OLR — Østre Landsret
SS-2128/2024-OLR
OL-2025-Ø-00335
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 38.8px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
S212804M- MLP
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
D O M
Afsagt den 27. november 2025 af Østre Landsrets 1. afdeling (landsdommerne Jon Fridrik Kjølbro, Kim Holst og Dorthe Kynde Nielsen (kst.) med domsmænd).
1. afd. nr. S-2128-24: Anklagemyndigheden mod 1) Tiltalte 1 (CPR nr. (Født 1995)) (advokat Asser Lyngs Gregersen, besk.) 2) Tiltalte 2 (CPR nr. (Født 1990)) (advokat Per Heinrich Bengtsson, besk.) 3) Tiltalte 3 (CPR nr. (Født 1981)) (advokat Mads Kramme, besk.) 6) Tiltalte 6 ( CPR nr. (Født 1994)) (advokat Mikael Skjødt, besk.) 7) Tiltalte 7 (tidligere Tiltalte 7) (CPR nr. (Født 1997)) (advokat Finn Bachmann, besk.) 8) Tiltalte 8 ( CPR nr. (Født 2002)) (advokat Nima Nabipour, besk.)
- 2 -
9) Tiltalte 9 (CPR nr. (Født 2002)) (advokat Linda Saugmann Dollerup, besk.) 10) Tiltalte 10 (CPR nr. (Født 2001)) (advokat Anders Rohde, besk.) 11) Tiltalte 11 (CPR nr. (Født 1993)) (advokat Martin Due Lomholdt, besk.) 13) Tiltalte 13 ( CPR nr. (Født 1998)) (advokat Rune Wiborg, besk.) 14) Tiltalte 14 ( CPR nr. (Født 2002)) (advokat Louise Bott Traberg Smidt, besk.) 15) Tiltalte 15 ( CPR nr. (Født 1995)) (advokat Jane Ranum, besk.) 16) Tiltalte 16 (CPR nr. (Født 1999)) (advokat Karoline Døssing Normann, besk.) 17) Tiltalte 17 ( CPR nr. (Født 1999)) (advokat Naja Wærness Larsen, besk.) 18) Tiltalte 18 (CPR nr.
Født 1994)) (advokat Ulrik Sjølin Pedersen, besk.) 19) Tiltalte 19 ( CPR nr. (Født 1995)) (advokat Mads Kruse, besk.)
Dom afsagt af Københavns Byret den 25. juni 2024 (SS 2-18202/2023) er anket af de tiltal-te Tiltalte 2 og Tiltalte 8 med påstand som for byretten om frifindelse i det ikke erkendte omfang i forhold 1 og i øvrigt formildelse.
- 3 -
Tiltalte 10 har anket dommen med endelig påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang i forhold 1 og i øvrigt formildelse. Tiltalte 10 har således for landsretten erkendt at have været til stede ved hændelsen og at have overtrådt straffelo-vens § 244, stk. 1, ved at have givet Forurettede ”et lille spark på benet” .
Tiltalte 13 har anket dommen med endelig påstand om frifindelse i for-hold 1 og i øvrigt formildelse.
Tiltalte 18 har anket dommen med påstand om frifindelse i forhold 1, frifin-delse i det ikke erkendte omfang i forhold 7 og formildelse.
De Tiltalte 1, Tiltalte 6, Tiltalte 7, Tiltalte 9, Tiltalte 11, Tiltalte 14, Tiltalte 15, Tiltalte 16, Tiltalte 17 og Tiltalte 19 har anket dommen med påstand som for byretten om frifindelse i forhold 1, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse af straffen i forhold til samtlige tiltalte.
Tiltalte 3 har efter anklagemyndighedens anke kontraanket til frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har over for samtlige tiltalte nedlagt følgende endelige påstand om opholdsforbud, der skal træde i stedet for bestemmelsen i byrettens dom om opholdsfor-bud:
”• Område 1: Kortudsnit af Christiana, som afgrænset på side 2 (side 3 i digi-
tal fil) i rapport af 6. november 2025
•Område 2: Området omkring klubhuset på Bjørnbaksvej i Kastrup, og
som afgrænset på kortudsnittet på side 3 (side 4 i digital fil) i rapport af 6. november 2025
•Område 3: Området omkring klubhuset på Lerbækvej i Vodskov, og som
afgrænset på kortudsnittet på side 4 (side 5 i digital fil) i rap-port af 6. november 2025
- 4 -
•Område 4: Området omkring klubhuset på Lyngager i Brrøndby, og som
afgrænset på kortudsnittet på side 5 (side 6 i digital fil) i rap-port af 6. november 2025 ”
De tiltalte har påstået frifindelse for påstanden om opholdsforbud.
Anklagemyndigheden har gentaget den for byretten nedlagte påstand om konfiskation ved-rørende forhold 1.
De Tiltalte 7, Tiltalte 9, Tiltalte 16, Tiltalte 17, Tiltalte 18 og Tiltalte 19 har påstået frifin-delse for påstanden om konfiskation vedrørende forhold 1, dog har Tiltalte 18 ikke bemærkninger til påstanden om konfiskation for det tilfælde, at der sker domfæl-delse.
Tiltalte 15 har påstået stadfæstelse af frifindelsen for påstanden om konfiskati-on vedrørende forhold 1.
De Tiltalte 6, Tiltalte 8 og Tiltalte 14 har som for byretten ikke haft indvendinger imod påstanden om konfiskation vedrørende forhold 1.
Der er ikke nedlagt påstand om konfiskation vedrørende forhold 1 over for de Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 10, Tiltalte 11 og Tiltalte 13.
Tiltalte 18 har ikke haft indvendinger imod konfiskationspåstanden vedrø-rende forhold 7, der således ikke er omfattet af anken.
Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af visse af de tiltalte og vidnerne politi-assistent Vidne 3 og politiassistent Vidne 4.
Der er endvidere afgivet forklaring af vidnet politiassistent Vidne 9, tidligere Person 14.
De i byretten af Tiltalte 12 og Vidne 1, politibetjent Vidne 2, politibetjent Vidne 5, politiassistent
- 5 -
Vidne 6, Forurettede, politiassistent Vidne 7 og politiassistent Vidne 8 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.
Tiltalte 1 har supplerende forklaret blandt andet, at det er korrekt, at der var tale om en ”hyggetur ” på Christiania, hvor de tog ca. 20 personer afsted fra klubhuset.
Forevist luftfoto af Christiania (bilag A-4) har han forklaret, at han ikke kan huske, hvilken vej de gik fra bilerne til Pusher Street. Han kan ikke huske, om de gik i samlet flok. Han kan heller ikke huske, om de gjorde nogen ophold på vejen for f.eks. at købe en kop kaffe el.lign. Han kan endvidere ikke huske, om de gik stille og roligt. Han kan huske, at han selv gik og snakkede på vejen derhen. Han gik ikke direkte hen til en hashbod. Han stod på et tidspunkt og snakkede med en person, og han gik også over og hilste på nogle, han kendte, der var i en klub; dette skete et sted mellem ”Område 3” og Nr. 1.
Tiltalte 2 har supplerende forklaret blandt andet, at det tidspunkt, hvor han begyndte sit forsøg på at stoppe tumulten, kan ses fra omkring minuttal 00.38 og frem på videosekvensen ”Person B – Slowmotion ver. 2023-10-17-PL ”.
Forespurgt hvorfor han efterfølgende sparkede Forurettede, når han forud herfor hav-de forsøgt at stoppe tumulten, har han forklaret, at det var ”rimeligt kaotisk” og gik hurtigt. Det er svært for ham at forklare det.
Tiltalte 3 har – forevist videosekvensen ”Fuldt forløb – ver. 2023-10-16-PL” – supplerende forklaret blandt andet, at det ikke blot ser ud til at være ham (jf. hans forklaring i byrettens dom, side 14, fjerde afsnit), men faktisk er ham, der ses på gå ud ad porten kl. 18.15.40 iført mørkt tøj og en sort kasket med lys skrift på fronten. Det er også ham, der kl. 19.01.13 ses løbe forbi den forreste del af broen iført maske, kasket og sort tøj.
Forevist ovennævnte luftfoto af Christiania har han forklaret, at det er lang tid siden, men at han mener, at han stod omkring det ene sted, hvor der står ”Løvehuset” eller i hvert fald et eller andet sted på den sti, der løber dér.
Tiltalte 5, der var tiltalt i byretten og ankede dommen, men frafaldt sin anke under hovedforhandlingen i landsretten, havde inden sit ankefrafald vedstået sin forklaring som gengivet i byrettens dom, men havde ikke ønsket at udtale sig i landsretten.
- 6 -
Tiltalte 6 har supplerende forklaret, at han som også forklaret i byretten ikke var i Bandidos’ klubhus den pågældende dag, og at han ikke er på optagelserne fra videooptagelserne ved klubhuset og ved/på Christiania.
Tiltalte 7 har heller ikke for landsretten ønsket at udtale sig.
Tiltalte 8 har vedstået sin forklaring som gengivet i byrettens dom, men har ikke ønsket at udtale sig i landsretten.
Tiltalte 9 har heller ikke for landsretten ønsket at udtale sig.
Tiltalte 10 har forklaret blandt andet, at han den pågældende dag var i Sverige fra om morgenen til omkring kl. 14-15, hvor han kom til Danmark. Han indfandt sig på et tidspunkt i Satudarahs klubhus i Brøndby; han i en Mercedes. Han var blevet invi-teret af en ven til noget hygge og spisning i klubhuset. Han var ikke medlem af Satudarah og var heller ikke tilknyttet som ”hangaround” el.lign. Han var med på Christiania efter-følgende. Der var nogen, der havde foreslået, at de skulle gå en tur derinde og købe noget hash. Der var ikke nogen planer om, at der skulle ske noget særligt derinde.
På Christiania skete der den tumult, man kan se på videooptagelsen. Han var ikke forberedt på dette. Han kendte ikke noget til den pågældende hashbod eller hvem, der ejede/drev den.
Det er korrekt, at han er den person, som politiet har benævnt ”person J” .
H an kan erkende overtrædelse af straffelovens § 244 ved at ”være kommet til at give ham [Forurettede] et lille spark på benet” . Han ved ikke rigtig, hvorfor han gjorde det. Han lod sig rive med, da det hele gik meget hurtigt. Han så ikke en totenschlæger eller andre slagvåben. Han kendte ikke den person, der blev udsat for vold, eller hvilken hashbod ved-kommende var tilknyttet, og han havde således heller ikke noget udestående med ved-kommende. Der var ikke nogen, der havde bedt ham om at udøve vold mod vedkommen-de.
- 7 -
Han vil tro, at grunden til, at han maskerede sig, da han gik ind på Christiania, var, at han ikke ville risikere, at nogen genkendte ham, idet han havde lovet sin bror at holde op med at ryge hash.
Tiltalte 10 har herudover ikke ønsket at svare på spørgsmål.
Tiltalte 11 har heller ikke for landsretten ønsket at udtale sig. Hans forsvarer har under hovedforhandlingen oplyst, at han erkender at være den person, som politiet har benævnt ”person K” .
Tiltalte 13 har heller ikke for landsretten ønsket at udtale sig vedrøren-de sagens forhold 1. Hans forsvarer har under hovedforhandlingen oplyst, at han erkender at være den person, som politiet har benævnt ”person M” , men at han bestrider, at ”person M” aktivt udøvede vold mod Forurettede som anført af byretten.
Tiltalte 14 har ikke ønsket at udtale sig for landsretten og har ikke oplyst, hvorvidt han kan vedstå sin forklaring som gengivet i byrettens dom, der er blevet dokumenteret i landsretten. Hans forsvarer har under hovedforhandlingen oplyst, at han fortsat kan erken-de at være den person, som politiet har benævnt ”person N” .
Tiltalte 15 har heller ikke for landsretten ønsket at udtale sig. Hans for-svarer har under hovedforhandlingen oplyst, at han bestrider at være den person, som poli-tiet har benævnt ”person O” .
Tiltalte 16 har vedstået sin forklaring som gengivet i byrettens dom, men har ikke ønsket at udtale sig i landsretten.
Tiltalte 17 har supplerende forklaret blandt andet, at Satudarah/perso-ner fra Satudarah nogle gange er taget ind på Christiania for at vise ”i miljøet” , at klubben har ”styrke” . Det te er rettet generelt mod dem, der er på Christiania. Folk vil således snak-ke om, at der havde været 20-30 mennesker fra Satudarah.
De har ikke taget derud for at vise sig frem specifikt over for Hells Angels; det var som nævnt rettet generelt mod ”alle” . Det var meget normalt, at de tog mange personer afsted, da de var meget sociale. Han tænkte, at der også den 28. april 2023 skulle ske en sådan manifestation på Christiania. Han troede, at de bare skulle gå en tur, ”hænge lidt ud” og vise, at de var dér. Han vidste
- 8 -
ikke, at Hells Angels havde en hashbod på Christiania. Der er mange bander, der ”hænger ud” på Christiania.
Han tror, at overfaldet allerede var begyndt, da han kom rundt om hjørnet. Da han så, at den, det gik ud over, ikke var én, han kendte, interesserede han sig ikke for det og vendte sig derfor om og gik. Hvis det havde været en person, han kendte, ville han have forsøgt at stoppe overfaldet.
Han er ikke længere medlem af Comanches. Han udtrådte af klubben, da han blev løsladt fra varetægtsfængslingen i denne sag. Han er heller ikke medlem af andre klubber.
I december 2022 var han medlem af Hells Angels.
Forevist videosekvensen ”EARF8621” ved minuttal 00.10 har han forklaret, at manden, der er iført en jakken med hvide ærmer og grå front samt en sort halsedise, kaldes ”Kaldenavn 2” . ”Kaldenavn 2” er gode venner med Hells Angels. H an har set ”Kaldenavn 2” mange gange i klubben Nomads, som han også har været medlem af. Den pågældende dag vidste han således godt, hvem ”Kaldenavn 2” var.
Han var ikke bekendt med den besked, der blev sendt den 5. maj 2023 kl. 17.55 (bilag m-5-1-2-2, side 97).
Tiltalte 18 har heller ikke for landsretten ønsket at udtale sig vedrørende sagens forhold 1. Han har endvidere ikke ønsket at afgive supplerende forklaring vedrø-rende forhold 7 og har ikke oplyst, om han kan vedstå sin forklaring om dette forhold som gengivet i byrettens dom.
Tiltalte 19 har vedstået sin forklaring som gengivet i byrettens dom, men har ikke ønsket at udtale sig i landsretten. Hans forsvarer har under hovedforhandlin-gen i landsretten oplyst, at han fortsat kan erkende at være ”person S” .
Vidnet politiassistent Vidne 3 har supplerende forklaret blandt andet, at det rettelig var nogle medlemmer af Satudarah/Comanches, og ikke ”Bandidos/Coman -ches” (byrettens dom, side 39, fjerde afsnit), der i foråret 2023 havde en tvist med nogle medlemmer af Hells Angels vedrørende hashbod Nr. 2.
- 9 -
De bemærkede på et tidspunkt, at der skete et skifte i de personer, der arbejdede i hashbod Nr. 2, og det var på denne baggrund, at de konkluderede, at medlemmer af Hells Angels på et tidspunkt begyndte at ”leje” boden ud til medlemmer af Satudarah/Comanches om aftenen fra omkring kl. 19.
Der var som tidligere forklaret en periode, hvor dette ikke forløb upro-blematisk; de hørte således på et tidspunkt fra nogle folk på Christiania, at der var ”knas” i forholdet mellem Hells Angels og Satudarah/Comanches, og der var bl.a. nogle ”manife-stationer” og et tyveri af et bord. Som han husker det, var det en længere periode, hvor det ”bølgede frem og tilbage” .
Han mener, at denne periode lå forud for overfaldet den 28. april 2023. Som han husker det, var hashbod Nr. 2 i en periode lukket om aftenen efter den ballade, der havde været, men han tror, at personer fra de pågældende klubber fik lagt låg på balladen.
Hans forståelse af en ”manifestation” er, at en gruppe ”kommer ind og viser flaget” i en større flok for at vise, at man som klub kan stå sammen. Der er mange grupper, der har lavet manifesteringer på Christiania.
Det er hans opfattelse, at der er en sammenhæng mellem ”manifestationer” , og at en rock-ergruppe/bande kommer ind eller er kommet ind på markedet for hashhandel.
Bandegrupperingen NNV har også lavet manifesteringer på Christiania. De havde vist ikke haft nogen hashboder dér, men havde vist solgt noget hash til nogen på Christiania, som de følte sig snydt af.
Han kender ikke Forurettede fra Pusher Street og ved heller ikke, om han er registre-ret hos politiet som havende relation til hashsalget på Christiania. Det var i en periode me-get svært for ejerne af hashboderne at rekruttere folk til hashboderne pga. politiets indsats derude.
Han har ikke erfaring med, at utilfredse kunder har angrebet en hashsælger/hashbod som følge heraf.
Baggrund
for hans/politiets opfattelse af, at det er Hells Angels, der styrede hashbod Nr. 3, er, at der i de ni år, som han har arbejdet på Christiania, har været kildeoplysninger om, at Hells Angels ejer denne bod.
- 10 -
Politiet har dog ham bekendt ikke sigtet nogen medlemmer af Hells Angels for at være ejer af hashbod Nr. 3. Han er ikke bekendt med, at Hells Angels ”i forening” eller klubbens ”No-mad Chapter” skulle være dømt for at sælge hash på Christiania.
Han kan ikke afvise, at en person kan være tilknyttet hashhandlen på Christiania, uden at det nødvendigvis har med personens medlemskab af en rockerklub etc. at gøre, men han har kun sjældent hørt om, at rockere har været tilknyttet hashhandlen som ”privatperso-ner ”. Han tror dog ikke, at det er klubben Hells Angels, der overordnet står for hashsalget, men at det er enkeltpersoner fra klubben, der ejer hashbod Nr. 3.
Han kan ikke kende Tiltalte 17, når han på nuværende tidspunkt ser ham i landsretten.
Vidnet politiassistent Vidne 4 har supplerende forklaret blandt andet, at politi-ets vurdering af, at det er Hells Angels, der ejer/driver hashbod Nr. 3, baserer sig som også forklaret i byretten på kildeoplysninger/et generelt informationsflow. Det er et sammensu-rium af mange oplysninger og erfaringer, der danner grundlag for vurderingen.
Med ”kildeoplysninger” mener han oplysninger fra primært kriminelle, der samarbejder med politiet. Med ”informationsflow” mener han bl.a. oplysninger fra kolleger vedrørende igangværende eller afsluttede efterforskninger; oplysningerne kan være videregivet både personligt, på skrift eller via mails. Med ”erfaringer” mener han sine personlige erfaringer fra arbejdet på Christiania, f.eks. gennem observationer og de oplysninger, han har fået fra både ikke-kriminelle og kriminelle personer.
Politiet har i hundredvis af tilfælde observeret personer fra Hells Angels, der har bevæget sig rundt i området og talt med folk i/ved hashboderne.
Han har ved flere lejligheder oplevet ”manifestationer” .
På daglig basis ser man enkelte rocker-/bandemedlemmer være til stede på Christiania. Når der så pludselig kommer 15-20 personer til stede, anser politiet det for en ”manifestation ”. D er var bl.a. en konkret episode omkring ”Langgade” , hvor der kom omkring 20 medlem-mer af Comanches eller Satudarah, og politiet vurderede, at de var klædt på til at slås. Denne episode fandt vist sted for 2-3 år siden. De har set lignende manifestationer i og
- 11 -
omkring Pusher Street og på den øvrige del af Christiania. Manifestationerne kommer som regel i tilknytning til, at der er et uvenskab, eller at man ønsker at overtage en hashbod eller ”ordne et problem” .
Det er korrekt, at hashbod Nr. 4, der ligger ved siden af hashbod Nr. 3, også tilhører Hells An-gels. Han kan ikke svare på, hvorfor denne bod ikke også blev angrebet den 28. april 2023.
Han vil mene, at hashbod Nr. 5 og hashbod Nr. 6 på gerningstidspunktet også var ejet af Hells Angels. Han har nok glemt at nævne det under sin forklaring i byretten. På gerningstids-punktet havde politiet overvejelser om, hvorvidt tillige hashbod Nr. 7 skulle karakteriseres som ejet af Hells Angels.
Han har ikke kendskab til, at medlemmer af Hells Angels er blevet dømt for at være ejere af hashbod Nr. 3, eller at Hells Angels ”som forening” er blevet sigtet for hashhandel.
Han har svært ved at svare på, om Hells Angels ”som forening” har fået penge fra hash-handlen på Christiania. Han ved f.eks. ikke, om hashhandlen på Christiania kommer en Hells Angels-afdeling i Jylland til gode.
Han ved ikke, om et Hells Angels-medlem kaldet ”Person 12” har været sigtet for ”i kraft af sit medlemskab af Hells Angels ” at deltage i hashhandlen.
Det var Specialafdelingens opfattelse, at personen kaldet ”Kaldenavn 2” var bestyrer af hashbod Nr. 3. De almindelige brugere/købere kendte ikke til, at boden blev bestyret af ”Kaldenavn 2” , men ”folk i miljøet” vidste det nok godt.
Politiet havde en klar opfattelse af, hvem der ejede hashbod Nr. 2. Han kan huske, at der har været en konflikt i relation til et Hells Angels-medlem kaldet ”Person 24” .
Den mand, der kan ses i slutningen af videooptagelsen fra overfaldet, som er klædt i en grå hættetrøje med sort på ryggen, og som vender sig om og går væk, da personen kaldet ”Kaldenavn 2” er næsten ud for ham, kan være en bror, Person 25, til ”Kaldenavn 2” .
Vidnet politiassistent Vidne 9, tidligere Person 14 har forklaret blandt andet, at det er korrekt, at det er politiets opfattelse, at Comanches MC er en videreførelse af Satudarah MC. Dette bygger
- 12 -
på, at medlemmerne i de to klubber næsten én-til-én var de samme personer, og at mange af klubhusene var de samme. Han vil mene, at de fleste af de medlemmer i Satudarah, der havde en titel i denne klub, bevarede titlen ved skiftet til Comanches.
Det er politiets opfattelse, at Comanches stammer fra Danmark, og at Comanches således ikke eksisterede i udlandet forud for oprettelsen af Comanches i Danmark. Det er muligt, at nogle grupper i udlandet blev til Comanches samtidig med oprettelsen af Comanches i Danmark.
Det er muligt, at der blev oprettet en ny afdeling, da Comanches blev etableret, og at den nye afdeling fik et klubhus.
Foreholdt det, der er anført i ”Dokumentationsrapport – Gruppe” af 26. januar 2024 vedrø-rende Satudarah (bilag M-0-1-2-1), side 1, om, at politiet vurderede, at Satudarah inden klubbens ophør i maj 2023 havde syv afdelinger, og det, der er anført i ”Dokumentations-rapport – Gruppe” af samme dato vedrørende Comanches (bilag M -0-1-3-1), side 1, om, at Comanches har seks afdelinger, har vidnet forklaret, at det er korrekt, at det virker som om, at der var en afdeling af Satudarah, der blev nedlagt i forbindelse med videreførelsen som Comanches.
Det er i så fald muligt, at medlemmerne fra den nedlagte afdeling skiftede til en anden afdeling.
D er er ”sket meget siden byretten” . Der er nogle klubhuse, der er blevet lukket, og der er åbnet nogle nye. Efterfølgende har vidnet forklaret, at der ikke er tilkommet nogen nye klubhuse.
Der er ”ikke nogen ændringer” for så vidt angår opholdsforbud for område 1. Vidnet har efterfølgende forklaret, at han ikke tror, at der p.t. er hashboder på Christiania. Han kan ikke huske, om politiet oprettede en visitationszone på Christiania på baggrund af overfal-det den 28. april 2023. Det er politiets opfattelse, at der stadig er et kriminalpræventivt hensyn i forhold til at meddele opholdsforbud for område 1.
For så vidt angår område 2 er det politiets vurdering, at Comanches’ afdeling på Amager ikke længere eksisterer, men at klubben dog har råderet over huset. Et medlem af Coman-ches er således blevet antruffet af politiet derude, da vedkommende skulle hente nogle ting. Han kan ikke huske, hvornår den pågældende person blev antruffet der. Der har ikke været
- 13 -
antruffet andre personer eller været andre episoder i øvrigt vedrørende dette klubhus. Kommunen udstedte på et tidspunkt et samlingsstedsforbud for klubhuset. Comanches er fortsat lejere af den pågældende ejendom, men klubhuset blev tømt, efter at samlingssteds-forbuddet var blevet udstedt. Afdelingen blev lukket primo 2025. Samlingsstedsforbuddet er vistnok blevet ophævet i forbindelse med en klagesag, efter at afdelingen på Amager var flyttet ud til afdelingen i Brøndby. Det er korrekt, at der ikke p.t. er klubaktiviteter i klub-huset på Amager.
Et opholdsforbud for område 3 og for det område, der under byretssagen blev benævnt område 4, er ”stadig aktuelt” .
Et opholdsforbud for det område, der under byretssagen blev benævnt område 5, er ”ikke aktuelt” , da den pågældende afdeling af Comanches er nedlagt, og der ikke er nogen på adressen.
Et opholdsforbud for det område, der under byretssagen blev benævnt område 6, nu områ-de 4, ”er aktuelt” . Den pågældende afdeling af Comanches hedder nu Sin City.
Comanches har ikke længere et klubhus i det område, der under byretssagen blev benævnt område 7.
H an er ikke bekendt, om Comanches ”som organisation” er blevet dømt for hashhandel, eller om enkeltmedlemmer af Comanches er dømt herfor.
Vedrørende de enkelte tiltaltes tilknytning til Comanches eller andre grupper/bander på nuværende tidspunkt har vidnet forklaret følgende:
Det er politiets vurdering, at Tiltalte 1, Tiltalte 3, Tiltalte 6, Tiltalte 7, Tiltalte 8, Tiltalte 9, Tiltalte 11, Tiltalte 13 og Tiltalte 18 på nuværende tids-punkt ikke har nogen tilknytning til Comanches eller andre grupper/bander.
Det er politiets vurdering, at Tiltalte 2 ikke siden juni 2024 har haft tilknytning til Co-manches, og at han p.t. heller ikke har tilknytning til andre grupper/bander.
- 14 -
For så vidt angår Tiltalte 10 har vidnet – efter at være blevet foreholdt en rapport af 7. juni 2023 (bilag M-10-1-2), hvoraf det fremgår, at Tiltalte 10 ”på gernings-tidspunktet ikke havde en dokumenteret tilknytning til rockergrupperingen Satudarah MC” – forklaret, at han ikke ved, hvem der har skrevet denne rapport. Som også anført i rappor-ten er det politiets opfattelse, at Tiltalte 10 på nuværende tidspunkt er tilknyttet Comanches, men han kan dog ikke sige på hvilket ”niveau” , Tiltalte 10 er tilknyttet.
Det er politiets vurdering, at Tiltalte 14 på nuværende tidspunkt ikke har nogen tilknyt-ning til Comanches, men at han har tilknytning til en gruppering, der hedder ”A23” . Grup-peringen har sit udspring i Område 1 på Amager. Der har medio 2025 været nogle uenigheder mellem A23 og Comanches.
Han kan ikke udelukke, at der har været andre registreringer vedrørende Tiltalte 14, som ikke er blevet medtaget i den udarbejdede ”Dokumentationsrapport – Person” af 18. sep-tember 2023 vedrørende denne tiltalte (bilag M-14-1-2-2). Det er meget individuelt, hvor mange registreringer, der skal til, og over hvor lang tid, registreringerne skal have fundet sted, for at en person bliver vurderet som værende tilknyttet en gruppe/bande. Det fremgår af de underliggende bilag til dokumentationsrapporten vedrørende Tiltalte 14, hvad regi-streringerne om ham bygger på.
Foreholdt at det for så vidt angår registreringen af 22. maj 2023 fremgår af det underlig-gende bilag – ”Anmeldelsesrapport” af 23. maj 2023 (bilag M -14-1-2-2) – at Tiltalte 14 ikke var blandt de antrufne personer den pågældende dag, har vidnet forklaret, at han ikke ved, hvorfor der er anført en registrering om Tiltalte 14 vedrørende den 22. maj 2023, når han ikke fremgår af det underliggende bilag som værende antruffet den dag.
Det er politiets vurdering, at Tiltalte 15, Tiltalte 16 og Tiltalte 17 på nuværende tidspunkt ikke har nogen tilknytning til Comanches, men at de ligesom Tiltalte 14 har tilknytning til grupperingen ”A23” .
Personlige oplysninger Forsvarerne for Tiltalte 1 og Tiltalte 2 har under hovedfor-handlingen oplyst, at disse to tiltalte har været frihedsberøvede i Spanien forinden anhol-delsen og varetægtsfængslingen i Danmark i forbindelse med byretssagen. Det er ikke op-lyst, hvornår frihedsberøvelsen i Spanien præcist har fundet sted.
- 15 -
Tiltalte 1 har om sine personlige forhold forklaret, at det kan godt pas-se, at han blev anholdt i Spanien omkring den 15. juni 2023. Han har taget et grundforløb som VVS’er og er nu i lære som VVS’er. Han er ikke længere tilknyttet Comanches.
Ved dommens afsigelse afslog byretten anklagemyndighedens begæring om fortsat vare-tægtsfængsling af Tiltalte 1 under anke eller indtil fuldbyrdelse af straf-fen kunne iværksættes. Kendelsen blev påkæret til landsretten, der den 13. juli 2024 om-gjorde kendelsen og traf bestemmelse om, at Tiltalte 1 skulle forblive varetægtsfængslet under anken, eller indtil fuldbyrdelse af straffen kunne iværksættes.
Den 22. oktober 2024 og på begæring af anklagemyndigheden traf landsretten bestemmelse om ophævelse af kendelser om varetægtsfængsling i sagen. Anklagemyndigheden har oplyst, at Tiltalte 1 blev anholdt den 9. august 2024, og at han blev løsladt den 21. oktober 2024. Tiltalte 1 har således været frihedsberøvet under an-ken fra den 9. august 2024 til den 21. oktober 2024.
Tiltalte 2 er udover de i byrettens dom anførte forstraffe yderligere straffet ved blandt andet:
- Retten i Glostrups dom af 2. november 2012 med fængsel i 30 dage for overtræ-delse af bl.a. straffelovens § 164, stk. 1. Han blev løsladt fra afsoningen af denne dom og den af byretten anførte dom af 17. december 2008 for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 237, jf. § 21, den 24. april 2014.
Forholdet i nærværende sag er således begået inden for den i straffelovens § 84, stk. 3, jf. straffelovens § 247, stk. 1, nævnte frist.
- Retten på Frederiksbergs dom af 4. juli 2024 for overtrædelser af færdselsloven begået forud for byrettens dom i nærværende sag. Bødestraffen bortfaldt.
Tiltalte 2 har om sine personlige forhold forklaret, at han blev anholdt i Spanien sam-men med Tiltalte 1 omkring den 15. eller 16. juni 2023. Han har ikke været ikke tilknyttet Comanches eller andre klubber/bander siden juni 2024. Han har en kone og to børn. Han arbejder som håndværker med lidt forskellige typer arbejde.
- 16 -
Tiltalte 2 har ikke været frihedsberøvet under anken.
Tiltalte 3 har om sine personlige forhold forklaret, at han er ude af ban-demiljøet. Han bor alene. Han bruger sin tid på sin datter og på at avle og træne hunde.
Tiltalte 3 har ikke været frihedsberøvet under anken.
Tiltalte 6 er udover de i byrettens dom anførte forstraffe yderligere straf-fet ved blandt andet:
- indenretlig bødevedtagelse af 16. december 2024 for overtrædelse af færdselslo-ven begået forud for byrettens dom i nærværende sag.
Tiltalte 6 har om sine personlige forhold forklaret, at han stoppede i Comanches ca. 6 måneder efter løsladelsen fra varetægtsfængslingen og begyndte i et exit-program. Han og hans kæreste har fået et barn, og de er flyttet fra Boligområde. Hans kæreste har fast arbejde som klinikassistent. Han har fået konstateret svær ADHD og går til psykolog og psykiater.
Ved dommens afsigelse afslog byretten anklagemyndighedens begæring om fortsat vare-tægtsfængsling af Tiltalte 6 under anke eller indtil fuldbyrdelse af straf-fen kunne iværksættes. Kendelsen blev påkæret til landsretten, der den 13. juli 2024 om-gjorde kendelsen og traf bestemmelse om, at Tiltalte 6 skulle forblive varetægtsfængslet under anken, eller indtil fuldbyrdelse af straffen kunne iværksættes.
Den 22. oktober 2024 og på begæring af anklagemyndigheden traf landsretten bestemmelse om ophævelse af kendelser om varetægtsfængsling i sagen. Anklagemyndigheden har oplyst, at Tiltalte 6 ikke blev anholdt. Tiltalte 6 har således ikke været frihedsberøvet under anken.
Tiltalte 7 er udover de i byrettens dom anførte forstraffe yderli-gere straffet ved blandt andet:
- Københavns Byrets dom af 23. august 2022 med fængsel i 4 måneder, hvoraf 2 måneder blev gjort betinget med vilkår om blandt andet en prøvetid på 1 år til den 23. august 2023.
- 17 -
Tiltalte 7 har vedstået forklaringen om sine personlige forhold som gengivet i byrettens dom og har ikke afgivet supplerende forklaring herom.
Ved dommens afsigelse afslog byretten anklagemyndighedens begæring om fortsat vare-tægtsfængsling af Tiltalte 7 under anke eller indtil fuldbyrdelse af straffen kunne iværksættes. Kendelsen blev påkæret til landsretten, der den 13. juli 2024 omgjorde kendelsen og traf bestemmelse om, at Tiltalte 7 skulle forblive varetægtsfængslet under anken, eller indtil fuldbyrdelse af straffen kunne iværk-sættes.
Den 22. oktober 2024 og på begæring af anklagemyndigheden traf landsretten be-stemmelse om ophævelse af kendelser om varetægtsfængsling i sagen. Anklagemyndighe-den har oplyst, at Tiltalte 7 ikke blev anholdt. Tiltalte 7 har således ikke været frihedsberøvet under anken.
Tiltalte 8 er udover de i byrettens dom anførte forstraffe yderligere straffet ved blandt andet:
- Københavns Byrets dom af 10. november 2023 med fængsel i 4 måneder for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 281, nr. 1, jf. § 285, stk. 1, og § 290, stk. 1, jf. til dels § 21.
- Københavns Byrets dom af 28. maj 2024 med bøde for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
- Retten i Helsingørs dom af 4. november 2024 med fængsel i 30 dage for over-trædelse af straffelovens § 290 a, stk. 1, jf. § 89, begået før byrettens dom i nær-værende sag.
Tiltalte 8 har ikke oplyst, om han kan vedstå forklaringen om sine personlige forhold som gengivet i byrettens dom og har ikke afgivet supplerende forklaring herom.
Ved dommens afsigelse afslog byretten anklagemyndighedens begæring om fortsat vare-tægtsfængsling af Tiltalte 8 under anke eller indtil fuldbyrdelse af straf-fen kunne iværksættes. Kendelsen blev påkæret til landsretten, der den 13. juli 2024 om-gjorde kendelsen og traf bestemmelse om, at Tiltalte 8 skulle forblive
- 18 -
varetægtsfængslet under anken, eller indtil fuldbyrdelse af straffen kunne iværksættes. Den 22. oktober 2024 og på begæring af anklagemyndigheden traf landsretten bestemmelse om ophævelse af kendelser om varetægtsfængsling i sagen. Anklagemyndigheden har oplyst, at Tiltalte 8 ikke blev anholdt. Tiltalte 8 har således ikke været frihedsberøvet under anken.
Tiltalte 9 er udover de i byrettens dom anførte forstraf-fe yderligere straffet ved blandt andet:
- Retten i Roskildes dom af 3. maj 2024 med bøde for overtrædelse af lov om eu-foriserende stoffer.
- Københavns Byrets dom af 6. december 2024 med bøde og fængsel i 4 måneder for overtrædelse af straffelovens § 290 a, knivloven og færdselsloven. Fængsels-straffen blev gjort betinget med vilkår om en prøvetid på 2 år til den 6. december 2024.
Tiltalte 9 har om sine personlige forhold forklaret, at han ikke var på fri fod afsigelsen af byrettens dom i denne sag, fordi han skulle afsone en anden dom. Han er flyttet til Sverige, bl.a. fordi han har fået et arbejde dér, og fordi hans far, der bor i Sverige, er blevet syg. Han havde ikke kontakt til de andre tiltalte, da sagen verserede i byretten og har det fortsat ikke. Han er ikke tilknyttet nogen bande eller gruppering.
Ved dommens afsigelse afslog byretten anklagemyndighedens begæring om fortsat vare-tægtsfængsling af Tiltalte 9 under anke eller indtil fuldbyr-delse af straffen kunne iværksættes. Kendelsen blev påkæret til landsretten, der den 13. juli 2024 omgjorde kendelsen og traf bestemmelse om, at Tiltalte 9 skulle forblive varetægtsfængslet under anken, eller indtil fuldbyrdelse af straffen kunne iværksættes.
Den 22. oktober 2024 og på begæring af anklagemyndigheden traf landsretten bestemmelse om ophævelse af kendelser om varetægtsfængsling i sagen.
An-klagemyndigheden har oplyst, at Tiltalte 9 på tidspunktet for landsrettens kendelse den 13. juli 2024 sad som afsoner i en anden sag, men at han i politi-ets system blev registreret som varetægtsfængslet i ankesagen fra den 13. juli 2024, og at han blev løsladt den 21. oktober 2024. Tiltalte 9 har således været frihedsberøvet under anken fra den 13. juli 2024 til den 21. oktober 2024.
- 19 -
Tiltalte 10 har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han har erhvervet stort kørekort og arbejder som Stilling 1 på fuld tid. Hans far passer hans brugtvognsforretning. Han er flyttet sammen men sin kæreste. Han har ikke nogen tilknyt-ning til Comanches eller andre grupper. Det var efter løsladelsen i 2024, at han sidste gang havde kontakt til nogen fra Comanches.
Tiltalte 10 har ikke været frihedsberøvet under anken.
Tiltalte 11 har om sine personlige forhold forklaret, at han ikke længere har tilknytning til Comanches MC. Efter løsladelsen blev han ansat som projektle-der i et firma, der foretager asbestsanering. Han har samvær med sin søn hver 14. dag, men arbejder på at få en 7/7-ordning.
Ved dommens afsigelse afslog byretten anklagemyndighedens begæring om fortsat vare-tægtsfængsling af Tiltalte 11 under anke eller indtil fuldbyrdelse af straffen kunne iværksættes. Kendelsen blev påkæret til landsretten, der den 13. juli 2024 omgjorde kendelsen og traf bestemmelse om, at Tiltalte 11 skulle forblive varetægtsfængslet under anken, eller indtil fuldbyrdelse af straffen kunne iværk-sættes.
Den 22. oktober 2024 og på begæring af anklagemyndigheden traf landsretten be-stemmelse om ophævelse af kendelser om varetægtsfængsling i sagen. Anklagemyndighe-den har oplyst, at Tiltalte 11 ikke blev anholdt. Tiltalte 11 har således ikke været frihedsberøvet under anken.
Tiltalte 13 har om sine personlige forhold forklaret, at hans liv har æn-dret sig en del efter løsladelsen fra varetægtsfængslingen i denne sag. Han og hans kone har fået en datter, der i dag er ca. 7 måneder gammel. Han er ikke længere en del af ban-demiljøet. Han er i gang med at tage stort kørekort for at kunne få et arbejde som Stilling 1.
Ved dommens afsigelse afslog byretten anklagemyndighedens begæring om fortsat vare-tægtsfængsling af Tiltalte 13 under anke eller indtil fuldbyrdelse af straf-fen kunne iværksættes. Kendelsen blev påkæret til landsretten, der den 13. juli 2024 om-gjorde kendelsen og traf bestemmelse om, at Tiltalte 13 skulle forblive varetægtsfængslet under anken, eller indtil fuldbyrdelse af straffen kunne iværksættes. Den
- 20 -
22. oktober 2024 og på begæring af anklagemyndigheden traf landsretten bestemmelse om ophævelse af kendelser om varetægtsfængsling i sagen. Anklagemyndigheden har oplyst, at Tiltalte 13 ikke blev anholdt. Tiltalte 13 har såle-des ikke været frihedsberøvet under anken.
Tiltalte 14 er udover de i byrettens dom anførte forstraffe yderligere straffet ved blandt andet:
- Københavns Byrets dom af 6. maj 2024 med bøde for overtrædelse af lovgivnin-gen om euforiserende stoffer.
Tiltalte 14 har heller ikke for landsretten afgivet forklaring om sine personlige forhold.
Tiltalte 14 har ikke været frihedsberøvet under anken.
Tiltalte 15 er udover de i byrettens dom anførte forstraffe yderligere straffet ved blandt andet:
- Retten i Glostrups dom af 2. maj 2025 med bøde for overtrædelse af færdselslo-ven begået forud for byrettens dom i nærværende sag.
Tiltalte 15 har heller ikke for landsretten afgivet forklaring om sine personlige forhold.
Hans forsvarer har under hovedforhandlingen i landsretten oplyst, at han efter april 2023 er blevet tilknyttet Comanches MC, og at det bestrides, at han i april 2023 var tilknyttet Satudarah MC.
Ved dommens afsigelse afslog byretten anklagemyndighedens begæring om fortsat vare-tægtsfængsling af Tiltalte 15 under anke eller indtil fuldbyrdelse af straffen kunne iværksættes. Kendelsen blev påkæret til landsretten, der den 13. juli 2024 omgjorde kendelsen og traf bestemmelse om, at Tiltalte 15 skulle for-blive varetægtsfængslet under anken, eller indtil fuldbyrdelse af straffen kunne iværksæt-tes. Den 22. oktober 2024 og på begæring af anklagemyndigheden traf landsretten be-stemmelse om ophævelse af kendelser om varetægtsfængsling i sagen. Anklagemyndighe-
- 21 -
den har oplyst, at Tiltalte 15 ikke blev anholdt. Tiltalte 15 har således ikke været frihedsberøvet under anken.
Tiltalte 16 er ved den af byretten omtalte dom af 7. marts 2022 fra Københavns Byret alene straffet for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. til dels stk. 3, og våbenbekendtgørelsen, og ikke tillige for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1.
Tiltalte 16 er udover de i byrettens dom anførte forstraffe yderligere straffet ved blandt andet:
- Østre Landsrets ankedom af 6. november 2025 med fængsel i 4 måneder for for-hold begået forud for byrettens dom i nærværende sag.
Tiltalte 16 har heller ikke for landsretten afgivet forklaring om sine personlige forhold.
Ved dommens afsigelse afslog byretten anklagemyndighedens begæring om fortsat vare-tægtsfængsling af Tiltalte 16 under anke eller indtil fuldbyrdelse af straffen kunne iværksættes. Kendelsen blev påkæret til landsretten, der den 13. juli 2024 omgjorde ken-delsen og traf bestemmelse om, at Tiltalte 16 skulle forblive varetægtsfængslet under anken, eller indtil fuldbyrdelse af straffen kunne iværksættes.
Den 22. oktober 2024 og på begæring af anklagemyndigheden traf landsretten bestemmelse om ophævelse af kendelser om varetægtsfængsling i sagen. Anklagemyndigheden har oplyst, at Tiltalte 16 ikke blev anholdt. Tiltalte 16 har således ikke været frihedsberøvet under anken.
Tiltalte 17 har heller ikke for landsretten afgivet forklaring om sine personlige forhold.
Tiltalte 17 har ikke været frihedsberøvet under anken.
Tiltalte 18 blev ved den af byretten omtalte ankedom af 14. marts 2017 fra Østre Landsret tillige straffet for overtrædelse af straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1.
- 22 -
Forholdet i nærværende sag er således begået inden for den i straffelovens § 84, stk. 3, jf. straffelovens § 247, stk. 1, nævnte frist i forhold til den dom.
Tiltalte 18 er udover de i byrettens dom anførte forstraffe yderligere straffet ved blandt andet:
- Østre Landsrets ankedom af 28. januar 2025 med bøde og fængsel i 5 måneder for overtrædelser af knivloven og færdselsloven begået forud for byrettens dom i nærværende sag.
Tiltalte 18 har om sine personlige forhold forklaret, at han bor sammen med sin kone og to børn. Hans kone er ved at uddanne sig til Stilling 2. Han er for et par måneder siden ophørt med at have tilknytning til bandegrupperinger. Han har derefter star-tet selvstændig erhvervsvirksomhed sammen med sin kone.
Tiltalte 18 har ikke været frihedsberøvet under anken.
Tiltalte 19 har heller ikke for landsretten afgivet forklaring om sine personlige forhold.
Tiltalte 19 har ikke været frihedsberøvet under anken.
Landsrettens begrundelse og resultat
Skyldsspørgsmålet – forhold 1 (samtlige tiltalte) Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de af byretten anførte grunde, at det er bevist, at der den pågældende dag blev udført et angreb mod hashboden ”Bod 1” , også benævnt hashbod Nr. 3, hvorunder Forurettede blev udsat for grov vold efter straffelovens § 245, stk. 1, i det af byretten anførte omfang og med de anførte skader til følge.
I byretten havde otte af de 16 tiltalte i ankesagen – Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 8, Tiltalte 14, Tiltalte 16, Tiltalte 17 og Tiltalte 19 – erkendt at have været til stede på Forpladsen/Pusher Street ved overfaldet, og at de er identiske med de af anklagemyndigheden på videooptagelsen af overfaldet udpegede personer, dvs. henholdsvis person A, B, C, H, N, P, Q og S som også
- 23 -
anført af byretten. For så vidt angår Tiltalte 3 var han dog ikke til stede ved selve overfaldet, men befandt sig i nærheden.
For landsretten har yderligere tre Tiltalte 10, Tiltalte 11 og Tiltalte 13 – erkendt at have været til stede på Forpladsen/Pusher Street ved overfaldet, og at de er identiske med de af anklagemyndigheden udpegede personer, dvs. henholdsvis person J, K og M som også anført af byretten.
Det er herefter spørgsmålet, hvorvidt de resterende fem Tiltalte 6, Tiltalte 7, Tiltalte 9, Tiltalte 15 og Tiltalte 18 – også var til stede på Forpladsen/Pusher Street ved overfaldet, og om de i givet fald er identiske med de af anklagemyndigheden udpegede personer, dvs. henholds-vis person F, G, I, O og R som også anført af byretten.
Også efter bevisførelsen for landsretten findes det af de af byretten anførte grunde bevist, at disse fem tiltalte var til stede, og at de er identiske med de af anklagemyndigheden ud-pegede personer på videooptagelsen af overfaldet.
Endvidere tiltrædes det af byretten anførte om, hvorvidt de enkelte tiltalte aktivt udøvede vold mod Forurettede, idet landsretten dog for så vidt angår Tiltalte 11 ikke finder det med den til domfældelse fornødne sikkerhed bevist, at han aktivt udøvede vold.
Spørgsmålet er herefter, hvorvidt samtlige tiltalte kan dømmes for ”i forening og efter for-udgående aftale, planlægning og accept” at have begået angrebet mod hashboden og vol-den mod Forurettede, herunder det ene stik med kniv eller lignende spids genstand, uanset at nogle af de tiltalte ikke aktivt har udøvet vold, og at de tiltalte, der har aktivt har udøvet vold, alene har udøvet en del af den samlede vold.
Den forudgående aftale skulle ifølge tiltalen være sket ved, at de tiltalte bl.a. skulle have mødtes i Satudarah MC’s daværende klubhus i Brøndby den 28. april 2023 om eftermidda-gen/aftenen, hvor de skulle have planlagt og koordineret et angreb mod hashboden og de medarbejdere, der måtte befinde sig i hashboden på tidspunktet for angrebet.
- 24 -
Ved vurderingen af, om det er bevist, at en sådan aftale, planlægning og accept fandt sted, og om de tiltalte således har handlet i forening, uanset om de selv aktivt har udøvet vold, eller alene har udøvet en del af den samlede vold, lægger landsretten vægt på følgende:
Det kan som anført af byretten efter bevisførelsen lægges til grund, at de tiltalte, dog med undtagelse af Tiltalte 15, der blev samlet op undervejs, på samme tidspunkt kørte i fem biler fra Satudarah MC’s daværende klubhus i Brøndby, hvor til de på forskelli-ge tidspunkter var ankommet i løbet af eftermiddagen/aftenen, til Christiania.
Som anført af byretten kan det endvidere lægges til grund, at de tiltalte ved ankomsten i bilerne til Christiania enten allerede var maskerede, eller at de maskerede sig umiddelbart efter ankomsten, at nogle af dem tillige iførte sig handsker, og at samtlige tiltalte straks herefter gik ind på Christiania og hurtigt bevægede sig ned til hashboden – idet Tiltalte 3 dog som anført ovenfor ikke indfandt sig på Forpladsen/Pusher Street, men befandt sig i nærheden – hvor overfaldet straks blev iværksat.
Endvidere må det ud fra videoopta-gelsen lægges til grund, at overfaldet afsluttedes på en kommando fra Tiltalte 19, hvorefter samtlige tiltalte hurtigt bevægede sig tilbage til bilerne og kørte væk (idet Tiltalte 16 dog blev samlet op på vejen væk fra Christiania). Fra den sidste af de til-talte gik ind på Christiania og til samtlige biler var kørt væk, gik der kun ca. seks minutter.
Landsretten finder det på denne baggrund ligesom byretten bevist, at overfaldet blev udført efter forudgående aftale, planlægning og accept, hvorfor de tiltalte har handlet i forening.
Dette gælder også de tiltalte, der først ankom til klubhuset i Brøndby kortere tid forinden afgangen til Christiania, og Tiltalte 15, der blev samlet op undervejs på turen til Christiania.
For så vidt angår sidstnævnte er det således helt usandsynligt, at han under de nævnte omstændigheder – 19 personer, der har planlagt at begå et angreb på en hashbod og hashbodens medarbejder(e) på Christiania, er undervejs til gerningsstedet – blev samlet op med noget andet formål, end at han også skulle deltage i overfaldet.
Tiltalte 15 har i øvrigt heller ikke ønsket at afgive forklaring, og han har således allerede af denne grund ikke kunnet fremlægge en blot nogenlunde plausibel forklaring på, hvorfor han un-der de nævnte omstændigheder kørte med de andre tiltalte til Christiania.
Landsretten tilsidesætter således ligesom byretten forklaringerne fra de tiltalte, der har vil-let udtale sig, om, at gruppen på 20 personer tog til Christiania på en ”hyggetur” el.lign.
- 25 -
og/eller for at købe noget hash, og at overfaldet opstod spontant. Det kan i den forbindelse i øvrigt bemærkes, at Tiltalte 17 i modstrid hermed har forklaret for landsret-ten, at han tænkte, at der den 28. april 2023 skulle ske en manifestation på Christiania.
Landsretten tilsidesætter således også Tiltalte 8's forklaring i byretten om, at overfaldet opstod som en følge af, at han på Forpladsen/Pusher Street helt tilfældigt så en person, som et års tid forinden havde solgt ham ”noget dårlig hash” , hvilket han i øvrigt ifølge sin egen forklaring ikke havde fortalt andre om, herunder altså heller ikke nogen af de i byretten 19 medtiltalte.
Det findes dog efter bevisførelsen ikke med den til domfældelse fornødne sikkerhed bevist, at stikket med kniv eller lignende spids genstand er udøvet i forening, hvorfor samtlige tiltalte frifindes for denne del af tiltalen.
Landsretten har herved lagt vægt på, at det ikke er bevist, hvem af de tiltalte, der tildelte Forurettede stikket, hvornår i forløbet stikket blev tildelt, og om nogle eller alle af de tiltalte var bekendt med eller på anden måde havde forsæt i form af sandsynligheds- eller eventualitetsforsæt til, at en af de tiltalte havde med-bragt en kniv eller lignende spids genstand eller eventuelt opsamlede en sådan umiddelbart før eller under overfaldet.
Det findes efter bevisførelsen heller ikke med den til domfældelse fornødne sikkerhed be-vist, at overfaldet skete i forening ”formentlig med flere pt. uidentificerede medgernings-mænd” , eller at kørslen til Christiania foregik ”i samlet kortege” , herunder heller ikke, at det var ”kortegen” , der afhentede Tiltalte 15 undervejs.
Spørgsmålet er herefter, hvorvidt det er bevist, at overfaldet var egnet til at fremkalde en konflikt mellem to grupper af personer – Hells Angels og det daværende Satudarah MC – hvor der som led i konflikten enten anvendes skydevåben eller anvendes våben eller eks-plosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde bety-delig skade, eller begås brandstiftelse omfattet af straffelovens § 180, jf. straffelovens da-gældende § 81 a, stk. 1 (jf. lovbekendtgørelse nr. 434 af 25. april 2024).
Det er ubestridt, at der på tidspunktet for overfaldet ikke allerede eksisterende en konflikt af denne type. An-klagemyndigheden har heller ikke gjort gældende, at der efterfølgende opstod en sådan konflikt mellem Hells Angels og Satudarah MC eller mellem Hells Angels og Comanches MC.
- 26 -
Som anført ovenfor er det bevist, at overfaldet på hashbod Nr. 3 og medarbejderen blev begå-et i forening og efter forudgående aftale. Landsretten finder det i forlængelse heraf endvi-dere bevist, at det blev begået i regi af Satudarah MC, hvilket ingen af de tiltalte således kan have været i tvivl om, da planlægningen mv. netop foregik i et af Satudarah MC’s klubhuse, da nogle af de tiltalte var fuldgyldige medlemmer af Satudarah MC, og da de øvrige tiltalte havde en eller anden form for relation til Satudarah MC.
Dette støttes i øvrigt af den Telegram-besked, der blev fundet på Satudarah MC-medlemmet Person 15's telefon, og som var blevet sendt den 28. april 2023 kl. 11.17 – dvs. blot nogle timer forud for at de tiltalte begyndte at ankomme til klubhuset i Brøndby – til ham og de øvrige medlemmer af den pågældende chatgruppe/chattråd, som Person 15 på daværende tidspunkt havde benævnt ”SMC Amager” . I beskeden var det anført, at ”Kaldenavn 3 [ muligvis Tiltalte 11] er blevet truet af de røde og der sgu ha[r] været en episode” .
Efter bevisførelsen finder landsretten det desuden bevist, at hashbod Nr. 3 – uanset om den kan siges at have tilhørt Hells Angels/samtlige medlemmer af Hells Angels eller alene af en eller flere medlemmer – havde en sådan relation til og betydning for Hells Angels som en ”gruppe af personer” , at et angreb på den også ville blive betragtet som et angreb på Hells Angels/Hells Angels ’ interesser.
Landsretten finder endvidere, at det uden rimelig tvivl kan lægges til grund, at de tiltalte var klar over dette eller i det mindste anså det for overvejende sandsynligt. De tiltalte havde dermed forsæt til, at overfaldet var egnet til at fremkalde en konflikt mellem Satudarah MC og Hells Angels.
Spørgsmålet er imidlertid, hvorvidt der tillige var tale om en konflikt, hvor der som led i konflikten anvendes skydevåben eller anvendes våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller begås brand-stiftelse omfattet af straffelovens § 180.
Landsretten lægger ved vurderingen heraf for det første vægt på, at der i december 2022 havde været nogle stridigheder mellem Satudarah MC og Hells Angels, der muligvis ved-rørte hashsalget på Christiania, men som imidlertid blev bilagt efter drøftelser mellem re-præsentanter for Satudarah MC og Hells Angels.
- 27 -
Der må for det andet lægges vægt på, at overfaldet den 28. april 2023 alene blev rettet mod én af de hashboder, som Hells Angels havde relation til, og at volden efter det oplyste ikke blev begået mod et medlem, prøvemedlem el.lign. af Hells Angels, men mod en person, der må antages at have været ”ansat” som sælger, og som tilfældigvis befandt sig i hashbo-den på overfaldstidspunktet.
Der må i den forbindelse tillige lægges vægt på, at overfaldet var kortvarigt og i øvrigt blev udført på en måde, der kan beskrives som disciplineret og kontrolleret. Dette tyder således på, at angrebets størrelse var afpasset med det formål at forsøge at forhindre, at det ville udløse en konflikt, der eskalerede kraftigt og ukontroller-bart.
Der må i forlængelse heraf for det tredje lægges vægt på, at der ligesom i december 2022 også efter overfaldet den 28. april 2203 var drøftelser mellem repræsentanter for Satudarah MC og Hells Angels, hvor stridighederne igen blev bilagt, og at denne mulighed for drøf-telser kan have indgået i overvejelserne omkring overfaldet.
For det fjerde må der lægges vægt på, at der kun i meget begrænset omfang har været be-visførelse for landsretten vedrørende forudgående sager om besiddelse og anvendelse af skydevåben etc. vedrørende medlemmer af Satudarah MC’s (modsat Hells Angels).
På denne baggrund finder landsretten det efter en samlet vurdering ikke bevist, at overfal-det var egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper af personer, hvor der som led i konflikten enten anvendes skydevåben eller anvendes våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller begås brandstiftelse omfattet af straffelovens § 180. Betingelserne for anvendelse af straffelovens dagældende § 81 a, stk. 1, er således ikke opfyldt, hvorfor de tiltalte frifindes for denne del af tiltalen.
Det bemærkes afslutningsvist, at d en omstændighed, at der i tiltalen er refereret til ”Co-manches MC (tidligere Saturdarah MC) ”, uanset at Comanches MC ubestridt ikke var dan-net på gerningstidspunktet, ikke kan føre til hverken hel eller delvis frifindelse.
Den omstændighed, at det i tiltalen ikke er beskrevet, at de tiltalte ankom til klubhuset på forskellige tidspunkter i det indledningsvist anførte gerningstidsrum (”mellem ca. kl. 16 og 19 ”), og at det kun var nogle af de tiltalte, der aktivt udøvede vold mod Forurettede,
- 28 -
herunder at Tiltalte 3 ikke var til stede ved selve overfaldet, men befandt sig i nærheden, kan heller ikke føre til hverken hel eller delvis frifindelse.
Samlet set tiltræder landsretten herefter, at de tiltalte er fundet skyldige i overensstemmelse med byrettens bevisresultat, dog med de ovenfor anførte begrænsninger i forhold til stikket med kniv eller lignende spids genstand, uidentificerede medgerningsmænd, kortegekørsel og straffelovens § 81 a.
Skyldsspørgsmålet – forhold 7 (Tiltalte 18) Også efter bevisførelsen for landsretten findes Tiltalte 18 af de af byretten anførte grunde skyldig som anført af byretten.
Straffastsættelsen Landsretten finder, at der under de foreliggende omstændigheder ikke er grundlag for at graduere straffen i forhold til, om den enkelte tiltalte aktivt har udøvet vold.
Der er herved lagt vægt på den ovenfor omtalte aftale og planlægning og på, at overfaldet som ligeledes omtalt blev udført på en måde, der kan beskrives som disciplineret og kon-trolleret, hvilket understreger, at de tiltalte har handlet som én samlet gruppe.
Der er end-videre lagt vægt på, at gennemførelsen af overfaldet må antages at have været betinget af, at der deltog et stort antal personer, hvilket tillige tjente til at demonstrere Satudarah MC’s ”styrke” over for Hells Angels, ligesom dem, der ikke aktivt udøvede vold, i øvrigt kunne varetage andre opgaver såsom at forhindre nogen i at hjælpe offeret eller at holde vagt.
Efter omfanget og karakteren af den begåede vold, den ovenfor omtalte forudgående aftale og planlægning og den omstændighed, at overfaldet blev begået af 20 personer i forening, findes straffen herefter passende at kunne fastsættes til fængsel i 9 måneder for de tiltalte, hvor straffelovens § 247, stk. 1, ikke finder anvendelse, henholdsvis 1 år for de tiltalte, hvor straffelovens § 247, stk. 1, finder anvendelse.
For så vidt angår nogle af de tiltalte, skal der endvidere tages stilling til, hvorvidt en rests-traf fra en prøveløsladelse skal udløses.
Straffene fastsættes herefter som følger for de tiltalte, der ikke har en reststraf:
- 29 -
De Tiltalte 10 og Tiltalte 14: Disse tiltalte er ikke tidligere dømt for de i straffelovens § 247, stk. 1, omhandlede forbry-delser, og straffene fastsættes derfor til fængsel i 9 måneder.
De Tiltalte 2 og Tiltalte 18: Disse tiltalte er tidligere dømt for forsætligt legemsangreb eller forbrydelser, der har været forbundet med forsætlig vold, og de tidsmæssige betingelser i straffelovens § 84, stk. 3, for at anvende straffelovens § 247, stk. 1, er opfyldt.
Ved byrettens dom blev de imidlertid ikke dømt for overtrædelse tillige af straffelovens § 247, stk. 1, og anklagemyndigheden har anket med påstand om domfældelse i overens-stemmelse med byrettens bevisresultat. Det fremgår ikke af ankemeddelelsen, at anklage-myndigheden for disse tiltalte påstår straffelovens § 247, stk. 1, anvendt.
Landsretten finder derfor ikke mod de tiltaltes protest at kunne dømme herfor under anke-sagen.
Den omstændighed, at spørgsmålet om, hvorvidt straffelovens § 247, stk. 1, kan finde an-vendelse, afgøres ud fra objektive oplysninger om den tiltaltes forstraffe og datoen for bl.a., hvornår den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet, jf. straffelo-vens § 84, stk. 3, kan ikke føre til et andet resultat, også henset til, at § 247, stk. 1, ikke foreskriver, at straffen skal forhøjes, men at muligheden for at anvende bestemmelsen altså er fakultativ.
Straffen for Tiltalte 2 fastsættes herefter til fængsel i 9 måneder, mens straffen for Tiltalte 18 fastsættes til fængsel i 10 måneder, der omfatter straffen for forhold 7.
De Tiltalte 1, Tiltalte 6, Tiltalte 8, Tiltalte 9, Tiltalte 11 og Tiltalte 19: Disse tiltalte er alle tidligere dømt for forsætligt legemsangreb eller forbrydelser, der har været forbundet med forsætlig vold, og de tidsmæssige betingelser i straffelovens § 84, stk. 3, for at anvende straffelovens § 247, stk. 1, er opfyldt.
Straffene for disse tiltalte fastsættes derfor til fængsel i 1 år.
- 30 -
Straffen for Tiltalte 6 omfatter tillige sagens forhold 2.
Straffen for Tiltalte 19 omfatter tillige sagens forhold 8 og 9.
De Tiltalte 13 og Tiltalte 17: Disse tiltalte er tidligere dømt for forsætligt legemsangreb, og de tidsmæssige betingelser i straffelovens § 84, stk. 3, for at anvende straffelovens § 247, stk. 1, er opfyldt. De har end-videre gjort sig skyldige i andre forhold, henholdsvis forhold 6 og forhold 3.
Straffene for disse tiltalte findes herefter passende at kunne fastsættes til fængsel i 1 år og 3 måneder.
For så vidt angår de fire tiltalte, der har en reststraf fra en prøveløsladelse, jf. straffelovens § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2, bemærker landsretten, at det følger af Højesterets domme bl.a. af 13. december 2018 (U 2019.944 H), 3. juni 2020 (U 2020.2604 H), og 31. maj 2023 (U 2023.4143 H), at det beror på en helhedsvurdering, om der skal fastsættes en fællesstraf, og det indgår bl.a. i denne vurdering, om der er tale om ligeartet kriminalitet, om der er hurtigt tilbagefald til kriminalitet, og om der er et rimeligt forhold mellem længden af reststraffen og straffen for det nye forhold.
Den tiltaltes personlige forhold indgår også i vurderingen.
I praksis udløses en reststraf normalt i fuldt omfang, og straffelovens § 61, stk. 2, henviser således alene til bestemmelserne i § 88, stk. 2-4, og ikke tillige til bestemmelsen i § 88, stk. 1. Fællesstraffen fastsættes derfor normalt som en absolut kumulation af reststraffen og straffen for det nye forhold. Det kan dog ikke anses for udelukket i stedet at foretage en modereret kumulation.
Landsretten bemærker i den forbindelse, at det fremgår af forarbej-derne til bestemmelsen, jf. lovforslag nr. 193 af 6. februar 1973, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 5, at retten ved udmålingen ikke er bundet til absolut kumulation af reststraffen og den nye straf, men kan fastsætte en lavere fællesstraf, efter omstændighederne en fæl-lesstraf, der er lavere end den oprindeligt udmålte straf eller reststraffen.
Anklagemyndig-heden har i denne sag da også netop påstået, at der i forhold til Tiltalte 3 ikke bør ske absolut kumulation.
Disse fire tiltalte er tidligere dømt for forsætligt legemsangreb, og de tidsmæssige betingel-ser i straffelovens § 84, stk. 3, for at anvende straffelovens § 247, stk. 1, er opfyldt.
- 31 -
Straffen for disse tiltalte fastsættes herefter som følger:
Tiltalte 16: Straffen, der er en fællesstraf med reststraffen på 304 dage, findes passende at kunne fast-sættes til fængsel i 1 år og 2 måneder.
Tiltalte 7: Straffen, der er en fællesstraf med reststraffen på 498 dage, findes passende at kunne fast-sættes til fængsel i 1 år og 6 måneder.
Det har sit forblivende med den betingede dom af 23. august 2022.
Tiltalte 15: Straffen, der er en fællesstraf med reststraffen på 783 dage, findes passende at kunne fast-sættes til fængsel i 2 år.
Tiltalte 3: Straffen skal fastsættes som en fællesstraf med reststraffen på 2.052 dage.
Fire voterende udtaler herefter: Efter en samlet vurdering finder vi, at fællesstraffen passende kan fastsættes til fængsel i 3 år.
To voterende udtaler: Efter en samlet vurdering og særligt henset til alvoren af den forbrydelse, som reststraffen i det væsentligste vedrører, finder vi, at fællesstraffen passende kan fastsættes til fængsel i 4 år.
Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.
Påstanden om opholdsforbud Da de tiltalte som ovenfor anført frifindes for overtrædelse af straffelovens § 81 a, kan der allerede af denne årsag ikke gives dem et opholdsforbud i medfør af straffelovens (dagæl-dende) § 79 a, stk. 1, 1. pkt.
- 32 -
Hvorvidt de tiltalte kan gives opholdsforbud i medfør af straffelovens dagældende § 79 a, stk. 1, 2. pkt., afhænger af, om de(n) gruppe(r) af personer, som de tiltalte i givet fald me-nes at have tilknytning til, ”tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet ”, så-fremt overfaldet i øvrigt har relation til de tiltaltes tilknytning til gruppen/grupperne.
Som anført ovenfor vedrørende straffelovens § 81 a, har der kun i meget begrænset omfang har været bevisførelse for landsretten vedrørende forudgående sager om besiddelse og an-vendelse af skydevåben etc. vedrørende medlemmer af Satudarah MC, og det samme gør sig gældende for så vidt angår anden alvorlig kriminalitet og for så vidt angår Comanches MC.
Landsretten finder derfor, at der ikke er ført det til domfældelse fornødne bevis for, at be-tingelsen i straffelovens § 79 a, stk. 1, 2. pkt., om, at den relevante gruppe af personer ”til-sammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet” er opfyldt.
Allerede af denne årsag frifindes samtlige tiltalte for påstanden om opholdsforbud.
Påstanden om konfiskation (forhold 1) Vedrørende de Tiltalte 7, Tiltalte 9, Tiltalte 16, Tiltalte 17 og Tiltalte 19 Landsretten tiltræder, at der sket konfiskation af de pågældende effekter hos disse tiltalte.
Vedrørende Tiltalte 15 Landsretten finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at ændre byrettens bestemmelse om, at der ikke skal ske konfiskation hos Tiltalte 15 af det pågældende par bukser, hvorfor bestemmelsen stadfæstes.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Tiltalte 1 straffes med fængsel i 1 år.
Tiltalte 2 straffes med fængsel i 9 måneder.
Tiltalte 3 straffes med fængsel i 3 år.
- 33 -
Tiltalte 6 straffes med fængsel i 1 år.
Tiltalte 7 straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder.
Tiltalte 8 straffes med fængsel i 1 år.
Tiltalte 9 straffes med fængsel i 1 år.
Tiltalte 10 straffes med fængsel i 9 måneder.
Tiltalte 11 straffes med fængsel i 1 år.
Tiltalte 13 straffes med fængsel i 1 år og 3 måneder.
Tiltalte 14 straffes med fængsel i 9 måneder.
Tiltalte 15 straffes med fængsel i 2 år.
Tiltalte 16 straffes med fængsel i 1 år og 2 måneder.
Tiltalte 17 straffes med fængsel i 1 år og 3 måneder.
Tiltalte 18 straffes med fængsel i 10 måneder.
Tiltalte 19 straffes med fængsel i 1 år.
Samtlige tiltalte frifindes for påstanden om opholdsforbud.
Bestemmelserne i byrettens dom om konfiskation stadfæstes i det omfang, de er på anket.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten vedrørende samtlige tiltalte.
- 34 -
_
