SS-906/2025-OLR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 38.7px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

1

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 9. oktober 2026 af Østre Landsrets 2. afdeling (landsdommerne Karen Hald, Louise Hauberg Wilhelmsen og Lise Dyrby Hansen (kst.) med nævninger).

2. afd. N nr. S-906-25: Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 CPR nr. (Født 1999) (advokat Mai-Brit Storm Thygesen, besk.)

Dom afsagt af Københavns Byret den 20. marts 2025 (SS 4-18666/2024) er anket af Tiltalte 1 med endelig påstand om frifindelse i det ikke erkendte om-fang i sagens forhold 2, således at forhold 2 alene udgør en overtrædelse af straffelovens § 252, og frifindelse i forhold 3, samt formildelse af straffen. Tiltalte 1 har som for byretten ikke protesteret mod udvisning, men har gjort gældende, at læng-den af indrejseforbuddet skal gøres tidsbegrænset.

Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisre-sultat i forhold 2, domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltalte i for-hold 3, dog således at forholdene ikke er begået i forening med Tiltalte 2, og at forhold 3 ikke er begået i forening med Tiltalte 3, samt skærpelse.

Byrettens bestemmelser om konfiskation og erstatning er ikke omfattet af anken.

- 2 -

Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne Forurettede 1 og seni-orsergent Vidne 3.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han rettelig i byretten forklarede, at han ville fjerne enhver risiko i forbindelse med sprængningen, ikke blot minimere den, at han lagde mærke til en mand, som forlod kiosken og gik ud til den væltede cyklist, og at han først så, at der var en mand til stede i kiosken med en rød polotrøje, da han så videoen fra kiosken i byretten. Han så ikke manden i den røde polotrøje, mens han befandt sig i kio-sken.

På gerningstidspunktet var han presset, og der var trusler mod hans familie og ham selv. Han kan ikke huske, hvad han tænkte, da Profilnavn 1 sendte ham et billede af Kiosk og Adresse 1 i København. Han skulle have problemet løst, så der ikke var nogen risiko for ham og hans familie. Han tænkte nok, at det var alvorligt at sprænge en håndgranat i en kiosk, men derfor forsøgte han også at fjerne enhver risiko.

Han fik ikke nogen informationer fra Profilnavn 1 om, hvorfor håndgranaten skulle sprænges i Kiosk. Det var først på dagen for sprængningen, at han fik at vide, at kiosken var målet. Det var hans opfattelse, at det var kiosken, som skulle beskadiges, men han fik ikke instruktioner i, hvordan han skulle bringe håndgranaten til sprængning.

Det var hans opfat-telse, at Profilnavn 1 bare ville have ham til at smide granaten ind i kiosken gennem døren, men det ville han ikke, og han valgte en anden metode, som også bragte ham selv i fare. Han fik ikke instruktioner fra Profilnavn 1 om, at der skulle ske skade på mennesker. Der fremgår heller ikke noget herom i beskederne mellem ham og Profilnavn 1.

Han vurderede, at det var en anden type håndgranat, end dem man ser på film, da håndgra-naten var lille, svag og gammel – måske 50-60 år gammel. Den havde heller ikke en kugle-form. Han er dog ikke ekspert i håndgranater. Han skulle spraye håndgranaten med olie, da den var gammel, og så han ikke risikerede, at splitten ikke kunne trækkes ud.

Han kørte rundt på løbehjulet i 45 minutter i området omkring kiosken og undersøgte, om der var mennesker til stede i og udenfor kiosken for at fjerne enhver risiko ved sprængningen. Han så, at der var et tidspunkt, hvor der ikke var nogen kunder i kiosken, og derfor gik han ind i kiosken omkring kl. 18.30.

Foreholdt stillbilleder fra video optaget i kiosken på gerningstidspunktet har tiltalte forkla-ret, at han stod nede bagerst i kiosken og kiggede lige frem i kiosken, udenfor kiosken og

- 3 -

på det sted, hvor han ville lægge håndgranaten. Da han så ud ad kioskens dør og vindue, kunne han ikke se, at der var mennesker ude foran kiosken. Umiddelbart inden han detone-rede håndgranaten, så han en mand, som gik ud af kiosken for at hjælpe cyklisten, som var faldet ude på vejen.

Han troede, at manden arbejdede i kiosken, da han kom ned ad en trappe, som var inde bagved i kiosken, og som forekom at være til et privat område. Lige inden sprængningen så han sig omkring i kiosken og konstaterede, at der ikke var andre end ham i kiosken. Han kan ikke huske, at han var ved at gå ind i en kunde med en rød polotrøje i kiosken. Han var meget stresset, i panik og bange, da han lagde håndgranaten.

Det skulle overstås. Sprængningsstedet mellem køleskabene og kummefrysen valgte han, da det var hans vurdering, at det var det sikreste sted at detonere granaten, han ville mini-mere risikoen ved sprængningen. Han vurderede, at der var risiko for større skade andre steder i kiosken, f.eks. hvis han lagde håndgranaten midt i kiosken.

Hans overvejelser om, hvor han skulle placere håndgranaten i kiosken, er ikke udtryk for efterrationalisering. Det var overvejelser, som han gjorde sig på gerningstidspunktet.

Der gik ca. ét sekund, fra han trak splitten ud og lagde håndgranaten, til den sprængte. Han var lige kommet ud af kiosken, da den sprængte. Han var sammenlagt inde i kiosken i ca. tre minutter for at sikre sig, at der ikke var nogen inde i kiosken eller udenfor. Han så først de tre personer ude foran kiosken, da han løb ud af kiosken efter sprængningen, han var lige ved at løbe ind i dem.

Der var ikke nogen reaktion fra eller skader på personerne. Han så heller ikke glasskår, der smadredes, eller røg i forbindelse med sprængningen. Han hørte alene et højt brag og så sig ikke tilbage. Det er hans vurdering, at personerne på videoen ude foran kiosken ikke var i fare, da han ikke kunne se dem inde fra kiosken, og da kio-skens facade ikke sprængtes.

Det var hans opfattelse, at han havde foretaget sprængningen, uden at nogen kom til skade, da han havde fjernet risikoen herfor, og der var heller ikke nogen, som kom til skade.

Forurettede 1 har supplerende forklaret blandt andet, at Kiosk i august 2024 havde åbent fra kl. 9.00 til kl. 23.00. Normalt var der flest kunder mellem kl. 15.00 og kl. 19.00. Lige inden sprængningen den pågældende dag var der mange kunder i kiosken. Han ved ikke, hvorfor håndgranaten blev bragt til sprængning i kiosken. De materielle skader på kiosken kender han ikke til, da han alene var ansat i kiosken og ikke ejede den. Han har ikke talt med ejeren af kiosken herom, men han ved, at der var skade på køleskabene og kummefryseren.

- 4 -

Vidnet seniorsergent Vidne 3 har supplerende forklaret blandt andet, at han i byretten rettelig forklarede, at en håndgranat som udgangspunkt detonerer fire sekunder efter, at splitten er trukket ud. Det er hans vurdering, at den i denne sag anvendte håndgra-nat formentlig indeholdt 150 fragmenter. Der er ikke nævneværdige forskelle på de to ty-per håndgranater, som kan have været brugt ved sprængningen i Kiosk.

Man kan ikke som lægmand vurdere styrken af en håndgranat, det vil sige, hvor meget sprængstof den indeholder, ved blot at se på den. Hvis han som fagperson skulle undersøge en håndgranats styrke, ville han undersøge de nærmere specifikationer for håndgranaten, så han ville heller ikke med det blotte øje kunne konstatere styrken på en håndgranat.

Foreholdt billede 7 i farlighedserklæringen af 5. september 2024 og billedteksten hertil har vidnet forklaret, at de gule cirkler på kummefryseren markerer indgangshuller for fragmen-ter fra håndgranaten, og de grønne cirkler på siden af kummefryseren markerer fragmen-ternes udgangshuller.

Man kan se, om der er tale om indgangs- eller udgangshuller ud fra, om kummefryserens materiale omkring hullerne bøjer ind eller ud. Der er muligvis også fragmenter, som er gået ud af fryserens låg, da det er gået i stykker. Det kan ikke udeluk-kes, at der er fragmenter, som har bevæget sig højere op end kummefryseren, men det har han ikke konstateret i forbindelse med udarbejdelsen af farlighedsrapporten.

Når håndgra-naten detonerede, mens den lå på gulvet, vil fragmenterne i teorien ved sprængning blive frigivet i en tragtform opad.

Foreholdt politiets billede af kummefryseren set oppefra har vidnet forklaret, at han ikke kan se, om der er fragmenter inde i kummefryseren.

Foreholdt billede 8 i farlighedserklæringen af facaden på Kiosk har vidnet forklaret, at den gule cirkel formentlig viser et udgangshul for et fragment. Det viser således, at et fragment er kommet igennem butikkens facade. Fragmentet, som er kommet igennem kio-skens facade, er ham bekendt ikke fundet. Hullet i facaden på billedet så friskt ud, hvorfor han, da han udfærdigede rapporten, angav, at det måtte stamme fra et fragment fra hånd-granaten. Han har ikke set et billede af hullet i facaden inde fra kiosken.

Foreholdt billede 1 i farlighedserklæringen hvor det ses, at glasset i køleskabenes låger er knust, har vidnet forklaret, at det er hans vurdering, at hvis der havde stået en person foran køleskabene under sprængningen, ville denne persons liv være i fare.

- 5 -

Foreholdt samme billede har vidnet forklaret, at der formentlig ikke er flere skader på grund af kioskens indretning samt det antal fragmenter, som sprængningen afstedkom. Han ved ikke, om der har ligget fragmenter mellem sodavandsflaskerne i køleskabene. Tryk-bølgen trykkede glasset i køleskabene ind, herefter blev den reflekteret op i loftet, da køle-skabene ikke er stationære genstande, men kan vippes og reflektere trykbølgen op i loftet.

Anklageren afspillede video fra Adresse 1 i området udenfor Kiosk kl. 18.30.46. Hertil har vidnet forklaret, at de personer, som på videoen befandt sig uden for kiosken, var heldige, da der var en kummefryser lige ved siden af håndgranaten, da den detonerede, og som opfangede mange af de fragmenter, som ellers ville være blevet slyn-get ud mod facaden af kiosken.

Derfor er der heller ikke mange skader på kioskens facade. Når en trykbølge fra en håndgranat bliver reflekteret, aftager trykket som udgangspunkt, men der kan opstå situationer, f.eks. hvor der er tale om en korridor, hvor reflektionen kan betyde større skade, da trykket ikke aftager løbende.

Foreholdt Forurettede 1's forklaring om, at han ikke kunne mærke en trykbølge i kiosken i forbindelse med sprængningen, har vidnet forklaret, at det var heldigt, at håndgranaten blev detoneret ved siden af en kummefryser og en bagvæg med automater, da disse gen-stande påvirkede trykbølgen, så den aftog og gik i en anden retning end op mod Forurettede 1.

Foreholdt rapport om opmåling af kiosklokalet har vidnet forklaret, at ud fra den bereg-ning, som han lavede i Blast Frag Calculator, sammenholdt med kioskens størrelse, er det fortsat hans vurdering, at det var heldigt, at der ikke var nogen, som kom til skade. Det må være på grund af kioskens indretning, at ingen kom til skade.

At håndgranaten blev lagt på kioskens gulv og ikke kastet ind i kiosken, har ikke haft be-tydning for håndgranatens effekt, men man har mere styr på, hvor håndgranaten sprænger, hvis man lægger den, end hvis man kaster den. Hvis håndgranaten var blevet kastet ind i kiosken, således at den havde været over gulvhøjde, da den sprængtes, ville sprængningen have været anderledes, fragmenterne ville fordele sig med 360 grader rundt om håndgrana-ten, hvis sprængningen var blevet initieret i luften.

Foreholdt billede 4 i farlighedserklæringen af sprængningsstedet på gulvet i kiosken har vidnet forklaret, at han ikke var overrasket over, at hullet på gulvet ikke var større. Sprængningshullet bærer præg af, at håndgranaten er sprunget på et blødt underlag i form

- 6 -

af et linoleumsgulv, som har en underliggende belægning. Bløde konstruktioner har nem-mere ved at absorbere tryk, hvorfor skaden ikke bliver så stor.

Foreholdt billede 3 i farlighedserklæringen kan vidnet ikke forklare, hvorfor der ikke er fragmenter fra håndgranaten i papkasserne til venstre på billedet. Ved nogle ammunitions-typer er der nogle primære områder, hvor fragmenterne vil søge ud. Når en håndgranat bliver detoneret på gulvet, vil fragmenter have sværere ved at komme ud af den side af håndgranaten, som ligger på gulvet, fragmenter vil blive frigivet fra den side af håndgrana-ten, som vender opad.

Foreholdt politiets fotos af vinduet i kiosken og kioskens loft over sprængningsstedet har vidnet forklaret, at han ikke havde disse billeder, da han lavede farlighedserklæringen, men at det ikke er nogen overraskelse for ham, at der er spor efter fragmenter i loftet.

Personlige oplysninger Tiltalte har supplerende om sine personlige forhold forklaret, at han, når han har afsonet sin straf, gerne vil tage en uddannelse og starte et flyttefirma. Allerede under fængslingen har han studeret. Han har brudt al kontakt med det kriminelle miljø, som han tidligere har været en del af i Sverige. Hans familie i Sverige er psykisk påvirkede af det angreb, som de var udsat for umiddelbart efter hans anholdelse den 6. august 2024, men der har ikke været yderligere angreb på dem.

Tiltalte har været frihedsberøvet i Sverige fra den 6. august 2024 og – efter udlevering til Danmark – i Danmark fra den 9. august 2024. Tiltalte har været fortsat fængslet under an-ken.

Landsrettens begrundelse og resultat

Ankesagen angår skyldsspørgsmålet i forhold 2 og 3 samt strafudmålingen, herunder spørgsmålet om indrejseforbuddets længde. Byrettens bestemmelser om konfiskation og erstatning er ikke anket.

Af landsrettens kendelse vedrørende skyldspørgsmålet fremgår bl.a.:

”Skyldsspørgsmålet i ankesagen angår alene forhold 2 og 3.

Tiltalte er ved byrettens dom fundet skyldig i forhold 1 b, som ikke er omfattet af anken, for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 5, jf.

- 7 -

våbenloven, jf. straffelovens § 81 b, ved den 6. august 2024 kl. ca. 17.10 at ha-ve modtaget en håndgranat fra domfældte, Tiltalte 3, ved Adresse 3 i København, tæt på Københavns Hovedbanegård, og at have transporteret håndgranaten til Kiosk på Adresse 1 i København i en bil med svensk Reg. nr., som blev ført af Tiltalte 2, som blev frifundet for medvirken i byretten.

Forhold 2 Tiltalte har som for byretten erkendt at have detoneret håndgranaten i Kiosk på grundlag af instruktioner fra personen bag Profilnavn 1 og herved af grov kådhed eller på lignende hensynsløs vis at have forvoldt nærliggende fare for nogens liv eller førlighed, jf. straffelovens § 252, stk. 1.

Spørgsmålet for landsretten er, om forholdet skal henføres under straffelovens § 252 eller i overensstemmelse med den rejste tiltale straffelovens § 183, stk. 2, jf. stk. 1.

Fem nævninger og tre dommere udtaler: Også efter bevisførelsen for landsretten, herunder Ammunitionsrydningstjene-stens farlighedserklæring af 5. september 2024 og vidnet seniorsergent Vidne 3's forklaring hvorefter det, som anført af byretten, må lægges til grund, at den anvendte håndgranat var egnet til at slå ihjel eller forårsage per-sonskade indenfor 7,31 meter, og at sprængning i lukkede rum forøgede risiko-en sammenholdt med, at det lægges til grund, at kunden, Forurettede 2, og ekspedienten, Forurettede 1, på baggrund af deres egne forklaringer, vi-deomaterialet fra kiosken og politiets opmåling af Kiosk befandt sig in-denfor i kiosken henholdsvis ca. 5,7 og 7,1 meter fra sprængningsstedet, til-træder vi af de af byretten i øvrigt anførte grunde, at det er bevist, at spræng-ningen udsatte de i kiosken tilstedeværende personers liv for overhængende fa-re.

Som tiltalen er rejst, samt efter bevisførelsen for landsretten finder vi, at der ikke er ført tilstrækkeligt bevis for, at andres liv, herunder andre personer som befandt sig i eller udenfor kiosken, blev udsat for overhængende fare.

Af de af byretten anførte grunde lægger vi endvidere til grund på baggrund af videomaterialet fra Kiosk på gerningstidspunktet, at tiltalte – trods hans forklaring om det modsatte – havde set, at der befandt sig andre personer i kio-sken, da han bragte håndgranaten til sprængning. Vi tiltræder desuden af de af byretten anførte grunde, at tiltalte på baggrund af sin egen forklaring havde kendskab til håndgranatens farlighed, hvis den blev detoneret, mens der var mennesker til stede, herunder at det var meget muligt, at nogen kunne dø, hvis de var i nærheden af sprængningen.

Herefter kan tiltaltes forklaring om at ville fjerne enhver risiko i forbindelse med sprængningen – herunder at der var tale om en svag håndgranat, at sprængningssted mellem køleskabene og kummefryseren var valgt, da det var det sikreste sted i kiosken at detonere håndgranaten, og at han rekognoscerede i området, inden han gik ind i kiosken – ikke føre til en anden vurdering.

Vi finder således på baggrund af overstående omstændigheder, at tiltalte, da han detonerede håndgranaten i kiosken, indså med overvejende sandsynlighed,

- 8 -

at andres liv derved ville blive udsat for overhængende fare, jf. straffelovens § 183, stk. 2, jf. stk. 1.

Vi finder yderligere, at der ved sprængningen opstod materielle skader, men det nærmere omfang af skaderne er heller ikke bevist for landsretten.

Vi stemmer herefter for at finde tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 183, stk. 2, jf. stk. 1.

Fire nævninger udtaler: Vi tiltræder af de ovenfor anførte grunde, at det er bevist, at sprængningen ud-satte de i kiosken tilstedeværende personers liv for overhængende fare.

Vi finder imidlertid på baggrund af tiltaltes forklaring om navnlig hans sinds-tilstand i forbindelse med udførelsen af sprængningen – uanset videomaterialet fra Kiosk på gerningstidspunktet – at tiltalte ikke vidste, at der befandt sig andre personer i kiosken, herunder Forurettede 1 og Forurettede 2. Her-efter og henset til, at tiltalte rekognoscerede i området, inden han gik ind i kio-sken, finder vi, at tiltalte i overensstemmelse med sin erkendelse alene havde forsæt til af grov kådhed eller på lignende hensynsløs vis at forvolde nærlig-gende fare for nogens liv eller førlighed, jf. straffelovens § 252.

Vi stemmer derfor for at frifinde tiltalte for overtrædelse af straffelovens § 183, stk. 2, jf. stk. 1.

Efter stemmeafgivningen, jf. retsplejelovens § 931, stk. 2, frifindes tiltalte i forhold 2 for tiltalen for overtrædelse af straffelovens § 183, stk. 2, jf. stk. 1.

Samtlige nævninger og dommere finder det i overensstemmelse med tiltaltes erkendelse bevist, at tiltalte i dette forhold er skyldig i overtrædelse af straffe-lovens § 252, stk. 1, og henfører herefter forhold 2 til denne bestemmelse, idet det i øvrigt bemærkes, at gerningsindholdet i straffelovens § 252, stk. 1, kan rummes i anklageskriftets beskrivelse af forhold 2.

Samtlige nævninger og dommere tiltræder endvidere af de af byretten anførte grunde, at forholdet er henført under straffelovens § 81 b.

Forhold 3 Anklagemyndigheden har for landsretten gjort gældende, at tiltalte ikke havde direkte forsæt til drabsforsøg, men alene havde en lavere forsætsgrad.

Fire nævninger og tre dommere udtaler: Der er heller ikke for landsretten ført bevis for, hvad tiltaltes motiv var for at bringe håndgranaten til sprængning i Kiosk.

Herefter og da det heller ikke for landsretten er bevist, at tiltalte havde en viden og erfaring om håndgrana-tens effekt, der gjorde, at han anså det for overvejende sandsynligt eller indså og forholdt sig accepterende til, at han ved at placere håndgranaten som sket mellem køleskabene og kummefryseren i kiosken ville dræbe Forurettede 1 og Forurettede 2 ved sprængningen, eller at andre forbipasserende eller beboere i ejendommen ville blive dræbt ved sprængningen, tiltræder vi, at til-talte er frifundet i dette forhold.

Vi stemmer derfor for at frifinde tiltalte for drabsforsøg, jf. straffelovens § 237, jf. § 21.

- 9 -

Fire nævninger udtaler: Vi er enige i, at der heller ikke for landsretten er ført bevis for, hvad tiltaltes motiv var for at bringe håndgranaten til sprængning i Kiosk. Herefter og da vi i overensstemmelse med voteringen under forhold 2 ikke finder det be-vist, at tiltalte vidste, at der befandt sig andre personer i kiosken, herunder Forurettede 1 og Forurettede 2, eller udenfor kiosken, da han detonerede håndgranaten, stemmer vi for at frifinde tiltalte for drabsforsøg.

En nævning udtaler: Jeg stemmer af de af mindretallet i byretten anførte grunde for at finde tiltalte skyldig i forhold 3.

Efter udfaldet af afstemningen, jf. retsplejelovens § 931, stk. 2, frifindes tiltalte i forhold 3.

T h i b e s t e m m e s :

Tiltalte 1 frifindes i forhold 2 for tiltalen for overtrædelse af straffelovens § 183, stk. 2, jf. stk. 1, og tiltalte er i dette forhold skyldig i overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1, jf. § 81 b.

Tiltalte 1 frifindes i forhold 3.”

Straffastsættelse Samtlige nævninger og dommere er enige om at fastsætte straffen til fængsel i 7 år.

Landsretten er enig i de omstændigheder, som byretten har lagt vægt på ved strafudmålin-gen for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 5, jf. våbenloven, i for-hold 1 b, samt de strafskærpende omstændigheder vedrørende dette forhold som følge af, at forhold 1 b er henført under straffelovens § 192 a, stk. 5, og § 81 b.

Straffen fastsættes i forhold 2 efter straffelovens § 252, stk. 1, jf. § 81 b.

Der er ved straf-fastsættelsen lagt vægt på, at gerningen i forhold 2 fandt sted omkring kl. 18.30 i en kiosk i dennes åbningstid, at kiosken lå i stueetagen af en beboelsesejendom i et tættere bebygget område i København, hvor der befandt sig mennesker i og omkring kiosken, som ingen relation havde til den pådømte kriminalitet, og at der ved gerningen – som skete i forening med domfældte Tiltalte 3 – blev anvendt en afsikret håndgranat.

Forholdet må derfor anses for en meget grov forsætlig fareforvoldelse, selvom ingen personer kom noget til ved eksplosionen, der alene forårsagede materiel skade.

Udvisning Samtlige nævninger og dommere udtaler vedrørende spørgsmålet om udvisning:

- 10 -

Tiltalte har ikke protesteret mod udvisningen. Udvisning skal fortsat ske efter de af byret-ten citerede bestemmelser i den dagældende udlændingelov, selvom tiltalte for landsretten er dømt for overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1, jf. § 81 b, i forhold 2. Betingelserne for at udvise tiltalte er således fortsat til stede.

Landsretten finder, at den udøvede krimina-litet må anses for at udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, og at udvisningen af de af byretten anførte grunde er proportional, jf. udlændingelovens § 26 b, stk. 1 og 4, og direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 (opholdsdirektivet) artikel 27, stk. 1 og 2, sammenholdt med artikel 28, stk. 1.

Lands-retten tiltræder derfor, at tiltalte udvises af Danmark, og at udvisningen ikke er i strid med Danmarks internationale forpligtelser eller EU-retten. Landsretten tiltræder endvidere af de af byretten anførte grunde, at tiltalte meddeles et indrejseforbud for bestandig, da dette ikke findes uproportionalt.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Tiltalte 1 straffes med fængsel i 7 år.

I øvrigt stadfæstes byrettens dom, i det omfang den er anket.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

1

1

1

1

1