SS-3353/2024-OLR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 105.4px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 4. juni 2026 af Østre Landsrets 27. afdeling (landsdommerne Alex Puggaard, Bloch Andersen og Anna Cholewa Storgaard Petersen (kst.)).

27. afd. nr. S-3353-24: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (CPR nr. (Født 2005)) (advokat Anders Trøck-Kronberg, besk.)

Dom afsagt af Retten i Odense den 18. juli 2024 (9-4026/2024) er anket af tiltalte med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet med påstand om frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte.

Den i byretten af vidnet politiassistent Vidne afgivne forklaring er do-kumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at skiltet side 39 regulerede hans indkørsel i Gade 1, og at han kørte som angivet med den blå linje på kortet side 41 indtil shopping ikonet, hvor han blev standset af politiet, hvorefter han kørte resten af ruten efter politiets

- 2 -

anvisning. Skiltet angiver, at man gerne må køre til Nr. 2, der efter skiltets placering må forstås som Adresse 1. Der er i øvrigt ikke med forbudstavle angivet, at man ikke må køre i Gade 1. Gade 1 anvendes også til almindelig kørsel i den første del af gaden. Det understreges også af, at der er skiltet med andre forbudsskilte.

Landsrettens begrundelse og resultat

Tiltalte er i denne sag tiltalt for overtrædelse af færdselslovens § 14, stk. 1, ved den 7. ja-nuar 2024 ad Gade 1 ud for Nr. 1, 5000 Odense at have ført en personbil på ”for-tovet ”.

Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at Gade 1 på det pågældende sted er skiltet med oplysningstavle E 49, hvilket efter vejafmærkningsbekendtgørelsens § 27 betyder, at området har karakter af gågade og er reserveret til gående, jf. E 49, punkt 1. Tilladelse til kørsel i området kan gives. I så fald skal kørsel ske under iagttagelse af bestemmelserne i E 49, punkterne 4-8.

Færdselslovens § 2 indeholder lovens definitioner, men ”fortov” er ikke blandt definitio-nerne. Højesteret har i UfR 2023.415 H i en sag om parkering på fortov henvist til, at det af Vej- og trafikteknisk ordbog fremgår, at et fortov er en ”del af en vej bestemt for fodgæn-gere og adskilt fra kørebane og eventuel cykelsti.

Landsretten finder efter bevisførelsen, at Gade 1, der har karakter af gågade, ikke i sin helhed kan anses for et fortov i færdselslovens forstand eller kan sidestilles hermed. Heref-ter findes tiltaltes kørsel ikke, som angivet i anklageskriftet, at kunne anses som overtræ-delse af færdselslovens § 14, stk. 1, som kørsel på fortov.

Landsretten ændrer derfor dommen, således at tiltalte frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Byrettens dom i sagen mod Tiltalte ændres, således at Tiltalte frifindes.

- 3 -

Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter.