SS-3643/2024-OLR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 38.7px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS RETSBOG

____________

Den 26. marts 2025 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen i Nordhavn.

Som dommere fungerede landsdommerne Benedikte Holberg, Johann Herzog og Stine Fruergaard Andersen, førstnævnte som rettens formand.

Der foretoges

14. afd. nr. S-3643-24: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (Født 1964) (advokat Lars Kjeldsen, beskikket)

Ingen var mødt eller indkaldt.

Det tidligere fremlagte var til stede. Der fremlagdes endvidere anklagemyndighedens kæ-rereplik af 13. februar 2025 samt Tiltaltes kæreduplik af 27. februar 2025.

Anklagemyndigheden har kæret kendelse afsagt af Retten i Lyngby den 11. december 2024, hvorved anklagemyndighedens påstand om afvisning af tortkravets pkt. 2.4 ikke blev taget til følge.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at ”tortkravets pkt. 2.4 om ”politiske brie-finger” afvises, subsidiært at erstatningskravet hjemvises til fornyet administrativ behand-ling vedrørende tortkravets pkt. 2.4 ”.

- 2 -

Tiltalte har påstået kendelsen stadfæstet.

Kæremålets genstand Ved indbringelsen af sagen for Retten i Lyngby den 4. september 2024 nedlagde anklage-myndigheden påstand om ”principalt afvisning af tortkravets pkt. 2.4 (”politiske briefin-ger”), subsidiært hjemvisning af kravet til fornyet administrativ behandling hos Statsadvo-katen i Viborg, mere subsidiært frifindelse” .

Den påkærede kendelse er som anført indbragt for landsretten af anklagemyndigheden med påstand om, at ”tortkravets pkt. 2.4 om ”politiske briefinger” afvises, subsidiært at erstat-ningskravet hjemvises til fornyet administrativ behandling vedrørende tortkravets pkt. 2.4” .

Det fremgår imidlertid af Retten i Lyngbys retsbog fra retsmødet den 5. december 2024, at anklageren under retsmødet nedlagde påstand om, at retten skal afvise at behandle den del af Tiltaltes erstatningskrav, der er benævnt pkt 2.4., og at Tiltalte påstod sagen fremmet i sin helhed.

I overensstemmelse hermed er det i den påkærede kendelse af 11. december 2024 indled-ningsvis anført, at ”[d]et spørgsmål, der skal tages stilling til i denne kendelse, er, om et krav om tortgodtgørelse kan behandles efter de processuelle regler i retsplejelovens kapitel 93 a om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning.”

Byretten tog således ikke stilling til den subsidiære hjemvisningspåstand, og kæremålet for landsretten angår herefter alene den principale afvisningspåstand.

Retsgrundlag Af retsplejelovens kapitel 93 a fremgår bl.a.:

”Kap. 93 a. Erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning m.v.

§ 1018 a Den, der har været anholdt eller varetægtsfængslet som led i en strafferetlig forfølg-ning, har krav på erstatning for den derved tilføjede skade, såfremt påtale opgives el-ler tiltalte frifindes, uden at dette er begrundet i, at han findes utilregnelig. Erstatning ydes for økonomisk skade samt for lidelse, tort, ulempe og forstyrrelse eller ødelæg-gelse af stilling og forhold. …

- 3 -

§ 1018 b Efter samme regler som angivet i § 1018 a kan erstatning tillægges en sigtet, der som led i en strafferetlig forfølgning har været udsat for andre straffeprocessuelle indgreb. …

§ 1018 e Statsadvokaten træffer afgørelse vedrørende krav om erstatning i medfør af dette ka-pitel. … ... Stk. 3. Rigsadvokaten behandler klager over afgørelser truffet af statsadvokaterne vedrørende krav om erstatning. Rigsadvokatens afgørelse i en klagesag kan ikke på-klages til justitsministeren. …

§ 1018 f Imødekommes erstatningskravet ikke ved en afgørelse truffet af rigsadvokaten eller af justitsministeren, kan den erstatningssøgende inden to måneder efter meddelelse om afslaget begære kravet indbragt for den byret, som har pådømt straffesagen. …

§ 1018 h Erstatningskrav, der på grundlag af dansk rets almindelige erstatningsregler rejses af sigtede, domfældte eller andre i anledning af strafferetlig forfølgning, behandles på begæring efter reglerne i dette kapitel. …”

Retsplejelovens kapitel 93 a fik i det væsentlige sin nuværende affattelse ved lov nr. 243 af 8. juni 1978 om ændring af retsplejeloven m.v. Af betænkning nr. 801 af 1977 om erstat-ning i anledning af strafferetlig forfølgning, der har dannet grundlag for lovforslag nr. L 134 af 16. december 1977, fremgår bl.a.:

”Kapitel 3. De ansvarspådragende indgreb og retsfølger. …

Erstatning for sigtelse og afhøring vil fortsat kunne kræves på almindeligt culpa-grundlag. Men denne mulighed vil som hidtil kun have forsvindende praktisk betyd-ning, idet sigtelsen normalt vil være lovlig (og dermed ikke-culpøs), når der forelig-ger en bestyrkelse af mistanken, som ikke er af ganske subjektiv art.

Ved vurderingen af, hvorvidt den skade, der kan påføres i forbindelse med sigtelsens udbredelse - og som anført er det omverdenens kendskab hertil snarere end selve sig-telsen, der kan rumme en betydelig ideel krænkelse - bør kunne medføre erstatnings-ansvar, må det erindres, at retsmøder i straffesager som hovedregel er offentlige, bl. a. som en garanti for sigtede.

Erstatningsansvar som følge af en udbredelse af kend-skabet til sigtelsen i et offentligt retsmøde er derfor ikke en rimelig konsekvens, og en regel herom ville kunne tilskynde til dørlukning i videre omfang og dermed kom-me i konflikt med andre retsplejehensyn.

- 4 -

Ved anden udbredelse af kendskabet til sigtelsen, må der tages hensyn til de nærmere omstændigheder, hvorunder udbredelsen finder sted. Det må således tillægges betyd-ning, hvorvidt det i hovedsagen sker på politiets og anklagemyndighedens initiativ, eller om det er andre (især pressen), der uden opfordring og eventuelt i strid med de presseetiske regler - eller endog på strafbar måde - befordrer oplysninger om sigtel-sen og den sigtede.

Hvor de efterforskende myndigheder selv har bragt eller opfordret til at bringe sigtel-sen til andres kundskab, vil dette skridt undertiden kunne karakteriseres som en ube-rettiget tilsidesættelse af tavshedspligten, hvorved erstatningsansvar kan komme på tale efter den almindelige erstatningsregel (culpareglen). …

Ved siden af det særlige erstatningsansvar på objektivt grundlag eller efter billig-hedssynspunkter kan der efter dansk rets almindelige regler rejses erstatningskrav for enhver ulovlig embedshandling inden for strafferetsplejen, som kan lægges ved-kommende tjenestemand eller myndighed til last.

Det må antages, at sådanne krav fremdeles vil forekomme sjældent; dog kan den foreslåede ophævelse af bestemmel-sen om ulovlig anholdelse og varetægt (jfr. s. 35 f) muligvis indebære, at erstatnings-krav i enkelte tilfælde vil blive rejst på grundlag af culpa.

I sådanne tilfælde finder udvalget det rimeligt, at den processuelle fremgangsmåde, som foreskrives for er-statningskrav på det særlige ansvarsgrundlag, efter begæring kan finde anvendelse frem for anlæggelse af et civilretligt søgsmål. Udvalget foreslår derfor en regel (for-slagets § 1018 g) af dette indhold. … Bemærkninger til lovudkastet. …

Til § 1018 g.

Der henvises til bemærkningerne oven for s. 28 f.

Bestemmelsen, som er ny, er medtaget, fordi det må anses for hensigtsmæssigt, at den fremgangsmåde, som anvendes ved behandlingen af erstatningskrav på de særli-ge ansvarsgrundlag efter udkastet §§ 1018 a - 1018 c, også kan finde anvendelse, hvor det gøres gældende, at erstatningskravet alene udspringer af en ulovlig embeds-handling inden for strafferetsplejen, som kan lægges vedkommende tjenestemand el-ler myndighed til last. Bestemmelsen må bl. a. ses på baggrund af forslaget om op-hævelse af den nugældende § 1018 a om erstatning for ulovlig frihedsberøvelse. ”

Parternes synspunkter Til støtte for påstanden har anklagemyndigheden anført navnlig, at retsplejelovens kapitel 93 a alene giver adgang til den lempeligere behandling efter fremgangsmåden i kapitlet, hvis sagen omhandler erstatningskrav som følge af indgreb, der er foretaget som led i straf-feretlig forfølgning, eller erstatningskrav, der i øvrigt rejses i anledning af strafferetlig for-følgning.

Dette indebærer, at der ikke er adgang til at få behandlet erstatningskrav efter kapitel 93 a, blot fordi kravet angår handlinger, der er foretaget af politiet, hvis dette ikke er sket som led i eller i anledning af strafferetlig forfølgning. Det følger i den forbindelse

- 5 -

af retspraksis, at det ikke er tilstrækkeligt til at henføre et erstatningskrav under kapitel 93 a, at politiet har inddraget oplysninger, der er fremkommet som led i efterforskningen af et strafbart forhold. Det afgørende er derimod den konkrete anvendelse af oplysningerne.

PET har ligesom politiet en række andre opgaver end strafferetlig forfølgning, og største-delen af PET´s arbejde må antages at angå andre opgaver end egentlig strafferetlig forfølg-ning, idet kun ganske få sager løftes ud i det ”åbne” strafferetlige system.

PET har bl.a. til opgave at holde justitsministeren underrettet om forhold af betydning for landets indre sik-kerhed, om forhold af væsentlig betydning inden for efterretningstjenestens virksomhed og om vigtige enkeltsager, jf. PET-lovens § 1, stk. 1, nr. 4.

Det er herudover i lovgivningen fastslået, at regeringen gennem Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne (Kontrolud-valget) skal holde Folketingets største partier orienteret om væsentlige omstændigheder af sikkerhedsmæssig karakter, som er af betydning for efterretningstjenesternes virksomhed.

Regeringen kan endvidere på andet grundlag orientere (dele af) Folketinget om spørgsmål, som regeringen vurderer, at Folketinget bør gøres bekendt med. I begge tilfælde kan PET blive bedt om bidrag hertil, hvilket ikke kan anses for at være led i en strafferetlig forfølg-ning, selvom de oplysninger, der videregives, eventuelt måtte være tilgået PET i forbindel-se med efterforskningen af et muligt strafbart forhold.

Erstatningskravets pkt. 2.4 angår angiveligt en fortrolig orientering af Folketingets partile-dere. Om den er foretaget, af hvem og hvad der i givet fald måtte være kommet frem under orienteringen, er anklagemyndigheden ikke bekendt med. En sådan fortrolig orientering af partiledere i Folketinget, hvis den er sket, må anses som fortaget af regeringen ved den daværende justitsminister under ansvar af ministeransvarsloven og ikke af PET, selvom myndigheden har deltaget i orienteringen, og den kan derfor ikke anses for at være et led i en strafferetlig forfølgning.

Det giver ikke grundlag for at inddrage erstatningskravets pkt. 2.4 under behandlingen ef-ter fremgangsmåden i kapitel 93 a, at Tiltalte har rejst krav om erstatning og tort mod anklagemyndigheden som følge af andre handlinger, der er omfattet af kapitel 93 a (kravets pkt. 2.2 og 2.3). Behandling af et erstatningskrav efter reglerne i kapitel 93 a forudsætter, at der er klar hjemmel hertil. Bredere betragtninger om, at det vil være en procesøkono-misk fordel for Tiltalte at kunne inddrage alle krav under samme sag, udgør ikke en sådan hjemmel. Inddragelse af det pågældende krav vil medføre, at anklagemyndigheden

- 6 -

både skal føre bevis for og procedere om omstændigheder, som anklagemyndigheden hverken har indsigt i eller har haft indflydelse på.

Efter indholdet af de avisartikler, der berører de politiske briefinger, som erstatningskravet vedrører, fremgår det tydeligt af udtalelserne fra Justitsministeriet og justitsministeren, at regeringens politiske briefinger til partiledere ikke vedrører strafforfølgning.

Tiltalte har til støtte for påstanden om stadfæstelse anført navnlig, at det kriterium, der skal anvendes ved fastlæggelsen af, hvorvidt et krav kan behandles efter retsplejelo-vens § 1018 h, er, om kravet har en forbindelse til den strafferetlige forfølgning. Det er således ikke et krav efter § 1018 h, stk. 1, at der er tale om erstatning for handlinger, der er sket som led i den strafferetlige forfølgning.

Kernen i sagen er, at det var en ulovlig em-bedsmandshandling at videregive disse særligt sensitive oplysninger, der udelukkende var kommet i PET ’ s besiddelse, fordi PET havde foretaget ransagning i forbindelse med efter-forskningen for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13.

PET havde intet sagligt grundlag for at videregive eller på anden måde anvende de nævnte oplysninger, der ingen betydning havde for de påsigtede forhold.

Det kan lægges til grund, at Person 2 var den øverste leder af den strafferetlige efterforskning mod Tiltalte, at PET fra Tiltaltes telefoner m.v. indhentede billeder med seksuelt indhold, som indgik i straf-fesagens akter, og at oplysninger om Tiltaltes seksualliv blev omtalt på møder med politikere i foråret 2022.

Erstatningskravet omfatter to forhold; at politiet anvendte og lod billeder af seksuel karakter og oplysninger om ”Udeladt” indgå i sagen, og at efter-forskningschefen videregav disse oplysninger til Justitsministeren og embedsfolk i Justits-ministeriets regi og senere til politikere under omstændigheder, der er mørklagt. Der er således tale om videregivelse i to tilfælde, der begge er ansvarspådragende.

Ved en gennemgang af bestemmelserne i kap. 93 a kan det konstateres, at ingen af de be-stemmelser, der regulerer spørgsmålet om tortgodtgørelse eller erstatning, indeholder krav om, at skadevolderen skal have en bestemt stillingsbetegnelse eller tilhørsforhold til en bestemt myndighed, men derimod kun, at krænkelsen skal have forbindelse til den straffe-retlige forfølgning.

Der er således intet grundlag for at antage, at skadevolders identitet har nogen betydning i forhold til retten til at anvende den særlige procesform til prøvelse af erstatningskrav for eventuelle krænkelser, der har tilknytning til strafforfølgning.

Justits-ministeren var i relation til straffesagen mod Tiltalte den eneste i anklagemyndighe-dens hierarki, som havde kompetence til at afgøre, om der skulle rejses tiltale eller ej.

- 7 -

Efter votering afsagdes

k e n d e l s e :

Tiltalte var oprindeligt sigtet og senere tiltalt for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 109, stk. 1. Sagen blev påtaleopgivet den 1. november 2023. Som anført af byretten er det PET, der i medfør af lov om Politiets Efterretningstjeneste § 1, stk. 1, nr. 1, har efterforsket straffesagen mod Tiltalte.

Tiltalte har rejst krav om tortgodtgørelse efter retsplejelovens § 1018 h, stk. 1, under henvisning til bl.a., at PET på baggrund af oplysninger fra efterforskningen i straffesagen mod ham har orienteret politikere og justitsministeren om hans seksuelle forhold og påstå-ede Udeladt, uden at dette havde relation til sigtelsen og uden sagligt grundlag, og at dette udgør en ulovlig embedshandling.

Efter retsplejelovens § 1018 h, stk. 1, behandles ”erstatningskrav, der på grundlag af dansk rets almindelige erstatningsregler rejses af sigtede, domfældte eller andre i anledning af strafferetlig forfølgning” , på begæring efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a.

På det foreliggende grundlag tiltræder landsretten af de grunde, der er anført af byretten, og under henvisning til forarbejderne til retsplejelovens § 1018 h, stk. 1, at det fremsatte godt-gørelseskrav må anses for omfattet af de krav, der i medfør af denne bestemmelse kan fremmes efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a.

Landsretten stadfæster således byrettens kendelse.

T h i b e s t e m m e s :

Byrettens kendelse stadfæstes.

- 8 -