SHR — Sø- og Handelsretten
BS-15935/2025-SHR
OL-2025-SH-00009
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 176.5px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
SØ-OG HANDELSRETTEN
KENDELSE
afsagt den 26. august 2025
Sag BS-15935/2025-SHR PVH Production A/S (advokat Mette Parlev) mod Viwa Wood ApS (advokat Sissel Victoria Egede-Pedersen) Denne afgørelse er truffet af vicepræsident Harald Micklander sammen med desagkyndige medlemmer Hans Henrik Bjørstrup og Jakob Pade Frederiksen.
Sagens baggrund og parternes påstande Sagen, der er anlagt den 21. marts 2025, er en midlertidig forbudssag, der navn-lig drejer sig om, hvorvidt patent DK 181795 med titlen ”A set of parts for mo-unting an accessory on a slat wall panel, a panel fitting, and uses thereof” ergyldigt, og i givet fald om sagsøgte, Viwa Wood ApS, ved fremstilling, udbudmv. af de under sagen omstridte produkter krænker sagsøger, PVH ProductionA/S’, rettigheder i henhold til patentet.
PVH Production A/S har nedlagt følgende påstande: Påstand 1
Principalt:
2
Viwa Wood ApS forbydes at fremstille, udbyde, bringe i omsætning eller an-vende panelbeslag som vist på bilag 6, herunder tilbehørsprodukterne vist på bilag 13, hvor panelbeslaget afbilledet i bilag 6 medsælges, eller importere eller besidde disse med et sådant formål i Danmark, så længe patent DK 181795 er i kraft.
Subsidiært:
Viwa Wood ApS forbydes at fremstille, udbyde, bringe i omsætning eller an-vende panelbeslag som vist på bilag 6, eller importere eller besidde sådanne pa-nelbeslag med et sådant formål i Danmark, så længe patent DK 181795 er i kraft.
Mest subsidiært:
Viwa Wood ApS forbydes at levere eller tilbyde nogen panelbeslaget afbilledet i bilag 6, i Danmark til brug for montering af tilbehørsprodukter på lamelpane-ler, så længe patent DK 181795 er i kraft.
Påstand 2
Principalt:
Viwa Wood ApS forbydes at fremstille, udbyde, bringe i omsætning eller an-vende panelbeslag som vist på bilag 14, herunder tilbehørsprodukterne vist på bilag 16 og bilag 33 hvor panelbeslaget afbilledet i bilag 14 medsælges, eller im-portere eller besidde disse med et sådant formål i Danmark, så længe patent DK 181795 er i kraft.
Subsidiært:
Viwa Wood ApS forbydes at fremstille, udbyde, bringe i omsætning eller an-vende panelbeslag som vist på bilag 14, eller importere eller besidde sådanne panelbeslag med et sådant formål i Danmark, så længe patent DK 181795 er i kraft.
Mest subsidiært:
Viwa Wood ApS forbydes at levere eller tilbyde nogen panelbeslaget afbilledet i bilag 14, i Danmark til brug for montering af tilbehørsprodukter på lamelpane-ler, så længe patent DK 181795 er i kraft.
Påstand 3
3
Principalt:
Viwa Wood ApS forbydes at fremstille, udbyde, bringe i omsætning eller an-vende panelbeslag som vist på bilag 17, eller importere eller besidde disse med et sådant formål i Danmark, så længe patent DK 181795 er i kraft.
Subsidiært:
Viwa Wood ApS forbydes at levere eller tilbyde nogen panelbeslaget afbilledet i bilag 17, i Danmark til brug for montering af tilbehørsprodukter på lamelpane-ler, så længe patent DK 181795 er i kraft.
Påstand 4
Principalt:
Viwa Wood ApS forbydes at fremstille, udbyde, bringe i omsætning eller an-vende panelbeslag som vist på bilag 19, eller importere eller besidde disse med et sådant formål i Danmark, så længe patent DK 181795 er i kraft.
Subsidiært:
Viwa Wood ApS forbydes at levere eller tilbyde nogen panelbeslaget afbilledet i bilag 19, i Danmark til brug for montering af tilbehørsprodukter på lamelpane-ler, så længe patent DK 181795 er i kraft.
Påstand 5
Principalt:
Viwa Wood ApS forbydes at vise eller offentliggøre monteringsvejledninger, herunder monteringsvejledningsvideoer, hvori der vises en anvendelse - som beskrevet i patent DK 181795, så længe patent DK 181795 er i kraft.
Subsidiært:
Viwa Wood ApS forbydes at gøre monteringsvejledningsvideoer indeholdende panelbeslagene omfattet af påstand 1-4 tilgængelige for offentligheden.
Påstand 6
Det påbydes Viwa Wood ApS at fjerne samtlige monteringsvejledningsvideoer omfattet af påstand 5 fra samtlige online platforme, hvor de er tilgængeliggjort.
4
Påstand 7
Den eller de af sagsøgte til produktion af panelbeslagene omfattet af påstand 1-4 benyttede 3D-printer(e) beslaglægges og opbevares på sagsøgers bekostning af retten eller af den, retten bemyndiger dertil.
Forbuddet og påbuddet påstås principalt nedlagt uden sikkerhedsstillelse subsidiært mod en af Sø- og Handelsretten fastsat mindre sikkerhed.
Viwa Wood ApS har overfor påstand 1 nedlagt påstand om afvisning, subsi-
diært frifindelse, og overfor påstand 2-7 påstand om frifindelse.
Viwa Wood ApS har desuden nedlagt påstand om, at såfremt Sø- og Handels-retten giver PVH Production A/S medhold i en eller flere af dennes påstande om forbud, skal PVH Production A/S tilpligtes at stille sikkerhed.
Oplysningerne i sagen
Sagens parter
PVH Production A/S (herefter PVH) producerer og sælger blandt andet akustik-paneler og panelbeslag. Stridspatentet DK 181795 indehaves af Person 1, som PVH har en licensaftale med, herunder til håndhævelse af rettighederne.
Viwa Wood ApS (herefter Viwa Wood) ejes af direktør Person 2. Viwa Wood sælger blandt andet panelbeslag. Person 2 er ligeledes ejer af WNTK ApS.
Stridspatentet
Stridspatentet DK 181795 har titlen ”A set of parts for mounting an accessory on a slat wall panel, a panel fitting, and uses thereof” . Af patentskriftet fremgår blandt andet, at ansøgning om stridspatentet blev indleveret den 16. juni 2023, og at Patent- og Varemærkestyrelsen bekendtgjorde og publicerede patentet den 9. januar 2025.
Stridspatentets krav 1 har følgende ordlyd:
”…
1. Sæt af dele til montering af et tilbehør på et lamelvægspanel, der er be-regnet til at blive monteret på en overflade af en bygning,
5
hvor sættet af dele omfatter lamelvægspanelet (1) og et panelbeslag
(10) beregnet til at blive fastgjort til lamelvægspanelet (1), hvor lamel-vægspanelet (1) omfatter mindst en første og en anden lamel (3i, 3ii) og en støtteplade (2),
hvor panelbeslaget (10) omfatter tilbehøret og/eller et fastgørelsese-
lement (35) til at forbinde til tilbehøret, hvor panelbeslaget yderligere omfatter mindst én fastgørelsesvinge (12, 13), så panelbeslaget (10) kan fastgøres til lamelvægspanelet (1) ved at indsætte panelbeslaget (10) imellem den første og anden lamel (3i, 3ii), og derefter at styre fastgø-relsesvingen (12, 13), så fastgørelsesvingen (12, 13) går i indgreb med et spor (20i, 20ii) af lamelvægspanelet (1), ’
k e n d e t e g n e t ved, at den første og anden lamel (3i, 3ii) er arrangeret på en forside af støt-
tepladen (2), og at sporet (20i, 20ii) dannes mellem støttepladen (2) og én af den første og anden lamel (3i, 3ii).
…”
Stridsprodukterne
I PVH’s påstand 1 er der blandt henvist til stridsproduktet ”panelbeslag som vist på bilag 6” . Parterne har under sagen benævnt dette panelbeslag, som det ”gamle panelbeslag” . Det ”gamle panelbeslag” er i bilag 6 afbilledet som følger:
I sagens bilag 13, som der også er henvist til i PVH’s påstand 1, er afbilledet føl-gende stridsprodukter i form af tilbehør til det ”gamle panelbeslag” :
”… skrue til opsætning af billedramme”
6
”Rund bakkehylde”
Der er i PVH’s påstand 2 blandt andet henvist til stridsproduktet ”panelbeslag som vist på bilag 14” . Parterne har under sagen benævnt dette panelbeslag som det ”nye panelbeslag” . Det ”nye panelbeslag er i bilag 14 afbilledet som følger:
7
I sagens bilag 16, som der også er henvist til i PVH’s påstand 2, er afbilledet føl-gende stridsprodukter i form af tilbehør til det ”nye panelbeslag” :
”trekantet krog”
”hyldeknægte”
8
”vase til ophæng lodret”
”trekantet krog stor”
”ophæng med bæreevne 4 kg”
”hængende hylde”
9
”skoholder”
”headset holder”
”auk miniophæng”
”smykketræ”
10
Desuden er der i PVH’s påstand 2 henvist til stridsprodukt vist i bilag 33 i form af tilbehør til det ”nye panelbeslag” . Stridsproduktet er afbilledet som følger i bilaget:
”Panelgrip - Nøgleholder”
Der er i PVH’s påstand 3 henvist til stridsproduktet ”panelbeslag som vist på bilag 17” . Stridsproduktet er afbilledet som følger i bilag 17:
”Panelgrip Knage Vandret”
11
I PVH’s påstand 4 er der henvist til stridsproduktet ”panelbeslag som vist på bi-lag 19” . Stridsproduktet er afbilledet som følger i bilag 19:
”Panelgrip ledningsclips”
Modhold:
Viwa Wood har navnlig henvist til følgende modhold:
•US Patent 4.598.504 •US Patent 4.805.784 •Patentskrift CN112554479A • Krog i handel vist på https://www.youtube.com/shorts/4wd_GEWtoIO •Drop-in T-nut for Gladiator Gearwall Geartrack fra udskrift fra ama-zon.com.
•Slatlock fra slatlock.com •Accoustic panel accessories fra etsy.com •Udskrift af 6. juni 2025 fra Wallshop.dk’s hjemmeside blandt andet med foto af beslag uploaded den 19. oktober 2021
•Onlinemateriale fra WoodUpp som gengivet i materiale fra EPO’s be-handling af patentansøgning EP4536918A1
12
•Lamelvæg og krogbeslag vist på stonewall.se den 9. juni 2023 som gengi-vet i materiale fra EPO’s behandling af patentansøgning EP4536918A1
•UK Patent Application GB 2164837 A •KR202220113127A1 •En række eksempler på eksisterende beslag
Erklæringer og analyser
Til brug for sagen er der fremlagt følgende erklæringer:
•Bilag 12, udateret krænkelsesanalyse vedrørende det ”gamle panelbe-slag” udarbejdet af patentagent Vidne 1.
•Bilag 15, udateret krænkelsesanalyse vedrørende det ”nye panelbeslag” udarbejdet af patentagent Vidne 1
•Bilag 26, udateret tillæg til krænkelsesanalysen vedrørende det ”nye pa-nelbeslag” udarbejdet af patentagent Vidne 1.
•Bilag 18, udateret krænkelsesanalyse vedrørende ”Panelgrip Knage Van-dret” udarbejdet af patentagent Vidne 1.
•Bilag 20, udateret krænkelsesanalyse vedr. ”Panelgrip Ledningsclips” udarbejdet af patentagent Vidne 1.
•Bilag G, udateret analyse vedr. det ”nye panelbeslag” udarbejdet af Viwa Wood
•Bilag H, udateret analyse vedr. det ”nye panelbeslag” , ”Panelgrip Knage Vandret” og ”Panelgrip Ledningsclips” udarbejdet af Viwa Wood.
•Bilag 25, analyse fra bilag H med PVH’s udaterede bemærkninger. •Bilag Ø, analyse af 20. juni 2025 vedrørende stridspatentets nyhed udar-bejdet af patentagent Advokat.
Øvrigt materiale
•Sagsakter fra patentansøgning EP4536918A1 indgivet til EPO af Person 1
•Fakturaer af 8. og 17. januar 2025, hvoraf fremgår blandt andet, at WNTK ApS har købt fire 3D-printere.
•E-mail af 7. februar 2025 fra advokat Sissel Egede-Pedersen til blandt an-dre PVH.
Under hovedforhandlingen blev der afspillet monteringsvideoer vedrørende det ”gamle panelbeslag” , det ”nye panelbeslag” , ”Panelgrip Knage Vandret” og ”Panelgrip Ledningsclips” .
Forklaringer
13
Der er under sagen afgivet forklaring af Vidne 2, Person 2 og Vidne 1.
Vidne 1 har afgivet udførlige skriftlige erklæringer, hvor han forhol-der sig detaljeret til stridspatentet og stridsprodukterne. Vidne 1's for-klaring for retten har bestået i en gennemgang af nogle af de synspunkter og be-grundelser, der fremgår af hans erklæringer, og har videre bestået i, at han un-der kontraafhøring har fastholdt sine synspunkter og begrundelser. Kritikken, som modafhøringen er udtryk for, findes i parternes påstandsdokumenter. Gengivelsen nedenfor af Vidne 1's forklaring er derfor kort og et ud-tryk for, at Vidne 1's bidrag til sagen i det væsentlige fremgår af hans skriftlige erklæringer.
Vidne 2 har forklaret blandt andet, at han siden december 2021 har haft en aktiv rolle i WoodUpp-koncernen, som PVH er en del af. Han er til dag-lig CFO i PVH, hvor han har det juridiske ansvar, selvom han ikke har en juri-disk baggrund. Inden han kom til WoodUpp-koncernen i 2021, arbejdede han i et investeringsfirma og hos PwC som statsautoriseret revisor.
WoodUpp Group A/S er WoodUpp-koncernens administrationsselskab og ejer 100 % af aktierne i PVH, som er WoodUpp-koncernens produktions- og udvik-lingsselskab.
WoodUpp blev stiftet i 2015 og begyndte i 2018 at producere og sælge akustik-paneler direkte til kunder i Danmark og i Europa. I 2021 lagde WoodUpp en plan for, hvordan de skulle producere tilbehør til deres akustikpaneler.
Kendetegnet ved akustikpaneler er dels designet og dels den akustiske effekt. Akustikpaneler har en bagvæg af filt, hvorpå der er monteret lameller. Akustik-paneler monteres på en allerede bestående væg. Den klassiske løsning til at hænge ting op på lodrette akustikpaneler er ved hjælp af et beslag, som hænges op med søm eller skruer. Denne montering medfører imidlertid mærker i aku-stikpanelets filt.
De ønskede at finde et produkt, der gjorde det muligt at hænge ting op på lod-rette akustikpaneler, som ikke medførte mærker i akustikpanelets filt. Person 1, der er ophavsmanden til stridspatentet, tog fat i dem i januar 2023, idet Person 1 mente at have opfundet panelbeslag, der gjorde dette muligt. I april 2023 indgik de derfor en aftale med Person 1 om, at Person 1 skulle gå videre med ideer og design vedrørende de pågældende panelbeslag, som WoodUpp-koncernen skulle bekoste udviklingen af. De var ikke selv kom-met frem til opfindelsen uden Person 1, idet de ikke har den tekniske ind-sigt.
14
Inden aftaleindgåelsen med Person 1 undersøgte de markedet for panelbe-slag. De var på dette tidspunkt bekendt med panelbeslag til vandrette akustik-paneler, hvor montering ikke krævede søm eller skruer. Dette løste imidlertid ikke problemet vedrørende de lodrette akustikpaneler.
WoodUpp Coat Hook blev sat på markedet i første halvdel af 2025, og han kan afvise, at WoodUpp Coat Hook den 14. oktober 2022 fremgik af deres hjem-meside, som det er angivet i akterne fra patentansøgning EP4536918A1.
Det er hans opfattelse, at de har brugt et pænt tocifret millionbeløb på udvik-ling, markedsføring og beskyttelse af deres panelbeslag.
Han sendte den fremlagte e-mail af 12. juli 2024 til Person 3 fra Viwa Akustik, da det var Person 3's kontaktoplysninger, der fremgik af hjemmesiden for Viwa Akustik. De henvender sig til virksomheder, hvis de mener, at deres rettigheder bliver krænket.
Person 2 har forklaret blandt andet, at han er ejer af Viwa Wood, hvor han også er direktør. Viwa Wood har eksisteret siden 2021. Han er han-delsuddannet og har siden 1995 beskæftiget sig med produktion af blandt andet krydsfiner produkter.
Viwa Woods virksomhed består blandt andet i fineringsopgaver, og virksomhe-den har fineret plader til akustikproduktion siden 2019. Viwa Wood producerer selv akustikpaneler. Viwa Wood udbyder desuden panelbeslag til akustikpane-ler og tilbehør til medicinalindustrien, som 3D-printes. Viwa Wood har fem an-satte. Viwa Akustik er et binavn, som Viwa Wood bruger til deres akustiklinje. Han ejer virksomheden WNTK, som ejer de maskiner og det hardware, som Viwa Wood bruger i produktionen.
Viwa Wood begyndte at sælge panelbeslag i juni 2024, idet Viwa Wood havde indgået en aftale med en hollandsk virksomhed om at sælge deres produkter. I slutningen af 2024 ville den hollandske virksomhed imidlertid ikke længere ud-vikle nye produkter, som Viwa Wood ønskede, og Viwa Wood syntes derfor ikke, at samarbejdet var interessant længere. Panelbeslagene, som den holland-ske virksomhed leverede til Viwa Wood, var nærmest identiske med Viwa Woods ”gamle panelbeslag” , da begge var var baseret på T-funktionen.
I slutningen af 2024 var der rigtig mange, der solgte tilbehør til akustikpaneler på internettet. Viwa Wood lod sig i begrænset omfang inspirere af de bedste løsninger på markedet, men de brugte deres eget design til det tilbehør, som Viwa Wood begyndte at udbyde.
15
Inden Viwa Wood gik i gang med at producere og sælge deres egne panelbe-slag, var teknikken med at føre en vinge ind mellem akustikpanelets træliste og bagbeklædning kendt.
Viwa Woods problem med det ”gamle panelbeslag” var, at det knækkede ved for meget belastning, eller hvis tilbehør blev skruet lidt for hårdt ind i beslaget. Viwa Wood udviklede derfor et nyt system, hvor friktionen bag listerne kunne bruges, idet mere vægt på beslaget betød mere friktion mellem listerne. Det var derfor ikke et problem at afstå fra at sælge det ”gamle panelbeslag” .
De overgik fra det ”gamle panelbeslag” til det ”nye panelbeslag” den 21. februar 2025, og det ”gamle panelbeslag” passer ikke til Viwa Woods nye serie. Viwa Wood printer kun de panelbeslag, som Viwa Wood sælger, så Viwa Woods varelager er begrænset. Det burde derfor ikke kunne lade sig gøre, at det ”gamle panelbe-slag” er medsendt i et prøvekøb foretaget den 12. marts 2025.
Viwa Wood 3D-printer deres panelbeslag. Fordelen herved er, at det er nemt at tilrette, mens ulempen er, at Viwa Wood 3D-printer i plast, hvorfor styrken i deres design er begrænset.
Person 3 fra Viwa Wood står for Viwa Woods webhandel og opbygning samt opsætning af Viwa Woods shopify-side. WoodUpp sendte den 12. juli 2024 en e-mail til Person 3 vedrørende rettighedskrænkelse. Person 3 opfattede mailen som spam, hvorfor Person 3 ikke reagerede på den. Han så derfor ikke selv mai-len på det tidspunkt.
Viwa Wood anvender efter hans opfattelse en anden teknik end den, der er be-skrevet i stridspatentet. Viwa Wood anvender en kileteknik, hvor panelbeslaget bliver kilet ind imellem akustikpanelets lister, hvilket medfører fastgørelse. Monteringen er derfor en helt anden sammenlignet med stridspatentet. Viwa Wood har en indsigelse klar til at blive sendt til Patent- og Varemærkestyrelsen, men Viwa Wood afventer afgørelsen fra Sø- og Handelsretten.
Han ved ikke hvem, der har udarbejdet og indgivet tredjemandsindsigelse ind-givet 16. april 2025 til patentansøgning EP4536918A1.
Den 15. maj 2025 købte han et panelbeslag, som monteres ved, at vingen på pa-nelbeslaget føres ind mellem akustikpanelets træliste og akustikpanelets bagbe-klædning. Panelbeslaget kan ikke monteres på andre måder. Han fandt efterføl-gende en YouTube-video, der viser monteringen af det pågældende panelbe-slag. Han har desuden fundet andre panelbeslag, som bruger T-funktionen ved montering, og som kan bruges på akustikpaneler, såfremt målene passer.
16
Viwa Wood har en månedlig fortjeneste på panelbeslag på 60-80.000 kr., når produktionsomkostningerne er trukket fra. Hvis Viwa Woods 3D-printere be-slaglægges betyder det blandt andet, at Viwa Wood ikke kan producere panel-grips, produkter til skillevægge, produkter til medicinalvirksomheder og reser-vedele til deres maskiner.
Vidne 1 har forklaret blandt andet, at han er uddannet civilingeniør. Han har siden 2002 arbejdet som patentagent. I 2006 blev han European Patent Attorney. Han arbejder i dag hos AWA som leder af deres patentafdeling for mekanik. WoodUpp er en af hans klienter.
Han har udarbejdet de fem fremlagte krænkelsesanalyser, der vedrører det ”gamle panelbeslag” , det ”nye panelbeslag” , ”Panelgrip Knage Vandret” og ”Panelgrip Ledningsclips” , og han kan vedstå sig indholdet heraf.
Det er hans opfattelse, at stridspatentets krav 1 ikke forudsætter, at panelbesla-get skal være udformet som en enkelt komponent.
Desuden er det hans opfattelse, at nye panelbeslagsfunktioner i Viwa Woods stridsprodukter som f.eks. pigge ikke udelukker, at kravene i stridspatentet kan være til stede.
Han har læst analyse af 20. juni 2025 vedrørende stridspatentets nyhed udarbej-det af patentagent Advokat. Analysen er behæftet med en række fak-tuelle fejl. Det er intet i analysen, der giver ham anledning til at tro, at der er sket en fejl i behandlingen hos Patent- og Varemærkestyrelsen.
Vedrørende tredjemandsindsigelse indgivet den 16. april 2025 til patentansøg-ning EP4536918A1 kan han ikke se, hvordan panelbeslagene, der fremgår af tredjemandsobservationen, monteres, og om monteringsmetoderne er den samme, som den der fremgår af stridspatentet.
Parternes synspunkter
PVH har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdo-kument af 10. juni 2025 og processkrift 2 af 10. juni 2025. Af påstandsdokumen-tet fremgår blandt andet:
”…
2. ANBRINGENDER:
2.1 Til støtte for de nedlagte påstande gøres det generelt gældende,
at:
17
i) Sagsøger qua licensaftalen (bilag 2) er indehaver af rettighederne til
et udstedt og registreret patent, jf. bilag 1, hvorefter sagsøger tillige er berettiget til at påtale krænkelser.
ii) Patentet yder sagsøger en eneret til at udnytte opfindelsen er-hvervsmæssigt, jf. Patentlovens § 1.
iii) Sagsøgte, Viwa Wood ApS uberettiget udnytter opfindelsen er-hvervsmæssigt.
iv) Sagsøgte ved at producere og/eller lade producere, markedsføre og sælge panelbeslag til montering af tilbehørsprodukter på lamelpa-neler, krænker sagsøgers patentrettigheder. Dette gælder både tilbe-hørsprodukter med det ”gamle panelbeslag” og produkter, der be-nytter det ”nye panelbeslag” , samt tilbehørsprodukter med integre-ret beslag, og ledningsklips, idet alle fire Panelbeslag krænker pa-tentkravene i patent ´795, jf. krænkelsesvurderingerne fremlagt som bilag 12, 15, 18, 20 og 26.
v) Tilbehørsprodukterne og de tilhørende panelbeslag sælges som til-behør til akustik lamelpaneler og kan udelukkende benyttes som til-behør til akustik lamelpaneler og dermed udgør lamelpanelerne, panelbeslagene og tilbehøret et sæt, hvor de sidstnævnte ikke har nogen funktion uden lamelpanelerne og dermed foregår der fra hjemmesiden www.vivaakustik.dk en direkte, og/eller en middel-bar, krænkelse af patentet.
vi) Viwa Wood fra hjemmesiden www.viwaakustik.dk, sælger såvel
akustikpaneler, som tilbehør og panelbeslag, til ophængning på la-melpanelerne, jf. bilag 7 og dermed sælger sagsøgte et sæt af dele til montering på et lamelvægspanel i strid med patentet, direkte og/el-ler middelbart.
vii) Panelbeslagenes eneste funktion er at kunne montere tilbehøret på et lamelpanel og dermed udgør panelbeslagene en krænkelse af pa-tentet, direkte og/eller middelbart.
viii) I henhold til Patentlovens § 39 bestemmes patentbeskyttelsens om-fang af patentkravene. Til forståelse af patentkravene kan vejled-ning hentes fra beskrivelsen. Da patentkravenes ordlyd utvivlsomt omfatter de af sagsøgtes produkter, der er omfattet af påstandene, kan der ikke herske nogen tvivl om, at sagsøgtes produkter kræn-ker sagsøgers patentret. Sagsøgte har da heller ikke påvist, hvilke dele af patentkravene eller fortolkningsbidragene i beskrivelsen der skulle støtte sagsøgtes synspunkt om, at produkterne ikke krænker sagsøgers Patent.
18
v) Eksemplerne vist i Patentet er alene eksempler og ikke et udtryk for en begrænsning af Patentets omfang, der derimod bestemmes af pa-tentkravenes ordlyd. Heller ikke patentets formål udgør en be-grænsning af patentkravenes omfang i forhold til kravenes ordlyd.
vi) Krænkelsesanalyserne fremlagt som bilag 12, 15, 18 og 20 er indhen-tet inden sagens anlæg, jf. Retsplejelovens § 341a, og ville således blive tilladt fremlagt, selv hvis der ikke var tale om en forbudssag.
2.2 Vedrørende Påstand 1, Det Gamle Panelbeslag, herunder sagsøg -tes afvisningspåstand, gøres det særligt gældende, at:
(i) Sagsøger har godtgjort, eller i hvert fald sandsynliggjort, at sagsøg-tes produkt ”Det Gamle Panelbeslag” udviser alle træk i Patentets krav 1-11 og 15-17, jf. bilag 12, og dermed falder ind under beskyt-telsesomfanget af Patentet.
(ii) Sagsøgtes handlinger dermed udgør en krænkelse af sagsøgers ret-tigheder i henhold til Patentet, efter Patentlovens § 3, stk. 1, nr. 1, og derfor kan forbydes
(iii) Sagsøgte gentagne gange overfor sagsøger positivt har erklæret at være ophørt med salg og markedsføring af Det Gamle Panelbeslag, jf. også bilag 5, side 5, hvor sagsøgte erklærer at være ophørt pr. 7. februar 2025, og svarskriftet, hvor sagsøgte erklærer at være ophørt pr. 21. februar 2025, men at sagsøgte desuagtet disse erklæringer blot er fortsat med markedsføring og salg af Det Gamle Panelbe-slag, hvorfor modpartens adfærd nødvendiggør, at der meddeles forbud eller påbud, jf. retsplejelovens § 413, stk. 1, nr. 2.
(iv) Sagsøger til fulde med fremlæggelsen af bl.a. bilag 7, bilag 9-10 og bilag 21-24 har dokumenteret, at sagsøgte trods de gentagne erklæ-ringer om at være ophørt med salg og markedsføring, fortsætter med at sælge og markedsføre Det Gamle Panelbeslag og aktuelt sælger og markedsfører Det Gamle Panelbeslag, og dermed har sagsøger en væsentlig retlig interesse i at få pådømt den nedlagte påstand 1 samt de subsidiære påstande under påstand 1.
(v) Henset til at Det Gamle Panelbeslag medsælges som en del af pak-ken, når kunder køber tilbehørsprodukterne i bilag 13 og dokumen-teret ved bilag 21, hvoraf det ene tilbehørsprodukt alene består af Det Gamle Panelbeslag, er det således nødvendigt at udvide for-buddet til også at omfatte disse tilbehørsprodukter.
(vi) Betingelsen om aktualitet er opfyldt, allerede fordi sagsøgte har an-erkendt at have solgt og markedsført Det Gamle Panelbeslag – ikke bare før sagsøgte ved e-mail af 7. februar 2025, jf. bilag 5, erklærede at have indstillet salget – men erkender, at salget fortsatte 14 dage,
19
efter sagsøgte positivt havde erklæret at salget var indstillet, jf. pro-cesskrifterne og prøvekøb 1 (bilag 9 og 11) og bilag 7. Endvidere har sagsøger med 2. prøvekøb, jf. bilag 21, bilag 24 og bilag 31 godtgjort
eller sandsynliggjort, at sagsøgte er fortsat med at sælge og mar-kedsføre Det Gamle Panelbeslag lang tid efter forbudsbegæringens indlevering, hvorfor betingelsen i retsplejelovens § 413, nr. 2 utvivl-somt er opfyldt.
(vii) Det blotte forhold, at sagsøgte har solgt det Gamle Panelbeslag, ville være tilstrækkeligt til at opfylde betingelsen om aktualitet, jf. Retsplejelovens § 413, nr. 2, hvorfor det forhold, at sagsøger med prøvekøbene har dokumenteret, at salget og markedsføringen er fortsat, blot er en ekstra understregning af sagens aktualitet.
2.3 Vedrørende Påstand 2, Det Nye Panelbeslag, gøres det særligt gæl -dende, at:
(i) Sagsøger har godtgjort, eller i hvert fald sandsynliggjort, at sagsøg-tes produkt ”Det Nye Panelbeslag” udviser alle Træk i Patentets krav 1-3, 5-8, 9, 14 og 15-17, jf. bilag 15 og bilag 26, og dermed falder ind under beskyttelsesomfanget af Patentet.
(ii) Sagsøgtes handlinger dermed udgør en krænkelse af sagsøgers ret-tigheder i henhold til Patentet, efter Patentlovens § 3, stk. 1, nr. 1, og derfor kan forbydes.
(iii) Selv om det bestrides, at Det Nye Panelbeslag efterlader sig synlige mærker på lamelvægpanelerne, gøres det gældende at eventuelle mærker ikke vil medføre, at der ikke er krænkelse, idet det væsent-lige for krænkelsesvurderingen er patentkravenes formulering, og at patentets formål i den sammenhæng er underordnet.
2.4 Vedrørende Påstand 3 og 4, Knage Vandret og Ledningsklipsen, gøres det særligt gældende, at:
(i) Sagsøger har godtgjort, eller i hvert fald sandsynliggjort, at sagsøg-tes produkt, ”Knage Vandret” , udviser alle Træk i Patentets krav 1-5, 7 og 16-17, jf. bilag 18, og dermed falder ind under beskyttelses-omfanget af Patentet.
(ii) Sagsøger endvidere har godtgjort, eller i hvert fald sandsynliggjort, at sagsøgtes produkt, Ledningsklips, udviser alle kravselementer i Patentets krav 1-3, 7 og 16-17, jf. bilag 20, og dermed falder ind un-der beskyttelsesomfanget af Patentet.
(iii) Sagsøgtes handlinger dermed udgør en krænkelse af sagsøgers ret-tigheder i henhold til Patentet, efter Patentlovens § 3, stk. 1, nr. 1, og derfor kan forbydes.
20
(iv) Sagsøgte ikke har dokumenteret datoen for offentliggørelsen af de i bilag D og/eller bilag E viste eksempler på beslag, og det bestrides, at eksemplerne har været publiceret før stridspatentets prioritets- dato.
(v) Det er uklart, hvilke af patentets krav, som bilag D og E gøres gæl-dende imod.
(vi) Det er uklart, hvor og hvordan de enkelte træk i beslagene vist i bi - lag D og E skulle fremgå klart og utvetydigt for en fagperson, hvil-ket er en betingelse for at de kan være nyhedsskadelige, jf. også EU-IPOs praksis.
(vii) Sagsøgtes anbringender vedrørende bilag D og E som følge heraf ikke kan medføre nogen svækkelse af gyldighedsformodningen for nogen af Patentets krav.
(viii) Bilag E og bilag D tydeligvis ikke viser den kendetegnende del af Patentets krav 1; ”den første og den anden lamel (3i, 3ii) er arrangeret på en forside af støttepladen (2), og at sporet (20i, 20ii) dannes mellem støtte-pladen (2) og én af den første og anden lamel (3i, 3ii)” . I ingen af de nævnte eksempler er der således tale om lameller arrangeret på en støtteplade, hvor sporet, som vingen føres ind i, dannes mellem la-mel og støtteplade.
(ix) Patentkrav 1 derfor er nyt og har opfindelseshøjde over for bilag D og bilag E af samme årsager som Patent- og Varemærkestyrelsen under Patentets prøvning angav som begrundelse for i forhold til D1 (GB2164837A) – der blev vurderet som nærmeste kendte teknik mod patentansøgningen – herunder pga. den manglende beskri-velse af lamellernes arrangement på lamelvægspanelet, jf. bilag 29 og bilag 30.
(x) Alene af denne årsag er der en stærk formodning for både nyheden og opfindelseshøjden af krav 1 forhold til alle eksemplerne i bilag D og bilag E.
(xi) I forhold til patentets krav 8 viser eksemplerne i bilag D og bilag E navnlig ingen gennemtrængningsordning, og derfor er krav 8 alene af denne årsag nyt og har opfindelseshøjde i forhold til eksemplerne i bilag D og bilag E.
(xii) Hverken knagen eller ledningsklipsen har nogen funktion uden den anden del af sættet, nemlig lamelvægspanelelet, og dermed udgør delene a) hhv. knagen/ledningsklipsen og b) lamelvægspanelet et sæt i henhold til krav 1.
21
(xiii) Selv om det bestrides, at ledningsklipsen efterlader sig synlige mær-
ker på lamelvægspanelerne, gøres det gældende at eventuelle mær-ker ikke vil medføre, at der ikke er krænkelse, idet det væsentlige for krænkelsesvurderingen er patentkravenes formulering, og at pa-tentets formål i den sammenhæng er underordnet.
2.5 Til støtte for påstandene om middelbar krænkelse, jf. patentlovens § 3, stk. 2, (påstand 1.3, påstand 2.3, påstand 3,2 og påstand 4.2) gø-res det yderligere gældende at:
i.
Viwa Wood ved at levere og tilbyde panelbeslag, lamelvægspaneler og tilbehør samt offentliggørelse af monteringsvideoer, der viser montering af panelbeslagene og tilbehør på lamelvægspaneler/aku-stikpaneler, krænker sagsøgers rettigheder i henhold til patent-lovens § 3, stk. 2, idet de midler (panelbeslag og/eller monteringsvi-deoen) som Viwa Wood herved leverer og tilbyder, gør det muligt for modtageren uberettiget at udnytte opfindelsen her i landet, lige-som sagsøgte ved, og det fra omstændighederne er åbenbart, at midlerne (panelbeslagene) ikke er i handlen almindeligt forekom-mende varer, samt at sagsøgte under alle omstændigheder tilskyn-der til at begå handlinger som nævnt i patentlovens § 3, stk. 1.
ii. Viwa Woods panelbeslag ikke kan benyttes til andet end montering på lamelpaneler og det fremgår direkte af hjemmesiden, www.viwaakustik.dk, at panelbeslagenes formål er ”Hurtig og værktøjsfri montering på akustikpaneler” .
iii. Panelbeslaget, med mindst én fastgørelsesvinge, så panelbeslaget kan fastgøres til lamelvægspanelet ved at indsætte panelbeslaget imellem den første og anden lamel, og derefter styre fastgørelses-vingen, så fastgørelsesvingen går i indgreb med et spor af lamel-vægspanelet udgør et væsentligt element i opfindelsen;
iv. Viwa Wood ved, ligesom det efter omstændighederne er åbenbart, at de af Viwa Wood udbudte panelbeslag er egnede og bestemt til montering på lamelpaneler og dermed til krænkelsen – faktisk er det deres eneste anvendelsesmulighed, jf. også hjemmesiden og de der offentliggjorte monteringsvideoer.
2.6 Til støtte for påstand 5 og påstand 6 gøres det yderligere gældende, at:
i. Viwa Wood via offentliggørelse af en lang række monteringsvi-deoer på hjemmesiden www.viwaakistik.dk, herunder monterings-videoerne fremlagt som bilag 8 og bilag 10, bilag i strid med sagsø-gers rettigheder udbyder en anvendelse, der er beskyttet af patent ´795.
22
ii. Selve anvendelsen af lamelpanelerne, sammen med panelbeslagene og tilbehørsprodukter udgør en krænkelse af patentet.
iv. Videoerne, der bl.a. er fremlagt som bilag 8, bilag 10, bilag 27 og 28
som sagsøgte på hjemmesiden kalder ”monteringsvejledninger” , udgør en direkte og/eller middelbar patentkrænkelse i henhold til Patentlovens § 3, stk. 2, idet sagsøgte i videoerne viser almenheden, hvorledes man kan benytte sagsøgtes produkt til at krænke sagsø-gers patent, jf. også afgørelserne SH2023.BS-20549/2021-SHR (MS side 158) og SH2022.BS-37155/2020-SHR (MS side 134), ligesom de udgør en direkte krænkelse patentets patentkrav 16 og 17.
2.7 Til støtte for den nedlagte Påstand 7, beslaglæggelsespåstanden, gøres det gældende, at:
i. Sagsøgte ved besvarelsen af sagsøgers provokationer (1 og 2) har er-kendt, at sagsøgte benytter 3D-printeren til at producere de af sagen omhandlede panelbeslag, hvorfor printeren er i sagsøgtes varetægt.
ii. Der, henset hertil samt til sagsøgtes tidligere afgivne erklæringer om, at salget var ophørt, der har vist sig usande, er grund til at tro, at 3D printeren vil blive anvendt til overtrædelse af forbuddet, så-fremt det tillades, at denne fortsat er i sagsøgtes varetægt efter ned-læggelse af forbuddet.
iii. Betingelserne for beslaglæggelse i medfør af Retsplejelovens § 423 derfor er tilstede, idet der er grund til at antage, at 3D printeren vil blive anvendt til overtrædelse af forbuddet.
iv. Beslaglæggelse ikke kan ske hos tredjemand, men da sagsøgte netop er i besiddelse af 3Dprinterne, der befinder sig på sagsøgtes adresse, er der netop ikke tale om beslaglæggelse hos tredjemand, men deri-mod beslaglæggelse direkte hos sagsøgte. I den forbindelse er det underordnet, hvem der har betalt for 3D printerne.
v. Sagsøgte har fremlagt bilag Q og bilag R vedrørende indkøb af 4 stk. 3D-printere i januar 2025. Imidlertid har sagsøgtes produktion af krænkende varer stået på i hvert fald siden juli 2024, hvorfor disse bilag ikke beviser, at produktionen sker på de 3D printere, der er indkøbt ved bilag Q og Bilag R og angiveligt er ejet af et andet af sagsøgtes direktørs selskaber, et selskab, der i henhold til bilag 34 driver udlejningsvirksomhed.
vi. Den påståede ejer af de 4 stk. 3D-printere, jf. bilag Q og bilag R, har adresse på sagsøgtes adresse, hvorfor det må antages, at de pågæl-dende 3D printere er i sagsøgtes varetægt, hvilket er tilstrækkeligt for, at der kan ske beslaglæggelse.
23
vii. Sagsøgte desuden i Duplikken erkender, at det netop er sagsøgte, der benytter sig af 3Dprinterne og ikke den påståede ejer.
viii. Henset til at sagsøgte har besvaret sagsøgers provokationer med, at sagsøgte selv 3D-printer de krænkende produkter, samt sagsøgtes hidtidige ageren, herunder det fortsatte salg af Det Gamle Panelbe-slag, er der en stor grad af sandsynlighed for, at sagsøgte vil benytte sig af 3Dprinterne til at overtræde forbuddet.
2.7 Overfor sagsøgtes anbringende om manglende nyhed og opfindel - seshøjde yderligere gældende, at:
i) Henset til at patentet er udstedt, er der en kraftig formodning for patentets gyldighed.
ii) Sagsøgte har ikke afsvækket den formodning, der består for Paten-tets gyldighed, på en sådan måde, at betingelsen i retsplejelovens § 413, nr. 1 ikke kan anses for opfyldt.
iii) Patentet opfylder Patentlovens krav om nyhed og opfindelseshøjde, og sagsøgte har ikke fremlagt bevis for det modsatte.
iv) Hvor sagsøgers bevisbyrde i en forbudssag alene er en sandsynliggø-relse, er sagsøgtes bevisbyrde væsentligt tungere, idet sagsøgte vil skulle godtgøre sine påstande og anbringender om Patentets gyldig-hed. Denne bevisbyrde har sagsøgte ikke løftet.
v) Patent- og Varemærkestyrelsen har udstedt patentet efter en grundig prøvning, og dermed skal der meget til at svække gyldighedsformod-ningen. Intet af det af sagsøgte fremlagte svækker gyldighedsformod-ningen.
vi) Nyhedskriteriet og kriteriet om opfindelseshøjde er to forskellige ting. Vurderingen af, om en opfindelse har opfindelseshøjde udføres kun, hvis nyhedskriteriet er opfyldt, jf. også EPO´s guidelines.
vii) Særligt for så vidt angår sagsøgtes anbringende om, at krav 1 mangler opfindelseshøjde, fordi det ifølge sagsøgte skulle være nærliggende for en fagmand at lave beslaget ifølge krav 1 alene ud fra det kendte paneldesign, mangler denne argumentation holdepunkter og følger desuden ikke den problem- and - solution approach, som efter euro-pæisk og dansk praksis skal bruges til at vurdere opfindelseshøjde, jf. bla. U2023.4919Ø (MS side 18).
viii) Der ikke er god grund til at fravige udgangspunktet om at benytte problem-and-solution approachen ved vurderingen af opfindelses-højde.
24
ix) PVS fandt, at der var opfindelseshøjde ift. kendt teknik, der omfatter beslag til paneler med eksisterende spor i panelet. Gyldighedsformod-ningen gælder derfor usvækket.
x) De 4 af sagen omhandlede panelbeslag krænker ud over sagsøgers Pa-tent også sagsøgers rettigheder i henhold til brugsmodelregistrering nr. DK 202500028, der er forgrenet fra den tilsvarende europæiske pa-tentansøgning.
xi) Opfindelseshøjde anses at foreligge, når opfindelsen for en fagmand ikke er nærliggende i forhold til den på patentansøgningstidspunktet kendte teknik, jf. også SH2023.BS20549/2021. (MS side 158)
xii) Ingen af de af sagsøgte fremlagte dokumentbeviser beviser, at sagsø-gers Patent mangler opfindelseshøjde, således som sagsøgte påstår. Særligt bemærkes, at de fleste dokumentbeviser er udaterede, lige som der mangler dokumentation for at de er publiceret før Patentets prioritetsdato, nogle er u-oversatte.
Derudover vedrører de panel-vægge og paneler med eksisterende spor, og der ikke er fremlagt be-vis, der dokumenterer, at – eller hvordan - det ville være nærliggende for en fagmand at nå frem til opfindelsen, eller dokumentbeviser, der giver en fagmand nogen indikation om at forsøge at benytte lignende principper på akustikpaneler, dvs. til paneler uden eksisterende spor.
Det bestrides således, at sagsøgte har bevist, at Patentet ikke skulle have opfindelseshøjde.
xiii) Ingen af de dokumentbeviser, som sagsøgte påberåber sig som kendt teknik, herunder f.eks. bilag D, bilag E og bilag K er behørigt date-rede, hvorfor der mangler behørig dokumentation for at de er publice- ret før prioritetsdagen.
xiv) Sagsøgte ikke har redegjort hverken for 1) den nærmest kendte teknik, 2) det objektive tekniske problem eller 3) vurderingen af om en fag-mand ville være kommet frem til den ansøgte opfindelse med ud-gangspunkt i den nærmeste kendte teknik og det objektive tekniske problem, hvorfor sagsøgte ikke har løftet sin bevisbyrde, bl.a. jf. SH2022.B-37155/2020 og SH2023.BS-20549/21, samt U2023.4919Ø.
xv) der ingen holdepunkter i bilag T er for, at bilag T skulle være et aku-stikpanel eller i øvrigt en anden type panel uden eksisterende spor, hvorfor der ikke er nogen holdepunkter eller indikationer for at an-tage at panelbeslaget i bilag T skaber spor.
xvi) Det direkte af opslaget i bilag T, fremgår at beslaget sættes i spænd mellem lamellerne, hvorfor der ikke er noget nyhedsskadeligt i bilag T.
25
xvii) Krav 1 har også opfindelseshøjde ift. knagen i bilag T. Der er intet i bi -lag T, der kan anspore fagpersonen til at ændre knagen ifølge bilag T sådan, at panelbeslaget indsættes, før vingen styres ind i sporet, og det ville under alle omstændigheder ikke være klart for fagpersonen, hvordan knagen ifølge bilag T skulle modificeres for at opnå dette.
xviii) Ifølge EPO-praksis, jf. T 472/92 skal offentliggørelse af public prior use bevises "to the hilt", herunder præcis hvornår og hvordan etc. Denne bevisbyrde er ikke løftet med bilag T.
2.8 Det gøres ydermere, under henvisning til retsplejelovens kapitel 40,
gældende at betingelserne for at nedlægge forbud og påbud, jf. rets- plejelovens § 413, nr. 1-3 mfl. er opfyldte, idet:
i. Det udstedte patent er tilstrækkeligt for at løfte formodningen for patentets gyldighed og dermed den i retsplejelovens § 413, nr. 1, nævnte sandsynliggørelse af at sagsøger er indehaver af den på-beråbte rettighed, jf. bilag 1 og bilag 2.
ii. Sagsøgtes offentlige adfærd, nødvendiggør at der meddeles forbud, idet sagsøgte bl.a. allerede har demonstreret ikke at overholde egne erklæringer om at ville indstille salget.
iii. Sagsøgte aktuelt foretager de handlinger, der søges forbudt, jf. rets-plejelovens § 413, nr. 2 og at sagsøgtes erklæringer om at have indstillet salget har vist sig ikke at holde stik.
iv. Formålet vil forspildes, hvis sagsøger henvises til at gøre deres ret gældende ved almindelig rettergang, hvorfor betingelsen i retspleje-lovens § 413, nr. 3 ligeledes er opfyldt, samt
v. lovens almindelige regler om straf og erstatning ikke yder sagsø-gerne tilstrækkeligt værn, jf. retsplejelovens § 414, stk. 1.
Der bør på dette grundlag nedlægges forbud i overensstemmelse med sagsøgers påstande.
Forbuddet begæres principalt nedlagt uden sikkerhedsstillelse pga. sagens klarhed og subsidiært mod en mindre sikkerhedsstillelse fastsat af retten.
(i) Det af sagsøgte fremlagte bilag S ikke kan lægges til grund for ret-tens fastsættelse af sikkerhedsstillelse, idet bilag S vedrører alt salg fra webshoppen, herunder salg, der ikke er omfattet af nærværende sag, herunder salg af akustikpaneler og skruer m.v.
3.ARGUMENTATION
3.1 Krænkelserne
26
De 4 panelbeslag omfattet af sagen ser således ud:
I henhold til Patentlovens § 39 bestemmes patentbeskyttelsesomfanget af patentkravene. Til forståelse af patentkravene kan vejledning i henhold til bestemmelsen hentes fra beskrivelsen.
Som det fremgår af Den Kommenterede Patentlov, side 413, (MS side 211) udtrykker Patentlovens § 39 ”patentkravslæren” dvs. en opfattelse af, der det er patentkravet, der er styrende for krænkelsesvurderingen og det på-hviler patentansøgeren i forbindelse med formuleringen af Patentkravet i ansøgningen at ”definere” sin opfindelse og derved også eneretten.
De 4 panelbeslag, der produceres, markedsføres og sælges af sagsøgte, hhv. Det Gamle Panelbeslag, det Nye Panelbeslag, Knage Vandret og Lednings-klips, krænker alle patentet, jf. krænkelsesanalyserne fremlagt som bilag 12,
bilag 15, bilag 18, bilag 20 bilag 26.
Kravsanalyserne udarbejdet af European Patent Attorney, M.Sc.Eng., Vidne 1 og fremlagt som bilag 12, 15, 18, 20 og 26, kan opsummeres som følger:
27
28
29
Som det fremgår af Den Kommenterede Patentlov side 421 (MS side 421) foreligger der en direkte krænkelse, hvis alle elementer i kravet genfindes i den påståede krænkende genstand.
3.2 Særligt vedrørende forbudsbetingelserne i retsplejelovens kap. 40
3.2.1 Indledningsvist bemærkes, at det alene er tilstedeværelsen af betingel-serne i retsplejelovens § 413, nr. 1 og nr. 2, der bestrides af sagsøgte, hvor-for der ikke vil blive redegjort selvstændigt for tilstedeværelsen af betingel-sen i § 413, nr. 3 og 414, da de ikke ses bestridt og det derfor bør lægges til grund at de er tilstede.
3.2.2 Særligt vedrørende Retsplejelovens § 413, stk. 1, nr. 1 og gyldig-hedsformodningen:
I henhold til Retsplejelovens § 413, stk. 1, nr. 1 skal den part, der anmoder om forbuddet eller påbuddet, godtgøre eller sandsynliggøre, at parten har den ret, der søges beskyttet ved forbuddet.
I dette tilfælde udgøres den ret, der søges beskyttet af et udstedt patent, jf. sagens bilag 1 og påtaleretten er dokumenteret ved sagens bilag 2. Der fore-
ligger derfor en klar formodning for, at sagsøger har den påberåbte ret.
Der skal meget til at svække gyldighedsformodningen for et udstedt pa-tent. At det er tilfældet fremgår f.eks. af Judicielle Forbud/Påbud og Imma-terialretsproces side 168f (MS side 178), hvor der anføres følgende omkring registrerede immaterialrettigheder, inkl. patenter:
” Når en ansøgning har ført til registrering, kan den herved registrerede immateri-alrettighed som udgangspunkt danne grundlag for forbud m.v.”
” Når en immaterialrettighed er blevet registreret, vil en udskrift af den pågældende rettighedsregistrering dokumentere, at den pågældende myndighed, der har regi-streret den pågældende rettighed, på registreringstidspunktet har fundet, at betin-gelserne for registrering var opfyldt.”
30
At der skal meget til at svække gyldighedsformodningen for et udstedt pa-tent i en sag om midlertidigt forbud fremgår også af sagen U2023.4919Ø (MS side 18). I denne sag udtaler Østre Landsret følgende (MS side 67):
”Der består herefter en formodning for at patentet er gyldigt, jf. i så henseende også EU-Domstolens dom i sag C-44/21; Generics, præmis 41. Det påhviler således Zentiva som den, der gør indsigelse mod patentets gyldighed at godtgøre, at det grundlag på hvilket EPO har besluttet at udstede patentet, er så klart mangelfuldt eller fejlagtigt, eller at den vurdering, som EPO hr foretaget af gyldighedsbetingel-serne er så klart fejlagtig, at den nævnte formodning for patentets gyldighed ikke kan opretholdes.”
Præmis 41 i EU-domstolens dom i sag C44/21 er sålydende: ” Det skal i denne forbindelse bemærkes, at der gælder en formodning for at et indgivet europæisk pa-tent er gyldigt fra datoen for udstedelsen offentliggørelse. Fra denne dato er paten-terne omfattet af hele omfanget af den beskyttelse, der er sikret, navnlig ved direktiv 2004/48.” , jf. MS side 15. Tilsvarerende dommen U2024.605Ø (MS side 74).
At gyldighedsformodningen er stærk og der skal meget til for at svække den, understøttes yderligere af patentlovens § 61, hvorefter spørgsmål om et pantets ugyldighed kun kan pådømmes efter selvstændig påstand.
Henset endvidere til at sagsøger i en forbudssag alene skal sandsynliggøre sin ret, er betingelsen i retsplejelovens § 413, nr. 1 utvivlsomt opfyldt med det udstedte patent, jf. bilag 1. For sagsøgtes tilsvarende bevisbyrde for
sagsøgte anbringende om manglende opfindelseshøjde og nyhed henvises til punkt 3.3.1, nedenfor.
3.2.3 Godtgøre eller sandsynliggøre, at modpartens adfærd nødvendiggør, at der meddeles forbud eller påbud, jf. Retsplejelovens § 413 nr. 2:
Dette er et spørgsmål om aktualitet og sagsøgte har kun i forhold til på-stand 1, vedrørende Det Gamle Panelbeslag, anført at sagsøgte ikke mener at spørgsmålet om aktualitet er opfyldt.
Af Judicielle forbud/påbud og Immatrialretsproces side 174f (MS side 184), fremgår at ” Hvis de retskrænkelser, som anmodningen om en midlertidig afgø-relse er rettet imod, allerede er foretaget, består der en (stærk) formodning for, at betingelsen om aktualitet i § 413, nr. 2 er opfyldt i forhold til en påstand om med-delelse af forbud mod yderligere retskrænkelser af samme art (gentagelseshandlin-ger) og mod lignende handlinger, som der er en nærliggende risiko for, at modpar-ten vil foretage.
I sådanne tilfælde må modparten i stedet henvises til at tage be-kræftende til genmæle over for en påstand om meddelelse af forbud” .
Tilsvarende betænkning 1107/1987, side 62 (MS side 9), hvoraf fremgår, at ” I praksis vil de handlinger, forbuddet retter sig imod ofte have karakter af genta-gelseshandlinger og i disse tilfælde vil de allerede foretagne handlinger – som ikke
31
rammes af forbuddet – som oftest være tilstrækkelig dokumentation for at betingel-serne i retsplejelovens § 648, stk. 1 om den truende retskrænkelse er opfyldt” .
Som nævnt er det kun i forhold til Det Gamle Panelbeslag, dvs. påstand 1, at sagsøgte gør gældende at denne betingelse ikke er opfyldt, men henset til sagsøgtes gentagne fortsatte salg, efter positivt at have bekræftet at salg var ophørt (se Ekstrakten side 191 (bilag 5, side 5) med tilhørende bilag 6
(ekstrakten side 213 og i replikken (ekstrakten side 39), duplikken (ekstrak-ten side 64), sammenholdt med prøvekøb 1 (Bilag 9 og bilag 11, ekstrakten side 215ff og 219ff) og prøvekøb 2 (Bilag 21 og bilag 31, ekstrakten side 305ff og 311ff) og sagsøgtes hjemmeside bilag 7 (ekstrakten side 227ff) og bilag 24 (ekstrakten side 317ff), er betingelsen om aktualitet så bestemt til stede.
3.3 Særligt vedrørende opfindelseshøjde, herunder den relevante vurde-ring og bevisbyrden
3.3.1 Bevisbyrden og hvad der skal bevises:
Kravet til for sagsøgte at bevise manglende opfindelseshøjde og nyhed, føl-ger som udgangspunkt samme krav til godtgørelse som under en alminde-lig retssag. Det følger af Judicielle Forbud/påbud side 171 (MS side 181), hvoraf fremgår at ” I det omfang bevisbyrden for tilstedeværelsen af de omstæn-digheder, der begrunder den påberåbte ugyldigheds indsigelse påhviler den for-modede krænker, gælder som udgangspunkt de samme beviskrav som ville gælde i en almindelig civil retssag herom” , dog naturligvis under behørig hensynta-gen til forbudsinstituttets begrænsninger.
Udgangspunktet er med andre ord, at sagsøgte skal bevise, at opfindelsen mangler nyhed og/eller opfindelseshøjde, således som sagsøgte gør gæl-dende, eller som det udtales i den netop refererede U2023.4919Ø, hvor Østre Landsret udtaler (MS side 67): ”Det påhviler [således Zentiva som] den, der gør indsigelse mod patentets gyldighed at godtgøre, at det grundlag på hvilket EPO har besluttet at udstede patentet, er så klart mangelfuldt eller fejlagtigt, eller at den vurdering, som EPO hr foretaget af gyldighedsbetingelserne er så klart fejl-agtig, at den nævnte formodning for patentets gyldighed ikke kan opretholdes.”
Særligt for så vidt angår den manglende opfindelseshøjde, som sagsøgte påberåber sig, så fremgår det bl.a. af U2023.4919Ø side 52 (MS side 69), der under henvisning til bl.a. Højesterets dom i U2010.727H, oplyser hvad der skal til for at bevise manglende opfindelseshøjde.
Heraf fremgår under overskriften Opfindelseshøjde: ” Det følger af patentlovens § 2, stk. 1 in fine, jf. stk. 2, som indholdsmæssigt svarer til artikel 56 i Den Europæiske Patentkonven-tion, at en opfindelse for at være patenterbar ikke må være nærliggende for en fag-mand, når henses til den kendte teknik.
Ved såvel EPO som for danske domstole anvendes den såkaldte ”Problem and Solution Approach” ved bedømmelsen af op-findelseshøjde, jf. EPO´s Guidelines for Examination, afsnit G-Vii.5, og blandt an-det Højesterets dom gengivet i U.2010.727.”
32
I sagen SH2022.BS-37155/2020, (MS side 134), dommen side 23 og 24, havde sagsøgte fremlagt 7 modhold. Vedrørende disse anførte retten: ” Det er ikke under sagen påvist, at ét af de nævnte modhold udviser samtlige træk i de omtvi-stede krav 1 og 8 i ’527-patentet, herunder træk 11 i krav 1, hvorefter ”den nævnte pakke omfatter mindst ét ufuldstændigt lag af langstrakte rør-emner, hvor mindst det ene ufuldstændige lag omfatter mindst ét eller flere rør-emner med en længde, der er forskellig i forhold til ét eller flere øvrige rør-emner i den nævnte pakke.
Der er endvidere ikke foretaget en analyse, f.eks. en Problem-Solution-Approach, som kan danne grundlag for at tage påstanden om manglende opfindelseshøjde til følge, og der foreligger således ikke nærmere anbringender om f.eks., hvem fagman-den er, og hvilket modhold, der udgør nærmest kendte teknik.
Der er på den anførte baggrund ikke grundlag for at tage Enelift ApS’ påstand om manglende nyhed eller opfindelseshøjde til følge, jf. patentlovens § 2 stk. 1 og ret-ten frifinder herefter Global Gravity ApS for Enelift ApS’ selvstændige påstand” .
Præcis samme situation gør sig gældende i nærværende sag, hvor sagsøgte ikke har redegjort for, hvorledes sagsøgte mener at de af sagsøgte fremlagte modhold, herunder Bilag I, Bilag J, Bilag K, Bilag L, Bilag D, Bilag E, Bilag
K, Bilag U (opdateret bilag D) og Bilag T, efter en Problem-Solution-Appro-ach ville være nærliggende for en fagmand, med udgangspunkt i den nær-meste kendte teknik og det objektive tekniske problem, at være kommetfrem til den ansøgte opfindelse. 3.3.2Problem-Solution-Approach I henhold til Patent- og Varemærkestyrelsens vejledning på Patent og Vare-mærkestyrelsens hjemmeside, skal følgende bevises ved Problem-Solution-Approachen (”PSA-metoden”): ”PSA-metoden har tre overordnede trin: (i) bestemmelse af "den nærmeste kendte teknik", (ii) opstilling af det "objektive tekniske problem", der skal løses, og (iii) vurdering af om fagmanden ville være kommet frem til den an-søgte opfindelse, med udgangspunkt i den nærmeste kendte teknik og det objektive tekniske problem.
3.3.2.1 Nærmest kendte teknik
Sagsøgte har – helt på linje med dommen ovenfor SH2022.BS-37155/2020, (MS side 134) - ikke redegjort for hvad sagsøgte mener er nærmeste kendte teknik, blot fremlagt de ovenfor nævnte modhold, der for nogens vedkom-mende desuden ikke er behørigt daterede.
33
Ifølge Patent- og Varemærkestyrelsens vejledning er ” Den nærmeste kendte teknik [er] den kombination af træk, angivet i en enkelt reference, som udgør det mest oplagte udgangspunkt for en nærliggende udvikling, førende til opfindelsen.
Ved udvælgelsen af den nærmeste kendte teknik er den første overvejelse, at den skal have et lignende formål eller en lignende funktion som opfindelsen eller i det mindste tilhøre det samme tekniske felt som den ansøgte opfindelse.
I praksis er den nærmeste kendte teknik almindeligvis den, der relaterer til en lignende anvendelse og kræver et minimum af strukturelle og funktionelle modificeringer for at udgøre den ansøgte opfindelse (EPO T 606/89, ikke offentliggjort i OJ).
Den nærmeste kendte teknik skal fastsættes på baggrund af fagmandens viden på dagen før den indleverings- eller prioritetsdato, der er gældende for den ansøgte op-findelse.”
Patent- og Varemærkestyrelsen lagde selv til grund at bilag 30 var nærmest
kendte teknik.
3.3.2.2 Det Objektive Tekniske Problem
Omkring det Objektive Tekniske Problem hedder det følgende i Patent- og Varemærkestyrelsens vejledning.
” I trin to af "PSA-metoden" opstiller man et objektivt teknisk problem, der skal lø-ses. Det sker ved at fastlægge forskellen i træk (strukturelle og/eller funktionelle) mellem opfindelsen og den nærmeste kendte teknik.
Træk, som ikke ses at bidrage, hverken uafhængigt eller i kombination med andre træk, til løsningen af et teknisk problem, er ikke relevante for vurderingen af væ-sentlig adskillelse og dermed for bestemmelse af det objektive tekniske problem, medmindre de indgår i problemet som en begrænsning, der skal mødes (se EPO T 641/00, T 172/03 og G 1/19).
Det objektive tekniske problem angiver målet for at modificere og tilpasse den nær-meste kendte teknik for at opnå den virkning, som opfindelsen tilvejebringer og som lægger udover den nærmeste kendte teknik.
Det objektive tekniske problem, er ikke nødvendigvis det samme problem, der blev præsenteret i ansøgningen. Det skyldes, at det objektive tekniske problem er baseret på objektivt opstillede fakta, der især findes i den kendte teknik, der er afsløret i lø-bet af behandlingen, og som kan være forskellig fra den kendte teknik, som ansøge-ren var opmærksom på, ved indleveringen af ansøgningen. Især kan den kendte teknik, der er citeret i nyhedsrapporten sætte opfindelsen i et helt andet perspektiv end det, som fremgår af ansøgningen.
Det bemærkes, at det objektive tekniske problem skal formuleres således, at det ikke angiver eller peger mod den tekniske løsning. Hvis løsningen fremgår allerede, evt. delvist, ved angivelsen af problemet, så må problemet nødvendigvis være retrospek-tiv (EPO T 229/85).
34
Udtrykket "teknisk problem" skal fortolkes bredt. Det indikerer ikke nødvendigvis, at den tekniske løsning er en teknisk forbedring i forhold til kendt teknik. Således kunne problemet helt enkelt være at søge et alternativ til en kendt anordning eller en kendt fremgangsmåde, der giver de samme eller lignende virkninger eller som er mere rentabelt.
Nogle gange skal det objektive tekniske problem betragtes som en samling af flere "delproblemer". Dette er tilfældet, hvor der ikke opnås nogen fælles teknisk virk-ning ved alle de særlige træk i kombination, men snarere uafhængige løsninger af flere delproblemer angivet ved forskellige mængder af særlige træk. Se Kombination
af modhold og EPO T 389/86.”
3.3.4 Vurdering af om en fagmand ville være kommet frem til opfindel-sen:
Herom hedder det følgende i Patent- og Varemærkestyrelsens vejledning. ” Det tredje spørgsmål i PSA metoden er, om der er nogen lære i den kendte teknik under ét som vil (ikke kun kan, men vil) tilskynde en fagmand, der står over for det objektive tekniske problem, til at modificere eller tilpasse det nærmeste kendte tek-nik under hensyntagen til denne lære og komme frem til noget, der falder inden for kravet, og dermed opnå hvad opfindelsen opnår” .
” Pointen er således ikke, om fagmanden kunne være kommet frem til opfindelsen ved at tilpasse eller modificere den nærmest kendte teknik, men om han ville have gjort det, fordi den kendte teknik ansporede ham til at gøre sådan i håbet om at løse det objektive tekniske problem eller i forventning om en forbedring eller fordel (se EPO T 2/83, OJ 6/1984, 265).”
Ud over den ovenfor nævnte afgørelse SH2022.BS.37155/2020 (MS side 134, dommen side 23 of 24), henvises der også til dommen SH2023.BS-20549/21 (MS side 158), hvor sagsøgte alene havde fremlagt en avisartikel herunder indeholdende et fotografi.
I den sag udtalte Sø og Handelsretten, side 15 (MS side 172): ”Derudover er der ikke fremlagt oplysninger vedrørende den på pa-tentansøgningstidspunktet nærmest kendte teknik.” […] ” Retten finder, at der på dette grundlag ikke er holdepunkter for at der på tidspunktet for patentansøgnin-gen ville være nærliggende for en fagmand at løse det tekniske problem vedrørende overfladeoptimal nedfrysning og optøning af råmælk ved anvendelse af et system svarende til coloQuick-systemet, idet patentet skal vurderes i sin helhed, og der er ingen af modholdene, der rejser tvivl om hvorvidt den patenterede opfindelse i krav 1 inklusiv kassettesystemet var ny og adskilte sig væsentligt i forhold til den kendte teknik.”
Tilsvarende gør sig gældende i nærværende sag, hvor sagsøgte ikke har re-degjort for hvor hverken kendt teknik, ligesom det af sagsøgte fremlagte heller ikke giver holdepunkter for, at opfindelsen på tidspunktet for paten-tansøgningen ville være nærliggende for en fagmand, eller i øvrigt anspore fagmanden til at forsøge dette.
35
3.4 Særligt vedrørende middelbar krænkelse, bemærkes.
Reglen om middelbar krænkelse, fremgår af Patentlovens §3, stk. 2. Be-stemmelsens 1. punktum er sålydende:
”Eneretten indebærer ligeledes, at andre end patenthaveren ikke uhjemlet må udnytte opfindelsen ved at levere eller tilbyde nogen, som ikke er beret-tiget til at udnytte opfindelsen, midler til af udøve denne her i landet, så-fremt disse midler vedrører et væsentligt element i opfindelsen og leveran-døren eller tilbudsgiveren ved, eller det efter omstændighederne er åben-bart, at de er egnede og bestemt til en sådan anvendelse.”
Middelbar krænkelse kan som det kan udledes af bestemmelsen ske på for-skellige måder, jf., også Patentloven med Kommentarer side 240 (MS side 206), hvoraf fremgår – godt nok under henvisning til 1967-lovgivningen, men samme sted konkluderes at det ville være en middelbar krænkelse også i dag – at en brugsanvisning til fjernelse af stænger til et par solbriller krænkede et patent på solbriller uden stænger, jf. U1925.467Ø.
Tilsvarende i sagen SH2022.BS-37155/2020 (Global Gravity) (MS side 134) hvor den middelbare krænkelse bestod i offentliggørelse af en produktvi-deo på en hjemmesiden. …”
Af PVH’s processkrift 2 af 10. juni 2025 fremgår videre blandt andet:
”…
1.2 Nyhed
Sagsøgte har fremlagt bilag T angiveligt i et forsøg på at skabe usikkerhed
omkring opfindelsens nyhed.
Det bemærkes, at det af de facebook opslag, som sagsøgte henviser til, di-rekte fremgår, jf. bilag T, side 4, at ” Knagen sidder i spænd mellem 2 lameller” . Den øverste lamel holder knagen ind til panelet, og den underliggende lamel forde-ler vægten så du ikke skader panelet". På bilag T, side 4 er alene medtaget tek-sten indtil ”den underliggende l” . Det må derfor antages at panelbeslaget sættes i spænd og ikke har en vinge, der går ind i et spor. Videoen, der blot refereres til i bilaget ser tilsvarende ud til at vise, at knagen/"vingen" sættes i spænd mellem to lameller.
Som Bilag 36 vedlægges oversigt over mulige måder beslaget i bilag T kan tænkes fastgjort på en lamelvæg.
Når det er sagt, så selv hvis det forudsættes, at vingen af knagen ifølge bi- lag T danner sporet (hvilket bestrides), er krav 1 nyt ift. knagen i bilag T
36
ved, at panelbeslaget (først) skal indsættes mellem den første og anden la-mel, og ”derefter ” skal vingen styres ind i indgreb med sporet. For knagen
i bilag T sker styringen af vingen ind i sporet derimod (i givet fald) samti-dig med, at panelbeslaget indsættes mellem den første og den anden lamel. Krav 1 har også opfindelseshøjde ift. knagen i bilag T.
Der er intet i bilag T,der kan anspore fagpersonen til at ændre knagen ifølge bilag T sådan, atpanelbeslaget indsættes, før vingen styres ind i sporet, og det ville underalle omstændigheder ikke være klart for fagpersonen, hvordan knagenifølge bilag T skulle modificeres for at opnå dette. 2.
ANBRINGENDER: 2.1 Til støtte for de nedlagte påstande gøres det yderligere gældende, at: (i) Sagsøgte ikke har redegjort hverken for 1) den nærmest kendte tek-nik, 2) det objektive tekniske problem eller 3) vurderingen af om enfagmand ville være kommet frem til den ansøgte opfindelse medudgangspunkt i den nærmeste kendte teknik og det objektive tekni-ske problem, hvorfor sagsøgte ikke har løftet sin bevisbyrde, bl.a. jf.SH2022.B-37155/2020 og SH2023.BS-20549/21, samt U2023.4919Ø. (ii) der ingen holdepunkter i bilag T er for, at bilag T skulle være etakustikpanel eller i øvrigt en anden type panel uden eksisterendespor, hvorfor der ikke er nogen holdepunkter eller indikationer forat antage at panelbeslaget i bilag T skaber spor. (iii) Det direkte af opslaget i bilag T, fremgår at beslaget sættes i spændmellem lamellerne, hvorfor der ikke er noget nyhedsskadeligt i bi-lag T. (iv) Krav 1 har også opfindelseshøjde ift. knagen i bilag T.
Der er intet ibilag T, der kan anspore fagpersonen til at ændre knagen ifølge bi-lag T sådan, at panelbeslaget indsættes, før vingen styres ind i spo-ret, og det ville under alle omstændigheder ikke være klart for fag-personen, hvordan knagen ifølge bilag T skulle modificeres for atopnå dette. (v) Ifølge EPO-praksis, jf.
T 472/92 skal offentliggørelse af public prioruse bevises "to the hilt", herunder præcis hvornår og hvordan etc.Denne bevisbyrde er ikke løftet med bilag T. …”
37
Viwa Wood har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit på-standsdokument af 10. juni 2025 og processkrift B af 20. juni 2025. Af påstands-dokumentet fremgår blandt
”… 3. SAGSFREMSTILLING
” Gamle panelbeslag” henviser til sagsøgtes panelbeslag som gengivet i bi-lag 6. ” Nye panelbeslag” henviser til sagsøgtes panelbeslag som gengivet i bilag 14.
Sagsøgte omtaler desuden Patentskrift DK181795B1 (bilag 1) som ”paten-tet” eller ”sagsøgers patent” .
Sagsøgtes ejer og direktør, Person 2, har drevet virksomhed med salg af træpaneler siden 1973. Person 2 forhandlede indlednings-vist marine krydsfiner, men påbegyndte i april 2019 salg af akustikpaneler. Sagsøgte påbegyndte salg af panelbeslag i juni 2024. Her solgte sagsøgte produkter fra det hollandske selskab Walltune. Sagsøgte påbegyndte egen udvikling og produktion af panelbeslag fra december 2024.
Sagsøgte 3D-printede herefter selv sine panelbeslag ved brug af 3D-printer, der er ejet af Person 2's andet selskab, WNTK ApS. 3D-printeren anvendes desuden til produktion af reservedele til maskinel ejet af WNTK ApS samt til produkter til medicinalindustrien.
For så vidt sagens tema drejer sagen sig om panelbeslag til akustikpaneler. Der kan ubestridt ikke opnås patent på akustikpaneler, idet akustikpaneler er en kendt og udbredt opfindelse, som hverken sagsøger eller sagsøgte har opfundet. På markedet findes mange producenter af både akustikpaneler og panelbeslag. Markedet for salg af akustikpaneler og tilbehør til akustik-paneler er således præget af stor konkurrence og mange udbydere af pro-dukter, hvoraf sagsøger udgør blot én af disse udbydere.
Ud over akustikpaneler findes også Slat walls (panelvægge). Disse udgøres typisk af paneler, der monteres på et underliggende stel eller støttemur. Ved akustikpaneler er panelerne monteret på et underliggende stel, der er påmonteret en lydabsorberende beklædning, f.eks. filt, skum eller minera-luld. Forskellen mellem panelvægge og akustikpanelvægge er således alene dette lydabsorberende materiale på akustikpanelvæggene. Disse ligheds-træk mellem panelvægge og akustikpanelvægge medfører, at design til pa-nelbeslag til panelvægge i væsentligt omfang tillige kan anvendes til aku-stikpanelvægge.
Gældende for alle disse panelbeslag til både panelvægge og akustikpanel-vægge er, at de ophænges ved at føre én eller flere vinger ind mellem bag-beklædningen og listen.
38
4. ANBRINGENDER
4.1 Retsplejelovens § 413 – betingelser for forbud er ikke opfyldt
I medfør af Retsplejelovens 413 kan forbud eller påbud meddeles, hvis den part, der anmoder om meddelelse af forbuddet eller påbuddet, godtgør el-ler sandsynliggør, at parten har den ret, der søges beskyttet ved forbuddet, at modpartens adfærd nødvendiggør, at der meddeles forbud eller påbud, og at partens mulighed for at opnå sin ret forspildes, hvis parten henvises til at afvente tvistens retlige afgørelse.
Det gøres gældende, at der foreligger en sådan tvivl om, hvorvidt der er tale om en krænkelse, at der ikke bør nedlægges fogedforbud. Der pågår som følge heraf udarbejdelse af indsigelse til Patent- og Varemærkestyrel-sen. Dette i medfør af Patentlovens § 21 til behandling, når indsigelsesfri-sten er udløbet. Indsigelsen vil være begrundet i det forhold, at sagsøger har opnået patent på en metode, der ikke har opfindelseshøjde og allerede var kendt og bragt i omsætning på tidspunktet for sagsøgers patentansøg-ning.
Det følger af sagsøgers patentskrift (bilag 1, side 1), at patentet omhandler:
A set of parts for mounting an accessory on a slat wall panel for being mounted on a surface of a building. The set of parts comprises the slat wall panel and a panel fitting for being attached to the slat wall panel. The slat wall panel comprises at least a first and a second slat arranged on a front surface of a support plate.
The panel fitting further comprises at least one at-tachment wing, so that the panel fitting can be attached to the slat wall panel by inserting the panel fitting in between the first and second slats and, then, guiding the attachment wing such that the wing engages with a track of the slat wall panel.
The track is formed between the support plate and one of the first and second slats and/or is formed in at least one of the first and second slats.
Patentet DK181795B1 beskriver et sæt af dele og et tilhørende panelbeslag til montering af tilbehør på et lamelvægspanel (slat wall panel), hvor fokus er på at kunne montere og afmontere tilbehør uden at beskadige panelerne eller anvende værktøj. Patentansøgningen er indgivet den 16. juni 2023 jf. bilag 1.
4.2 Patentet bør underkendes
4.2.1 Sagsøgers patent har ikke opfindelseshøjde og er urimeligt bredt formuleret
4.2.1.1 Manglende nyhedsværdi og manglende opfindelseshøjde
39
Sagsøgers patent er, såfremt sagsøgers opfattelse af patentets omfang skal lægges til grund, urimeligt bredt i sin beskyttelse, idet patentet søger at om-fatte samtlige panelbeslag, der monteres ved at føre én eller flere vinger ind mellem listen og bagbeklædningen. Dette gælder for samtlige panelbeslag, der er på markedet både nationalt og internationalt og både for så vidt pa-nelvægge og akustikpanelvægge jf. bilag D-E, bilag K og bilag T-U.
Særligt fremhæves bilag T, der udgør udskrift fra Wallshops hjemmeside samt to annoncer fra Wallshops Facebookside. Det fremgår af bilaget, at Wallshop bragte i omsætning et panelbeslag til akustikpaneler, hvorved en vinge føres ind bag træpanelet, allerede i februar 2021, således to år inden sagsøgers patentansøgning blev indgivet.
Af bilag T fremgår desuden salgsstatistik for den pågældende knage for perioden 1. januar 2022 til 31. maj 2023. Det fremgår heraf, at der i perioden er solgt 512 styk knager. Pa-nelbeslaget fra Wallshop, der blev bragt i omsætning to år inden sagsøgers patentansøgning, er baseret på netop den løsning, hvor en vinge indføres bag træpanelet på akustikpanelet med henblik på fastgørelse.
Tilsvarende er gældende for de panelbeslag, der er afbilledet i bilag K. Hverken beslagene i bilag K eller bilag T fordrer anvendelsen af et eksiste-rende spor, om end et naturligt spor findes på akustikpaneler grundet me-toden, hvorved listen monteres:
Metoden angivet i sagsøgers patent er fuldstændigt identisk med metoden til ophæng af panelbeslaget i både bilag K og bilag T (samt bilag D-E og bi-lag U) og afspejler således, at ophæng af panelbeslag ved at føre én eller flere vinger ind bag træpanelet var både almindeligt kendt og bragt i om-sætning på tidspunktet for sagsøgers patentansøgning.
Det fastholdes som følge heraf, at metode til ophæng af panelbeslag på akustikpaneler ved at føre en vinge ind bag træpanelet var både kendt og bragt i omsætning, inden sagsøger ansøgte om sit patent.
Patentet har således ikke opfindelseshøjde eller nyhedsværdi.
40
Patent- og Varemærkestyrelsen har i forbindelse med patentansøgningen foretaget undersøgelser af, om der allerede bestod et eller flere patenter, der var i konflikt med sagsøgers patentansøgning. Det er ikke sagsøgtes op-fattelse, at Patent- og Varemærkestyrelsen har foretaget undersøgelser af, hvorvidt lignende produkter er bragt i omsætning uden producentens an-søgning om og opnåelse af patent.
Der er ikke søgt om patent på de i bilag D, bilag E, bilag K og bilag T afbillede panelbeslag, allerede fordi metoden har været kendt i mange år. Metoden udgør en så simpel metode, at der ikke har været anledning til at antage, at der reelt kunne opnås patent.
Disse panelbeslag vil således ikke fremgå ved en undersøgelse i patentdata-basen, men må håndteres ved en efterfølgelse indsigelse til Patent- og Vare-mærkestyrelsen.
Sagsøgers panelbeslag har således hverken nyhedsværdi eller opfindelses-højde, og sagsøgte fastholder som følge heraf, at det vil være betænkeligt at fremme nærværende sag og give sagsøger medhold i dennes påstande, når der foreligger så åbenlyse eksempler på, at patentet kan blive underkendt.
Som følge heraf gøres det gældende, at sagsøgte har svækket gyldigheds-formodningen i et sådant omfang, at der ikke bør nedlægges forbud.
4.2.1.2 Sagsøgers patent er urimeligt bredt formuleret og bør derfor fortol-kes indskrænket
Det gøres gældende, at akustikpanelvægge ikke udarbejdes efter standard-mål. Således vælger hver producent selv målene på sine akustikpanel-vægge. Særligt er listernes dybde relevant i nærværende sag. Sagsøgers akustikpaneler er alle udført med en samlet højde på 2,2 cm. Dette modsva-rer en højde på selve træpanelet på ca. 1,2 cm. Der henvises til bilag N, fi-gur A - uddrag fra WoodUpps hjemmeside, hvoraf fremgår bl.a., at:
Til sammenligning er sagsøgtes akustikpaneler udført med en samlet højde på 1,6–1,9 mm. Dette modsvarer en højde på selve træpanelet på mellem 0,6–0,9 cm.
41
Forskellen mellem sagsøgers og sagsøgtes akustikpaneler jf. bilag N, figur B og C (brunt panel er sagsøgers panel og hvidt panel er sagsøgtes panel) ses her:
ogPanelerne set fra forfra
Panelerne set fra siden
Denne designmæssige forskel mellem akustikpaneler på markedet er af væsentlig relevans for nærværende sag, idet sagsøgers panelbeslag er ud-viklet til sagsøgers egne akustikpaneler. Dette medfører, at sagsøgers pa-nelbeslag ikke kan anvendes på øvrige akustikpaneler på markedet jf. bilag O og P. I videoen fremlagt i bilag P ses anvendelsen af sagsøgers panelbe-slag på sagsøgers egne akustikpaneler.
Særligt fremhæves, at panelbeslaget er designet således, at tilbehøret flugter med overfladen på akustikpanelets træliste. I videoen fremlagt i bilag O ses anvendelsen af sagsøgers panelbe-slag på sagsøgtes akustikpaneler. Særligt fremhæves, at panelbeslaget er designet således, at tilbehøret ikke flugter med overfladen på sagsøgtes
akustikpanels træliste:
42
Såfremt sagsøger får medhold i sin opfattelse af patentets omfang, vil retsvirkningen derfor være, at øvrige udbydere af akustikpaneler ikke kan markedsføre tilbehør og ophængning til egne akustikpaneler.
Dermed op-står den konsekvens, at markedet kan vælge mellem at erhverve sagsøgers akustikpaneler og tilhørende panelbeslag samt tilbehør eller købe konkur-rerende akustikpaneler uden muligheden for tilkøb af egnede panelbeslag og tilbehør.
Såfremt sagsøgers opfattelse af patentets omfang lægges til grund, vil afgørelsen få vidtrækkende konsekvenser for konkurrerende virksomheders, herunder sagsøgtes, mulighed for at sælge akustikpaneler,
der indiskutabelt ikke er beskyttet under patentet.
Det er ubestridt, at der ikke kan opnås patentretlig beskyttelse på opfindel-sen af akustikpaneler, idet akustikpaneler har været kendt og anvendt gen-nem en længere årrække. Der er således ikke tale om en nyopfindelse, hvorfor betingelserne i Patentlovens § 2 ikke er opfyldt.
Det har ikke været hensigten med patentet at give sagsøger en urimelig markedsposition for så vidt angår akustikpaneler, og det er ikke hensigten med patentlovgivningen, at patenter skal udstrækkes til en bredere beskyt-telse, end hvad patentet faktisk omhandler.
Som følge heraf bør patents omfang fortolkes indskrænkende.
4.3 Sagsøgtes anbringender om sagsøgers påstande
4.3.1 Sagsøgtes gamle panelbeslag (påstand 1)
Sagsøger har nedlagt påstand om, at sagsøgte skal forbydes at fremstille, udbyde og bringe i omsætning eller anvende de panelbeslag, der er afbildet i bilag 6 samt de tilbehørsprodukter, der er afbildet i bilag 13.
Sagsøgte har fra starten anfægtet sagsøgers patent, men har ændret sine pa-nelbeslag til et nyt design svarende til de nye panelbeslag. Denne desig-nændring var allerede i proces på tidspunktet for sagsøgers henvendelse.
43
Dette fordi sagsøgte oplevede, at det gamle design var skrøbeligt og nemt knækkede.
Sagsøgte markedsfører og sælger ikke længere de gamle panelbeslag og har ingen monteringsvideoer på sin hjemmeside, der omhandler anvendelse af de gamle panelbeslag. Imidlertid var sagsøgte i februar 2025 i færd med at ændre sit interne IT-system. Sagsøgte overgik gradvist til dette nye system fra den 7. februar 2025 og frem til den 21. februar 2025, hvor det nye system var fuldt ud implementeret.
I overgangsperioden kan sagsøgte ikke ude-lukke, at enkelte billeder af gamle beslag fortsat figurerede på webshoppen, ligesom sagsøgte ikke kan udelukke, at enkelte bestillinger blev afsendt med de gamle panelbeslag. Samtlige disse billeder, videoer samt salg af de gamle panelbeslag er imidlertid nu fjernet. Sagsøgte sælger ej heller læn-gere tilbehør, der fordrer anvendelsen af de gamle panelbeslag.
Det har formodningen alvorligt imod sig, at sagsøgte skulle genintroducere de gamle panelbeslag, når sagsøgte har investeret tid og ressourcer i at ud-vikle nye panelbeslag, der markedsføres fra sagsøgtes webshop. Videre er det usandsynligt, at sagsøgte skulle distribuere gamle panelbeslag og sam-tidig ikke tilbyde sine kunder en nødvendig og relevant monteringsvideo. Derudover har det formodningen alvorligt imod sig, at sagsøgte skulle di-stribuere de gamle panelbeslag, når sagsøgte ikke markedsfører disse på sin hjemmeside.
Sagsøger har til støtte for at fastholde sin påstand 1 anført, at sagsøgte har fortsat salget af de gamle panelbeslag i en periode på 2 uger efter at have oplyst at have indstillet salget heraf. Disse anbringender understøtter ikke nødvendigheden af påstand 1. Salg af de gamle panelbeslag var ophørt på tidspunktet for sagsøgers indlevering af forbudsbegæring dem 23. marts 2025 og også forud for denne dato jf. svarskriftet herom.
Sagsøger har gjort gældende at have foretaget et nyt prøvekøb den 12. marts 2025 og har fremlagt bilag 21-22 til belysning af prøveindkøbenes indhold. Sagsøgte er uforstående over for sagsøgers oplysninger om, at sagsøger skulle have modtaget de gamle panelbeslag med sit nye prøve- køb. Det fremgår af ordrebekræftelsen (bilag 21), at sagsøger har modtaget sagsøgtes nye panelbeslag med bestillingen.
De gamle panelbeslag fremgår ikke af ordrebekræftelsen. Det er således udokumenteret, når sagsøger gør gældende, at sagsøgte skulle have leveret de gamle panelbeslag med bestil-lingen. Samtlige de tilbehørsprodukter, der fremgår af ordrebekræftelsen i bilag 21, kan anvendes sammen med sagsøgtes nye panelbeslag, og sagsøg-tes nye panelbeslag medsendes, når der foretages bestillinger af det pågæl-dende tilbehør.
Hele formålet med panelbeslag, uanset om der er tale om sagsøgers eller sagsøgtes panelbeslag, er at anvende disse til ophæng af billedrammer, kroge, knager, hylder og andet tilbehør mm. Derfor kan sagsøgtes tilbehør-sprodukter tillige ophænges på sagsøgtes nye panelbeslag.
44
Sagsøger har videre gjort gældende, at bilag 24 skulle afspejle et fortsat salg af de gamle panelbeslag. Dette bestrides. Billederne i bilag 24 udgør de nye panelbeslag påmonteret sagsøgtes gevindclips:
Bilag 24 understøtter således heller ikke sagsøgers påstand 1.
Sagsøger savner således retlig interesse i påstand 1, hvorfor der bør ske af-visning af denne påstand.
4.3.2 Sagsøgtes nye panelbeslag (påstand 2)
Sagsøgte bestrider, at sagsøgtes nye panelbeslag skulle udgøre en kræn-kelse af sagsøgers patent.
4.3.2.1 Sagsøgtes nye panelbeslag udgør to uafhængige panelbeslag, hvorimod sagsøgers panelbeslag udgør ét samlet beslag
Det fremgår af patentet, at der er tale om:
“…et panelbeslag (10) beregnet til at blive fastgjort til lamelvægspanelet…”
Sagsøgtes nye panelbeslag består af to separate vinger på hver sin liste og er ikke fastgjort til lamelvægspanelet som én enhed. I stedet skaber sagsøg-tes nye panelbeslag friktion mellem listerne.
Som bilag F er fremlagt monteringsvejledningen for sagsøgtes nye panelbe-slag. Særligt fremhæves, at sagsøgtes panelbeslag er printet i biologisk ned-brydeligt og miljøvenligt PLA-plast. Dette medfører, at de nye panelbeslag skal føres ca. 25 mm ind under listen på hver side. Der er ca. 13 mm mellem listerne, hvilket medfører, at sagsøgte ikke kan anvende et drejesystem til sine panelbeslag.
Dette fordi der simpelthen ikke er tilstrækkelig plads mel-lem panelerne til at indsætte og dreje sagsøgtes nye panelbeslag. Sagsøgtes nye panelbeslag er udarbejdet til sagsøgtes akustikpaneler, og kan næppe anvendes på sagsøgers akustikpaneler.
Konklusion: Sagsøgtes nye panelbeslag er ikke ét beslag, og det fastgøres ikke som i patentet.
45
4.3.2.2 Sagsøgtes nye panelbeslag monteres skråt ind under listen via en konisk be-vægelse med tryk udefra og via små pigge, hvorimod sagsøgers beslag skal gribe fast i et spor og gå i spænd
Det fremgår af patentet, at der er tale om, at:
“…panelbeslaget omfatter mindst én fastgørelsesvinge (12, 13)…”
Sagsøgtes nye panelbeslag har to uafhængige vinger (hver med pigge), der fungerer ved friktion og som ikke er en del af ét samlet beslag.
Konklusion: Sagsøgtes nye beslag har ikke én eller flere vinger i samme en-hed, og det er en mekanisk anden type vinge (med pigge, ikke klik- eller lå-sevinge som i patentet).
4.3.2.3 Sagsøgtes nye panelbeslag fastholdes først, når tilbehøret monteres og pres-ser panelbeslaget udad, hvorimod sagsøgers beslag fastgøres selvstændigt i hulrum-met mellem panelerne
Det fremgår af patentet, at der er tale om en metode, med at:
. “…indsætte panelbeslaget (10) imellem den første og anden lamel…”
Sagsøgtes nye panelbeslag indsættes ikke mellem to lister, men i stedet pla-ceres to separate vinger på hver sin liste. Der henvises til monteringsvejled-ningen (bilag G) samt bilag 8.
Sagsøgtes patent omfatter panelbeslag, hvor vingerne fastmonteres ved at blive drejet til fastlåst position bag træpanelerne. Dette som anvist på side 33 i bilag 1 (og af sagsøgte markeret med rød ring):
Sagsøgtes nye panelbeslag benytter ikke denne metode, idet sagsøgtes pa-nelbeslag fastgøres på en fuldstændigt anderledes facon jf. bilag 8. Der er
46
således ingen fastgørelse ved at dreje vingerne fast bag træpanelerne. Sagsøgtes nye panelbeslag efterlader desuden mærker i siden af lamellen, hvor piggene er trykket ind i lamellens side. Dette medfører, at ved montering af tilbehør føres tilbehøret ned mellem de to clips og presser dem derved ud i hver liste.
Denne manøvre medfører, at de små pigge perforerer siden af li-sten således, at tilbehøret holdes på plads. Konsekvensen heraf er den, at hvis/når man fjerner sit tilbehør, vil der være huller i listen efter disse pigge, der holder beslaget på plads. Man kan således ikke flytte sit tilbehør ved anvendelsen af sagsøgtes nye panelbeslag uden, at det vil efterlade mærker i panelet.
Vingen på det nye panelbeslag har således kun den funk-tion, at vingen holder det nye panelbeslag på plads. Modsat omfatter sagsøgers patent en model med en spids på bagsiden af panelbeslaget, der penetrerer filten på bagpladen og derved ikke efterlader mærker i akustikpanelet:
Sagsøgtes nye panelbeslag anvender en væsentligt anderledes løsning, hvor små pigge i siden af det nye panelbeslag penetrerer trælisten. Dette ef-terlader mærker i trælisten efterfølgende jf. bilag M.
Konklusion: Sagsøgtes nye panelbeslag beror på en helt anderledes fastgø-relsesmetode, der ikke er beskrevet i sagsøgers patent. Sagsøgte anvender ikke mellemrummet mellem to lameller til fastgørelse af én beslagenhed. Dette forhold er særdeles væsentligt, idet der er tale om en fuldstændigt anderledes metode til fastgørelse end sagsøgers patent.
4.3.2.4 Sagsøgtes nye panelbeslag går i indgreb med siden af listen via pigge, hvor-imod sagsøgers patent omfatter en metode, hvor beslaget fastgøres i et spor dannet mellem støtteplade og lamel.
Det fremgår af patentet, at der er tale om en metode, hvorved:
. “…fastgørelsesvingen (12, 13) går i indgreb med et spor… dannet mellem støttepladen og en lamel”
47
Sagsøgtes nye beslag går i indgreb med siden af hver liste og således ikke mellem lamel og bagplade. Videre anvender sagsøgtes nye beslag egne pigge og tryk, ikke greb i et indvendigt spor.
Konklusion: Sagsøgtes nye beslag griber ikke ind i det definerede spor i patentet, idet sagsøgte anvender overfladegribende/materialepenetrerende fastgørelse.
Det kan herefter lægges til grund, at sagsøgtes nye panelbeslag på væsent-lige punkter adskiller sig fra sagsøgers patent og som følge heraf ikke ud-gør en krænkelse af sagsøgers patent. Der foreligger således ingen kræn-kelse fsv. sagsøgtes nye panelbeslag.
4.3.3 Tilbehør til panelbeslag (påstand 3 og 4)
Sagsøger synes i sagen at gøre gældende, at sagsøgers patent skal udstræk-kes til at omfatte tilbehør, der kan påmonteres på panelbeslagene. Det gø-res gældende, at en fortolkning af patentet i bilag 1 til også at omfatte tilbe-hør, der kan monteres på panelbeslag, vil være for vidtgående.
Essensen i panelbeslag, hvad enten der er tale om sagsøgers, sagsøgtes eller en tredje producents panelbeslag, er, at der monteres et beslag med et gevind af standardstørrelse. Således kan en stor del af sagsøgtes tilbehør, der monte-res via møtrik eller almindelige skruer, anvendes på panelbeslagene.
Til-svarende kan samme tilbehør anvendes uden sagsøgtes panelbeslag ved forudgående montering af rawplugs eller montering direkte i gevind. Så-fremt sagsøgers patent udstrækkes til at omfatte tilbehøret til ophæng via panelbeslag, vil patentet hindre salg af samtlige tilbehørsprodukter, der an-vender bolte og skruer til ophæng. En sådan fortolkning vil være for vidt-gående og understøttes ikke af patentet.
Videre var metoden til ophæng af knage kendt forud for sagsøgers paten-tansøgning jf. bilag D-E og bilag K samt bilag T.
Særligt vedrørende sagsøgtes ledningsclips i bilag 20 gøres det gældende, at ledningsclipsen ikke udgør en krænkelse af sagsøgers patent, idet meto-den til montering væsentligt adskiller sig fra sagsøgers patent. Metoden var desuden kendt på tidspunktet for sagsøgers patentansøgning.
4.3.4 Vedrørende påstand 5 og 6
Til støtte for frifindelsespåstanden henvises til samme anbringender, som er gjort gældende vedrørende påstandene 1-4.
4.3.5 Sagsøgers påstand om beslaglæggelse i medfør af Retsplejelovens 423 (påstand 7)
48
Sagsøger har nedlagt påstand om beslaglæggelse af den 3D-printer, der an-vendes af sagsøgte til produktion af dennes panelbeslag. Sagsøgte påstår frifindelse.
4.3.5.1 Sagsøgte er ikke ejer af 3D-printeren
Sagsøgte er ikke ejer af 3D-printeren, der ejes af Person 2's udlej-ningsselskab WNTK ApS, CVR-nr. 35873538 jf. bilag Q-R. Printeren befin-der sig på Tuemosevej i Stubbekøbing, der er firmaadresse for både sagsøgte og selskabet WNTK ApS. 3D-printeren befinder sig således ikke eksklusivt hos sagsøgte. Det er dog ikke afgørende, hvor printeren fysisk befinder sig; det afgørende er ejerskabet. Afgørelse om beslaglæggelse kan kun finde sted hos den, som forbudsforretningen retter sig mod. Der henvi-ses til U.1994.753V og U.2004.717Ø. Allerede som følge heraf skal sagsøgte frifindes for den nedlagte påstand.
4.3.5.2 Sagsøgte krænker ikke sagsøgers patent, hvorfor der ikke kan ske beslaglæg-gelse
Sagsøgte påstår frifindelse allerede som følge af, at sagsøgte ikke krænker sagsøgers patent. Der henvises til svarskrift og nærværende duplik for an-bringender til støtte herfor.
4.3.5.3 Sagsøgte anvender 3D-printeren til andre formål end panelbeslag, hvorfor beslaglæggelse er for vidtgående
Sagsøgte gør gældende, at beslaglæggelse af 3D-printeren udgør et for vidt-gående indgreb. Sagsøgte anvender 3D-printeren til andre produktionsop-gaver ud over produktion af panelbeslag, herunder beslag til skillevægge.
Herudover anvendes 3D-printeren til udvikling og produktion af hjælpe-midler til sundhedsvæsenet.
49
Derudover anvender selskabet WNTK ApS tillige printerne til print af re-servedele til øvrigt inventar.
Beslaglæggelse bør således ikke ske, idet beslaglæggelse vil få vidtgående konsekvenser for sagsøgtes produktion af øvrige produkter, der ikke ved-rører nærværende sag.
4.3.5.4 Sagsøger har ikke løftet sin bevisbyrde for, at der skulle være grundlag for beslaglæggelse
Beslaglæggelse fordrer, at der foreligger bestemte grunde til at antage, at godset vil blive anvendt til overtrædelse af forbuddet eller påbuddet jf. RPL § 423 stk. 1. Bevisbyrden er tung, og sagsøger skal med en meget høj grad af sandsynlighed påvise, at 3D-printeren må forventes anvendt til overtrædelseshandlinger.
Denne bevisbyrde er ikke løftet, og der foreligger ingen indikationer til støtte for, at sagsøgte ikke skulle have til hensigt at respektere et fogedfor-bud, såfremt Retten, mod forventning, finder grundlag for at udstede for-bud.
4.3.5 Sagsøgtes selvstændige påstand om sikkerhedsstillelse
Sagsøgte nedlægger påstand om, at sagsøger bør tilpligtes at stille sikker-hed for den skade og ulempe, som kan påføres sagsøgte ved et eventuelt forbud jf. RPL § 415. Henset til sagsøgtes anbringender om og indsigelser til patentets gyldighed må det anses for sandsynliggjort, at der foreligger retlig tvivl om patentets gyldighed og omfang. Sagsøgtes virksomhed bør som følge heraf beskyttes mod den skade og ulempe, som et forbud vil på-
50
føre sagsøgtes virksomhed. Sikkerhedsstillelsen bør afspejle sagsøgtes gen-nemsnitlige salg af de i sagen omhandlende produkter påregnet bruttoa-vance og forventet salg i den resterende del af 2025 og 2026 jf. bilag S. Sagsøgtes omsætning udgør i omegnen af kr. 100.000-130.000 per måned for beslag til ophæng (PanelGrip). Sagsøgers sikkerhedsstillelse bør herefter udgøre i omegnen af kr. 3 mio. svarende til omsætningen i en periode på ca. 2 år. Perioden er fastsat på baggrund af forventet retssagsbehandlings-periode.
Af Viva Woods p rocesskrift B af 20. juni 2025 fremgår videre blandt andet:
”…
3. SUPPLERENDE SAGSFREMSTILLING OG ANBRINGENDER
Sagsøger har indleveret en patentansøgning til det Europæiske patentkon-tor (EP4536918A1) jf. bilag V. EP4536918A1 er regionalisering af den inter-nationale patentansøgning WO2024255982A1 (bilag W). WO2024255982A1 kræver prioritet fra DKPA202370301A, som nu er udstedt som det danske patent DK181795B1.
Det gøres gældende, at kravene i europapatentansøgningen EP4536918A1 har et meget stort sammenfald med de udstedte krav i DK181795B1, hvor-for sagsbehandlingen ved det Europæiske patentkontor kan bruges direkte ift. spørgsmålet om validitet af DK181795B1. I løbet af sagsbehandlingen ved det Europæiske patentkontor, er der iflg. et telefonresume af 27. marts 2025, fra ansøgers side blevet indleveret ændrede krav både i form af et main request, samt mindste et auxiliary request jf. bilag X.
Den 16. april 2025 er der indleveret et tredjepartsindlæg med indsigelser til europapatentansøgningen EP4536918A1 (Bilag Y). Det Europæiske patent-kontor har den 5. juni 2025 vurderet, at kravene i fire tidligere indleverede udgaver af kravene mangler nyhed eller opfindelseshøjde set i lyset af tred-jepartsindlægget. Ordlyden af krav 1 er gengivet i det Europæiske patent-kontors skrivelse jf . bilag Z og Æ.
Sagsøgte har via AERA, Advokat, ladet udarbejde en analyse af nyhedsværdien af sagsøgers danske patentskrift DK181795B1. Denne analyse belyser lighederne mellem sagsøgers danske patentskrift DK181795B1 og sagsøgers europæiske patentansøgning EP4536918A1. Her-udover belyser analysen de indsigelser, der er indgivet til den europæiske patentansøgning, og de eksempler, som sagsøgte har fremlagt i nærvæ- rende sag. Analysen fremlægges sombilag Ø. Bilag Ø understøtter sagsøg- tes anbringender om, at patentskriftet bør underkendes, fordi patentet er udstedt i strid med Patentlovens § 2. …”
Rettens begrundelse og resultat
51
Sagen, der er en midlertidig forbuds- og påbudssag, drejer sig navnlig om, hvorvidt patent DK 181795 med titlen ”A set of parts for mounting an accessory on a slat wall panel, a panel fitting, and uses thereof” er gyldigt, og i givet fald om Viwa Wood ved fremstilling, udbud mv. af de under sagen omstridte pro-dukter krænker PVH’s rettigheder i henhold til patentet.
Retlig interesse
Indledningsvis skal det vurderes, hvorvidt PVH har retlig interesse i pådøm-melse af påstand 1 vedrørende beslaget, som parterne betegner det ”gamle pa-nelbeslag” , eller om påstanden skal afvises som følge af manglende aktualitet som påstået af Viwa Wood.
På grundlag af de dokumenterede prøvekøb af 18. februar og 12. marts 2025 af ”gamle panelbeslag” og CFO i PVH Vidne 2's forklaring herom læg-ger retten uanset direktør i Viwa Wood Person 2's forklaring til grund, at Viwa Wood også efter mail af 7. februar 2025 fra Viwa Woods advokat om blandt andet indstilling af salget af ”gamle panelbeslag” ”pr. dags dato” har solgt ”gamle panelbeslag” . Allerede derfor har PVH fornøden aktuel interesse i pådømmelse af påstand 1.
Viwa Woods påstand om afvisning af påstand 1 tages derfor ikke til følge.
Gyldighed
Det næste spørgsmål er, hvorvidt stridspatentet DK 181795 er gyldigt.
Patentet er efter prøvelse af Patent- og Varemærkestyrelsen udstedt og publice-ret den 9. januar 2025 med indleveringsdato den 16. juni 2023. Der består heref-ter en formodning for, at patentet er gyldigt. Det påhviler herefter Viwa Wood som den, der gør indsigelse mod patentets gyldighed, at godtgøre, at det grundlag, på hvilket Patent- og Varemærkestyrelsen har besluttet at udstede patentet, er så klart mangelfuldt eller fejlagtigt, eller at den vurdering, som Pa-tent- og Varemærkestyrelsen har foretaget af gyldighedsbetingelserne, er så klart fejlagtig, at formodningen for patentets gyldighed ikke kan opretholdes.
Viwa Wood har til støtte for ugyldighedsindsigelsen anført, at opfindelsen ifølge patentets krav 1 mangler nyhed og ikke har den fornødne opfindelses-højde.
For så vidt angår spørgsmålet om nyhed har Viwa Wood navnlig henvist til modholdene bestående af lamelvæg og beslag vist på wallshop.dk den 19. okto-
52
ber 2021, lamelvæg og krogbeslag vist på stonewall.se den 9. juni 2023, lamel-væg og beslag fra Gladiator Gearwall angiveligt solgt på Amazon.com siden 19. oktober 2021 og onlinemateriale fra WoodUpp som gengivet i materiale fra EPO’s behandling af patentansøgning EP4536918A1, som er indgivet af indeha-veren af stridspatentet, hvor krav 1 i vidt omfang er tilsvarende krav 1 i den fo-religgende sag.
Krav 1 angår et ”Sæt af dele til montering på et lamelvægspanel… hvor sættet af dele omfatter lamelvægspanelet og et panelbeslag beregnet til at blive fast-gjort til lamelvægspanelet, hvor lamelvægspanelet omfatter mindst en første og en anden lamel og en støtteplade” . Yderligere fremgår det, at krav 1 er kende-tegnet ved, at ”den første og anden lamel er arrangeret på en forside af støtte-pladen, og at sporet dannes mellem støttepladen og én af den første og anden lamel” .
I forhold til lamelvægge og beslag vist på wallshop.dk, stonewall.se og ama-zon.com (Gladiator Gearwall) er det ikke muligt på de fremlagte screenshots at se, hvordan beslagene fastgøres bag lamelvægspanelerne, herunder om det sker ved dannelse af spor mellem støttepladen og en af lamellerne som anført i de angivne kravtræk, og der har ikke været fremlagt tekniske analyser af modhol-dene eller andet til belysning heraf.
Henset hertil er det ikke muligt på det fore-liggende grundlag at fastslå, at den kendetegnende del af krav 1 er til stede i disse tre modhold. Som følge heraf er det ikke godtgjort, at disse tre modhold er nyhedsskadelige.
For så vidt angår onlinemateriale fra WoodUpp (koncernforbundet selskab til Viwa Wood), som i EPO’s sagsbehandling er angivet til at være fra den 14. ok-tober 2022, er der ved brev af 10. juni 2025 fra PVH’s patentagent Vidne 1 til EPO samt Vidne 2's forklaringer sået en sådan tvivl om denne datering, at retten på det foreliggende grundlag ikke med den fornødne sikkerhed kan fastslå, at onlinematerialet stammer fra før ansøgningsdatoen for stridspatentet den 16. juni 2023. Som følge heraf er det heller ikke godtgjort, at dette modhold er nyhedsskadeligt.
Heller ikke de i øvrigt anførte modhold ses at være nyhedsskadelige for paten-tet.
For så vidt angår spørgsmålet om opfindelseshøjde følger det af patentlovens § 2, stk. 1, in fine, jf. stk. 2, som indholdsmæssigt svarer til artikel 56 i Den Euro-pæiske Patentkonvention, at en opfindelse for at være patenterbar ikke må være nærliggende for en fagmand, når henses til den kendte teknik. Ved såvel EPO som for danske domstole anvendes den såkaldte ”Problem and Solution Appro-ach” ved bedømmelsen af opfindelseshøjde, jf. EPO’s Guidelines for Examina-tion, afsnit G-VII.5, og blandt andet Højesterets dom gengivet i UfR 2010.727 H.
53
Viwa Wood har vedrørende opfindelseshøjde henvist til third party observation indgivet i forbindelse med EPO’s behandling af patentansøgning EP4536918A1, hvor det anføres, at UK Patent Application GB 2164837 A, der indgik som D1 i Patent- og Varemærkestyrelsens behandling af stridspatentet (brev af 4. oktober 2025 fra Patent- og Varemærkestyrelsen til PVH’s patentagent) og indgår som D5 i EPO’s behandling af den nævnte patentansøgning, i kombination med KR202220113127A1, som er D6 i EPO’s sag og ikke er fremlagt i nærværende sag, men er beskrevet som ”felt material as support plate” i EPO’s sag, fører til, at krav 1 ikke kan anses for at have opfindelseshøjde.
Retten bemærker hertil, at når fagmanden indenfor området tager udgangs-punkt i GB 2164837 A som nærmest kendte teknik, vil læren heraf være en løs-ning, der indeholder fordannede spor, og det er herefter ikke ud fra GB 2164837 A, heller ikke i kombination med det oplyste om KR202220113127A1, nærlig-gende for fagmanden, at løsningen vil være et system som beskrevet i stridspa-tentets krav 1, som angiver, at sporet, som fastgørelsesvingen går i indgreb med, dannes mellem støttepladen og en lamel.
Det angivne om opfindelseshøjde i forbindelse med EPO’s behandling af paten-tansøgning EP4536918A1 afkræfter derfor ikke, at stridspatentet har opfindel-seshøjde.
Viwa wood er ikke i øvrigt fremkommet med anbringender, der kan danne grundlag for en ”Problem and Solution Approach” bedømmelse eller i øvrigt for at fastslå, at opfindelsen i henhold til patentets krav 1 ikke har opfindelses-højde.
Der er således samlet ikke tilvejebragt en sådan tvivl om Patent- og Varemærke-styrelsens vurdering af stridspatentets nyhed og opfindelseshøjde, at formod-ningen for, at stridspatentet er gyldigt, ikke kan opretholdes.
PVH har derfor sandsynliggjort, at man har den ret, der søges beskyttet, og be-tingelsen i retsplejelovens § 413, nr. 1, for nedlæggelse af forbud og påbud er derfor opfyldt.
Krænkelse
Det næste spørgsmål er, hvorvidt Viwa Wood ved fremstilling, udbud mv. af stridsprodukterne krænker PVH’s rettigheder i henhold til patentet og således nødvendiggør, at der meddeles forbud og påbud, jf. retsplejelovens § 413, nr. 2.
54
For så vidt angår Viwa Woods ”gamle panelbeslag” i bilag 6 i PVH’s påstand 1 er det ikke bestridt, at det krænker rettighederne i henhold til patentet.
Vedrø-rende tilbehørsprodukterne i bilag 13 som nævnt i påstand 1 er det ikke på det foreliggende grundlag tilstrækkelig sandsynliggjort, at brug heraf forudsætter anvendelse af panelbeslag som beskrevet i patentet, hvor følgende træk angives ”hvor panelbeslaget omfatter tilbehøret og/eller et fastgørelseselement til at for-binde til tilbehøret, hvor panelbeslaget yderligere omfatter mindst én fastgørel-sesvinge, så panelbeslaget kan fastgøres til lamelvægspanelet” .
Det er derfor ikke sandsynliggjort, at tilbehørsprodukterne krænker rettighederne i henhold til stridspatentet, jf. retsplejelovens § 413, nr. 2.
Betingelsen i retsplejelovens § 413, nr. 2, for nedlæggelse af forbud vedrørende det ”gamle panelbeslag” er således opfyldt, mens det ikke er tilfældet for tilbe-hørsprodukterne i bilag 13.
Som følge heraf tages PVH’s subsidiære påstand 1 til følge.
Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt Viwa Woods ”nye panelbeslag” i bilag 14 krænker rettighederne i henhold til stridspatentet, har Viwa Wood navnlig anført fire forhold til støtte for, at der ikke foreligger en krænkelse.
For det første har Viwa Wood anført, at det ”nye panelbeslag” udgør to uaf-hængige panelbeslag, hvorimod PVH’s panelbeslag udgør ét samlet beslag. Det bemærkes hertil, at der ikke er nogen af trækkene i krav 1, der udelukker, at pa-nelbeslaget udgøres af flere dele.
Viwa Wood har som det andet vedrørende spørgsmålet om krænkelse i forhold til det ”nye panelbeslag” anført, at det monteres skråt ind under listen via en konisk bevægelse med tryk udefra og via små pigge, hvorimod PVH’s beslag skal gribe fast i et spor og gå i spænd.
Hertil bemærkes, at vingerne på det ”nye panelbeslag” føres ind mellem støttepladen og en lamel, og patentet udelukker ikke, at der kan være mere end en vinge. Det her omstridte træk er således til stede i det ”nye panelbeslag” . Yderligere bemærkes, at det ikke ændrer ved krænkelsesvurderingen, at der er yderligere træk i tillæg til dem, patentet fore-skriver, herunder pigge til fastgørelse i stridsproduktet.
Som det tredje vedrørende spørgsmålet om krænkelse i forhold til det ”nye pa-nelbeslag” har Viwa Wood anført, at det først fastholdes, når tilbehøret monte-res og presser panelbeslaget udad, hvorimod PVH’s beslag fastgøres selvstæn-digt i hulrummet mellem panelerne. Det bemærkes hertil, at det her anfægtede deltræk ”indsætte panelbeslaget imellem den første og anden lamel” ses at være til stede i det ”nye panelbeslag” , og at eventuel forskellig metode til opnå-
55
else heraf ikke kan føre til, at deltrækket ikke er til stede. At det ”nye panelbe-slag” eventuelt efterlader mærker i siden af lamellen, ændrer heller ikke på, at det omstridte deltræk er til stede.
Yderligere har Viwa Wood som det fjerde vedrørende spørgsmålet om kræn-kelse i forhold til det ”nye panelbeslag” anført, at det går i indgreb med siden af listen via pigge, hvorimod PVH’s patentrettigheder alene omfatter en metode, hvor beslaget fastgøres i et spor dannet mellem støtteplade og lamel. Hertil be-mærkes, at tilsvarende ovenfor ses det her omstridte deltræk ”fastgørelsesvin-gen går i indgreb med et spor … dannet mellem støttepladen og en lamel” at være til stede i det ”nye panelbeslag” , og eventuel forskellig metode til opnå-else heraf kan ikke føre til, at deltrækket ikke er til stede.
Det i øvrigt af Viwa Wood anførte om krænkelsesspørgsmålet i forbindelse med sin fremlæggelse af analyser i forhold til det ”nye panelbeslag” kan heller ikke føre til, at der ikke anses for at foreligge en krænkelse.
Samlet kan det af Viwa Wood anførte om spørgsmålet om krænkelse vedrø-rende det ”nye panelbeslag” således ikke føre til, at PVH’s rettigheder i henhold til patentets krav 1 ikke anses for krænket.
Som sagen er forelagt, er det derfor sandsynliggjort, at Viwa Woods ”nye panel-beslag” krænker PVH’s rettigheder i henhold til stridspatentet.
Vedrørende tilbehørsprodukterne i bilag 16 og bilag 33 som nævnt i påstand 2 er det tilsvarende tilbehørsprodukterne i bilag 13 som nævnt i påstand 1 ikke på det foreliggende grundlag tilstrækkelig sandsynliggjort, at brug heraf forudsæt-ter anvendelse af panelbeslag som beskrevet i patentet. Det er derfor ikke sand-synliggjort, at tilbehørsprodukterne i bilag 16 og bilag 33 krænker rettighederne i henhold til stridspatentet, jf. retsplejelovens § 413, nr. 2.
Betingelsen i retsplejelovens § 413, nr. 2, for nedlæggelse af forbud vedrørende det ”nye panelbeslag” er således opfyldt, mens det ikke er tilfældet for tilbehør-sprodukterne i bilag 16 og bilag 33.
Som følge heraf tages PVH’s subsidiære påstand 2 til følge.
Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt Viwa Woods knage som vist i sagens bi-lag 17 som nævnt i påstand 3 og ledningsclips i bilag 19 som nævnt i påstand 4 krænker rettighederne i henhold til stridspatentet, har Viwa Wood navnlig an-ført to forhold.
For det første har Viwa Wood anført, at patentet ikke kan udstrækkes til at om-fatte tilbehør, der kan påmonteres på panelbeslagene. Det bemærkes hertil, at
56
knagen på det foreliggende fotodokumenterede grundlag forekommer at være en integreret del af beslaget, således at ”panelbeslaget omfatter tilbehøret” som angivet i krav 1. Der er således ikke tale om et tilbehør, der skal påmonteres et panelbeslag. Tilsvarende ses ledningsclipsen på det foreliggende fotomateriale at være et panelbeslag i sig selv. Anbringendet kan derfor ikke føre til, at der ikke foreligger en krænkelse af krav 1.
Som det andet har Viwa Wood særligt vedrørende ledningsclipsen anført, at den ikke udgør en krænkelse af patentrettighederne, idet metoden til montering væsentligt adskiller sig fra patentet. Hertil bemærkes, at eventuel forskellig me-tode til montering ikke i sig selv kan føre til, at de herved omstridte træk i pa-tentet ikke er til stede.
Herefter, og idet det ved de fremlagte fotografier af led-ningsclipsen sammenholdt med patentagent Vidne 1's udaterede krænkelsesanalyse af ledningsclipsen er sandsynliggjort, at ledningsclipsen in-deholder de herved omstridte træk, kan anbringendet ikke føre til, at der ikke foreligger en krænkelse af krav 1.
Det i øvrigt af Viwa Wood anførte om krænkelsesspørgsmålet i forbindelse med fremlæggelsen af sine analyser i forhold til knagen og ledningsclipsen kan hel-ler ikke føre til, at der ikke anses for at foreligge en krænkelse. I den forbindelse bemærkes, at det isoleret set er uden betydning for vurderingen af, hvorvidt der foreligger en krænkelse, om der allerede eksisterede identiske produkter, og om PVH har et tilsvarende produkt i sit sortiment. Det er derimod forhold, som er indgået i rettens vurdering af spørgsmålet om nyhed.
Samlet kan det af Viwa Wood anførte om spørgsmålet om krænkelse vedrø-rende Viwa Woods knage som vist i sagens bilag 17 og ledningsclips i bilag 19 således ikke føre til, at PVH’s rettigheder i henhold til patentets krav 1 ikke an-ses for krænket.
Som sagen er forelagt, er det derfor sandsynliggjort, at Viwa Woods knage som vist i sagens bilag 17 og ledningsclips i bilag 19 krænker PVH’s rettigheder i henhold til stridspatentet.
PVH’s principale påstand 3 og 4 tages derfor til følge.
Monteringsvejledninger
For så vidt angår PVH’s principale påstand 5 om forbud mod visning eller of-fentliggørelse af monteringsvejledninger, hvori der vises en anvendelse som be-skrevet i stridspatentet, indebærer nedlæggelse af forbud i overensstemmelse hermed, at der ved vurdering af, om forbuddet er overtrådt, skal tages stilling til, om den konkrete monteringsvejledning krænker patentrettighederne. På-standen har derfor ikke den fornødne klarhed og præcision til at kunne danne
57
grundlag for en konklusion i en kendelse, som skal kunne tvangsfuldbyr-des, og hvis overtrædelse er sanktioneret med straf.
Som følge heraf afvises PVH’s principale påstand 5.
For så vidt angår PVH’s påstand 5 og 6 har Viwa Wood anført, at der gøres de samme anbringender gældende som vedrørende påstand 1-4.
Henset til det om påstand 1-4 ovenfor anførte tages PVH’s subsidiære påstand 5 herefter til følge, og påstand 6 tages til følge, således at det påbydes Viwa Wood at fjerne samtlige monteringsvejledningsvideoer indeholdende panelbeslagene omfattet af påstand 1-4 fra samtlige online platforme, hvor de er tilgængelig-gjort.
Beslaglæggelse
Endelig har PVH nedlagt påstand om, at de af Viwa Wood til produktion af de omstridte panelbeslag benyttede 3D printere beslaglægges mv. I forhold til denne påstand lægger retten på grundlag af fakturaer af 8. og 17. januar 2025 vedrørende WNTK ApS’ køb af i alt fire 3D printere og Person 2's for-klaring til grund, at de omstridte 3D printere ejes af WNTK ApS, der har adresse samme sted som Viwa Wood og ikke er part i sagen. Allerede derfor er det ikke grundlag for beslaglæggelse af de omstridte 3D printere, jf. retspleje-lovens § 423.
Viwa Wood frifindes herefter for PVH’s påstand 7.
Sikkerhedsstillelse
Da de ovennævnte forbud og påbud nedlægges på grundlag af en sandsynlig-gjort rettighed og krænkelse finder retten, at der som betingelse for nedlæggelse af forbud og påbud skal stilles sikkerhed, jf. retsplejelovens § 415. Henset til Person 2's forklaring om fortjeneste på stridsprodukterne og fremlagte salgsstatistikker kan sikkerhedsstillelsen skønsmæssigt fastsættes til 750.000 kr.
Sagsomkostninger
Henset til sagens udfald, omfang og karakter skal Viwa Wood betale 530.366,40 kr. i sagsomkostninger til PVH.
Sagsomkostningsbeløbet omfatter blandt andet 300.000 kr. ekskl. moms til dæk-ning af udgifter til advokatbistand.
58
Desuden omfatter sagsomkostningsbeløbet 225.000 kr. ekskl. moms til dækning af udgifter til ekstern patentagent, jf. artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48 som fortolket af EU-Domstolen i dom af 28. april 2022 i sag C531/20 (NovaText).
Endelig omfatter sagsomkostningsbeløbet 4.616,40 kr. til prøvekøb og 750 kr. til dækning af udgifter til retsafgift.
Der er ved omkostningsfastsættelsen taget hensyn til at sikre, at en væsent-lig og passende del af de rimelige udgifter, som den part, der har vundet sagen, har afholdt, bæres af den tabende part, jf. artikel 14 i Europa-Parlamen-tets og Rådets direktiv 2004/48 som fortolket af EU-Domstolen i dom af 28. juli 2016 i sag C-57/15 (United Video Properties).
THI BESTEMMES:
Hvis PVH Production A/S senest den 9. september 2025 stiller sikkerhed på 750.000 kr., vil retten meddele følgende forbud og påbud:
Viwa Wood ApS forbydes at fremstille, udbyde, bringe i omsætning eller an-vende panelbeslag som vist på bilag 6, eller importere eller besidde sådanne pa-nelbeslag med et sådant formål i Danmark, så længe patent DK 181795 er i kraft.
Viwa Wood ApS forbydes at fremstille, udbyde, bringe i omsætning eller an-vende panelbeslag som vist på bilag 14, eller importere eller besidde sådanne panelbeslag med et sådant formål i Danmark, så længe patent DK 181795 er i kraft.
Viwa Wood ApS forbydes at fremstille, udbyde, bringe i omsætning eller an-vende panelbeslag som vist på bilag 17, eller importere eller besidde disse med et sådant formål i Danmark, så længe patent DK 181795 er i kraft.
Viwa Wood ApS forbydes at fremstille, udbyde, bringe i omsætning eller an-vende panelbeslag som vist på bilag 19, eller importere eller besidde disse med et sådant formål i Danmark, så længe patent DK 181795 er i kraft.
Viwa Wood ApS forbydes at gøre monteringsvejledningsvideoer indeholdende panelbeslagene omfattet af påstand 1-4 tilgængelige for offentligheden.
Det påbydes Viwa Wood ApS at fjerne samtlige monteringsvejledningsvideoer indeholdende panelbeslagene omfattet af påstand 1-4 fra samtlige online plat-forme, hvor de er tilgængeliggjort.
59
Viwa Wood ApS skal inden 14 dage betale 530.366,40 kr. i sagsomkostninger til PVH Production A/S.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 26-08-2025 kl. 10:00 Modtagere: Advokat (H) Sissel Victoria Egede-Pedersen, Sagsøger PVH Production A/S, Advokat (H) Mette Parlev, Sagsøgte Viwa Wood ApS
