OLR — Østre Landsret
SS-2154/2022-OLR
OL-2026-Ø-00126
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 257.9px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
D O M
Afsagt den 20. februar 2026 af Østre Landsrets 13. afdeling (landsdommerne Michael Schumburg-Müller, Lone Kerrn-Jespersen og Rebecca Vikjær-Andresen (kst.)
13. afd. nr. S-2154-22:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
(CPR nr. (Født 1985))
(advokat Karoline Døssing Normann, beskikket)
Dom afsagt af Retten i Glostrup den 23. juni 2022 (B5-14163/2021) er anket af tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse for betinget frakendelse af førerretten.
Anklagemyndigheden har nedlagt endelig påstand om formildelse, således at bødestraffen bortfalder.
Sagens forløb
Ankesagen blev første gang berammet til hovedforhandling i landsretten den 13. september 2023. Idet vidnet da ikke var indkaldt til hovedforhandlingen, blev denne omberammet til den 7. november 2024. På grund af sygdom hos den daværende forsvarer, blev også denne berammede hovedforhandling af sagen aflyst. Sagen blev herefter berammet til den 13. februar 2026, hvor hovedforhandlingen blev gennemført.
- 2 -
Forklaringer Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet politibetjent Vidne 1 (tidligere Navn).
Tiltalte har forklaret bl.a., at han kom ind i krydset fra venstre side, drejede til venstre og holdt ind i busbanen, hvor han tastede en adresse. Han holdt stille imens, og det gjorde han også, da han lagde telefonen ved gearstangen. Ladeledningen til telefonen var viklet rundt om gearstangen. Den fjernede han, da han blinkede til venstre og skulle til at køre, men han holdt da stadig stille. Han havde ikke forinden benyttet telefonen under kørslen. Han så, at politifolkene, der kørte i en civil bil, kom. Politiet kørte ligeud i krydset.
Vidnet politibetjent Vidne 1 har forklaret bl.a., at de kun må skrive en bøde, hvis en bilist har en telefon i hånden under kørslen, idet det anses for at benytte telefonen. Tiltalte havde telefonen i hånden. Han kunne ikke se, om tiltalte benyttede den til f.eks. facebook eller andet, og det blev heller ikke undersøgt. Han husker ikke, om der er en bus-holdeplads på den anden side af krydset. Han har ikke kørt på Vestegnen i de sidste fem år.
Landsrettens begrundelse og resultat
Tiltalte har forklaret, at han efter at have passeret krydset Brøndbyvestervej/Park Allé i Brøndby holdt stille foran et busstoppested, at han der tastede en adresse ind på telefonen, at telefonen, der ellers sad fastmonteret, faldt ned, at han viklede ladeledningen, der sad rundt om gearstangen, ud, at han derefter lagde telefonen ved gearstangen, og at han deref-ter satte i gang.
Tiltaltes forklaring må forstås sådan, at han bestrider overhovedet at have fat i sin telefon under kørslen, men at det beskrevne hændelsesforløb fandt sted, mens han holdt stille. Heroverfor har politibetjent Vidne 1 forklaret, at tiltalte under sin kørsel i det pågældende kryds havde sin telefon i sin ene hånd, ligesom vidnet har be-stridt, at tiltalte holdt stille ved et busstoppested.
Idet landsretten finder vidnets forklaring troværdig, findes det bevist, at tiltalte har benyttet sin telefon under kørslen i det pågæl-dende kryds. Landsretten tiltræder derfor, at tiltalte er fundet skyldig i tiltalen.
Der er tale om en ukompliceret straffesag, og sagsbehandlingstiden under anken har i væ-sentligt omfang oversteget det rimelige. Henset hertil har anklagemyndigheden nedlagt påstand om bortfald af bødestraffen. Bødestraffen bortfalder derfor.
- 3 -
I betragtning af de hensyn, der begrunder færdselslovens regler om frakendelse af førerret-ten – herunder betinget frakendelse – finder landsretten, at den lange sagsbehandlingstid ikke udgør tilstrækkeligt grundlag for i medfør af princippet i den tidligere bestemmelse i straffelovens § 82, nr. 13, og § 83, 2. pkt., at undlade at pålægge tiltalte en betinget fraken-delse af førerretten.
Med den nævnte ændring vedrørende bødestraffen stadfæster landsretten dommen.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes med den ændring, at den forskyldte bødestraf bortfalder.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.
