OLRØstre Landsret

SS-2565/2024-OLR

OL-2026-Ø-00094

Endelig
Dato
04-09-2026
Sagsemne
Byrettens dom i sag om bl.a. ulovlig besiddelse af våben og ammunition stadfæstes
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 111.1px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 4. september 2026 af Østre Landsrets 17. afdeling (landsdommerne Jakob Friis Nolsø, Henrik Hjort Elmquist og Jelena Vestergaard Hansen (kst.) med nævninger).

17. afd. nr. S-2565-24: Anklagemyndigheden mod 1) Tiltalte 1 (CPR nr. (Født 1985)) (advokat Peter Kragh, besk.) 2) Tiltalte 3 (CPR nr. (Født 1987)) (advokat Ole Schmidt, besk.)

Dom afsagt af Københavns Byret den 22. august 2024 (SS 3-27948/2023) er anket af Tiltalte 1 og Tiltalte 3 med påstand om frifindelse.

Anklagemyndigheden har overfor Tiltalte 1 påstået domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisresultat i forhold 1-2 og 4-7 og domfældelse i over-ensstemmelse med den i byretten rejste tiltale i forhold 3 og 10.

Anklagemyndigheden har overfor Tiltalte 3 påstået domfældelse i over-ensstemmelse med byrettens bevisresultat i forhold 1-2 og 4 og domfældelse i overens-stemmelse med den i byretten rejste tiltale i forhold 3.

Tiltalte 1 har nedlagt påstand om frifindelse i forhold 1-3, 5 og 10 og delvis frifindelse i forhold 4, herunder frifindelse for overtrædelse af straffelovens § 192 a, såle-

- 2 -

des at besiddelsen alene henføres under våbenloven, og således at besiddelsen ikke er sket i forening med andre.

Tiltalte 3 har nedlagt påstand om frifindelse i forhold 1-4 og har for så vidt an-går forhold 1-2 gjort gældende, at der foreligger en bindende påtalebegrænsning, idet disse forhold kunne have været medtaget i den tiltale, der blev endelig afgjort ved Østre Lands-rets dom af 14. marts 2023.

Forklaringer De i byretten af de tiltalte, herunder Tiltalte 2, og Vidne 2, Vidne 3 og Vidne 1 afgivne forklaringer er dokumenteret.

Personlige oplysninger Tiltalte 1 er udover de af byretten nævnte afgørelser tidligere straffet bl.a.

ved Retten i Glostrups dom af 8. marts 2010 for overtrædelse af bl.a. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, og våbenbekendtgørelsens § 14, stk. 1, nr. 9, med fængsel i 60 dage,

ved Københavns Byrets dom af 1. august 2012 for overtrædelse af våbenlovens § 10, stk. 2, jf. § 4, stk. 1, og våbenbekendtgørelsens § 44, stk. 4, jf. § 15, stk. 1, nr. 5, med fængsel i 14 dage og

ved Københavns Byrets dom af 25. august 2023 for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer med en bøde på 4.000 kr.

Der er fremlagt og dokumenteret mail af 28. august 2026 fra Københavns Politis Efterret-ning og Analyse afdeling, hvoraf fremgår, at Tiltalte 1 i juni 2026 blev afre-gistreret som medlem af Hells Angels.

Tiltalte 1 har været frihedsberøvet fra den 19. december 2022.

Tiltalte 3 er udover de af byretten nævnte afgørelser tidligere straffet bl.a.

- 3 -

ved Retten i Næstveds dom af 4. december 2009 for overtrædelse af straffelovens § 181, stk. 1, jf. § 21 med fængsel i 10 måneder og

ved Københavns Byrets dom af 18. november 2022 for overtrædelse af færdsels-loven med en bøde på 6.500 kr.

Tiltalte 3 har i denne sag været frihedsberøvet fra den 20. september 2023 til den 7. marts 2025.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af landsrettens kendelse vedrørende skyldspørgsmålet fremgår:

” Alle nævninger og dommere udtaler:

Ved anklageskrift af 28. juni 2021 blev Tiltalte 3 tiltalt bl.a. for besiddelse af en gas- og signalpistol af mærket Zoraki model 925 med tilhø-rende ammunition samt en automatriffel/maskinpistol af mærket SIG SG550, cal. 5,56x45 mm med tilhørende ammunition på adresserne Adresse 1 i By 1 og Adresse 2 i By 2.

Henset til, at der siden tiltalerejs-ningen er fremkommet et nyt bevisgrundlag, der giver anledning til at rejse tiltale vedrørende en række yderligere skydevåben på de anførte adresser og dermed en formodning om en væsentlig større forbrydelse, finder landsretten, at der ikke ved anklageskriftet af 28. juni 2021 foreligger en bindende påtale-begrænsning fra anklagemyndighedens side.

Forhold 1-7 Alle nævninger og dommere udtaler:

Af de grunde, der er anført af byretten, findes Tiltalte 1 og Tiltalte 3 skyldig som fastslået af byretten.

Forhold 10 Alle nævninger og to dommere udtaler:

- 4 -

Af de grunde, der er anført af byretten, og henset til at oplysninger fra SKY ikke kan stå alene som bevis i en straffesag, frifindes Tiltalte 1 i dette forhold.

En dommer udtaler:

Af de grunde, som er anført af byretten, finder jeg, at det kan lægges til grund, at der i korrespondancen mellem SKY profilerne Profilnavn 4, der benyt-tes af Tiltalte 1, og Profilnavn 1, Profilnavn 2 og Profilnavn 10 om-tales køb og salg af kokain.

Videre finder jeg efter en samlet vurdering, at SKY-korrespondancen ikke står alene, idet rigtigheden af SKY-korrespondancen i sagen underbygges af sagens øvrige bevisligheder, herunder navnlig i relation til forhold 1, 2 og 4, oplysningerne om fundet af 153.800 kr. i et hemmeligt rum i en bil tilhørende Tiltalte 1 og sammenligning af gulvet på Adresse 5 med gulvet på fotoet sendt den 6. september 2020 indeholdende foto af kokain liggende på et gulv.

Herefter, og idet tiltalte har fremsendt fotos af kokainblokke, skrevet om priser og forsøgt at indgå aftaler om overdragelse af kokain, finder jeg det bevist, at tiltalte har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 191 som beskrevet i forhold 10, hvorfor jeg stemmer for at finde Tiltalte 1 skyldig i dette forhold.

Efter udfaldet af afstemningen, jf. retsplejelovens § 931, stk. 2, frifindes Tiltalte 1 herefter i forhold 10.

Thi bestemmes

:

Byrettens skyldkendelse stadfæstes i det omfang, den er indbragt for landsret-ten. ”

Der var enighed om, at straffen er passende udmålt. Landsretten har herved lagt vægt på de samme grunde, som byretten har anført.

T h i k e n d e s f o r r et :

Byrettens dom stadfæstes.

- 5 -

De tiltalte skal betale de dem vedrørende sagsomkostninger for landsretten.

Byrettens dom i sag om bl.a. ulovlig besiddelse af våben og ammunition stadfæstes
Straffesag · 2. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/11125