for februar 2020 først er oprettet i den 31. marts 2020 har tiltalte forklaret, at det kan være fordi, Vidne 14 ikke fik løn i februar, fordi han hav-de fået en kæmpestor udbetaling på 59.00. kr. i slutningen af januar 2020. Han lavede der-for først lønsedlen, da han lavede indberetninger til Skat. Vidne 14 har ikke fået en fysisk ud-betaling i februar 2020.

Han havde fået penge i slutningen af januar. Tiltalte har under-skrevet mange kontrakter med Vidne 14. Han laver om på dem hele tiden. Han er ikke blevet bedt om at indlevere en underskrevet kontrakt, og han ved ikke, om der ligger en i sagen. Vidne 14 er stadig ansat hos tiltalte. Tiltalte husker ikke præcis, hvordan han formidlede til Vidne 14, at han var hjemsendt. Han husker ikke den præcise formulering.

De ansatte skulle holde op med at arbejde på de faste pladser. Vidne 14 lavede asfaltarbejde, og det arbejde fortsatte de med lidt hist og pist. Tiltalte ”fik arbejdssedler med røven bagud.” Han havde ikke overblik over, hvem der lavede hvad. Person 7 var den anden asfaltmedarbejder. Vidne 14 blev hjemsendt, og han skulle lade være med et komme på de faste pladser. Vidne 14 har fået det at vide mundtligt.

Alle har fået det at vide mundtligt. Foreholdt at Vidne 14 har forklaret, at han har arbejdet for tiltalte i marts 2020, har tiltalte forklaret, at der er rod med Vidne 14's forkla-ring. Det gælder kun asfaltarbejde, for Vidne 14 var hjemsendt fra anlægsarbejde. Asfalt er mere ad hoc og hastehalløj. Det er de dage, tiltalte trak fra i ansøgningen. Man kan først anmelde ændringer, når har fået udbetalt støtten.

Men systemet åbnede aldrig.

Han sendte først ansøgningen ind efter, at han havde haft den første konkrete udbetaling til ansatte, der ikke havde været på arbejde. Tiltalte vidste ikke, at Vidne 14 havde været på ar-bejde den 30. marts 2020, for tiltalte fik først timesedlerne ind senere. NCC ringer til Vidne 14

- 8 -

direkte om asfaltopgaver udenom tiltalte. Tiltalte er Vidne 14's arbejdsgiver. NCC er blevet bedt om at ringe til Vidne 14 direkte. Der var ikke nogen, der kaldte ham tilbage på arbejde. Vidne 14 tog en opgave, og tiltalte så timesedlerne bagefter.

Han medsendte ikke korrektioner vedrørende Vidne 14 i den første korrektionsmail til Er-hvervsstyrelsen af 16. maj 2020, fordi han ikke har haft arbejdssedlerne eller ikke har vidst, hvem der var på arbejde. Han havde heller ikke pligt til at indsende korrektioner på det tidspunkt. Fristen for korrektioner var først i december 2020.

Om lønkompensation til tiltalte selv har tiltalte forklaret, at det må være en fejl, at der står 2019 på lønsedlen, men at perioden er korrekt anført. Adspurgt hvorfor der ikke er anført kontonummer på lønsedlen har tiltalte forklaret, at der var et kontonummer i bunden af lønsedlen. Lønnen blev udbetalt fra firmaet, men han havde forskellige konti. Tiltalte har ikke fået udbetalt løn i kontanter. Han ved ikke, hvorfra lønudbetalingerne til ham selv den 14. og 16. januar 2020 er udbetalt. Det kan måske være fra Virksomhed ApS 3. Det er ikke lønudbe-talinger fra Virksomhed ApS 1

Han hjemsendte sig selv. Det var meget let, for alt var gået i stå. Han arbejdede hjemmefra fra sit hus i By 5 og var rundt på pladser. Han skulle ikke servicere byggepladser med materialer, timesedler mv. Han kunne lave kontorarbejde, hvis der var noget. Han lavede ansøgninger om lønkompensation.

De udenlandske medarbejdere lavede 200 timer på en måned, men i ansøgningerne lavede han standard og reducerede til 160 timer. Hans datter var hjemme, fordi skolerne lukkede. Derfor havde han behov for at være hjemme. Tiltalte mener, at han meldte at være tilbage den 4. maj 2020, fordi skolerne åbnede igen på det tidspunkt. Det var måske der, de kunne arbejde igen, men han husker ikke, om det fulgte skolerne.

Formålet med at ansøge om lønkompensation var at undgå, at folk skulle siges op. Så det ville være det dårligste svindelnummer nogensinde. Alle har fået løn uden at være på arbejde, og tiltalte har aldrig fået en krone. Til gengæld har politiet beslaglagt 1 mio. kr. Det har haft enorme omkostninger for tiltalte.

Adspurgt hvorfor Tiltalte 1 ikke kunne varetage de opgaver, har tiltalte forklaret, at Tiltalte 1 ikke havde lavet løn før. Det var simple opgaver for tiltalte.

De havde gang i to store byggepladser i Roskilde og på Vej 2. Derudover havde de to eller tre mindre pladser, der blev lukket helt ned. Byggepladsen på Vej 2 var de nødt

- 9 -

til at dække af på vinduer og stilladser. Man kan ikke have et hus stående åbent. Før corona arbejdede de ansatte 10-12 timer om dagen. Under corona var det ca. 1-2 timer. Jorddepo-nering var også lukket ned.

Om lønkompensation til Vidne 11 har tiltalte forklaret, at det ikke er sik-kert, at Vidne 11's ansættelseskontrakt først er oprettet den 26. marts 2020 (E side 4286). Den tekniske rapport har fastslået, at oprettelsesdatoen bliver ændret, hvis man laver en æn-dring. Han skal ikke kunne sige, om han har rettet i kontrakten. Ansættelseskontrakten er med garanti fra januar eller februar 2020.

Når man skifter arbejdsgiver, er det vigtigt at lave en ny kontrakt, så Arbejdstilsynet kan se den. Tiltalte kan ikke huske, hvordan det blev formidlet til Vidne 11, at han var hjemsendt. Måske var det tiltalte selv eller en af formændene. Foreholdt at Vidne 11 selv har forklaret, at han arbejdede fra den 3. marts 2020 har tiltalte forklaret, at det er noget vrøvl.

Polakkerne forstår ikke, hvad lønkompensation er, og derfor forklarer de, at de ikke har fået løn. De forstår ikke, hvad de svarer på. Pladsen var tom. Der plejede at være 20 ansatte, og så var der bare to ansatte, der gik og passede huset. Tiltalte kan ikke huske, om det var tiltalte selv eller formanden, der bad Vidne 11 komme tilbage. Vidne 11 havde været hjemsendt sammen med sin bror og de andre.

Adspurgt hvorfor Vidne 11's lønseddel fra april 2020 lå under fanen med de ikke-hjemsendte har tiltalte forklaret, at det var en mappe, hvor han sorterede, hvem der var hjemsendt. Da tiltalte lavede den 2. ansøgning om lønkompensation, var Vidne 11 ikke længere hjemsendt. Han er ikke hjemsendt efter den 4. maj 2020.

Vidne 11 er tømrer og var en af de faste folk og havde været ansat i et års tid. Tiltalte ved ikke, om han tog til Polen i begyndelsen af marts 2020. Han har nok været fanget i Danmark. Der var normalt 10-15 ansatte på Vej 2, og så gik der også andre folk. Alle brugte skurvognene. Der var et krav om maksimalt 10 personer forsamlet, som ikke kunne over-holdes i skurvognene. Derfor var de nødt til at reducere antallet af ansatte.

Om lønkompensation til Vidne 10 har tiltalte forklaret, at han mener, at Vidne 10 var ansat i Virksomhed 5 tidligere. Han havde overlappende opgaver. Det var de samme opgaver, der gik videre fra det ene -firma til det andet. Foreholdt at Arbejdstilsynet talte med Vidne 10 den 5. marts 2020 på byggepladsen på Vej 2 har tiltalte forklaret, at

- 10 -

det jo skyldtes, at medarbejderne var skiftet over. Hvis de ansatte på byggepladsen har vist deres kontrakter frem fra Virksomhed 5, er det det, Arbejdstilsynet har noteret. Vidne 10 har også en kontrakt fra Virksomhed ApS 1. Tiltalte skrev til Arbejdstilsynet, at det fremadrettet var Virksomhed ApS 1, der var ansvarlig for pladsen. De ansatte vidste godt, hvem de arbejdede for, men de var ligeglade, bare de fik deres løn. De arbejdede allesam-men fuld tid. Han har regnet om til 160 timer om måneden, så det er en nedgang i løn i den tid, hvor der er ansøgt om lønkompensation.

Adspurgt hvorfor Vidne 10 ikke fik udbetalt det samme i løn i månederne januar til maj 2020, har tiltalte forklaret, at polakkerne var 14 dage om at komme hjem fra jul. I maj 2020 har han nok med garanti været hjemme i Polen. Vidne 10 vidste, at han var hjemsendt. Tiltalte kan ikke huske, hvem der fortalte det til ham. Vidne 9 siger også, at de var hjemsendt.

Vidne 10's ansættelseskontrakt er fra februar 2020. Udenlandske medarbejdere må godt arbejde 200 timer i træk, fordi de tager hjem en hel uge. § 5 i kontrakten om overarbejde og af-spadsering er godkendt af DI og 3F. Normalt tjener de polske medarbejdere mere, end de har gjort her, hvor de er reduceret til 160 timer. Som timelønnet skulle Vidne 10 ikke have løn under ferie.

Om lønkompensation til Vidne 9 og adspurgt om han har rettet i Vidne 9's ansættelseskontrakt den 26. marts 2020, har tiltalte forklaret, at han i hvert fald rettede navnene på alle kontrak-terne, så de hed noget, der var ens. Han ved ikke, hvorfor Vidne 9 fik udbetalt forskellige lønbeløb i månederne januar til maj 2020. Han kan have været på juleferie. Man må kunne se det på lønsedlen.

Om lønkompensation til Vidne 30 har tiltalte forklaret, at lønoplysningerne i an-søgningen er taget direkte fra e-indkomst. Adspurgt hvorfor tiltalte ikke har indberettet feriepenge til e-indkomst har tiltalte forklaret, at han ikke tror, at han kunne ændre i de beløb, som systemet selv havde indsat. Han har ikke rettet den beregnede gennemsnitlige månedsløn på 41.679. Han ved ikke, hvorfor der ikke er lagt feriepenge på. Så snød han måske sig selv. Klokken var mange, da han ansøgte, og han var glad for, at der var nogle oplysninger i systemet i forvejen.

- 11 -

Adspurgt hvorfor han ikke indberettede løn før den 17. marts 2020 har tiltalte forklaret, at han ikke havde tid før. Foreholdt at Vidne 30 har forklaret, at han kom tilbage på arbejde i midten af april 2020, har tiltalte forklaret, at han kom tilbage på pladsen den 20. maj 2020.

Om lønkompensation til Person 9 og adspurgt hvorfor han har angivet fuld tid i an-søgningen, når der står 30 timer i kontrakten, har tiltalte forklaret, at der plejede at stå et minimumsantal timer i kontrakterne. Men der er to versioner af kontrakten. Person 9 var ansat fuld tid, og arbejdede fuld tid hos Virksomhed 6. De lønsedler, som medarbejder-ne har kvitteret på, var på hans kontor. Men da han blev fængslet, blev hans hus pakket ned og solgt. Hvis man havde bedt ham om det på en pæn måde, havde han sendt dem. Han har ikke de bilag i dag.

Det var Virksomhed 6, der fortalte Person 9, at han var hjemsendt, fordi Virksomhed 6 blev tvangslukket den 12. eller 13. marts 2020. Det var nok Vidne 19, der har taget den derfra, fordi det var ham, der talte tyrkisk og havde den almindelige kontakt med dem. En hel verden lukkede ned på få dage, og han kan ikke huske, hvem der sagde hvad til hvem. Alle blev kaldt tilbage, og de sidste blev kaldt tilbage den 25. maj 2020. Det viste sig, at Virksomhed 6 havde ansat tiltaltes medarbejdere direkte. De havde lavet en aftale bagom ryggen på tiltalte. Der var ingen formkrav til, hvordan hjemsendelser skulle foregå.

Om lønkompensation til Vidne 12 har tiltalte forklaret, at Vidne 12 arbejdede hos Virksomhed 6, fra han blev ansat den 1. februar 2020. Tiltalte betalte hans løn frem til og med marts 2020. Lønudbetalingen den 2. marts 2020 er for februar måned 2020.

Om lønkompensation Vidne 16 har tiltalte forklaret, at det er en skrivefejl, at det er tiltaltes CPR-nr., der er anført i ansættelseskontrakten. Hvis han havde set det, havde han rettet det. Men ingen skænkede det en tanke.

Vidne 16 ejer Virksomhed ApS 9, der havde hovedentreprisen på Vej 2. Tiltalte var underentre-prenør. De arbejdede på samme projekt, og alle de ansatte var tiltaltes folk. Vidne 16 fik en må-nedsløn, og så fakturerede han også tiltalte. Det var et kompromis, og det er nemmest at afregne timer. Vidne 16 arbejdede ikke for tiltalte, mens han var hjemsendt.

- 12 -

Foreholdt at det fremgår af besøgsrapport fra Arbejdstilsynet, at Vidne 16 ved et kontrolbesøg den 5. marts 2020 repræsenterede Virksomhed ApS 9, har tiltalte forklaret, at på byggepladsen repræ-senterede Vidne 16 både entreprenøren og underentreprenøren. Begge firmanavne stod på skilte på byggepladsen. Tiltalte ved ikke, hvorfor Arbejdstilsynet har skrevet Virksomhed ApS 9 i besøgsrap-porten.

I den funktion repræsenterede Vidne 16 kun Virksomhed ApS 1. Tiltalte fik også bøder-ne, så Arbejdstilsynet har rettet det efterfølgende. Det var Virksomhed ApS 1, der udførte arbejdet og anviste arbejdet på pladsen. Virksomhed ApS 9 havde ikke ansatte gående på pladsen. Det var tiltalte, der hjemsendte Vidne 16.

Om lønkompensation til Vidne 27, Vidne 28, Vidne 26, Vidne 13 og Person 10 har tiltalte forklaret, at de skulle starte hos tiltalte i starten af marts 2020, men at Virksomhed ApS 10 hang i bremsen, så de var nødt til at udskyde starttidspunktet en uges tid. Så blev de ramt af corona i mellemtiden, fordi Virksomhed ApS 10 ikke havde betalt alt, de skulle til den 1. marts 2020. Vidne 19 har haft kontakten med de folk. Tiltalte har talt med et par af dem måske også i forbindelse med hjemsendelsen. De lukkede ned den 12. og 13. marts 2020.

Person 8 og Vidne 19 lavede de oprindelige kontrakter, da de blev ansat i februar 2020. Dem har han lavet om til sine egne. Han har bedt om at få sine egne kontrakter underskrevet.

Foreholdt signalkorrespondance af 26. marts 2020 mellem Vidne 19 og tiltalte og forespurgt hvorfor Vidne 19 heri fremsendte personoplysninger om 4 af disse 5 per-soner, har tiltalte forklaret, at han skulle bruge dem til lønudbetalinger i marts. Person 8 må have beholdt dem, idet tiltalte ellers ikke havde spurgt om de oplysninger. Han skulle bru-ge adresserne til deres lønsedler.

Han fik først lavet kontrakterne klar i april efter coronaen. Han lavede dem samtidig med lønsedlerne fra marts. Men han har ikke fået dem under-skrevet endnu. Han sendte sin egne kontrakter med til Erhvervsstyrelsen. Person 8 og Vidne 19 lavede kontrakterne i februar 2020. Tiltalte ville gerne have kontrakterne i sit eget format. De kommer altid rendende med de forkerte formater.

Ultimo marts 2020 lavede han løn-sedler og skatteindberetninger, og han lavede samtidig de 5 kontrakter. Han har bare ikke de underskrevne kontrakter. Han har ikke fået oplyst bankkonto på nogen af dem, men han har efterspurgt det. Da han ansøgte om lønkompensation for de 5 ansatte, havde de ikke arbejdet for ham endnu.

Adspurgt hvorfor han ikke bare opsagde dem, har tiltalte forklaret, at han ikke vidste, hvor længe endnu corona ville vare, og at han havde opgaver klar til de her medarbejdere.

- 13 -

Om lønkompensation til Person 12 har tiltalte forklaret, at hun blev ansat til en opgave den 1. april 2020. Hun kom aldrig til at starte, fordi de alligevel ikke kunne starte de ting op. De lukkede ned den 13. marts 2020 og kunne ikke starte noget op 14 dage sene-re. Den opgave kom slet ikke i gang. Han ansøgte om lønkompensation samme dag, hun skulle starte. Hun har en ansættelseskontrakt, og tiltalte går ud fra, at den er underskrevet. Det må man spørge Person 8 eller Vidne 19 om. Hun er gift med en af de andre medarbejdere. Kontrakten lå nok på hans kontor, som er blevet splittet ad.

Tiltalte har generelt om forhold 1 og adspurgt om hvorfor han først oprettede lønkvitterin-ger den 10. juni 2020 forklaret, at han blev bedt om at svare på supplerende spørgsmål og om at dokumentere lønudbetalingerne. Derfor bad han om ordentlige kvitteringer. Han havde bare lønsedler med kruseduller, hvor han ikke kunne se, hvem der havde underskre-vet. Lønkvitteringerne er ikke kvitteringer for, at de ansatte fik pengene den dag. De kvitte-rede bare for, at de havde fået pengene tidligere. Vidne 26 havde fået udbetalt løn den 1. april 2020 som anført i kvitteringen.

Tiltalte hævede løn til Person 9 på sin udenlandske hævekort, fordi han kunne hæve 10.000 kr. på det kort mod kun 2.000 kr. på det danske kort. Adspurgt om tiltalte ikke kun-ne betale fra Virksomhed ApS 1's konto, har tiltalte forklaret, at der var en beløbsgrænse på 2000 kr.

Al løn for marts 2020 blev betalt. Men da han sad hjemme og ”kukkelurede ”, sagde han, at han ikke havde kontanter, og at de måtte komme med en bankkonto.

Adspurgt hvorfor han først har indberettet løn fra den 17. marts 2020, har tiltalte forklaret, at der måske var frist den 17. marts 2020 for løn for januar og februar 2020. Tiltalte går ikke vildt meget op i at indberette skat til tiden, bare det bliver indberettet.

Adspurgt hvorfor der skulle ske kontant betaling til Vidne 27, Vidne 28, Vidne 26, Vidne 13 og Person 10 via Vidne 19 og Person 8, har tiltalte forklaret, at det var de to, der havde kontakten til de 5. Tiltal-te havde ikke deres oplysninger. Person 9 og Vidne 12 har i nogle måneder fået udbetalt kontan-ter, fordi de ikke havde en bankkonto. Tiltalte overførte til Person 8, som overførte til Vidne 17.

- 14 -

Datoen den 9. marts 2020 indgår overhovedet ikke i ansøgningsskemaet. I ansøgningsske-maet var der ikke angivet noget om ansættelsestidspunkter, og det indgik heller ikke i tro-og love erklæringen.

Det fremgik af ansøgningen og af vejledningen, at rettelser skulle indsendes inden den 8. december 2020. Erhvervsstyrelsen skrev det også til dem i en mail. Men systemet var ikke gearet til det, for man kunne først rette, når man havde fået noget udbetalt. Erhvervsstyrel-sen blev efterhånden trætte af, at tiltalte sendte ændringer til dem.

Tiltalte har om forhold 2 forklaret, at han ikke spurgte de enkelte medarbejdere, om de ville overflyttes. Det blev aftalt med arbejdsgivere og formænd. De forhandlede ikke vilkår med de enkelte medarbejdere. Hvis de havde sagt nej, havde de måttet forlade pladsen. Han fik mange medarbejdere i marts 2020 fra Tiltalte 3's plads i By 6 og en masse nye, han ansatte.

Adspurgt om han havde råd til at ansætte så mange, har tiltalte forklaret, at der var aktivitet i firmaet, og at det var de ansatte, der genererede omsætning. Det er korrekt, at han var presset på likviditeten. Han måtte indstille rigtig meget arbejde, og dertil gav han folk løn for ikke at lave noget. Politiet beslaglagde hans penge.

Adspurgt om han havde overvejet at annullere aftalen med Tiltalte 3, har tiltalte forklaret, at han var midt i aftalen, og der var ikke noget at annullere. Der var to hold i By 6 - et lønansat hold og et kon-traktsansat hold. Der var 10 mand på hvert hold. De lønansatte var overgået til tiltalte.

Adspurgt hvorfor han først registrerede ansættelserne hos Skattestyrelsen den 27. april 2020, har tiltalte forklaret, at han først registrerede dem, da han lavede lønudbetalingerne. Han behøvede ikke at gøre det allerede, da han lavede aftalen med Tiltalte 3.

Foreholdt at tiltalte korrigerende oplyste til Erhvervsstyrelsen, at de ansatte var tilbage den 22. april 2020 og ikke den 22. maj 2020 og adspurgt hvorfra tiltalte vidste dette, har tiltalte forklaret, at han havde fået dette oplyst af polakkerne. De blev ikke hjemsendt, da de kom tilbage fra Polen efter påske. De kom selv tilbage på arbejde, da grænserne åbnede. De vidste, at tiltalte ville have dem tilbage på arbejde hurtigst muligt.

Adspurgt hvorfor holdet i By 6 godt kunne arbejde, når de ansatte på Vej 2 blev sendt hjem frem til maj 2020, har tiltalte forklaret, at det lønansatte hold i By 6tog hjem den 6. marts 2020 og skulle være kommet tilbage den 16. marts 2020. På pladsen var det kontraktsansatte hold. De kunne godt arbejde, da det handler om, hvordan en plads ser

- 15 -

ud. På Vej 2 på Frederiksberg var der tale om en villa, der var klemt inde på en grund med skurvogne, hvor der maksimalt være 10 personer. Ingen ville sidde så tæt, og de kom først tilbage fra den 4. maj 2020 og frem. Det var noget andet med byggepladsen By 6 Sygehus, som er en gigantisk bygning, hvor man kan gemme folk i alle hjørner.

Adspurgt hvorfor ansættelserne startede den 2. marts 2020, når lønperioden er fra den 16. marts 2020, har tiltalte forklaret, at de ansatte sluttede hos Tiltalte 3 den 6. marts 2020, hvoref-ter de skulle rejse hjem for så at komme og starte fra lønperioden den 16. marts 2020 hos tiltalte. Men grænserne lukkede, mens de var i Polen.

Tiltalte havde dem først på løn fra 16. marts til 15. april 2020, som blev udbetalt ultimo april 2020. Adspurgt hvem der betalte de ansattes løn fra den 2. marts 2020 til den 16. marts 2020, har tiltalte forklaret, at de kun fik løn til den 6. marts, hvor lønnen fra Tiltalte 3 ophørte. Normalt er det ligegyldigt, hvordan man angiver lønperioder.

Men han kunne pludselig se, at den 9. marts 2020 var en vigtig dato, og så ville han gerne have, at det blev angivet korrekt og præcist, og at perioden skul-le slutte den 6. marts 2020, hvor de tog hjem. Ansættelsesforhold etableret den 2. marts 2020 og forskudte lønperioder kunne give kvaler.

At de ansatte tog hjem den 6. marts 2020 var fuldstændig normalt. De, der blev tilbage, var kontraktarbejdere. Der var ca. tre mand, der blev gående derovre i perioden. De fakturere-de fra den 2. marts 2020 og frem. De, der var taget til Polen, kunne ikke komme hjem til den 16. marts 2020 som planlagt, da grænserne lukkede. De var strandet på ukendt tid. Vidne 2 kontaktede folk og sagde, at de skulle blive.

De betalte løn til dem for at sikre, at de kom tilbage. Tiltalte ville gerne have de samme folk tilbage. De kendte pladsen By 6 Sygehus. Det er en misforståelse, at polakker bare er polakker. De folk var ansat hos Tiltalte 3, inden de kom til tiltalte. De havde været hos Tiltalte 3 i et år, og de gik der et år eller to efter-følgende. De skulle bruges i en lang periode.

Hvis ikke de var blevet ansat hos tiltalte, kunne Tiltalte 3 have ansøgt om lønkompensation for dem. Hvis Tiltalte 3 havde udbetalt deres løn, havde han ansøgt om lønkompensationen. Da politiet spurgte, om de havde fået løn, svarede de nej, fordi de var bange for at skulle tilbagebetale pengene, hvis det kom frem, at de havde fået løn uden at arbejde.

Tiltalte 3 og tiltalte aftalte at rykke medarbejderne over, og de orienterede formanden Vidne 2 om aftalen. Vidne 2 havde det overordnede ansvar for pladsen. Vidne 2 havde ansvaret for de kontraktsansatte på pladsen. Polakker arbejder i hold, og de flyttes rundt i hold.

- 16 -

Tiltalte har om forhold 3 forklaret, at han fik adgang til Virksomhed ApS 3's konto den 5. december 2019. Vidne 31 udtrådte i oktober 2019, men han havde stadig adgang til kontoen. Foreholdt en samtale på Signal mellem ”Profilnavn 1” og tiltalte har tiltalte forklaret, at han ikke med sikkerhed ved, hvem ”Profilnavn 2” er. Det er en eller anden, som Person 21 arbejdede sammen med.

Det var Person 21, der skrev sammen med Profilnavn 2. Der har været flere inde over samme telefon. Tiltalte skrev nok mest med Person 21. Man er ikke altid sikker på, hvem man taler med på den profil. Adspurgt hvorfor han i så fald tager imod ordrer fra profilen, har tiltalte for-klaret, at det var enten Person 21 eller Vidne 25, han talte med.

Foreholdt at til-talte i en samtale på Signal spurgte til, hvordan han skulle besvare spørgsmål om deres overførsler, har tiltalte forklaret, at han skulle kunne taste ind i regnskabsprogrammet, hvis E-conomic skulle spørge.

Tiltalte betalte på vegne af Virksomhed ApS 11. Det er tidligere afregninger, der ikke er betalt endnu. Adspurgt hvorfor flere skal være involveret i de overførsler, har tiltalte forklaret, at Vidne 25 holdt øje med, hvornår Virksomhed ApS 10 havde penge at betale. I det øje-blik ville de gerne have pengene videre med det samme. Person 21 havde kontakt med Virksomhed ApS 10 og vidste, hvornår de ville overføre. Virksomhed ApS 10 skyldte en masse penge bagud på arbejdskraft, der ikke var afregnet.

”Profilnavn 1” fremsendte en faktura, og så bogførte tiltalte den bare for Virksomhed ApS 11. Han var bare praktisk gris og bogholder på det. Denne faktura har intet med hans forretning at gøre. Det er klart, at han foretrækker, at der er en posteringstekst.

Foreholdt indsætninger på Virksomhed ApS 3's konto og adspurgt, hvorfor der ikke er tekst på overførslerne, har tiltalte forkla-ret, at man kun kan se afsendertekst i bilaget. Der er også en modtagertekst, som man ikke kan se i bilaget. Der plejer at stå ”faktura” i det, han modtager. Betalingerne fra Virksomhed ApS 10 er acontobetalinger, og så bliver de bare sat ind på kontoen.

Tiltalte bogførte det som indbeta-linger fra Virksomhed ApS 10.

Han begyndte at undersøge, hvad det var for en konto, han overførte til, fordi han pludselig fik beslaglagt penge og blev stillet spørgsmål. Han lavede et oversigtsbilag, efter det blev nødvendigt at finde ud af, hvad det handlede om og efter den besynderlige sigtelse fra poli-tiet. Han blev sigtet for ikke at have betalt moms og for ikke at have afleveret regnskab på et tidspunkt, hvor regnskabet ikke skulle have været lavet endnu.

- 17 -

Adspurgt om sin rolle i Virksomhed ApS 11 har tiltalte forklaret, at han var med til at formidle selskabet. Han lavede bogføring for Virksomhed ApS 3. Han udstedte ikke fakturaer for Virksomhed ApS 11. Adspurgt om hvornår tiltaltes rolle i Virksomhed ApS 11 stoppede, har tiltalte forklaret, at det ikke gik godt i efteråret 2019. Han bogførte kortvarigt for Virksomhed ApS 11, men han vidste ikke, at de havde anført Vidne 20 private konto.

Tiltalte har om forhold 4 forklaret, at Tiltalte 1 også havde fuldmagt til Virksomhed ApS 1's konto. Han vil mene, at han selv har lavet alle overførsler.

Foreholdt en faktura fra Virksomhed ApS 3 til Virksomhed ApS 9 på 320.000 kr. har tiltalte forklaret, at det var en faktura til Vidne 16's firma, Virksomhed ApS 9.

Adspurgt hvorfor postgangen var, at Virksomhed ApS 3 betalte til Virksomhed ApS 9, som herefter betalte til Virksomhed ApS 1, har tiltalte forklaret, at tiltalte lige havde fået adgang til kontoen i Virksomhed ApS 1, og på det tidspunkt fakturerede tiltalte Virksomhed ApS 9 i Virksomhed ApS 3. Derfor kom fakturaerne fra Virksomhed ApS 1 fra Virksomhed ApS 3 på det tidspunkt.

Det var et projekt, der kørte i Virksomhed ApS 3-regi. De næste fakturaer er formentlig kommet fra Virksomhed ApS 1.

Adspurgt om tiltalte har specifikation vedrørende betalingen til Udenlandsk virksomhed 10 har tiltalte forklaret, at det har han haft. Han har nok haft en timeopgørelse, som han har faktureret efter.

Adspurgt om tiltalte kender personerne bag Virksomhed ApS 10, har tiltalte forklaret, at det er kolleger i branchen, tiltalte har arbejdet med i årevis. Det er en sammenspist branche.

Firmaet Virksomhed ApS 11 blev til Virksomhed ApS 13 eller omvendt. Adspurgt hvorfor brevet stilet til Virksomhed ApS 13 blev fundet hos tiltalte, har tiltalte forklaret, at ejendommen på Vej 8 blev solgt til Person 8, der endte med at købe i sin brors navn. Derfor blev posten videresendt til tiltalte.

Tiltalte ved, hvem der står bag Virksomhed ApS 10. Tiltalte ved ikke, om han er involveret i andre firmaer. Adspurgt om Virksomhed IVS 6 har tiltalte forklaret, at de har haft et samarbejde, men at det har tiltalte ingen klar erindring om på nuværende tidspunkt. Foreholdt foto af NemID udstedt til Virksomhed IVS 6, att. Vidne 32, på en adresse på Vej 5 i By 5, har tiltalte for-klaret, at han lejede adressen på Vej 5 i By 5. Han nåede ikke at flytte ind på adres-sen. Adspurgt hvorfor tiltalte har åbnet kuverten med NemID, har tiltalte forklaret, at han

- 18 -

ikke ved, om han har åbnet den. Tiltalte har ikke brugt Vidne 32's NemID. Vidne 32 har nok ringet, fordi han skulle bruge sit NemID, og så har tiltalte taget et billede af det. Tiltalte boede lige ved siden af ejendommen, så tiltalte kan forestille sig, at det nok er forklaringen. Foreholdt en mappe fra tiltaltes kontor med teksten ”Lyv stjæl & snyd” har tiltalte forklaret, at det var en reference til et DR-program fra 70 ’erne, der hed ”Flid, fedt og snyd” . Han skrev sådan på mappen, fordi han indimellem blev irriteret på det offentlige bureaukrati.

Adspurgt om fakturaer og dokumentation for overførslerne i forhold 4 har tiltalte forklaret, at han ikke længere har den dokumentation. Det kan han umuligt have. Foreholdt at han fik adgang til alt materialet under varetægtsfængslingen, og at han blev løsladt den 28. maj 2021 under hovedforhandlingen i byretten, har tiltalte forklaret, at han har prøvet at finde alt det materiale, han har kunnet.

Men hans hus var blevet skilt ad. Han kom ud til to store rum i Shurgard. Tiltalte kan ikke finde ting frem, der er smidt ud. Ingen havde rettet hen-vendelse til de udenlandske firmaer for at få kopier. Det kunne man også have gjort.

Så vidt tiltalte husker, har han ikke én gang været i By 11 i perioden den 3. februar 2020 til den 9. april 2020. Tiltalte tror, at Vidne 20 er blevet instrueret i at sige sådan. Det kan være af folk fra Virksomhed 8 – Vidne 19 eller Person 8.

Tiltalte 2 har supplerende om Signalbeskeden til Vidne 19, hvori tiltalte skrev, at han havde en kunde, der skulle ansøge om lønkompensation, og at tiltalte manglede to ansatte, forklaret, at han simpelthen bare sendte en kundehenvendelse videre til Vidne 19. Tiltalte er ikke registreret revisor, men det kunne være, at Vidne 19 kunne hjælpe.

Som tiltalte husker det, var det et firma med kaffevogne, som var tvangslukket. De skulle dokumentere deres udgifter og have en registreret revisor. Firmaet har jo haft en lønudgift fra starten af året. Vidne 19 har et stort netværk med folk, der arbejder for at få opholdstilladelse. De skal have en vis minimumsindkomst registreret i samtlige måneder hen over 2-3 år.

Tiltalte kan ikke nærmere huske, hvilket firma, det drejede sig om. Gud og hvermand ringede, som skulle bruge hjælp til at søge faste udgifter dækket. Det er den person med kaffevognen, der henvendte sig. Vidne 19 fik oplysningerne på firmaet. Tiltalte havde talt med kunden og vidste, at det ikke var om lønkompensation.

Firmaet skulle bruge en revisorerklæring, og så havde de et hul, hvor de havde nogle lønudgifter stående, som kunne være interessant for Vidne 19. Adspurgt om, hvad det betød, at tiltalte i signalbeskeden skrev, at de ansatte ville få 6 måneders løn registreret hos SKAT, har tiltalte forklaret, at Vidne 19 havde folk,

- 19 -

der manglede at få registreret løn hist og pist. Det er ikke noget for tiltalte, men tiltalte ved, hvordan Vidne 19 driver sin virksomhed. Derfor sendte tiltalte henvendelsen videre til Vidne 19.

Tiltalte 1 har forklaret, at hun ikke stillede kritiske spørgsmål til Tiltalte 2, fordi hun regnede med, at han havde styr på det. Det var hans forretning. Udover Virksomhed ApS 1 var der også en Butik på adressen. Hun ar-bejdede 60 timer om ugen. Hun gjorde sig ikke tanker om hans konkurskarantæne. Hun er selv pålagt konkurskarantæne. Man er ikke altid selv skyld i, at man går konkurs.

Hun kendte ikke Tiltalte 2 godt nok til at spørge ind til, hvorfor han var med i Program. Hendes mand kendte Tiltalte 2 bedre, end hun gjorde. Hun gik ud fra, at Tiltalte 2 var reel nok. Inden hun blev direktør i februar 2020, havde hun været direktør i nogle andre firmaer, der ikke var aktive. Hun var også direktør i Virksomhed IVS 2, men det var hun ikke så læn-ge. Hun har haft en kro i flere år.

Tiltalte 2 stod for regnskaberne, for det kunne hun ikke finde ud af. De havde 12 ansatte. Hun gav Tiltalte 2 sit NemID. Når hun skulle bruge det privat, havde hun det på sin telefon. Tiltalte 2 brugte det til Skat og moms.

Da hun blev gjort bekendt med sigtelsen for hvidvask, anede hun ikke, hvad det drejede sig om. Hun ringede og spurgte Tiltalte 2. Han vidste det ikke, og det gjorde hende urolig. Han sagde, at det handlede om regnskaber, der var ved at blive sendt ind. Hun kontaktede en advokat. Politiet ville bare have hende ind til afhøring. I samråd med sin advokat gjorde hun ikke noget. Hun havde ikke adgang til firmamailen.

Foreholdt udskrift af aflyttet tele-fonsamtale af 27. maj 2020 mellem tiltalte og Tiltalte 2 har tiltalte forklaret, at hun ikke kan huske den samtale. Hun kan ikke huske at have talt med en efterforsker om Virksomhed ApS 10. Hun har nok fået de informationer fra sin advokat, så hun refererer fra en samtale med advoka-ten. Hun kan ikke huske samtalen om stråmand.

Adspurgt om tiltalte opfattede sig selv som en stråmand, har tiltalte forklaret, at hun gjorde det som en tjeneste for Tiltalte 2. Det skulle kun være frem til juli måned, så skulle han overtage. Hun kørte Virksomhed IVS 2, og Tiltalte 2 havde styr på Virksomhed ApS 1. Tiltalte havde ikke styr på, hvilke ansatte, der var, og hvem, der skulle sendes hjem til Polen. Det havde hun ikke noget med at gøre.

Politiet mente, at firmaets adresse bare var en postkasse på en rasteplads. Der var en café i underetagen og Virksomhed IVS 3. Der var et lille kontor til Virksomhed IVS 2 Ø. De havde talt om, at de skulle have et kontor på 1. sal.

- 20 -

Tiltalte kan huske telefonsamtalen med Tiltalte 2 den 28. maj 2020. Hun havde talt med en fra Danske bank, der havde spærret kontoen. Banken havde stillet en masse spørgsmål, som Tiltalte 2 var ved at svare på. Hun skulle sende en masse papirer om Virksomhed IVS 3.

Tiltalte blev bekendt med ansøgningerne om lønkompensation sidst i maj måned 2020. Hun blev bekendt med begge ansøgninger på det tidspunkt. Der kunne ikke komme løn-kompensation ind på kontoen, når den var lukket. Tiltalte 2 ringede og fortalte hende, at så ville de penge også blive beslaglagt. Foreholdt samme samtale med Tiltalte 2 har tiltal-te forklaret, at hun ikke ved, hvorfor hun sagde til politiet, at Virksomhed ApS 1 havde lager i Køge. I hendes verden ville det være nemt med et lager i Køge. Tiltalte havde ikke noget med ansættelser eller hjemsendelser i firmaet at gøre.

Hendes advokat rådede hende til ikke at udtale sig i grundlovsforhøret.

I marts 2020 kom der ikke kunder, og Virksomhed IVS 2 blev tvangslukket. Der var ingen ban-ker, der ville give en bankkonto til Virksomhed IVS 2. Foreholdt udskrift af Virksomhed ApS 1's erhvervskonto har tiltalte forklaret, at IZETTLE AB er Virksomhed IVS 2's dankortterminal. Penge, der gik ind til Virksomhed IVS 2, gik ind på den konto.

Når der skulle købes varer til Virksomhed IVS 2 og udbetales løn til medarbejdere, ringede hun til Tiltalte 2, og så overførte han det, hun havde brug for. Tiltalte passede butikken på Ø, og Tiltalte 2 har reddet hende mange gange. Han lånte hende penge, og hun havde tillid til ham. Det var vigtigt, at de ansatte kunne overleve under corona. Hun havde 4 børn hjemme. Hun har ikke været på en byggeplads i Køge.

Tiltalte kan ikke huske, om hun har underskrevet Tiltalte 2's ansættelseskontrakt. Tiltalte kan huske, at Tiltalte 2 kom forbi efter den 24. april 2020, hvor han havde nogle papirer med. Hun ved, at det var efter den 24. april, for hun havde fået hundehvalpe. Hun ved ikke, om det var ansættelseskontrakten, hun skrev under på, men hun skrev under på noget. Tiltalte 2 har aldrig snydt hende. Da hun fandt ud af, at han fik lønkompensation, anså hun det ikke for forkert. Der var folk hjemsendt, og folk skulle overleve.

Tiltalte kender ikke Vidne 24 eller Vidne 20 og har ikke overført beløb til dem. Hun kender ikke nogen af de udenlandske firmaer, der er anført i hjælpebilaget.

- 21 -

Tiltalte 3 har korrigerende til gengivelsen af sin forklaring i byretsdommen forklaret, at han ikke har forklaret, at Tiltalte 2 havde kontor samme sted som tiltalte i kontorfællesskabet Virksomhed 4 i By 4, idet Tiltalte 2 rettelig var tiltaltes klient. Han har rettelig forklaret, at det var en ejendom og ikke en grund, der var købt af Danica i 2017.

Han har rettelig forklaret, at det var entrepriseforholdet og ikke ansættelsesforholdet, der ophørte, da de, der var tilbage i Danmark, tog til Polen i al hast. Tilsvarende har han rettelig forklaret, at det var selvstændige entreprenører og ikke de ansatte, der mundtligt fik oplyst, at entrepriseforholdet var ophørt.

Han har rettelig forklaret, at det var i juni 2002, at tiltalte blev klar over, at der var ansøgt om lønkompensation og ikke ved sin anholdelse den 17. september 2020.

Tiltalte 3 har fortsat om forhold 2 forklaret, at han første gang havde kontakt til Tiltalte 2 i februar 2020. Tiltalte mødte Tiltalte 2 i Helsingør, hvor Tiltalte 2 var under-entreprenør, uden at tiltalte vidste det. De kom til at tale om pladsen i By 6, hvor tiltalte havde egne medarbejdere og selvstændige entreprenører. Tiltalte ville gerne have mandet pladsen op, og det kunne Tiltalte 2 hjælpe med.

Det var tiltaltes egen idé, at Tiltalte 2 kunne overtage medarbejderne. Tiltalte ville gerne have selskabet frigjort for medarbejde-re. Tiltalte havde længe haft et ønske om at overdrage Virksomhed ApS 2, og en køber vil helst overtage et selskab uden medarbejderforpligtelser. Tiltalte havde også foreslået Vidne 2 det, men han havde afslået.

Vidne 1 lavede kontrakterne, fordi hun havde haft alt med lønninger og kontrakter at gøre og desuden talte polsk. De havde paradigmer, og han var bare behjælpelig. Tiltalte 2 kunne også have sat en advokat til det. Det var muligvis tiltalte, der skabte kontakt mellem Vidne 1 og Tiltalte 2. Tiltalte kan ikke huske, om kontrakterne kom tilbage til tiltalte uden under-skrifter.

Tiltalte kan ikke huske, hvem i Virksomhed ApS 2, der stod for underskrifterne på kontrak-terne. Det var ikke tiltalte selv. Det var måske Person 3 på pladsen, der førte tilsyn med pladsen. Hvem der har indsamlet kontrakterne på pladsen, ved tiltalte ikke. Medarbej-derne ophørte pr. 5. marts 2020. De skulle være kommet tilbage i normal turnus i Virksomhed ApS 1. Men de kom jo ikke tilbage, fordi grænserne lukkede.

Da de ansatte kom tilbage, var det naturligt, at de skulle underskrive kontrakterne. Tiltalte var bare en praktisk hjælp til Tiltalte 2. Det var ikke noget, tiltalte var særligt optaget af. Kontrakterne må være printet ud i By 6. Tiltalte vil formode, at de skrev under i By 6. Men det var ikke på tiltaltes kontor, der lå i København. Kontrakterne blev afleveret til hans PA Person 2, som scannede dem ind.

Han var en ung student på 18 år, som passede tiltaltes

- 22 -

mail og havde piccoloopgaver. Person 2 scannede kontrakterne ind og sendte dem videre til Tiltalte 2 og Vidne 2. Tiltalte har ikke haft kontrakterne med tilbage og har ikke set dem. Tiltalte bistod bare Tiltalte 2 med at få det på plads. Adspurgt hvordan Person 3 vidste, hvilke medarbejdere, han skulle gå hen til, har tiltalte forklaret, at Person 3 vidste, at med-arbejderne skulle overgå til Virksomhed ApS 1, og at det må være tiltalte, der har informeret Person 3 om det.

Foreholdt sin forklaring i grundlovsforhøret om kontrakterne har tiltalte forklaret, at han i grundlovsforhøret blev foreholdt en mail, der viste, at der var sendt noget videre. Han var ved afhøringen blevet konfronteret med, at de var underskrevet, og så svarede han bare, som han bedst troede på det tidspunkt, at det måtte være ham, der havde gjort det.

Adspurgt om tiltalte selv havde spurgt Tiltalte 2, om Tiltalte 2 havde ansøgt om løn-kompensation, har tiltalte forklaret, at han ikke husker at have spurgt om det, før Tiltalte 2 fortalte om det i begyndelsen af juni 2020. Tiltalte har ikke tidligere været vidende om det.

Foreholdt politirapport hvoraf fremgår, at han skulle have forklaret til politiet, at han forud for den 3. juni 2020 havde ansøgt om lønkompensation, og at tiltalte ikke sagde fra, har tiltalte forklaret, at det ikke er korrekt. Det skal ses i sammenhæng, og han har ikke forkla-ret sådan til politiet. Det er formuleret af politiet med henblik på at få en tilståelsessag gen-nemført.

Tiltalte har forklaret som i grundlovsforhøret, og han har ikke hørt om de ansøg-ninger. Adspurgt hvorfor han ikke rettede i rapporten ved gennemlæsning har tiltalte for-klaret, at han havde fået et løfte om at ville blive løsladt. Han har på intet tidspunkt talt med Tiltalte 2 om, at tiltalte ville få noget ud af den ordning med lønkompensation.

Formuleringen i gengivelsen af hans forklaring i politirapporten om, at Tiltalte 2 havde luftet tanken om, at belønningen til tiltalte kunne være et afslag på en faktura, har tiltalte forklaret, at det er en formulering, der er lavet af en politiassistent. De havde ikke talt om en mulighed for en belønning.

Om den aflyttede samtale har tiltalte forklaret, at der var en medarbejder, der havde været syg, og at han tænkte, at det handlede om refusion af sygedagpenge. Han tænkte ikke, at Tiltalte 2 ville lave noget ulovligt.

Foreholdt politirapport hvoraf fremgår, at han skulle have forklaret til politiet, at han i en aflyttet samtale med Tiltalte 2 stillede kritiske spørgsmål til tro- og loveerklæringen nær-

- 23 -

mest som en henstilling til ikke at ansøge om lønkompensation på et ikke berettiget grund-lag, har tiltalte forklaret, at han ikke kan huske at have forklaret sådan til politiet. Tiltalte har ikke haft mistanke om, at Tiltalte 2 kunne gøre noget ulovligt.

Tiltalte og Tiltalte 2 talte om Virksomhed ApS 2 lang tid før corona. Timingen havde intet med corona at gøre. Adspurgt om der var penge involveret i overdragelsen af ansatte har tiltalte forklaret, at medarbejderne jo var timelønsansatte, og der var ingen forpligtelser på den måde, som Tiltalte 2 skulle overtage. Tiltalte 2 betalte ikke tiltalte for at få medarbejder-ne over. Tiltalte husker ikke, om hans advokat læste politirapporterne igennem. Advokaten var til stede under afhøringen, men han var også ude undervejs.

Øvelsen med at frigøre selskabet for medarbejdere var en forberedt øvelse. Tiltalte havde tidligere haft en dialog med Vidne 2 om at få medarbejderne ud af Virksomhed ApS 2. Hvis firmaet skulle overtages af køber, var de nødt til at være uden medarbejdere en vis tid.

Da tiltalte lavede aftalen med Tiltalte 2, var han ikke stødt på konkurser eller andet pro-blematisk. Han havde mødt Tiltalte 2 før i forbindelse med et projekt i By 11, der var forløbet uden anmærkninger. Tiltalte 2 havde senere hjulpet med at skaffe finansiering til den ejendom, hans kone ejede. Tiltalte havde aldrig haft dårlige oplevelser, og tiltalte kendte ikke Tiltalte 2 for noget uhæderligt eller problematisk.

Polakkerne var timelønnede. Hvis man har en kontrakt, og den timelønnede ikke møder op, får vedkommende ikke løn. Hvis den timelønnede møder op, men ikke får sin løn, vil den pågældende indstille arbejdet. Adspurgt hvorfor tiltalte interesserede sig for Virksomhed ApS 1 økonomiske situation, har tiltalte forklaret, at tiltalte i maj 2020 havde fået at vide af Vidne 2, at de ansatte ikke fik udbetalt løn.

Så ville de stoppe med at arbejde, og pladsen ville blive affolket. Tiltalte var interesseret i at fortsætte driften på ejendommen og i at gøre projektet færdigt til udlejning. Medarbejderne fik ikke løn og indgav konkursbegæ-ring mod Virksomhed ApS 1. De ansatte blev ansat i et selvstændigt entrepriseselskab uden-for Virksomhed ApS 2. De blev ansat i Virksomhed 14.

Tiltalte 2 forsvandt fra jordens over-flade i løbet af juni 2020.

Han var indstillet på at tilstå, fordi han havde fået at vide, at han kunne sidde fængslet i et år. Scenariet var, at det projekt, han havde opbygget gennem 30 år ville forsvinde. Han ville løslades øjeblikkeligt. Han risikerede, at koncernen ellers ville bryde sammen. Han

- 24 -

havde forpligtelser over for banker for mange millioner kroner. Han har altid handlet med stat og kommuner og passet sit overfor det offentlige. Han var klar til at tilstå hvad som helst for at komme ud.

Samtalen med Tiltalte 2 om penge under bordet til Vidne 1 var et udtryk for, at hun ikke skulle arbejde gratis. Hvis hun skulle bebyrdes med flere opgaver, skulle hun honoreres. Det må være det, det har været udtryk for.

De gjorde løn op fra den 20. til den 19. i den efterfølgende måned. Men her var der en na-turlig afbrydelse, fordi polakkerne skulle hjem på planlagt ferie den 5. marts 2020. Derfor gik den sidste periode kun til den 5. marts 2020. Der stod den 1. til den 31. marts. på løn-sedlen. Der ville normalt ikke være noget mærkeligt i at skrive 31. marts, og det ville ikke betyde noget for skat. Man indberettede for den pågældende ansatte for en måned.

Aftalen om, at de ansatte skulle overgå til Virksomhed ApS 1, blev lavet i slutningen af fe-bruar 2020, og det vil sige før, at polakkerne tog hjem. Der var to grupper af medarbejdere på pladsen. Der var en gruppe af ansatte medarbejdere, der skulle ansættes i Virksomhed ApS 1. Og så var der en gruppe af selvstændige entreprenører. Det var de selvstændige, der var på pladsen, da corona brød ud.

De andre timelønnede var planmæssigt i polen og skulle møde op, når de kom hjem igen. Men så lukkede grænserne. De selvstændige entreprenører tog hjem efter udmeldingen den 13. marts 2020. De pakkede og tog hjem i panik på nær nogle ganske få, der blev der. Tiltalte ønskede de selvstændige tilbage, for de kunne sag-tens være der.

Hvis de timelønnede medarbejdere ikke var overgået til Virksomhed ApS 1, vil tiltalte da mene, at han ville kunne have ansøgt om lønkompensation for dem. Men det var ikke en overvejelse, han havde gjort sig. Det var ikke aktuelt, for de var ikke i hans selskab.

Tiltalte formodede, at Tiltalte 2 var direktør i Virksomhed ApS 1, men han tjekkede det ikke. Samarbejdet gik på gensidig tillid. Han havde ikke hørt om Tiltalte 1, før han blev anholdt. De ansatte var ikke funktionærer, så forpligtelserne ophørte, når der var afregnet løn og feriepenge.

Den 25. august 2020 modtog han et brev fra fængslet på sin telefon. Det var umuligt at læse og forstå. Brevet har ikke haft nogen betydning for tiltaltes forklaring og forståelse.

- 25 -

Tiltalte har aldrig kunnet læse det. Tiltalte vidste på det tidspunkt, at Tiltalte 2 var vare-tægtsfængslet. Tiltalte blev ikke kontaktet om, at Vidne 1 gerne ville i kontakt med ham. Foreholdt en signalbesked af 25. august 2020 til tiltalte fra Person 36, hvoraf fremgår: ” Har et brev til dig …Giv ham et kald på signal…” har tiltalte forklaret, at han ikke hu-sker, hvad den besked handler om.

Vidne 19 har om forhold 1 og 5 forklaret, at det primært var Person 8, der havde kontakten med Tiltalte 2. Adspurgt om vidnet tjente penge på at henvise med-arbejdere, har vidnet forklaret, at de på sigt skulle tjene penge på det. Men det kom ikke til at ske. Hvis der var nogle medarbejdere, der blev gjort brug af i en længere periode, skulle de også have noget ud af det. Men det fik de ikke.

Han har nok kontaktet et par stykker af medarbejderne for underskrifter. Vidnet fandt med-arbejderne, og de har været forbi for at skrive under hos vidnet fysisk. Vidnet afleverede kontrakterne til Tiltalte 2. Medarbejderne burde få en kopi, og det regner vidnet med, at de fik. Det var 3 eller 4 medarbejdere, og han vil mene, at de fik en underskrevet kontrakt med, da de gik. Han kan ikke huske, om de fik en underskrift fra Virksomhed ApS 1's side med sig.

Vidnet har nok lavet kontrakten med Vidne 30. Det er ikke vidnets underskrift på kontrakten. Vidne 30 underskrev på vidnets kontor. Han kan ikke huske, om Vidne 30 gik med en kopi i hånden.

Han har ikke udbetalt lønninger i kontanter for Virksomhed ApS 1. Foreholdt at Tiltalte 2 har forklaret, at Person 9 fik kontantbetaling, har tiltalte forklaret, at vidnet ikke har haft med løn at gøre. Han har kun haft med kontrakter at gøre. Det må være en aftale, Tiltalte 2 har haft med Person 8. Vidnet har ikke haft noget at gøre med kvitteringer for modtaget løn.

Han tror ikke, at han har hjemsendt medarbejdere på vegne af Virksomhed ApS 1. Vidnet stod kun for at finde medarbejderne og for at lave kontrakterne. Han har ikke haft noget med medarbejdere at gøre efterfølgende.

Vidnet taler tyrkisk. Faktura 1032 fra Virksomhed ApS 11 siger ham ikke noget.

- 26 -

Han har meget lidt kendskab til Virksomhed ApS 3. Han har været en gang på deres adresse. Fore-holdt, at Vidne 17 i byretten har forklaret, at han blev ejer og direktør i Virksomhed ApS 3, kan vidnet genkende noget af det. Person 8 er Vidne 17's nevø, og Vidne 17 skulle overtage. Vidnet skulle ikke styre det. Vidnet har ikke skrevet under for Vidne 17. Person 8 har måske modtaget sin onkels NemID, men det har vidnet ikke.

Han kan godt huske Vidne 27. Det er rigtigt, at han var hos vidnet for at skrive under på sin kontrakt. Adspurgt om Vidne 27 efterfølgende slog i bordet fordi han ikke ville have sit navn misbrugt, således som Vidne 27 har forklaret i byretten, kan vidnet ikke huske, at Vidne 27 skulle have været på vidnets kontor efterfølgende. Vidnet ved ikke, om Vidne 27 har fået løn fra Virksomhed ApS 1. Vidnet ved ikke, om han har arbejdet bagefter uden at få løn.

Foreholdt signalbesked fra 31. maj 2020 fra Tiltalte 2 til vidnet med teksten: ”Har kunde med selskab der skal søge lønkomp. Mangler 2 ansatte fra ca 1 Jan til nu, som ikke må få penge andre steder fra. De vil få omkring 6 mdr løn registreret hos skat, og lommepenge. Du havde på et tidspunkt nogle ekstra?

Firmaet har haft nogle kaffevogne kørende rundt.” har vidnet forklaret, at han kan huske at have modtaget den besked fra Tiltalte 2. Tiltalte 2 var også interesseret i at købe selskaber. Vidnet ved ikke, hvad Tiltalte 2 mener med at mangle to medarbejdere. Vidnet har ikke lagt mærke til det med lommepenge. Vidnet forstod ikke den besked.

De talte ikke om denne besked på anden måde, end at Tiltalte 2 var interesseret i selskaber. Vidnet ved ikke, hvem kunden er, som Tiltalte 2 omtaler.

Det siger ikke vidnet noget, at Vidne 20 har fået flere millioner kroner ind på sin konto. Vidnet kender ikke Vidne 20. Vidnet har ikke instrueret andre personer i at udtale sig i retten.

Da de blev ansat, vidste vidnet ikke, at Tiltalte 2 ansøgte om lønkompensation for dem. Han er måske efterfølgende blevet klar over det.

Navnet Tiltalte 1 siger ham ikke noget, og han har ikke kommunikeret med hende.

Vidnet kan ikke huske det, men han har nok været rundt med kvitteringer og bedt de ansat-te om at skrive under på at have modtaget løn. Det var nok fordi, de havde fået løn, og at Tiltalte 2 ville have underskrift for det.

- 27 -

Vidne 17 har om forhold 1,4 og 5 og adspurgt, hvem der udover vidnet var involveret i Virksomhed ApS 11, forklaret, at det var Person 8 og Vidne 19. Vidnet kender ikke Tiltalte 2 og har aldrig mødt ham. Men de tre snakkede sammen. Vidnet har hørt Tiltalte 2's navn mange gange, men han har ikke mødt ham.

Foreholdt referat af møde med Skat-testyrelsen, hvori vidnet og vidnets nevø, Person 8, deltog, og adspurgt hvem revisor Navn 2 er, som omtales i referatet, har vidnet forklaret, at revisor i selskabet Virksomhed ApS 11 var Person 8 og Vidne 19. Han ved ikke, hvilken Navn 2 der er tale om. Han ved ikke, hvem fra Holmen Revision de brugte som revisor.

Vidnet har aldrig udstedt fakturaer for Virksomhed ApS 11 eller lavet overførsler. Foreholdt 3 fakturaer udstedt af Virksomhed ApS 11 til Virksomhed ApS 1 i marts 2020 har vidnet forklaret, at han ikke har udstedt de fakturaer. Han ved ikke, hvem der har udstedt dem.

Person 8 fik vidnets NemID, fordi Person 8 ville åbne et firma og bad sin onkel om hjælp. Vid-net vidste ikke, at Person 8 ville lave en masse ting med vidnets NemID. Vidnet har i forbin-delse med denne sag fundet ud af, at der var tale om 3-4 firmaer. Vidnet har ikke fået pen-ge for at være registreret direktør. Han har altid troet, at der ville komme et momsnummer. Han har ikke lavet noget for dem, så han tænkte heller ikke, at han skulle have noget fra dem. Han fik aldrig en krone.

Han ved ikke, hvad Person 8 skulle bruge de penge til, som Person 8 havde overført til vidnet og bedt ham om at hæve. Vidnet hævede kontanterne og gav dem til Person 8. Vidnet ved ikke, om det var til lønninger. Han kan bekræfte, at han har fået de udbetalinger fra Virksomhed ApS 1 i december 2019 og i januar, februar og marts 2020. Vidnet hævede bare pen-gene og gav dem til Person 8. Person 8 har også bedt vidnet om at hæve penge og give dem til Vidne 19. Person 8 sagde, at han havde problemer med SKAT.

Vidne 15 har om forhold 1 forklaret, at han i starten af 2020 både var ansat som lønmodtager i Virksomhed ApS 1 og havde sit eget selskab, Virksomhed IVS 5. Det var blandet, hvem der lige kom med opgaver i hans selskab. Han fik ikke opgaver i selskabet fra Tiltalte 2 og Virksomhed ApS 1. Adspurgt hvordan det fungerede, når han fik opgaver som lønmodtager, har vidnet forklaret, at han fik opgaverne fra Tiltalte 2. Tiltalte 2 rin-gede, eller de mødtes. Han skulle arbejde hver dag for Tiltalte 2. Virksomhed IVS 5 var ved siden af. Det var lige at tage telefonen op i princippet, og så var det Virksomhed IVS 5, som

- 28 -

han arbejdede for. Det var supersimpelt at skille ad. Hvis han selv var selv ude for Virksomhed IVS 5, var det i weekenderne. Vidnet ville gerne tjene flere penge, og han ville gerne have ejendomme. Det var ustabilt som lønmodtager. Det var gynger og karusseller.

I Virksomhed IVS 5 fakturerede han helst projekter, for så kunne folk ikke gennemskue timepriserne. Han fik en lavere timeløn i Virksomhed IVS 5, og de penge fik han ikke ud. De skulle blive der og vokse og blive til flere. Det, han tjente som lønmodtager, var til at leve for. Han havde selv valgt det sådan. Som lønmodtager var han fast aflønnet med om-kring 37 timer. De aftalte individuel løn, og de havde forskellige lønmodeller. Han var klar på at lave akkordarbejde, men han skulle bare have et vist minimum.

Han kan ikke på stående for huske den SMS-korrespondancen med Tiltalte 2, hvor vidnet spørger Tiltalte 2, om de kan nå 46 meter mere. Vidnet kan regne ud, at det handlede om arbejde udført i Virksomhed IVS 5. Det er Virksomhed IVS 5, der har styr på materialerne. Som almindelig ansat ville han ikke skulle have styr på materialerne.

Adspurgt om der var forskel på arbejdet som lønmodtager og på arbejdet i Virksomhed IVS 5, har vidnet forklaret, at han lavede alt, han kunne tjene penge på. Det kunne være bygge-ri eller gravearbejde. Han har haft en gravemaskine i Virksomhed IVS 5. Han havde formid-lingsopgaver i Virksomhed IVS 5, og det var bedst at høre prisen først. Han formidlede bare arbejdet i Virksomhed IVS 5. Han udførte det ikke fysisk selv. Når han meldte tilbage til Tiltalte 2, om ”v i ” kunne nå 46 meter mere, var det bare en formidling af opgaven til Virksomhed ApS 1.

Han ved ikke, hvor stor omsætningen var i Virksomhed IVS 5 i 2020.

Adspurgt om vidnet kan huske en faktura udstedt af Virksomhed IVS 5 til Virksomhed ApS 1 på 222.475 kr. for ”Kørselshjælp iht. Aftale” har vidnet forklaret, at (E side 3436) vidnet bare sendte den opgave videre til Virksomhed ApS 1. Vidnet har ikke selv udført opgaven fysisk. Adspurgt hvorfor Virksomhed ApS 1 gerne ville have opgaven gennem Virksomhed IVS 5, som de dermed skulle dele profitten med, har vidnet forklaret, at Virksomhed ApS 1 vel også fik mange opgaver uden Virksomhed IVS 5.

Adspurgt hvilket arbejde, han udførte som lønmodtager i Virksomhed ApS 1, har vidnet forklaret, at det var gravearbejde og forefaldende arbejde. Det kunne være alt muligt. Gra-

- 29 -

vearbejdet udførte han med en gravemaskine, der ikke var hans. Han arbejdede både selv-stændigt og sammen med andre ansatte.

De havde talt om, at Tiltalte 2 skulle overtage Virksomhed IVS 5, men de havde ikke luk-ket en aftale om det. Adspurgt hvorfor vidnet ville sælge Virksomhed IVS 5, har vidnet for-klaret, at de havde talt om, at han ikke bare ville blive fastansat, men at han også ville få en bonus.

Når kunder ringede i hans virksomhed, solgte han opgaven videre til en underleverandør, og den underleverandør var i nogle tilfælde Tiltalte 2. Vidnet leverede den service at være den, der havde kontakterne.

Vidne 16 har om forhold 1 og 4 forklaret, at han har en bachelor i jura og er tidligere politibetjent. Han er ikke håndværksuddannet. Han var ansat i Virksomhed ApS 1, mens han havde sit eget selskab, Virksomhed ApS 9. Virksomhed ApS 9 er et drifts- og byggefirma. Vidnet er direktør og har håndteringen af kunderne. Han er den, der laver det hele på nær selve udførelsen af arbejdet. Det laver de ansatte og underentreprenørerne.

Adspurgt om vidnet var ansat i Virksomhed ApS 1 har vidnet forklaret, at det var meningen at vidnet skulle være ude at kigge på konkurser og tvangsauktioner for at se, hvad det ville koste at lave. Det var så meningen, at hans folk selv skulle byggestyre, men det skete ikke. Derfor skulle vidnet selv byggestyre. Vidnet havde kontakt med bygherren på Vej 2 og stod for indkøb og deadlines.

Der var udfordringer på pladsen, og vidnet var på pladsen 1-2 gange om dagen. Han blev aflønnet på Vej 2 af Virksomhed ApS 1 på den måde, at han fik aconto-betalinger. Vidnet lavede ikke timeregnskab. Det var en fast pris på 35.000 kr. månedligt og ca. 20 timer om ugen. Der var dage, hvor vidnet havde noget med Tiltalte 2's hold at gøre, og andre hvor han ikke havde. Han arbejdede 7 dage om ugen for sig selv.

Vidnet havde sin egen sag på Vej 2, så det flød sammen med hans ansættelse for Virksomhed ApS 1. Han stod for byggestyringen, og det ville han have kompensation for.

Vidnet blev ikke hjemsendt. Tiltalte 2 ringede ikke og hjemsendte ham, og byggepladsen var åben under hele corona-nedlukningen. Der var håndværkere derude. Mange polske håndværkere turde ikke være der, og de var bange for at komme tilbage. De troede, at Danmark var epicenter for coronaen. Der var nogle af Tiltalte 2's folk på pladsen, og der

- 30 -

var kun vidnet til at styre dem på Vej 2, og det fik vidnet løn for. Der var tre ansatte derinde, der skulle sættes i gang, og dem har vidnet byggestyret. Der var de tre medarbej-dere, som Arbejdstilsynet mødte ved tilsynsbesøget den 5. marts 2020. Det var ikke hver dag, vidnet fortalte dem noget, men nogle af dagene gjorde han. Vidnet var på pladsen i alle hverdagene og lavede alt muligt – også byggestyring.

Han var også med i byggemøder. De private investorer var nervøse for deres investeringer. Det var ham, der stod til ansvar for bygherren. Han og Tiltalte 2 havde ikke et klassisk chef-medarbejderforhold. Det var en mulighed for at blive kompenseret for noget, han gjorde alligevel. Det ser bedre ud overfor bankerne, hvis man kan vise, at man får løn, og derfor var ansættelsen en fordel for vidnet.

Tiltalte 2 havde en interesse i at få lavet sin byggestyring, så det var også en ”win -win” for Tiltalte 2. Tiltalte 2 sparede ikke noget ved det, men han kunne være sikker på at kunne trække på vidnet.

Adspurgt hvordan vidnet kunne adskille, hvornår han arbejde for Tiltalte 2 og hvornår for sig selv i Virksomhed ApS 9, har vidnet forklaret, at hvis Tiltalte 2 ikke selv havde tid til at byggestyre eksempelvis et stuegulv i en lejlighed, så instruerede vidnet disse ansatte. Hvis vidnet gik ned til sine egne folk, var det arbejde udført i Virksomhed ApS 9.

Under corona havde Tiltalte 2 i hvert fald de tre ansatte, som Arbejdstilsynet mødte under til-synsbesøget. Vidnet kan ikke huske, om der var flere. Når det gik bedst under corona, var der 7 på pladsen. Lige til en start under corona var alle væk, og så kom de drypvist tilbage. Vidnet har ikke lavet andet arbejde for Tiltalte 2 efter corona.

Vidne 1 har om forhold 2 forklaret blandt andet, at hun ikke kan huske, hvil-ke medarbejdere hun modtog opsigelser fra, da de rejste til Polen i marts 2020. Der var to teams af medarbejdere. Det ene team var timelønnet og fik lønsedler, og det andet team arbejdede selvstændigt. Hun lavede kun arbejde for dem, der skulle have lønsedler, men nogle gange hjalp hun også de andre, fordi hun kunne polsk. Hun kan ikke huske, om hun kun lavede kontrakter for den ene gruppe eller for begge grupper.

Det var Vidne 2, som oplyste hende om, at de næsten alle sammen gerne ville hjem. Hun kan ikke huske, hvor mange der rejste. Medarbejderne rejste hjem på grund af corona, og fordi grænserne lukkede ned. Nogle enkelte blev tilbage, men de fleste rejste hjem på grund af corona. Hun fik ingen opgaver i forbindelse med, at medarbejderne rejste hjem.

Hun husker ikke præcist, hvornår hun blev sat til at lave de nye ansættelseskontrakter, men som hun husker det, var det efter nedlukningen. Hun spurgte Tiltalte 3, om de skulle søge løn-

- 31 -

kompensation, men det afslog Tiltalte 3, fordi medarbejderne selv havde valgt at rejse hjem. Adspurgt om Tiltalte 3 havde sagt, at det var fordi, medarbejderne skulle flyttes til Virksomhed ApS 1, har vidnet forklaret, at Tiltalte 3 ikke havde sagt andet, end hvad hun netop havde forklaret. De har ikke drøftet, om de skulle informere medarbejderne om, at de var hjem-sendt.

Tiltalte 3 bad hende hjælpe med kontrakterne, fordi hun kendte medarbejdernes navne og adresser, og det er svært for danskere at skrive polske navne. Hun lavede kontrakterne, og så sendte hun dem på mail til Tiltalte 3. Hun husker ikke, at de har snakket om kontrakterne efter det.

Foreholdt afhøringsrapport af 17. september 2020 om udarbejdelsen af ansættelseskontrak-terne, har hun forklaret, at hun ikke kan huske, om hun har forklaret til politiet, at Tiltalte 3 efterfølgende bad hende om at sætte datoer ind i kontrakterne og også ændre på disse. Hun kan ikke huske, om hun har haft en samtale med Tiltalte 3 om, at der skulle ændres på datoerne på kontrakterne.

Hun kan ikke huske, præcis hvornår de to ”hold” rejste hjem til Polen i marts 2020. Dem, der var timelønnede, tog hjem en lørdag, det var den 5. eller 6. marts. Hun ved ikke, hvor-når de selvstændige rejste hjem. Næsten alle medarbejderne rejste fra begge teams. Hun ved ikke, hvem der blev. Hun arbejdede i firmaet 10 timer om ugen, men mindre og min-dre, og til sidst kun 5 timer om måneden.

Hun havde tre måneders opsigelse, som udløb sidst i juni 2020. Hun havde samtaler med forskellige firmaer, og hun snakkede også med Tiltalte 2 om at blive ansat i Virksomhed ApS 1. De aftalte, at de skulle snakke nærmere sammen, men da hun opsøgte Tiltalte 2, var han ikke hjemme. Hun blev aldrig ansat i Virksomhed ApS 1.

Vidne 2 har om forhold 2 forklaret, at han ikke i dag kan huske, om bygge-pladsen på Virksomhed ApS 2 var nedlukket under corona. Foreholdt afhøringsrapport af 14. sep-tember 2020, hvoraf bl.a. fremgår, at byggepladsen på intet tidspunkt havde været lukket ned, forklarede vidnet, at han har sagt sådan til politiet. Det var, hvad han vidste på det tidspunkt.

Vidnet forklarede, at han i dag husker det som om, at det blandt andet var dan-ske håndværkere, der var tilbage. Det var en kæmpestor byggeplads, og der var forskellige firmaer, der var beskæftiget der, så han ved ikke, hvilke medarbejdere, der var på pladsen. Han ved ikke, hvem de andre firmaer på pladsen var.

- 32 -

Han var leder for det team af medarbejdere, som arbejdede selvstændigt og fakturerede deres arbejde. Foreholdt fakturaerne den 4. maj 2020 og 1. juni 2020 har han forklaret, at de angår arbejde, som han har udført. De anførte perioder i fakturaen kan godt afvige med et par dage i forhold til, hvornår arbejdet faktisk blev udført.

Adspurgt til det arbejde, som han for byretten har forklaret, at han udførte, mens han var i Polen, har vidnet forklaret, at der var tale om en kontrol med medarbejderne, som han udførte på afstand. Han kan ikke huske, om det arbejde blev udført for Virksomhed ApS 1. Det arbejde, han lavede på Virksomhed ApS 2 for Virksomhed ApS 1, var byggearbejde.

Det er svært at sige, om han arbejdede under corona, for corona-perioden var meget lang. Han var ikke til stede, mens grænserne var lukket ned, for da var han i Polen. Han tog beslutningen om at rejse til Polen sammen med de andre, som han arbejdede med, fordi grænserne lukkede. Det var en spontan be-slutning, som han tog sammen med sine folk. De blev ikke bedt om at rejse hjem.

Han kan ikke huske, om de skulle retur til Virksomhed ApS 1 efter påske.

Han kan ikke huske noget nærmere om kontrakterne.

Foreholdt afhøringsrapport af 8. juli 2020 (E side 2549) hvoraf fremgår, at han modtog kontrakten på e-mail fra Tiltalte 3's kontor, og at han printede kontrakten ud på byggepladsen, underskrev den og gav den til Tiltalte 3 i marts, hvor Tiltalte 3 var på byggepladsen, og at det fremgik af kontrakten, at denne var under-skrevet med vidnets navn ved fremsendelse til vidnets e-mail, har han forklaret, at han ikke kan huske, om han har forklaret sådan til politiet.

Han skrev under på mange kontrakter for forskellige virksomheder, men det er svært at præcisere virksomhederne og tidspunkterne. Adspurgt om han indsamlede kontrakterne fra de andre har vidnet forklaret, at det kan han ikke huske, men han samlede ofte kontrakter ind for at gøre det nemmere. Han har ikke haft ansvaret for de medarbejdere, der var omfattet af Vidne 8's gruppe. Han vil tro, at de alle er timelønnede.

Han har ikke indsamlet kontrakter for disse medarbejdere, og det var ikke hans opgave.

Adspurgt til vidnets forklaring for byretten om, at han havde talt med Tiltalte 3 om Virksomhed ApS 1, før han fik erklæringen den 13. marts 2020, forklarede vidnet, at det godt kan have været i februar, at han har talt med Tiltalte 3 om Virksomhed ApS 1, men han kan ikke huske det i dag.

Vidne 22 har om forhold 4 forklaret bl.a., at han har kendt Tiltalte 2 on/off i 30 år, og at de har mødtes en del gange på kryds og tværs. De har ikke omgået hinanden me-

- 33 -

get privat, og han var ikke med til vidnets 50-års fødselsdag. Tiltalte 2 er en anelse mere end en forretningsrelation.

Han har mødt Tiltalte 3 én gang. Han har lånt penge af ham til et byggeprojekt i By 11. De har ikke udvekslet kontaktoplysninger og telefonnumre. Foreholdt SMS af 7. august fra vidnet til Tiltalte 3 har han forklaret, at det godt kan tænkes, at han har sendt den SMS. Det kan være, at han ville spørge Tiltalte 3, om han kunne låne penge til et byggeprojekt, men han kan ikke huske, hvad SMS’en konkret drejer sig om.

Adspurgt forklarede vidnet, at Person 36 er ham, der sidder på tilhørerpladsen i retssalen (Tiltalte 1's ægtefælle). Foreholdt opkaldshistorik den 10. – 12. august mellem vid-net og Tiltalte 3 har han forklaret, at han ikke kan huske, hvad opkaldene vedrørte.

Foreholdt SMS fra vidnet til Tiltalte 3 den 25. august, hvor han har sendt Person 36's telefonnummer forklarede vidnet, at han ikke har snakket særlig meget med Person 36. Måske en lille smule da Tiltalte 2 blev varetægtsfængslet, og Person 36 var meget interesseret i, hvad der skete. Hans gæt er, at SMS’en drejer sig om det, og at Person 36 ville snakke med Tiltalte 3 om det.

Foreholdt at han i samme SMS-korrespondance har skrevet ” Har et brev til dig…. Giv ham et kald på signal…” har vidnet forklaret, at han læser beskeden som om, at det er et brev til eller fra Person 36. Han kan ikke huske det. Han er helt blank. Han hav-de ikke kontakt til Tiltalte 2, mens han sad varetægtsfængslet. Adspurgt forklarede vidnet, at han ikke har set det brev, som Tiltalte 2 havde sendt ud fra arresten.

Han havde ikke set nogle breve. Foreholdt en kopi af det håndskrevne brev forklarede vidnet, at han ikke kun-ne se, hvad det var. Han har ikke hjulpet med at få et brev ud fra arresten. Han har ikke været på besøg eller noget, så han ved ikke, hvordan det skulle være foregået.

Adspurgt hvordan Virksomhed ApS 10 tjente penge, forklarede vidnet, at der blev udført arbejde i Virksomhed ApS 10, som der blev taget betaling for. Hans arbejdsfunktion var primært at have kontakt til Virksomhed 16, som på daværende tidspunkt lå i By 11. Det var ejet af en hans venner, Person 37, som han har kendt i mange år.

Person 37 havde opgaver for andre virk-somheder, bl.a. en del ejerforeninger, advokatfirmaer og større rengøringsfirmaer. Virksomhed 16 var et mellemstort firma, som steg i omsætning hvert eneste år. Afreg-ningen til Person 37 kunne være en fast sats pr. ejendom eller timebetaling. Der har været noget ballade, hvor underleverandørerne har givet timebetaling, mens Person 37 ville have betaling ud fra en fast sats.

Person 37 kan godt blive hidsig indimellem, og vidnet blev derfor hyret ind til at arbejde sammen med ham. Der var brug for en som vid-

- 34 -

net til at sidde i midten. Person 37 havde selv cirka 20 ansatte på det tidspunkt, og han hyrede han ekstra folk ind efter behov, særligt ved havearbejde, som er en tidsbegrænset periode. Om vinteren ved snerydning og glatførebekæmpelse kunne der også være behov for ekstra folk.

Virksomhed ApS 10 tilbød folk til Virksomhed 16. Det kunne også være folk, som blev hentet via Virksomhed ApS 3. Kontakten til Virksomhed ApS 3 gik gennem enten Tiltalte 2 eller Person 21. Han tror, at Virksomhed ApS 10 modtog fakturaer på hel normal vis fra Virksomhed ApS 3.

Personlige oplysninger Tiltalte 2

Udover den i byretsdommen anførte dom er Tiltalte 2 tilli-ge straffet senest ved dom afsagt af Retten i Næstved den 8. december 2022 med fængsel i 1 år for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, jf. straffelovens § 21 og ved Østre Landsrets ankedom af 15. november 2024 med fængsel i 2 år betinget for overtrædelse af straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, samt § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., jf. straffelovens § 89, og § 82, stk. 1, nr. 13 (da-gældende § 82, nr. 14).

Der er senest udarbejdet personundersøgelse vedrørende Tiltalte 2 den 19. juli 2024, hvoraf fremgår, at Tiltalte 2 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Det fremgår endvidere, at såfremt retten finder, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, anbefales det, at der alene fastsættes vilkår om prøvetid.

Tiltalte 2 har hertil supplerende om sine personlige for-hold forklaret, at han psykisk og fysisk sund og rask og ikke fejler andet, end hvad der er normalt i hans alder. Han bor i en lejet lejlighed i By 12. Han er fortsat i byggebran-chen, og han arbejder på samme måde, som da han blev anholdt i 2020. Han har de samme mennesker ansat som dengang. Han er fortsat villig til at udføre samfundstjeneste.

Tiltalte 3

Tiltalte 3 er ikke tidligere straffet.

- 35 -

Der er udarbejdet personundersøgelse vedrørende Tiltalte 3 den 29. oktober 2020, hvoraf fremgår, at Tiltalte 3 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Det fremgår endvidere, at såfremt retten finder, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, anbefales det, at der alene fastsættes vilkår om prøvetid.

Tiltalte 1

Tiltalte 1 er ikke tidligere straffet.

Der er udarbejdet personundersøgelse vedrørende Tiltalte 1 den 3. august 2020, hvoraf fremgår, at Tiltalte 1 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Det fremgår endvidere, at såfremt retten finder, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, anbefales det, at der alene fastsættes vilkår om prøvetid.

Tiltalte 1 har hertil supplerende om sine personli-ge forhold forklaret, at hun har børnene Person 38 fra 1994, Person 39 fra 1997, Person 40 fra 1999, Person 41 fra 2005, Person 42 fra 2009, Person 43 fra 2015 og Person 44 fra 2016. De tre yngste bor stadig hjemme hos hende. En af hendes sønner har udviklet angst, efter at hun har vare-tægtsfængslet i 7 måneder og 6 dage.

Hun har selv udviklet angst efter at være kommet ud. Under sin varetægtsfængsling blev hun flyttet rundt tre gange, og i arresten i Slagelse skul-le hun tisse i en spand. Lige nu har hun ikke noget job, da hun skal have fri til mange rets-møder. Men hun har fået et job med start 1. september.

Landsrettens begrundelse og resultat

Forhold 1 Efter vidnernes egne forklaringer lægger landsretten til grund, at Vidne 17, Vidne 27, Vidne 28, Vidne 26, Vidne 13, Person 10 og Person 12 hverken på tidspunktet for indgivelsen af ansøg-ningen om lønkompensation den 1. april 2020 eller efterfølgende har udført arbejde for eller modtaget lønudbetalinger fra Virksomhed ApS 1

- 36 -

Et af vidnerne, Vidne 17, har herom forklaret, at han ikke har indgået ansættelses-kontrakt med eller har arbejdet for Virksomhed ApS 1, og at det ikke er ham, der har underskrevet den ansættelseskontrakt, der ligger i sagen påført hans navn og underskrift. De øvrige 6 vidner har forklaret, at de har underskrevet ansættelseskontrakter med Virksomhed ApS 1, men at de ikke siden blev kontaktet med henblik på opstart af arbejde, ligesom de på intet tidspunkt har fået udbetalt løn.

Flere af de resterende 10 personer, som er omfattet af ansøgningen om lønkompensation, har forklaret, at de på et tidspunkt underskrev en ansættelseskontrakt vedrørende deres ansættelse hos Virksomhed ApS 1 Uanset om disse eller nogle af disse personer på den baggrund måtte anses for at have været ansat i virksomheden forud for den 9. marts 2020, finder landsretten, at det efter vidneforklaringerne herom må lægges til grund, at ingen af de resterende 10 personer kan anses for at være blevet hjemsendt af Virksomhed ApS 1 som oplyst af Virksomhed ApS 1, ligesom de ikke kan anses for at være ansatte, der ellers måtte afskediges som følge af et forventet omsætningstab.

Landsretten har herved lagt vægt på, at flere af de ansatte, herunder Vidne 16, Vidne 11, Vidne 10, Vidne 9, Vidne 14 og Vidne 12 som vidner har forklaret, at de ikke blev hjemsendt af Tiltalte 2, eller som forklaret af Vidne 30 ikke blev hjemsendt i det af Tiltalte 2 oplyste omfang. Tiltalte 2 har om Person 9 forklaret, at han i lighed med Vidne 12 var udlånt til Virksomhed 6 på hjemsendelsestidspunktet.

Landsretten lægger til grund, at Person 9, der ikke selv har afgivet forklaring under sagen, i lighed med Vidne 12 ikke blev hjemsendt af Virksomhed ApS 1 Landsretten har vedrørende Tiltalte 2 selv lagt vægt på, at han efter sin egen forklaring arbejdede i den pågældende periode, hvilket understøttes af hans SMS-korrespondance med Vidne 14.

Landsretten har vedrørende Vidne 15 lagt vægt på, at Vidne 15 og Tiltalte 2 har forklaret, at Vidne 15 i sin hjemsendelsesperiode fakturerede Virksomhed ApS 1 i sin egen virksomhed Virksomhed IVS 5, idet han forsynede Virksomhed ApS 1 med opgaver, som Virksomhed ApS 1 udførte som underleverandør med egne ansatte.

Landsretten finder under disse omstændigheder, at Vidne 15 ikke samtidig kan anses for hjemsendt fra sin ansæt-telse i Virksomhed ApS 1

Landsretten finder det på dette grundlag bevist, at der vedrørende samtlige 17 personer omfattet af forhold 1 er afgivet urigtige og vildledende oplysninger om lønudbetalinger og

- 37 -

hjemsendelse samt fortiet oplysninger herom i forbindelse med ansøgningen om lønkom-pensation af 1. april 2020.

På denne baggrund og sammenholdt med at landsretten efter indholdet af besked af 31. marts 2020 fra Tiltalte 2 til Vidne 19 lægger til grund, at Tiltalte 2 har forsøgt at bistå en samarbejdsrelation med at opnå lønkompensation på uberettiget grund-lag, findes det bevist, at Tiltalte 2, der uanset en idømt konkurskarantæne fungere-de som reel daglig leder af Virksomhed ApS 1, er skyldig i den rejste tiltale.

Det ændrer ikke ved vurderingen af Tiltalte 2's forsæt på ansøgningstidspunktet den 1. april 2020, at Tiltalte 2 efter at politiet havde foretaget beslaglæggelser på konto tilhørende Virksomhed ApS 1 primo maj 2020, foretog ændringer i sin ansøg-ning om lønkompensation.

Landsretten har herved lagt til grund, at Tiltalte 2 i to korrektionsmails til Erhvervsstyrelsen har indsendt oplysninger, der ikke har været korrek-te.

Tiltalte 2 har således i korrektionsmail af 16. maj 2020 oplyst, at Vidne 11 og Vidne 10 først var tilbage på arbejde fra den 4. maj 2020, mens de selv har for-klaret, at de arbejdede for Tiltalte 2 henholdsvis fra den 3. marts 2020 til den 15. maj 2020 og i perioden februar til april 2020.

Tiltalte 2 har endvidere i korrekti-onsmail af 26. maj 2020 oplyst, at Vidne 17, Vidne 27, Vidne 28, Vidne 26, Vidne 13, Person 10 var normalt på arbejde fra den 25. maj 2020.

Som anført indledningsvist har landsretten lagt til grund, at ingen af disse personer hverken på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen om løn-kompensation den 1. april 2020 eller efterfølgende har udført arbejde for eller modtaget lønudbetalinger fra Virksomhed ApS 1

Landsretten finder herefter, at Tiltalte 2 er skyldig i den rejste tiltale.

Landsretten tiltræder af de af byretten anførte grunde, at Tiltalte 1, der var indsat som direktør i Virksomhed ApS 1, tillige er skyldig i den rejste tiltale.

Forhold 2 Efter bevisførelsen lægger landsretten som byretten til grund, at de 11 personer omfattet af forhold 2 ikke var ansat i Virksomhed ApS 1 den 9. marts 2020. Allerede af denne grund finder landsretten det bevist, at der med ansøgningen om lønkompensation af 16. maj 2020 er givet urigtige og vildledende oplysninger samt fortiet oplysninger.

- 38 -

På denne baggrund og sammenholdt med at landsretten efter indholdet af besked af 31. marts 2020 fra Tiltalte 2 til Vidne 19 har lagt til grund, at Tiltalte 2 har forsøgt at bistå en samarbejdsrelation med at opnå lønkompensation på uberettiget grundlag, findes det bevist, at Tiltalte 2, der uanset en idømt konkurskarantæne fungerede som reel daglig leder af Virksomhed ApS 1, er skyldig i den rejste tiltale.

Det har for denne skyldvurdering ingen betydning, om Tiltalte 3 i regi af Virksomhed ApS 2 måtte have været berettiget til lønkompensation for de pågældende, såfremt han havde ansøgt herom.

Landsretten tiltræder af de af byretten anførte grunde, at Tiltalte 3 og Tiltalte 1 tillige er skyldige i den rejste tiltale.

Forhold 3 Tiltalte 2 har forklaret, at han havde adgang til bankkontoen i selskabet Virksomhed ApS 3 og den tidligere direktørs NemID.

Det er ubestridt under sagen, at der i perioden fra den 11. september 2019 til den 4. februar 2020 blev overført i alt 4.199.001 kr. fra selskabets konto til Vidne 20's privatkonto og 2.306.195 kr. til udenlandske virksomheder.

Vidne 20 har om indbetalingerne på hans privatkonto forklaret, at han efter aftale med Tiltalte 2 i perioden hævede 4,2 mio. kr. på sin konto og afleverede kontanterne til Tiltalte 2.

Danske Bank har i en hvidvaskunderretning vedrørende Virksomhed ApS 3 oplyst bl.a., at sel-skabet har modtaget atypisk store beløb fra forskellige virksomheder, hvorefter pengene hurtigt er blevet udbetalt til andre personer, uden at selskabet samtidig har haft de store udgifter til leverandører, SKAT eller lønninger.

På denne baggrund finder landsretten det ubetænkeligt at tilsidesætte Tiltalte 2's forklaring om, at overførslerne til Vidne 20 er betalinger sket til Virksomhed ApS 11 for udført arbejde. Landsretten har herved også lagt vægt på, at Vidne 17 har forklaret, at han udleverede sit NemID til sin nevø, Person 8, at han blev indsat

- 39 -

som direktør og ejer af Virksomhed ApS 3 den 1. december 2019, at der ikke var aktivitet i sel-skabet, mens han var direktør, at han ikke fik et momsnummer, og at hans nevø og Vidne 19 lavede alle papirerne og styrede det hele. Vidne 17 har tilsvarende om Virksomhed ApS 11 forklaret, at han blev indsat som ejer og direktør af selskabet den 29. no-vember 2019, at der ikke har været nogen aktivitet i selskabet, og at han aldrig fik et momsnummer. Landsretten tilsidesætter endvidere Tiltalte 2's forklaring om, at han kun foretog nogle af udbetalingerne til Vidne 20 privatkonto.

Tiltalte 2 har forklaret, at det er ham, der har foretaget overførslerne til de uden-landske virksomheder.

Tiltalte har i en signalbesked af 4. februar 2020 anført følgende: ” Husk når du overfører videre ingen tekst i besked til modtager. Det er meget vigtigt for Profilnavn 2 siger det hele tiden” . Virksomhed ApS 3 overførte den 4. februar 2020 30.0000 Euro til Udenlandsk virksomhed 16 uden angivelse af referencetekst.

Tiltalte 2 har i en efterfølgende signalbesked af 5. februar 2020 anført følgende: ” Når jeg nu skal svare på, hvad vores overførsler går på, så er Udenlandsk virksomhed 3 gravemaskiner, Udenlandsk virksomhed 2 er udført arbejde. Udenlandsk virksomhed 1? øhm og hvad laver Udenlandsk virksomhed 17? Har opfundet noget…”

Landsretten finder det på denne baggrund ubetænkeligt at tilsidesætte Tiltalte 2's forklaring om, at overførslerne angår køb af reelle ydelser, men at han ikke har kunnet fremskaffe de relevante bilag og regninger herfor.

På denne baggrund og særligt henset til det forretningsmæssigt ubegrundede transaktions-mønster sammenholdt med den i sagen dokumenterede signal-korrespondance finder landsretten det ubetænkeligt at lægge til grund, at Tiltalte 2 har vidst, at der var tale om udbytte fra strafbare lovovertrædelser, hvor overførslerne skulle skjule eller tilsløre dette. Landsretten finder det herefter bevist, at Tiltalte 2 er skyldig i den rejste til-tale.

Forhold 4 Det er ubestridt under sagen, at der i perioden fra den 7. februar 2020 til den 28. april 2020 blev overført i alt 3.923.753 kr. fra Virksomhed ApS 1 til forskellige udenlandske virk-somheder og 1.491.550 kr. til flere privatkonti, herunder Vidne 20.

- 40 -

Vidne 20 har om indbetalingerne på hans privatkonto forklaret, at han i perioden efter aftale med Tiltalte 2 hævede penge og afleverede kontanterne til Tiltalte 2. Vidne 20 har endvidere forklaret., at han gav Tiltalte 2 kontonumrene til sin søster, Vidne 23, og til sin ven Vidne 24, og at tiltal-te Tiltalte 2 også overførte beløb til deres konti.

På denne baggrund og sammenholdt med, at der ikke er bilag vedrørende overførslerne, finder landsretten det ubetænkeligt at tilsidesætte Tiltalte 2's forklaring om, at over-førslerne angår køb af reelle ydelser.

Tiltalte 2 har forklaret, at det er ham, der har foretaget overførslerne til de uden-landske virksomheder.

Som anført vedrørende forhold 3 har Vidne 17 om Virksomhed ApS 11 forklaret, at han blev indsat som ejer og direktør af selskabet den 29. november 2019, at der ikke har været nogen aktivitet i selskabet, og at han aldrig fik et momsnummer.

Der er alene fremlagt 3 fakturaer på i alt 478.550 kr. fra Virksomhed ApS 11, som alle er sendt til Danske Bank i forbindelse med bankens forespørgsel vedrørende tre udbetalinger på Virksomhed ApS 1's konto. Der forefindes ikke bilag eller dokumentation vedrø-rende de øvrige transaktioner.

Herefter tilsidesætter landsretten Tiltalte 2's forklaring om, at han har foretaget betalingerne på vegne af Virksomhed ApS 11.

På denne baggrund og særligt henset til det forretningsmæssigt ubegrundede transaktions-mønster sammenholdt med den i sagen dokumenterede signal-korrespondance finder landsretten det ubetænkeligt at lægge til grund, at Tiltalte 2 har vidst, at der var tale om udbytte fra strafbare lovovertrædelser, hvor overførslerne skulle skjule eller tilsløre dette. Landsretten finder det herefter bevist, at Tiltalte 2 er skyldig i den rejste til-tale.

Tiltalte 1 var indsat som direktør i Virksomhed ApS 1, og hun havde adgang til virksomhedskontoen. Efter bevisførelsen, herunder de aflyttede samtaler mellem tiltalte

- 41 -

Tiltalte 1 og Tiltalte 2 lægger landsretten til grund, at Tiltalte 1 førte sam-taler med banken vedrørende denne konto.

Tiltalte 1 havde givet Tiltalte 2 adgang til sin Nem-ID. Hun var endvidere vidende om, at Tiltalte 2 var under konkurskarantæne, og at hun således medvirke-de til, at han retsstridigt fungerede som reel daglig leder i et selskab med begrænset hæftel-se.

Landsretten finder det på dette grundlag bevist, at Tiltalte 1 må have indset det som en mulighed, at Tiltalte 2 hvidvaskede beløb som anført i tiltalen ved anvendelse af selskabets konto, og at hun har forholdt sig accepterende til denne mulighed.

Forhold 5 Tiltalte har forklaret, at han fik adgang til selskabets konto ved hjælp af en Nem-ID-adgang, som han fik fra Virksomhed 8, og at det nok var Vidne 18's Nem-ID. Han har end-videre om baggrunden herfor forklaret, at banken havde opsagt Virksomhed ApS 1's konto, og at han havde brug for et selskab med en bankkonto, og at det blev Virksomhed IVS 1.

På baggrund af bevisresultatet i forhold 3 og 4 og sammenholdt med, at der heller ikke for disse overførsler er bilag, finder landsretten det ubetænkeligt at tilsidesætte Tiltalte 2 forklaring om, at overførslerne angår køb af reelle ydelser.

På denne baggrund og særligt henset til det forretningsmæssigt ubegrundede transaktions-mønster sammenholdt med den i sagen dokumenterede signal-korrespondance finder landsretten det ubetænkeligt at lægge til grund, at Tiltalte 2 har vidst, at der var tale om udbytte fra strafbare lovovertrædelser, hvor overførslerne skulle skjule eller tilsløre dette. Landsretten finder det herefter bevist, at Tiltalte 2 er skyldig i den rejste til-tale.

Straffastsættelse for Tiltalte 2

Tiltalte 2 er fundet skyldig i to forhold af svig med offentlige midler af særlig grov beskaffenhed til et samlet beløb på 1.752.137 kr. og tre hvidvaskfor-hold til et samlet beløb på 12.015.360 kr.

- 42 -

Ved straffens fastsættelse har landsretten i skærpende retning lagt vægt på beløbenes stør-relse og på den professionelle udførelsesmåde samt på, at forholdene er begået i forening.

Straffen for Tiltalte 2, der fastsættes som en tillægsstraf efter straffelovens § 289 a, stk. 1, jf. stk. 4, jf. § 289, stk. 1, jf. § 81, stk. 1, og § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 89, kan passende fastsættes til fængsel i 4 år samt en tillægsbøde på 1.825.000 kr., jf. straffelovens 50, stk. 2.

Landsretten finder, at de udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stil-lingen, og at Tiltalte 2 derfor i medfør af straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt., indtil videre frakendes retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens for-pligtelser.

Straffastsættelse for Tiltalte 3

Straffen for Tiltalte 3, der fastsættes efter straffelovens § 289 a, stk. 1, jf. stk. 4, jf. § 289, stk. 1, jf. § 81, stk. 1, kan passende fastsættes til fængsel i 1 år og 6 måneder samt en tillægsbøde på 1.825.000 kr., jf. straffelovens 50, stk. 2.

Henset til Tiltalte 3's gode personlige forhold, herunder at han ikke er tidligere straffet, findes der undtagelsesvis grundlag for at gøre en del af straffen betinget, således at 6 måneder skal fuldbyrdes, mens resten af fængselsstraffen ikke skal fuldbyrdes, hvis tiltal-te overholder de betingelser, der er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 58, stk. 1, jf. § 56, stk. 1.

Straffastsættelse for Tiltalte 1

Der er ved straffens fastsættelse lagt vægt på, at Tiltalte 1 som registreret direktør udfyldte en nødvendig og ikke uvæsentlig rolle. Der er videre lagt vægt på størrelsen på beløbene og forholdenes systematiske karakter.

Straffen for Tiltalte 1, der fastsættes efter straffelovens § 289 a, stk. 1, jf. stk. 4, jf. § 289, stk. 1, jf. § 81, stk. 1, og § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1, kan pas-

- 43 -

sende fastsættes til fængsel i 3 år samt en tillægsbøde på 1.825.000 kr., jf. straffelovens 50, stk. 2.

Landsretten finder, at de udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stil-lingen, og at Tiltalte 1 derfor i medfør af straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt. indtil videre frakendes retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirk-somhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhe-dens forpligtelser.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Byrettens dom i sagen mod Tiltalte 2 ændres, således at Tiltalte 2 straffes med en tillægsstraf af fængsel i 4 år.

Tiltalte 2 idømmes en tillægsbøde på 1.825.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Tiltalte 2 frakendes indtil videre retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.

Tiltalte 2 skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Byrettens dom i sagen mod Tiltalte 3 ændres, således at Tiltalte 3 straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder og således, at 1 år af straffen gøres betinget, således at fuldbyrdelsen af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år på vilkår at Tiltalte 3 ikke begår strafbart forhold i prøvetiden, der regnes fra landsrettens dom.

Tiltalte 3 idømmes en tillægsbøde på 1.825.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

- 44 -

Byrettens dom i sagen mod Tiltalte 1 ændres, således at Tiltalte 1 straffes med fængsel i 3 år.

Tiltalte 1 idømmes en tillægsbøde på 1.825.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Tiltalte 1 frakendes indtil videre retten til at deltage i le-delsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.

Tiltalte 1 skal betale sagens omkostninger for landsretten.