OLR — Østre Landsret

SS-1881/2025-OLR

OL-2026-Ø-00109

Endelig
Dato
22-09-2026
Sagsemne
Landsretten ændrer byrettens dom for såvidt angår skærpelse af straf og at efterkomme evt. afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet efter §§ 12-14. Byrettens domn stadfæstes i øvrigt i det omfang den er anket
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 37.5px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 22. september 2026 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne Anne Bendfeldt Westergaard, Katja Høegh og Louise Hauberg Wilhelm-sen med domsmænd).

10. afd. nr. S-1881-25: Anklagemyndigheden mod 1) Tiltalte 3 (CPR nr. (Født 2009)) (advokat Daniel Rosenkilde Larsen, besk.) 2) Tiltalte 1 ( CPR nr. (Født 2009)) (advokat Jesper Storm Thygesen, besk.) 3) Tiltalte 2 (CPR nr. (Født 2008) (advokat Anders Rohde, besk.) 4) Tiltalte 4 (CPR nr. (Født 2008)) (advokat André Rouvillain, besk.)

Dom afsagt af Retten i Odense den 24. juni 2025 (7-259/2025) er anket af anklagemyndig-heden med påstand om domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale, dog sådan at der sker stadfæstelse af byrettens bevisresultat i forhold 6, samt skærpelse, navnlig således at der nedlægges påstand om frihedsstraf, og at Tiltalte 3

- 2 -

og Tiltalte 1 skal efterkomme en eventuel afgørelse fra Ung-domskriminalitetsnævnet efter §§ 12-14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Anklagemyndigheden har for så vidt angår strafskærpelsesbestemmelsen i straffelovens § 81, nr. 6, angivet, at pædofili efter anklagemyndighedens opfattelse er en efter bestemmel-sen beskyttet seksuel orientering – under forudsætning af at den seksuelle orientering ikke udleves – og at det er med baggrund heri, at anklagemyndigheden fastholder, at bestem-melsen finder anvendelse.

Efter anklagemyndighedens opfattelse kan det således lægges til grund, at alle tiltalte var af den opfattelse, at de skulle mødes med pædofile (også selvom de forurettede ikke var pædofile), og at overfaldene havde baggrund heri. Anklagemyndig-heden gør derimod ikke for landsretten gældende, at overfaldene havde baggrund i de foru-rettedes homoseksualitet.

Tiltalte 3, har påstået formildelse. Skyldspørgsmålet er således ikke anket.

Tiltalte 2, har påstået frifindelse i det ikke erkendte omfang, subsidiært formildelse. Som for byretten har Tiltalte 2 erkendt sig del-vist skyldig i forhold 1-3 og 6-7 og nægtet sig skyldig i forhold 4-5.

De tiltalte, Tiltalte 1 og Tiltalte 4, har påstået stadfæstelse.

Det ved dommen bestemte om konfiskation er ikke anket.

Forurettede 1 har nedlagt påstand som for byretten om, at de tiltalte solidarisk skal betale ham godtgørelse for tort på 20.000 kr. og for svie og smerte på 2.300 kr., i alt 22.300 kr. med rente efter erstatningsansvarslovens § 16 fra den 17. juli 2025.

De tiltalte, Tiltalte 3 og Tiltalte 2, har som for byret-ten anerkendt kravet vedrørende svie og smerte, og har bestridt pligten til betale tortgodt-gørelse og beløbets størrelse.

Forurettede 3 har ligeledes gentaget påstanden for byretten om, at de tiltalte, Tiltalte 3 og Tiltalte 2, solidarisk skal betale ham 20.000 kr. i tortgodtgørelse med rente efter erstatningsansvarslovens § 16.

- 3 -

De tiltalte, Tiltalte 3 og Tiltalte 2, har som for byret-ten bestridt pligten til at betale tortgodtgørelse og kravets størrelse.

Forurettede 2 har nedlagt påstand som for byretten om, at de tiltalte solida-risk skal betale 116,703,64 kr. med rente efter erstatningsansvarslovens § 16 fra den 14. juli 2025. Heraf er 65.520 kr. svie og smertegodtgørelse i 273 dage á 240 kr., 865,64 kr. er udgift til kiropraktor (efter tilskud fra sygeforsikringem Danmark), 318 kr. er udgift til transport, og 50.000 kr. er tortgodtgørelse.

Tiltalte 3 har som for byrettens bestridt erstatningspligten og opgørelsen af tortgodtgørelsen. Med hensyn de øvrige krav har Tiltalte 3 anerkendt erstatningspligt og udgiften til kiropraktor samt transport, mens opgørelsen af svie og smertegodtgørelse bestrides. De øvrige tiltalte har i det hele bestridt erstatnings-pligten og har, for så vidt som de findes erstatningspligtige, tilsluttet sig det, som Tiltalte 3 har anført om opgørelsen af kravene.

Forurettede 2 har for landsretten fremlagt opdaterede lægelige oplysninger, herunder generel helbredsattest af 9. juni 2026 fra egen læge og speciallægeepikrise af 29. januar 2026 fra Neurologisk Speciallægepraksis Esbjerg.

Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de Tiltalte 2 og Tiltalte 1.

De Tiltalte 3 og Tiltalte 4 har ikke ønsket at afgive supplerende forklaring for landsretten. Disse to tiltaltes forklaringer for byretten er blevet oplæst. De i byretten af vidnerne Forurettede 1, Forurettede 2, Forurettede 3, Vidne 2, Vidne 1 og Vidne 3 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte 2 har supplerende forklaret blandt andet, at han dengang tænk-te, at de bare skulle skræmme de forurettede med nogle drengestreger, hvor de blev skældt ud, og der blev råbt. Men det eskalerede, da den første forurettede (forhold 6) blev skubbet, og der blev slået mv., ligesom Vidne 1 til sidst trak pistolen frem og slog. De optog for sjovs

- 4 -

skyld og mente ikke, det var så alvorligt, da de delte videoerne. Han kan godt se i dag, at det ikke bare var drengestreger. Vidne 1 sagde før det tredje overfald (forhold 3), at der kom én sidste. På det tidspunkt besluttede tiltalte, at han kun ville kigge på og ikke deltage, da den anden gruppe med ældre mænd, som var bevæbnede, også var kommet. Han tænkte, at han ville overlade det til dem.

De mødtes med den anden gruppe ved parkeringspladsen og fulgtes med dem. Han så bælterne, som den anden gruppe havde med og holdt i hånden, da de gik op til broen, men han vidste ikke, om de ville bruge dem. Vidne 1 havde talt med den anden gruppe, mens de løb ned til Ådalen. Han ved ikke, hvad Vidne 1 aftalte med dem, da han ikke fulgtes med Vidne 1 til Ådalen.

Han holdt afstand fra alt det, som skete i forhold 3, men han kan ikke sige, hvor langt væk han var – dog mindst 10 meter væk. Han så ikke, at den forurettede i forhold 3 var bevidstløs, bare at han lå ned – ligesom en af de tidligere forurettede havde ligget ned bagefter. Han sagde, at de skulle ringe efter en ambulance, men en af de andre sagde, at der kom nogen, så de var nødt til at komme væk.

Han syntes, at det var alt for voldsomt, hvad der skete. Han sagde også bagefter – dvs. efter de havde slået − til Vidne 3, at det blev for voldsomt. Det var for meget, at 15 -årige ham stod og så på sådan noget. Han tænker stadig hver dag på, hvad der skete, og hvordan det udviklede sig fra den første til den sidste episode, og har svært ved at forstå, at det er ham, der har været med til det.

Tiltalte 1 har supplerende forklaret blandt andet, at han forud for overfaldet i forhold 3 regnede med, at de skulle mødes med en pædofil mand og ringe efter politiet. Det havde de talt om forinden. De havde talt om det i skolen. Det var for sjov. Han ved ikke, hvorfor de ikke bare kunne ringe til politiet fra starten. Han kan ikke huske, hvornår han blev bedt om at holde battet.

Han kunne godt fornemme, at der skulle ske no-get, hvor battet skulle bruges, hvorfor han ikke ville holde det. Grunden til, at han alligevel gik med videre over broen, var, at han var bange for repressalier, hvis han ikke gik med. Han kan ikke huske, hvordan de andre reagerede på, at han sagde nej til at holde battet. Det skete der ikke noget ved.

Han kan ikke huske, hvornår han fandt ud af, at de andre, før den gruppe, som han og Tiltalte 4 kom med, kom til stede, havde mødtes med og overfaldet nogle andre mænd. Forevist oversigtskort har han forklaret, at han og de øvrige kom oppefra ad stien ved anlægget, som man kan se øverst på kortet. Han så manden, som blev overfaldet, komme gående, men han så ikke overfaldet, han hørte det kun.

Han kan ikke i dag sige, hvor langt væk han stod fra det sted, hvor overfaldet skete.

Personlige forhold

- 5 -

Tiltalte 3 har supplerende forklaret, at han, efter han blev færdig med 10. klasse, begyndte på EUX, men gik ud igen. Han har nu i stedet fuldtidsjob i Netto og som Stilling. Det er planen at begynde på en uddannelse til sommer. Han bor stadig hjemme. Han kunne godt tænke sig at arbejde som Stilling.

Tiltalte 1 har supplerende forklaret, at han i sommer blev færdig med 10. klasse på efterskole. Han bor fortsat hjemme og går i 1.g.

Tiltalte 2 er ved Retten i Odenses dom af 17. april 2026 for overtræ-delse af straffelovens § 232, stk. 1, og § 260, stk. 1, nr. 1, jf. § 21, straffet med 40 dages betinget fængsel med vilkår om straffri vandel og om, at han efter kommunens nærmere bestemmelser skal undergive sig foranstaltninger efter barnets lov § 32 og § 46, herunder vilkår om uddannelse, arbejde, fritidsanvendelse, tilknytning af kontaktperson og påbud om at følge uddannelsesplan.

Der er i den pågældende sag indhentet en undersøgelse efter retsplejelovens § 808. Der er i undersøgelsen ikke nogen anbefaling af sanktion, idet sagen skulle behandles i Samrådet for Fyn, Langeland og Ærø vedr. unge kriminelle. Af samrå-dets udtalelse af 17. december 2025 fremgår:

” Et enigt Samråd skal udtale følgende: Såfremt Retten finder, at sagen kan afgøres med en betinget dom, er det Sam-rådets vurdering, at sigtede er egnet til at modtage en sådan. Der bør til en så-dan afgørelse knyttes vilkår om hjælpeforanstaltninger i henhold til barnets lov §§ 32 og 46 alt efter de sociale myndigheders nærmere bestemmelser. Her-under særligt vilkår om,

• uddannelse, arbejde, fritidsanvendelse • tilknytning af kontaktperson • påbud om at følge uddannelsesplan …”

Tiltalte 2 har vedstået oplysningerne i den ovennævnte undersøgelse efter retsplejelovens § 808 og har supplerende forklaret, at han er begyndt på HF i august 2026. Det går fint. Han vil gerne læse videre til finansøkonom. Han bor stadig hjemme og har de i undersøgelsen efter retsplejelovens § 808 beskrevne opgaver i hjemmet som følge af sin fars sygemelding. Han har kontakt med sin kontaktperson fra kommunen hver uge, selvom han er lidt presset på tid på grund af sin træning, lektier og opgaver i hjemmet.

- 6 -

Tiltalte 4 har supplerende forklaret, at han fortsat bor hjemme. Han er ved at få en læreplads som mekaniker, han har stadig en kæreste og er ved at tage kørekort.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldvurdering Landsretten tager indledningsvis stilling til skyldsspørgsmålet uden at vurdere, om de af anklagemyndigheden påberåbte strafskærpelsesbestemmelser i straffelovens § 81, nr. 2, nr. 6 og nr. 15, finder anvendelse. Som i byretten tager landsretten som det sidste led i skyld-vurderingen stilling til, hvorvidt de pågældende bestemmelser finder anvendelse.

Landsretten lægger efter forklaringerne afgivet af Forurettede 3, Forurettede 1 Forurettede 1 og Forurettede 2 til grund, at de om aftenen den 17. september 2024, efter at være blev et lokket til stede af en datingprofil ”Profilnavn 1” på den af ho-moseksuelle anvendte datingapp Dating App, blev udsat for grove voldelige overfald begået af flere maskerede gerningsmænd i forening med skader til følge som nærmere beskrevet i anklageskriftets forhold 1 og 3, og i forhold 6 i overensstemmelse med det af byretten fast-slåede om omfanget af den udøvede vold, herunder sådan at Forurettede 3 tillige blev truet som anført i anklageskriftet.

Det lægges endvidere til grund, at der af en eller flere gerningsmænd blev optaget video af overfaldene, som blev videresendt og videregivet til flere personer, og at de forurettede på optagelserne blev omtalt som pædofile.

Efter korrespondancen i Dating App-appen med Forurettede 1 og forklaringerne afgivet af ham, Forurettede 3 og Forurettede 2 og til dels forklarin-gerne afgivet af de Tiltalte 3 og Tiltalte 2 samt af vidnerne Vidne 1 og Vidne 3, lægger landsretten herud-over til grund, at brugeren af profilen ”Profilnavn 1” angav at være 24 år, og at der ikke i korrespondancen mellem profilen og de tre forurettede var noget, som understøttede, at profilen tilhørte en mindreårig, eller at de tre forurettede søgte efter sex med en mindreårig og forventede at opnå noget sådant ved de aftalte møder den 17. september 2024.

På baggrund af forklaringerne fra Tiltalte 3, Tiltalte 2 og vidnerne Vidne 1 og Vidne 3 lægges det herudover til grund, at profilen ”Profilnavn 1” blev oprettet af Vidne 1 i dagene op

- 7 -

til overfaldene. Efter samme forklaringer og sammenholdt med en af de optagne videoer, hvor der ses en mobiltelefon med en øjensynlig korrespondance og tales om, at der er én til på vej – hvormed må menes en formodet pædofil – lægges det videre til grund, at i hvert fald Tiltalte 2 og Tiltalte 3 i nogen grad var involverede i korrespondancen med de forurettede forud for overfaldene.

Det kan efter indholdet af videooptagelserne og de afgivne forklaringer lægges til grund, at der under alle tre overfald blev fremsat urigtige, ydmygende og ærekrænkende beskyldnin-ger mod Forurettede 3, Forurettede 1 og Forurettede 2 om, at de var pædofile. Det lægges efter forklaringen fra Vidne 3 videre til grund, at der under det første af de tre overfald, som er forhold 6, tillige blev sagt, at forurettede var ikke blot ”pædofil” , men også ”homo” .

Det kan endvidere efter forklaringerne fra de tiltalte og vidnerne Vidne 1 og Vidne 3 samt udlæsningen af Tiltalte 3's mo-biltelefon, hvor der blev fundet adskillige billeder fra gruppen "Gruppe", som i perioden fra den 30. juni 2024 til den 3. september 2024 var downloadet fra mediet Beskedtjeneste, og som viste overfald på formodede pædofile, lægges til grund, at overfaldene var inspireret af lignende overfald på formodede pædofile, som blev optaget på video og delt på internettet i bl.a. grupper som ”Gruppe” .

Det bemærkes i tilknyt-ning hertil, at der dagen efter overfaldene i denne sag blev downloadet flere billeder af overfald.

Tiltalte 1 og Tiltalte 4 Efter de af de tiltalte og vidnerne Vidne 1 og Vidne 3 af-givne forklaringer lægger landsretten til grund, at Tiltalte 1 og Tiltalte 4 kom til stede forud for det tredje overfald på Forurettede 2 (forhold 3) sammen med andre ukendte gerningsmænd, der medbragte bat/kølle, bælter og en softgun, og at de selv og medgerningsmændene medbragte maskering.

Efter forklaringen fra Vidne 3 kan det endvidere lægges til grund, at de kom til ste-de efter en korrespondance mellem Vidne 3 og Tiltalte 4, hvor-under Vidne 3 havde fortalt om det første overfald og efterfølgende skrev, at de ville ”få fat i en [pædofil] om 20 minutter” , hvortil Tiltalte 4 svarede "ok, og at de ville komme” .

Landsretten lægger på den nævnte baggrund og til dels efter det, som Tiltalte 1 og Tiltalte 4 selv har forklaret, til grund, at beg-

- 8 -

ge de to nævnte tiltalte var klar over og fuldt ud tilsluttede sig, at formålet med at komme til stedet sammen med de andre ukendte gerningsmænd var at foretage en aktion af volde-lig karakter overfor en formodet pædofil, og at aktionen var et led i en på forhånd planlagt og orkestreret voldelig indsats mod pædofile.

Det lægges videre til grund, at begge tiltalte, før overfaldet skete, var klar over, at de andre gerningsmænd medbragte et bat/kølle – som Tiltalte 1 har forklaret, at han fik i hånden, men afviste at beholde – softgun og bælter. Ikke desto mindre fortsatte de Tiltalte 1 og Tiltalte 4 sammen med de andre gerningsmænd hen til det sted, hvor Forurettede 2 blev overfaldet.

De må herved anses for at have tilsluttet sig, at de pågæl-dende våben skulle anvendes under den planlagte aktion. Efter de tidligere nævnte forkla-ringer lægger landsretten videre til grund, at begge tiltalte overværede overfaldet på kortere afstand. De må anses for fortsat at have støttet og tilsluttet sig den grove voldsudøvelse, der fandt sted.

De Tiltalte 1 og Tiltalte 4 findes herefter i det anførte omfang skyldige i tiltalen i forhold 3.

Det lægges videre til grund, at Tiltalte 1 og Tiltalte 4 var klar over, at overfaldet blev videooptaget og forholdt sig accepterende hertil. De må herved også anses for at have indset og accepteret, at optagelserne, som viser et voldsomt overfald, der – hvad de på forhånd vidste og tilsluttede sig − blev udført som led i en på forhånd planlagt og orkestreret indsats mod formodede pædofile, efter al sandsynlighed ville blive videresendt/videregivet, hvilket også skete. De findes derfor skyldige i tiltalen i forhold 4, dvs. således at forholdet henføres til straffelovens § 264 d, stk. 2, jf. stk. 1.

Landsretten finder, at de Tiltalte 1 og Tiltalte 4, som så Forurettede 2 liggende bevidstløs på jorden og med skader som anført i forhold 3, må have indset, at han var i en hjælpeløs tilstand. De forlod desuagtet stedet uden at yde ham hjælp eller tilkalde hjælp. De Tiltalte 1 og Tiltalte 4 findes derfor skyldige i forhold 5.

De Tiltalte 3 og Tiltalte 2 Tiltalte 3 har ikke anket byrettens skyldvurdering.

Landsretten finder herefter, af de af byretten anførte grunde og efter den skete bevisførelse, at de Tiltalte 3 og Tiltalte 2 er skyldige i tilta-

- 9 -

len i forhold 1-7, dog således at de i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand alene er skyldige i forhold 6 i overensstemmelse med byrettens bevisresultat.

Landsretten har herved lagt vægt på det samme, som byretten har anført, men har for så vidt angår Tiltalte 3, som landsretten i modsætning til byretten har fundet skyldig i forhold 7, tillige tillagt det vægt, at der forud for det første overfald i forhold 6 var blevet optaget videoer, der viser bl.a.

Tiltalte 3, og som efter landsrettens opfattelse tydeligt viser en hensigt om at overfalde en eller flere pædofile som led i den på forhånd planlagte indsats mod formodede pædofile, som både de tiltalte og vidnerne Vidne 1 og Vidne 3 har forklaret om.

Lands-retten finder derfor, at Tiltalte 3, som efter, hvad der ses på de optagne videooptagelser af overfaldet i forhold 6, må have været klar over, at der blev optaget vi-deo af overfaldet, hvorunder den forurettede omtales som pædofil, har forholdt sig accepte-rende hertil og til, at optagelserne med al sandsynlighed ville blive videresendt/videregivet, hvilket også skete.

Der henvises endvidere til det ovenfor anførte om deling af overfalds-materiale i grup per som ”Gruppe” .

På den nævnte baggrund og af de grunde, som er anført ovenfor vedrørende skyldvurderin-gen i forhold til de Tiltalte 1 og Tiltalte 4 i forhold 4, har landsretten fundet, at forhold 7, 2, og 4 skal henføres til straffelovens § 264 d, stk. 2, jf. stk. 1.

Landsretten har efter det af de tiltalte og vidnerne Vidne 1 og Vidne 3 forklarede lagt til grund, at både Tiltalte 3 og Tiltalte 2 forud for overfaldet i forhold 3 så de våben, som blev anvendt i forhold 3, og var indforståede med, at de ville blive anvendt under overfaldet, som de begge overvæ-rede og ved deres tilstedeværelse samt Tiltalte 3's deltagelse i volden støttede.

Hvad angår Tiltalte 2's deltagelse i forhold 3 har landsretten tillagt det betydning, at han forud for overfaldet i forhold 3 havde deltaget aktivt i de to forudgående overfald og videooptagelserne af disse, og herefter og ved sin tilstedeværelse tilsluttede sig og støttede overfaldet i forhold 3. På den baggrund har landsretten ikke fundet grundlag for at citere straffelovens § 23 i forhold 3 for denne tiltaltes vedkommende.

- 10 -

Det følger endelig af skyldvurderingen i forhold til Tiltalte 1 og Tiltalte 4, at forholdene 3-5 som anført i tiltalen er begået i forening med de medtiltalte Tiltalte 1 og Tiltalte 4 og ukendte gerningsmænd.

Strafskærpelsesbestemmelserne Med hensyn til de af anklagemyndigheden påberåbte strafskærpelsesbestemmelser finder landsretten af de grunde, som byretten har anført, at straffelovens § 81, nr. 2 og nr. 15, om gerninger begået i forening og af ydmygende karakter finder anvendelse. Det gælder også for så vidt angår de Tiltalte 1 og Tiltalte 4.

For så vidt angår strafskærpelsesbestemmelsen i straffelovens § 81, nr. 6, har anklagemyn-digheden som indledningsvis nævnt for landsretten frafaldet at gøre gældende, at overfal-dene havde baggrund i de forurettedes homoseksualitet. Anklagemyndigheden har således alene gjort gældende, at pædofili er en efter bestemmelsen beskyttet seksuel orientering – under forudsætning af at den seksuelle orientering ikke udleves.

Det er udelukkende med baggrund heri, at anklagemyndigheden har fastholdt, at straffelovens § 81, nr. 6, finder anvendelse. Landsretten kan på den baggrund ikke tage stilling til, om overfaldene for nog-le eller alle de tiltaltes vedkommende må anses for at have baggrund i de forurettedes ho-moseksualitet.

Om det af anklagemyndigheden anførte standpunkt, hvorefter pædofili er en af straffelo-vens § 81, nr. 6, omfattet seksuel orientering, bemærker landsretten:

I forarbejderne til straffelovens § 81, nr. 6, er det i bemærkningerne til den foreslåede affat-telse af straffelovens § 81 i lovforslag nr. L 99 af 26. november 2003 anført:

”Efter § 81, nr. 6, skal det i almindelighed tillægges strafskærpende betydning, hvis gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle oriente-ring eller lignende. Bestemmelsen sigter på tilfælde, hvor forbrydelsens motiv helt eller delvis kan tilskrives disse forhold.

Fortolkningen af ordene »etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende« skal ske med udgangs-punkt i straffelovens § 266 b, der kriminaliserer fremsættelse af udtalelse mv., ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin »race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle ori-entering«.

Bestemmelsen er ikke begrænset til bestemte forbrydelsestyper eller tilfælde, hvor gerningsmandens motiv har været at true, forhåne eller nedvær-dige en person eller gruppe af personer. Bestemmelsen vil efter omstændighe-derne også kunne være anvendelig f.eks. på økonomisk kriminalitet, der begås

- 11 -

med henblik på at støtte en racistisk organisation, som gerningsmanden er med-lem af.”

Det fremgår af forarbejderne til straffelovens § 266 b i bemærkningerne til bestemmelsen i lovforslag nr. L 196 af 2. december 1987 om forslag til Lov om ændring af borgerlig straf-felov, kriminallov for Grønland og lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v. (Forbud mod diskrimination på grund af seksuel orientering):

”Forslagene indebærer, at der i opregningen af forhold, som ikke må danne grundlag for diskrimination, indsættes »seksuel orientering«.

Om baggrunden herfor henviser flertallet først til de synspunkter, der er fremsat af Landsfor-eningen for Bøsser og Lesbiske over for kommissionen, og som gengives oven-for … Hertil kommer, at den p olitiske og psykologiske effekt af lovændringer-ne vejer tungere end den indskrænkning af den åbne debat, en ændret lovgiv-ning medfører.

Med en vedtagelse i Folketinget af, at der ikke må gøres forskel på grund af »seksuel orientering«, vil de homoseksuelle få samfundets accept af deres livsform. Dette vil være af stor betydning for dem, for holdningen hos andre og for ligestillingen.

Selv om udvidelsen af antidiskriminationsreglerne vil have en positiv betydning i sig selv, vil det være naturligt, at lovændringer-ne følges op af oplysning over for befolkningen. …

Også andre former for »seksuel orientering« end den homoseksuelle, f.eks. transvestitisme, vil efter udkastet blive beskyttet mod diskrimination og for-skelsbehandling. Heri ligger ikke, at ulovlige former for seksuel adfærd, som f.eks. seksuel omgang med personer under den seksuelle lavalder, anerkendes.”

Som anført af byretten må bestemmelsen i straffelovens § 81, nr. 6, på samme måde som straffelovens § 266 b, efter forarbejderne til bestemmelserne anses for at beskytte lovlige seksuelle orienteringer. Bestemmelsen omfatter følgelig ikke gerninger, der har baggrund i offerets formodede pædofile seksuelle orientering. Herefter, og som sagen er forelagt af anklagemyndigheden, tiltræder landsretten, at strafskærpelsesbestemmelsen i straffelovens § 81, nr. 6, ikke finder anvendelse.

Samlet resultat Landsretten stadfæster herefter byrettens skyldvurdering i forhold 6 og finder i øvrigt de tiltalte skyldige i anklageskriftets øvrige forhold, dog sådan at straffelovens § 81, nr. 6, ikke finder anvendelse.

Sanktion

- 12 -

Efter forholdenes meget grove karakter, de strafskærpende omstændigheder og under hen-syntagen til, hvad der er lagt til grund om de enkelte tiltaltes deltagelse i de enkelte for-hold, sammenholdt med de tiltaltes på gerningstidspunktet unge alder og straffri vandel, finder landsretten, at de af byretten fastsatte straffe skal forhøjes, således at de Tiltalte 3 og Tiltalte 2 begge straffes med fængsel i 1 år, jf. straf-felovens § 245, stk. 1, § 250, § 264 d, 2, jf. stk. 1, og § 266, jf. § 81, nr. 2, og nr. 15, jf. for Tiltalte 2's vedkommende straffelovens § 89.

Tiltalte 3 skal endvidere efterkomme en eventuel afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet efter §§ 12-14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, jf. straffelovens § 74 b. Hen-set til forholdenes meget grove karakter kan de tiltaltes på gerningstidspunktet unge alder og straffri vandel ikke føre til, at straffene gøres helt eller delvist betingede, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste.

Straffen for Tiltalte 1 og for Tiltalte 4 fastsættes til fængsel i 6 måneder, jf. straffelovens § 245, stk. 1, § 250, § 264 d, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 81, nr. 2 og nr. 15. Tiltalte 1 skal tillige efterkomme en eventuel afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet efter §§ 12-14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, jf. straffelovens § 74 b.

Der er udover det ovenfor anførte lagt vægt på, at de to tiltalte ikke deltog aktivt i overfaldet i forhold 3, men også, at de på forhånd har været klar over, hvad der skulle ske og tilsluttede sig dette. Heller ikke for disse tiltalte findes der henset til for-holdenes meget grove karakter grundlag for at gøre straffene helt eller delvist betingede, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste.

Erstatning og godtgørelse Efter de juridiske dommeres bestemmelse stadfæstes det ved byrettens dom bestemte om erstatning og godtgørelse, herunder om udskydelse af krav, dog således, at det til Forurettede 2 tilkendte beløb skal betales af alle de Tiltalte 3, Tiltalte 2, Tiltalte 1 og Tiltalte 4. Der er ved fastsættelsen af de tilkendte beløb og udskydelsen af krav lagt vægt på det samme som i byrettens dom.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Byrettens dom i sagen mod de Tiltalte 3, Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 4 ændres som følger:

- 13 -

Tiltalte 3 straffes med fængsel i 1 år og skal efterkomme en eventuel afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet efter §§ 12-14 i lov om bekæmpelse af ung-domskriminalitet.

Tiltalte 1 straffes med fængsel i 6 måneder og skal efterkomme en eventuel afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet efter §§ 12-14 i lov om bekæmpelse af ung-domskriminalitet.

Tiltalte 2 straffes med fængsel i 1 år.

Tiltalte 4 straffes med fængsel i 6 måneder.

Det til Forurettede 2 tilkendte beløb skal betales af alle de tiltalte, Tiltalte 3, Tiltalte 2, Tiltalte 1 og Tiltalte 4.

De tiltalte, Tiltalte 1 og Tiltalte 4, skal sammen med de to medtiltalte betale sagens omkostninger for byretten, herunder de dem hver især vedkom-mende forsvarersalærer.

Byrettens dom stadfæstes i øvrigt, i det omfang den er anket.

De tiltalte, Tiltalte 3, Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 4, skal betale sagens omkostninger for landsretten, herunder de dem hver især vedkommende forsvarersalærer.

Landsretten ændrer byrettens dom for såvidt angår skærpelse af straf og at efterkomme evt. afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet efter §§ 12-14. Byrettens domn stadfæstes i øvrigt i det omfang den er anket
Straffesag · 2. instans
KilderDomsdatabasen →
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/11175