SHR — Sø- og Handelsretten

BS-23562/2021-SHR

OL-2024-SH-00035

Appelleret

Dato

10-09-2024

Sagsemne

Sag om, hvorvidt markedsføring af isolering overholdt god markedsføringsskik

Fuldtekst

Kilde: Domsdatabasen

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 141.6px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

SØ-OG HANDELSRETTEN

DOM

afsagt den 10. september 2024

Sag BS-23562/2021-SHR ROCKWOOL Danmark A/S (advokat Claus Barrett Christiansen) mod Kingspan Insulation ApS (advokat Emil Munch Jurcenoks) Denne afgørelse er truffet af retspræsident Mads Bundgaard Larsen og de sag-kyndige medlemmer Klaus Stampe Tønnes Pedersen og Michael Kjær.

Sagens baggrund og parternes påstandeDenne sag, der er anlagt den 18. juni 2021, drejer sig om, hvorvidt KingspanInsulation ApS ved fremsættelse af en række udsagn i artikler på egen hjem-meside og på hjemmesiden byggematerialer.dk har handlet i strid med mar-kedsføringsloven, herunder reglerne om god markedsførings- og erhvervsskik,lovens dokumentationskrav samt forbuddene mod vildledning og visse formerfor sammenlignende reklame.

ROCKWOOL Danmark A/S har endeligt nedlagt følgende påstande: Påstand 1: Principalt: Det forbydes Kingspan Insulation ApS at anvende ud-sagnet, subsidiært en del af udsagnet ” Endvidere er der lige nu for-

handlinger omkring, hvorvidt mineraluld fra før 1997 bør forbydes, da det ifølge Arbejdstilsynet anses for at være tæt på niveau med asbesthåndte-ring at isolere med gammel mineraluld fra før 1997. Arbejdstilsynet har sendt et udkast til ny mineraluldsbekendtgørelse i høring, som gerne skul-le blive afgjort 1. juli 2021. Dette er endnu et argument til at vælge et al-ternativ som ikke anses for at være skadeligt at arbejde med” i artiklen fremlagt som bilag 1.

Subsidiært: Kingspan Insulation ApS skal anerkende at have overt-rådt markedsføringslovens §§ 3, stk. 1, 4, 5, 6, 20 og 21 ved at an-vende udsagnet, subsidiært en del af udsagnet ” Endvidere er der lige nu forhandlinger omkring, hvorvidt mineraluld fra før 1997 bør forbydes, da det ifølge Arbejdstilsynet anses for at være tæt på niveau med asbest-håndtering at isolere med gammel mineraluld fra før 1997.

Arbejdstilsynet har sendt et udkast til ny mineraluldsbekendtgørelse i høring, som gerne skulle blive afgjort 1. juli 2021. Dette er endnu et argument til at vælge et alternativ som ikke anses for at være skadeligt at arbejde med” i artiklen fremlagt som bilag 1.

Påstand 2: Det forbydes Kingspan Insulation ApS at anvende udsagnet, subsi-diært en del af udsagnet, ” Der ligger i de nye regler, at hvis man over- vejer at genbruge gammel mineraluld fra før 1997, skal man undersøge muligheden for, om man ikke i stedet kan bruge noget mindre farligt – f.eks. Kingspan Kooltherm K12.” i artiklen fremlagt som bilag 2.

Påstand 3: Det forbydes Kingspan Insulation ApS at anvende udsagnet, subsi-diært en del af udsagnet, ” Endvidere har Arbejdstilsynet udarbejdet en ny bekendtgørelse om arbejde med montering og nedrivning af mineraluld. Bekendtgørelsen er færdigforhandlet, og reglerne i mineraluldsbekendtgø-relsen vil blive opdateret. Det forventes, at bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2021 (læs mere uddybende på Arbejdstilsynets hjemmeside).

Mange huse er isoleret med mineraluld. Ved nedrivning eller renovering af huse med mineraluld er det derfor vigtigt at være opmærksom på den nye bekendtgørelse fra Arbejdstilsynet.

Bekendtgørelsen finder anvendelse på "gammel mineraluld", som er et be-greb, der anvendes for mineraluld, der er produceret før 1997. Gammel mineraluld er klassificeret som muligt kræftfremkaldende (kategori 2) efter EU Forordningen om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (CLP Forordningen). WHO's internationale agentur for kræft-

forskning (IARC) vurderede i 2001, at der ikke var tilstrækkelig evidens til at klassificere gammel mineraluld som kræftfremkaldende. Siden gammel mineraluld ikke er blevet genvurderet i EU regi, finder klassificeringen af gammel mineraluld som muligt kræftfremkaldende (kategori 2) efter CLP Forordningen dog stadig anvendelse.

Den danske regering udsendte sidste år en pressemeddelelse om den kom-mende bekendtgørelse, hvor regeringen blandt andet udtalte, at "ved ar-bejde med montering og nedrivning af gammel mineraluld bringes mine-raluldsbekendtgørelsen med enkelte undtagelser på niveau med regulerin-gen i kræftbekendtgørelsen, som er de strengeste arbejdsmiljøregler på det kemiske område."

Herefter anførte regeringen, at "det betyder bl.a., at der for arbejde med montering og nedrivning af både ny og gammel mineraluld vil blive stillet krav til arbejdsgiveren om udarbejdelse af en kemisk risikovurdering og ajourføring ved væsentlige ændringer, effektiv oplæring og instruktion af medarbejdere i forhold til arbejde med mineraluld samt om mærkning af beholdere mv. (affaldsbeholdere).

For arbejde med montering og nedrivning af gammel mineraluld vil der endvidere blive stillet yderligere krav om effektiv adskillelse af arbejdet fra andre arbejdspladser, afgrænsning og afmærkning af området med passen-de sikkerhedsskiltning, opbevaring og rengøring af personlige værnemidler og udvidet instruktion med hyppigere gentagelse." i artiklen fremlagt som bilag 6.

Påstand 4: Det forbydes Kingspan Insulation ApS at anvende udsagnet, subsi-diært en del af udsagnet, ” For nyligt bad Boligudvalget Indenrigs- og boligministeren Person 1 oplyse, om arkitekturen lider skade, når gamle huse med gesimser skal have bygget 40 centimeter ekstra væg op, når de skal have skiftet taget for at leve op til energikravene” i artiklen fremlagt som bilag 1, i artiklen fremlagt som bilag 2 og i artiklen fremlagt som bilag 6 uden samtidig loyalt at oplyse, at der ikke ge-nerelt er et krav om, at man skal hæve tagkonstruktionen for at iso-lere, medmindre dette er rentabelt.

Påstand 5: Principalt: Det forbydes Kingspan Insulation ApS at anvende ud-sagnet, subsidiært en del af udsagnet: ” ARKITEKTUREN ER I FA- RE – HVORFOR IKKE BRUGE KOOLTHERM? Med Kingspans isole-ring Kooltherm K12 behøver du nemlig ikke at hæve tagkonstruktionen, da

isoleringspladen har en lambda værdi på 0,020 W/(mk). Den lave lambda værdi gør det muligt at opnå U-værdi med en tyndere tagkonstruktion, og dermed opnå isoleringskravene med en tyndere isoleringstykkelse” i artik-len fremlagt som bilag 1, i artiklen fremlagt som bilag 2 og i artiklen fremlagt som bilag 6.

Subsidiært: Det forbydes Kingspan Insulation ApS at anvende ud-sagnet: ” ARKITEKTUREN ER I FARE – HVORFOR IKKE BRUGE KOOLTHERM? Med Kingspans isolering Kooltherm K12 behøver du nemlig ikke at hæve tagkonstruktionen, da isoleringspladen har en lambda værdi på 0,020 W/(mk).

Den lave lambda værdi gør det muligt at opnå U-værdi med en tyndere tagkonstruktion, og dermed opnå isoleringskravene med en tyndere isoleringstykkelse” i artiklen fremlagt som bilag 1, i ar-tiklen fremlagt som bilag 2 og i artiklen fremlagt som bilag 6, uden samtidig tydeligt at oplyse, at produkternes lambdaværdier bliver højere end 0,020 W/(mk) i løbet af produkternes faktiske levetid, når produkterne anvendes som isoleringsmateriale, og at der ikke ved brug af andre isoleringsprodukter er et krav om, at man skal hæve tagkonstruktionen, medmindre dette er rentabelt.

Påstand 6: Det forbydes Kingspan Insulation ApS at anvende udsagnet, subsi-diært en del af udsagnet, ” Det vil derfor ikke kunne betale sig at bruge traditionel isolering, da merudgiften ganske enkelt er for høj hvis du også skal hæve din tagkonstruktion” i artiklen fremlagt som bilag 1, i artik-len fremlagt som bilag 2 og i artiklen fremlagt som bilag 6, uden samtidig loyalt at oplyse, at der kun er krav om at hæve tagkon-struktionen for at isolere, hvis dette er rentabelt, og at den deklare-rede isoleringsevne for Kooltherm-produkter aftager over produk-tets levetid, mens isoleringsevnen for mineraluld ikke aftager.

Påstand 7: Det forbydes Kingspan Insulation ApS at anvende udsagnet, subsi-diært en del af udsagnet, ” Her er Kooltherm K12 et oplagt valg, da du både kan efterisolere dit tag uden at hæve tagkonstruktionen og opnå energikravene på minimum plads” i artiklen fremlagt som bilag 1, i ar-tiklen fremlagt som bilag 2 og i artiklen fremlagt som bilag 6 uden samtidig loyalt at oplyse, at der kun er krav om at hæve tagkon-struktionen for at isolere, hvis dette er rentabelt, og at den deklare-rede isoleringsevne for Kooltherm K12 produkter aftager over pro-duktets levetid, mens isoleringsevnen for mineraluld ikke aftager.

Påstand 8: Det forbydes Kingspan Insulation ApS at anvende udsagnet, subsi-diært en del af udsagnet, ” Efterspørgslen ses også på fredede og beva- ringsværdige bygninger, hvor det slet ikke er tilladt at ændre i selve byg-ningskonstruktionen. Her er Kooltherm K12 også et meget populært valg, da kravene i Bygningsreglementet kan overholdes uden at ændre i kon-struktionen” i artiklen fremlagt som bilag 1, i artiklen fremlagt som bilag 2 og i artiklen fremlagt som bilag 6, uden samtidig loyalt at oplyse, at kravene i bygningsreglementet til energibesparelser ikke i alle tilfælde gælder for fredede bygninger.

Påstand 9: Det forbydes Kingspan Insulation ApS at anvende udsagnet, subsi-diært en del af udsagnet, ” Med Kooltherm K12 isoleringsplade, der har en lambda klasse 20, opnår du næsten den dobbelte effekt i forhold til tra-ditionelle isoleringsprodukter af samme tykkelse” i artiklen fremlagt som bilag 7, uden samtidig loyalt at oplyse, at den deklarerede iso-leringsevne for Kooltherm K12-produkter aftager over produktets levetid, mens isoleringsevnen for mineraluld ikke aftager.

Påstand 10: Det forbydes Kingspan Insulation ApS at anvende udsagnene,

subsidiært en del af udsagnene, ” Kooltherm isolerer dobbelt så godt som traditionel isolering” i artiklen fremlagt som bilag 8 og ” Koolt-herm isolerer mere end dobbelt så godt som traditionel isolering” i artik-len fremlagt som bilag 9 , uden samtidig loyalt at oplyse, at den de-klarerede isoleringsevne for Kooltherm-produkter aftager over produktets levetid, mens isoleringsevnen for mineraluld ikke afta-ger.

Påstand 11: Det forbydes Kingspan Insulation ApS at anvende udsagnet, subsi-

diært en del af udsagnet, ”Kooltherm isolerer dobbelt så effektivt som traditionelle isoleringsmaterialer som f.eks./eksempelvis mineraluld ” i ar-tiklerne fremlagt som bilag 10 og bilag 11, uden samtidig loyalt at oplyse, at den deklarerede isoleringsevne for Kooltherm-produkter aftager over produktets levetid, mens isoleringsevnen for mineralu-ld ikke aftager.

Påstand 12: Det forbydes Kingspan Insulation ApS at anvende udsagnet, subsi-

diært en del af udsagnet, ” Kooltherm® udmærker sig ved at isolere dobbelt så effektivt som de traditionelle isoleringsmaterialer, som fx gla-suld og stenuld” i artiklen fremlagt som bilag 12, uden samtidig loy-alt at oplyse, at den deklarerede isoleringsevne for Kooltherm-

produkter aftager over produktets levetid, mens isoleringsevnen for mineraluld ikke aftager.

Påstand 13: Det forbydes Kingspan Insulation ApS at foretage sammenlignende

reklame mellem mineraluld og Kooltherm i henhold til markedsfø-ringslovens § 21 uden samtidig at oplyse, at den deklarerede isole-ringsevne for Kooltherm-produkter aftager over produktets levetid, mens isoleringsevnen for mineraluld ikke aftager.

Påstand 14: Det forbydes Kingspan Insulation ApS at foretage sammenlignende

reklame mellem mineraluld og Kooltherm K12 i henhold til mar-kedsføringslovens § 21 uden samtidig at oplyse, at Kooltherm K12 ikke kan anvendes i alle byggerier på grund af Kooltherm K12’s manglende brandegenskaber.

Påstand 15: Det forbydes Kingspan Insulation ApS at anvende udsagnet, subsi-

diært en del af udsagnet, ” Kingspan Kooltherm er et godt alternativ til gammel mineraluld” i artiklen fremlagt som bilag 3, i artiklen frem-lagt som bilag 13 og i artiklen fremlagt som bilag 14.

Påstand 16: Principalt: Det forbydes Kingspan Insulation ApS at markedsføre

lambdaværdier på 0,021 W/(mK) for Kingspan Insulation ApS’ Kooltherm K5-produkter, K12- produkter og K12D-produkter.

Subsidiært: Det forbydes Kingspan Insulation ApS at markedsføre lambdaværdier på 0,021 W/(mK) for Kingspan Insulation ApS’ Kooltherm K5-produkter, K12- produkter og K12D-produkter uden samtidig tydeligt at oplyse, at produkternes lambdaværdier bliver højere end disse værdier i løbet af produkternes forventede levetid, når produkterne anvendes som isoleringsmateriale.

Påstand 17: Kingspan Insulation ApS skal anerkende, at ROCKWOOL Dan-

mark A/S i forbindelse med sammenlignende reklamer må anføre, at lambdaværdierne for Kingspan Insulation ApS’ Kooltherm K5-produkter, K12-produkter og K12D- produkter bliver højere end 0,020 W/(mK) og 0,021 W/(mK) i løbet af produkternes forventede levetid, når produkterne anvendes som isoleringsmateriale.

Påstand 18: Principalt: Kingspan Insulation ApS skal anerkende at have overt-

rådt markedsføringslovens § 5, stk. 1, og § 20, stk. 1, ved at have markedsført Kooltherm K5-produkter, K12-produkter og K12D-

produkter med angivelse af lambdaværdier på 0,020 W/(mK) og 0,021 W/(mK).

Subsidiært: Kingspan Insulation ApS skal anerkende at have overt-rådt markedsføringslovens § 5, stk. 1, og § 20, stk. 1, ved at have markedsført Kooltherm K5-produkter, K12-produkter og K12D-produkter uden samtidig at oplyse, at produkternes lambdaværdi-er bliver højere end disse værdier i løbet af produkternes forvente-de levetid, når produkterne anvendes som isoleringsmateriale.

Påstand 19: Kingspan Insulation ApS skal anerkende at have været uberettiget

til og/eller forbydes at gøre markedsføringsmæssig brug af mar-kedsføringen fremlagt som bilag 59, subsidiært dele heraf.

Påstand 20: Kingspan Insulation ApS skal offentliggøre berigtigelser på hjem-

mesiden http://byggematerialer.dk ved at offentliggøre en artikel med gengivelse af Sø- og Handelsrettens domskonklusion for så vidt angår udsagnene, subsidiært dele af udsagnene, i bilag 1-2 og bilag 6-14 som citeret i påstand 1-15, på samme sted som bilag 1, 2 og 6-14 tidligere blev vist på hjemmesiden, i minimum 4 uger, subsidiært på en anden måde og i et omfang fastsat af retten.

Påstand 21: Kingspan Insulation ApS skal offentliggøre berigtigelser på forsi-

den af hjemmesiden http://kingspan.com/dk/da ved at offentliggøre en gengivelse af Sø- og Handelsrettens domskonklusion for så vidt angår udsagnene, subsidiært dele af udsagnene, som citeret og om-talt i påstandene 1-19, i minimum 4 uger, subsidiært på en anden måde og i et omfang fastsat af retten.

Påstand 22: Kingspan Insulation ApS skal betale 50.000 kr. til ROCKWOOL

Danmark A/S med tillæg af procesrenter fra den 29. oktober 2021.

Påstand 23: Kingspan Insulation ApS pålægges bødestraf på 50.000 kr.

Kingspan Insulation ApS har nedlagt følgende påstande:

Over for ROCKWOOL Danmark A/S’ principale og subsidiære påstand 1: Af-visning.

Over for ROCKWOOL Danmark A/S’ påstand 2: Frifindelse.

Over for ROCKWOOL Danmark A/S’ påstand 3: Frifindelse.

Over for ROCKWOOL Danmark A/S’ påstand 4: Afvisning, subsidiært frifin-delse.

Over for ROCKWOOL Danmark A/S’ principale påstand 5: Frifindelse

Over for ROCKWOOL Danmark A/S’ subsidiære påstand 5: Afvisning, subsi-diært frifindelse.

Over for ROCKWOOL Danmark A/S’ påstand 6-14: Afvisning, subsidiært fri-findelse.

Over for ROCKWOOL Danmark A/S’ påstand 15: Frifindelse.

Over for ROCKWOOL Danmark A/S’ principale og subsidiære påstand 16: Af-visning, subsidiært frifindelse.

Over for ROCKWOOL Danmark A/S’ påstand 17: Afvisning, subsidiært frifin-delse.

Over for ROCKWOOL Danmark A/S’ principale og subsidiære påstand 18: Af-visning, subsidiært frifindelse.

Over for ROCKWOOL Danmark A/S’ påstand 19: Afvisning.

Over for ROCKWOOL Danmark A/S’ påstand 20: Afvisning, subsidiært frifin-delse.

Over for ROCKWOOL Danmark A/S’ påstand 21: Frifindelse.

Over for ROCKWOOL Danmark A/S’ påstand 22 og 23: Frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Sagens parter ROCKWOOL Danmark A/S (herefter Rockwool) er en del af Rockwool-koncernen, som producerer isoleringsprodukter baseret på mineraluld i form af stenuld.

Kingspan Insulation ApS (herefter Kingspan) er en del af Kingspan Group, som ligeledes producerer isoleringsmaterialer. Denne sag omhandler særligt Kings-pans Kooltherm-produkter, som er en serie af isoleringsplader i hårdt fenolskum.

Artiklerne med de omtvistede udsagn Den 5. december 2019 bragte Kingspan en artikel på hjemmesiden byggemate-rialer.dk (sagens bilag 7, jf. Rockwools påstand 9), hvoraf fremgår blandt andet:

”EFTERISOLÉR MED KINGSPAN …

Kunder verden over bryder med vanetænkning og går over til den ul-tratynde og højeffektive isolering fra Kingspan Insulation.

Når du vælger isolering fra Kingspan, er der ikke alene fokus på bæredyg-tighed og energikrav, du opnår også mere plads og et godt indeklima i bo-ligen.

Kingspan Kooltherm® er en optimeret og nem isoleringsløsning, som giver maksimal isolering på mindst mulig plads, samtidig med at der spares penge, energi og CO2. Efterisolering med Kingspan Kooltherm® optager langt mindre plads end traditionelle efterisoleringsmaterialer, faktisk kan du nøjes med halvdelen og i nogen tilfælde mindre endnu.

KOOLTHERM K12 TIL VÆG- OG SKRÅTAG

Skal der isoleres indvendigt i væg eller imellem spær på skråtag, behøver man ikke at tage unødige kvadratmeter for at bringe boligen op til et bedre energiniveau. Med Kooltherm K12 isoleringsplade, der har en lambda klas-se 20, opnår du næsten den dobbelte effekt i forhold til traditionelle isole-ringsprodukter af samme tykkelse. …”

Den 2. juni 2020 bragte Kingspan ligeledes en artikel på byggematerialer.dk (sagens bilag 12, jf. Rockwools påstand 12), hvoraf fremgår blandt andet:

”SÅDAN ØGER DU SALGSVÆRDIEN I DIT BYGGERI MED KINGS-PANS KOOLTHERM® ISOLERING …

Kingspan har længe haft et ønske om at dokumentere den merværdi, der kan genereres ved at anvende isoleringsmaterialet Kooltherm®. Derfor har Kingspan bedt den bredt anerkendte rådgivningsvirksomhed COWI

om at udarbejde en uvildig byggeteknisk rapport baseret pa et omfatten-de analysemateriale.

[Billede udeladt]

Rapporten ”Defining the value of space” har haft til formål at definere værdien af det ekstra gulvareal, der kan opnås ved at anvende Kooltherm® som vægisolering i en række forskellige bygningstyper med forskellige byggematerialer og vægkonstruktioner.

RESULTATERNE TALER FOR SIG SELV Vi kan således nu præsentere resultaterne af analysen, som vi mener byg-herrer, arkitekter og rådgivende ingeniører bør tage med i deres overvejel-ser, når de beslutter, hvilket isoleringsmateriale der bedst tilvejebringer høj byggekvalitet og bæredygtighed, og som samtidig indfrier ønsket om at øge salgs- og lejeværdien i byggeriet i form af flere kvadratmeter. …

ØVRIGE FORDELE VED ANVENDELE AF KOOLTHERM® VÆGISOLE-RING Foruden de økonomiske fordele ved anvendelsen af Kooltherm ® vægisole-rings-produkter er der en række miljømæssige og funktionelle fordele, der giver et yderligere incitament til at anvende Kooltherm: …

•Kooltherm udmærker sig ved at isolere dobbelt så effektivt som de traditionelle isoleringsmaterialer, som fx glasuld og stenuld

…”

Af en artikel bragt den 4. august 2020 på byggematerialer.dk (sagens bilag 11, jf. Rockwools påstand 11), fremgår blandt andet:

”ISOLERING FYLDER ALT FOR MEGET I DANMARK …

En af verdens førende producenter indenfor isolering, Kingspan, har ud-viklet det højeffektive isoleringsmateriale Kooltherm. Kooltherm isolerer dobbelt så effektivt som traditionelle isoleringsmaterialer som eksempelvis mineraluld. Det betyder, at du skal bruge et tyndere lag isolering, for at opnå samme isoleringseffekt som traditionel isolering.

…”

Af en artikel bragt den 28. september 2020 på Kingspans dansksprogede hjem-meside (bilag 3, jf. Rockwools påstand 15) fremgår blandt andet:

”SKAL DU UDSKIFTE GAMMEL MINERALULD? …

Arbejdstilsynet har meddelt, at udkastet til en ny mineraluldsbekendtgø-

relse nu er sendt i høring. Baggrunden for de nye regler er ifølge beskæfti-gelsesminister Person 2 politisk enighed i arbejdsmiljøfor-ligskredsen om en ny model for regulering.

Kingspan Kooltherm er et godt alternativ til gammel mineraluld

[Billede udeladt]

Kingspan er ikke involveret i høringsprocessen, men vi hilser den nye mi-neraluldsbekendtgørelse velkommen. Ifølge Miljøstyrelsen, findes der ca. 7 millioner tons gammel mineraluld i huse og bygninger rundt om i Dan-mark. Hvis den gamle mineraluld skal udskiftes, står Kingspan klar med produkter og løsninger, der gør det nemt at skifte til en anden type isole-ring. Vidne 1, Country Manager hos Kingspan Insulation i Dan-mark, udtaler blandt andet:

”I Kingspan synes vi, det er rigtigt positivt, at politikerne begynder at sætte fokus på emnet. Kingspan’s isoleringsprodukter et rigtigt godt alternativ til at erstatte den gamle mineraluld i forbindelse med renovering og efteriso-lering", fortæller Vidne 1

…

Sammenligning af varmetab med gammel mineraluld

Bemærk, at det er en fordusætning for sammenligningen, at isoleringstyk-kelserne er de samme. Varmetabet for hvert isoleringsprodukt er baseret på den bedste lambda værdi, sammenlignet med gammel mineraluld med en lambda værdi på 0,050 W/(m·K). Den termiske varmeledningsevne er base-ret på data fra VarmeIsoleringsForeningen (VIF). Den termiske varmeled-ningsevne er målt ved 10 °C. Sidst men ikke mindst har den gamle minera-luld en designværdi fra DS418.

Der er mange fordele med Kooltherm

Vi har nu igennem snart 50 år leveret energirigtige løsninger til byggerier verden over, og i Danmark, hvor vi har de strengeste energikrav i verden, er efterspørgslen for vores energirigtige produkter støt stigende. Vi pro-duktudvikler hele tiden og det med ét særligt fokus; at nedbringe udled-ningen af CO2 og drivhusgasser markant, og ikke mindst sørge for en op-timal bygnings energieffektivitet. Med Kingspans isoleringsprodukter får du ikke kun en lavere lambdaværdi, men en lang række andre fordele:

•Kooltherm serien er oplagt til renovering og efterisolering på grund af de slanke isoleringsplader og den høje isoleringsværdi

•Kooltherm K100 serien har en lambda værdi på 0,018 W/(m·K), mens gammel isolering skal regnes efter en lambda værdi på op til 0,050 W/(m·K).

•Kooltherm har fremragende brandegenskaber, nogle produkter op-når brandklassifikation B-s1, d0 (klasse A materiale).

…”

Som sagens bilag 14, jf. Rockwools påstand 15, er der fremlagt en artikel af 28. september 2020 fra Kingspans dansksprogede hjemmeside, og som sagens bilag 13, jf. ligeledes Rockwools påstand 15, er der fremlagt en artikel af 1. oktober 2020 fra byggematerialer.dk.

Af en artikel bragt den 12. november 2020 på byggematerialer.dk (sagens bilag 10, jf. Rockwools påstand 11) fremgår blandt andet:

”FORDELE VED AT EFTERISOLERE MED KINGSPAN KOOLTHERM …

[Billede udeladt]

Skal du isolere indvendigt i væg, gulv eller imellem spær på skråtag, så be-høver du ikke at tage unødige kvadratmeter for at bringe boligen eller byg-ningen op til et bedre energiniveau. Kooltherm isolerer dobbelt så effektivt som traditionelle isoleringsmaterialer som f.eks. mineraluld. Står du over-for en større renovering og skal efterisolere, så kan du nøjes med at bruge et tyndere lag isolering, for at opnå samme isoleringseffekt som med tradi-tionel isolering. Se eksemplet nedenfor:

HVOR MEGET KOOLTHERM ISOLERING DU SKAL BRUGE SAMMEN-LIGNET MED MINERALULD?

Sammenligningerne ovenfor tager udgangspunkt i lambda klasse 0.018 for Kooltherm og lambda værdi 0,037 for mineraluld. Isoleringstykkelsen er baseret på en typisk opbygning. Kontakt vores tekniske afdeling for kon-krete beregninger på din konstruktion.

[Billede udeladt]

KOOLTHERM ER ET OPLAGT VALG TIL RENOVERING OG EFTERISO-LERING AF BYGNINGER

•Kooltherm serien er oplagt til renovering og efterisolering på grund af de slanke isoleringsplader og den høje isoleringsværdi

•Kooltherm K100 serien har en lambda værdi på 0,018 W/(m·K), mens traditionelle isoleringsprodukter, som f.eks. mineraluld, har en lambda værdi på 0,037 W/(m·K).

…”

Den 27. maj 2021 bragte Kingspan en artikel på byggematerialer.dk (sagens bi-lag 1, jf. Rockwools påstand 1 og 4-8). Heraf fremgår:

”UNDGÅ AT HÆVE DIN TAGKONSTRUKTION VED EFTERISOLE-RING AF DIT TAG …

For nyligt bad Boligudvalget Indenrigs- og boligministeren Person 1 oplyse, om arkitekturen lider skade, når gamle huse med gesimser skal have bygget 40 centimeter ekstra væg op, når de skal have skiftet taget for at leve op til energikravene.

[Billede udeladt]

Person 1 understreger i sit svar, at Bygningsreglementets energi-krav skal følge EU-regler og er en implementering af et direktiv om byg-ningers energimæssige ydeevne. Ifølge direktivet er Danmark forpligtet til at stille krav om gennemførelse af rentable energibesparelser, når bygnin-ger renoveres. Hvad artiklen glemmer at informere om er, at der er alterna-tiver til dette.

[Billede udeladt]

ARKITEKTUREN ER I FARE – HVORFOR IKKE BRUGE KOOLT-HERM?

Med Kingspans isolering Kooltherm K12 behøver du nemlig ikke at hæve tagkonstruktionen, da isoleringspladen har en lambda værdi på 0,020 W/(mK). Den lave lambda værdi gør det muligt at opnå U-værdi med en tyndere tagkonstruktion, og dermed opnå isoleringskravene med en tynde-re isoleringstykkelse. Det vil derfor ikke kunne betale sig at bruge traditio-nel isolering, da merudgiften ganske enkelt er for høj hvis du også skal hæ-ve din tagkonstruktion.

LÆS MERE OM KOOLTHERM K12 HER

STOR EFTERSPØRGSEL PÅ KOOLTHERM K12

Vi oplever en stor efterspørgsel på Kooltherm K12 i øjeblikket, da mange er i gang med at renovere og efterisolere deres tag grundet regeringens mange tilskudspakker til efterisolering. Her er Kooltherm K12 et oplagt valg, da du både kan efterisolere dit tag uden at hæve tagkonstruktionen og opnå energikravene på minimum plads, fortæller Vidne 1, Country Manager for Kingspan Insulation Danmark.

Efterspørgslen ses også på fredede og bevaringsværdige bygninger, hvor det slet ikke er tilladt at ændre i selve bygningskonstruktionen. Her er Kooltherm K12 også er meget populært valg, da kravene i Bygningsregle-mentet kan overholdes uden at ændre i kontruktionen.

Kooltherm K12 kan også anvendes til f.eks. væggen hvis du ønsker at efte-risolere dit hus eller udskifte gammel mineraluld. Læs mere om, hvordan

du kan bruge Kooltherm til forskellige typer renoveringsprojekter.

Endvidere er der lige nu forhandlinger omkring, hvorvidt mineraluld fra før 1997 bør forbydes, da det ifølge Arbejdstilsynet anses for at være tæt på niveau med asbesthåndtering at isolere med gammel mineraluld fra før 1997. Arbejdstilsynet har sendt et udkast til ny mineraluldsbekendtgørelse i høring, som gerne skulle blive afgjort 1. juli 2021

Dette er endnu et argument til at vælge et alternativ som ikke anses for at være skadeligt at arbejde med. Nedenfor kan du se en række videoer som fortæller om mulighederne med Kooltherm K12.”

Dagen efter, den 28. maj 2021, bragte Kingspan en tilrettet version af artiklen på byggematerialer.dk (sagens bilag 2, jf. Rockwools påstand 2 og 4-8). I den revi-derede version var følgende tekststykke fra den oprindelige artikel:

”… Endvidere er der lige nu forhandlinger omkring, hvorvidt mineraluld fra før 1997 bør forbydes, da det ifølge Arbejdstilsynet anses for at være tæt på niveau med asbesthåndtering at isolere med gammel mineraluld fra før 1997. Arbejdstilsynet har sendt et udkast til ny mineraluldsbekendtgørelse i høring, som gerne skulle blive afgjort 1. juli 2021

Dette er endnu et argument til at vælge et alternativ som ikke anses for at være skadeligt at arbejde med. …”

erstattet af:

”… Endvidere har Arbejdstilsynet et ny bekendtgørelse om arbejde med mon-tering og nedrivning af mineraluld. Bekendtgørelsen er færdigforhandlet, og reglerne i mineraluldsbekendtgørelsen vil blive opdateret. Det forven-tes, at bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2021 (læs mere uddybende på Arbejdstilsynets hjemmeside). Der ligger i de nye regler, at hvis man overvejer at genbruge gammel mineraluld fra før 1997, skal man undersøge muligheden for, om man ikke i stedet kan bruge noget mindre farligt – f.eks. Kingspan Kooltherm K12. …”

Den 21. juni 2021 offentliggjorde Kingspan på ny en tilrettet version af artiklen på byggematerialer.dk (sagens bilag 6, jf. Rockwools påstand 3-8). I denne ver-sion var ovenstående tekststykke fra den reviderede artikel af 28. maj 2021 er-stattet af følgende tekst:

”… Endvidere har Arbejdstilsynet udarbejdet en ny bekendtgørelse om arbejde med montering og nedrivning af mineraluld. Bekendtgørelsen er færdig-forhandlet, og reglerne i mineraluldsbekendtgørelsen vil blive opdateret. Det forventes, at bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2021 (læs mere uddybende på Arbejdstilsynets hjemmeside).

Mange huse er isoleret med mineraluld. Ved nedrivning eller renovering af huse med mineraluld er det derfor vigtigt at være opmærksom på den nye bekendtgørelse fra Arbejdstilsynet.

Bekendtgørelsen finder anvendelse på "gammel mineraluld", som er et be-greb, der anvendes for mineraluld, der er produceret før 1997. Gammel mi-neraluld er klassificeret som muligt kræftfremkaldende (kategori 2) efter EU Forordningen om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (CLP Forordningen).

WHO's internationale agentur for kræft-forskning (IARC) vurderede i 2001, at der ikke var tilstrækkelig evidens til at klassificere gammel mineraluld som kræftfremkaldende. Siden gammel mineraluld ikke er blevet genvurderet i EU regi, finder lassificeringen af gammel mineraluld som muligt kræftfremkaldende (kategori 2) efter CLP Forordningen dog stadig anvendelse.

gen i kræftbekendtgørelsen, som er de strengeste arbejdsmiljøregler på det kemiske område."

For arbejde med montering og nedriv-ning af gammel mineraluld vil der endvidere blive stillet yderligere krav om effektiv adskillelse af arbejdet fra andre arbejdspladser, afgrænsning og afmærkning af området med passende sikkerhedsskiltning, opbevaring og rengøring af personlige værnemidler og udvidet instruktion med hyppige-re gentagelse."

Kooltherm K12 er en fiberfri isoleringsplade, der både kan anvendes ved nybyggeri og renoveringsprojekter. …”

Af en artikel bragt den 28. september 2021 på byggematerialer.dk (sagens bilag 8, jf. Rockwools påstand 10) fremgår blandt andet:

”EFTERISOLÉR DIT GULV MED KINGSPANS ISOLERING …

Hvorfor skal du bruge Kingspan, når du efterisolerer dit gulv?

[Billede udeladt]

Mere end en tredjedel af den samlede CO

-udledning skyldes bygninger,

der skal holde den rette temperatur. Det er derfor ikke uden grund, at god isolering er den mest effektive metode til at reducere energiforbruget i bygninger. Derudover forbedrer isolering indeklimaet, mindsker CO

2 ud-

ledningen, øger bygningens værdi og holder på bygningens levetid. Efteri-solering er derfor en meget god investering.

Det er fordelagtigt at efterisolere gulvet i forbindelse med en anden form for renovering. Skal du have nye gulve eller skal der laves et badeværelse, kan det eksempelvis være, at du i samme ombæring bør isolere gulvet. Og det er her Kingspan kommer ind i billedet.

Når du ønsker at efterisolere dit gulv kan du med Kingspans gulvisolering (f.eks. Kooltherm K3) nøjes med at bruge 130 mm isolering for at overholde Bygningsreglementet for isolering af gulve, da Kooltherm isolerer dobbelt

så godt som traditionel isolering. Det betyder, at du nemmere kan overhol-de de gældende energikrav. …”

Af en udskrift dateret den 29. oktober 2021 af en artikel på Kingspans dansk-sprogede hjemmeside (sagens bilag 9, jf. Rockwools påstand 10) fremgår blandt andet:

”EFTERISOLERING AF GULV

[Billede udeladt]

Renovering og efterisolering af gulv

Efterisolering af gulv er en af de mest e ff ektive isoleringsformer, hvis du vil skabe et godt indeklima og samtidig sænke energiforbruget. Vi kender alle til fodkulde og et koldt gulv, og her kan gulvisolering være en rigtig god løsning.

Det er fordelagtigt at efterisolere gulvet i forbindelse med en anden form for renovering, og faktisk er du også forpligtet til at efterisolere dit gulv if-bm. en renovering. Skal du have nye gulve eller skal der laves et badevæ-relse, kan det eksempelvis være, at du i samme ombæring bør isolere gul-vet. Og det er er her Kingspan kommer ind i billedet.

Når du ønsker at efterisolere dit gulv kan du med Kooltherm nøjes med at bruge 130 mm isolering, alt afhængig af opbygning, for at overholde Byg-ningsreglementet for isolering af gulve, idet Kooltherm isolerer mere end dobbelt så godt som traditionel isolering. Det betyder, at du nemmere kan overholde de gældende energikrav. …”

Rockwools påstand 19 henviser til bilag 59, som efter rettens beslutning af 25. april 2024 ikke indgår i sagen.

Baggrundsmateriale I relation til samtlige af de omtvistede udsagn har det været et generelt spørgs-mål under sagen, om de omhandlede artikler er rettet mod både erhvervsdri-vende og forbrugere eller alene mod erhvervsdrivende. Med henblik på at bely-se målgruppen for Kingspans markedsføring er der fremlagt print af 10. de-cember 2021 fra hjemmesiden byggematerialer.dk, herunder en grafisk oversigt over antal besøgende de forudgående 12 måneder fordelt på forskellige fag-grupper.

For så vidt angår Rockwools påstand 1-3 og påstand 15 har sagens dokument-beviser navnlig koncentreret sig om klassificering, håndtering og den kemiske sammensætning af de omhandlede isoleringsprodukter, herunder mineraluld produceret før 1997 (gammel mineraluld) samt parternes respektive produkter, som er på markedet i dag.

Der er i den sammenhæng fremlagt en række doku-menter om baggrunden for bekendtgørelse nr. 1399 af 25. juni 2021 om arbejde med montering og nedrivning af isoleringsmaterialer med indhold af syntetiske mineralfibre (mineraluldsbekendtgørelsen), der trådte i kraft den 1. juli 2021.

Det omfatter blandt andet et notat fra Arbejdstilsynet af 23. maj 2018 om regule-ring af arbejde med mineraluld samt pressemeddelelser fra 2020 og 2021 fra henholdsvis Beskæftigelsesministeriet og Arbejdstilsynet. Herudover er der blandt andet fremlagt ensidigt indhentede rapporter og erklæringer fra hver af parterne samt det sagsøgende selskabs moderselskab, ROCKWOOL A/S.

Med hensyn til Rockwools påstand 4-8 omfatter sagens dokumenter blandt an-det indenrigs- og boligministerens svar af 13. april 2021 på spørgsmål nr. 149 af 17. marts 2021 fra Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg, som er omtalt i Kingspans artikel af 27. maj 2021 og de to reviderede udgaver af 28. maj 2021 og 21. juni 2021. Der er herudover fremlagt en folder fra Videncenter for Energibe-sparelser i Bygninger, udgivet i oktober 2009 og revideret i juni 2021, med titlen "Efterisolering af skråvæg/loft til kip - udefra", som blandt andet indeholder beregninger af energibesparelser.

I relation til de af Rockwools påstande, der omhandler isoleringsevnen ved Kingspans produkter, det vil sige særligt påstand 5-7, 9-13 og 16-19, er der fremlagt en række tekniske standarder eller uddrag heraf, herunder europæisk standard EN 13172 for overensstemmelsesvurderinger af isoleringsprodukter fra januar 2012, europæisk standard EN 13166 for fenolskumprodukter fra juni 2016 og uddrag fra Dansk Standard DS418 fra oktober 2020 nærmere bestemt Anneks G, der indeholder en tabel med designværdier for en række forskellige materialer til beregning af eksisterende konstruktioner i forbindelse med om-bygning og renovering.

Rockwool har desuden fremlagt en ensidigt indhentet rapport fra juni 2021 med titlen ”Initial data measurement” udarbejdet af Tek-nologisk Institut for Rockwools moderselskab. Rapporten beskriver resultaterne af en række målinger af isoleringsevnen for fire udvalgte skumisoleringspro-dukter, herunder Kooltherm K5 og Kooltherm K12, foretaget af Teknologisk Institut.

Endelig er der i sammenhæng med Rockwools påstand 14 blandt andet frem-lagt dokumenter til belysning af brandegenskaberne ved parternes respektive produkter.

Forklaringer

Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 1, Vidne 6 og Vidne 7 har afgivet forklaring.

Vidne 2 har forklaret blandt andet, at hun er Public Affairs Manager i

Rockwool, hvor hun har været ansat siden 2006. Hun har en ph.d.-grad i socio-logi. Gennem årene har hun oparbejdet teknisk viden inden for isoleringspro-dukter blandt andet i kraft af oplæring hos Rockwool. Hun er bestyrelsesmed-lem i VarmeIsoleringsForeningen (VIF).

I Danmark sælger Rockwool kun isoleringsprodukter af mineraluld i form af stenuld. Rockwool sælger ikke glasuldsprodukter.

Der findes mange forskellige isoleringsmaterialer, herunder skumplastisolering, PIR/PUR, fenolskum, letbeton og træfiberisolering. Isoleringsmaterialer kan overordnet opdeles i tre grupper nemlig letbetongruppen, mineraluldsgruppen og celleplastgruppen. Kingspans produkter hører til i sidstnævnte. Der er andre aktører i mineraluldsgruppen foruden Rockwool. Det gælder blandt andet Isover, som er en større international spiller. Rockwool har ikke en monopolstil-ling i mineraluldsgruppen.

Mineraluld udmærker sig i forhold til andre isoleringsmaterialer ved at være ubrandbart og diffusionsåbent. Herudover har mineraluld lang holdbarhed. Der er ikke gasser, men stillestående luft imellem fibrene i mineraluld, og der-for ændrer isoleringsevnen for mineraluld sig ikke over tid til forskel fra blandt andet celleplastmaterialer som fenolskum. Det kan man konstatere ved målin-ger i praksis.

Kingspan er en af Rockwools væsentligste konkurrenter på det danske marked. Det skyldes blandt andet, at Kingspans isoleringsprodukter er tyndere og har en bedre lambdaværdi end Rockwools produkter. Fenolskum har en bedre lambdaværdi end mineraluld, fordi fenolskum indeholder gasser, som isolerer.

Rockwool oplyser som udgangspunkt, at lambdaværdien for Rockwools pro-dukter holder i hele bygningens levetid, forudsat at man behandler materialet,

som man skal. I Danmark har bygninger en levetid på over 100 år. Kingspan deklarerer lambdaværdien for sine produkter som et gennemsnit over 25 år.

Rockwool monitorerer ikke Kingspans markedsføring. Rockwool har været vant til rimelig loyal markedsføring på det danske marked. Kingspan har imid-lertid haft en meget ensidig markedsføring ved alene at fokusere på isolerings-evnen for sine produkter og samtidig undlade at oplyse om øvrige egenskaber. Kingspan giver dermed ikke et fuldstændigt billede af sine produkter. Kings-pan oplyser for eksempel, at produkterne har en lav lambdaværdi og ”gode brandegenskaber” uden at angive brandklassen. Uden for Danmark har Rock-wool haft andre konflikter med Kingspan.

Rockwools produkter har en lambdaværdi på 32-37 (0,032-0,037) afhængigt af det enkelte produkt. Isoleringskravene i Danmark er blevet skærpet over tid, og Rockwool forsøger at komme så langt ned som muligt i lambdaværdi. Der er et konkurrerende glasuldsprodukt på markedet med en lambdaværdi på 30.

Ved deklaration af lambdaværdien skal Kingspan tage udgangspunkt i en peri-ode på 25 år i henhold til den europæiske standard for fenolskum. Kingspan bør dog samtidig oplyse markedet om, at den lambdaværdi, som Kingspan de-klarerer, kun er beregnet for 25 år. Det ville være rimeligt, hvis Kingspan oply-ste, hvad man kunne forvente af isoleringsevnen efter 25 år.

Bygningsreglementet stiller krav om, at bygninger skal bruge så lidt energi som muligt, og at de skal være brandsikre. Som noget nyt stiller bygningsreglemen-tet også krav om, at man skal regne på, hvor meget CO

2 en bygning udleder.

Det indebærer, at man skal lave en livscyklusanalyse for en periode på 50 år, og i den forbindelse skal man kunne beregne energiforbruget over 50 år. Derfor fungerer det ikke, at lambdaværdien kun er deklareret over 25 år. I sin mar-kedsføring anfører Kingspan ikke, at deklareringen kun gælder for 25 år. Hun kender ikke til undersøgelser af, hvad der sker med isoleringsevnen for Kings-pans produkter efter de første 25 år. Det er Rockwools antagelse, at lambda-værdien for Kingspans produkter muligvis ligger på omkring 26 efter 25 år.

Man skelner mellem gammel mineraluld og ny mineraluld.

I 1930’erne blev man opmærksom på, at mennesker kunne blive syge af at ar-bejde med asbest, og i 1970’erne begyndte man at undersøge, om det samme gjaldt for mineraluldsfibre. I 1988 klassificerede WHO mineraluldsfibre som muligt kræftfremkaldende. Det er fibrene, og ikke produktet, der er klassificeret som muligt kræftfremkaldende, og det gælder alene for gammel mineraluld.

Mineraluld er nok det mest undersøgte isoleringsmateriale i verden. I 1997 gik man over til en ny kemisk sammensætning af mineraluld, som ikke er klassifi-ceret som muligt kræftfremkaldende.

WHO har foretaget en revurdering af gammel mineraluld, som har medført, at gammel mineraluld ikke længere er klassificeret som muligt kræftfremkaldende i WHO-regi. EU har ikke ændret sin vurdering, og gammel mineraluld er derfor fortsat klassificeret som muligt kræftfremkaldende i EU.

Rockwool sælger ikke gammel mineraluld. Hun er ikke bekendt med nogen, der sælger gammel mineraluld.

Hun kender ikke til genbrug af gammel mineraluld, men derimod til genan-vendelse. Genbrug er, når man tager gammel mineraluld fra en bygning og bruger det én til én i en anden bygning. Ved genanvendelse af gammel minera-luld fra Rockwool, tager man mineralulden fra en bygning og sender det til Ro-ckwools fabrikker, hvor det bliver processeret og lavet om til ny stenuldsisole-ring, som opfylder betingelserne for ny mineraluld. Rockwool genanvender i vidt omfang gammel mineraluld og har retningslinjer for indsamling af gammel mineraluld.

Hvis man genbrugte gammel mineraluld, ville man ikke kende materialets lambdaværdi og trykevne. Det ville give problemer i forhold til dokumentation for opfyldelse af kravene i bygningsreglementet.

Man kan komme i den situation, at man er nødt til at løfte en måtte af gammel mineraluldsisolering væk for at komme ind til en installation, der skal repareres eller skiftes ud, for derefter at lægge den gamle isoleringsmåtte ned igen. Ifølge den nye vejledning til mineraluldsbekendtgørelsen er dette tilladt.

Bygningsreglementet har til formål at sikre lavt energiforbrug i bygninger, brandsikkerhed i hele bygningens levetid, at bygningen er sund at opholde sig i, og at bygningen overholder bestemte klimakrav.

Med BR18 (bygningsreglementet 2018) indførte man fire brandklasser for byg-ninger. I brandklasse 1 og 2 kan man bruge præaccepterede løsninger. I brand-klasse 2 skal der en certificeret brandrådgiver ind over brandkravene. Det skal der ikke i brandklasse 1. Hvis man vælger noget andet end præaccepterede løs-ninger, kommer bygningen op i næste brandklasse. Hvis man kommer op i brandklasse 3, bliver det væsentligt dyrere end i brandklasse 1 og 2. Det er hen-

sigten, at størstedelen af bygningsmassen i Danmark skal falde inden for de første to brandklasser.

Isoleringsmateriale i klasse A1 eller A2 kan bruges uden begrænsninger. For isoleringsmateriale i klasse B gælder der visse begrænsninger. Brandklassifice-ringen af Kingspans produkter indebærer en række begrænsninger, hvilket Kingspan ikke oplyser om i sin markedsføring.

Rockwool sælger sine produkter til forbrugere og gør-det-selv-markedet. Byg-gemarkeder som Bauhaus og Silvan forhandler både Rockwools og Kingspans produkter. Rockwool sælger også produkter til entreprenørvirksomheder. 90 % af de relevante entreprenørvirksomheder har under 10 ansatte. Rockwool har en teknisk serviceafdeling, som tager imod henvendelser og yder rådgivning. Sidste år modtog afdelingen 4.800 telefonopkald og 3.600 mails, hvoraf en me-get stor del kom fra håndværkere. Rockwool får også henvendelser om Kings-pans produkter. Brugerne fortæller, at de ikke får teknisk rådgivning hos Kingspan.

Om artiklen bragt af Kingspan den 5. december 2019 på byggematerialer.dk har hun forklaret, at traditionelle isoleringsmaterialer ikke har en dobbelt så høj lambdaværdi som Kingspans Kooltherm-produkter. For rigide produkter som Kooltherm skal man også gange lambdaværdien med en faktor.

Rockwool blev først opmærksom på artiklerne med de omstridte udsagn i for-bindelse med nogle søgninger, som Rockwool foretog efter, at Rockwool var blevet opmærksom på omtalen af den nye mineraluldsbekendtgørelse.

For så vidt angår projektet omkring Bellahøjhusene har hun forklaret, at Bella-højhusene er ikoniske byggerier fra 1950’erne, som skulle igennem en større ombygning og derefter fredes. Til at starte med lå der et forslag om at isolere bygningerne med Kingspans produkter, da man derved kunne undgå at udvide facaden.

Rockwool gjorde rådgiveren på projektet opmærksom på, at isole-ringsevnen for Kingspans produkter kun var deklareret for 25 år, og at de bur-de interessere sig for, hvad der ville ske med isoleringsevnen herefter. På Ro-ckwools foranledning efterspurgte rådgiveren lambdaværdier for Kingspans produkter efter 25 år, og Kingspan svarede, at Kingspan mente, at isoleringsev-nen ville holde i hele bygningens levetid.

Det endte med, at man besluttede at udvide facaden og isolere med Rockwools produkter.

Markedsføringen af Kingspans produkter som ”højeffektiv” isolering, der ikke fylder så meget, har sat sig effektivt i markedet, og det er svært at komme igen-

nem med modargumenter om, at man også skal tænke på brand, fugt mv. Ro-ckwool har ved sin markedsføring af mineraluld igennem mange år skabt en opfattelse af, at man ikke behøver at tænke på brandsikkerhed ved isolering, og Rockwool har på den måde ødelagt det for sig selv.

Før Kingspan kom på markedet, havde Rockwool en større markedsandel.

I Rockwools markedsføring sammenligner Rockwool ikke sine mineraluldspro-dukter med skumisolering. For små 10 år siden havde Rockwool en ide om at lave en kampagne, som skulle fremhæve de gode brandegenskaber ved Rock-wools produkter over for andre produkters mindre gode brandegenskaber. Ro-ckwool afskrev dog idéen efter at have rådført sig med sin advokat, som påpe-gede, at Rockwool i så fald også skulle oplyse loyalt om andre egenskaber ved de produkter, der blev sammenlignet med.

Om artiklen bragt den 27. maj 2021 på byggematerialer.dk har hun forklaret, at Rockwool henholder sig til WHO med hensyn til farligheden af gammel mine-raluld. Samtidig respekterer Rockwool naturligvis, at EU har klassificeret gammel mineraluld som muligt kræftfremkaldende.

DI Byg havde været mine-raluldsbranchens repræsentant i det forudgående forløb omkring udarbejdelse af den nye mineraluldsbekendtgørelse og meget involveret i forløbet. Derfor reagerede DI Byg på Kingspans artikel ved at sende en replik til byggemateria-ler.dk den 28. maj 2021.

Sammenligningen med asbest i Kingspans artikel pu-stede til frygten for mineraluldsfibre, og Rockwool var bange for, at det kunne skabe en uberettiget frygt for fibre i det hele taget. Det var et bevidst træk, når Kingspan skrev i artiklen, at Kooltherm K12 er et fiberfrit isoleringsmateriale. Mineraluldsbranchen reagerede på artiklen i fællesskab.

Rockwool reagerede også på den reviderede artikel af 28. maj 2021. Det er be-mærkelsesværdigt, at Kingspan følte sig kaldet til at informere om regulering af et konkurrerende produkt. Der er ikke en konkurrencerelation mellem gammel mineraluld og Kingspans produkter, men mellem ny mineraluld og Kingspans produkter. Kingspan har ingen produkter af gammel mineraluld. Kingspan kø-ber nye mineraluldsprodukter hos Rockwool, som Kingspan bruger i sine sandwichpaneler. Det er ikke så relevant på det danske marked.

Der er ingen fare ved at arbejde med Rockwools produkter, så længe man be-nytter personlige værnemidler som foreskrevet i den fremlagte brugsanvisning til leverandører.

Man skal ikke hæve tagkonstruktionen, når man efterisolerer en gammel ejen-dom, hvis det ikke er rentabelt. Man foretager en vurdering af, om det er renta-belt eller ej på grundlag af en fast beregningsfaktor for rentabilitet. Hvis det ikke er rentabelt at hæve tagkonstruktionen, behøver man ikke bruge Kings-pans produkter.

Ved efterisolering er det desuden et krav, at man skal anvende en fugtmæssig ansvarlig løsning. I den forbindelse har det betydning, at Rockwools produkter – i modsætning til skumisolering – er diffusionsåbne. I en ældre ejendom med trækonstruktion vil det være en fordel med diffusionsåbne isoleringsprodukter.

Der er særlige vilkår for fredede bygninger. Man må ikke ændre udtrykket for en fredet bygning, uanset om det er rentabelt eller ej.

I praksis fjerner man ikke isoleringen i en bygning efter 25 år, som er den tid, lambdaværdien for Kingspans produkter er deklareret for.

Kingspans markedsføring har medført reaktioner fra Rockwools kunder. Ro-ckwool er generet af, at Kingspan præsenterer Rockwools produkter som pro-dukter, der fylder meget.

Vidne 3 har forklaret blandt andet, at han er Vice President i Rock-

wool med ansvar for koncernens program for isoleringsprodukter over hele verden. Han har været ansat i Rockwool siden 1986. Han er desuden formand for den europæiske brancheorganisation for mineraluldsproducenter, Eurima.

Kingspan er ikke medlem af Eurima, men af tilsvarende foreninger for de isole-ringsprodukter, som Kingspan forhandler, herunder fenolskum. Kingspan er stort set den eneste producent af fenolskum og dermed reelt det eneste medlem af brancheorganisationen for fenolskum.

Standardiseringssystemet i Europa er bygget op på den måde, at der er en ar-bejdsgruppe for hver produktgruppe. Medlemmerne af den enkelte arbejds-gruppe er repræsentanter fra den pågældende industri. Hver arbejdsgruppe skal overholde nogle overordnede rammer.

Eurima deltager i de standardiseringsgrupper, der udarbejder standarder for mineraluldsprodukter, og i de overordnede standardiseringsgrupper, men ikke i standardiseringsgruppen for fenolskum. Kingspan deltager i sidstnævnte gruppe oghar i realiteten selv udarbejdet den standard, der gælder for fenolskum. Kingspan er ikke det eneste medlem af standardiseringsgruppen for fenolskum,

men Kingspan har været dominerende på området for fenolskum og har haft væsentlig indflydelse i gruppen. Kingspan har dermed haft betydelig indflydel-se på standarden for fenolskum, herunder aldringstesten på 25 år.

Man har som udgangspunkt ikke mulighed for at udskifte isoleringen i en byg-ning i løbet af bygningens levetid. Levetiden for en bygning er typisk mere end 25 år. Aldringstesten for fenolskum burde have været 50 år svarende til byg-ningens levetid. Rockwool har ikke klaget over de lambdaværdier, som Kings-pan deklarerer for sine produkter, da de er deklareret efter den gældende stan-dard.

Rockwool har et samhandelsforhold med Kingspan, hvor Kingspan køber mi-neraluldsprodukter fra Rockwool til sine sandwichpaneler, som består af en stålplade, isoleringsmateriale og derefter endnu en stålplade. Kingspan køber mineraluldsprodukter hos Rockwool, fordi Rockwools produkter overholder visse brandkrav, hvilket Kingspans produkter ikke gør.

CLP-forordningen er den europæiske implementering af en global standard for klassificering af kemiske substanser. Der er forskel på klassificering af et pro-dukt og klassificering af produktets kemiske substanser. Hver substans i et produkt har en klassificering. Det er gamle mineraluldsfibre, der i henhold til CLP-forordningen er klassificeret som muligt kræftfremkaldende og ikke selve produktet. Man kan derfor ikke sige, at gamle mineraluldsprodukter som sådan er muligt kræftfremkaldende.

Et stenuldsprodukt består hovedsageligt af en masse stenuldsfibre. Kingspan har markedsført sine produkter som fiberfrie. Kingspan spiller derved på, at fibre er farlige. Det virker, fordi fibre giver associationer til asbest.

Rapporten ”Sampling of airborne particles during cutting of insulation pro-ducts” af 15. januar 2021 fra Teknologisk Institut havde til formål at studere de partikler, der afgives ved arbejde med isoleringsprodukter. Det er ikke en ar-bejdsmiljørapport. Særligt graferne på side 16 i rapporten overraskede ham. De viser, at der afgives betydelige mængder nanopartikler.

Man kan frygte, at disse partikler er så små, at de via lungerne kan gå direkte ind i blodet og i hjernen. Man ved ikke, hvad de langsigtede skadevirkninger er ved nanopartikler. Ro-ckwool har ikke offentliggjort rapporten. Rapporten blev udarbejdet, fordi man ved interne målinger havde fundet ud af, at det genererede fiberlignende par-tikler, når man skar i produkter af plastikskum.

Kritikken i Kingspans modrapport af 6. april 2022 er irrelevant og forfejlet. Kri-tikken går alene på, hvad der gælder i forhold til arbejdsmiljømålinger, og det har aldrig været hensigten, at rapporten fra Teknologisk Institut skulle være en arbejdsmiljørapport.

Rockwools whitepaper “Problems endemic in phenolic foam insulation in buil-ding construction” af 1 august 2009 blev til som følge af, at Kingspan gik på markedet i Europa med isoleringsprodukter til ståltage. Det undrede Rockwool, fordi man tidligere havde set store rustskader på lignende ståltage i USA, hvor fenolskum var blevet anvendt som isoleringsmateriale. Det havde ført til, at fenolskum røg helt ud af det amerikanske marked. Rockwool fik derfor udar-bejdet rapporten for at undersøge, om der var sket en forbedring. De pågæl-dende Kingspan-produkter findes ikke på markedet i dag.

Vidne 4 har forklaret blandt andet, at hun er Section Manager i Rock-

wools produkttestlaboratorium. Afdelingen tester både Rockwools egne pro-dukter og konkurrenters produkter og har primært fokus på at teste udvik-lingsprodukter. Hun er uddannet kemiingeniør og har været ansat i Rockwool siden 1985. Hun er medlem af gruppen for termisk isolering under Dansk Stan-dard. Derigennem har hun også adgang til arbejdsgrupper under Den Europæi-ske Standardiseringsorganisation (CEN).

Standarden for mineraluld er udarbejdet i samarbejde med andre mineralu-ldsproducenter. Der er ikke altid enighed i arbejdsgruppen.

Rockwools produkter er CE-mærkede. Det indebærer, at et produkt skal testes af en uafhængig tredjepart i henhold til de deklarerede egenskaber, inden pro-duktet bliver sendt på markedet. CE-mærkning er lovpligtigt og en forudsæt-ning for, at et produkt overhovedet kan komme på markedet. Det gælder også for Kingspans produkter.

I forbindelse med CE-mærkning tester man kun pro-duktets egenskaber ved indgangen til markedet og således kun en enkelt gang. Herefter foretages der audit to gange om året ved en auditor fra det nationale institut, som alene må undersøge produktets brandegenskaber. Lambdaværdi-en for produktet bliver således ikke auditeret.

Rockwool er med i Keymark-ordningen, som er en frivillig mærkningsordning under CEN. Under denne ordning bliver produkterne testet to gange om året i henhold til de deklarerede værdier. Rockwool valgte at gå med i Keymark-ordningen, fordi CE-mærkningsordningen var blevet udvandet. Med Keymark-ordningen ville Rockwools produkter løbende blive testet. Kingspans produk-

ter er ikke Keymark-certificeret. Der er andre skumproducenter med i Key-mark-ordningen.

EUCED er en anden frivillig mærkningsordning, som Rockwool deltager i. Ordningen gælder for fiberprodukter og indebærer test af fibre, der er klassifi-ceret som bioopløselige – det vil sige nye mineraluldsfibre.

Europæisk standard EN 13166 fra 2016 er den gældende standard for fenolskum. Den er blevet til i et samarbejde mellem producenterne af det på-gældende produkt. Hun kender ikke til andre producenter af fenolskum end Kingspan. Standarden var til afstemning i Dansk Standard, hvor medlemmerne af gruppen for termisk isolering, herunder Rockwool, deltog i afstemningen.

Det var muligt at komme med indsigelser i den forbindelse, men standardfor-slaget blev først fremlagt halvanden måned inden afstemningen. Det var for kort tid til, at man kunne nå at sætte sig nærmere ind i standarden og foretage de nødvendige test. Rockwool har ikke klaget over standarden.

For skumprodukter angiver man typisk lambdaværdien over et tidsspænd på 25 år. Det er relevant for isoleringsprodukter, som indeholder gas.

Det er vigtigt, at isoleringsprodukter kan tilpasses konstruktionen. Bløde isole-ringsprodukter er bedst til at fylde konstruktionen ud. Hvis man anvender et stift produkt som et skumprodukt, følger det af en ISO-standard, at der gælder et tillæg ved beregning af isoleringsevnen. Hvis produktet ikke passer ind i konstruktionen, får man ikke den forventede isoleringsevne ud af produktet. I sådanne tilfælde er et stift produkt med en lambdaværdi på 20 ikke dobbelt så godt som et blødt produkt med en lambdaværdi på 40.

Rockwools produkter har ikke en lambdaværdi på 50. De værdier, der er anført i Annex G til Dansk Standard DS418 er designværdier. Det er de værdier, man benytter, hvis man ikke har målt lambdaværdien. Man kan ikke sammenligne designværdien for et produkt med den målte lambdaværdi for et andet pro-dukt, som Kingspan gør i artiklen af 28. september 2020. Det er som at sammen-ligne æbler og pærer.

Rapporten ”Initial data measurement” fra juni 2021 udarbejdet af Teknologisk Institut blev til på baggrund af, at Rockwool havde foretaget nogle interne må-linger, som viste, at lambdaværdierne for Kingspans produkter var anderledes end de deklarerede værdier. Rockwool bad derfor Teknologisk Institut om at måle lambdaværdierne for Kingspans produkter. Kingspan skal deklarere lambdaværdien som et gennemsnit over 25 år, hvilket sker via nogle accelere-

rede aldringsmodeller. Rapporten fra Teknologisk Institut viste, at de testede produkter ikke overholdt de deklarerede værdier. Til brug for målingerne købte Rockwool de produkter, som Rockwool kunne finde på markedet, og dermed de produkter som en kunde ville købe. Rockwool har ikke dikteret, hvordan Teknologisk Institut skulle måle produkterne.

Hun ved ikke, om Kingspan deklarerer forkert i forhold til standarden. Rock-wool har ikke klaget over de deklarerede værdier, da Rockwool gerne vil have en officiel måling først.

Den første europæiske standard for fenolskum, som var gældende forud for EN 13166, er formentlig fra omkring 2002. Testmetoderne i standarden er ikke ble-vet ændret siden 2008. Der er sket ændringer i Kingspans produkter siden da.

Vidne 5 har forklaret blandt andet, at han er uddannet maskiningeniør. Han

har tidligere været ansat ved Teknologisk Institut senest fra januar 2019 til maj 2022. I dag er han pensionist.

Han er medforfatter til rapporten ”Initial data measurement” fra juni 2021 fra Teknologisk Institut. På daværende tidspunkt var han ansvarlig for det termi-ske laboratorium ved Teknologisk Institut, som udfører målinger på isole-ringsmaterialer. Han kan vedstå sig indholdet af rapporten.

Rockwool bad Teknologisk Institut om at foretage målinger på konkurrerende produkter, hvilket ofte sker. Teknologisk Institut skulle gennemføre målinger af de indledende værdier for de omhandlede produkter. Målingerne gennemføres ved at følge internationale standarder, herunder både overordnede målestan-darder og specifikke produktstandarder. Teknologisk Institut tog ud til Rock-wools hovedkontor i Hedehusene, hvor der var et større udvalg af produkter. Herfra udtog Teknologisk Institut de endelige produkter.

Da produkterne var blevet taget ind, begyndte Teknologisk Institut at konditio-nere produkterne i henhold til standarden. Det vil sige, at man udtager det stykke geometri, man har brug for, og herefter lader man prøven stå i en given temperatur ved en given luftfugtighed over en given tid. Målingerne blev fore-taget i henhold til europæisk standard EN 12667, som angivet i europæisk stan-dard EN 13166.

Den deklarerede lambdaværdi for Kingspans Kooltherm-produkter er ikke ud-tryk for en startværdi, men en gennemsnitsværdi over 25 år. Han kender ikke aldringskurven, men den målte værdi skal helt sikkert ligge bedre end den de-

klarerede værdi til at starte med, da produkternes isolerende egenskaber for-ringes over tid. Han har ingen mening om, hvorvidt Kingspan har deklareret i overensstemmelse med standarden.

Europæisk standard EN 13166 indeholder krav til, hvordan varen skal udtages til måling. De konkrete varer kom senere til Danmark end foreskrevet i EN 13166, Annex C, punkt C.2.1. Teknologisk Institut drøftede dette med Rock-wool, som bad Teknologisk Institut om at gå videre med målingerne. Bortset fra punkt C.2.1 har Teknologisk Institut fulgt kravene i EN 13166. Man må antage, at de 50 dage efter produktionsdatoen, der er angivet i punkt C.2.1., er det rigti-ge tidspunkt at foretage målingen på.

Når man følger standarden, kommer man frem til en usikkerhed. Teknologisk Institut har anvendt et såkaldt absolut apparat. Man kan ikke få et apparat, der er mere præcist end dette.

Han ved ikke, om målingerne i rapporten kom bag på ham. Som fagmand er han bare på arbejde.

Rockwool har bestilt og betalt for rapporten, som er Rockwools ejendom. Det er en rapport til Rockwool med Rockwools målinger. Rockwool har ikke haft ind-flydelse på resultaterne. Rapporten er en samling af fund. Bag rapporten ligger der 44 individuelle målerapporter.

Han modtager ikke betaling fra Rockwool i forbindelse med den foreliggende sag.

Vidne 1 har forklaret blandt andet, at han er Sales Manager i Kings-

pan for Nord- og Østeuropa. Han startede i Kingspan i Danmark 2010. Fra 2016 til 2022 var han Country Manager for Danmark. I dag er hans ansvarsområde salg og udvikling af produkter.

Kingspan er en verdensomspændende virksomhed grundlagt i 1965, som blandt andet producerer og sælger et vidt spænd af isoleringsmaterialer. Kingspan begyndte at sælge sine produkter i Danmark i 2010. Kingspans Therma- og Kooltherm-produkter er hovedprodukterne i Danmark.

Rockwool er markedsledende i Danmark. Kingspans markedsandel på det dan-ske marked er voksende.

Ham bekendt består 95 % af Rockwools produkter af fibre.

Kingspans Kooltherm-produkter består af fenolskum, der kan bruges til stort set alt inden for isolering af bygninger. Kingspans Therma-produkter er lavet af polyutheran.

Den største fordel ved fenolskum sammenlignet med andre isoleringsmaterialer er, at det har en lavere lambdaværdi og fylder mindre. Kingspans Kooltherm-produkter er angivet i forskellige K-udgaver på det danske marked. Kooltherm K100 markedsføres ikke længere, men kan stadig købes på det danske marked. De enkelte K-udgaver passer til forskellige dele af bygninger og har forskellige former og egenskaber. Kooltherm-produkterne har hver sin form for skum, og der er væsentlige forskelle mellem produkterne.

Gammel mineraluld er klassificeret som muligt kræftfremkaldende. Det er ny mineraluld ikke. Det er almindeligt kendt i industrien. Den nye mineraluldsbe-kendtgørelse, der trådte i kraft den 1. juli 2021, handlede som noget nyt om håndtering af mineraluldsprodukter på byggepladser. Håndtering af mineralu-ld og risikoen ved mineraluldsfibre havde været drøftet i mange år i Danmark.

I hvert fald siden 2016 havde håndtering af gammel mineraluld været genstand for drøftelser, og fagbevægelsen ønskede, at sikkerhedsniveauet for håndtering af gammel mineraluld blev hævet. Der er store mængder mineraluld i gamle bygninger i Danmark. Den nye mineraluldsbekendtgørelse vedrørte håndtering af både ny og gammel mineraluld, og sikkerhedsniveauet blev højnet betragte-ligt.

Substitutionsprincippet går ud på, at hvis man arbejder med risikobetonet ma-teriale, skal man undersøge, om man kan erstatte det med et mindre risikobeto-net alternativ. Det er et alment kendt princip i branchen. Substitutionsprincip-pet gælder i princippet for både ny og gammel mineraluld. Der er dog ingen sikkerhedsrisiko forbundet med ny mineraluld. Det samme gælder for Kings-pans Kooltherm-produkter.

Han var ikke involveret i udarbejdelsen af artiklen af 27. maj 2021. Hovedbud-skabet i artiklen var, at det kunne være en fordel at anvende Kooltherm i for-bindelse med efterisolering, blandt andet fordi Kooltherm fylder mindre end Rockwools produkter.

Udsagnet omfattet af Rockwools påstand 1 var og er re-levant, fordi der er tonsvis af gammel mineraluld i bygninger i Danmark, og det er vigtigt at informere markedet om, at Kooltherm er et godt alternativ til gammel mineraluld. Så vidt han forstod, stillede fagbevægelsen krav om, at gammel mineraluld skulle undgås, hvis det teknisk set var muligt, og der var således ikke tale om et absolut forbud.

Det fremgår af referatet af 9. oktober

2020 fra møde i Regeludvalget den 2. oktober 2020 om udkastet til den nye mi-neraluldsbekendtgørelse. I artiklen af 27. maj 2021 sammenlignede Kingspan gammel mineraluld med asbest, fordi asbest er klassificeret som kræftfremkal-dende, og gammen mineraluld er klassificeret som muligt kræftfremkaldende. Sammenligningen med asbest var en fejl, som beroede på en misforståelse hos den medarbejder, der skrev artiklen. Udsagnet blev ændret, straks Kingspan blev opmærksom på fejlen.

Den 28. maj 2021 rettede VIF (Varmeisoleringsforeningen) henvendelse til ham. VIF meddelte ham, at Kingspan enten skulle dokumentere eller tilrette udsag-net om gammel mineraluld. Kingspan reviderede herefter artiklen. Samme dag skrev DI Byg til byggematerialer.dk angående artiklen. På daværende tidspunkt sad der en repræsentant fra Rockwool i bestyrelsen for DI Byg.

Da han modtog henvendelserne fra VIF og DI Byg, så han, at der var sket en fejl. Kingspan beklagede fejlen telefonisk over for VIF. Artiklen af 27. maj 2021 var kun tilgængelig en enkelt dag.

I den reviderede artikel af 28. maj 2021 var sammenligningen med asbest og omtalen af et muligt forbud mod gammel mineraluld fjernet. Udsagnet omfattet af Rockwools påstand 2 er taget fra den mail, som DI Byg sendte til byggemate-rialer.dk. Kingspan ønskede at være på linje med DI Byg og valgte derfor den formulering, som DI Byg havde benyttet. Hverken VIF eller DI Byg reagerede på den reviderede artikel.

Den 3. juni 2021 modtog han et brev fra Rockwools advokat om den reviderede artikel.

I praksis sker der genudlæggelse af gammel mineraluld. Det fremgår direkte af skrivelser fra Arbejdstilsynet og DI Byg. Hvis man ikke kender lambdaværdien for et gammelt isoleringsmateriale, skal man anvende de designværdier, der fremgår af Anneks G til Dansk Standard DS418.

Kingspans angivelse i den reviderede artikel af, at man skal undersøge, hvor-vidt man kan bruge noget mindre farligt, som for eksempel Kooltherm K12, lå op ad de formuleringer, som Arbejdstilsynet og DI Byg havde benyttet i omta-len af de nye regler. Gammel mineraluld er muligt kræftfremkaldende, og det er Kooltherm K12 ikke. Det er ikke farligt at arbejde med Kooltherm K12.

Målgruppen for Kingspans artikler med de omtvistede udsagn er professionelle aktører i byggebranchen. Kingspans produkter bliver ikke solgt i Silvan og

Bauhaus, men i tømrervirksomheder som STARK. BygMax sælger også Kings-pans produkter. Han ved ikke, hvem kundegruppen hos BygMax er. Han ken-der ikke hjemmesiden gørdetselv.dk. Kingspan har ikke markedsført sig over for forbrugere. Kingspans hjemmeside er offentligt tilgængelig. Forbrugere henvender sig sjældent til Kingspan med henblik på vejledning om Kingspans produkter.

Den reviderede artikel af 28. maj 2021 er rettet mod professionelle aktører, som kender til substitutionsprincippet og ved, at det ikke altid er et krav, at man skal bruge et mindre farligt alternativ. Artiklen giver ikke det indtryk, at Koolt-herm K12 altid kan eller skal bruges i stedet for mineraluld.

Kingspan ændrede den reviderede artikel af 28. maj 2021 for at undgå en kon-flikt med Rockwool. Kingspan ville dog ikke offentliggøre et dementi, da dette krav fra Rockwool var ude af proportioner. Rockwool indgav herefter stævning i den foreliggende sag.

I den senest reviderede artikel af 21. juni 2021 citerede Kingspan kun offentligt tilgængelig kilder.

Rentabilitetskravet i BR18 medfører, at man i nogle, men ikke alle tilfælde skal hæve tagkonstruktionen, hvis man bruger mineraluld. I artiklen af 27. maj 2021 og de to reviderede udgaver af henholdsvis 28. maj 2021 og 21. juni 2021 står der blot, at man kan undgå at hæve tagkonstruktionen ved at bruge Kooltherm K12 – hvilket man muligvis er nødt til, hvis man bruger mineraluld. Der står ikke, at man altid skal hæve tagkonstruktionen.

Artiklen af 5. december 2019 angiver, at Kooltherm K12 er mindre pladskræ-vende end traditionelle isoleringsmaterialer som følge af, at Kooltherm K12 har en lavere lambdaværdi. Rockwool har aldrig kontaktet Kingspan vedrørende denne artikel forud for nærværende sag.

Udsagnet om, at man næsten opnår den dobbelte effekt med Kooltherm K12, kommer af en sammenligning med de lambdaværdier på 37-38 for traditionelle isoleringsmaterialer, som er angivet i folderen "Efterisolering af skråvæg/loft til kip - udefra" fra Videncenter for Energibesparelser i Bygninger fra juni 2021. Kingspan tog udgangspunkt i disse lambdaværdier, da det er det, man gør i branchen.

Det er en valid kilde at hen-holde sig til. Folderen fra Videncenter for Energibesparelser i Bygninger angår et bredt udsnit af traditionel isolering og ikke specifikt Rockwools produkter. Kingspans markedsføring handler i vidt omfang om maksimal isolering på minimal plads.

Om udskrift af 29. oktober 2021 fra Kingspans hjemmeside har han forklaret, at artiklen og udsagnet om, at Kooltherm isolerer mere end dobbelt så godt som traditionel isolering, handler om gulvisolering. I den sammenhæng kunne man bruge Kooltherm K100, som har en lambdaværdi på 18, hvilket Kingspan sam-menlignede med en lambdaværdi på 37-38 for traditionelle isoleringsprodukter, som angivet i folderen fra Videncenter for Energibesparelser i Bygninger.

Det følger af den europæiske standard, at lambdaværdien for fenolskum skal deklareres for en periode på 25 år. Han ved ikke, hvorfor man har valgt denne periode i standarden. Kingspans produkter har stadig en isoleringseffekt efter 25 år. Kingspan deklarerer lambdaværdien for sine produkter i overensstem-melse med standarden og den foreskrevne periode på 25 år.

Det betyder imid-lertid ikke, at isoleringseffekten er væk efter 25 år. Kingspan forventer et mini-malt tab af isoleringsevne efter 25 år. Det er, hvad Kingspan oplyser til kunder, hvis de spørger. Branchen kender til fenolskum og materialets egenskaber. I Danmark har en bygning måske en levetid på 100 år. Kingspan har foretaget mange livscyklusanalyser.

Der er andre producenter på det danske marked, som sælger produkter med en deklarationsperiode på 25 år i overensstemmelse med standarden.

Kingspans Kooltherm-produkter er rigide materialer, der indimellem skal til-skæres for at passe ind i en konstruktion.

Aftagerne af Kingspans produkter er professionelle aktører, som godt ved, at der foruden plads og lambdaværdi er andre relevante parametre, man skal tage i betragtning, når man vælger isoleringsmateriale, herunder pris, miljø, vægt, akustik, brandegenskaber mv. Han har ikke hørt om, at man skal inddrage alle disse parametre i sin markedsføring.

Han har ikke tidligere modtaget klager over, at Kingspans markedsføring kun fokuserer på plads og lambdaværdier. Kingspan har benyttet denne markedsføring, siden Kingspan kom til Danmark i 2010, og Kingspan har ofte været til messer mv. sammen med Rockwool, hvor Kingspan har markedsført sig på denne måde.

Når Rockwool markedsfører sine produkter med fokus på brandegenskaber, undlader Rockwool at nævne andre egenskaber.

Om artiklen publiceret den 28. september 2020 på Kingspans hjemmeside har han forklaret, at Rockwool ikke har henvendt sig til Kingspan om denne artikel forud for, at nærværende sag blev anlagt. Kooltherm-produkterne er ikke altid et godt alternativ til gammel mineraluld, men det vil det ofte være. I artiklen har Kingspan angivet lambdaværdien for gammel mineraluld til 50, da det er

den laveste af de designværdier for mineraluld, der fremgår af Anneks G til Dansk Standard DS418. I artiklen er lambdaværdien for ny mineraluld angivet til at være 30-47, hvilket afspejler lambdaværdien for de mineraluldsprodukter, der var på markedet på daværende tidspunkt. For så vidt angår Kingspans produkter er der angivet fire specifikke Kooltherm-produkter med den speci-fikke lambdaværdi for hvert produkt.

Det var disse Kooltherm-produkter, der var relevante i forbindelse med udskiftning af gammel mineraluld. Der var an-dre Kooltherm-produkter på markedet med en højere lambdaværdi, men de ville ikke være egnede som erstatning for gammel mineraluld.

Rockwools produkter har generelt bedre brandegenskaber end Kingspans pro-dukter. De fleste af Kingspans produkter er i brandklasse C, og nogle er i højere brandklasser. Kooltherm K12 er i klasse C, mens Kooltherm K12D er i klasse D. Kingspan oplever ikke udfordringer med at sælge sine produkter på det danske marked som følge af produkternes brandegenskaber. Det er ikke korrekt, at Kingspans Kooltherm-produkter ikke kan anvendes ved præaccepterede løs-ninger. Der er en funktionsbaseret tilgang til opfyldelse af brandkravene i byg-ningsreglementet.

Når det fremgår af artiklen af 28. september 2020, at Kooltherm har fremragen-de brandegenskaber, ville Rockwools produkter til sammenligning have mere end fremragende brandegenskaber.

Hvis Kingspan ikke må sælge sine Kooltherm-produkter ved alene at angive den deklarerede lambdaværdi, kan Kingspan ikke længere sælge produkterne i Danmark. Det vil i givet fald betyde et tab for Kingspan på mere end 100 milli-oner kr. over tre år.

Rockwool udnytter sin position på det danske marked ved at føre denne sag.

Vidne 6 har forklaret blandt andet, at han er forsknings- og udviklings-

direktør hos Kingspan med ansvar for forskningsprojekter i Europa og udvik-ling af Kingspans Kooltherm produkter.

Han er medlem af arbejdsgruppe 7 under CEN, som er ansvarlig for standard EN 13166.

Det er et krav, at man benytter standard EN 13166 til at måle og angive lamb-daværdien for fenolskum. Det følger af standarden, at lambdaværdien skal de-klareres som et gennemsnit over en periode på 25 år. Man må ikke benytte en anden periode. Det gælder også ved markedsføring af lambdaværdien.

Der var uafhængige tredjeparter involveret i udarbejdelsen af standard EN 13166. Da arbejdsgruppe 7 i sin tid udarbejdede forslaget til standarden, deltog der et medlem udefra i form af en repræsentant fra FIW (Forschungsinstitut für Wärmeschutz e.V. München) med henblik på at sikre, at standarden blev kor-rekt. Forslaget fra arbejdsgruppe 7 om bestemmelse af lambdaværdien for fenolskum skulle desuden godkendes af arbejdsgruppe 1 under CEN, som er ansvarlig for måling af lambdaværdier generelt. I arbejdsgruppe 1 er der også medlemmer fra andre industrier.

Kingspan har ikke haft bestemmende indflydelse på standard EN 13166. Der er en tilsvarende 25 års-periode for andre produkter i henhold til andre standar-der. Perioden på 25 år var et kompromis, som blev opnået i starten af 00’erne.

Kingspan er ikke det eneste medlem af arbejdsgruppe 7, og der var også andre medlemmer med i arbejdsgruppen, da standard EN 13166 blev vedtaget.

Kingspan har brugt det samme blæsemiddel i sine Kooltherm-produkter siden 1996.

Standarden angiver en 90/90-værdi med mulighed for afvigelser på 10 % fra produktionen. Kingspan bruger omkring 300 datapunkter ved test af produkter og opdaterer beregningerne fire gange om året.

Det følger af standard EN 13166 punkt C.6.3, at den initiale værdi indgår i be-regningen af den gennemsnitlige lambdaværdi over 25 år. På den måde kan man gå på markedet efter kort tid med en deklareret lambdaværdi. Under punkt C.6.3 er der to metoder for beregning af lambdaværdien, som producen-ten selv kan vælge imellem.

Udviklingen i lambdaværdien for fenolskum over tid følger ikke en lineær kur-ve, men en kurve, der stiger meget i løbet af de første 50 dage for derefter at flade ud. Når lambdaværdien stiger markant i de første 50 dage, skyldes det produktionsprocessen. Den deklarerede lambdaværdi er den gennemsnitlige værdi over 25 år og ændrer sig ikke over tid.

Om rapporten ”Initial data measurement” fra juni 2021 har han forklaret, at Teknologisk Institut ikke har fulgt fremgangsmåden i standard EN 13166 punkt C.2.1 med hensyn til den tid, der må forløbe fra produktionsdatoen til test af produktet. Standard EN 12667 opstiller desuden krav til tykkelsen af det testede materiale. Det fremgår ikke af rapporten fra juni 2021, om Teknologisk Institut

har fulgt disse krav. Af bilagene til rapporten kan man imidlertid udlede, at kravene ikke har været opfyldt, hvilket kan have påvirket testresultaterne. Den måde, som Teknologisk Institut har udtaget de testede produkteksemplarer på, er desuden ikke i overensstemmelse med standard EN 13172.

Kingspan har selv testet de produkter, som Rockwool har fået testet ved Tekno-logisk Institut. Kingspan fulgte standard EN 13166 og målte en lambdaværdi på 17,7.

Teknologisk Instituts måling af Kooltherm K12 kan godt passe med en deklare-ret lambdaværdi på 20.

Kingspan har foretaget målinger af lambdaværdien for sine produkter efter 23 år, hvor værdien lå på 21 og dermed var inden for den deklarerede værdi. Do-kumentation herfor er fremlagt for CEN’s arbejdsgruppe 1. Efter 25 år vil lamb-daværdien for fenolskum stige minimalt.

Der pågår i øjeblikket drøftelser om revision af standard EN 13166, hvor man overvejer at sætte deklarationsperioden op til 50 år. I en anden arbejdsgruppe er man blevet enige om, at den gennemsnitlige værdi for 50 år vil være den sam-me som for 25 år.

Rapporten fra juni 2021 fra Teknologisk Institut viser på ingen måde, at Kings-pans deklarerede værdier er forkerte.

Der er ikke indgivet klager over Kingspans deklarerede lambdaværdier. Hvis det var tilfældet, ville Kingspan have taget det meget seriøst.

Formaldehyd er en kemisk substans, som findes overalt, herunder i kaffe og æbler. Gammel mineraluld indeholder formaldehyd, og det gør Kingspans Kooltherm-produkter også. Der er ingen indikationer på, at Kooltherm-produkterne ikke skulle overholde grænserne for formaldehyd. Når reglerne for formaldehyd bliver ændret i 2026, kommer Kooltherm-produkterne også til at overholde de nye grænser.

Kingspan ændrede lambdaværdien for flere Kooltherm produkter fra 20 til 21, fordi Kingspan ønskede samme værdi for alle tykkelser af produkter.

Vidne 7 har forklaret blandt andet, at han er direktør for Kingspans isole-

ringsafdeling, hvor han har ansvaret for Kingspans tekniske markedsføring.

Han har arbejdet for Kingspan i 27 år og har en teknisk og markedsføringsmæs-sig baggrund.

Kingspan har en særlig markedsføringsafdeling for Danmark, som han til dels er involveret i. Han var ikke involveret i markedsføringen omfattet af den fore-liggende sag. Han kender ikke til dansk regulering af byggeri og byggemateria-ler.

Han har fået det indtryk fra kollegaer, at det primært er professionelle, der kø-ber Kingspans produkter i Danmark, herunder store byggefirmaer, små bygge-firmaer og byggerådgivere. Han ved ikke, om Kingspans produkter bliver solgt direkte til forbrugere i Danmark.

Arbejde med isoleringsmaterialer er generelt forbundet med støv. Det gælder også for Kingspans produkter. Det genererer støv, når man skærer i materialet, og man bør derfor benytte værnemidler som handsker og ansigtsmaske.

Det gør en forskel med hensyn til, i hvilken grad man bliver eksponeret for støv, hvordan og med hvilket værktøj man skærer i materialet, herunder savens form, samt hvor hurtigt og med hvilken vinkel man saver. Det har også betyd-ning, hvordan man håndterer isoleringspladerne, efter at man har skåret dem til.

Om rapporten ”Sampling of airborne particles during cutting of insulation pro-ducts” af 15. januar 2021 fra Teknologisk Institut har han forklaret, at der er markant forskel på Kooltherm K12 og Kooltherm K15. Kooltherm K12 indehol-der lag af papir, mens Kooltherm K15 indeholder glasfibre, og derfor genereres der formentlig mere støv, når man skærer i Kooltherm K12 end i Kooltherm K15.

Han har deltaget i indhentelsen af Kingspans moderklæring af 6. april 2022 fra Minton, Treharne & Davies Group (MTD), som er et stort anerkendt testforeta-gende.

Det forhold, at der udledes støv, betyder ikke, at et produkt er farligt at arbejde med. Støvet fra Kingspans Kooltherm-produkter er ikke muligt kræftfremkal-dende. Der er ingen indikationer på, at støv fra Kooltherm-produkterne skulle være farligere end støv fra andre isoleringsmaterialer.

Man kan ikke konkludere på baggrund af rapporten af 15. januar 2021 fra Tek-nologisk Institut, at der udledes betydelige mængder nanopartikler fra Kings-

pans Kooltherm-produkter som forklaret af Vidne 3. Kingspan har ikke testet sine produkter for nanopartikler, da det aldrig har været relevant.

I Kingspans sikkerhedsblad for Kooltherm-produkterne anbefales det, at man benytter ansigtsmaske. Det er en helt generel anbefaling inden for bygningsar-bejde. Der gælder den samme anbefaling for arbejde med Rockwools produk-ter.

Den fremlagte oversigt over resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse ”Kooltherm Questionnaire Analysis (Feb 2003) Survey results” fra februar 2003 vedrører en undersøgelse foretaget af en engelsk fagforening. Han har set den fulde rapport, som ikke er fremlagt i sagen. Heraf fremgår blandt andet, at det ikke er en videnskabelig undersøgelse.

Undersøgelsen giver ikke grundlag for at konkludere, at fenolskum skulle være skadeligt. Ud af 47 respondenter var der mindst 39 personer, som svarede, at de ikke brugte nogen former for vær-nemidler. Undersøgelsen er helt upålidelig. Han har aldrig hørt om nogen, der skulle have fået næseblod af at arbejde med Kingspans produkter.

Branden i Grenfell Tower fandt sted i London i 2017, hvor 72 mennesker miste-de livet. Tårnet blev opført i 1974, og i 2015-2016 blev der blandt andet efter-monteret isolering uden på bygningen. Der indgik såkaldt ACM-materiale i tårnet. 5 % af isoleringen bestod af Kooltherm K15, mens de resterende 95 % bestod af materiale fra andre producenter. Kingspan var ikke bekendt med sammensætningen af isoleringen.

Hvis Kingspan havde kendt til sammensæt-ningen, ville Kingspan have modsat sig denne. Undersøgelser viste, at det var ACM-materialet og ikke isoleringen, der forårsagede brandudviklingen. Gren-fell-kommissionen skal afgive en rapport om branden i september 2024. Det Kooltherm K15-materiale, som indgik i isoleringen, var produceret i England. Han ved ikke, om det samme produkt er blevet solgt i Danmark.

De produkter, der sælges i Danmark, er produceret i Holland eller Sverige. Der er ikke forskel på produkterne alt efter om de er produceret i Holland eller Sverige.

Kingspans markedsføringsudsagn om Kooltherm-produkternes fremragende brandegenskaber refererer ikke kun til klassificeringssystemet, men til forskel-lige måder at anskue brandegenskaber på. ’Fremragende brandegenskaber’ er ikke en betegnelse, der indgår i klassificeringssystemet. Det er et subjektivt ud-sagn.

Han har fået oplyst af Vidne 6, at Kingspan ikke har skiftet blæsemiddel siden 1996. Det gælder for Sverige og Holland. I England skiftede man først til dette blæsemiddel i 2006.

Kingspan har sammenlignet sine produkter med Rockwools igennem mange år og i forskellige lande. Rockwool gør det samme.

Han har set det markedsføringsmateriale, som er omfattet af denne sag. Når Kingspan sammenligner isoleringsevnen for sine produkter med isoleringsev-nen for mineraluld, bygger det – så vidt han ved – på offentligt tilgængelige kilder. Kooltherm K100 har en lambdaværdi på 18. Han ved ikke, hvor meget Kooltherm K100 Kingspan sælger i Danmark.

Kooltherm-produkterne har været på markedet i EU siden 1983. Kingspan skal deklarere lambdaværdien som et gennemsnit over 25 år i henhold til regulering på europæisk niveau, som også foreskriver målemetoden. Han ved ikke, hvad lambdaværdien er efter 25 år, men så vidt han ved, er den overvejende stabil. Den stigning, der måtte være, er i givet fald minimal.

Rockwool bør gå igennem standardiseringssystemet, hvis Rockwool ønsker at ændre på, hvordan lambdaværdien for fenolskum bliver deklarereret.

Rockwools produkter er generelt mere diffusionsåbne end Kingspans. I nogle tilfælde kan det have betydning, hvor diffusionsåbent isoleringsmaterialet er, men det er mere kompliceret end som så.

Parternes synspunkter

For Rockwool er der i det væsentligste procederet i overensstemmelse med på-

standsdokumentet af 21. maj 2024, hvoraf fremgår blandt andet:

”… 2.

Anbringender

2.1 Sagen og sagens parter

Sagen drejer sig overordnet om, hvorvidt Kingspan i forbindelse med sin markedsføring i en række artikler på sin egen hjemmeside og på hjem-mesiden byggematerialer.dk har handlet i strid med reglerne om god mar-kedsførings- og erhvervsskik samt forbuddene mod vildledning og visse former for sammenlignende reklame.

I sagen behandles også spørgsmål om, hvorvidt Kingspan ved sin markeds-føring af produkterne Kooltherm K5, K12 og K12D anfører vildledende lambdaværdier og i øvrigt foretager ulovlig sammenlignende reklame.

ROCKWOOL-koncernen er en af verdens førende producenter og leveran-dører af isolering, herunder isolering til vægge og lofter, der er baseret på mineraluld i form af stenuld. ROCKWOOL-koncernen har over 12.000 ansatte og er til stede i mere end 120 lande. Det sagsøgende selskab, ROCKWOOL Danmark A/S, er koncernens danske salgsselskab, der ejes af ROCKWOOL A/S, som er koncernens holdingselskab og bl.a. står for forskning og udvikling.

Kingspan-koncernen er til stede i mere end 80 lande og beskæftiger mere end 22.000 mennesker. Koncernen sælger og markedsfører blandt andet isolering til vægge, tage og lofter under betegnelserne Kooltherm og Ther-ma. Kooltherm og Therma er isoleringsplader lavet af hårdt skum. Det sagsøgte selskab er det danske selskab i koncernen.

ROCKWOOL og Kingspan er konkurrenter i relation til salg af isolerings-produkter.

I Danmark markedsfører Kingspan sig bl.a. via den dansksprogede hjem-meside http://kingspan.com/dk/da. En del af den omtvistede markedsfø-ring omhandlet af nærværende sag er udgivet på denne hjemmeside.

Kingspan har ofte også brugt platformen byggematerialer.dk til markeds-føring. Byggematerialer.dk er en hjemmeside, hvor virksomheder mod be-taling kan præsentere og markedsføre produkter. Hjemmesiden henvender sig primært til arkitekter, ingeniører, bygherrer og håndværkere.

2.1.1 Kingspans dokumentationspligt

Der er i sagen fremlagt adskillige bilag, som skal belyse forholdene i de omstridte markedsføringsudsagn.

Ved gennemgang af disse bilag samt parternes bemærkninger hertil skal det til enhver tid holdes in mente, at Kingspan har en dokumentationspligt i forhold til at underbygge relevansen af den markedsføring og de sam-menligninger, Kingspan har taget udgangspunkt i ved sin markedsføring, jf. markedsføringslovens § 13.

2.2 Udsagn om brug af Kingspans produkter som ”alternativ til” eller ”i stedet for” gammel mineraluld samt postuleret mindre fare mv. -Bl.a. påstandene 1-3 og 15 (bilag 3, 14, 13, 1, 2 og 6)

2.2.1 Artiklerne

Den 28. september 2020 udgav Kingspan på egen hjemmeside, kings-pan.com/dk/da, en artikel (bilag 3 / ekstraktens side 831 ff. og bilag 14 / ek-

straktens side 835 ff.) samt på byggematerialer.dk (bilag 13 / ekstraktens si-de 841 ff.) en artikel med overskriften ”Kingspan Kooltherm er et godt alterna-tiv til gammel mineraluld” . I denne artikel inkluderede Kingspan blandt an-det følgende udsagn fra Vidne 1, Country Manager i Kingspan (vores fremhævelse), jf. ekstraktens side 831: ” Kingspan’s isoleringsprodukter et rigtigt godt alternativ til at erstatte den gamle mineraluld i forbindelse med

renovering og efterisolering". Baggrunden var, at der var præsenteret et ud-kast til ny bekendtgørelse om mineraluld.

Den 27. maj 2021 udgav Kingspan den artikel, der er fremlagt som bilag 1 (ekstraktens side 927 ff.). Udgivelsen skete på byggematerialer.dk. I artik-len skrev Kingspan bl.a., jf. side 929, at der foreligger ” forhandlinger om-kring, hvorvidt mineraluld fra før 1997 bør forbydes, da det ifølge Arbejdstilsynet anses for at være tæt på niveau med asbest-håndtering at isolere med gammel mi-neraluld fra før 1997 ”, og at det nye udkast til mineraluldsbekendtgørelse skulle udgøre ” endnu et argument til at vælge et alternativ som ikke anses for at være skadeligt at arbejde med” .

Varmeisoleringsforeningen og DIByg påklagede artiklen, jf. bilag E (ek-straktens side 931 f.). Kingspan ændrede derpå ordlyden af artiklen, så den nye version af artiklen (bilag 2 / ekstraktens side 933 f.) i stedet indeholdt følgende udsagn (vores fremhævelse), jf. side 934 : ”Der ligger i de nye regler, at hvis man overvejer at genbruge gammel mineraluld fra før 1997, skal man un-dersøge muligheden for, om man ikke i stedet kan bruge noget mindre farligt – f.eks. Kingspan Kooltherm K12” .

Den 21. juni 2021 fik Kingspan atter udgivet en revideret version af de som bilag 1 og 2 (ekstraktens side 927 ff. og side 933 f.) fremlagte artikler, der behandlede arbejdet med udarbejdelse af en ny mineraluldsbekendtgørelse (bilag 6 / ekstraktens side 1.083 ff.).

Det gøres gældende, at udsagnene er i strid med markedsføringslovens regler om god markedsførings- og erhvervsskik, jf. markedsføringslovens §§ 3-4, forbuddet mod vildledning, jf. §§ 5 og 20, og forbuddet mod visse former for sammenlignende reklame, jf. § 21. ROCKWOOL har valgt at fra-falde et tidligere fremsat anbringende om skjult reklame.

2.2.2 Udsagn om ”alternativ til” eller mulighed for ”genbrug”

I de artikler, der er fremlagt som bilag 3, 14, 13, 1 og 2 (påstand 1-2 og 15 i denne kontekst), har Kingspan i forskellige afskygninger betegnet egne produkter som et alternativ til gammel mineraluld, dvs. mineraluld fra før 1997.

Gammel mineraluld bliver dog ikke længere produceret eller solgt af mine-raluldsproducenter som ROCKWOOL. I en praktisk virkelighed forekom-mer det heller ikke, at gammel mineraluld genanvendes i forbindelse med f.eks. ombygninger. I sådanne tilfælde vil der, fremfor genbrug af minera-luld fra før 1997, blive anvendt nye mineraluldsprodukter.

Den eneste tænkelige situation opstår, hvor gammel mineraluld eksempel-vis løftes op, og hvor en ledning eller et rør placeres under den eksisteren-de mineraluld. Sådanne situationer udgør dog ikke reel genudlægning, og det foregår ikke i konkurrence med andre isoleringsformer. Når myndig-hederne har omtalt genudlægning af gammel mineraluld, har dette alene været ud fra et forsigtighedsprincip.

Det har aldrig været Arbejdstilsynets intention at markedsføre, at gammel mineraluld skulle genudlægges, jf. f.eks. følgende uddrag fra referat af mø-de i regeludvalget den 2. oktober 2020 (bilag 17 / ekstraktens side 850):

” FH-siden oplyste endvidere, at problemstillingen vedr. substitution pri-mært handler om genudlægning af gammel mineraluld, idet denne som ud-gangspunkt ikke kan genudlægges ifølge niveauet i kræftbekendtgørelsen. Derfor forstår FH-siden ikke, at AT ikke skriver, at gammel mineraluld ikke kan genudlægges, og FH-siden udtrykte på den baggrund ønske om, at det kommer til at stå i den kommende vejledning.

DA-fællesskabet oplyste, at DA-fællesskabets udgangspunkt også er, at gammel mineraluld ikke skal genudlægges” .

Der er således heller ikke tale om en sammenligning mellem relevante og repræsentative træk ved henholdsvis mineraluld og Kingspan Kooltherm, idet alternativet til at anvende Kingspan Kooltherm reelt aldrig vil være gammel mineraluld, men kun ny mineraluld (fra og med 1997). Reglerne for arbejde med ny mineraluld er med den nyeste mineraluldsbekendtgø-relse de samme som for andre kemiske stoffer og materialer i arbejdsmiljø-et.

Det er derfor illoyalt og vildledende, når Kingspan oplyser, at Kingspan Kooltherm er et mindre farligt/skadeligt alternativ til gammel mineraluld

uden loyalt at oplyse, at gammel mineraluld stort set aldrig bliver direkte genbrugt, og at det slet ikke bliver hverken produceret eller udbudt til salg.

De anvendte udsagn er således faktuelt forkerte, og de er egnede til at vild-lede og påvirke relevante erhvervsdrivende og forbrugeres økonomiske ad-færd. Udsagnene er desuden i strid med reglerne om god markedsførings-og erhvervsskik samt reglerne om sammenlignende reklame, jf. tillige nærmere nedenfor under pkt. 2.2.6.

2.2.3 Udsagn om farlighed ved brug af (gammel) mineraluld er usande

Når Kingspan i bilag 1, 2 og 6 anfører, at forbrugerne bør vælge Kingspan Kooltherm, fordi dette er mindre farligt/skadeligt end mineraluld fra før 1997 (”gammel mineraluld”), er dette ligeledes illoyalt, vildledende og i strid med reglerne om tilladelig sammenlignende reklame.

Kingspan har i den oprindelige artikel (bilag 1 / ekstraktens side 927 ff.) yderligere anført, at Arbejdstilsynet anser arbejde med gammel mineraluld som værende tæt på niveau med asbesthåndtering, og at tilsynet derfor overvejer at forbyde gammel mineraluld. Disse udsagn er ligeledes i strid med de netop omtalte regler.

Udsagnet i den oprindelige artikel (bilag 1 / ekstraktens side 927 ff.) indike-rer, at det at arbejde med gammel mineraluld uden undtagelse er skadeligt, og at Arbejdstilsynet betragter arbejde med gammel mineraluld som væ-rende tæt på niveau med asbesthåndtering. Dette er ikke korrekt. Udsag-nene er derfor egnede til, helt uberettiget, at skabe frygt hos såvel profes-sionelle aktører som hos forbrugerne.

Det fremgår af Arbejdstilsynets notat af 23. maj 2018 om regulering af ar-bejde med mineraluld (bilag B / ekstraktens side 733 ff.), at Arbejdstilsynet netop foreslog, at arbejde med montage og nedrivning af gammel minera-luld (samt ny mineraluld) skulle reguleres efter reglerne i mineraluldsbe-kendtgørelsen frem for kræftbekendtgørelsen, og at World Health Organi-sations cancereksperter - International Agency for Research on Cancer (IARC) - har konkluderet, at der ikke er videnskabeligt grundlag for at be-tragte mineraluld som potentielt kræftfremkaldende, jf. i øvrigt også bilag 53 (ekstraktens side 297 ff.).

Arbejdstilsynet har ingensteds i notatet skre-vet, at gammel mineraluld bør forbydes.

Udsættelse for asbestfibre er en dokumenteret årsag til kræft, jf. Bilag VI i EU’s CLP-forordning (Classification, Labelling and Packaging). Asbest er kategoriseret under kategori Carc. Cat. 1A. Det betyder, at asbest er doku-menteret årsag til carcinogenicitet/kræft i mennesker, jf. afsnit 3.6.1 og 3.6.2 i vejledningen til CLP-forordningen. Dette er på ingen vis sammenligneligt med gamle mineraluldsfibre, der alene klassificeres under kategori Carc. 2 som muligt kræftfremkaldende. IARC finder ikke, at der er grundlag for at kræftklassificere gamle mineraluldsfibre.

Den nye mineraluldsbekendtgørelse skulle alene udarbejdes med det for-mål at opdatere de tidligere regler for arbejde med mineraluld, som var fra 1984, idet de generelle arbejdsmiljøregler har udviklet sig siden 1988. Ar-bejdstilsynet ønskede derfor at bringe reglerne for arbejde med mineraluld

op på højde med reglerne for arbejde med andre kemiske stoffer og materi-aler og dermed sikre det samme beskyttelsesniveau, f.eks. også for Koolt-herm K12-produktet. Formålet med den nye mineraluldsbekendtgørelse har aldrig været at forbyde gammel mineraluld. Det blev alene tilstræbt at sikre en forsvarlig håndtering af gammel mineraluld ud fra et forsigtig-hedsprincip.

Gamle mineraluldsfibre -ikke produkter, der indeholder mineraluldsfibre -klassificeres som muligt kræftfremkaldende, jf. CLP-forordningen. Dette medfører, at mineraluldsaffald skal klassificeres som farligt affald, jf. EU-direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (”Affaldsdirektivet”). Det vil sige, at det kun er i forbindel-se med bortskaffelse, hvor gammel mineraluld bliver til affald, at der fore-ligger særlige restriktioner i relation til håndtering af gammel mineraluld.

Det samme er tilfældet for gamle Kooltherm- og Thermaprodukter (fra før 1997). Eftersom Kingspan i gør gældende, at det er relevant at sammenlig-ne nye produkter fra Kingspan med gammel mineraluld, er det således værd at notere sig, at Kingspans egne produkter produceret før 2003 i øv-rigt klassificeres som farligt affald, jf. affaldsdirektivet, idet disse produkter indeholder drivhusgasserne CFC og CFHC.

Det er derfor forbudt at genanvende eksempelvis gamle Kooltherm-produkter, ligesom sådanne produkter kategoriseres som farligt affald i af-faldskode 17 06 03 i affaldsdirektivet.

Kingspan omtaler, som nævnt, en situation i sin markedsføring, som reelt aldrig forekommer. Skulle situationen - stik imod al logik - alligevel opstå, ville genanvendelse faktisk være tilladt uden krav om iagttagelse af speciel-le restriktioner. Omvendt ville det ikke være tilladt at genanvende Kings-pan Kooltherm, fordi disse produkter indeholder F-gasser. Dette dokumen-terer det absurde i Kingspans forskellige markedsføringsudsagn, som altså ikke blot er irrelevante, men også urigtige.

Det er derfor også urigtigt og i strid med vildledningsforbuddet samt gene-ralklausulerne om god markedsføringsskik, når Kingspan meget klart an-tyder, at det uden undtagelse er skadeligt at arbejde med gammel minera-luld.

Kingspans henvisning til asbest har ikke tjent andet formål end at skabe unødvendig frygt hos de professionelle aktører og forbrugere, som artik-lerne er rettet imod. Kingspan har således været helt bevidst om, at asbest er det materiale, som inden for byggebranchen har det dårligste ry og er bedst egnet til at skabe frygt. Samtidig har Kingspan søgt at bruge en auto-ritativ instans som Arbejdstilsynet som grundlag. Dette er formodningsvis

også årsagen til, at Kingspan har valgt den anførte urigtige, vildledende og helt irrelevante sammenligning mellem asbest og mineraluld. Sammenlig-ningen er også formuleret på en måde, som indebærer risiko for, at læserne ikke differentierer mellem ny og gammel mineraluld.

Det er ligeledes udokumenteret og usandt, når Kingspan skriver, at det ik-ke skulle være skadeligt at arbejde med Kooltherm K12. Kingspan skriver f.eks. selv følgende i sit sikkerhedsblad for Kooltherm produkterne (bilag 51 / ekstraktens side 1.211 ff.):

Side 1.213

• Afsnit 2: Fareidentifikation

• Når materialet er skåret, kan langvarig udsættelse for støv muligvis føre til irritation af huden, øjnene og lungerne. Øje- og åndedrætsbeskyttelse anbe-fales altid. Under skæring i stor/industriel skala og/eller transformation af materialet skal de lokale bestemmelser vedr. erhvervsmæssige eksponerings-grænser (OEL) af flygtige stoffer og (fint) støv overvåges. Mekanisk ventila-tion og støvudtrækning kan være nødvendigt.

• Afsnit 5: Brandslukningstiltag

• Det tilrådes at træffe foranstaltninger mod fare for antænding, brand-spredning og røg. (…) • Savsmuld er klassificeret som svagt eksplosivt (brandklasse 1).

Side 1.214

• Afsnit 7: Håndtering og opbevaring

(…) • Opbevar i original emballage på et sted, hvor der ikke er nogen brandfare som f.eks. åben ild, skære- og svejsebrændere, elektriske varmeapparater med høj overfladetemperatur og andre former for direkte strålevarme.

Side 1.215

• Afsnit 16: Andre oplysninger

• Alle kemiske produkter kan påvirke personer med sensitive eller allergiske tendenser. Personer med sådanne sensitive tendenser bør søge medicinsk rå-

dgivning, før de håndterer produktet. Brugen af passende sikkerhedsudstyr anbefales kraftigt som en forholdsregel.”

Kingspan anerkender altså i anden sammenhæng også selv, at det kan være forbundet med gener og fare at arbejde med Kooltherm.

I undersøgelser fra engelske myndigheder er det konkluderet, at der kan opstå næseblod og sygdom, hvis man indånder støv fra Kooltherm, jf. bilag 38 (ekstraktens side 301). Arbejdstilsynet har også fremhævet, at støv på arbejdspladsen kan udgøre en fare, da dette er farligt at få i lungerne, jf. bi-lag 52 (ekstraktens side 1.107 ff.).

ROCKWOOL A/S, dvs. moderselskabet til det sagsøgende selskab, har ved Dansk Teknologisk Institut (DTI) tidligere fået undersøgt afgivelsen af re-spirabelt støv ved arbejde med isolering med henholdsvis phenolskum (Kingspans produkter) og PIR-skum (Recticels produkter), stenuld (RO-CKWOOLs produkter) og glasuld (ISOVERs produkter). Rapporten fra DTI (bilag 28 / ekstraktens side 865 ff.) viser, at der ved arbejde med produkter af phenolskum (Kingspans produkter) afgives mere respirabelt støv (par-tikler) end ved arbejde med stenuld (ROCKWOOLs produkter) og glasuld (ISOVERs produkter).

Ifølge afsnit A i bekendtgørelse nr. 202 af 21. februar 2023 om grænsevær-dier for stoffer og materialer (kemiske agenser) gælder følgende grænse-værdier for respirabelt støv i arbejdsmiljøet. Kingspan har ikke dokumente-ret, at koncernens produkter befinder sig inden for disse grænseværdier:

Den europæiske mineraluldsindustri etablerede i år 2000 et uafhængigt cer-tificeringsorgan, EUCEB, der gennem tests kontrollerer, at mineraluldspro-dukter overholder EU-kravene til produkter, som indeholder fibre. RO-CKWOOL er tilsluttet dette kontrolsystem, og ROCKWOOL har med bilag 29 (ekstraktens side 1.169 ff.) fremlagt dokumentation for, at både gamle og nye mineraluldsfibre er biologisk nedbrydelige, og at fibrene hurtigt for-svinder fra lungerne igen, hvis de indåndes. Der findes ikke umiddelbart lignende dokumentation for Kingspans produkter af mærket Kooltherm.

I en rapport fra Freiburg Institut for Miljøkemi (”Freiburger Institut für Umweltchemie e.V.”) (bilag 30 / ekstraktens side 307 ff.) er det anbefalet, at man ikke anvender Koolthermprodukter til isolering ud fra arbejdsmil-jøhensyn. Selv om de anvendte målemetoder i rapporten ikke i enhver hen-seende var retvisende, er konklusionerne bekræftet i flere øvrige bilag, der er fremlagt i sagen, jf. f.eks. ovenfor om bilag 28 / ekstraktens side 865 ff.

(rapport fra DTI: ”Sampling of airborne particles during cutting of insula-tion products”), bilag 38 / ekstraktens side 301 (Kooltherm Questionnaire Analysis (Feb 2003) Survey Results) og de målinger, ROCKWOOL A/S har fået foretaget ved et anerkendt amerikansk laboratorium, som viser en pH-værdi på 2,0, jf. ”whitepaper” fra ROCKWOOL A/S fra august 2009, der er fremlagt som bilag 44 (ekstraktens side 321 ff.) i sagen.

Tabel 1 i bilag Ø (ekstraktens side 467 ff.), som Kingspan selv påberåber sig, viser ligeledes, at Kingspans egne produkter frembyder sundhedsmæs-sige udfordringer, jf. nærmere nedenfor. Formaldehydkoncentrationen er blevet målt til henholdsvis 86 og 102 μg/m3, jf. ekstraktens side 486:

I vejledningen til BR 18, pkt. 1.1, er det eksplicit udtalt, at WHO anbefaler, at det samlede formaldehydindhold i indeluften ikke overstiger 0,1 mg/m3:

” WHO anbefaler, at det samlede formaldehydindhold i indeluften ikke over-stiger 0,1 mg/m³. Det skal bemærkes, at der kan være andre kilder end byg-gematerialer, der forårsager formaldehydafgasning til indeklimaet – som f.eks. møbler og andet inventar”

De anførte niveauer var på tidspunktet for tilblivelsen af bilag Ø (ekstrak-tens side 467 ff.) principielt acceptable i henhold til det, der dog snart vil være forældede tyske krav.

Den 17. juli 2023 har EU således offentliggjort Forordning 2023/1464 vedrø-rende restriktioner på emissioner af formaldehyd. Ifølge disse regler må formaldehydkoncentrationen maksimalt udgøre 80 μg/m3. Kravene gælder fra den 6. august 2026. Fra og med denne dato vil Kingspans produkter alt-så ikke lovligt kunne sælges indenfor EU.

Når Kingspan i sin markedsføring indikerer, at dets produkter er mere sik-re, er det vildledende, når det inden for en ganske kort tidsperiode vil være ulovligt at markedsføre og sælge selvsamme produkter, fordi produkterne netop ikke vil være tilstrækkelig sikre.

Det er tillige ubestridt, at Kingspans produkter indeholder 2-chlorpropan. Dette er et sundhedsskadeligt stof, som i henhold til REACH-forordningen skal mærkes under følgende vilkår:

Farepiktogrammer: - GHS02: flame - GHS05: corrosion - GHS07: exclamation mark

Faresætninger: - H225: Highly flammable liquid and vapour. - H290: May be corrosive to metals. - H332: Harmful if inhaled. - H312: Harmful in contact with skin. - H302: Harmful if swallowed.

Kingspan anvender phenolskum som isoleringsmateriale. Når dette mate-riale anvendes, vil opskumningsgasserne i isoleringsmaterialet over tid dif-fundere ud af cellerne, medens luft vil diffundere ind i cellerne. Det er også denne proces, som er årsag til, at produkternes isoleringsevne forringes over tid.

Artiklen fra Der Spiegel (bilag 43 og 61 / ekstraktens side 371 ff.) indikerer også, at den netop omtalte afgivelse af 2-chlorpropan potentielt kan være sundhedsskadelig. Dette var tilfældet på to skoler i Tyskland.

2.2.4 Særlig om de reviderede artikler (bilag 2 og 6) – især påstandene 2 og 3 i denne kontekst

Kingspan ændrede, som nævnt, frivilligt udsagnet i påstand 1 (bilag 1 / ek-straktens side 927 ff.) til udsagnet i påstand 2 (bilag 2 / ekstraktens side 933 f.).

Udsagnet i påstand 2 skal derfor ses og forstås i lyset af, at Kingspan alle-rede med udsagnene i bilag 1 (ekstraktens side 927 ff.) havde givet modta-gerne af den opdaterede artikel (bilag 2 / ekstraktens side 933 f.) den opfat-telse, at gammel mineraluld er så farligt at arbejde med, at Arbejdstilsynet overvejer (overvejede) at forbyde det, selv om dette er udokumenteret og usandt.

Kingspan ændrede derpå udsagnet, så der i den første opdatering af artik-len (bilag 2 / ekstraktens side 933 f.) i stedet kom til at stå, at den nye mine-raluldsbekendtgørelse foreskriver, at man ved genudlægning af gammel mineraluld skal undersøge, om man i stedet kan bruge noget mindre far-ligt. Eftersom den nye mineraluldsbekendtgørelse ikke indeholder be-stemmelser om genudlægning, er dette ikke korrekt. Genudlægning af gammel mineraluld vil stort set aldrig forekomme; det vil reelt altid blive substitueret med eksempelvis ny mineraluld.

I udsagnet, der er indeholdt i bilag 2 (ekstraktens side 933 f. og påstand 2), undlod Kingspan samtidig at oplyse om, at kravet om at undersøge, om et mindre farligt materiale kan anvendes, dvs. substitutionsprincippet, også gælder for andre farlige kemiske stoffer og materialer i arbejdsmiljøet, her-under andre isoleringsmaterialer.

Det har længe været et krav, at der for arbejde med materialer og stoffer skal foretages en kemisk arbejdsplads-vurdering, og at det igennem denne også fastlægges, om stoffer og materia-ler kan substitueres, jf. bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materia-ler og Arbejdstilsynets nyhedsbrev om den nye mineraluldsbekendtgørelse (bilag D / ekstraktens side 823 ff.).

I bilag 2 (ekstraktens side 933 f.) fremstillede Kingspan det sådan, at substi-tutionsprincippet alene skulle gælde ved eventuel genudlægning af gam-mel mineraluld. Gammel mineraluld kommer derved indirekte til at frem-stå farligere end andre materialer og stoffer, herunder andre isoleringsma-terialer. Dette er forkert, fordi princippet om substitution gælder for alle materialer og stoffer, som kan være farlige, samt for de stoffer, der ikke i sig selv er farlige, men som kan være farlige at arbejde med. Dette indbefat-ter også Kingspan Kooltherm.

Der kan altså være flere tilfælde, hvor et materiale eller stof i kategorien ”farligt” ikke kan erstattes af et mindre farligt produkt, fordi dette produkt ikke har de samme tekniske egenskaber. Derfor vil Kooltherm heller ikke altid udgøre et alternativ til ny mineraluld.

Som nævnt er artiklen af 21. juni 2021 (påstand 3 og bilag 6 / ekstraktens si-de 1.083 ff.) den anden revision af den artikel, der oprindelig blev udgivet, og som er omtalt i påstand 1.

Udsagnet i påstand 3 (bilag 6 / ekstraktens side 1.083 ff.) skal derfor læses og forstås i lyset af, at Kingspan allerede med udsagnene i de to oprindeli-ge artikler gav modtagerne den opfattelse, at gammel mineraluld er så far-ligt at arbejde med, at Arbejdstilsynet overvejer at forbyde det, selv om det-te er udokumenteret og usandt. Kingspan valgte dog alligevel at henvise til den nye mineraluldsbekendtgørelse og til mineraluldsprodukter, selv om det ikke har nogen sammenhæng med den resterende del af artiklen.

Der findes ikke nogen objektiv grund til at henvise til en konkurrents pro-dukt i artiklen og til at henvise til uenigheden om, hvorvidt mineraluld er kræftfremkaldende. Det anførte bruges af Kingspan i artiklen alene til at forsøge at skade ROCKWOOL gennem generel negativ omtale af mineralu-ldsprodukter.

2.2.5 Bemærkninger om målgruppen for Kingspans markedsføring

Kingspan har bl.a. gjort gældende, at målgruppen for Kingspans markeds-føring er professionelle, og at dette skal tages i betragtning ved rettens vur-dering.

Det er dog ikke udelukkende andre erhvervsdrivende, der læser de om-handlede artikler. En del forbrugere udfører selv renoveringsprojekter på private boliger, og disse er derfor også potentielt modtagere af Kingspans markedsføring.

Professionelle erhvervsdrivende er desuden ikke nødvendigvis bekendt med, at substitutionsprincippet gælder for alle materialer og stoffer. 94 % af byggebranchen i EU udgøres af virksomheder, som har 10 eller færre ansat-te. Branchen er som helhed ofte uvidende om mere tekniske spørgsmål og har ikke tradition for at undersøge egenskaber for et produkt, ud over de oplysninger, som afgives i forbindelse med salg og markedsføring.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har i 2018 estimeret, at mindst 75.000 medarbejdere i bygge- og anlægsbranchen udsættes for ke-miske stoffer og materialer, og at 41 % af alle de virksomheder, som er in-kluderet i undersøgelsen, og som har medarbejdere, som udsættes for ke-miske stoffer og materialer, ikke har udarbejdet en kemisk arbejdsplads-vurdering (som ifølge arbejdsmiljøregler skal fastlægge, om et stof kan sub-stitueres), jf. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2018, Kort-lægning af det biologiske og det kemiske arbejdsmiljø (bilag 31 / ekstrak-tens side 679 ff.).

Det er således ikke korrekt, at alle, eller størstedelen, af professionelle er-hvervsdrivende er bekendt med det substitutionsprincip, som gælder for arbejde med alle stoffer og materialer.

Andre erhvervsdrivende kan derfor også uberettiget foranlediges til at tro, at dette alene gælder for mineraluld.

2.2.6 Markedsføring i strid med reglerne om sammenlignende reklame, jf. markedsføringslovens § 21

Udsagnene er i strid med markedsføringslovens § 21, der forbyder sam-menlignende reklame, medmindre annoncøren opfylder alle betingelser i markedsføringslovens § 21, stk. 2, og herunder bl.a., at den sammenlignen-de reklame ikke er vildledende, og at sammenligningen skal foretages på objektivt grundlag samt med udgangspunkt i repræsentative egenskaber.

Sammenlignende reklame udgør alene et legitimt middel til oplysning, når sammenligningen er loyal og vedrører konkrete, relevante, dokumenterba-re og repræsentative træk samt ikke er vildledende. I modsat fald vil den sammenlignende reklame kunne fordreje konkurrencen, skade konkurren-terne og påvirke forbrugernes (kundernes) valg i uhensigtsmæssig retning.

Det er i forhold til reglerne i markedsføringsloven om sammenlignende re-klame uden betydning, at Kingspan alene har henvist til en varetype (her mineraluld), og ikke til en enkeltproducent i sammenligningen, idet sam-menligning med et segment af produkter eller en branche i henhold til praksis, fra både de danske og andre europæiske domstole, også udgør sammenlignende reklame rettet mod enhver enkeltproducent, som produ-cerer de af sammenligningen omhandlede varetyper, jf. bl.a. dommen gen-givet i U.2015.2565 H, hvor ROCKWOOL også var part.

Reglerne om sammenlignende reklame er anvendelige i forhold til det ovenfor anførte, selvom gammel mineraluld ikke længere er tilgængeligt på markedet. Reglerne gælder i alle tilfælde, hvor der henvises til en kon-kurrent. Det er således alene et krav, at der består en konkurrencerelation mellem afsenderen på den ene side, dvs. Kingspan, og på den anden side ROCKWOOL samt andre mineraluldsproducenter, der sælger mineraluld (både ny og gammel), som sammenligningen er rettet imod.

Det ville være udtryk for omgåelse af formålet med markedsføringslovens regler om sammenlignende reklame og de bagvedliggende direktiver, hvis en erhvervsdrivende skulle have mulighed for at sammenligne sine pro-dukter med en konkurrents ældre udgåede produkter, og herunder antyde eller indikere en sammenhæng med konkurrentens nyere og aktuelt mar-kedsførte produkter, uden at skulle iagttage reglerne om sammenlignende reklame. I øvrigt viser det anførte også blot, at der heller ikke er tale om en sammenligning af relevante egenskaber, jf. markedsføringslovens § 21, stk. 2, nr. 3.

Det gøres endvidere gældende, at udsagnene er i strid med markedsfø-ringslovens § 5, der forbyder vildledning af forbrugerne gennem f.eks. sammenlignende reklame, hvor sammenligningen ikke er relevant og kor-rekt, jf. markedsføringslovens § 5, stk. 2, nr. 10, og smh. markedsføringslo-vens § 21, stk. 2, nr. 1.

2.2.7 Retlig interesse

I forhold til bilag 1 (ekstraktens side 927 ff.) gøres det gældende, at RO-CKWOOL har den fornødne retlige interesse i at nedlægge påstande, der henviser til denne artikel, selv om artiklen ikke længere er tilgængelig på internettet.

ROCKWOOL har således en væsentlig interesse i at få dementeret artiklens indhold og i at få bedømt, om det var tilladt for Kingspan at anvende ud-sagnene i påstand 1, herunder også i forhold til tilkendelse af vederlag og erstatning til ROCKWOOL og fastsættelse af eventuel bøde, jf. påstand 22 og 23.

Det forhold, at artiklen i bilag 1 (ekstraktens side 927 ff.) kun var tilgænge-lig én dag, sandsynliggør på ingen vis, at offentliggørelsen af de krænken-de udsagn kan antages at have været irrelevante og uden skadevirkning. Trykte avisartikler er eksempelvis også alene aktuelle i den trykte avis én enkelt dag.

Dette betyder naturligvis ikke, at en krænket part ikke kan an-lægge sag om forhold omtalt i en trykt avisartikel med henvisning til, at der ikke foreligger retlig interesse. Kingspan har således ikke, selv om selskabet blev opfordret hertil, afgivet proceserklæring med anerkendelse af, at ud-sagnene i bilagene er i strid med markedsføringslovens regler, og at de der-for ikke vil blive offentliggjort igen.

Skulle retten mod forventning ikke finde, at ROCKWOOL har retlig inter-esse i relation til den principale påstand (1), gøres det gældende, at RO-CKWOOL dog må have retlig interesse i den subsidiære påstand (1). Vestre Landsret har med U.2024.2693 V fastslået, at der er en relevant retlig interesse forbundet med at nedlægge påstande relateret til markeds-føringstiltag, selv om disse ikke længere er tilgængelige.

2.3 Udsagn om isoleringskrav i forbindelse med, at tagkonstruktioner hæves (især påstandene 4-7)

I de omtalte artikler af 27. maj 2021 (bilag 1 / ekstraktens side 927 ff.) samt de reviderede versioner heraf af samme dato (bilag 2 / ekstraktens side 933 f.) og 21. juni 2021 (bilag 6 / ekstraktens side 1.083 ff.) har Kingspan indike-ret, at tagkonstruktionerne skal hæves, hvis bygninger skal kunne opfylde energikravene ved brug af traditionel isolering.

Det er imidlertid udokumenteret og vildledende, når Kingspan i kontek-sten samtidig undlader at nævne, at dette i henhold til BR2018 kun er til-fældet, hvis det er rentabelt, jf. påstand 4 og 5.

Det er også udokumenteret og vildledende, at Kingspan i de samme artik-ler har skrevet, at det ikke vil kunne betale sig at bruge traditionel isolering (typisk mineraluld) til ombygning, fordi dette fylder mere end Kooltherm, og fordi merudgiften derfor vil være for høj. Dette påstås f.eks. at være til-fældet, hvis det samtidig er nødvendigt at hæve tagkonstruktionen i for-bindelse med brug af traditionel isolering, jf. påstand 6.

I artiklerne har Kingspan endelig anført, at Kooltherm K12 er et oplagt valg ved renovering, da Kooltherm K12 fylder så lidt, at man kan opfylde ener-gikravene i bygningsreglementet uden at ændre i konstruktionen, jf. på-stand 7.

De anførte udsagn er vildledende, da Kingspan indikerer, at det altid vil være nødvendigt at hæve tagkonstruktionerne i forbindelse med ombyg-ning med brug af traditionel isolering som mineraluld for at opfylde byg-ningsreglementets energikrav ved ombygning.

Bekendtgørelse om bygningsreglementet 2018 (BR18) §§ 274-275 anviser, i modsætning til det af Kingspan anførte, at energikrav i forbindelse med ombygning alene skal gennemføres i det omfang, de er rentable (det vil si-ge, at den samlede løsning; årlig besparelse x levetiden/investeringen (alle materialer + montage) er større end 1,33).

Når Kingspan indikerer, at det i forbindelse med en ombygning altid vil være nødvendigt at hæve tagkonstruktionen for at overholde energikrave-ne i BR 18, er det således i strid med samtlige påberåbte regler i markedsfø-ringsloven i denne sag, da det ikke altid vil være nødvendigt.

2.4 Udsagn om brug af Kingspans produkter i forbindelse med renove-ring af fredede bygninger (påstand 8)

I de nævnte artikler (bilag 1, 2 og 6) har Kingspan anført, at Kooltherm K12 er et godt valg ved ombygning af fredede bygninger, da bygningsregle-mentets regler om energibesparelser ved ombygninger kan overholdes med Kooltherm K12 uden at skulle ændre i konstruktionen på bygningen (på-stand 8).

Denne markedsføring er i strid med vildledningsforbuddet, reglerne om god skik og forbuddet mod visse former for sammenlignende reklame mv.

Ifølge bygningsreglementet (BR18) skal der ved ombygninger gennemføres energibesparelser i det omfang, de er rentable og ikke medfører risiko for fugtskader, jf. § 274. Ved ombygning af fredede bygninger er disse dog undtaget kravet i § 274, hvis overholdelsen af energikravene i §§ 274-282 vil stride mod den fredede bygnings arkitektoniske, kulturhistoriske eller mil-

jømæssige værdier, jf. § 278, stk. 2. Bevaringsværdige bygninger er også undtaget, jf. § 278, stk. 3.

Det er således ikke korrekt, at ombygning af fredede bygninger alene kan foretages ved at gøre brug af Kooltherm K12, således som det er blevet in-dikeret af Kingspan.

Markedsføringen er i strid med alle påberåbte regler i markedsføringslo-ven.

2.5 Udsagn, hvor Kingspan ikke oplyser om, at isoleringsevnen er afta-gende (især påstandene 6-7 og 9-19) eller om produkternes mang-lende brandegenskaber (især påstand 14)

Kingspan giver i en række artikler mangelfulde oplysninger om opfyldelse af energikravene i BR18 ved ombygning i forhold til isolering. I artiklerne sammenligner Kingspan produktet, der markedsføres under navnet Koolt-herm, med både traditionel isolering (typisk mineraluld) og mineraluld, idet Kingspan dog samtidig undlader at omtale en række meget væsentlige og relevante forskelle mellem produkterne.

Kingspan undlader bevidst at omtale de situationer, hvor mineraluld med-fører betydelige fordele frem for Kooltherm. Dette er i strid med markeds-føringslovens regler om god markedsførings- og erhvervsskik, vildled-ningsforbuddet samt reglerne om sammenlignende reklame.

ROCKWOOL kan desuden dokumentere, at Kooltherms lambdaværdier rent faktisk er højere end de deklarerede værdier. Det er derfor også i strid med reglerne i markedsføringsloven, at Kingspan markedsfører forkerte lambdaværdier.

2.5.1 Artiklerne

Den 5. december 2019 udgav Kingspan under overskriften ”Efterisolér med Kingspan” en artikel på byggematerialer.dk (bilag 7 / ekstraktens side 799 ff.). Heraf fremgår det bl.a., jf. side 799, at ” [m]ed Kooltherm K12 isolerings-plade, der har en lambda klasse 20, opnår du næsten den dobbelte effekt i forhold til traditionelle isoleringsprodukter af samme tykkelse” . Der henvises til påstand 9 og 14.

Ved traditionelle isoleringsprodukter forstås f.eks. ROCKWOOLs produk-ter af mineraluld. I artiklen omtales det dog ikke, at isoleringsevnen for Kingspans produkter er aftagende i produktets løbetid, jf. nærmere neden-for under pkt. 2.5.2 og 2.6. Det omtales heller ikke, at Kingspans produkter

ikke kan anvendes i alle byggerier på grund af produkternes manglende brandegenskaber.

I de ovenfor omtalte artikler, der er fremlagt som bilag 1, 2 og 6, har Kings-pan taget udgangspunkt i en forudsætning om, at Kooltherm er mindre skadeligt/farligt at arbejde med. Der er ovenfor under pkt. 2.2 redegjort for, hvorfor dette er i strid med adskillige regler i markedsføringsloven.

Det er også i denne kontekst illoyalt, vildledende og i strid med reglerne om sammenlignende reklame, når de væsentlige ulemper ved at bruge Kooltherm, herunder Kooltherm K12, bl.a. den aftagende isoleringsevne samt de manglende brandegenskaber, ikke samtidig er omtalt. Der henvi-ses til eksempelvis påstand 6, 7 og 14 samt pkt. 2.5.3 nedenfor.

Med en publicering på byggematerialer.dk den 2. juni 2020 fik Kingspan yderligere udgivet en artikel under overskriften ” Sådan øger du salgsværdien i dit byggeri med Kingspans Kooltherm® isolering” . Heri udtales det bl.a., at ” Kooltherm® udmærker sig ved at isolere dobbelt så effektivt som de traditionelle isoleringsmaterialer, som fx glasuld og stenuld” , jf. bilag 12 (ekstraktens side 811 ff.). Kingspan har dog heller ikke her omtalt hverken den aftagende iso-leringsevne eller de manglende brandegenskaber.

Den 4. august 2020 udgav Kingspan en artikel på byggematerialer.dk un-der overskriften ” Isolering fylder alt for meget i Danmark” (bilag 11 / ekstrak-tens side 819 ff.). På samme medie fik Kingspan den 12. november 2020 ud-givet en artikel under overskriften ” Fordele ved at efterisolere med Kingspan Kooltherm” (bilag 10 / ekstraktens side 855 ff.).

I begge artikler har Kingspan bl.a. anført følgende, jf. side 819 og side 855: ” Kooltherm isolerer dobbelt så ef-fektivt som traditionelle isoleringsmaterialer som f.eks./eksempelvis mineraluld” . Disse artikler behandler dog heller ikke den aftagende isoleringsevne eller de manglende brandegenskaber. Der henvises til påstand 11 og 14.

I en artikel på samme medie, dvs. byggematerialer.dk, der blev udgivet den 28. september 2021 (bilag 8 / ekstraktens side 1.097 ff.), blev det på samme måde anført, jf. side 1.097, at ” Kooltherm isolerer dobbelt så godt som traditionel isolering” .

Dette udsagn blev endog ophøjet til (med vores fremhævelse) ” mere end

dobbelt så godt som traditionel isolering ” i en udateret artikel på Kingspans egen hjemmeside (bilag 9 / ekstraktens side 1.113).

Der henvises til påstandene 10 og 14 samt til de ovenstående bemærknin-ger. Udsagnene er i strid med alle påberåbte regler.

2.5.2 Den aftagende isoleringsevne (især påstandene 5-7 og 9-19)

Den europæiske standard for mineraluld EN 13162 (bilag 19 / ekstraktens side 565 ff.) fastslår, at isoleringsevnen for mineraluld ikke forringes over tid: ” the thermal conductivity of MW products does not change with time” (ek-straktens side 579).

Den europæiske standard for PF-produkter, EN 13166 (bilag AB / ekstrak-tens side 625 ff.), der omhandler isoleringsevnen for PF-produkter, herun-der Kooltherm, fastslår derimod, at den deklarerede isoleringsevne for Koolthermprodukter tager udgangspunkt i et gennemsnit over 25 år.

Den uændrede isoleringsevne for mineraluld over tid er derfor en særdeles relevant faktor, som skal indregnes i sammenligningen af produkterne, hvis de relevante modtagere af markedsføringen skal have mulighed for afgøre, om Kooltherm er et godt alternativ eller oplagt valg i forhold til mi-neraluld. Ved brug af Kooltherm skal der tages højde for den begrænsede levetid i forhold til den deklarerede isoleringsevne, eftersom dette medfø-rer en forringet energistandard for bygningen, hvilket igen medfører højere varmeudgifter.

Når materialet har lav lambdaværdi, isolerer det bedre. Det tilstræbes altså at opnå en lambdaværdi, der er så lav som mulig.

Mineraluldsprodukter har som udgangspunkt en lambdaværdi på mellem 0,032-0,044 W/(mK) fra det tidspunkt, hvor produktet produceres. Eftersom mineraluld ikke indeholder gasser, men opnår isoleringsevnen gennem stil-lestående luft, aftager isoleringsevnen for mineraluldsprodukter ikke over tid.

Kingspan har tidligere hævdet, at Kooltherm har en lambdaværdi på 0,020 W/(mK) fra det tidspunkt, hvor produktet produceres. Dette tal er siden blevet forhøjet til 0,021 W/(mK). Dette fremgår både af produkternes data-blade og i markedsføringen i øvrigt, jf. f.eks. tillige de som bilag 1, 2 og 6 fremlagte artikler.

Det er imidlertid ikke korrekt, når Kingspan anfører, at phenolskum, som Kooltherm primært består af, har en bedre isoleringsevne, dvs. lavere lam-da-værdi, efter 25 år end den (da) deklarerede isoleringsevne på 0,020 W/(mK). Tværtimod. Phenolskum er plastikskum, der indeholder op-skumningsgasser, som afdamper over tid. Isoleringsevnen aftager altså og-så over tid, idet opskumningsgasserne forsvinder fra isoleringsproduktet, hvorefter gasserne bliver erstattet med luft i cellerne.

Derfor er enkeltstående udsagn om, at det aldrig vil kunne betale sig at bruge traditionel isolering frem for Kooltherm usande. Optimalt valg af

isoleringsmateriale vil blandt andet afhænge af rentabilitetsberegninger, og isoleringsevnens levetid bør medtages ved beregningen af isoleringspro-duktets hensigtsmæssighed. Det er derfor også vildledende, at Kingspan skriver, at Kooltherm isolerer ”dobbelt så godt” , når Kingspan i konteksten undlader at fremhæve de forskelle, der gælder i forhold til isoleringsevnens levetid.

Der henvises i øvrigt yderligere til pkt. 2.6 nedenfor om Kingspans generel-le (vildledende) deklarering af lambdaværdier ved markedsføringen af Kooltherm.

2.5.3 Udsagn, hvor det ikke er omtalt, at Kingspans produkter har ringe-re brandegenskaber (påstand 14)

Mineraluld har langt bedre brandegenskaber end Koolthermprodukterne. Dette har Kingspan ikke omtalt i sin markedsføring.

En oversigt over den europæiske standard for brandklassificering af byg-geprodukter er, sammen med den europæiske standard for brandklassifi-kation af byggevarer og bygningsdele EN 13501, fremlagt som bilag 23 (ek-straktens side 741 ff.)

Mineraluldsisolering klassificeres i brandklasse A1 eller A2. Det vil sige, at de enten er ” ikke brandbare byggematerialer” (A1) eller ” byggematerialer som kun yderst/meget begrænset medvirker til brand” (A2). I begge tilfælde betrag-tes materialet som ikke-brandbart. I relation til eksempelvis ROCKWOOLs Flexibatts 34-isolering til lette loft-, væg- og tagkonstruktioner, er disse klassificeret under brandklasse A1, jf. ydeevnedeklarationen for Flexibatts 34 (bilag 21 / ekstraktens side 1.103 ff.).

Kooltherm K12 er derimod tidligere blevet klassificeret i brandklasse C, jf. den tidligere ydeevnedeklaration for Kooltherm K12 (bilag 22 / ekstraktens side 677). Byggematerialer, der placeres i denne kategori, er ” byggemateria-ler, som kun begrænset medvirker til brand” . I løbet af sagen er der sket en æn-dring, så det nu klassificeres som klasse D.

Et konkret eksempel på, at Kooltherm ikke er et relevant alternativ til mine-raluld findes ved præaccepterede løsninger til opfyldelse af brandkrav i forbindelse med etageboligbyggeri.

BR18 indeholder en række brandkrav til byggeri. I §§ 104-125 findes således brandkrav, der relaterer sig til, hvordan byggeri kan udformes, så der fore-bygges mod brand- og røgspredning. Disse brandkrav er funktionsbasere-de, og de kan dermed opfyldes på forskellig måde.

I 2018 blev der indført 4 brandklasser i BR18. Der stilles forskellige krav til dokumentation af overholdelse af brandkrav inden for disse klasser. Det, der betegnes som ”traditionelt byggeri” , indplaceres i brandklasse 1 og 2. Her kan opfyldelse af brandkrav alene dokumenteres gennem efterlevelse af de præaccepterede krav.

Hvis der anvendes andre metoder for doku-mentation end de præaccepterede krav, skal byggeriet ifølge § 493 i BR18 indplaceres i en anden brandklasse svarende til den type dokumentation, der anvendes, dvs. brandklasse 3 eller 4.

I disse klasser kan de tekniske løs-ninger enten udføres i henhold til præaccepterede krav, komparative ana-lyser med udgangspunkt i de præaccepterede løsninger, brandteknisk di-mensionering eller ved en kombination af metoderne.

Der er udarbejdet præaccepterede krav for en lang række bygningstyper: Enfamiliehuse, etageboligbyggeri, kontorbyggeri, forsamlingslokaler, bu-tikker mv., undervisningslokaler og hoteller mv.

Mineraluld kan anvendes uden begrænsning i alle typer af bygninger,

f.eks. etagebyggeri. Det samme gælder enfamiliehuse, eftersom det for de præaccepterede løsninger for enfamiliehuse gælder, at ” Isoleringsmaterialer, der mindst opfylder kravene til materiale klasse B-s1,d0 [klasse A materiale], kan anvendes uden begrænsninger” . Det anførte dækker mineraluldsprodukter, men ikke Kooltherm K12, som er placeret i brandklasse C-s1,d0.

Kooltherm K12 vil således alene kunne bruges med begrænsninger, f.eks., hvor der anvendes isoleringsmaterialer i ringere klassificering end brand-klasse B i bygninger, hvor gulv i øverste etage er mere end 5,1 meter over terræn, idet de bærende konstruktioner så skal udføres af materiale, der som minimum er placeret i klasse A.

Samtidig med indførelse af brandklasser for byggeri blev det indført, at cer-tificerede brandrådgivere skal sikre opfyldelse af brandkrav for brandklas-serne 2-4. Brug af de forskellige metoder for dokumentation af brandfor-hold kræver forskellige faglige brandtekniske kompetencer. Der er derfor opstillet forskellige kompetencekrav til rådgiveren, som afhænger af den brandklasse, rådgiveren er certificeret til.

De fleste byggerier indplaceres i brandklasse 1 og 2. Dette kan illustreres med udgangspunkt i antallet af certificerede brandrådgivere for klasse 2, som på tidspunktet for udarbejdelse af den gældende vejledning til BR 18 med oversigt over certificerede brandrådgivere og statikere (bilag 35 / ek-straktens side 1.167) var 274, hvorimod der for klasse 3 og 4 i hele Danmark kun fandtes 7 certificerede brandrådgivere. Dette medfører meget væsent-lige omkostninger til brandrådgivning ved klasse 3- og 4-byggerier, lige-som der er meget lange ventetider i forbindelse med certificering af sådan-ne byggerier.

Det anførte har konsekvenser for omfanget af brandrådgivningsydelsen, hvorved det også får betydning for omkostningerne. Det har også betyd-ning for ventetiden, når bygherren skal opnå sin eventuelle godkendelse. Enhver bygherre, entreprenør eller anden interessent vil derfor til enhver tid prioritere at undgå, at et byggeri skal behandles som byggeri i brand-klasse 3 eller 4, hvis dette er muligt, f.eks. ved at anvende mineraluld frem-for Kooltherm.

Det er desuden et lovkrav, at det i forbindelse med arbejdspladsvurderin-ger vurderes, om isoleringsprodukter er brændbare, jf. bilag 40 (ekstraktens side 615 ff.).

Alt dette betyder, at en meget stor del af byggeriet i Danmark hører under de præaccepterede løsninger. Her er der forskel på anvendelse af ROCK-WOOLs isoleringprodukter og Kingspans isoleringsprodukter, da de har væsentligt forskellige brandegenskaber.

Brandegenskaberne for et isoleringsprodukt er således særdeles væsentlige for valg af isoleringsprodukt.

2.5.4 Reglerne om vildledning og sammenlignende reklame

Sammenligner en erhvervsdrivende egne produkter med konkurrerende produkter, skal sammenligningspunkterne være relevante, jf. også be-mærkningerne herom ovenfor. De skal også være udvalgt på loyal og retvi-sende vis, hvor såvel fordele som ulemper ved produkterne loyalt anføres.

Det er derfor vildledende, når Kingspan sammenligner Kooltherm med traditionelle isoleringsprodukter, herunder mineraluld, når det alene sker ud fra det parameter, at Kingspans produkter påstås at have en bedre isole-ringsevne og fylder mindre.

De forrige afsnit dokumenterer, at det er ufuldstændigt og til skade for ROCKWOOL, når Kingspan sammenligner Kooltherm med mineraluld (både ny og gammel), og når Kingspan alene nævner, at Kooltherm er et bedre valg, fordi det fylder mindre eller påstås at være mindre skadeligt. I denne kontekst er Kingspan forpligtet til også at omtale de specifikatio-ner/egenskaber ved produkterne, som gør Kooltherm til et mindre attrak-tivt valg end mineraluld. I disse kontekster er Kingspan forpligtet til at om-tale den stærkt reducerede levetid for den deklarerede isoleringsevne og de ringere brandegenskaber.

Vildledning i henhold til markedsføringsloven, både generelt og i forhold til sammenlignende reklame, kan bestå i, at en virksomhed udelader væ-

sentlige informationer i sin markedsføring. Dette gælder eksempelvis, hvis en erhvervsdrivende ikke sammenligner produkter loyalt i forhold til en konkurrent, idet den erhvervsdrivende kun fremhæver de egenskaber, hvor egne produkter præsterer bedst, men udelader omtale af egenskaber, hvor konkurrerende produkter præsterer bedst. En sådan fremgangsmåde sidestilles med, at virksomheden giver urigtige oplysninger.

Det følger af markedsføringsloven - både i forhold til at udvise god mar-kedsføringsskik, god erhvervskik og i forhold til ikke at vildlede hverken forbrugere eller erhvervsdrivende eller skade en konkurrent -, at der er tale om en overtrædelse af markedsføringsloven, hvis den pågældende han-delspraksis, uanset om oplysningerne i øvrigt er faktuelt korrekte, på grund af sin form er vildledende eller egnet til at vildlede eller skade en konkurrent, hvor væsentlige forhold udelades af sammenligningen.

Ved sammenligning af produkter, og herunder især komplekse produkter som de i denne sag omhandlede, skal den erhvervsdrivende give modtage-ren et klart overblik over forskelle og ligheder. Ellers er den sammenlig-nende reklame vildledende.

Kingspan skal i henhold til den relevante standard (EN 13166) kunne do-kumentere, at 90 % af selskabets produkter med 90 % sikkerhed lever op til den relevante lambdadeklaration efter 25 år. Det gøres gældende, at dette ikke er tilfældet og, at Kingspan ikke kan dokumentere dette, jf. tillige nærmere nedenfor under pkt. 2.6.

Produktsammenligningen skal vedrøre klart verificerbare data, og modta-geren skal kunne vurdere betydningen af de anførte ligheder og forskelle. Sammenligningspunkterne skal være relevante og udvalgt på en måde, der er loyal i forhold til både konkurrenterne og modtagerne. Det indebærer, at væsentlige egenskaber for det konkurrerende produkt ikke må udelades, jf. f.eks. også Sø- og Handelsrettens dom af 19. marts 2003 i sag V-75-01.

Kingspan opfylder ikke disse krav i forhold til den sammenlignende rek-lame, idet Kingspan konsekvent kun fremhæver egenskaber, hvor Koolt-herm præsterer godt. Kingspan giver derfor modtagerne den opfattelse, at de sammenlignede produkter er identiske/ens, hvilket ikke er tilfældet. Kingspan udelader de mange egenskaber, hvor mineraluld klart præsterer bedre end Kooltherm, eller hvor lovgivningskrav og praktiske forhold gør det meget uhensigtsmæssigt og dyrt - eller ligefrem umuligt - at bruge Kooltherm.

2.6 Vildledende markedsføring af lambdaværdier (bl.a. påstandene 5-7 og 9-19)

Det gøres gældende, at Kingspans markedsføring, herunder deklareringer, af lambdaværdier på 0,020 og 0,021 W/(mK) er vildledende og i øvrigt i strid med de øvrige påberåbte regler i markedsføringsloven. De reelle lambdaværdier er således højere end disse niveauer.

Dansk Teknologisk Institut (DTI) har foretaget en række målinger over tid, jf. f.eks. bilag 46 (ekstraktens side 983 ff.

Følgende fremgår af ekstraktens side 989 (med vores fremhævelser):

Kooltherm K5 (vleis): The 11 measured lambda values are on level (+/- 1,7 %). The mean of the measured lambda values is close (+1,14 %) to the declared lambda value but

higher. This leaves no room for loss of performance regarding thermal con -ductivity over the lifetime of the product.

Kooltherm K12 (alu): The 11 measured lambda values are on level (+/- 1,3 %). The mean of the measured lambda values is close (-2,04 %) to the declared lambda value. This leaves nearly no room for loss of performance regarding thermal conductivi-ty over the lifetime of the product.

Bilaget dokumenterer, at udviklingen i de målte lambda-værdier allerede efter særdeles kort tid oversteg den deklarerede værdi vedrørende K5-produkter, og at der for begge produkters vedkommende ikke var plads til yderligere ydeevnefald. Når disse resultater er påvist allerede efter så kort tids brug, kan det objektivt set ikke være korrekt at anvise en middelværdi på 0,020 W/(mK) over 300 måneder (25 år).

Dermed har ROCKWOOL også dokumenteret, at værdierne reelt oversti-ger 0,020 og 0,021 W/(mK).

Kingspan har bl.a. gjort gældende, at resultaterne alene skulle være forelø-bige. Eftersom værdien dog ikke bliver mindre med tiden (tværtimod, idet gassen, som afgiver isoleringsevnen i produktet, ”afgasser”), kan det heller ikke have nogen betydning for de målte resultater, at målingerne er foreta-get i forbindelse med en løbende proces, og at målingerne på den baggrund er ”foreløbige” .

Selv om Kingspan muligvis overholder EN 13166-standarden, jf. dog nær-mere nedenfor, er der per se tale om vildledende markedsføring samt mar-kedsføring i strid med reglerne om god skik og visse former for sammen-lignende reklame, når Kingspan i forskellige sammenhænge, jf. navnlig på-stand 5-7 og 9-19, markedsfører og deklarerer de anførte lambdaværdier. Dette så meget desto mere, fordi de forkert deklarerede værdier anvendes

af Kingspan til på urigtigt grundlag at markedsføre de omhandlede pro-dukter over for ROCKWOOLs produkter.

I processkrifterne har Kingspan vedvarende henvist til EN 13166-standarden og påberåbt sig denne til støtte for, at værdierne ikke er vildle-dende. Det er imidlertid ROCKWOOLs vurdering, at standardens referen-cemetoder til ”aging test” netop ikke er retvisende, og at anvendelse af standarden ikke fører til angivelse af en retvisende lambda-værdi. Hvis lambdaværdien ikke er retvisende, uanset den angivne værdis overens-stemmelse med forskrifterne i standarden, vil markedsføringen stadig være både vildledende og faktuelt forkert.

Der eksisterer et almindeligt princip om, at det er aktørerne i den pågæl-dende industri, her bl.a. Kingspan, som forestår udarbejdelsen af den rele-vante standard.

God skik inden for standardiseringsarbejdet tilsiger, at standarden udvikles af producenterne i samarbejde med uafhængige tredjeparter. Sådanne tred-jeparter vil typisk være laboratorier og universiteter.

Med involveringen af tredjeparter tilstræbes det at sikre en sund og lige konkurrence på tværs af produktstandarderne. Efter det oplyste har den tekniske afklaring dog fundet sted imellem industriens repræsentanter, og der er således ikke sket inddragelse af uafhængige tredjeparter.

ROCKWOOL skal herefter fastholde, at standardens metoder til brug for test af produkters ældning ikke er dækkende for de faktiske forhold, jf. herved også bl.a. bilag 46 (ekstraktens side 983 ff.).

Standarden for phenolskum stammer oprindelig tilbage fra 2001. Dengang anvendtes andre gasser med henblik på at opnå isoleringsevne. Siden 2001 er der imidlertid oparbejdet meget ny viden om betydningen af udsivning fra produktet af de gasser, som bidrager til produktets isoleringsevne.

Det bemærkes i øvrigt, at ROCKWOOL ikke kan efterprøve, om CE-mærkning er sket i overensstemmelse med EN 13166. Dette ændrer dog ik-ke ved, at de oplyste værdier er objektivt forkerte og i strid med de på-beråbte regler i markedsføringsloven, jf. i det hele bemærkningerne herom ovenfor.

Med fremlæggelsen af bilag 36 (ekstraktens side 1.153 ff.) er det tillige do-kumenteret, at Kingspan i forbindelse med Grenfell Tower-katastrofen i England havde fejldeklareret flere isoleringstyper og derfor har haft en praksis for dette.

2.7 Berigtigelser (påstand 20 og 21)

Det er nødvendigt, at Kingspan offentliggør berigtigelser af alt det ovenstå-ende med henblik på - så vidt muligt - at sikre genoprettelse af den forud for de ulovlige handlinger eksisterende tilstand, jf. markedsføringslovens § 24, stk. 1, nr. 2, som indeholder hjemmel til udsendelse af oplysninger eller berigtigelse af angivelser.

Det gøres gældende, at det er passende at Kingspan berigtiger artiklerne på samme sted, hvor de har været offentliggjort på byggematerialer.dk, samt på forsiden af deres egen hjemmeside i 4 uger.

2.8 Vederlag og erstatning (påstand 22)

Det gøres gældende, at ROCKWOOL er berettiget til en skønsmæssigt fast-sat erstatning og vederlag på 50.000 kr. efter markedsføringslovens § 24, stk. 2 og 3, for Kingspans overtrædelser af markedsføringslovens regler om sammenlignende reklame og vildledende handelspraksis.

Under hensyn til karakteren af de foreliggende overtrædelser af markeds-føringsloven er tildeling af erstatning og vederlag til ROCKWOOL på 50.000 kr. ganske rimeligt.

Der bør ved rettens fastsættelse af vederlag og erstatning lægges vægt på, at der har været tale om en grov og forsætlig vildledning af såvel erhvervs-drivende som forbrugere.

2.9 Bødestraf (påstand 23)

Det gøres gældende, at Kingspan ved at have overtrådt markedsføringslo-vens §§ 20 og 21 skal straffes med bøde efter markedsføringslovens § 37, stk. 3, jf. stk. 4.

Bøden bør fastsættes under hensyntagen til, at Kingspan ved sin markeds-føring groft har vildledt både erhvervsdrivende og forbrugere til skade for ROCKWOOL.

Det må antages, at den ulovlige sammenlignende reklame har været fore-taget forsætligt, subsidiært groft eller i det mindste simpelt uagtsomt. …”

For Kingspan er der i det væsentligste procederet i overensstemmelse med på-

standsdokumentet af 21. maj 2024, hvoraf fremgår blandt andet:

”…

2 INDLEDNING

2.1 Kort om sagens forløb

Sagen blev anlagt af Rockwool den 18. juni 2021.

Rockwool anlagde sagen på grund af nogle udsagn i to nyheder publiceret af Kingspan i maj 2021, hvor Kingspan omtalte den nye mineraluldsbe-kendtgørelse, og hvor Kingspan bl.a. omtalte produktet Kooltherm K12 som et muligt og mindre skadeligt alternativ til såkaldt gammel mineraluld (produceret før 1997, som er klassificeret som muligt kræftfremkaldende) ved renovering og efterisolering af bygninger.

Ved Rockwools indlevering af replik den 29. oktober 2021 udvidede Rock-wool sagen betragteligt fra 7 til 19 påstande ved at inddrage yderligere 9 nyheder offentliggjort af Kingspan med udsagn relateret til isolering med Kooltherm-produkter, dvs. nyheder, som ikke (kun) var relateret til den nye mineraluldsbekendtgørelse. Nyhederne var på det tidspunkt mellem 1-2 år gamle.

Med processkrift 1 af 11. februar 2022 nedlagde Rockwool desuden en yderligere påstand om forbud mod Kingspans brug af den deklarerede lambda-værdi for Kooltherm K5 og K12 (Rockwools påstand 16).

Den 19. april 2024 - på den sidste hverdag før dagen for forberedelsens af-slutning - indleverede Rockwool endelig et nyt processkrift 9 med nye på-stande, anbringender og beviser, herunder 6 nye påstande (de subsidiære påstande til påstand 1 og 5 samt nye påstande 16-19) om bl.a. Kingspans brug af den deklarerede lambda-værdi for Kooltherm K5 og K12 og nu og-så et nyt produkt K12D samt om nogle udsagn og illustrationer på Kings-pans hjemmeside (publiceret for knap 2 år siden) i bilag 59, som dog blev afvist af retten ved beslutning den 25. april 2024.

For god ordens skyld bemærkes, at retten under forberedelsen af sagen og-så har afvist Rockwools fremlæggelse af to erklæringer, som var ensidigt indhentet af Rockwool efter sagens anlæg. Der har på Rockwools anmod-ning også været udmeldt syn og skøn, men dette kunne ikke færdiggøres indenfor de af retten fastsatte frister og blev derfor afsluttet af retten.

2.2 Om sagens problemstillinger og opbygningen af det sammenfat- tende processkrift

Sagen angår for det første, om Kingspan ved at benytte nogle udsagn i tre nyheder på hjemmesiden www.byggematerialer.dk (bilag 1, 2, 6 og 13) og Kingspans hjemmeside (bilag 3 og 14), hvor der henvises til gammel mine-

raluld, har handlet i strid med markedsføringsloven og de eventuelle kon-

sekvenser heraf.

Sagen angår for det andet, om Kingspan ved at publicere en række nyheder (bilag 7-12) om, at Kingspans Kooltherm-produkter (ubestridt) har en høje-re isoleringsevne end isoleringsprodukter fremstillet af mineraluld, herun-der Rockwools produkter, og at der derfor ikke kræves samme plads til iso-lering med disse produkter, har handlet i strid med markedsføringsloven, herunder fordi Kingspan i disse nyheder ikke har medtaget en række andre forhold ved begge typer produkter, og de eventuelle konsekvenser heraf.

For det tredje angår sagen, om Kingspan skal forbydes at angive den dekla-rerede værdi for isoleringsevnen af en række af Kingspans Kooltherm-produkter (den såkaldte lambda-værdi), som Kingspan i henhold til lov-givningen på området, herunder EU-lovgivning, (ubestridt) er forpligtet til at få certificeret i overensstemmelse med de EU-harmoniserede standarder for byggevarer og (ubestridt) er forpligtet til at angive i forbindelse med salg og markedsføring af produkterne.

Denne del af sagen angår derfor og-så, om Sø- og Handelsretten har kompetence til og mulighed for at forbyde Kingspan at angive disse lambda-værdier for sine produkter.

Det er grundlæggende Kingspans opfattelse, at denne sag - som blev anlagt af Rockwool på grund af nogle udsagn i to nyheder om de nye regler i mi-neraluldsbekendtgørelsen om gammel mineraluld, som blev fjernet, og som Kingspan tilkendegav ikke at ville gøre brug af igen, før sagen blev anlagt af Rockwool - har fået et omfang og en kompleksitet, som er helt ude af proportioner.

Det skyldes alene Rockwools inddragelse af udsagn i meget gamle nyheder, som ikke tidligere har givet anledning til tvister mellem parterne, Rockwools voldsomme og udokumenterede påstande om Kings-pan-produkter baseret på et meget omfangsrigt bevismateriale uden reel bevisværdi, samt Rockwools fremsættelse af grundløse påstande relateret til Kingspans deklarerede lambda-værdier med det formål at få Kingspans produkter forbudt fra markedet.

Realiteten er, at de omstridte nyheder ingen betydning har haft for Rock-wools salg og markedsføring af sine produkter, hvilket også illustreres af den nedlagte (helt udokumenterede) påstand om en erstatning på 50.000 kr. Efter Kingspans opfattelse kan sagen derfor vanskeligt ses som andet end ren chikane fra Rockwools side af en konkurrent, som medfører unø-dig brug af både Kingspans og de danske domstoles ressourcer.

Kingspans sammenfattende processkrift/påstandsdokument er struktureret på den måde, at efter en kort introduktion af sagens parter vil Rockwools påstande blive behandlet i den nedlagte rækkefølge. I forbindelse med be-handlingen af de enkelte påstande vil der blive redegjort kort for både fak-

tum og Kingspans anbringender. I det omfang Rockwools processkrift 9, som blev indleveret på den sidste hverdag før dagen for forberedelsens af-slutning, giver anledning til bemærkninger, vil det også blive berørt.

3 OM PARTERNE

3.1Kingspan og Kooltherm-produkterne

Kingspan Insulation ApS er en del af Kingspan Group, der er en global iso-leringsvirksomhed med hovedsæde i Irland. Kingspan Group blev grund-lagt i 1965 og har i dag over 22.000 ansatte.

Kingspan Insulation ApS er den danske afdeling med hovedsæde i Roskil-de, og Kingspan har været til stede på det danske marked siden 2010.

Kingspans Kooltherm-produkter, som denne sag særligt omhandler, er en serie af isoleringsplader i hårdt fenolskum, som kan anvendes til stort set alle former for bygningsisolering. Kooltherm er kendetegnet ved generelt at have en lav lambda-værdi, hvilket betyder, at produkterne har en høj isole-ringsevne.

Ved isolering med Kooltherm er det derfor f.eks. muligt på mindre plads at opnå den samme isoleringsevne som med isolering med traditionelle isole-ringsmaterialer som f.eks. stenuld eller glasuld.

3.2 Rockwool og Rockwools produkter

Rockwool er en dansk virksomhed, der blev grundlagt i 1909. Rockwool er verdens største producent af stenuldsbaserede isoleringsløsninger og be-skæftiger ca. 11.500 mennesker på verdensplan.

4 OM ROCKWOOLS PÅSTAND 1

Rockwool har som påstand 1 nedlagt følgende principale forbudspåstand:

"Det forbydes Kingspan at anvende udsagnet, subsidiært en del af udsagnet, ”Endvidere er der lige nu forhandlinger omkring, hvorvidt mineraluld fra før 1997 bør forbydes, da det ifølge Arbejdstilsynet an-ses for at være tæt på niveau med asbesthåndtering at isolere med gammel mineraluld fra før 1997. Arbejdstilsynet har sendt et udkast til ny mineraluldsbekendtgørelse i høring, som gerne skulle blive af-gjort 1. juli 2021. Dette er endnu et argument til at vælge et alternativ som ikke anses for at være skadeligt at arbejde med.” i artiklen frem-lagt som bilag 1."

Udsagnet omfattet af Rockwools påstand 1 blev benyttet i en nyhed (se E929, bilag 1) bragt af Kingspan den 27. maj 2021 på hjemmesiden www.byggematerialer.dk under overskriften "Undgå at hæve din tagkon-struktion ved efterisolering af dit tag". Nyhedens hovedbudskab var, at man ved at benytte Kooltherm K12 vil kunne undgå at skulle hæve sin tag-konstruktion ved efterisolering, se også under pkt. 8.2 - 8.4 nedenfor. Her-udover indeholdt nyheden til sidst den i påstand 1 nævnte bemærkning.

Kingspan modtog den 28. maj 2021, dvs. dagen efter, en email fra Varmei-soleringsforeningen, som både Rockwool og Kingspan er medlem af, med en anmodning om enten at dokumentere eller tilrette den ovenstående be-mærkning. Herudover modtog Byggematerialer.dk samme dag en replik til denne nyhed fra brancheforeningen DI Byg, som har en repræsentant fra Rockwool i bestyrelsen, idet DI Byg ikke mente, at ovenstående bemærk-ning var korrekt (se E931, bilag E).

Da Kingspan ikke ønskede en tvist med Varmeisoleringsforeningen eller DI Byg, fjernede Kingspan allerede samme dag den 28. maj 2021 det pågæl-dende udsagn fra nyheden på www.byggematerialer.dk.

Udsagnet i Rockwools påstand 1 var således alene offentligt tilgængeligt i én dag for mere end 3 år siden.

Da Rockwool rettede henvendelse til Kingspan om det pågældende udsagn ved brev af 3. juni 2021 (se E941, bilag 4), var udsagnet således allerede fjernet, hvilket det også fremgår af Rockwools brev, at Rockwool var be-kendt med.

Ved brev af 18. juni 2021 til Rockwool, dvs. forud for anlæggelsen af denne sag, bekræftede Kingspan endvidere, at det pågældende udsagn ikke ville blive benyttet igen.

På den anførte baggrund har Rockwool ikke retlig interesse i at få nedlagt et forbud imod Kingspans brug af det pågældende udsagn. Rockwools på-stand 1 skal derfor afvises.

Det er tilsyneladende også gået op for Rockwool, som i sit processkrift 9 nu har nedlagt følgende subsidiære anerkendelsespåstand:

"Kingspan Insulation ApS skal anerkende at have overtrådt markeds-føringslovens §§ 3, stk. 1, 4, 5, 6, 20 og 21 ved at anvende udsagnet, subsidiært en del af udsagnet ”Endvidere er der lige nu forhandlin-ger omkring, hvorvidt mineraluld fra før 1997 bør forbydes, da det ifølge Arbejdstilsynet anses for at være tæt på niveau med asbest-håndtering at isolere med gammel mineraluld fra før 1997. Arbejds-

tilsynet har sendt et udkast til ny mineraluldsbekendtgørelse i høring, som gerne skulle blive afgjort 1. juli 2021. Dette er endnu et argument til at vælge et alternativ som ikke anses for at være skadeligt at arbej-de med” i artiklen fremlagt som bilag 1."

Da der imidlertid alene er tale om et anbringende til støtte for Rockwools principale påstand 1 samt Rockwools påstande 20-23, skal den subsidiære påstand afvises.

5 OM ROCKWOOLS PÅSTAND 2

5.1 Indledning

Rockwool har som påstand 2 nedlagt følgende forbudspåstand:

"Det forbydes Kingspan at anvende udsagnet, subsidiært en del af udsagnet, ”Der ligger i de nye regler, at hvis man overvejer at gen-bruge gammel mineraluld fra før 1997, skal man undersøge mulighe-den for, om man ikke i stedet kan bruge noget mindre farligt – f.eks. Kingspan Kooltherm K12.” i artiklen fremlagt som bilag 2."

Udsagnet omfattet af Rockwools påstand 2 blev benyttet i en tilrettet ver-sion af nyheden omtalt under pkt. 4 ovenfor og blev bragt af Kingspan den 28. maj 2021 på hjemmesiden www.byggematerialer.dk under samme overskrift "Undgå at hæve din tagkonstruktion ved efterisolering af dit tag"(se E934, bilag 2).

Som det fremgår af bilag 5 (E1011), blev udsagnet omfattet af påstand 2 fjernet den 15. juni 2021, dvs. efter godt 2 uger, og det er ikke blevet benyt-tet igen.

Den under pkt. 4 omtalte replik fra DI Byg (seE931, bilag E) indeholdt bl.a. følgende bemærkning om den nye mineraluldsbekendtgørelse (se nærmere herom i pkt. 5.2 straks nedenfor), som DI Byg ønskede blev offentliggjort på www.byggematerialer.dk:

"Der ligger i de nye regler, at hvis man overvejer at genbruge gammel mineraluld fra før 1997, skal man undersøge muligheden for, om man ikke i stedet kan bruge noget mindre farligt – f.eks. ny mineraluld."

Kingspan valgte ved tilrettelsen af nyheden derfor blot at benytte en iden-tisk ordlyd bortset fra, at "f.eks. ny mineraluld" blev ændret til "f.eks. Kingspan Kooltherm K12".

5.2 Om mineraluldsbekendtgørelsen

Den 1. juli 2021 trådte en ny bekendtgørelse om arbejde med montering og nedrivning af isoleringsmaterialer med indhold af syntetiske mineralfibre (bekendtgørelse nr. 1399 af 25. juni 2021, også benævnt"mineraluldsbe- kendtgørelsen") (M157) i kraft.

Mineraluldsbekendtgørelsen sondrer i § 3 mellem ny mineraluld og gam-mel mineraluld. Gammel mineraluld er typisk produceret før 1997 og er klassificeret som muligt kræftfremkaldende under EU's forordning om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (CLP-forordningen) (M67).

Udsagnet omfattet af Rockwools påstand 2 og nyheden i bilag 2 angår ale-ne Kingspans omtale af gammel mineraluld.

I forbindelse med udstedelsen af mineraluldsbekendtgørelsen udsendte Arbejdstilsynet den 29. juni 2021 en pressemeddelelse (seE1092, bilag A), hvoraf følgende bl.a. fremgår:

"Med de nye regler bliver kravene til arbejde med ny mineraluld i udgangspunktet de samme som for andre kemiske stoffer og materia-ler i arbejdsmiljøet samt for andre isoleringsmaterialer. For gammel mineraluld (typisk fra før 1997) betyder justeringen, at reglerne med visse undtagelser bliver bragt på niveau med kræftreglerne.

Det betyder justeringen af reglerne for ny mineraluld

[…]

Ligesom det kendes fra den almindelige regulering af andre kemiske stoffer og materialer lige fra håndsprit til maling- og andre isole-ringsmaterialer, vil ny mineraluld være omfattet af det såkaldte sub-stitutionsprincip, som er et velkendt forebyggelsesprincip. Det bety-der, at arbejdsgivere mv. fremover skal se på, om materialet kan er-stattes af et ufarligt eller mindre farligt alternativ.

[…]

Det betyder justeringen af reglerne for gammel mineraluld

De regler, der fra 1. juli gælder for arbejde med montering (genud-lægning) og nedrivning af ny mineraluld, gælder også for gammel mineraluld (typisk fra før 1997).

Desuden stilles der i forhold til arbejde med montering og nedrivning af gammel mineraluld yderligere krav til forebyggende foranstaltninger. Det er fx effektiv adskillelse af arbejdet fra andre ar-bejdspladser samt afgrænsning og afmærkning af området med pas-sende sikkerhedsskiltning."

Som Arbejdstilsynet også fremhæver i pressemeddelelsen, følger det af substitutionsprincippet i den nye mineraluldsbekendtgørelse, at man ved genudlægning af gammel mineraluld skal undersøge, om man i stedet kan benytte et mindre farligt materiale. Det samme gælder ved genudlægning af andre former for isolerings- materiale.

Formålet med Kingspans brug af udsagnet omfattet af Rockwools påstand 2 var således i forlængelse af vedtagelsen af de nye regler blot at informere om, at Kooltherm K12 også kan være en mulighed, hvis man skal udskifte gammel mineraluld.

5.3 Genudlægning af gammel mineraluld forekommer, og det er en

relevant oplysning, at substitutionsprincippet nu også finder an-vendelse

I Rockwools indledende brev til Kingspan (seE941, bilag 4) og i Rockwools stævning anførte Rockwool til støtte for påstand 2 alene, at Kingspans ud- sagn var i strid med markedsføringsloven, fordi det"stort set ikke vil fore- komme, at gammel mineraluld vil blive direkte genbrugt i forbindelse med eksem-pelvis en ombygning", se f.eks. stævningen, s. 6 øverst.

Rockwool anførte i forlængelse heraf, at det"derfor er illoyalt og vildledende, når Kingspan oplyser, at Kingspan Kooltherm er et mindre farligt/skadeligt alter-nativ til gammel mineraluld uden loyalt at oplyse, at gammel mineraluld stort set aldrig bliver direkte genbrugt, og slet ikke bliver hverken produceret eller udbudt til salg længere".

Kingspan bestrider, at det stort set ikke vil forekomme, at gammel minera-luld bliver genudlagt. Tværtimod findes der gammel mineraluld i rigtig mange bygninger, og det er slet ikke utænkeligt, at håndværkere vil over-veje at genudlægge gammel mineraluld i forbindelse med renovationer el-ler lignende.

At det forekommer, er også årsagen til, at denne problemstilling er blevet adresseret gentagne gange af myndighederne i lovgivningsprocessen. Det må i hvert fald have formodningen imod sig, at det ikke skulle forekomme, når myndighederne har fundet det relevant at omtale og regulere. Det føl-ger uanset hvad alle- rede af myndighedernes omtale af, at substitutions-

princippet også finder anvendelse ved genudlægning af gammel mineralu-ld, at det er en relevant oplysning at omtale.

Der henvises til ovennævnte pressemeddelelse fra Arbejdstilsynet (se E1092, bilag A), der udtrykkeligt omtaler "genudlægning" af gammel mine-raluld og substitutionsprincippet.

Følgende anbefaling fremgår endvidere af Arbejdstilsynets notat af 28. maj 2018 om en revision af reguleringen af arbejde med mineraluld, jf. bilag B, s. 8 (E740):

"8. Genudlægning af gammel mineraluld

Hvis mineraluld i forbindelse med en bygningsrenovering er taget ned og kan genudlægges fx på samme bygning, er arbejdet omfattet af mineraluldsbekendtgørelsen."

Herudover fremgår følgende af Arbejdstilsynets pressemeddelelse af 9. september 2020, jf. bilag D (E824):

"De regler, der kommer til at gælde for arbejde med montering (gen-udlægning) og nedrivning af ny mineraluld, vil også gælde for gam-mel mineraluld (typisk fra før 1997), herunder kravet om at erstatte et farligt materiale med et ufarligt eller mindre farligt.

Udover disse krav vil der ift. Arbejde med montering og nedrivning af gammel mineraluld blive stillet yderligere krav til forebyggende foranstaltninger som fx effektiv adskillelse af arbejdet fra andre ar-bejdspladser og afgrænsning og afmærkning af området med pas-sende sikkerhedsskiltning."

Hertil kommer, at brancheforeningen DI Byg, som har en repræsentant for Rockwool i bestyrelsen, også er af den opfattelse, at genudlægning af gammel mineraluld kan forekomme. Som nævnt ovenfor under pkt. 4 an-førte DI Byg således selv følgende i replikken sendt til Byggematerialer.dk, jf. bilag E (E932):

"Der ligger i de nye regler, at hvis man overvejer at genbruge gammel mineraluld fra før 1997, skal man undersøge muligheden for, om man ikke i stedet kan bruge noget mindre farligt (...)."

Rockwool har til støtte for sit synspunkt henvist til et referat fra et møde den 2. oktober 2020 i regeludvalget bag mineraluldsbekendtgørelsen, jf. bi-lag 17 (E847). Det kan imidlertid ikke udledes af dette mødereferat, at gen-udlægning af gammel mineraluld ikke forekommer i praksis.

Dette mødereferat ændrer heller ikke ved, at genudlægning af gammel mi-neraluld rent faktisk er reguleret i mineraluldsbekendtgørelsen, og at både myndighederne og branchen (DI Byg) er af den opfattelse, at gen- udlæg-ning af gammel mineraluld kan forekomme, og at reguleringen af genud-lægning af gammel mineraluld er et relevant element i de nye regler.

Kingspans omtale af reglerne og det specifikke udsagn er derfor både kor-rekt og relevant.

5.4 Udsagnet er ikke egnet til at blive forstået som, at substitutions-

princippet alene skulle gælde for gammel mineraluld, eller at

man altid skal vælge et mindre farligt alternativ

Rockwool har til støtte for påstand 2 endvidere anført, at Kingspan med udsagnet omfattet af påstand 2 implicit skulle anføre, at substitutionsprin-cippet alene skulle gælde for gammel mineraluld, se replikkens pkt. 2.3.3.

Udsagnet er en del af følgende korte afsnit til sidst i den pågældende nyhed, som blot orienterer om den nye mineraluldsbekendtgørelse, jf. bilag 2 (E934):

"Endvidere har Arbejdstilsynet [udarbejdet en] ny bekendtgørelse om arbejde med montering og nedrivning af mineraluld. Bekendtgørel-sen er færdigforhandlet, og reglerne i mineraluldsbekendtgørelsen vil blive opdateret. Det forventes, at bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2021 (læs mere uddybende på Arbejdstilsynets hjemmeside).

Der ligger i de nye regler, at hvis man overvejer at genbruge gammel mineraluld fra før 1997, skal man undersøge muligheden for, om man ikke i stedet kan bruge noget mindre farligt – f.eks. Kingspan Koolt-herm K12. Nedenfor kan du se en række videoer som fortæller om mulighederne med Kooltherm K12."

Før den nye mineraluldsbekendtgørelse trådte i kraft, gjaldt det generelle substitutionsprincip ikke ved arbejde med montering af gammel mineralu-ld. Derfor er det også faktuelt korrekt, at det ligger i de nye regler, at man skal undersøge muligheden for, om man ikke i stedet kan bruge noget mindre farligt, hvis man overvejer at genbruge gammel mineraluld fra før 1997, som også anført af DI Byg, se bilag E (E932).

Der er intet i hverken udsagnet, afsnittet eller nyheden i sin helhed, som di-rekte eller indirekte indikerer, at de nye regler alene gælder for gammel mineraluld, og at andre isoleringsmaterialer ikke skulle være omfattet af substitutionsprincippet. Udsagnet er ikke i strid med markedsføringsloven blot fordi, at det beskrevne princip, som nu også gælder gammel mineralu-

ld, i forvejen gælder for andre byggematerialer, og at det ikke er udtrykke-ligt nævnt i artiklen.

Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at Kingspans kunder og må-lgruppe - og dermed adressaterne for Kingspans markedsføring både på Kingspans hjemmeside og på www.byggematerialer.dk - er professionelle arkitekter, ingeniører, bygherrer, entreprenører og håndværkere, se bilag H (E1147) samt Rockwools stævning, s. 3 øverst (E65). Der er altså tale om professionelle aktører, som er bekendt med de almindelige regler og prin-cipper for byggeri.

Det bemærkes, at markedsføringslovens §§ 4-6 af den grund slet ikke finder anvendelse på de under sagen omstridte udsagn, da disse bestemmelser alene vedrører handelspraksis overfor forbrugere.

Da markedsføringen alene retter sig mod professionelle aktører, er Kings-pan også af den grund ikke forpligtet til eksplicit at angive, at man også ved arbejde med andre typer af byggematerialer skal undersøge, om man i stedet kan bruge et mindre farligt alternativ.

Rockwool har til støtte for, at erhvervsdrivende ikke er bekendt med sub-stitutionsprincippet, henvist til en undersøgelse fra Det Nationale Forsk-ningscenter for Arbejdsmiljø (se E679, bilag 31) om bl.a. kemiske arbejds-pladsvurderinger. Undersøgelsen indeholder imidlertid ikke information om hvor stor en del af virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen, som ikke har foretaget en kemisk arbejdspladsvurdering.

Det er også uden be-tydning for, om de er bekendt med substitutionsprincippet, der er et helt grundlæggende princip indenfor arbejde med stoffer og materialer, som blev introduceret i dansk lovgivning helt tilbage i 1968 i den daværende lov om arbejderbeskyttelse (M169).

Det er således både misvisende og forkert, når Rockwool forsøger at sætte lighedstegn mellem, hvorvidt en virksom-hed har foretaget en kemisk arbejdspladsvurdering, og hvorvidt virksom-heden har kendskab til substitutionsprincippet.

Rockwool har også anført, at Kingspan med det pågældende udsagn skulle give indtryk af, at man altid skal vælge et mindre farligt materiale end

gammel mineraluld som konsekvens af substitutionsprincippet, se replik-ken, s. 9.

Det er heller ikke korrekt, at det pågældende udsagn giver dette indtryk. Tværtimod fremgår det udtrykkeligt, at man "skal undersøge muligheden for, om man ikke i stedet kan bruge noget mindre farligt". Det er helt tyde-ligt med denne formulering, at man ikke altid vil skulle anvende et mindre farligt alternativ, da det også vil afhænge af andre omstændigheder. Kingspan har derfor heller ikke med det pågældende udsagn anført, at

Kooltherm "altid er et alternativ" til gammel mineraluld, som anført af Ro-ckwool i replikken, s. 10.

5.5 K12 er et mindre skadeligt alternativ til gammel mineraluld

5.5.1 Indledning

Rockwool anførte i sin stævning og replik ikke noget om, at Kooltherm K12 ikke skulle være mindre skadeligt at arbejde med end gammel mineraluld, hvilket derfor lod til at være ubestridt. Rockwool baserede udeluk- kende sin argumentation på det anførte under pkt. 5.4 ovenfor.

I sit processkrift 1 af 11. februar 2022 anførte Rockwool imidlertid, som no-get nyt, at det er udokumenteret og urigtigt, at Kooltherm K12 "er mindre skadeligt at arbejde med end mineraluld" (vores fremhævning).

Udsagnet i påstand 2 angår, som det fremgår af ordlyden, imidlertid kun gammel mineraluld. Der er intet i selve udsagnet eller den kontekst, ud-sagnet optræder i, som kan give indtryk af, at udsagnet også vedrører ny mineraluld. Det er derfor kun relevant at adressere, hvorvidt Kooltherm K12 er et mindre farligt alternativ end gammel mineraluld.

Gammel mineraluld er, som nævnt, klassificeret som muligt kræftfremkal-dende under EU's forordning om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (CLP-forordningen).

Kingspans Kooltherm-produkter, herunder K12, er derimod ikke klassifice-rede som farlige eller muligt farlige under CLP-forordningen.

Det følger samtidig af klassificeringen af gammel mineraluld i medfør af det Europæiske Affaldskatalog (EAK) (M127), at gammel mineraluld er klassificeret under kode 17 06 03: "Andet isoleringsmateriale bestående af eller indeholdende farlige stoffer (farligt affald)".

Kooltherm, herunder K12, og ny mineraluld er derimod klassificeret under kode 17 06 04: "Isoleringsmateriale, bortset fra affald henhørende under 17 06 01-17 06 03 (ikke-farligt affald)".

Forskellen i affaldsklassificeringen af ny og gammel mineraluld blev også fremhævet i Arbejdstilsynets notat af 23. maj 2018 om regulering af arbejde med mineraluld, som indgik i det politiske arbejde med den nye mineralu-ldsbekendtgørelse, jf. bilag B (E740):

"Klassificering af mineraluldsaffald

Mineraluld produceret før 1997 (med gamle mineralfibre) skal klassi-ficeres som farligt affald, hvorimod mineraluld produceret efter 1997 med bioopløselige mineralfibre ikke skal klassificeres som farligt af-fald. En blanding af mineraluld fra før og efter 1997 skal ligeledes klassificeres som farligt affald."

Det er endvidere tydeligt på baggrund af den nye mineraluldsbekendtgø-relse, at man fra politisk side anser arbejde med gammel mineraluld for at være potentielt mere farligt at arbejde med end andre isoleringsmaterialer. Dette illustreres bl.a. med følgende bemærkning fra Arbejdstilsynets pres-semeddelelse af 29. juni 2021 om den nye mineraluldsbekendtgørelse, jf. bi-lag A (E1092):

For så vidt angår isoleringsprodukter lavet af fenolskum, såsom Kingspan Kooltherm, herunder K12, er der derimod ingen dokumentation for, at normal håndtering af produkterne medfører en risiko for hverken akut el-ler kronisk påvirkning af sundheden.

5.5.2 Rapport fra Freiburg Institut for Miljøkemi (bilag 30)

Til støtte for Rockwools påstand om, at Kooltherm K12 ikke er et mindre farligt alternativ end gammel mineraluld, har Rockwool henvist til en rap-port fra Freiburg Institut for Miljøkemi tilbage ("FIUC ") fra 2009, som er fremlagt på tysk som bilag 30 (E307) og i en maskinoversættelse som bilag 60 (E313).

Rapporten angår ikke Kooltherm K12 men angiver blot et ikke nærmere beskrevet "Kooltherm" testobjekt. På baggrund af beskrivelsen af de testede produkter kan det dog konstateres, at det ikke angår Kooltherm K12, og rapporten er derfor allerede af denne grund irrelevant.

Rapporten, der blev bestilt af den schweiziske virksomhed Büro für Ener-gieberatung på vegne af en unavngiven kunde, var endvidere behæftet med klare fejl og levede ikke op til hverken de formelle eller indholdsmæs-sige krav til prøvningsrapporter i medfør af ISO/IEC 17025, der er den rele-vante ISO-standard for prøvningsrapporter.

Rockwool har i sit processkrift 9, s. 4, også anerkendt, "at FIUC-rapporten (bilag 30) ikke i alle henseender kan anses for baseret på korrekte målemetoder ",

hvilket - som det fremgår af det følgende - mildest talt udgør en underdri-velse.

Da Kingspan blev opmærksom på rapporten, anlagde Kingspan derfor sag mod FIUC ved domstolene i Tyskland.

Efter sagens anlæg indgik parterne en indenretslig aftale om at lade Retten i Freiburg udpege en uvildig ekspert, som skulle gennemgå og vurdere rapporten.

Retten i Freiburg udpegede Dr. Rer. Nat. Person 3 som uvildig ekspert, og hans rapport af 11. januar 2013 er fremlagt som bilag T (E383 ) og Ø (E467).

Som det fremgår nedenfor, konkluderede den uvildige ekspert entydigt, at rapporten fra FIUC ikke levede op til hverken de formelle eller indholds-mæssige krav til prøvningsrapporter, da den indeholdt ganske klare fejl og mangler og ikke var udarbejdet i overensstemmelse med god laboratorie-praksis. Eksperten konkluderede endvidere, at der ikke var videnskabeligt belæg for flere af de udsagn om Kingspans produkter, som fremgik af FI-UC-rapportens konklusioner.

Det fremgår således udtrykkeligt af ekspertrapporten, at den uvildige eks-pert dels skulle tage stilling til, om FIUC-rapporten overholdt videnskabe-lige kriterier og alment anerkendte regler for prøvningslaboratorier, dels om rapportens resultater rent materielt var retvisende, jf. bilag Ø, s. 11 (E478):

"I det væsentligste kan opgaven for rettens udpegede sagkyndige komprimeres til følgende to kernepunkter, nemlig (1) om resultaterne anført i FIUC-erklæringen er opnået under overholdelse af videnska-belige kriterier og i overensstemmelse med de alment anerkendte reg-ler for prøvningslaboratorier. Endvidere er det (2) et spørgsmål om, hvor „robuste” og retvisende resultaterne anført i erklæringen og dermed konklusionerne baseret herpå er."

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt FIUC-rapporten lever op til kravene til en prøvningsrapport, kom den uvildige ekspert frem til følgen-de ganske entydige konklusion, jf. bilag Ø, s. 13-14 (E480):

"FIUC’s sagkyndige erklæring af 27.07.2009 (underskrevet af dipl.- kemiker Person 4) opfylder ikke de formelle og ind- holdsmæssige krav til en prøvningsrapport som omhandlet i DS/EN

ISO/IEC 17025.

Der er ikke tale om uvæsentlige afvigelser fra standardens krav til prøvningsdokumentation, men derimod om grundlæggende, grave-rende afvigelser, der ikke harmonerer med grundlaget og målsætnin-gerne i DS/EN ISO/IEC 17025. (…)

Som der er redegjort for ovenfor, skal prøvninger udføres og doku-menteres på en sådan måde, at fagfolk kan følge, hvordan resultater-ne er tilvejebragt, og at resultaterne principielt ville kunne reproduce-res af andre prøvningslaboratorier. Vurderinger i prøvningsrappor-ter, der går ud over, hvad resultatet af prøvningen tilsiger, er ikke til-ladt eller skal i givet fald mærkes tydeligt som sådanne og differenti-eres fra prøvningsresultaterne. (…)

De her citerede grundlæggende krav til prøvningsrapporter opfyldes ikke med FIUC-erklæringen af 27.07.2009. Prøveforberedelser og prøvningsmetoder er ikke tilstrækkeligt godt beskrevet." (vores un-derstregning)

Herefter adresserede ekspertrapporten de forskellige resultater i FIUC-rapporten. Disse vil blive gennemgået hver for sig nedenfor.

Mikroskopi

Ekspertrapporten konkluderede følgende om FIUC-rapportens bemærk-ning om, at de støvpartikler, der genereres ved håndteringen af de under-søgte Kooltherm-produkter, skal klassificeres som respirable, jf. bilag Ø, s. 16 (E483):

"Henset til disse analyseresultater er sagsøgtes udtalelse om, at der frigives respirable fragmenter af glasfibrene til den omgivende luft ved afslidning, blot en antagelse, som ikke er efterprøvet af FIUC.

Denne antagelse har ikke kunnet bekræftes ved de af undertegnede bestilte simulationsanalyser. Sagsøgtes udtalelse om, at der bliver fri-givet „ respirable fragmenter med en længde på under 60 µm og en diameter som oftest på ca. 10 µm ”, er hverken dokumenteret eller korrekt. Også i denne udtalelse forbindes konstatering af kendsgerninger med me- ningsytringer på en utilladelig måde." (vores understregning)

Dette er således et klart eksempel på, at FIUC-rapporten ikke er en uvildig undersøgelse men en bestilt rapport, der blander arbitrære testresultater med uunderbyggede antagelser og instituttets egne meningsytringer.

Formaldehyd

Rockwool har i processkrift 3 henvist til FIUC-rapportens formaldehydun-dersøgelser, hvori det under pkt. 3) er anført, at den maksimale vejledende værdi ("maximalen Richtwertes") på 0,1 ppm, svarende til 120 mg/m3 , var overskredet efter blot 20 minutter i testkammeret. Den anførte omregnings-faktor på 120 mg/m3 er imidlertid forkert. Den korrekte omregningsfaktor for 0,1 ppm er i stedet 120 μg/m3 som anført i ekspertrapporten, jf. bilag Ø, s. 16 (E483):

"Under pkt. 3 i FIUC’s sagkyndige erklæring af 27.07.2009 beskrives undersøgelser, der betegnes som forundersøgelser. I dette afsnit for-bindes – som anført af sagsøger – randbetingelser med krav til inde-luftmålinger og kammerundersøgelser på en utilladelig måde. Stan- dardværdien for indeluft på 0,1 ppm (120μg /m3) gælder indendørs." (original fremhævning med fed)

Der er dermed enten anvendt en forkert omregningsfaktor, eller også er der tale om en graverende tastefejl, hvilket ikke er til at sige, idet selve måleda-taene ikke engang fremgår af FIUC-rapporten. Disse forhold er således yderligere vidnesbyrd om FIUC-rapportens ringe kvalitet.

Herudover er det også bekymrende, at Rockwool uden videre har båret denne fejl videre i processkrift 3 (hvor der endda ved en tastefejl er skrevet 102 mg/m3).

Selv hvis der korrigeres for denne fejl, afdækkede ekspertrapporten, at in-geniøren fra FIUC slet ikke havde foretaget en korrekt måling, jf. bilag Ø, s. 16-17 (E483):

"En eventuel overskridelse af standardværdien for indeluft kan kun fastslås ved en indeluftmåling. Den sagkyndige fra FIUC har imidler-tid ifølge egne oplysninger foretaget en kammerundersøgelse. Når

det udtales, at standardværdien for indeluft er overskredet, så er denne udtalelse ikke korrekt. (…)

Metoden anvendt af sagsøgte beskrives efter DS/EN ISO 16000-2 (2006) som en metode til forundersøgelse af en mulig formaldehydbe-lastning i indeluft. I denne standard anføres følgende: "Såfremt forundersøgelsen viser et formaldehydindhold tæt på eller over en given standardværdi, skal overholdelse af standardværdien eller om-fanget af overskridelsen bestemmes ved målinger i henhold til DS/ISO 16000-3.“ En sådan måling har FIUC ikke foretaget.

Det er ikke muligt at efterprøve rigtigheden af måleværdierne, da „prøverummet“ og prøvningsbetingelserne ikke er fuldstændigt be-

skrevet og metoden ikke kan verificeres på grundlag af de oplysnin-ger, der er anført i FIUC-erklæringen. Absolut påkrævede oplysnin-ger som fx rumstørrelse, emballagefladernes art samt produktbelast- ning mangler. Målingerne overholder på ingen måde kravene til un- dersøgelse af byggevarers emissionsadfærd i prøvekamre og -rum.

Der findes alment anerkendte metoder til emissionsmåling i prøve-kamre (DS/EN 717-1 og DS/EN ISO 16000-9).

Sagsøger nævner ikke disse og refererer heller ikke hertil. Rent prin-cipielt kan man i konkrete tilfælde godt fravige alment anerkendte tekniske regler, men i så fald er det imidlertid undersøgerens opgave at give en logisk begrundelse for fravigelsen af standarden, og ligele-des skal denne dokumentere, at de anvendte metoder er sammenlig-nelige med metoderne beskrevet i standarderne og dermed giver re-sultater, der er sammenlignelige eller endog mere robuste (fx ved minimering af måleusikkerheden)." (vores understregninger)

Herefter blev det på baggrund af den uvildige eksperts egne målinger af produkternes formaldehydemission konstateret i ekspertrapporten, at pro-dukterne opfyldte de tyske krav til formaldehydemission fra byggevarer, jf. bilag Ø, s. 18 (E485).

FIUC-rapporten dokumenterer således på ingen måde, at Kooltherm-produkter generelt afgiver formaldehyd i en grad og på en sådan måde, at det udgør en sundhedsfare.

2-chlorpropan

Rockwool har også anført i processkrift 3, at Kooltherm-produkter ifølge FIUC-rapporten afgiver stoffet 2- chlorpropan.

Den uafhængige ekspert kom dog frem til, at der heller ikke er noget grundlag for FIUC-rapportens konklusioner vedrørende 2-chlorpropan. Eksperten bemærkede bl.a. følgende, jf. bilag Ø, s. 21-22 (E488):

"I den forbindelse er spørgsmålet, om det forhold, at der i et produkt forekommer et indholdsstof, der er klassificeret som sundhedsskade-ligt, i sig selv er tilstrækkeligt til at kunne konkludere, at der er sund-hedsskadelige virkninger. En sundhedsskadelig virkning opstår ikke alene på grund af egen- skaberne ved et stof, der er indeholdt i et produkt. Det er en forudsætning for, at der kan opstå en sundheds-skadelig virkning, at personer kan blive eksponeret herfor. Afgøren-de for eksponering er ikke blot de stoflige egenskaber, men også stof-koncentrationen og indvirkningens varighed. (…)

På baggrund af resultaterne af kammerundersøgelserne og de offent-liggjorte 2-chlorpropankoncentrationer i indeluft findes det henset til de nu offentliggjorte foreløbige indeluftstandardværdier for 2- chlorpropan ubegrundet at konkludere, at der er en sundhedsskade- lig virkning." (vores understregninger)

Ovenstående citat illustrerer, at FIUC-rapporten på ingen måde dokumen-terer, at der ved arbejde med eller installation af Kooltherm-produkter fri-gives 2-chlorpropan i mængder, der potentielt kan udgøre en sundhedsri-siko, hvilket bestrides, se også pkt. 5.5.7 nedenfor.

Syredannelse

Med henvisning til FIUC-rapporten har Rockwool også anført i processkrift 3, at der frigives syre med lav pH- værdi, når et Kooltherm-produkt udsæt-tes for vand.

FIUC-rapportens resultater vedrørende de testede produkters pH-værdi kunne imidlertid heller ikke verificeres af den uafhængige ekspert, jf. bilag Ø, s. 23-24 (E490):

"Det fremgår ikke af redegørelsen, hvordan forholdet mellem save-støvet fra hårdskumspladerne og det destillerede vand var. Det er uklart, om målingerne er gennemført med pH-meter eller med pH-papir. (…)

Rigtigheden af målingerne gennemført af sagsøgte og dennes under-søgelsesresultater med hensyn til syredannelsen for savestøv kan ik-ke efterprøves, da beskrivelsen af fremgangsmåden ikke er fyldestgø-rende.

Det konkluderes, at suspension af savestøv i vand har en pH-værdi på 2,0 og at produktet er mere surt end almindelig eddike, men dette kan ikke bekræftes på grundlag af de undersøgelser, der er do- kumenteret i bilagene [til ekspertrapporten]. Der er kun en beskeden dissociationsvirkning i en bufferopløsning.

Kravet om, at produktet skal etiketteres med risikosætning R35 („Alvorlig ætsningsfare”) på grund af irritationsvirkning, kan ikke verificeres, og der findes intet grundlag herfor i sagen." (vores understregning)

Det står derfor klart, at FIUC-rapporten på ingen måde udgør et bevis for, at der skulle være en sammenhæng mellem produkternes pH-værdi i kon-takt med vand og så deres sundhedsrisiko.

- 0 -

Efter Kingspan og FIUCs modtagelse af ekspertrapporten indgik parterne et retsforlig den 26. september 2013, hvorved FIUC frivilligt anerkendte, at rapporten ikke levede op til kravene til en prøvningsrapport, se bilag U (E493).

Retsforliget pålagde samtidig FIUC en forpligtelse til ikke at videreformid-le hele eller dele af rapporten. Som led i retsforliget forpligtede FIUC sig også til at offentliggøre en fælles erklæring med Kingspan, se bilag V (E497 ) og Q (E499).

Erklæringen indeholder bl.a. følgende afsnit, jf. bilag Q (E499 ):

"En gennemgang af ovennævnte erklæring [rapporten] af en uafhæn-gig og upartisk ekspert, hvis faglige kvalifikationer til denne gen-nemgang er hævet over enhver tvivl, har vist, at denne erklæring hverken opfylder de formelle eller indholdsmæssige krav til en prøv-ningsrapport i henhold til DIN EN ISO/IEC 17025."

Kingspan og FIUCs fælles erklæring blev offentliggjort den 7. oktober 2013 i overensstemmelse med retsforliget.

FIUC har således selv anerkendt, at instituttets rapport er fejlbehæftet og ikke må deles med andre.

Det er på den anførte baggrund derfor hævet over enhver tvivl, at FIUC-rapporten ikke kan tillægges nogen som helst bevisværdi i denne sag.

5.5.3 Rapport fra Teknologisk Institut om generering af støv ved skæring (bilag 28)

Til støtte for Rockwools påstand om, at Kooltherm K12 ikke er et mindre farligt alternativ end gammel mineraluld, har Rockwool fremlagt en rap- port udarbejdet af Dansk Teknologisk Institut (seE865, bilag 28), som er ensidigt indhentet af Rockwool forud for sagens anlæg.

For det første er rapporten helt uden relevans i forhold til udsagnet i på-stand 2 vedrørende sammenligningen med gammel mineraluld, da rappor-ten fra Dansk Teknologisk Institut alene indeholder en sammenligning med ny mineraluld.

For det andet indeholder rapporten ikke en undersøgelse af Kingspans K12-produkt, som nævnes i udsagnet omfattet af påstand 2, men derimod af Kooltherm K15, der har en anden overflade, som bl.a. består af et net af glasfiber, hvilket vil kunne påvirke mængden og karakteren af støv genere-

ret i forbindelse med skæring. Rapporten er derfor også af den grund irre-levant.

For det tredje bemærkes, at rapporten - udover den begrænsede bevisværdi allerede som følge af at være ensidigt indhentet - er behæftet med en række alvorlige mangler, som medfører, at rapporten også af den grund ikke kan tillægges nogen bevismæssig værdi. Der henvises til den fremlagte eksper-terklæring udarbejdet af analysefirmaet Minton, Treharne & Davies Group (se E1179, bilag M), der har foretaget en gennemgang og vurdering af un-dersøgelsen i bilag 28.

For det fjerde genereres der støvpartikler i forbindelse med skæring i alle isoleringsprodukter (herunder både ny og gammel mineraluld), hvilket og-så fremgår af rapporten. Det giver derfor ikke mening, når Rockwool i pro-cesskrift 9, s. 5 og 6, anfører, at Kingspan på baggrund af rapporten må do-kumentere, at der slet ikke afgives respirabelt støv fra dets produkter under tilskæring.

For det femte fremgår der intet i rapporten om betydningen af den mæng-de støv, som angiveligt genereres ved skæring i Kingspans Kooltherm-produkter. Rockwool har i processkrift 9, s. 5, også anerkendt, at det slet ikke er rapportens formål.

Rockwool har i processkrift 9, s. 6, nu også henvist til nogle grænseværdier, der fremgår af bilag 2 til bekendtgørelse nr. 202 af 21. februar 2023 om grænseværdier for stoffer og materialer (kemiske agenser) i arbejdsmiljøet (som imidlertid er ophævet, så Rockwool må mene bekendtgørelse nr. 291 af 19. marts 2024), og den korrekte henvisning er i øvrigt til bilagets afsnit B.

Rockwool forsøger herved at skabe et fejlagtigt indtryk af, at værdierne i tabellen fra bilag 28, s. 12 (E876), kan bruges til at sige noget om, hvorvidt der ved skæring i Kooltherm-produkter genereres støv i en grad, der over-skrider grænseværdierne i bekendtgørelsen.

Det er ikke tilfældet. Værdierne i tabellen fra bilag 28 er baseret på en må-ling af støv genereret ved en skæring over 12 minutter, mens grænseværdi-erne i bekendtgørelsen er udtryk for en 8-timers grænseværdi. Det står klart, når man ser Rockwools skærmprint fra bekendtgørelsens bilag 2, af-snit B, i dets kontekst med ordforklaringen øverst:

[…]

Bekendtgørelsen definerer den 8-timers grænseværdi som "grænsen for stof- fets tidsvægtede gennemsnitskoncentration i luften i en ansats indåndingszone i løbet af en otte timers arbejdsdag, målt eller beregnet ", jf. § 2, stk. 1, nr. 1 (M139). De værdier, der fremgår af tabellen i bilag 28, s. 12, kan derfor slet ikke sammenholdes med grænseværdierne i bekendtgørelsen, da der er tale om to vidt forskellige målinger. Værdierne i bilag 28 siger derfor intet om, hvorvidt mængden af støv ved skæring i Kooltherm-produkter er indenfor grænseværdierne i bekendtgørelsens bilag 2, afsnit B.

Det bemærkes i øvrigt, at støv fra fenolskum ikke er klassificeret som farligt eller potentielt farligt at inhalere, se også pkt. 5.5.4, hvilket også er tilfældet med ny mineraluld, men det samme gælder ikke gammel mineraluld, som er det, sammenligningen i bilag 2 angår. Derudover anbefales det, som med alle skæringsprocedurer i isoleringsprodukter, at anvende støvmaske og øjenbeskyttelse.

Indholdet af bilag 28 og det af Rockwool anførte herom medfører derfor ik-ke, at Kingspan har været uberettiget til at anføre i nyheden i bilag 2, at Kooltherm K12 må anses for at udgøre et mindre farligt alternativ end gammel mineraluld på grund af egenskaberne ved gammel mineraluld be-skrevet ovenfor.

5.5.4 Støv fra Kooltherm er ikke mere skadeligt at arbejde med end støv fra andre isoleringsmaterialer

Til støtte for Rockwools påstand om, at Kooltherm K12 ikke er et mindre farligt alternativ end gammel mineraluld, har Rockwool i processkrift 2, s. 2, anført, at det skulle fremgå af Kingspans eget produktblad for Koolt-herm, jf. bilag 16 (E897), at der kan ske påvirkning af sundheden ved arbej-de med Kooltherm. Rockwool har i processkrift 9, s. 10, navnlig henvist til

en række specifikke udsagn anført i den danske udgave heraf fremlagt som bilag 51 (E1211).

Rockwool undlader dog at nævne, at det er anført lige oven over den første sætning i afsnit 2, at produktet netop ikke er skadeligt eller udgør en sund-hedsrisiko: "Når det anvendes som tilsigtet, er dette produkt klassificeret som ik-ke-farligt, og der er ingen kendte giftige påvirkninger ".

Det støv, der genereres, når produktet skæres, er samtidig "ikke farligt", og produktet er "ikke-sensibiliserende", jf. afsnit 8.

Støv fra Kooltherm er således ikke mere skadeligt at arbejde med end støv fra andre isoleringsmaterialer.

Det er samtidig vigtigt at understrege, at informationen herom i pro-duktbladet for Kooltherm ikke adskiller sig væsentligt fra lignende infor-mation i produktblade for andre isoleringsmaterialer, herunder fra Rock-wool selv, se bilag AD, der fremlægges med dette processkrift.

Arbejde med alle slags isoleringsmaterialer kan således generere støv, som bør undgås, da det kan udgøre en gene, hvis man ikke benytter det anbefa-lede beskyttelsesudstyr og tager de nødvendige forholdsregler, hvilket Kingspan blot påpeger i produktbladet. Det er også det, der fremgår af den fremlagte udskrift fra Arbejdstilsynets hjemmeside, se bilag 52 (E1107 ).

Rockwool har endvidere fremlagt bilag 38 (E301), som blot er en enkelt indscannet side med et helt kortfattet sammendrag af en spørgeskemaun-dersøgelse med blot 47 respondenter foretaget i England for mere end 20 år siden af fagforeningen GMB (og altså ikke af de engelske myndigheder, som Rockwool ellers har anført).

Dette dokument beviser således på ingen måde, at det skulle være forbun-det med en sundhedsrisiko at arbejde med de Kooltherm-produkter, der er på det danske marked i dag. Det bemærkes i øvrigt, at respondenterne i undersøgelsen ikke havde gjort brug af beskyttelsesudstyr (såsom en støv-maske) i forbindelse med deres arbejde, samt at respondenterne havde ar-bejdet med et andet slags fenolskumprodukt end de Kooltherm-produkter, der findes på det danske marked i dag.

Indholdet af Kingspans produktblade samt bilag 38 og det af Rockwool an-førte herom medfører derfor ikke, at Kingspan har været uberettiget til at anføre i nyheden i bilag 2, at Kooltherm K12 må anses for at udgøre et mindre farligt alternativ end gammel mineraluld på grund af egenskaberne ved gammel mineraluld beskre- vet ovenfor.

5.5.5 Certifikater fra EUCEB (bilag 29, N, og O)

Til støtte for Rockwools påstand om, at Kooltherm K12 ikke er et mindre farligt alternativ end gammel mine- raluld, har Rockwool endvidere hen-vist til den europæiske mineraluldsindustris certificeringsorgan, EUCEB, som tester og certificerer mineraluldsprodukter, se bilag 29 (E1169 ), N (E827) og O (E829).

Disse certifikater vedrører imidlertid alene ny mineraluld. Rockwools hen-visning til EUCEB er således helt irrelevant for sagen, da det på ingen måde belyser hvor farligt eller ikke farligt, gammel mineraluld er.

5.5.6 Om formaldehyd, 2-chlorpropan og syredannelse

Da FIUC-rapporten beskrevet under pkt. 5.5.2 ovenfor reelt er helt uden bevisværdi, har Rockwool - til støtte for sin påstand om, at Kooltherm K12 ikke er et mindre farligt alternativ end gammel mineraluld - også anført en række andre udokumenterede og irrelevante påstande relateret til formal-dehyd, 2-chlorpropan og syre.

Formaldehyd

Rockwool har i processkrift 9, s. 6, fastholdt, at det er godtgjort, at "Kings- pans egne produkter frembyder sundhedsmæssige udfordringer ". Rockwool har til støtte herfor henvist til de målinger, som den ekspert, der blev udmeldt under retssagen mellem Kingspan og FIUC, har foretaget, og som fremgår af side 19, tabel 1 i bilag Ø (E486).

Som Rockwool også selv anfører i sit processkrift 9, viste disse målinger imidlertid, at de målte niveauer var acceptable. Så disse målinger støtter ikke, at Kingspans produkter "frembyder sundhedsmæssige udfordringer". Målingerne dokumenterer tværtimod, at det ikke er tilfældet.

Rockwool har derudover anført, at der fra den 6. august 2026 kommer til at gælde andre grænseværdier for formaldehyd. Det er imidlertid helt uden betydning for, om Kingspans udsagn i nyheden i bilag 2, som var tilgænge-lig i ca. 2 uger tilbage i juni 2021, var i strid med markedsføringslovens reg-ler og kan forbydes.

Kingspan vil dog gerne understrege, at det selvfølgelig er helt forkert, når Rockwool i processkrift 9, s. 7, anfører, at "fra og med denne dato vil Kingspans produkter altså ikke lovligt kunne sælges inden for EU ".

Kingspan vil selvfølgelig sikre, at de Kooltherm-produkter, der sælges på det danske marked, vil overholde de til enhver tid gældende krav til byg-ningsmaterialers afgivelse af formaldehyd.

Rockwool har i processkrift 9, s. 7, også anført, at det af vejledningen til Bygningsreglementet (BR18) fremgår, at WHO anbefaler, at det samlede formaldehydindhold i indeluften (som kan skyldes både byggematerialer og andre forhold) ikke overstiger 0,1 mg/m3. Der er imidlertid heller intet fremlagt i sagen, som bare tilnærmelsesvis skulle understøtte, at brug af Kingspans Kooltherm-produkter skulle have den konsekvens.

2-chlorpropan

Rockwool har som bilag 43 (E371), og i maskinoversættelse som bilag 61 (E375), fremlagt en artikel fra den tyske avis Der Spiegel, som blev udgivet i 2012. Artiklen omhandler bl.a. to skoler, hvor Kingspans Kooltherm K3-produkt, som ikke er blevet solgt i Danmark, er blevet fjernet på grund af 2-chlorpropanmålinger.

Artiklens eneste videnskabelige reference var netop FIUC-rapporten, som efterfølgende blev trukket tilbage af forfatterne.

Det er klart, at en mere end 10 år gammel tysk avisartikel om produkter, som ikke er solgt i Danmark, og som henviser til en tilbagetrukket rapport, ikke på nogen som helst måde dokumenterer, at installation af Kooltherm K12-produkter skulle udgøre en sundhedsrisiko i relation til 2-chlorpropan. Det angivelige niveau af 2-chlorpropan på de to skoler skyldtes i øvrigt forkert installation i begge tilfælde, hvilket artiklen undlader at nævne.

Rockwool har i processkrift 9, pkt. 2.3, henvist til, at Kingspans produkter indeholder 2-chlorpropan, som er et sundhedsskadeligt stof, der skal mær-kes i henhold til REACH-forordningen under nærmere vilkår. Rockwool har ikke henvist til nogen bestemmelser eller uddybet, hvad Rockwool gør gældende i den forbindelse.

Syre

Rockwool har som bilag 44 (E321) fremlagt en rapport fra 2009, som Rock-wool selv har udarbejdet på baggrund af nogle ensidigt indhentede under-søgelser af Kingspans Kooltherm K1-produkt, hvoraf fremgår, at der frigi-ves syre med lav pH-værdi, når produktet udsættes for vand.

Rapporten angår ikke Kingspans Kooltherm K12-produkt, som nævnes i udsagnet omfattet af påstand 2. Kingspans Kooltherm K1-produkt adskiller sig fra Kooltherm K12 bl.a. på grund af tilføjelsen til K12 af calciumcarbo-

nat, og Kooltherm K1 er ikke blevet solgt i Danmark. Allerede af disse år-sager er rapporten irrelevant.

Hertil kommer, at testen ikke er udført på baggrund af en europæisk stan-dard, og at rapporten heller ikke angiver, at der skulle være en sammen-hæng mellem den hævdede lave pH-værdi og produkternes sundhedsrisi-ko, hvilket Rockwool i processkrift 9, s. 9, også har medgivet, ikke er rap-portens formål.

Denne rapport støtter derfor heller ikke på nogen måde, at Kingspans ud-sagn i nyheden i bilag 2 om, at Kooltherm K12 udgør et mindre farligt al-ternativ til gammel mineraluld, skulle være i strid med markedsføringslo-ven.

5.5.7 Rockwools påstande om gamle Kooltherm-produkter er ikke rele-vante

Til støtte for Rockwools påstand om, at Kooltherm K12 ikke er et mindre farligt alternativ end gammel mineraluld, har Rockwool i processkrift 1, s. 8, gjort gældende, at Kingspans egne produkter produceret før 2003 også skal klassificeres som farligt affald ifølge EU's affaldsdirektiv ligesom gammel mineraluld, da de indeholder gasserne CFC og CFHC. Herudover har Rockwool anført i processkrift 2, s. 2, at gamle Kooltherm- og Therma-produkter (som ligeledes produceres af Kingspan) indeholder F-gasser og derfor ikke må genanvendes.

Kingspan solgte imidlertid slet ikke produkter på det danske marked før 2010, og der findes Kingspan bekendt ikke bygninger i Danmark med Kooltherm-produkter, som ikke kan genanvendes på grund af indhold af F-gasser, hvorimod der ganske naturligt findes rigtig mange danske bygnin-ger, der er isoleret med gammel mineraluld.

Allerede af denne årsag er Rockwools bemærkninger om gamle Kooltherm-produkter ikke relevante.

Til sammenligning har COWI A/S anslået i en rapport udarbejdet for Mil-jøstyrelsen, jf. bilag Å (E305), at der i år 2000 (dvs. kort efter, at man overgik fra produktionen af gammel mineraluld, der typisk er fremstillet før 1997, til ny mineraluld) befandt sig i alt ca. 7.000.000 tons mineraluld i Danmark:

"Der findes ingen nyere undersøgelser over mængderne af mineralu-ld i Danmark. Den seneste materialestrømsanalyse er fra 1987, hvor den akkumulerede mængde er opgjort til 3.670.000 tons (Miljøstyrel-sen, 1991a). Det årlige forbrug for 1987 blev anslået til 257.000 tons, og hvis det antages at det årlige forbrug har været konstant frem til

2000, kan de samlede akkumulerede mængder estimeres til ca.

7.000.000 tons." (vores understregning)

Der befinder sig således enormt store mængder gammel mineraluld i de danske bygninger, hvilket blot un- derstreger, at det er relevant at fremhæ-ve Kooltherm som et alternativ til gammel mineraluld på grund af egen-skaberne ved gammel mineraluld beskrevet ovenfor, hvis man overvejer at genudlægge den eksisterende gamle mineraluld ved renovering og efteri-solering af bygninger.

5.5.8 Konklusion: K12 er et mindre skadeligt alternativ til gammel mine-raluld

Det kan således konkluderes, at der ikke er påvist nogen form for sund-hedsrisiko forbundet med at arbejde med eller installere Kooltherm-produkter, herunder K12, og at Kooltherm-produkter ikke er klassificeret som værende farlige (eller potentielt farlige) under et eneste af de relevante regelsæt. Kingspan Danmark har heller aldrig modtaget en eneste klage over, at arbejde med Kooltherm skulle have påvirket sundheden blandt de arbejdende.

Til forskel herfor er gammel mineraluld som nævnt klassificeret som mu-ligt kræftfremkaldende under CLP- forordningen. Gammel mineraluld er også klassificeret som farligt affald i medfør af affaldsdirektivet. Med den nye mineraluldsbekendtgørelse er håndteringen af gammel mineraluld med visse undtagelser desuden blevet bragt på niveau med reglerne i kræftbekendtgørelsen (M131) (f.eks. i forhold til kravene til de personlige værnemidler, som skal benyttes i forbindelse med arbejdet).

Det gøres gældende, at disse kendsgerninger udgør tilstrækkeligt bevis og dokumentation for, at Kingspan Kooltherm K12 - som er fuldt lovligt, overholder alle gældende regler og sælges i mange landeverden over - kan omtales som mindre farligt end gammel mineraluld, og at man i kraft af de nye regler skal undersøge mulighederne for at anvende et mindre farligt al-ternativ, som det er nævnt i Kingspans udsagn i bilag 2 (påstand 2).

Kingspan er under disse omstændigheder ikke i medfør af markedsførings-lovens § 13 forpligtet til - hverken i udgangspunktet eller som følge af de af Rockwool anførte urigtige anbringender eller det af Rockwool fremlagte materiale uden bevisværdi - at fremlægge yderligere dokumentation for rigtigheden af det pågældende udsagn i form af rapporter el. lign. Om et-hvert tænkeligt forhold ved Kooltherm K12.

5.6 Konklusion om påstand 2

Kingspan har således ikke ved at gøre brug af det omhandlede udsagn i påstand 2 handlet i strid med markedsføringslovens §§ 3, 4, 5, 6, 13 eller 20 (M141), se nedenfor pkt. 7 om markedsføringslovens § 21 om sammenlig-nende reklame.

Da udsagnet i påstand 2 ikke retter sig mod forbrugere men alene mod er-hvervsdrivende, se pkt. 5.4 ovenfor, finder markedsføringslovens § 4-6 desuden slet ikke anvendelse.

Kingspan skal derfor frifindes for Rockwools påstand 2.

6 OM ROCKWOOLS PÅSTAND 3

Rockwool har som påstand 3 nedlagt følgende forbudspåstand:

"Det forbydes Kingspan at anvende udsagnet, subsidiært en del af udsagnet, ”Endvidere har Arbejdstilsynet udarbejdet en ny bekendt-gørelse om arbejde med montering og nedrivning af mineraluld. Be-kendtgørelsen er færdigforhandlet, og reglerne i mineraluldsbe-kendtgørelsen vil blive opdateret. Det forventes, at bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2021 (læs mere uddybende på Arbejdstilsy-nets hjemmeside).

Mange huse er isoleret med mineraluld. Ved nedrivning eller renove-ring af huse med mineraluld er det derfor vigtigt at være opmærk-som på den nye bekendtgørelse fra Arbejdstilsynet.

Bekendtgørelsen finder anvendelse på "gammel mineraluld", som er et begreb, der anvendes for mineraluld, der er produceret før 1997. Gammel mineraluld er klassificeret som muligt kræftfremkaldende (kategori 2) efter EU Forordningen om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (CLP Forordningen).

WHO's in-ternationale agentur for kræftforskning (IARC) vurderede i 2001, at der ikke var tilstrækkelig evidens til at klassificere gammel mineralu-ld som kræftfremkaldende. Siden gammel mineraluld ikke er blevet genvurderet i EU regi, finder klassificeringen af gammel mineraluld som muligt kræftfremkaldende (kategori 2) efter CLP Forordningen dog stadig anvendelse.

Den danske regering udsendte sidste år en pressemeddelelse om den kommende bekendtgørelse, hvor regeringen blandt andet udtalte, at "ved arbejde med montering og nedrivning af gammel mineraluld bringes mineraluldsbekendtgørelsen med enkelte undtagelser på ni-veau med reguleringen i kræftbekendtgørelsen, som er de strengeste arbejdsmiljøregler på det kemiske område. Herefter anførte regerin-

gen, at "det betyder bl.a., at der for arbejde med montering og ne-drivning af både ny og gammel mineraluld vil blive stillet krav til ar-bejdsgiveren om udarbejdelse af en kemisk risikovurdering og ajour-føring ved væsentlige ændringer, effektiv oplæring og instruktion af medarbejdere i forhold til arbejde med mineraluld samt om mærk-ning af beholdere mv. (affaldsbeholdere).

For arbejde med montering og nedrivning af gammel mineraluld vil der endvidere blive stillet yderligere krav om effektiv adskillelse af arbejdet fra andre arbejds-pladser, afgrænsning og afmærkning af området med passende sik-kerhedsskiltning, opbevaring og rengøring af personlige værnemid-ler og udvidet instruktion med hyppigere gentagelse." I artiklen frem-lagt som Bilag 6."

Udsagnet omfattet af Rockwools påstand 3 blev benyttet i en tilrettet ver-sion af nyheden omtalt under pkt. 4 og 5 ovenfor og blev bragt af Kingspan den 21. juni 2021 på hjemmesiden www.byggematerialer.dk under samme overskrift "Undgå at hæve din tagkonstruktion ved efterisolering af dit tag"(se E1084, bilag 6).

Det er ubestridt, at det pågældende udsagn udelukkende indeholder kor-rekte oplysninger. Der foretages desuden ingen hverken direkte eller indi-rekte sammenligninger med Kingspans produkter.

Rockwool synes alene at mene, at udsagnet er i strid med markedsførings-loven, fordi at der ikke er nogen "objektiv begrundelse til at henvise til en kon-kurrents produkt, herunder henvise til uenigheden om, hvorvidt mineraluld er kræftfremkaldende", og at det anførte alene bruges til at "skade ROCKWOOL gennem generel negativ omtale af mineraluldsprodukter ", se replikken, pkt. 2.3.4.

Formålet med udsagnet var imidlertid naturligvis ikke at skade Rockwool.

Udsagnet skal ses i kontekst af nyhedens fokus i øvrigt, som handler om udfordringerne ved at leve op til energikravene ved renovering af eksiste-rende bygninger, se også pkt. 8.2 - 8.4 nedenfor. Første del af nyheden ved-rører således kravet om rentable energibesparelser ved renovering af byg-ninger, mens sidste del af nyheden vedrører den nye mineraluldsbekendt-gørelse.

Det er naturligvis relevant at oplyse om de nye regler om nedriv-ning og montering af gammel mineraluld i forbindelse med en nyhed om efterisolering ved renovering, når det nu engang forholder sig sådan, at størstedelen af ældre danske bygninger er isoleret med gammel mineralu-ld.

Når man læser udsagnet i den kontekst, det optræder i, står det således klart, at udsagnet hverken direkte eller indirekte retter sig mod Rockwool

eller andre mineraluldsproducenter, men blot henviser til den gamle mine-raluld, der befinder sig i mange ældre bygninger.

Formålet med udsagnet var alene - på en så objektiv måde som muligt - at informere om vedtagelsen af de nye regler, som forud herfor havde givet anledning til talrige drøftelser i branchen.

Kingspan har således ikke ved at gøre brug af det omhandlede udsagn i påstand 3 handlet i strid med markedsføringslovens §§ 3, 4, 5, 6, 13 eller 20 (M141), se nedenfor pkt. 7 om markedsføringslovens § 21 om sammenlig-nende reklame.

Da udsagnet i påstand 3 ikke retter sig mod forbrugere men alene mod er-hvervsdrivende, se pkt. 5.4 ovenfor, finder markedsføringslovens § 4-6 desuden slet ikke anvendelse.

Kingspan skal derfor frifindes for Rockwools påstand 3.

7 OM SAMMENLIGNENDE REKLAME

Rockwool har til støtte for påstand 1-3 også anført, at udsagnet om, at Kooltherm K12 kan være et alternativ til genudlægning af gammel minera-luld, udgør ulovlig sammenlignende reklame i strid med markedsførings-lovens § 21 (M145).

Gammel mineraluld er imidlertid hverken blevet produceret eller udbudt til salg i mere end 25 år.

Markedsføringslovens § 21 finder dermed slet ikke anvendelse på det på-gældende udsagn.

Det følger således udtrykkeligt af markedsføringslovens § 21, stk. 1, at der skal være tale om sammenlignende reklame, som henviser til en konkur-rent eller til produkter, der udbydes af en konkurrent, før at be- stemmel-sen finder anvendelse.

Når Kingspan markedsfører Kingspan Kooltherm K12 som et muligt alter-nativ til gammel mineraluld, der allerede måtte findes i en bygning ved renovering og efterisolering, er der derfor slet ikke tale om sammenlignen-de reklame i markedsføringslovens forstand, da gammel mineraluld ikke er et produkt, der udbydes af en konkurrent til Kingspan.

Udsagnene i påstand 1-3 er heller ikke indirekte rettet mod Rockwool eller andre mineraluldsproducenter, se Rockwools replik, s. 10.

Der henvises på ny til, at udsagnene i nyheden skal ses i kontekst af nyhe-dens fokus i øvrigt, som handler om renovering af eksisterende bygninger, der ofte er isoleret med gammel mineraluld.

Det samme gør sig gældende med udsagnet "Kingspan Kooltherm er et godt alternativ til gammel mineraluld " i påstand 15, jf. bilag 3, 13 og 14, se også ne-denfor under pkt. 11.

Udsagnet i påstand 3 indeholder i øvrigt slet ikke nogen reference til Kingspans egne produkter, men er alene en objektiv beskrivelse af de nye regler i mineraluldsbekendtgørelsen på baggrund af de forskellige udtalel-ser fra myndighederne. Allerede af den grund finder reglerne om sammen-lignende reklame ikke anvendelse på udsagnet i denne påstand.

8 OM ROCKWOOLS PÅSTAND 4-8

8.1 Indledning og Kingspans afvisningspåstande

Rockwool har som påstand 4-8 nedlagt navnlig en række forbudspåstande mod udsagn, som alle blev benyttet i nyheden omtalt under pkt. 4-6 oven-for bragt af Kingspan på hjemmesiden www.byggematerialer.dk under overskriften "Undgå at hæve din tagkonstruktion ved efterisolering af dit tag".

Alle fem påstande relaterer sig primært til Bygningsreglementets regler om energikrav ved ombygninger, se nærmere pkt. 8.2 nedenfor.

Rockwools påstand 4, subsidiære påstand, og påstand 6-8 er i modsætning til Rockwools principale påstand 1 og påstand 2 og 3 kendetegnet ved at indeholde de(t) anbringende(r), som Rockwool anfører til støtte for, at Kingspans udsagn skal forbydes. De pågældende udsagn skal ifølge Rock-wool forbydes, fordi Kingspan har undladt at medtage visse oplysninger i nyheden.

Da en del af påstandene således udgør anbringender, skal påstandene af den grund afvises. Hvis retten ikke er enig i det anførte anbringende, skal påstanden også afvises af den grund, da der i så fald ikke kan afsiges dom efter den pågældende påstand.

Rockwools anbringender indsat i de pågældende påstande er endvidere for uklare til at kunne tages under påkendelse.

Rockwool forsøger også med påstand 6-8 og de deri anførte anbringender at få dom for, at isoleringsevnen for mineraluld ikke aftager, selvom det ik-ke har været et tvistepunkt under sagen. Det har Rockwool ingen retlig in-

teresse i, og det medfører også, at påstandene bliver for brede, hvilket også betyder, at påstandene skal afvises.

8.2 Energikravene ved ombygning

Det følger af § 274 i Bygningsreglementet (BR18) (M162), at man ved om-bygning skal gennemføre energibesparelser i det omfang, de er rentable.

En energibesparelse anses for at være rentabel, hvis den årlige besparelse (dvs. i sparede varmeudgifter) ganget med bygningens levetid (dvs. 40 år for bygningsdele) divideret med investeringen i besparelsen er større end 1,33.

Energistyrelsens hjemmeside, SparEnergi.dk, benytter følgende eksempel til illustration af rentabiliteten, hvor den årlige varmebesparelse vil være på 2.100 kr., og hvor der er indhentet tilbud på renovering af tag med og uden efterisolering på henholdsvis 245.000 kr. og 190.000 kr., jf. bilag I (E1152):

Hvis det medfører rentable energibesparelser, er der derfor krav om, at man hæver tagkonstruktionen for at gøre plads til yderligere isolering ved ombygning af eksisterende bygninger.

Det vil dog ikke altid være rentabelt at hæve tagkonstruktionen ved om-bygninger, da omkostningerne for- bundet hermed kan være for store. I så fald skal mindre investeringer, som f.eks. opfyldning i eksisterende hul-rum, stadig gennemføres, hvis de er rentable.

Som nævnt under pkt. 3.1 er Kooltherm kendetegnet ved at have en høj iso-leringsevne, således at man skal bruge mindre plads til at opfylde energi-kravene ved isolering med Kooltherm frem for med traditionelle isole-ringsmaterialer. Det gør Kooltherm særligt velegnet til renoveringsprojek-ter, hvor det som nævnt kunne have været nødvendigt med en markant udvidelse af hulrummet med traditionelle isoleringsmaterialer for at opfyl-de energikravene ved isoleringen (f.eks. ved at hæve tagkonstruktionen), hvilket ikke er nødvendigt med Kooltherm.

Det har Kingspan naturligvis en legitim interesse i at gøre offentligheden opmærksom på, hvilket netop er det primære formål med indholdet af nyheden i bilag 1, 2 og 6.

8.3 Udsagnene indikerer ikke, at det altid vil være nødvendigt at hæ-

ve tagkonstruktionen ved isolering med traditionelle isolerings-materialer

Ifølge Rockwool skulle Kingspan med de i påstand 4-8 anførte udsagn in-dikere, at det altid vil være nødvendigt at hæve tagkonstruktionen i for-bindelse med en ombygning for at overholde energikravene, hvis man iso-lerer med traditionelle isoleringsmaterialer.

Dette fremgår imidlertid hverken direkte eller indirekte af nyheden.

Derimod fremgår det af nyheden, at det ikke vil kunne betale sig at bruge traditionel isolering, hvis man også skal hæve sin tagkonstruktion, ligesom det fremgår, at man med Kooltherm K12 kan overholde Bygningsreglemen-tets krav uden at ændre i konstruktionen.

Den blotte konstatering af, at man ikke behøver at hæve sin tagkonstruk-tion ved isolering med Kooltherm K12, indeholder naturligvis ikke et indi-rekte udsagn om, at man altid vil være nødsaget til at hæve tagkonstruk-tionen ved isolering med andre materialer.

8.4 Nærmere om de enkelte udsagn i påstand 4-8

8.4.1 Påstand 4

Med påstand 4 forsøger Rockwool at få nedlagt forbud mod følgende ud-sagn:

"For nyligt bad Boligudvalget Indenrigs- og boligministeren Person 1 oplyse, om arkitekturen lider skade, når gamle huse med gesimser skal have bygget 40 centimeter ekstra væg op, når de skal have skiftet taget for at leve op til energikravene."

Spørgsmålet angår, om arkitekturen lider skade, når gamle huse skal have skiftet taget for at leve op til energikravene. Dette vil ud fra en naturlig, sproglig forståelse blive opfattet som en henvisning til de tilfælde, hvor det vil være nødvendigt at hæve taget for at leve op til energikravene. Det kan ikke forstås som en konstatering af, at gamle huse altid skal have hævet ta-get for at leve op til energikravene.

Derudover gengiver Kingspan blot det spørgsmål, som Indenrigs- og Boli-gudvalget havde stillet til Indenrigs- og Boligministeren den 17. marts 2021 (se E903, bilag J):

"Mener ministeren, at arkitekturen lider skade, når gamle huse med gesimser skal have bygget 40 cm ekstra væg op, når de skal have skif-tet tag for at leve op energikravene?"

Formålet med Kingspans gengivelse af dette spørgsmål er ikke at indikere, at man altid skal have hævet taget ved isolering med traditionelle isole-

ringsmaterialer, men derimod blot at påpege, at der er et alternativ til det svar, som Indenrigs- og Boligministeren gav. Indenrigs- og Boligministeren påpegede nemlig, at der kun er krav om at gennemføre rentable energibe-sparelser, og at det ofte ikke vil være rentabelt at hæve taget for at gøre plads til yderligere isolering.

Denne konklusion tager imidlertid ikke højde for Kooltherms eksistens, da konklusionen er baseret på den forudsætning, at der isoleres med traditio-nelle isoleringsmaterialer, der har en lambda-værdi på 37-38 mW/mK. Det er således isoleringsmaterialer med denne lambda-værdi, som danner ud-gangspunkt for myndighedernes udregninger og anbefalinger til isole-ringstykkelse ved efterisolering.

Det fremgår bl.a. direkte af brochuren "Ef-terisolering af skråvæg/loft til kip - udefra" fra Videncenter for Energibe-sparelser i Bygninger, der er revideret i juni 2021 (se E935, bilag K). Viden-center for Energibesparelser i Bygninger henhører under Bygningsstyrel-sen.

Da Kooltherm K12 på daværende tidspunkt havde en lambda-værdi på 20 mW/mK, kan isoleringens tykkelse således næsten halveres. Det vil derfor, som nævnt ovenfor, være muligt at leve op til energikravene uden at skulle hæve tagkonstruktionen, hvis man isolerer med Kooltherm K12, hvilket netop er nyhedens budskab. I lyset af Indenrigs- og Boligministerens lidt unuancerede svar til Indenrigs- og Boligudvalget har Kingspan netop også følt sig nødsaget til at gøre opmærksom på, at der i denne situation altså eksisterer alternativer til isolering med traditionelle isoleringsmaterialer.

8.4.2 Påstand 5

Med påstand 5 forsøger Rockwool at få nedlagt forbud mod følgende ud-sagn:

”ARKITEKTUREN ER I FARE – HVORFOR IKKE BRUGE KOOLT-HERM? Med Kingspans isolering Kooltherm K12 behøver du nemlig ikke at hæve tagkonstruktionen, da isoleringspladen har en lambda værdi på 0,020 W/(mk). Den lave lambda værdi gør det muligt at op-nå U-værdi med en tyndere tagkonstruktion, og dermed opnå isole-ringskravene med en tyndere isoleringstykkelse”

Dette udsagn ligger i forlængelse af henvisningen til Indenrigs- og Bolig-udvalgets spørgsmål til ministeren om, hvorvidt arkitekturen vil lide ska-de, og forklarer blot det forhold, at man på grund af den lave lambda-værdi kan overholde isoleringskravene uden at hæve tagkonstruktionen, hvis man isolerer med Kooltherm K12.

Det skal igen understreges, at man hverken direkte eller indirekte kan ud-lede af dette udsagn, at man altid vil skulle hæve tagkonstruktionen, hvis

man isolerer med traditionelle isoleringsmaterialer. Tværtimod fremgår det af afsnittet lige oven over, at der kun er krav om rentable energibesparelser, når bygninger renoveres.

Rockwool har også anført og med den subsidiære påstand 5 nedlagt på- stand om, at Kingspan ikke må anvende det pågældende udsagn "uden sam- tidig tydeligt at oplyse, at produkternes lambdaværdier bliver højere end 0,020 V/(mk) i løbet af produkternes faktiske levetid, når produkterne anvendes som isole-ringsmateriale ". Dette spørgsmål adresseres nedenfor under pkt. 12.

8.4.3 Påstand 6

Med påstand 6 forsøger Rockwool at få nedlagt forbud mod følgende ud-sagn:

"Det vil derfor ikke kunne betale sig at bruge traditionel isolering, da merudgiften ganske enkelt er for høj, hvis du også skal hæve din tag-konstruktion"

Det fremgår direkte af dette udsagn, at merudgiften ved brug af traditionel isolering vil være for høj, hvis man også skal hæve sin tagkonstruktion. Det er dermed også klart, at det ikke kan udledes af dette udsagn, at Kingspan skulle indikere, at man altid vil skulle hæve tagkonstruktionen ved isole-ring med traditionelle isoleringsmaterialer.

Rockwool har også anført, at Kingspan ikke må anvende det pågældende udsagn uden eksplicit at oplyse om, at Kooltherm K12's deklarerede isole-ringsevne aftager over produktets levetid, mens isoleringsevnen for mine-raluld ikke aftager. Dette spørgsmål adresseres nedenfor under pkt. 12.

8.4.4 Påstand 7

Med påstand 7 forsøger Rockwool at få nedlagt forbud mod følgende ud-sagn:

"Her er Kooltherm K12 et oplagt valg, da du både kan efterisolere dit tag uden at hæve tagkonstruktionen og opnå energikravene på minimum plads”

Dette udsagn indgår som en del af følgende afsnit:

"Vi oplever en stor efterspørgsel på Kooltherm K12 i øjeblikket, da mange er i gang med at renovere og efterisolere deres tag grundet re-geringens mange tilskudspakker til efterisolering. Her er Kooltherm K12 et oplagt valg, da du både kan efterisolere dit tag uden at hæve tagkonstruktionen og opnå energikravene på minimum plads, fortæl-ler Vidne 1, Country Manager for Kingspan Insulation Danmark."

Det fremgår således blot af dette udsagn, at man ikke behøver at hæve tag-konstruktionen ved isolering med Kooltherm K12. Det kan derimod hver-ken direkte eller indirekte udledes af udsagnet, at man altid vil være nødt

til at hæve tagkonstruktionen for at leve op til energikravene ved isolering med traditionelle isoleringsmaterialer.

Rockwool har også i relation til dette udsagn anført, at Kingspan ikke må anvende det pågældende udsagn uden eksplicit at oplyse om, at Kooltherm K12's deklarerede isoleringsevne aftager over produktets levetid, mens iso-leringsevnen for mineraluld ikke aftager. Dette spørgsmål adresseres som nævnt nedenfor under pkt. 12.

8.4.5 Påstand 8

Med påstand 8 forsøger Rockwool at få nedlagt forbud mod følgende ud-sagn:

"Efterspørgslen ses også på fredede og bevaringsværdige bygninger, hvor det slet ikke er tilladt at ændre i selve bygningskonstruktionen. Her er Kooltherm K12 også et meget populært valg, da kravene i Bygningsreglementet kan overholdes uden at ændre i konstruktio-nen."

Rockwool anfører i replikken, s. 15, at dette udsagn er vildledende, da reg-lerne i Bygningsreglementet om energibesparelser ved ombygninger ikke finder anvendelse på fredede bygninger, hvis overholdelse af energikrave-ne vil være i strid med den fredede bygnings arkitektoniske, kulturhistori-ske eller miljømæssige værdier, jf. § 278 (M162).

Rockwool glemmer imidlertid at tage højde for det forhold, at det netop ik-ke vil være i strid med den fredede bygnings arkitektoniske, kulturhistori-

ske eller miljømæssige værdier at efterisolere med Kooltherm K12, da det ikke vil være nødvendigt at ændre i konstruktionen.

Det kan samtidig ikke udledes af udsagnet, at man vil være nødt til at æn-dre i konstruktionen ved efteriso- lering med traditionelle isoleringsmateri-aler. Kingspan forholder sig tværtimod alene til, at man ved isolering med Kooltherm K12 kan overholde kravene i Bygningsreglementet uden at æn-dre i konstruktionen.

Som det nævnes i nyheden, var der på daværende tidspunkt mange, der var i gang med at renovere og efterisolere deres tag på grund af mulighe-den for at få tilskud til efterisolering. Også af den grund var det i forhold til fredede bygninger vigtigt og helt legitimt for Kingspan at informere offent-ligheden om, at man med Kingspans Kooltherm K12 kan forbedre isolerin-gen uden at ændre i konstruktionen.

8.4.6 Konklusion

Kingspan har således ikke ved at gøre brug af de omhandlede udsagn i på-stand 4-8 handlet i strid med markedsføringslovens §§ 3, 4, 5, 6, 13 eller 20 (M141).

Da udsagnene i påstand 4-8 ikke retter sig mod forbrugere men alene mod erhvervsdrivende, se pkt. 5.4 ovenfor, finder markedsføringslovens § 4-6 desuden slet ikke anvendelse.

Kingspan skal derfor frifindes for Rockwools påstand 4-8.

9 OM ROCKWOOLS PÅSTAND 9-12

9.1 Indledning og Kingspans afvisningspåstande

Rockwool har som påstand 9-12 nedlagt en række forbudspåstande mod udsagn, som er blevet benyttet i nyhederne fremlagt som bilag 7-12 bragt af Kingspan på hjemmesiden www.byggematerialer.dk og på Kingspans hjemmeside.

Disse nyheder blev først inddraget i sagen med Rockwools replik af 29. ok-tober 2021, og med undtagelse af nyheden i bilag 8 fra 28. september 2021 er samtlige af disse nyheder ældre end nyheden af 27. maj 2021, jf. bilag 1, 2 og 6, som var årsagen til parternes oprindelige tvist. Den ældste af nyhe-derne er således helt tilbage fra 5. december 2019, jf. bilag 7, dvs. den var mere end 2 år gammel ved sagens anlæg (og ca. 4½ år gammel i skrivende stund).

100

Alle fem påstande angår Kingspans brug af udsagn relateret til Kooltherms isoleringsevne sammenlignet med mineraluldsprodukter, hvilket Rock- wool har anført, at Kingspan ikke må oplyse om "uden samtidig loyalt at op- lyse, at den deklarerede isoleringsevne for Kooltherm produkter aftager over pro-duktets levetid, mens isoleringsevnen for mineraluld ikke aftager ", som det er an-ført til sidst i samtlige af Rockwools påstande 9-12.

Rockwools påstand 9-12 er også kendetegnet ved alle at indeholde et af de anbringender, som Rockwool anfører til støtte for, at Kingspans udsagn skal forbydes.

Rockwools anbringender indsat i de pågældende påstande er endvidere for uklare til at kunne tages under påkendelse. Rockwool forsøger også med påstand 9-12 og det deri anførte anbringende at få dom for, at isoleringsev-nen for mineraluld ikke aftager, selvom det ikke har været et tvistpunkt under sagen. Det har Rockwool ingen retlig interesse i, og det medfører og-så, at disse påstandene bliver for brede, hvilket også betyder, at påstandene skal afvises.

9.2 Nærmere om de enkelte udsagn i påstand 9-12

9.2.1 Indledning

Med påstand 9-12 forsøger Rockwool at få nedlagt forbud mod følgende udsagn:

"Med Kooltherm K12 isoleringsplade, der har en lambda klasse 20, opnår du næsten den dobbelte effekt i forhold til traditionelle isole-ringsprodukter af samme tykkelse” (påstand 9);

”Kooltherm isolerer dobbelt så godt som traditionel isolering” (på-stand 10);

”Kooltherm isolerer mere end dobbelt så godt som traditionel isole-ring” (påstand 10);

”Kooltherm isolerer dobbelt så effektivt som traditionelle isolerings-materialer som f.eks./eksempelvis mineraluld” (påstand 11); og

101

”Kooltherm® udmærker sig ved at isolere dobbelt så effektivt som de traditionelle isoleringsmaterialer, som fx glasuld og stenuld” (på-stand 12).

Bilag 7 (udsagnet i påstand 9)

Nyheden i bilag 7 (E799) med overskriften "Efterisolér med Kingspan" er fra www.byggematerialer.dk og blev publiceret den 5. december 2019.

Det fremgår tydeligt af nyheden, at det primære formål er at oplyse om Kingspan Kooltherms høje isolerings- evne, som gør, at man skal bruge mindre plads ved isolering med Kooltherm i forhold til traditionel isole-ring.

Bilag 8 og 9 (udsagnene i påstand 10)

Nyheden i bilag 8 (E1097) med overskriften "Efterisolér dit gulv med Kingspans isolering" er fra www.byg- gematerialer.dk og blev publiceret den 28. september 2021. Nyheden i bilag 9 (E1113) med overskriften "Efteri-solering af gulv" fra Kingspans hjemmeside er udateret, men er fra samme periode.

Det fremgår tydeligt af begge nyheder, at de har til formål at informere om Kooltherms høje isoleringsevne specifikt i forhold til gulvisolering. Begge nyheder fremhæver også, at Kooltherm derfor er fordelagtigt, hvis man har minimal plads til rådighed.

Når der i direkte forlængelse af en bemærkning om en tykkelse på kun 130 mm isolering henvises til, at Kooltherm "isolerer dobbelt så godt som tradi-tionel isolering", og nyhedernes samlede ordlyd og formål i øvrigt tages i betragtning, står det således klart for læseren, at der alene henvises til isole-ringsevnen og dermed tykkelsen på isoleringsmaterialet sammenlignet med traditionel isolering.

Bilag 10 og 11 (udsagnene i påstand 11)

Nyheden i bilag 10 (E855) med overskriften "Fordele ved at efterisolere med Kingspan Kooltherm" er fra www.byggematerialer.dk og blev publi-ceret den 12. november 2020. Nyheden i bilag 11 (E819) med overskriften "Isolering fylder alt for meget i Danmark" er også fra www.byggematerialer.dk og blev publiceret den 4. august 2020.

Begge nyheder har igen særligt fokus på Kooltherms høje isoleringsevne og dermed også behovet for mindre plads til isoleringen.

102

Når der henvises til, at Kooltherm "isolerer dobbelt så effektivt som tradi-tionelle isoleringsmaterialer" i direkte tilknytning til en bemærkning om, at der ikke skal tages unødige kvadratmeter i brug, og at "det betyder, at du skal bruge et tyndere lag isolering", og nyhedernes samlede ordlyd og for-mål i øvrigt tages i betragtning, står det således klart for læseren, at der alene henvises til isoleringsevnen og dermed tykkelsen på isoleringsmate-rialet sammenlignet med traditionel isolering.

Bilag 12

Nyheden i bilag 12 (E811) med overskriften "Sådan øger du salgsværdien i dit byggeri med Kingspan Kooltherm isolering" er fra www.byggematerialer.dk og blev publiceret den 2. juni 2020.

Nyheden refererer til en rapport, der er udarbejdet af COWI med titlen "Defining the value of space" efter opdrag fra Kingspan, og som definerer værdien af det ekstra gulvareal, som kan opnås ved at anvende Kooltherm som vægisolering.

Denne nyhed har således også til formål at fremhæve, at hvis man ikke har så meget plads til at isolere på, så skal man overveje at bruge Kooltherm på grund af den høje isoleringsevne, som indebærer, at man skal bruge min-dre plads i forhold til traditionel isolering.

Når der henvises til, at Kooltherm "udmærker sig ved at isolere dobbelt så effektivt som de traditionelle isoleringsmaterialer" i direkte tilknytning til en bemærkning om "tyndere vægkonstruktioner" og "tyndere isolering", og nyhedens samlede ordlyd og formål i øvrigt tages i betragtning, står det så-ledes klart for læseren, at der alene henvises til isoleringsevnen og dermed tykkelsen på isoleringsmaterialet sammenlignet med traditionel isolering.

9.2.2 Udsagnene er korrekte og relevante

Rockwool gør ikke gældende, at udsagnene ikke er korrekte, hvilket retten derfor kan lægge til grund som ubestridt, at de er.

Rockwool gør i stedet gældende, at udsagnene er i strid med markedsfø-ringsloven, fordi Kingspan på illoyal og vildledende vis har udeladt at medtage andre oplysninger om både Kingspans og Rockwools produkter udover de anførte oplysninger om Kingspans høje isoleringsevne, som er en fordel, hvis der kun er mindre plads til isolering.

Kingspan er imidlertid ikke generelt forpligtet til at medtage sådanne op-lysninger, hvilket vil blive uddybet under pkt. 9.2.4 efter behandling under pkt. 9.2.3 af Rockwools specifikke anbringende om, at Kingspan skulle væ-

103

re forpligtet til at "oplyse, at den deklarerede isoleringsevne for Kooltherm pro-dukter aftager over produktets levetid, mens isoleringsevnen for mineraluld ikke af-tager ".

9.2.3 Kingspan skal ikke oplyse om udviklingen i den termiske ydeevne over tid

Det er for så vidt korrekt, at den termiske ydeevne for isolering med fenolskum vil ændre sig over tid. Den deklarerede isoleringsevne (den de-klarerede lambda-værdi) for Kingspans Kooltherm-produkter, som der henvises til i nyhederne i bilag 7-12, tager imidlertid højde for dette for-hold, som skyldes almindelig "aldring" af produktet (og som i øvrigt gør sig gældende for mange typer af produkter).

Den deklarerede lambda-værdi er således udtryk for en statistisk beregnet angivelse af den gennem-snitlige isoleringsevne, som det pågældende Kooltherm-produkt forventes at have over en rimelig periode for produktets livscyklus (25 år) under normale forhold.

Der er derfor i reglerne for fastsættelsen af den deklarere-de lambda-værdi taget højde for det (almindelige) forhold, at isoleringsev-nen for produkterne vil ændre sig over tid, og Kingspan er forpligtet til at benytte den deklarerede lambda-værdi i forbindelse med salg og markeds-føring af produkterne, jf. nærmere nedenfor i afsnit 12.

Den deklarerede lambda-værdi ændrer sig derfor heller ikke over tid som anført af Rock-wool.

Når man i de særlige regler for byggevarer og de relevante standarder på området har fastsat, at den deklarerede isoleringsevne for produkter af fenolskum skal angives på en helt særlig måde for at sikre harmonisering og fjerne tekniske handelshindringer for byggevarer inden for EU, herun-der ved at give mulighed for at kunne foretage en retvisende sammenlig-ning af forskellige materialers isoleringsevne, kan det naturligvis ikke kræ-ves, at Kingspan derudover skal tilføje nogle upræcise og udefinerede op-lysninger om, at isoleringsevnen for produkterne kan ændre sig over tid, herunder i forbindelse med i øvrigt korrekte sammenligninger med andre produkter.

En sådan forpligtelse ville være direkte i modstrid med de har-moniserede regler på området.

Det er derfor allerede af den grund heller ikke i strid med markedsførings-loven, at Kingspan ikke eksplicit fremhæver i nyhederne i bilag 7-12, at iso-leringsevnen aftager over tid.

Det er endvidere på ingen måde godtgjort eller blot sandsynliggjort, at Kingspans deklarerede lambda-værdier ikke skulle være retvisende, se pkt. 12 nedenfor.

104

9.2.4 Kingspan er ikke forpligtet til at fremhæve positive egenskaber ved Rockwools produkter eller negative egenskaber ved Kingspans produkter

Rockwools påstand 9-12 er, ligesom påstand 4-8, som nævnt alle kendeteg-net ved at være baseret på, at nyhederne burde have indeholdt noget mere information om, at Kingspan skulle have fremhævet nogle positive egen-skaber ved Rockwools produkter og/eller fremhævet nogle negative egen-skaber ved Kingspans produkter.

Dette er imidlertid udtryk for en misforståelse af markedsføringslovens regler.

For det første følger det udtrykkeligt af ordlyden af markedsføringslovens § 21, stk. 2, nr. 3 (M145), at lovlig sammenlignende reklame skal være ob-jektiv og sammenligne "en eller flere" konkrete og relevante egenskaber ved

de sammenlignede produkter. Det følger heraf, at der netop ikke kan stilles krav om, at nyhederne skulle have indeholdt information om alle øvrige re-levante egenskaber og forhold ved isoleringsmaterialerne, herunder ved at fremhæve positive egenskaber ved Rockwools produkter eller negative egenskaber ved Kingspans produkter, så længe der blot sker en objektiv sammenligning af en konkret og relevant egenskab ved produkterne.

For det andet må det forhold, at man skal bruge mindre plads til isolerin-gen som følge af Kooltherms høje isoleringsevne, i den forbindelse anses for at være en konkret, relevant, dokumenterbar og væsentlig egenskab ved sammenligning af isoleringsmaterialer, jf. markedsføringslovens § 21, stk. 2, nr. 3 (M145). Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at det står klart for modtageren, at de udsagn, som indeholder en sammenligning med traditionel isolering, alene angår produkternes isoleringsevne, og at Kooltherm derfor er fordelagtigt, hvis man har mindre plads til rådighed.

For det tredje er det fast antaget i EU-Domstolens praksis, at sammenlig-nende reklame stimulerer konkurrencen, og at betingelserne for lovlig sammenlignende reklame derfor skal fortolkes på den for den sammenlig-nende reklame mest gunstige måde, jf. bl.a. EU-domstolens dom af 19. april 2007 i C-381/05, De Landtsheer, pr. 35 (M195), og C-112/99, Toshiba Euro-pe, pr. 37 (M212).

Det vil i lyset heraf være at stille urimelige krav til den sammenlignende reklame, hvis en i øvrigt relevant og konkret sammenlig-ning kun kan anses for at være lovlig, hvis reklamen også fremhæver en-hver anden forskel på de produkter, der er genstand for sammenligningen.

Kingspan er derfor ikke afskåret fra på den skete måde at sammenligne forskellige isoleringsmaterialers iso-leringsevne uden også at nævne alle andre relevante egenskaber og forhold ved isoleringsmaterialerne, som ek-

105

sempelvis pris, vægt, levetid, miljøpåvirkning, brandegenskaber, trykstyr-ke, mv.

Til støtte for sin påstand om, at Kingspan skulle være forpligtet til at frem-hæve positive egenskaber ved Rockwools produkter eller negative egen-skaber ved Kingspans produkter, har Rockwool henvist bl.a. til en mere end 20 år gammel afgørelse fra Sø- og Handelsretten i V-75-01.

Denne dom vedrørte imidlertid en sammenligning af forsikringsprodukter, hvor den ene virksomhed eksplicit markedsførte et forsikringsprodukt som værende "lignende" den anden virksomheds forsikringsprodukt.

Omstændigheder-ne i V-75-01 er således grundlæggende forskellige fra omstændighederne i den foreliggende sag, hvor Kingspan ikke markedsfører sine produkter som værende "lignende" Rockwools produkter, og hvor det står helt klart, at sammenligningen alene angår produkternes isoleringsevne.

9.2.5 Brandegenskaber

Rockwool har ikke anført direkte i sine påstande, at Kingspans udsagn om-fattet af påstand 9-12 også skal forbydes, fordi Kingspan har undladt at op-lyse om Kooltherms brandegenskaber sammenlignet med brandegenska-berne for mineraluld. Det har Rockwool imidlertid anført i sine processkrif-ter, se replikken, s. 14-15, og processkrift 1, pkt. 2.4.3.

Som det fremgår under pkt. 9.2.4, har Kingspan ikke været forpligtet til at oplyse herom i de pågældende nyheder, men Kingspan vil alligevel knytte nogle bemærkninger til det, som Rockwool har anført.

Rockwool har anført, at Rockwools produkter, såsom deres Flexibatts 34, har bedre brandegenskaber end Kooltherm, da mineraluldsprodukter er klassificeret i brandklasse A1 eller A2, mens Kooltherm K12 eksempelvis er klassificeret i brandklasse C,s1-d0, dvs. produkter, der kun begrænset bi-drager til brand. Der er således ikke tale om, at Kooltherm K12 har "mang-lende brandegenskaber" som hævdet af Rockwool i påstand 14, se herom nedenfor.

Rockwool har anført, at hvis man ønsker at anvende de præaccepterede løsninger i vejledningen til Bygningsreglementet til opfyldelse af brand-krav i forbindelse med etageboligbyggeri, vil man i nogle tilfælde ikke kunne anvende Kooltherm, hvorimod man altid vil kunne anvende Rock-wools produkter.

De præaccepterede løsninger er imidlertid blot en ud af flere forskellige metoder, hvorpå man kan dokumentere, at et byggeri lever op til brand-kravene i Bygningsreglementet, se § 493 (M163). Rockwools redegørelse i processkrift 1 for brandkravene i Bygningsreglementet og de præaccepte-

106

rede løsninger til opfyldelse af brandkravene er endvidere både unøjagtig og misvisende.

Rockwools redegørelse giver således indtryk af, at man ved at benytte Ro-ckwools produkter altid kan gøre brug af de præaccepterede løsninger, mens man ved at benytte Kingspans produkter kun sjældent kan gøre brug af de præaccepterede løsninger. Dette er ikke korrekt. Tværtimod vil man i de fleste byggerier i Danmark kunne gøre brug af de præaccepterede løs-ninger, hvis man isolerer med Kingspans Kooltherm-produkter.

For så vidt angår de tilfælde, hvor de præaccepterede løsninger ikke kan anvendes, er Kingspan ikke enig med Rockwool i, at det skulle være særde-les vanskeligt at leve op til brandkravene på anden vis, og at det derfor "til enhver tid er en prioritet at undgå, at et byggeri skal behandles som bygge-ri i brandklasse 3 og 4".

Som Rockwool også anerkender, er brandkravene i Bygningsreglementet netop funktionsbaserede og kan dermed opfyldes på flere forskellige må-der. Dette har myndighederne også ved flere lejligheder understreget, ek-sempelvis i Energistyrelsens brev af 22. december 2011 til de tekniske che-fer i alle kommunerne (da ansvaret for brandgodkendelse dengang lå hos kommunerne), se bilag S (E333).

Kingspan har da også ved flere lejligheder leveret materialer til store byg-geprojekter, hvor brandkravene er blevet opfyldt ved brug af en kompara-tiv analyse, uden at dette har givet anledning til nogen problemer for byg-herrerne.

Det er samtidig ikke korrekt, at der alene skulle være 7 certificerede brand-rådgivere, som kan sikre opfyldelse af brandkravene i brandklasse 3 og 4, da brandrådgivere, som er certificeret til tredjepartskontrol, også kan med-virke til sikring heraf, hvilket Rockwool også må være bekendt med. Det reelle antal af certificerede brandrådgivere, der kan medvirke til at sikre opfyldelse af brandkravene i brandklasse 3 og 4, er derfor 51.

Kingspan fastholder på denne baggrund, at Kingspan ikke har været for-pligtet til i nogen af de omhandlede nyheder at oplyse om Kooltherm K12's brandegenskaber i forbindelse med en sammenligning af Kooltherm K12's isoleringsevne set i forhold til isoleringsevnen for traditionelle isolerings-produkter såsom mineraluld.

9.3 Konklusion

9.3.1 Konklusion

107

Kingspan har således ikke ved at gøre brug af de omhandlede udsagn i på-stand 4-8 handlet i strid med markedsføringslovens §§ 3, 4, 5, 6, 13, 20 eller 21 (M141).

Da udsagnene i påstand 4-8 ikke retter sig mod forbrugere men alene mod erhvervsdrivende, se pkt. 5.4 ovenfor, finder markedsføringslovens § 4-6 desuden slet ikke anvendelse.

Kingspan skal derfor frifindes for Rockwools påstand 9-12.

10 OM ROCKWOOLS PÅSTAND 13 OG 14

Rockwools påstand 13 og 14 er helt åbenbart for brede og generelt udfor-met samt uklare til at kunne tages under påkendelse.

Rockwools påstand 13 og 14 skal derfor afvises.

11 OM ROCKWOOLS PÅSTAND 15

Rockwool har som påstand 15 nedlagt en forbudspåstand mod brug af ud-sagnet "Kingspan Kooltherm er et godt alternativ til gammel mineraluld", som er blevet benyttet som en underoverskrift i nyhederne fremlagt som bilag 3, 13 og 14 bragt af Kingspan på hjemmesiden www.byggematerialer.dk og på Kingspans hjemmeside.

Indholdet af disse tre nyheder er identisk, de er blot blevet bragt tre for-skellige steder omkring den 1. oktober 2020, dvs. lang tid før nyheden af 27. maj 2021, jf. bilag 1, 2 og 6, som var årsagen til parternes oprindelige tvist.

Udsagnet er i nyhederne anført under overskriften "Skal du udskifte gam-mel mineraluld". Før underoverskriften, "Kingspan Kooltherm er et godt al-ternativ til gammel mineraluld", omtales den på daværende tidspunkt kommende mineraluldsbekendtgørelse, og efter underoverskriften anføres på ny, at "hvis den gamle mineraluld skal udskiftes, står Kingspan klar med produkter og løsninger…".

I det efterfølgende citat fra Vidne 1 er det også anført, at Kings-pans isoleringsprodukter er et "godt alternativ til at erstatte den gamle mi-neraluld i forbindelse med renovering og efterisolering".

Udsagnet angår således ikke ny mineraluld men kun gammel mineraluld, og nyheden angår - på samme måde som nyhederne i bilag 2 og 6 - minera-luldsbekendtgørelsen, og at Kooltherm kan være et alternativ til genud-lægning af gammel mineraluld, hvis den gamle mineraluld skal udskiftes.

108

Der henvises derfor i det hele til det anførte under pkt. 5-7 ovenfor.

I Rockwools processkrift 1 af 11. februar 2022, pkt. 2.4.2 - dvs. mere end et halvt år efter sagens anlæg - anførte Rockwool endvidere som noget nyt, tilsyneladende også til støtte for påstand 15, at der i den pågældende nyhed også foretages en vildledende sammenligning af isoleringsegenskaberne for en række isoleringsprodukter.

Rockwool har i processkrift 1 anført, at det er usandt og udokumenteret, at gammel mineraluld skulle have en lambda-værdi på 0,050 som anført i sammenligningen.

Den anførte lambda-værdi på 0,050 for gammel mineraluld er imidlertid hentet direkte fra Dansk Standard DS418 (Beregning af bygningers varme-tab) (se E853, bilag R), hvilket også er eksplicit nævnt i direkte forbindelse med sammenligningen i både bilag 3, 13 og 14.

Rockwool har også anført, at det er illoyalt og vildledende, at sammenlig-ningsskemaet henviser til selve materialet 'ny mineraluld' med angivelse af både den højeste og laveste lambda-værdi samtidig med, at Kingspan hen-viser til specifikke produkter i Kingspans eget sortiment. Rockwool be-grunder dette med, at Kingspans øvrige produkter med en dårligere isole-ringsevne er udeladt fra sammenligningen.

Det er dog ikke i sig selv vildledende, at Kingspan ikke har oplistet alle Kingspans produkter i sammenligningsskemaet. Det er i stedet afgørende, om det står klart for modtageren, hvad det er, der sammenlignes.

Det er helt tydeligt for modtageren, at sammenligningen angår isolerings-evnen for en række specifikke Kingspan-produkter set i forhold til isole-ringsevnen for henholdsvis gammel mineraluld samt for ny mineraluld an-givet som et spænd mellem de nye mineraluldsprodukter, der har den hø-jeste og laveste lambda-værdi.

Modtageren er således på ingen måde efterladt med det indtryk, at sam-menligningen angår alle Kingspans isoleringsprodukter, eller at Kingspan ikke også kan have andre produkter i sit sortiment, som har en højere lambda-værdi. Det fremgår udtrykkeligt i tilknytning til skemaet, at varme-tabet for hvert isoleringsprodukt er baseret på den bedste lambda-værdi.

Det må naturligvis også stå Kingspan frit for at vælge at reklamere for nog-le produkter uden også at skulle redegøre for produktegenskaberne for an-dre af Kingspans produkter. Ingen af Kingspans produkter benævnt OP-TIM-R, Kooltherm eller Therma har i øvrigt en højere lambda-værdi end gammel eller ny mineraluld.

109

Kingspan har heller ikke i øvrigt givet urigtige oplysninger, udeladt væ-sentlige oplysninger eller på anden vis fremstillet sammenligningen på en vildledende måde.

Rockwool anfører endvidere, at produktet Kooltherm K100, som er en del af sammenligningen, slet ikke sælges i Danmark, hvilket dog ikke er kor-rekt.

Kingspan har således ikke ved at gøre brug af det omhandlede udsagn i påstand 15 handlet i strid med markedsføringslovens §§ 3, 4, 5, 6, 13, 20 el-ler 21 (M141).

Da udsagnene i påstand 4-8 ikke retter sig mod forbrugere men alene mod erhvervsdrivende, se pkt. 5.4 ovenfor, finder markedsføringslovens § 4-6 desuden slet ikke anvendelse.

Kingspan skal derfor frifindes for Rockwools påstand 15.

12 OM ROCKWOOLS PÅSTAND 16 OG 18 (KINGSPANS ANGI-

VELSE AF DEKLAREREDE LAMBDA-VÆRDIER)

12.1 Indledning

Rockwool ønsker med påstand 16 (forbudspåstand) og påstand 18 (aner-kendelsespåstand) at forbyde Kingspan at "markedsføre" en lambda-værdi på 0,021 (tidligere 0,020) for produkterne Kooltherm K5, K12 og K12D.

Ro-ckwool har med processkrift 9 nu også inkluderet produktet K12D i de nedlagte påstande samt nedlagt subsidiære påstande, som blot er en genta-gelse af de principale påstande, men med tilføjelse af et anbringende om, at Kingspan skal forbydes at markedsføre produkterne med de angivne lambda-værdier "uden samtidig tydeligt at oplyse, at produkternes lambdaværdi-er bliver højere end disse værdier i løbet af produkternes forventede levetid, når produkterne anvendes som isoleringsmateriale".

I forhold til Rockwools subsidiære påstand 16 og påstand 18 bemærkes for det første, af de begge skal afvises, da den sidste del af påstandene udgør et anbringende, som Rockwool anfører til støtte for, at de af Kingspan angiv-ne lambda-værdier skal forbydes. Begge de subsidiære påstande er også for brede og uklare til at kunne tages under påkendelse, hvilket ligeledes gør sig gældende for de principale påstande 16 og 18, som derfor også af den grund skal afvises.

Under alle omstændigheder er Kingspan ikke forpligtet til at oplyse, at produkternes lambda-værdier (ifølge Rockwool) bliver højere, jf. det føl-gende og pkt. 9 ovenfor.

110

Det skal indledningsvis bemærkes, at Kingspan ikke "markedsfører" en lambda-værdi for deres produkter. Kingspan er (som alle andre virksom-heder indenfor branchen) forpligtet til at deklarere en lambda-værdi i for-bindelse med salg og markedsføring af sine produkter, hvilket Kingspan naturligvis skal følge.

Rockwool bestrider ikke, at Kingspan har testet og deklareret lambda-værdien for sine produkter (inklusive Kooltherm K5, K12 og K12D) korrekt i henhold til de relevante regler og standarder på området, herunder stan-darden EN 13166 (se Rockwools processkrift 5). Dette kan derfor lægges til grund af retten. Rockwool gør dog til trods herfor gældende, at de (korrekt) deklarerede lambda-værdier alligevel ikke er "korrekte" (retvisende) og derfor er i strid med markedsføringsloven.

Kingspan er imidlertid både berettiget og forpligtet til at angive de pågæl-dende lambda-værdier, som er fastsat korrekt i henhold til de relevante regler og standarder for angivelse af isoleringsevnen for isoleringsproduk-ter med fenolskum, jf. nærmere nedenfor. Allerede som følge af, at de de-klarerede lambda-værdier er angivet korrekt i overensstemmelse med de gældende regler for dette, er lambda-værdierne også korrekte (retvisende). Rockwool har heller ikke fremlagt nogen dokumentation for, at de deklare-rede lambda-værdier ikke skulle være korrekte (retvisende).

Kingspan gør derudover gældende, at Sø- og Handelsretten hverken har kompetence til eller mulighed for at forbyde Kingspan at deklarere en lambda-værdi, som Kingspan er forpligtet til at angive i forbindelse med salg og markedsføring af produkterne i henhold til Byggevareforordningen og tilhørende regler. Et sådan forbud ville ikke blot være i strid med de harmoniserede regler og standarder på området, men tillige være i strid med reglerne om varernes frie bevægelighed inden for EU.

12.2 Regelgrundlaget og baggrunden for deklarerede værdier for yde-

evne

12.2.1 Om harmoniseringen af markedsføring af byggevarer i EU (Bygge-

vareforordningen)

Byggevareforordningen (forordning nr. 305/2011 af 9. marts 2011 om fast-læggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer og om ophævelse af Rådets direktiv 89/106/EØF) ("BVF ") fastsætter betingel-serne for at bringe byggevarer i omsætning ved at fastsætte harmoniserede regler for, hvorledes byggevarers ydeevne udtrykkes og for anvendelsen af CE-mærkning på disse varer.

111

Byggevarer er defineret som enhver vare eller ethvert system, som fremstil-les og bringes i omsætning med henblik på at indgå varigt i bygværker el-ler dele heraf, og hvis ydeevne har indflydelse på bygværkets ydeevne for så vidt angår de grundlæggende krav til bygværket, jf. BVF artikel 2, stk. 1, nr. 1 (M32).

Kravene til, hvordan byggevarers ydeevne udtrykkes, er endvidere nærme-re fastsat i en række harmoniserede standarder udarbejdet af Den Europæi-ske Standardiseringsorganisation ("CEN ") i medfør af BVF artikel 17 (M39). De harmoniserede standarder udgør metoderne til og kriterierne for at vurdere byggevarers ydeevne med hensyn til deres væsentlige egenskaber, BVF artikel 17, stk. 3.

Formålet med BVF er at sikre den frie bevægelighed for byggevarer i det indre marked (M27):

"(6) Formålet med Rådets direktiv 89/106/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrati-ve bestemmelser om byggevarer(3) var at fjerne tekniske handelshin-dringer for byggevarer for at fremme den frie bevægelighed i det in-dre marked.

(7) For at opfylde dette mål, indeholdt direktiv 89/106/EØF bestem-melser om etablering af harmoniserede standarder for byggevarer og om tildeling af europæiske tekniske godkendelser.

(8) Direktiv 89/106/EØF bør erstattes for at forenkle og tydeliggøre de nuværende rammer og forbedre de eksisterende foranstaltningers gennemskuelighed og effektivitet.

(…)

(10) Fjernelsen af tekniske handelshindringer på byggeområdet kan kun opnås ved etablering af harmoniserede tekniske specifikationer for vurdering af byggevarers ydeevne.

(11) Disse harmoniserede tekniske specifikationer bør omfatte prøv-ning, beregning og andre midler defineret i harmoniserede standar-der og europæiske vurderingsdokumenter (European Assessment Documents) med henblik på vurdering af ydeevne med hensyn til byggevarers væsentlige egenskaber.

(…)

112

(58) Målet for denne forordning, nemlig at sikre, at det indre marked for byggevarer fungerer ved hjælp af harmoniserede tekniske specifi-kationer til at udtrykke byggevarers ydeevne, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor, på grund af dens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; (…)"

Forordningen sikrer også en harmonisering af vurderings- og kontrolorga-nerne og myndighedernes rolle (M31):

"(48) Eftersom det er nødvendigt at sikre et ensartet præstationsni-veau for organer, der foretager vurderinger og kontrol af konstansen af byggevarers ydeevne i hele Unionen, og eftersom alle sådanne or-ganer bør udøve deres funktioner på en ensartet måde på lige kon-kurrencemæssige vilkår, bør der fastsættes krav til disse organer, der ønsker at blive notificeret til at udføre de i denne forordning omhand-lede opgaver. Der bør ligeledes fastsættes bestemmelser om, at der skal være tilstrækkelige oplysninger om sådanne organer til rådig-hed, og at der skal føres tilsyn med disse organer.

(49) For at sikre et ensartet kvalitetsniveau ved vurdering og kontrol af konstansen af byggevarers ydeevne er det også nødvendigt at fast-sætte krav, som skal opfyldes af de myndigheder, der har ansvaret for at notificere de organer, der udfører disse opgaver, og give med-delelse herom til Kommissionen og de andre medlemsstater."

Medlemslandenes krav til byggevarers væsentlige egenskaber skal således være i overensstemmelse med forordningen og harmoniserede standarder, jf. BVF artikel 8, stk. 6 (M36), og medlemslandene må ikke forbyde eller hindre markedsføringen af CE-mærkede byggevarer, når den deklarerede ydeevne svarer til kravene vedrørende anvendelsen i den pågældende medlemsstat, jf. BVF artikel 8, stk. 4 (M35), hvilket også er bekræftet af EU-Domstolen, se f.eks. EU-Domstolens afgørelse i sag C-100/13 (M185). Der henvises nærmere til afsnit 12.9 herom.

CEN har på denne baggrund blandt andet vedtaget harmoniseret standard EN 13166 (E625, bilag AB), der gælder for "thermal insulation products for bu-ildings - factory made phenolic foam (PF) products", der er relevant for Kings-pans produkter Kooltherm K5, K12 og K12D, jf. mere herom i afsnit 12.4.

12.2.2 Krav om udarbejdelse af ydeevnedeklaration og CE-mærkning i

henhold til BVF

Når en byggevare er omfattet af en harmoniseret standard, skal fabrikanten udarbejde en ydeevnedeklaration for varen, når den bringes i omsætning, jf. BVF artikel 4, stk. 1 (M34).

113

Ydeevnedeklarationen skal udtrykke byggevarers ydeevne med hensyn til disse varers væsentlige egenskaber i overensstemmelse med de relevante harmoniserede tekniske specifikationer, jf. BVF artikel 6, stk. 1 (M34 ). Yde- evnedeklarationen skal indeholde en række informationer som oplistet i BVF artikel 6, og ydeevnedeklarationen udarbejdes ved anvendelse af mo-dellen i bilag III til BVF.

Når denne ydeevnedeklaration er udarbejdet, står fabrikanten inde for, at byggevaren er i overensstemmelse med den deklarerede ydeevne, jf. BVF artikel 4, stk. 3. Der gælder en formodningsregel for nøjagtigheden og påli-deligheden af denne ydeevnedeklaration, jf. BVF artikel 4, stk. 3, jf. mere herom i afsnit 12.5.2.

CE-mærkning anbringes på de byggevarer, som fabrikanten har udarbejdet en ydeevnedeklaration for, i henhold til BVF artikel 4 og 6, jf. BVF artikel 8, stk. 2 (M35).

CE-mærkningen er udtryk for, at byggevaren er i overensstemmelse med en harmoniseret teknisk standard, jf. artikel 8. CE-mærkning af isolerings-produkter med fenolskum er således kun tilladt, såfremt vurderingen og deklareringen af den termiske ydeevne er sket ved brug af de metoder og de kriterier, som er foreskrevet i EN 13166.

CE-mærkning skal for enhver byggevare, der er omfattet af en harmonise-ret standard, være den eneste mærkning, der attesterer byggevarens over-ensstemmelse med den deklarerede ydeevne med hensyn til de væsentlige egenskaber omfattet af den harmoniserede standard. Endvidere skal der ved salg af CE-mærkede produkter altid medfølge en kopi af ydeevnede-klarationen, som dog kan ske gennem offentliggørelse på en hjemmeside, jf. BVF artikel 7 (M35).

12.2.3 Ydeevnedeklaration og CE-mærkning af Kooltherm K5, K12 og

K12D

Kingspans produkter Kooltherm K5, K12 og K12D er isoleringsmateriale beregnet til at indgå i bygværker og er derfor omfattet af BVF, jf. artikel 1.

Ydeevnedeklarationen for Kooltherm K5, K12 og K12D er udarbejdet i henhold til BVF artikel 4 og 6, herunder ved brug af modellen i bilag III, i overensstemmelse med standard EN 13166 og de væsentlige egenskaber nævnt i EN 13166, bilag ZA til EN 13166, jf. tabel ZA.1 (E665).

Et eksempel på en ydeevnedeklaration kan ses i bilag 22 (E677 ), der er en ydeevnedeklaration for Kooltherm K12.

114

Kooltherm K5, K12 og K12D er derudover CE-mærket i henhold til BVF ar-tikel 8.

Det er ved CE-mærkningen samt henvisningen på produktet til ydeevne-deklarationen, at Kingspan oplyser den deklarerede lambda-værdi for Kooltherm K5, K12 og K12D, jf. mere herom i det følgende.

Den deklarerede lambda-værdi for Kingspans produkter er (ubestridt) ble-vet fastslået i overensstemmelse med de krav og procedurer, som er fast-lagt i EN 13166, herunder gennem tests foretaget af et notificeret produkt-certificeringsorgan, jf. nærmere i afsnit 12.4.

12.3 Generelt om lambda og ændringen over tid

Et produkts lambda-værdi(λ) er et udtryk for produktets varmeledning, og

jo mindre varmeledningen er, desto bedre er isoleringsevnen (thermal con-ductivity). Derfor er en lav lambda-værdi udtryk for en god isoleringsevne.

Lambda udtrykkes i watts per meter kelvin, W/(m*k), og den deklarerede lambda-værdi skal rundes op til nærmeste 0,001 W/(m*K) og deklareres som λD

i niveauer med trin af 0,001 W/(m*K), jf. EN 13166, punkt 4.2.1

(E638).

Lambda-værdien for isoleringsprodukter med fenolskum ændrer sig over tid, hvilket kaldes aldring (ageing). Årsagen til aldringsprocessen anses of-te for at skyldes indtrængen af luft ind i cellerne i skummaterialet.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at aldringsprocessen ikke er lineær, idet ændringen i skummaterialets varmeledningsevne stiger hurtigere i den første del af materialets levetid, hvorefter udviklingen flader ud, indtil der opnås et plateau. Det betyder, at ændringen af produkternes isoleringsevne (og dermed ændringen af lambda-værdien) primært finder sted i starten af produkternes levetid, hvorefter udviklingen flader ud og til sidst stabilise-rer sig.

Der er i reglerne for fastsættelsen og beregningen for den deklarerede lambda-værdi taget højde for, at isoleringsevnen og dermed lambda-værdien for isoleringsprodukter med fenolskum på denne måde ændrer sig over tid, jf. herom nedenfor.

Som følge af ovenstående forhold er det også af afgørende betydning, hvor gammelt et givent isoleringsmateriale er, når produktet testes. Det følger således af EN 13166, at tests af isoleringsprodukter af fenolskum skal fore-

tages under 50 dage efter produktionsdatoen, jf. punkt C.2.1 (E657 ).

115

I testene beskrevet i Rockwools bilag 46/47 (E983) kan det ses, at testene bl.a. ikke overholder dette krav, hvilket også medfører, at bilag 46/47 alle-rede af denne grund ikke udgør et relevant bevis, jf. afsnit 12.5.3.

12.4 Fastsættelsen af den deklarerede lambda-værdi i henhold til EN

13166

Ved en producents fastsættelse af den deklarerede lambda-værdi for pro-dukter med fenolskum skal der tages udgangspunkt i EN 13166, Annex A (Determination of the declared values of thermal resistance and thermal conductivity) (E650) og Annex C (Determination of the aged values of thermal resistance and thermal conductivity) (E656 ).

I det følgende vil metoderne til fastsættelse af henholdsvis initiale og ælde-de værdier blive beskrevet, hvorefter selve beregningen af den deklarerede lambda-værdi vil blive gennemgået. Som det vil blive beskrevet i det føl-gende, tager den deklarerede lambda-værdi højde for udviklingen af isole-ringsevnen over tid.

12.4.1 Metoderne til fastsættelse af initiale og ældede lambda-værdier

Producenten skal fastsætte den initiale lambda-værdi for et produkt i hen-hold til afsnit C.3.

I Annex C er der herefter fastlagt to overordnede metoder, som en produ-cent kan anvende til fastsættelse af de ældede værdier, og det er enten al-dring ved varmepåvirkning ("heat ageing") eller ved skæring ("slicing").

Begge metoder giver en ældet værdi, der forudsiger en gennemsnitsværdi over 25 år (E656):

"This annex provides two methods for the determination of aged val-ues of thermal resistance and thermal conductivity, by heat ageing at one of two temperatures and by slicing. The methods predict the time

averaged value over 25 years." (vores understregning)

I punkt C.2 er der fastsat generelle krav til begge metoder, bl.a. til alderen af produktprøven, dimensioner og til konditionering af prøven.

Herefter skal producenten følge enten processen i metode 1 i punkt C.4.1 eller metode 2 i punkt C.4.2. Der er valgfrihed mellem disse metoder. Begge metoder indeholder proceduren til måling af både den initiale lambda-værdi og den ældede lambda-værdi.

116

Selve fastsættelsen (beregningen) af den deklarerede værdi fastsættes i overensstemmelse med afsnit C.6, jf. herom i det følgende.

12.4.2 Fastsættelsen af den deklarerede værdi

Den deklarerede værdi skal fastsættes i overensstemmelse med Annex A og Annex C, jf. afsnit 4.2.1.

Den deklarerede værdi, λD, udledes fra den beregnede λ90/90 -værdi, jf. pkt.

A.3.2 (E650).

Annex A og C angiver de nærmere metoder til at beregneλ

90/90 -værdien

ved inddragelse af blandt andet værdierne opnået ved metoderne nævnt ovenfor. Ved beregningen af λ 90/90 -værdien kan der bruges to metoder base-

ret på ældningstilvækst i varmeledningsevnen (C.6.3) i henhold til hen-holdsvis metode 1 (slicing) eller metode 2 (heat ageing) eller en metode ba-seret på "aged values" (C.6.4) (E660):

Metoderne i C.6.3.1 og C.6.3.2 er baseret på et gennemsnit af de initiale værdier

(λmean,i) med tillæg af en k-faktor (statistisk værdi) baseret på antal-

let af initiale tests (ki) ganget med et estimat af standardafvigelsen for de

initiale test (sλi) med tillæg af en værdi for aldring (Δλs eller Δλa ).

Metoden i C.6.4 er baseret på et gennemsnit af de ældede værdier

(λmean,a)

med tillæg af en faktor baseret på antallet af ældede tests (ka ) ganget med

estimat af standardafvigelsen for de ældede tests (sλa).

Alle tre beregninger, som den deklarerede lambda-værdi kan være et resul-tat af, indeholder således et aldringselement.

117

Den deklarerede lambda-værdi fastsat i henhold til disse beregninger og metoder giver udtryk for den forventede gennemsnitlige isoleringsevne for produkterne i løbet af en økonomisk rimelig levetid under normale forhold (E650):

"The declared values of thermal resistance and thermal conductivity of a product are the expected values of these properties during an economically reasonable working life under normal conditions, as-sessed through measured data at reference conditions." (Annex A, pkt. A.1)

Således tager den af Kingspan deklarerede lambda-værdi højde for den ændring af isoleringsevnen, der finder sted over tid.

På baggrund heraf kan det også konstateres, at det vil være misvisende, så-fremt Kingspan i henhold til Rockwools subsidiære påstand 16 og 18 skulle oplyse, at "produkternes lambda-værdier bliver højere end disse værdier i løbet af produkternes forventede levetid". Dette udsagn er således ikke kor-rekt, allerede fordi den deklarerede lambda-værdi angives som en statistisk beregnet værdi, der udtrykker den forventede gennemsnitlige isolerings-evne for produkterne i løbet af en økonomisk rimelig levetid under norma-le forhold, og den deklarerede lambda-værdi vil derfor ikke ændre sig over tid for produktet.

Den deklarerede værdi skal som nævnt udledes fra den beregnedeλ

90/90 -

værdi.

90/90 er defineret som (E636):

"the 90 % fractile with a confidence level of 90 % for the thermal con-ductivity".

Den deklarerede lambda-værdi er således udtryk for en værdi, der stati-stisk skal repræsentere mindst 90% af produktionen angivet med 90% sik-kerhed, jf. også afsnit 4.2.1 (E638):

"declared thermal conductivity,λ D, shall be given as limit values rep- resenting at least 90 % of the production, determined with a confi-dence level of 90 %;"

Det er faktoren k (der indgår i beregningen af den deklarerede lambda- værdi), der tager højde for dette, idetk fastsættes på grundlag af antallet af testresultater, der ligger til grund for beregningen afλ

90/90 -værdien, jf. tabel

A.1.

118

Når der er tale om en statistisk værdi som angivet ovenfor, betyder det, at den deklarerede lambda-værdi for produkterne er angivet med en statistisk sikkerhed, hvor en defineret andel af produktionen (90%) har en lambda-værdi med en nærmere angivet tolerancegrænse (90%).

Dette indebærer også, at der kan være en vis andel af produktionen, der har en faktisk lavere eller højere lambda-værdi, og uanset dette vil den de-klarerede lambda-værdi fortsat være fuldt ud korrekt. Det følger tillige heraf, at selv om Rockwool måtte kunne påvise eksempler på Kooltherm-produkter, hvor den faktiske lambda-værdi er lavere eller højere end den deklarerede lambda-værdi - hvilket dog ikke er tilfældet - er det ikke ens-betydende med, at den deklarerede lambda-værdi er forkert (ikke retvisen-de).

Endelig udtrykker den deklarerede lambda-værdi den forventedegennem- snitlige isoleringsevne for produktet gennem dets levetid under normale forhold, og derfor vil en målt lambda-værdi foretaget senere i produktets levealder, der ligger over den deklarerede lambda-værdi, ikke være udtryk for, at den deklarerede lambda-værdi er forkert.

12.5 Kingspans deklarerede værdi er korrekt

12.5.1 Indledning

Rockwool anfører til støtte for sin påstand 16 og 18, at Kingspans deklare-rede værdi ikke er "korrekt" (retvisende).

Det er for Kingspan fortsat ikke klart præcis på hvilken måde og på hvilket grundlag, Rockwool mener, at værdien ikke er korrekt, når Rockwool ikke bestrider, at værdien er fastsat i overensstemmelse med EN 13166.

Rockwool henviser til bilag 46/47 (E983), der ifølge Rockwool dokumente-rer, at den deklarerede værdi "objektivt" ikke er korrekt (retvisende). Ifølge Rockwool skulle resultaterne i bilag 46/47 angiveligt vise, at den af Kings- pan deklarerede lambda-værdi"ikke modsvarer den faktiske værdi". Dette synspunkt synes dog grundlæggende bl.a. at være baseret på en misforstå-else af, hvad den deklarerede lambda-værdi er udtryk for.

Uanset om der ved andre test eller metoder potentielt kan opnås en anden lambda-værdi end den deklarerede værdi, er dette ikke ensbetydende med, at den deklarerede lambda-værdi er forkert, og at Kingspan kan forbydes at angive den deklarerede lambda-værdi i forbindelse med salg og mar-kedsføring af produkterne, som Kingspan som nævnt er forpligtet til i hen-hold til den relevante lovgivning på området.

119

Derudover er bilag 46/47 under alle omstændigheder slet ikke et relevant bevis, og rapporten dokumenterer på ingen måde, at Kingspans deklarere-de lambda-værdi er forkert, jf. det følgende.

Rockwool har tilsyneladende nu også selv indset, at der ikke foreligger no-get relevant bevis til støtte for påstandene om, at de af Kingspan deklarere-de lambda-værdier er forkerte. Da Rockwool indså, at det ikke var muligt at gennemføre det begærede syn og skøn inden hovedforhandlingen, om-talte Rockwool hovedforhandlingen vedrørende dette spørgsmål som en "pro forma-lignende" hovedforhandling.

Rockwool må derfor reelt anses for at have anerkendt, at Rockwool ikke kan dokumentere sin påstand 16 og påstand 18, idet Kingspan dog samtidig skal bemærke, at det af Rock-wool begærede syn og skøn heller ikke vil kunne tilvejebringe en sådan dokumentation, jf. også afsnit 12.6 om Kingspans forpligtelser i henhold til BVF.

12.5.2 Formodningsregel for korrekt værdi

Der gælder en formodningsregel for nøjagtigheden og pålideligheden af ydeevnedeklarationen, jf. BVF artikel 4, stk. 3 (M34):

"Ved at udarbejde ydeevnedeklarationen står fabrikanten inde for, at byggevaren er i overensstemmelse med den deklarerede ydeevne. Foreligger der ikke objektive oplysninger om det modsatte, antager medlemsstaterne, at den ydeevnedeklaration, der er udarbejdet af fa-brikanten, er nøjagtig og pålidelig."

Medlemsstaterne skal derfor formode, at ydeevnedeklarationen udarbejdet af fabrikanten er nøjagtig og pålidelig, medmindre der foreligger objektive oplysninger om det modsatte.

Der foreligger ingen objektive oplysninger i nærværende sag til støtte for, at de fremlagte ydeevnedeklarationer for Kingspans produkter ikke er nøj-agtige og pålidelige.

Bestemmelsen skal ses i lyset af, at der netop er fastsat et udførligt test- og kontrolsystem i de harmoniserede standarder i henhold til BVF, herunder med involvering af et uafhængigt testinstitut, og at dette netop skal sikre nøjagtigheden og pålideligheden af de deklarerede værdier, jf. BVF be-tragtning 28 (M29):

"(28) For at sikre, at ydeevnedeklarationen er nøjagtig og pålidelig, bør byggevarens ydeevne vurderes, og produktionen på fabrikken bør kontrolleres efter et hensigtsmæssigt system til vurdering og kon-trol af konstansen af byggevarers ydeevne. Det vil kunne vælges at

120

anvende en række systemer for en given byggevare for at tage hen-syn til den særlige forbindelse mellem nogle af dens væsentlige egen-skaber og de grundlæggende krav til bygværker."

12.5.3 Om Rockwools ensidigt indhentede erklæring i bilag 46/47

Rockwool har til støtte for sin påstand om, at de af Kingspan deklarerede lambda-værdier ikke er korrekte, kun fremlagt en rapport med titlen "Initi- al data measurement" fra Dansk Teknologisk Institut ("DTI ") (E983 ). Rap- porten er en ensidigt indhentet erklæring udarbejdet på vegne af Rockwool i juni 2021. Allerede som følge heraf har rapporten ingen bevisværdi af be-tydning for sagen.

Det fremgår af rapporten, at DTI har testet produktet Kooltherm K5 (8100398571), 1200x400x80 mm, samt produktet Kooltherm K12 (8100405976), 1200x600x80 mm, begge med en deklareret lambda-værdi på 0,020 W/m*K. Rapporten angår ikke Kooltherm K12D.

Resultaterne af testene fremgår af rapportens side 9 (E992 ) og rapportens side 10 (E993).

Det bemærkes indledningsvis, at de målte lambda-værdier ikke er i uover-ensstemmelse med de af Kingspan deklarerede lambda-værdier, der ligger på samme niveau.

Rapporten indeholder desuden ingen beskrivelse af de gennemførte tests og heller ikke nogen rådata for de gennemførte tests. Rapporten indeholder kun følgende meget kortfattede "konklusion" (E989 ):

"Kooltherm K5 (vleis):

The 11 measured lambda values are on level (+/- 1,7 %). The mean of the measured lambda values is close (+1,14 %) to the declared lambda value but higher. This leaves no room for loss of performance regard-ing thermal conductivity over the lifetime of the product.

Kooltherm K12 (alu):

The 11 measured lambda values are on level (+/- 1,3 %). The mean of the measured lambda values is close (-2,04 %) to the declared lambda value. This leaves nearly no room for loss of performance regarding thermal conductivity over the lifetime of the product."

Rapporten indeholder for så vidt ikke nogen vurdering af eller udtalelse om, at de af Kingspan deklarerede lambda-værdier er forkerte. Rockwools

121

argument er dog tilsyneladende, at der ikke er rum for aldring på grundlag af testresultaterne, hvilket dog som forklaret ovenfor er forkert.

Der er desuden meget begrænsede informationer om de tests, der er udført, herunder om den anvendte metode samt opdraget fra Rockwool til DTI, li-gesom der ikke er rådata for de angivne resultater. Også af denne grund har rapporten ingen relevant bevisværdi. Det bemærkes i den forbindelse, at resultaterne af de enkelte målinger er rapporteret i 44 individuelle rap-porter fremsendt til Rockwool, men disse er ikke fremlagt i sagen.

På trods af de begrænsede informationer om de udførte tests kan det dog konstateres, at de på en række punkter ikke er udført i overensstemmelse med EN 13166.

Det fremgår af EN 13166, pkt. C.3, at produktet inden de initiale målinger skal forberedes i henhold til pkt. C.2 (E657). For eksempel fremgår det af pkt. C.2.1, at tests skal udføres på prøver maksimalt 50 dage efter produk-tion (E657):

"The test sample shall be taken from the full size product not more than 50 days after manufacture."

Ingen af de udførte test er udført indenfor den maksimale periode fra frem-stilling. For K5 er testene udført mellem 149-164 dage efter produktets fremstilling, og for K12 er intervallet 79-87 dage. Det kan således konstate-res, at DTI ikke har fulgt testmetoden beskrevet i EN 13166. Betydningen af tid for aldring af produkters isoleringsevne er beskrevet i afsnit 12.3.

Rockwool forsøger endvidere at forsimple spørgsmålet om den deklarerede lambda-værdi ved blot at henvise til 11 udførte tests for et enkelt batch, der ikke er nærmere beskrevet, og som endda ikke følger de angivne metoder i den relevante harmoniserede standard.

Som beskrevet er Kingspan forplig-tet til at angive en deklareret lambda-værdi, som er beregnet i henhold til et meget detaljeret regelsæt og på grundlag af et stort antal målinger samt under medvirken og kontrol fra et uafhængigt notificeret organ (notified body).

Kingspan er desuden forpligtet til løbende at måle og beregne lambda-værdien for sine produkter og om nødvendigt at opdatere den de-klarerede lambda-værdi.

Det giver derfor heller ikke mening, at Rockwool henviser til ensidigt ind-hentede tests foretaget på blot et enkelt batch af henholdsvis Kooltherm K5 og K12 (men ikke produktet Kooltherm K12D), uden at anvende den kor-rekte fremgangsmåde for udførelse af målingerne, og på grundlag heraf hævder, at den af Kingspan deklarerede lambda-værdi ikke er korrekt. Det bemærkes i den forbindelse, at producenten frit kan vælge mellem de for-

122

skellige metoder angivet i EN 13166 for måling og beregning af lambda-værdien, hvorfor der kan være forskel på værdien alt efter hvilken metode, der er anvendt.

Samlet set har Rockwool ikke dokumenteret, at Kingspans deklarerede lambda-værdi ikke skulle være korrekt (retvisende).

12.6 Kingspan er forpligtet til at markedsføre den deklarerede lamb-

da-værdi

Som beskrevet ovenfor er Kingspan forpligtet til at angive den deklarerede lambda-værdi i forbindelse med salg og markedsføring af Kooltherm-produkterne. Kingspan kan derfor ikke forbydes at angive denne lambda-værdi, særligt ikke når det ikke bestrides af Rockwool, at værdien er fastsat korrekt i henhold til harmoniserede regler i BVF og EN 13166.

Kravet om at udarbejde og oplyse den deklarerede lambda-værdi fremgår af reglerne om krav til ydeevnedeklaration og CE-mærkning, jf. BVF art. 4 (M34) og art. 8 (M35).

Kingspans Kooltherm K5, K12 og K12D-produktermå således ikke sælges uden at angive den deklarerede lambda-værdi, som er fastsat i henhold til EN 13166.

Reglerne i BVF fastslår derudover, at en byggevare ikke må mærkes med anden mærkning vedrørende den deklarerede ydeevne end CE-mærkningen, jf. BVF art. 8 (M35):

"CE-mærkningen skal for enhver byggevare, der er omfattet af en harmoniseret standard, eller for hvilken der er udstedt en europæisk teknisk vurdering, være den eneste mærkning, ved hvilken byggeva- rens overensstemmelse med den deklarerede ydeevne attesteres med hensyn til de væsentlige egenskaber, omfattet af den harmoniserede

standard eller af den europæiske tekniske vurdering." (vores under-stregning)

Kingspan er således forpligtet til at angive (kun) den deklarerede lambda-værdi, og Rockwool kan ikke få medhold i sin påstand om, at Kingspan skal forbydes at markedsføre denne værdi. I tilfælde af, at der er tvivl om, hvorvidt værdien er certificeret korrekt, må det hertil fastsatte klagesystem benyttes, jf. afsnit 12.7 nedenfor.

Hvis Rockwool fik medhold i sit synspunkt om, at Kingspan ikke må sælge og markedsføre sine produkter med angivelse af en deklareret lambda-værdi, som er fastsat korrekt i henhold til de relevante standarder, og som

123

Kingspan er forpligtet til at angive, så ville konsekvensen være, at Kings-pan slet ikke kan sælge og markedsføre Kooltherm K5, Kooltherm K12 og Kooltherm K12D i Danmark. Dette er selvfølgelig helt uacceptabelt og ville også være helt grundlæggende i strid med reglerne om varernes fri bevæ-gelighed inden for EU, jf. også afsnit 12.9 nedenfor.

Rockwools påstand fremstår derfor også på denne baggrund helt grundløs og som udtryk for ren chikane fra Rockwools side.

12.7 Kontrolsystemet med deklarerede værdier

For at sikre, at ydeevnedeklarationen er nøjagtig og pålidelig, er fabrikan-ten forpligtet til at foretage en række prøver i overensstemmelse med de gældende standarder, ligesom der i BVF er opstillet et system til vurdering og kontrol af konstansen af byggevarens deklarerede ydeevne foretaget af henholdsvis fabrikanten og notificerede organer, jf. BVF artikel 28 (M42 ) og bilag V (E497).

Der er tale om et kompliceret system, der involverer en lang række tests fo-retaget af både producenten og det notificerede organ.

Rockwool har ikke bestridt, at Kingspan følger disse regler, og de vil derfor ikke blive gennemgået i detaljer i det følgende, men er dog vigtige for at have for øje, da det yderligere understøtter, hvor grundløse Rockwools på-stande i det hele taget er.

Kravene for vurdering og kontrol af ydeevnens konstans for CE-mærkede produkter er fastsat i BVF artikel 28, hvorefter vurderingen og kontrollen af konstansen af byggevarers ydeevne med hensyn til deres væsentlige egen-skaber foretages i overensstemmelse med et af systemerne i bilag V. I bilag V er der angivet en række systemer for fabrikantens og det notificerede or-gans vurdering og kontrol. Den nærmere relevante procedure for vurde-ring og kontrol med Kooltherm K5, K12 og K12D er fastsat i henhold hertil i EN 13166.

I henhold til EN 13166, pkt. 7, skal kravene i standarden demonstreres ved Product Type Determination ("PTD") og Factory Production Control ("FCP") (E648):

"The compliance of the product with the requirements of this stan-dard and with the stated values (including classes) shall be demon-strated by:

— Product Type Determination (PTD),

124

— Factory Production Control (FPC) by the manufacturer, including

product assessment."

Bilag ZA angiver de nærmere specifikationer for kontrol med CE-mærkede isoleringsmaterialer af fenolskum. Det fremgår heraf, at der i tillæg til Kingspans egen produktionskontrol skal ske tests af et notificeret organ, der er udmeldt i henhold til BVF.

Produkterne, der indgår i denne sag, er konkret testet af organet Fors- chungsinstitut für Wärmeschutz e.V. München ("FIW "). FIW er på Europa- Kommissionens liste over notificerede organer under nummer 0751.

12.8 Klage over deklarerede værdier

Der gælder en række EU-harmoniserede regler for fremgangsmåden for klage over deklarerede værdier. Som det vil fremgå af det følgende, er det disse fremgangsmåder, som Rockwool i givet fald må følge, såfremt Rock-wool mener, at de af Kingspan deklarerede lambda-værdier er forkerte, og Sø- og Handelsretten har også af denne grund ikke kompetence til at give Rockwool medhold i påstand 16 og 18. Det bemærkes, at Rockwool ikke har indgivet en klage om, at de af Kingspan deklarerede lambda-værdier er forkerte.

12.8.1 Indgivelse af klage over deklarerede værdier i henhold til EN 13172

Såfremt Rockwool mener, at den angivne lambda-værdi for Kingspans produkter er forkert, og ønsker at få prøvet korrektheden af den angivne værdi, skal Rockwool anvende den fremgangsmåde, der er fastsat til netop dette formål i den harmoniserede europæiske standard EN 13172 (E335 ).

EN 13172 gælder for overensstemmelsesvurderinger af isoleringsprodukter ("Thermal insulation products - Evaluation of conformity"). Det er i hen-hold til denne standard og de tekniske retningslinjer heri, at et produkts overensstemmelse med den relevante produktstandard testes.

I Annex F til EN 13172 er der fastsat en fremgangsmåde til at klage over deklarerede værdier ("Criteria for assessing non-conformity - Procedure in case of a complaint"), og pkt. F.1.2 gælder for en klage over den deklarere-de lambda-værdi (E367).

I henhold til pkt. F.1.2 skal et godkendt testinstitut foretage tests i henhold til den relevante standard (EN 13166).

Konsekvensen af, at produktet "fejler" testen, er, at producenten skal genta- ge proceduren med initial type tests (E368 ):

125

"If the product has failed the manufacturer shall agree to repeat the procedure described in A.2.3 or C.2.2 as relevant except that the sam-pling shall be made by the approved body, for the product or product group, by applying for a new initial type test within 4 weeks."

Selv hvis Rockwool anvendte den korrekte fremgangsmåde i henhold til EN 13172 - i stedet for at anlægge en sag ved de danske domstole - ville konsekvensen af en konstatering af manglende overensstemmelse for den deklarerede værdi ikke engang være, at Kingspan forbydes at deklarere den pågældende værdi, men derimod at Kingspan skal gennemføre de re-levante tests igen, så den korrekte lambda-værdi kan deklareres på produk-terne.

12.8.2 Indsigelse mod europæiske standarder og Rockwools deltagelse i

vedtagelsen af EN 13166

Rockwool har tidligere anført, at Rockwool ikke kan anvende ovennævnte metode, da Rockwool er uenig i selve standardens metoder (E191, proces-skrift 6):

"Det er imidlertid ROCKWOOLs synspunkt, at standardens referen-cemetoder til ”aging test” netop ikke er retvisende, og at anvendelse af standarden ikke fører til angivelse af en retvisende lambda-værdi. Derfor ville det heller ikke give mening at anvende eksempelvis den af Kingspan foreslåede klagemulighed, idet en klagesag tillige ville indebære brug af standarden i forbindelse med måling af lambda-værdier.

Hvis lambda-værdien ikke er retvisende, uanset den angivne værdis overensstemmelse med forskrifterne i standarden, vil markedsførin-gen stadig være både vildledende og faktuelt forkert."

Som det fremgår, er Rockwool grundlæggende uenig med den lovgivning, som er vedtaget på området, og i stedet for at følge lovgivningen på områ-det forsøger Rockwool gennem denne sag at opnå en retsstilling, der er i strid med disse regler. Rockwool burde i stedet følge den mulighed, der er fastsat i lovgivningen for at ændre på reglerne. Kingspan vil derfor i det følgende gennemgå procedurerne for indsigelser mod de harmoniserede regler.

Europæiske standarder er reguleret af forordning nr. 1025/2012 om euro-pæisk standardisering ("Standardiseringsforordningen ") (M5) og er resul-tatet af en større vedtagelsesproces ved CEN med deltagelse af et stort ud-valg af eksperter og ekspertorganisationer på tværs af EU-lande.

126

Virksomheder har mulighed for gennem organisationer at deltage i proces-sen og indgive kommentarer ved udarbejdelsen af en europæisk standard. Denne mulighed er også beskrevet i Standardiseringsforordningen.

Denne mulighed har også været benyttet af Rockwool, der har ansatte sid-dende i Dansk Standards udvalg. Dansk Standard er Danmarks medlem af CEN.

EN 13166 har været under gennemgang og var til fornyet afstemning ved CEN i 2021. EN 13166 hører under CENs tekniske komité CEN/TC 88 (Thermal insulating materials and products). Danmark er repræsenteret i CEN-gruppen TC 88 ved Dansk Standard. Til deltagelse i dette arbejde har Dansk Standard nedsat udvalget "Termisk isolering (S-181)". På daværende tidspunkt var 5 af de i alt 22 medlemmer af Dansk Standards udvalg S-181 ansat i Rockwool International A/S eller Rockwool A/S (seE1219, bilag Y). Af medlemmer fra isoleringsproducenter udgjorde Rockwools ansatte 5 af de i alt 9 medlemmer. Ét medlem var ansat i Kingspan.

Dansk Standard stemte den 18. november 2021 for at opretholde EN 13166 i uændret form på vegne af Danmark (seE1141, bilag Z), hvilket i øvrigt er efter denne sags anlæg.

Rockwool burde således have forsøgt at gøre sine synspunkter om EN 13166 gældende gennem sin deltagelse i CEN-gruppen frem for gennem anlæggelse af sager ved domstolene at forsøge at få nedlagt forbud mod Kingspans deklarering af sine produkter i henhold til standarden.

Formelle indsigelser mod vedtagne europæiske standarder kan derudover indgives til Europa-Kommissionen af en EU-medlemsstat eller af Europa- Parlamentet i henhold til artikel 11 i Standardiseringsforordningen (M15 ). Derudover kan enhver indgive en indsigelse mod en europæisk standard til CEN-medlemmer eller til CEN-CENELEC Management Centre ("CCMC "), hvis indsigelsen vedrører en skadelig effekt for sundheden eller sikkerheden ved brug af en europæisk standard. Processen for en sådan klage vil blive varetaget af CCMC på centralt niveau.

Derudover angiver BVF artikel 18 (M39) processen for en formel indsigelse mod harmoniserede standarder, hvis Kommissionen eller en medlemsstat ikke mener, at en harmoniseret standard fuldt ud dækker kravene fastsat i BVF.

12.9 Sø- og Handelsrettens (manglende) kompetence

127

Rockwool har ikke nærmere redegjort for, hvad grundlaget skulle være for at betvivle metoderne fastsat i standarden EN 13166. Det er dog klart, at et sådant synspunkt må anføres over for de relevante europæiske institutio-ner i det fastlagte system herfor.

Rockwools synspunkt om, at selv om Kingspan (ubestridt) har deklareret sine produkter korrekt i henhold til BVF og er forpligtet at angive de dekla-rerede værdier i forbindelse med salg og markedsføring af produkterne, er Kingspans angivelse af disse værdier alligevel i strid med markedsførings-loven, indebærer en regelkonflikt mellem BVF (og tilhørende regler) og markedsføringsloven (og det bagvedliggende direktiv om urimelig han-delspraksis).

Der gælder i et sådant tilfælde forrang for forordningen, og det er derfor klart, at det vil være direkte i strid med EU-retten at give Ro-ckwool medhold i påstand 16 og 18, selv i et tilfælde hvor retten skulle anse den deklarerede værdi som "forkert". Der henvises bl.a. til EU-Domstolens dom i C-632/16 (Dyson v BSH) (M173).

Sø- og Handelsretten har ikke kompetence til at underkende indholdet af en vedtaget europæisk standard udstedt i medfør af en EU-forordning, hvilket reelt er konsekvensen af Rockwools synspunkter i denne sag. Som det er nærmere forklaret i afsnit 12.2.1, er formålet med BVF europæisk harmonisering. Såfremt Sø- og Handelsretten skulle tage stilling til korrek-theden af testmetoderne i en europæisk standard, ville det kunne få helt uoverskuelige konsekvenser, da den vedtagne standard er en del af grund-laget for den frie varebevægelighed inden for EU.

Det fremgår af BVF artikel 8, stk. 6, at nationale regler om byggevarers væ-sentlige egenskaber skal være i overensstemmelse med harmoniserede standarder (M36):

"De metoder, der anvendes af medlemsstaterne i deres krav til byg-værker, samt andre nationale regler med hensyn til byggevarers væ-sentlige egenskaber, skal være i overensstemmelse med harmonise-rede standarder."

Sø- og Handelsretten kan derfor ikke forbyde angivelsen af en værdi, der netop er fastsat i overensstemmelse med de harmoniserede standarder.

Medlemslandene må slet ikke forbyde eller hindre markedsføringen af CE-mærkede byggevarer, når den deklarerede ydeevne svarer til kravene ved-rørende anvendelsen i den pågældende medlemsstat, jf. BVF artikel 8, stk. 4 (M35):

"4. Medlemsstaterne må ikke forbyde eller hindre, at CE-mærkede byggevarer gøres tilgængelige på markedet eller anvendes på deres

128

område eller under deres ansvar, når den deklarerede ydeevne svarer til kravene vedrørende anvendelsen i den pågældende medlemsstat."

I EU-Domstolens afgørelse (utrykt) i sag C-100/13 af 16. oktober 2014 (Kommissionen mod Tyskland) fandt EU-Domstolen, at Tyskland havde handlet i strid med harmoniseringen i byggevareforordningen og varernes frie bevægelighed ved at stille krav om, at CE-mærkede byggevarer (blandt andet isoleringsmateriale) skulle undergå yderligere nationale tests og godkendelser for at kunne markedsføres i Tyskland (M185 og M437).

Dette vil tilsvarende være konsekvensen af Rockwools synspunkter i denne sag, hvor Rockwool gennem yderligere tests (Rockwools egne samt syn og skøn) forsøger at få domstolene til at begrænse Kingspans markedsføring af sine produkter i Danmark, selvom produkterne er CE-mærkede og mar-kedsføres i overensstemmelse med de harmoniserede regler.

En korrekt metode for at efterprøve den deklarerede værdi er som nævnt fastsat i EN 13172, og ikke engang deri er konsekvensen, at en fabrikant forbydes at angive den pågældende værdi.

Det vil således være i strid med BVF og harmoniseringen af markedsføring af byggevarer i EU, hvis Sø- og Handelsretten forbyder Kingspan at angive den deklarerede værdi.

Hvis det forbydes Kingspan at sælge sine produkter i Danmark med angi-velse af den deklarerede lambda-værdi fastsat i henhold til standarden, vil forbuddet ikke kun betyde, at Kingspan slet ikke kan sælge produkterne i Danmark, men også have betydning for alle andre virksomheder, der på tilsvarende vis er forpligtet til at deklarere bestemte værdier eller andre op-lysninger om egenskaber for deres produkter.

Rockwools synspunkter vil derudover medføre en række principielle spørgsmål indenfor også andre områder, hvis konkurrenter ved nationale domstole kan få forbud mod markedsføringen af produkter, der er korrekt deklarerede og CE-mærkede i henhold til harmoniserede regler og stan-darder. Dette vil fuldstændig underminere de grundlæggende regler om varernes fri bevægelighed inden for EU og den i forbindelse hermed gen-nemførte europæiske harmonisering af forskellige standarder.

13 OM ROCKWOOLS PÅSTAND 17

Rockwool har med sit processkrift 9 nedlagt følgende nye påstand:

"Kingspan Insulation ApS skal anerkende, at ROCKWOOL Danmark A/S i forbindelse med sammenlignende reklamer må anføre, at lamb-

129

daværdierne for Kingspan Insulation ApS’ Kooltherm K5-produkter, K12-produkter og K12D-produkter bliver højere end 0,020 W/(mK) og 0,021 W/(mK) i løbet af produkternes forventede levetid, når pro-dukterne anvendes som isoleringsmateriale."

Den pågældende påstand angår - i modsætning til påstand 1-18 - ikke ud-sagn fremsat af Kingspan. Påstanden angår heller ikke et specifikt udsagn fremsat af Rockwool.

Rockwool ønsker derimod med påstanden at få fastslået, at Kingspan skal anerkende, at Rockwool engang i en uvis fremtid i en ikke nærmere angivet sammenhæng og på en ikke nærmere angivet måde må benytte et udsagn om Kingspans produkter.

Påstanden skal derfor afvises, da der er tale om en hypotetisk situation, som en dansk domstol ikke kan tage stilling til, og som Rockwool heller ik-ke har nogen retlig interesse i at få taget stilling til. Påstanden indeholder endvidere så mange uklarheder og er så bredt formuleret, at den også af den grund skal afvises.

14 OM ROCKWOOLS PÅSTAND 19

Retten afviste ved retsbog af 25. april 2024 Rockwools bilag 59. Idet påstand 19 vedrører bilag 59, finder Kingspan ikke anledning til at kommentere yderligere herpå.

15 OM ROCKWOOLS PÅSTAND 20 OG 21 (BERIGTIGELSE)

Rockwools påstand 20 skal afvises, da den er for uklar og bred til at kunne danne grundlag for en påbudsdom, hvis overtrædelse er sanktioneret med straf.

Det gøres endvidere gældende, at der under alle omstændigheder ikke er grundlag for at påbyde Kingspan at offentliggøre en berigtigelse på hen-holdsvis www.byggematerialer.dk og www.kingspan.com/dk, jf. påstand 20 og 21.

For så vidt angår den første version af nyheden af 27. maj 2021 (seE927, bi- lag 1), der indeholdt udsagnet omfattet af Rockwools påstand 1, var denne udgave af nyheden kun tilgængelig i én dag for nu ca. 3 år siden.

Det fremgår af lovbemærkningerne til markedsføringslovens § 24, stk. 1, nr. 2, at et påbud om genoprettelse skal stå i rimeligt forhold til forseelsen, jf. lovforslag L 40 af 12. oktober 2016 (M154). Da udsagnet omfattet af Rock-wools påstand 1 alene var tilgængeligt i én dag, vil det ikke stå i rimeligt

130

forhold til forseelsen, hvis Kingspan pålægges at offentliggøre en berigti-gelse.

For så vidt angår de andre nyheder er der ikke grundlag for at påbyde Kingspan at offentliggøre en berigti- gelse allerede fordi, udsagnene i disse nyheder ikke udgør en overtrædelse af markedsføringsloven.

Selv hvis retten måtte finde, at udsagnene i Rockwools påstande 2-15 er retsstridige, vil retsstridigheden ikke have en sådan karakter, at det ud fra den proportionalitetsvurdering, der skal foretages, bør påbydes Kingspan at offentliggøre en berigtigelse for at genoprette status quo.

Det skal i den forbindelse også tillægges betydning, at nyheden i bilag 2 (E933) med udsagnet omfattet af Rockwools påstand 2 blev fjernet allerede den 15. juni 2021 og dermed kun var tilgængelig i godt 2 uger for snart 3 år siden.

Det skal også tillægges betydning, at udsagnene i nyhederne i bilag 7-14, med undtagelse af bilag 8, alle var mellem 1-2 år gamle på tidspunktet for Rockwools inddragelse heraf i sagen med Rockwools replik. Da Rockwool således ikke tidligere har fundet anledning til at reagere på disse nyheder, vil det heller ikke af denne grund stå i rimeligt forhold til forseelsen, hvis Kingspan påbydes at offentliggøre en berigtigelse af udsagnene i disse nyheder.

Kingspan skal derfor frifindes for påstand 20 og 21.

16 OM ROCKWOOLS PÅSTAND 22 (ERSTATNING)

Rockwool er ikke berettiget til erstatning og vederlag i medfør af markeds-føringslovens § 24, stk. 2 og 3 (M146), da Kingspan ikke har overtrådt mar-kedsføringsloven.

Selv hvis Kingspan skulle have overtrådt markedsføringsloven, har Rock-wool end ikke forsøgt at dokumentere eller sandsynliggøre, at Rockwool har lidt et tab, eller at der skulle være sket en markedsforstyrrelse som føl-ge af Kingspans markedsføring.

Kingspan har tilbage i svarskriftet som svar på Rockwools opfordringer op-lyst, at i alt 528 besøgende har klikket ind på nyheden af 27. maj 2021 på www.byggematerialer.dk pr. 28. juni 2021. Da det ikke har været teknisk muligt at sondre imellem besøgstallene for de forskellige udgaver, dækker dette besøgstal både over de besøgende, som har klikket ind på den oprin-delige nyhed (E927, bilag 1), der alene var tilgængelig én dag, den revide- rede nyhed, som blev fjernet fra hjemmesiden den 15. juni 2021 (E933, bilag

131

2), samt den nuværende udgave, der blev gjort tilgængelig den 21. juni 2021 (E1083, bilag 6). Nyheden har ikke været offentliggjort på andre plat-forme.

754 besøgende har klikket ind på nyheden af 28. september 2020 på www.kingspan.com/dk pr. 23. juni 2021 (E831, bilag 3). Denne nyhed har ligeledes været tilgængelig på www.byggematerialer.dk siden den 1. okto-ber 2020, hvor i alt 657 besøgende har klikket ind på nyheden pr. 30. juni 2021.

Tallene for begge artikler er udtryk for unikke besøgende pr. dag. Hvis den samme person har klikket ind på en af artiklerne på to forskellige dage, vil denne person således være talt med to gange i det samlede besøgstal.

Der er således tale om et meget begrænset antal personer, der har læst de omhandlede artikler, og det har ingen betydning haft i forhold til Rock-wools salg og markedsføring af sine produkter.

Det bemærkes i øvrigt, at Rockwool ikke kan få renter fra sagens anlæg som påstået, idet Rockwool først gjorde kravet gældende den 29. oktober 2021 (på daværende tidspunkt som påstand 19).

Kingspan skal derfor frifindes for Rockwools påstand 22.

17 OM ROCKWOOLS PÅSTAND 23 (BØDESTRAF)

Rockwool har gjort gældende, at Kingspan skal idømmes en bøde på 50.000 kr. for overtrædelse af markedsføringslovens §§ 20 og 21 (M145 ).

Der er imidlertid ikke grundlag for at idømme Kingspan en bøde allerede af den årsag, at de omhandlede udsagn ikke er i strid med markedsførings-loven.

Selv hvis retten måtte finde, at et eller flere af de omhandlede udsagn er i strid med markedsføringslovens §§ 20 eller 21, bemærkes, at da der ved Rockwools inddragelse i sagen af nyheden i bilag 3 med stævningen den 18. juni 2021 og nyhederne i bilag 4-7 og 9-14 i sagen den 29. oktober 2021 med Rockwools replik allerede var forløbet mere end 6 måneder fra offent-liggørelsen heraf, som Rockwool utvivlsomt må have kendt til, har Rock-wool fortabt retten til at nedlægge påstand om straf for disse artikler, jf. straffelovens § 96, stk. 1 (M129).

Selv hvis retten måtte finde, at et eller flere af de omhandlede udsagn om-fattet af nyhederne i bilag 1, 2, 6 eller 8 er i strid med markedsføringslovens §§ 20 eller 21, bør Kingspan endvidere ikke henset til retsstridighedens ka-

132

rakter og den forløbne tid idømmes en bøde, idet der hverken vil være tale om en grov eller gentagen overtrædelse af markedsføringsloven.

Kingspan skal derfor frifindes for Rockwools påstand 23.

18 SAGSOMKOSTNINGER

Kingspan gør gældende, at Kingspan skal tilkendes fulde sagsomkostnin-ger, og at retten ved udmåling af sagsomkostninger bør lægge vægt på bå-de sagens høje værdi, den meget omfattende bevisførelse og skriftveksling, de mange processuelle tvister under sagen, og at sagen hovedforhandling har strakt sig over flere retsdage.

Det bør ved udmålingen af sagsomkostninger også tillægges betydning, at Rockwool bevidst har forårsaget, at sagen har fået et unødigt stort omfang -og i dag er helt ude af proportioner - ved at fremlægge utallige bilag uden reel bevisværdi, som Kingspan ikke desto mindre har været nødt til at bru-ge ressourcer på.

Der bør ved udmålingen af sagsomkostninger også lægges vægt på, at der har været en proces om syn og skøn, som har involveret en del skriftveks-ling og en række sagsskridt, men som grundet Rockwools egen tilrettelæg-gelse heraf ikke blev gennemført i tilstrækkelig tid inden hovedforhandlin-gen.

Kingspan vil fremlægge en omkostningsopgørelse i forbindelse med ho-vedforhandlingen. …”

Rettens begrundelse og resultat

Denne sag angår, hvorvidt en række udsagn, som Kingspan har fremsat i artik-ler på hjemmesiden byggematerialer.dk og på Kingspans dansksprogede hjemmeside, er i strid med markedsføringsloven, herunder reglerne om god markedsførings- og erhvervsskik samt lovens dokumentationskrav, forbud mod vildledning og visse former for sammenlignende reklame.

De omtvistede udsagn kan opdeles i fire hovedkategorier, nemlig 1) udsagn om reglerne i den nye mineraluldsbekendtgørelse og anvendelse af Kingspans Kooltherm-produkter i stedet for gammel mineraluld, jf. Rockwools påstand 1-3 og 15, 2) udsagn om bygningsreglementets regler om energikrav ved ombyg-ninger, jf. Rockwools påstand 4-8, 3) udsagn om isoleringsevnen ved Kingspans Kooltherm-produkter, jf. Rockwools påstand 9-13 og 16-18, og 4) udsagn om

133

brandegenskaberne ved Kingspans Kooltherm-produkter, jf. Rockwools på-stand 14.

I det følgende behandler retten de fire hovedkategorier af udsagn hver for sig.

Udsagn om reglerne i den nye mineraluldsbekendtgørelse og anvendelse af Kingspans Kooltherm-produkter i stedet for gammel mineraluld (påstand 1-3 og 15)

I artiklen bragt den 27. maj 2021 på byggematerialer.dk omtalte Kingspan ar-bejdet med den kommende mineraluldsbekendtgørelse og anførte i den forbin-delse, at der pågik aktuelle forhandlinger omkring, hvorvidt mineraluld fra før 1997 (gammel mineraluld) burde forbydes, idet Arbejdstilsynet anså isolering med gammel mineraluld for at være tæt på niveau med asbesthåndtering (ud-sagnet omfattet af Rockwools påstand 1).

Vidne 1 har forklaret, at Kingspan den 28. maj 2021 modtog en hen-vendelse fra Varmeisoleringsforeningen, der bad Kingspan om enten at doku-mentere eller revidere dette udsagn.

Samme dag modtog byggematerialer.dk en replik til artiklen af 27. maj 2021 fra brancheforeningen DI Byg, der med henvisning til det pågældende udsagn an-førte, at oplysningerne i artiklen var faktuelt forkerte og misvisende.

Ligeledes samme dag bragte Kingspan en revideret udgave af artiklen, hvor udsagnet omfattet af påstand 1 var blevet ændret.

Ved brev af 3. juni 2021 rettede Rockwools advokat henvendelse til Kingspan om det pågældende udsagn, og den 18. juni 2021 – mindre end en måned efter, at den oprindelige artikel var blevet offentliggjort – anlagde Rockwool den fore-liggende sag.

Kingspans advokat har ved brev af 18. juni 2021 til Rockwools advokat anført, at det pågældende udsagn ikke vil blive benyttet igen. Kingspan har imidlertid ikke taget bekræftende til genmæle over for Rockwools påstand 1.

På denne baggrund finder retten, at Rockwool – uanset at den oprindelige ud-gave af artiklen kun var tilgængelig i en dag – fortsat har en retlig interesse i at få prøvet, om udsagnet omfattet af påstand 1 er i strid med markedsføringslo-ven og – såfremt det måtte være tilfældet – i at få nedlagt et forbud mod Kings-

134

pans fremtidige brug af udsagnet. Der er således ikke grundlag for at afvise Rockwools principale påstand 1 som følge af manglende retlig interesse.

Kingspans afvisningspåstand over for Rockwools principale påstand 1 tages derfor ikke til følge.

Af Arbejdstilsynets notat af 23. maj 2018 om regulering af arbejde med minera-luld fremgår blandt andet:

”… 1.

Baggrund

Arbejde med montering og nedrivning af isoleringsmaterialer med indhold af syntetiske mineralfibre er i dag reguleret i mineraluldsbekendtgørelsen.

Det gælder også de syntetiske mineralfibre, som EU i 1997 klassificerede som muligt kræftfremkaldende, og som i dette notat herefter betegnes som ”gammel mineraluld” .

I september 2017 fremlagde Arbejdstilsynet et forslag for Kræftrevisions-udvalget om, at reguleringen af arbejde med montering og nedrivning af gammel mineraluld fremover skulle ske i kræftbekendtgørelsen.

Forslaget lagde op til ændringer i kræftbekendtgørelsens bilag 1A og blev sendt til Kræftrevisionsudvalget forud for udvalgets møder i efteråret 2017.

Efter udvalgets første drøftelse af forslaget blev Arbejdstilsynet gjort op-mærksom på, at der internationalt er uoverensstemmelse i vurderingen af gammel mineraluld som kræftfremkaldende.

På den baggrund foreslår Arbejdstilsynet, at montage og nedrivning af gammel mineraluld fortsat reguleres efter reglerne i mineraluldsbekendt-gørelsen. Samtidig udbygges bekendtgørelsen med nye bestemmelser om risikovurdering og udvidet instruktionspligt, sådan at reguleringen i det store hele vil svare til, at montage og nedrivning af gammel mineraluld var reguleret i kræftbekendtgørelsen. …

4. Første forslag til regulering af syntetiske mineralfibre (september 2017) …

B. Forslagets indhold …

135

Forslaget fra september 2017 blev drøftet på kræftrevisionsudvalgets møde den 31. oktober 2017, hvor DA-fællesskabet fandt, at den foreslåede særre-gulering er en stramning af de nuværende regler, som ikke har afsæt i in-ternationale farlighedsvurderinger.

På kræftrevisionsudvalgets møde den 12. december 2017 orienterede Ar-bejdstilsynet om, at forslaget fra september 2017 var erstattet med et nyt forslag for at opretholde status quo. Dog med den tilføjelse, at mineralu-ldsbekendtgørelsen udbygges med krav om kemisk APV og instruktion.

Den helt afgørende årsag var uoverensstemmelse mellem EU’s harmonise-rede liste over klassificeringer i CLP-forordningen og IARC’s vurdering af, hvorvidt de gamle mineralfibre kan klassificeres som muligt kræftfremkal-dende. Arbejdstilsynet støtter sig i høj grad til EU’s og IARC’s vurderinger af, om et stof er kræftfremkaldende og dermed skal være omfattet af kræft-bekendtgørelsen, og så længe der er uoverensstemmelse mellem WHO’s og EU's institutioner, er det Arbejdstilsynets vurdering, at en fortsat – og ud-bygget – regulering i mineraluldsbekendtgørelsen er mest hensigtsmæssig.

På mødet den 12. december 2017 fandt LO-siden fortsat, at det var vigtigt, at gammel mineraluld bliver reguleret, og at det bør være i kræftbekendt-gørelsen. LO-siden fandt desuden, at det er en god idé også at revidere mi-neraluldsbekendtgørelsen og fremførte, at ansatte ikke beskyttes tilstrække-ligt under nedrivning af gammel mineraluld. …”

Af Arbejdstilsynets pressemeddelelse af 9. september 2020 fremgår, at Arbejds-tilsynet på daværende tidspunkt havde sendt et udkast til en ny bekendtgørelse om arbejde med håndtering og nedrivning af mineraluld i høring efter, at Ar-bejdsmiljøforligskredsen var nået til enighed om den fremtidige regulering af området.

Hverken Arbejdstilsynets notat af 23. maj 2021, pressemeddelelsen af 9. sep-tember 2020 eller sagens øvrige dokumenter giver belæg for udsagnet om, at Arbejdstilsynet skulle anse arbejde med gammel mineraluld som værende tæt på niveau med asbesthåndtering, og at der på tidspunktet for offentliggørelse af Kingspans artikel af 27. maj 2021 var aktuelle forhandlinger omkring, hvorvidt gammel mineraluld burde forbydes.

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blan-dinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (CLP-forordningen) er asbest klas-

136

sificeret som en dokumenteret årsag til kræft, mens gamle mineraluldsfibre ale-ne er klassificeret som muligt kræftfremkaldende. Hertil kommer, at WHO's internationale agentur for kræftforskning, IARC, i 2001 foretog en revurdering af gammel mineraluld og konkluderede, at der ikke var tilstrækkelig evidens for, at gammel mineraluld er kræftfremkaldende. Der er således væsentlig for-skel på klassificeringen af henholdsvis asbest og gammel mineraluld.

Udsagnet omfattet af påstand 1 var som følge heraf egnet til at skabe en uberet-tiget frygt for arbejde med gammel mineraluld. Dette understøttes af reaktio-nerne fra DI Byg og Varmeisoleringsforeningen.

Vidne 1 har i øvrigt forklaret, at sammenligningen med asbest var en fejl, som beroede på en misforståelse hos den medarbejder hos Kingspan, der skrev artiklen.

På den anførte baggrund er kravene til dokumentation for oplysninger om fak-tiske forhold ikke opfyldt i relation til udsagnet omfattet af påstand 1, jf. mar-kedsføringslovens § 13.

Retten finder af samme grunde, at udsagnet omfattet af påstand 1 er vildleden-de på en sådan måde, at det kan skade konkurrenter og påvirke andre er-hvervsdrivendes økonomiske adfærd, jf. markedsføringslovens § 20, stk. 1, og at udsagnet er i strid med kravene til god markedsføringsskik, jf. markedsfø-ringslovens § 3, stk. 1.

Den artikel, som udsagnet indgår i, handler overordnet set om efterisolering i forbindelse med renovering af eksisterende (ofte ældre) bygninger, og artiklens primære formål synes at være at præsentere fordelene ved at anvende Koolt-herm K12 som isoleringsmateriale i den sammenhæng.

Som det fremgår af det fremlagte uddrag af rapporten ”Ressourcebesparelser ved affaldsbehandlingen i Danmark” af 3. april 2003 udarbejdet af COWI A/S for Miljøstyrelsen og som Vidne 1 har forklaret, findes der store mængder gammel mineraluld i den ældre bygningsmasse i Danmark.

Under disse omstændigheder finder retten ikke, at udsagnet omfattet af på-stand 1 indeholder en sådan direkte eller indirekte henvisning til Rockwool el-ler til produkter, der udbydes af Rockwool, at udsagnet har karakter af sam-menlignende reklame, jf. markedsføringslovens § 21, stk. 1. Retten har herved lagt vægt på, at udsagnet refererer til en type isoleringsmateriale, der ikke har været produceret og solgt i mere end 25 år. Hertil kommer, at mineraluld er en

137

samlebetegnelse for både stenuld og glasuld, der således omfatter materialer fra mineraluldsproducenter i det hele taget og ikke kun fra Rockwool. I lyset af den kontekst, udsagnet optræder i, må omtalen af gammel mineraluld således for-stås som en mere generel henvisning til en kategori af isoleringsmateriale, der i vidt omfang findes i ældre bygninger i Danmark. Markedsføringslovens § 21, stk. 2, finder derfor ikke anvendelse

Vidne 1 har forklaret, at målgruppen for artiklerne med de omtvistede udsagn er professionelle aktører inden for byggebranchen i Danmark, som er Kingspans primære kunder på det danske marked.

Af udskriften af 10. december 2021 fra byggematerialer.dk fremgår, at man kan oprette en virksomhedsprofil på hjemmesiden og derigennem præsentere sin virksomheds produkter og løsninger direkte til arkitekter, ingeniører, bygherrer og håndværkere i Danmark. Det fremgår videre, at de besøgende på hjemmesi-den i løbet af det forudgående år fordelte sig på forskellige faggrupper inden for byggebranchen, hvoraf de største grupper var hoved-/totalentreprenører, leverandører samt en fælles gruppe bestående af rådgivere, arkitekter og inge-niører.

Retten finder herefter ikke, at de omhandlede artikler har haft eller er påtænkt at have en sådan virkning, at de kan anses for at være rettet mod forbrugere. Dette understøttes af artiklernes tekniske indhold. At artiklerne har været og er tilgængelige for forbrugere på internettet, og at det er muligt for forbrugere at købe Kingspans produkter i Danmark kan ikke føre til en anden vurdering. Markedsføringslovens §§ 4-6 finder herefter ikke anvendelse.

Med denne begrundelse tager retten Rockwools principale påstand 1 til følge.

I den reviderede artikel af 28. maj 2021 skrev Kingspan, at reglerne om arbejde med montering og nedrivning af mineraluld ville blive opdateret med den kommende mineraluldsbekendtgørelse, som man forventede ville træde i kraft den 1. juli 2021. Kingspan henviste i den sammenhæng til, at man kunne læse mere på Arbejdstilsynets hjemmeside. Herefter fulgte udsagnet omfattet af Ro-ckwools påstand 2:

”Der ligger i de nye regler, at hvis man overvejer at genbruge gammel mi-neraluld fra før 1997, skal man undersøge muligheden for, om man ikke i stedet kan bruge noget mindre farligt – f.eks. Kingspan Kooltherm K12.”

138

Vidne 1 har forklaret, at Kingspan ved dette udsagn lagde sig op ad de formuleringer, som Arbejdstilsynet og DI Byg havde benyttet i deres respek-tive omtale af reglerne i den kommende mineraluldsbekendtgørelse.

I den replik som DI Byg sendte til byggematerialer.dk den 28. maj 2021 skrev DI Byg blandt andet:

”… Der ligger i de nye regler, at hvis man overvejer at genbruge gammel mine-raluld fra for 1997, skal man undersøge muligheden for, om man ikke i ste-det kan bruge noget mindre farligt - f.eks. ny mineraluld. …”

Som det fremgår, er dette stort set den samme formulering, som Kingspan be-nyttede i den reviderede artikel af 28. maj 2021 bortset fra, at der i Kingspans artikel står ”f.eks. Kingspan Kooltherm K12" i stedet for "f.eks. ny mineraluld".

Af Arbejdstilsynets notat af 23. maj 2018 om regulering af arbejde med minera-luld fremgår blandt andet:

”… 8. Genbrug og deponering af mineraluld Stenuld skal så vidt muligt genanvendes til nye produkter, og både nyt og gammelt stenuld kan bruges til produktion af ny stenuld.

Stenuld, der ikke kan genanvendes, skal deponeres efter Miljøstyrelsens regler. ….

Mineraluld med ’’gamle” mineralfibre til genbrug og deponering er omfat-tet af kræftbekendtgørelsen, hvis der ved arbejdsprocesserne, udvikles re-spirable mineralfibre.

8. Genudlægning af gammel mineraluld Hvis mineraluld i forbindelse med en bygningsrenovering er taget ned og kan genudlægges fx på samme bygning, er arbejdet omfattet af mineralu-ldsbekendtgørelsen.

Nedtaget mineraluld med gamle mineralfibre, der tranporteres til lager el-ler til genudlægning andetsteds, er omfattet af kræftbekendtgørelsen, hvis der ved arbejdsprocesserne, udvikles respirable mineralfibre. …”

139

Endvidere fremgår følgende blandt andet af Arbejdstilsynets pressemeddelelse af 9. september 2020:

”… UDKAST TIL BEKENDTGØRELSE OM REGULERING AF ARBEJDE MED MONTERING OG NEDRIVNING AF NY OG GAMMEL MINE-RALULD ER SENDT I HØRING …

Det betyder justeringen af reglerne for ny mineraluld …

Lige som det kendes fra den almindelige regulering af andre kemiske stof-fer og materialer lige fra håndsprit til maling- og andre isoleringsmateria-ler, bliver ny mineraluld nu omfattet af det såkaldte substitutionsprincip, som er et velkendt forebyggelsesprincip. Det betyder, at arbejdsgivere fremover skal se på om materialet kan erstattes af et ufarligt eller mindre farligt alternativ.

Den konkrete vurdering afhænger bl.a. af arbejdssituatio-nen og de tekniske krav til materialet, herunder fx krav til brandsikkerhed. Hvis det vurderes, at materialet ikke kan erstattes, er der krav om, at ud-sættelsen begrænses mest muligt gennem den måde arbejdet tilrettelægges og ved brug af forebyggende foranstaltninger som fx procesventilation og brug af handsker mv.

Det betyder justeringen af reglerne for gammel mineraluld

De regler, der kommer til at gælde for arbejde med montering (genudlæg-ning) og nedrivning af ny mineraluld, vil også gælde for gammel mineralu-ld (typisk fra før 1997), herunder kravet om at erstatte et farligt materiale med et ufarligt eller mindre farligt. …”

Denne beskrivelse af de kommende regler genfindes stort set uændret i Ar-bejdstilsynets pressemeddelelse af 29. juni 2021.

Da udkastet til den nye mineraluldsbekendtgørelse blev sendt i høring og igen få dage før, at bekendtgørelsen trådte i kraft, fandt Arbejdstilsynet det således relevant at fremhæve, hvordan arbejde med genudlægning af gammel minera-luld ville blive reguleret fremover. Det må derfor også lægges til grund, at Ar-bejdstilsynet var af den opfattelse, at genudlægning af gammel mineraluld fin-der sted og i en sådan grad, at regulering af dette område var et relevant aspekt ved de kommende regler.

140

Vidne 2 har forklaret, at der er forskel på henholdsvis genbrug, genan-vendelse og genudlægning af gammel mineraluld, og at disse begreber skal for-stås adskilt fra hinanden. Hun har i den forbindelse forklaret, at genbrug af gammel mineraluld hende bekendt ikke finder sted, idet der ved genbrug for-stås, at man tager gammel mineraluld fra en bygning og bruger det igen én til én et andet sted.

Dette udelukker dog ikke, at ordet ’genbrug’ samtidig inden for byggebranchen kan anvendes i ordets bredere forstand som en samlebeteg-nelse for handlinger, der også omfatter genudlægning af mineraluld i mineralu-ldsbekendtgørelsens forstand.

Retten bemærker herved, at DI Byg ligeledes be-nyttede ordet ’genbrug’ i replikken, som blev sendt til byggematerialer.dk, og at Arbejdstilsynet i sit notat af 23. maj 2018 om regulering af arbejde med minera-luld anvendte begrebet ’genanvendelse’ under overskriften ’Genbrug og depo-nering af mineraluld’.

Henset til konteksten, hvori udsagnet optræder, kan Kingspans brug af ordet ’genbrug’ således ikke i sig selv føre til, at udsagnet må anses for urigtigt eller vildledende.

Som det fremgår af Arbejdstilsynets pressemeddelelser af 9. september 2020 og 29. juni 2021 var mineraluld, herunder gammel mineraluld, ikke omfattet af det generelle substitutionsprincip forud for, at den nye mineraluldsbekendtgørelse trådte i kraft den 1. juli 2021.

Retten finder herefter, at udsagnet omfattet af Rockwools påstand 2 set i lyset af den sammenhæng, det indgår i, må forstås således, at substitutionsprincippet som følge af reglerne i den nye mineraluldsbekendtgørelse fremover også ville finde anvendelse for gammel mineraluld i lighed med, hvad der gælder og gjaldt for andre isoleringsmaterialer.

Som udsagnet er formuleret, giver det desuden ikke det indtryk, at man som konsekvens af substitutionsprincippet altid skal fravælge gammel mineraluld til fordel for et mindre farligt materiale. Det fremgår blot, at man skal undersø-ge muligheden for, om man kan benytte et mindre farligt materiale.

Retten bemærker hertil, at målgruppen for det pågældende markedsføringsud-sagn er professionelle aktører inden for byggebranchen, der forventes at have et grundlæggende kendskab til almindelige regler inden for byggeri, herunder substitutionsprincippet.

Retten finder det desuden godtgjort, at Kooltherm K12 er et mindre farligt ma-teriale at arbejde med end gammel mineraluld. Retten har herved navnlig lagt vægt på, at gammel mineraluld er klassificeret som muligt kræftfremkaldende

141

under CLP-forordningen, hvilket ikke er tilfældet for Kooltherm K12 eller Kingspans Kooltherm-produkter i øvrigt.

På den anførte baggrund finder retten ikke, at udsagnet omfattet af Rockwools påstand 2 er i strid med reglerne om god markedsføringsskik, markedsførings-lovens dokumentationskrav eller forbuddet mod vildledning, jf. markedsfø-ringslovens § 3, stk. 1, § 13 og § 21, stk. 1. Af samme grunde som anført ovenfor i relation til udsagnet omfattet af påstand 1, finder retten ikke, at udsagnet har karakter af sammenlignende reklame, jf. markedsføringslovens § 21, stk. 1. Da udsagnet ikke er rettet mod forbrugere, finder markedsføringslovens §§ 4-6 desuden ikke anvendelse.

Kingspan frifindes herefter for Rockwools påstand 2.

I den senest reviderede version af artiklen af 27. maj 2021, bragt den 21. juni 2021 på byggematerialer.dk, benyttede Kingspan udsagnet omfattet af Rock-wools påstand 3.

Udsagnet er i al væsentlighed en gengivelse af indhold i officielle kilder, her-under navnlig Beskæftigelsesministeriets pressemeddelelse af 28. maj 2020 med overskriften ”Politisk enighed om håndtering af mineraluld” . Det er ubestridt, at oplysningerne i udsagnet i sig selv er korrekte.

Som anført ovenfor indgår udsagnet i en artikel, der overordnet set handler om efterisolering ved renovering af eksisterende bygninger. Det må i den sammen-hæng anses for relevant at omtale reglerne i den nye mineraluldsbekendtgørel-se.

Retten finder herefter ikke, at udsagnet omfattet af Rockwools påstand 3 strider mod markedsføringslovens § 3, stk. 1, § 13 og § 20, stk. 1. I henhold til hvad der er anført ovenfor i relation til påstand 1, finder retten desuden ikke, at udsagnet har karakter af sammenlignende reklame, jf. markedsføringslovens § 21.

Da udsagnet ikke er rettet mod forbrugere, finder markedsføringslovens §§ 4-6 ikke anvendelse.

Kingspan frifindes herefter for Rockwools påstand 3.

Rockwools påstand 15 angår udsagnet ”Kingspan Kooltherm er et godt alterna-tiv til gammel mineraluld” , der blandt andet indgår i artiklen bragt den 28. sep-

142

tember 2020 på Kingspans hjemmeside med overskriften ”Skal du udskifte gammel mineraluld?” .

I artiklen bliver udsagnet benyttet som en underoverskrift, og i det efterfølgen-de afsnit skriver Kingspan blandt andet: ”Hvis den gamle mineraluld skal ud-skiftes, står Kingspan klar med produkter og løsninger, der gør det nemt at skif-te til en anden type isolering” . Herefter følger et citat fra Vidne 1, hvori det blandt andet er anført, at Kingspans isoleringsprodukter ”er et rigtigt godt alternativ til at erstatte den gamle mineraluld i forbindelse med renove-ring og efterisolering".

Ud fra konteksten fremgår det således klart, at udsagnet er møntet på situatio-ner, hvor man overvejer eller allerede har besluttet at udskifte gammel minera-luld med et andet (nyere) isoleringsprodukt. Udsagnet skal følgelig forstås så-ledes, at Kingspans Kooltherm produkter kan være et godt valg i den sammen-hæng. Retten bemærker hertil, at ordet ”godt” er en sædvanlig anprisning.

Som anført ovenfor i relation til påstand 1 findes der store mængder gammel mineraluld i bygningsmassen i Danmark. Der vil således i mange tilfælde kun-ne opstå spørgsmål om udskiftning af gammel mineraluld I forbindelse med renovering af ældre bygninger.

På den anførte baggrund kan udsagnet omfattet af påstand 15 ikke anses for at være i strid med markedsføringslovens § 3, stk. 1, § 13 eller § 20, stk. 1. Af samme grunde som anført ovenfor findes retten desuden ikke, at udsagnet har karakter af sammenlignende reklame, jf. markedsføringslovens § 21, stk. 1.

Under henvisning til hvad der er anført ovenfor om målgruppen for Kingspans markedsføring, kan den i relation til påstand 15 omhandlede artikel ligeledes ikke anses for at være rettet mod forbrugere. Markedsføringslovens §§ 4-6 fin-der derfor ikke anvendelse.

Kingspan frifindes herefter for Rockwools påstand 15.

Udsagn om bygningsreglementets regler om energikrav ved ombygninger (på-stand 4-8) Udsagnene omfattet af Rockwools påstand 4-8 indgår alle i artiklen bragt den 27. maj 2021 på byggematerialer.dk samt de to reviderede versioner af 28. maj 2021 og 21. juni 2021.

143

Påstand 4, 6, 7 og 8 er alle formuleret således, at Kingspan skal forbydes at an-vende det udsagn, som den enkelte påstand omhandler, ”uden samtidig loyalt at oplyse” om et givent forhold. Retten finder med henvisning hertil, at påstan-dene savner den fornødne bestemthed til at kunne danne grundlag for en dom til forbud, hvis overtrædelse er sanktioneret med straf.

Retten tager derfor Kingspans påstande om afvisning af Rockwools påstand 4, 6, 7 og 8 til følge.

Påstand 5 angår følgende udsagn:

”ARKITEKTUREN ER I FARE – HVORFOR IKKE BRUGE KOOLTHERM?

Med Kingspans isolering Kooltherm K12 behøver du nemlig ikke at hæve tagkonstruktionen, da isoleringspladen har en lambda værdi på 0,020 W/(mk). Den lave lambda værdi gør det muligt at opnå U-værdi med en tyndere tagkonstruktion, og dermed opnå isoleringskravene med en tynde-re isoleringstykkelse.”

I umiddelbar forlængelse af dette udsagn skriver Kingspan følgende:

”… Det vil derfor ikke kunne betale sig at bruge traditionel isolering, da mer-udgiften ganske enkelt er for høj hvis du også skal hæve din tagkonstruk-tion. …”

Bekendtgørelse nr. 1399 af 12. december 2019 om bygningsreglement 2018 (BR 18) indeholder i kapitel 11 bestemmelser om energikrav ved ombygninger og udskiftning af bygningsdele. Heraf følger blandt andet, at energibesparelser skal gennemføres ved ombygninger i det omfang, de er rentable, og ikke med-fører risiko for fugtskader, jf. bekendtgørelsens § 274, 1. pkt. Det fremgår vide-re, at en ombygning er rentabel, hvis den årlige besparelse gange levetid divi-deret med investeringen er større end 1,33, jf. bekendtgørelsens § 275, stk. 1, 1. pkt.

Kingspans artikel af 27. maj 2021 samt de to reviderede versioner har overskrif-ten ”Undgå at hæve din tagkonstruktion ved efterisolering af dit tag” . Artiklen lægger ud med at omtale indenrigs- og boligministerens svar af 13. april 2021 på Indenrigs- og Boligudvalgets spørgsmål af 17. marts 2021. Af dette svar fremgår blandt andet:

144

”… Spørgsmål nr. 149: ”Mener ministeren, at arkitekturen lider skade, når gamle huse med gesim-ser skal have bygget 40 cm ekstra væg op, når de skal have skiftet tag for at leve op energikravene?”

Svar: Jeg har forelagt spørgsmålet for Bolig- og Planstyrelsen, der oplyser føl-gende, som jeg kan henholde mig til:

”Bygningsreglementets energikrav følger af EU-regler og er en implemen-tering af direktiv om bygningers energimæssige ydeevne. Ifølge direktivet er Danmark forpligtet til at stille krav om gennemførelse af rentable ener-gibesparelser, når bygninger renoveres. Bygningsdirektivet giver ligeledes mulighed for at undtage bygninger, når bygninger er officielt beskyttet på grund af arkitektonisk eller historisk værdi. Derfor er fredede og beva-ringsværdige bygninger undtaget fra kravene i bygningsreglementet, hvis efterlevelsen af kravene er i strid med bevaringsværdierne.

Specifikt for tagrenoveringer vil de fleste rejste tage med gesimser være ta-ge med spær. I så fald følger det af bygningsreglementet, at det indled-ningsvist skal undersøges, om efterisolering i spærhøjden er rentabel. Hvis det er rentabelt, skal efterisolering gennemføres.

Derefter undersøges det, om det er rentabelt at hæve tagbeklædningen yderligere gennem for ek-sempel påforinger af de eksisterende spær for at efterisolere. I den sam-menhæng medregner man de ekstra udgifter, der er forbundet med at hæ-ve taget på den rigtige måde.

Det betyder, at hvis taget skal hæves med 40 cm, som der bliver nævnt i spørgsmålet, kan udgifterne til at bygge gesimsen op til den nye taghøjde medregnes. Dermed kan det sikres, at hu-sets arkitektur ikke lider skade.

Bolig- og Planstyrelsen vurderer, at det som oftest ikke vil være rentabelt at hæve taget i situationer, hvor der skal bygges en ny gesims op. I disse til-fælde vil det alene være efterisolering i spærhøjden, der vil være krav om, hvilket ikke ændrer bygningens arkitektur.

Der er desuden indført renoveringsklasser i bygningsreglementets energi-krav, som kan benyttes af de bygherrer, der gerne vil have en mere fleksi-bel tilgang til energikravene. De kan for eksempel benyttes, hvis der er øn-ske om at bevare en bygningsdel af hensyn til arkitekturen. Det kunne for eksempel være, at det ønskes at undgå at hæve et tag. Hvis renoverings-klassen kan opfyldes på en anden vis end ved at hæve taget, vil det ligele-des opfylde kravene i bygningsreglementet.

145

Endelig er der mulighed for at ansøge om dispensation fra bygningsregle-mentets krav. Dette gøres ved at kontakte den lokale kommune, der er byggemyndighed i konkrete byggesager.”

På den baggrund er det min vurdering, at udformningen af energikravene sikrer fleksibilitet med hensyn til at kunne bevare den oprindelige arkitek-tur. …”

Det fremgår ikke af Kingspans artikel af 27. maj 2021 og de to reviderede udga-ver, at det efter bygningsreglementet 2018 kun er påkrævet at hæve tagkon-struktionen ved efterisolering med traditionelle isoleringsprodukter, såfremt dette er rentabelt. Denne forudsætning reflekteres heller ikke med henvisningen til indenrigs- og boligministerens svar af 13. april 2021 i artiklens første to af-snit, herunder angivelsen af, at bygningsreglementets energikrav er en imple-mentering af EU’s bygningsdirektiv, hvorefter Danmark er forpligtet til at stille krav om gennemførelse af rentable energibesparelser, når bygninger renoveres.

Hertil kommer, at det ikke har støtte i indenrigs- og boligministerens svar, når Kingspan i udsagnet omfattet af påstand 5 anfører, at ”arkitekturen er i fare” . Ministerens svar synes tværtimod at formidle det modsatte ved at fremhæve den fleksibilitet, der ligger i udformningen af energikravene i bygningsregle-mentet.

Det er herefter rettens opfattelse, at udsagnet omfattet af påstand 5, som følge af den kontekst udsagnet indgår i, giver det klare indtryk, at det i forbindelse med ombygninger i alle tilfælde vil være nødvendigt at hæve tagkonstruktionen for at opfylde bygningsreglementets energikrav, hvis man bruger traditionelle iso-leringsmaterialer.

Det fremgår samtidig eksplicit af udsagnet, at man er fri for at hæve tagkonstruktionen, hvis man bruger Kooltherm K12. Udsagnet efterla-der således modtageren med det indtryk, at anvendelse af Kooltherm K12 er den eneste mulighed, hvis man ved ombygning vil undgå at hæve tagkonstruk-tionen. Et indtryk, der forstærkes af underoverskriften ”Arkitekturen er i fare – Hvorfor ikke bruge Kooltherm?” .

Kingspan opstiller herved en sammenligning mellem Kooltherm K12 og traditionelle isoleringsprodukter, som der ikke er grundlag for hverken i bygningsreglementets bestemmelser om energikrav ved ombygninger eller i indenrigs- og boligministerens svar af 13. april 2021.

Retten finder på denne baggrund, at udsagnet omfattet af Rockwools påstand 5 er vildledende, jf. markedsføringslovens 20, stk. 1, og i strid med god markeds-føringsskik, jf. markedsføringslovens § 3, stk. 1.

146

Retten finder dog ikke, at den generiske henvisning til ’traditionelle isolerings-materialer’ i tilknytning til det pågældende udsagn er tilstrækkeligt til, at ud-sagnet får karakter af sammenlignende reklame, jf. markedsføringslovens § 21, stk. 1.

Da markedsføringen ikke kan anses for at være rettet mod forbrugere, finder markedsføringslovens §§ 4-6 ikke anvendelse.

Med denne begrundelse tager retten herefter Rockwools principale påstand 5 til følge.

Udsagn om isoleringsevnen ved Kingspans Kooltherm-produkter (påstand 9-13 og 16-18) Retten ser på påstand 9-12 på samme måde som anført ovenfor om påstand 4, 6, 7 og 8. Angivelsen af, at Kingspan skal anvende de omhandlede udsagn ”uden samtidig loyalt at oplyse” at den deklarerede isoleringsevne for Kingspans Kooltherm-produkter aftager over produkternes levetid, mens isoleringsevnen for mineraluld ikke aftager, savner den fornødne bestemthed til, at påstandene kan tages under påkendelse.

Kingspans afvisningspåstand over for påstand 9-12 tages derfor til følge.

Påstand 13 angår efter sin formulering generelt sammenlignende reklame mel-lem mineraluld og Kingspans Kooltherm-produkter i henhold til markedsfø-ringslovens § 21, hvor det ikke samtidig oplyses, at den deklarerede isolerings-evne for Kooltherm-produkterne aftager over produktets levetid, mens isole-ringsevnen for mineraluld ikke aftager. Påstanden er således ikke begrænset til nærmere angivne markedsføringsudsagn.

Retten bemærker hertil, at det i alle tilfælde må bero på en konkret vurdering af et givent udsagn, om det pågæl-dende udsagn udgør sammenlignende reklame efter markedsføringslovens § 21, stk. 1. Påstand 13 er således for bred og ubestemt til at kunne danne grund-lag for en dom til forbud, hvis overtrædelse er sanktioneret med straf.

Kingspans afvisningspåstand over for påstand 13 tages derfor til følge.

Tilsvarende gør sig gældende for Rockwools påstand 17, der heller ikke angår nærmere afgrænsede markedsføringsudsagn. Som anerkendelsespåstand er denne påstand derfor også for bred og ubestemt til at kunne tages under på-kendelse.

Kingspans afvisningspåstand over for påstand 17 tages derfor til følge.

147

Rockwools påstand 16 og 18 angår begge, hvorvidt Kingspan har overtrådt markedsføringsloven ved at angive lambdaværdier på 0,020 W/(mK) og 0,021 W/(mK) for sine Kooltherm K5-, K12- og K12D-produkter.

For så vidt angår Kingspans afvisningspåstande over for den principale og subsidiære påstand 16 og den principale og subsidiære påstand 18, finder ret-ten, at begge påstandes principale og subsidiære led fremstår med den fornød-ne klarhed og bestemthed til, at de kan tages under påkendelse.

Retten bemærker desuden, at det forhold, at der eventuelt måtte være en regel-konflikt mellem Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 305/2011 af 9. marts 2011 om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer og om ophævelse af Rådets direktiv 89/106/EØF (byggevareforord-ningen) og de tilhørende harmoniserede standarder på den ene side og mar-kedsføringsloven på den anden side, ikke kan føre til afvisning.

Kingspans afvisningspåstande over for den principale og subsidiære påstand 16 og den principale og subsidiære påstand 18 tages derfor ikke til følge.

Byggevareforordningen fastsætter betingelser for at bringe byggevarer i om-sætning eller gøre dem tilgængelige på markedet ved at fastsætte harmonisere-de regler for, hvorledes byggevarers ydeevne udtrykkes med hensyn til deres væsentlige egenskaber, og for anvendelse af CE-mærkning på disse varer, jf. forordningens artikel 1.

Kingspans Kooltherm-produkter er omfattet af byggevareforordningen, jf. for-ordningens artikel 2, nr. 1.

Det følger af byggevareforordningens artikel 4, stk. 1, at fabrikanten skal udar-bejde en ydeevnedeklaration for en byggevare, når varen er omfattet af en har-moniseret standard. Forordningens artikel 4, stk. 3, foreskriver, at fabrikanten herefter står inde for, at byggevaren er i overensstemmelse med den deklarere-de ydeevne, og at medlemsstaterne skal antage, at den ydeevnedeklaration, fa-brikanten har udarbejdet, er nøjagtig og pålidelig, medmindre der forligger ob-jektive oplysninger om det modsatte.

Forordningens artikel 6 fastsætter nærmere krav til ydeevnedeklarationens indhold.

148

Af forordningens artikel 8, stk. 2, fremgår, at CE-mærkning anbringes på de byggevarer, for hvilke fabrikanten har udarbejdet en ydeevnedeklaration i hen-hold til forordningens artikel 4 og 6. Det følger videre af artikel 8, stk. 3, at for byggevarer, der er omfattet af en harmoniseret standard, skal CE-mærkningen være den eneste mærkning, ved hvilken byggevarens overensstemmelse med den deklarerede ydeevne attesteres med hensyn til de væsentlige egenskaber, omfattet af den harmoniserede standard.

Endvidere fremgår det af forordningens artikel 17, stk. 3, at de harmoniserede standarder udgør metoderne til og kriterierne for at vurdere byggevarers yde-evne med hensyn til deres væsentlige egenskaber.

Den deklarerede lambdaværdi for fenolskumprodukter skal fastsættes i over-ensstemmelse med standarden EN 13166, herunder Annex A og Annex C.

Det er ubestridt, at Kingspan i forbindelse med salg af Kooltherm-produkter i henhold til byggevareforordningen er forpligtet til at angive den deklarerede lambdaværdi, som er fastsat i henhold til standard EN 13166.

Det er ligeledes ubestridt, at Kingspan har fastsat de deklarerede lambdaværdi-er for Kooltherm K5, K12 og K12D i overensstemmelse med de krav og proce-durer, der er fastsat i standard EN 13166.

Der er herudover ikke grundlag for efter markedsføringsloven at pålægge Kingspan yderligere forpligtelser til at teste og deklarere isoleringsevnen for sine Kooltherm-produkter, herunder Kooltherm K5, K12 og K12D.

Allerede af den grund frifindes Kingspan for Rockwools principale og subsi-diære påstand 16 og principale og subsidiære påstand 18.

Udsagn om brandegenskaberne ved Kingspans Kooltherm-produkter (påstand 14) Retten ser på påstand 14 på samme måde som anført ovenfor vedrørende på-stand 13. Da påstand 14 således er for bred og ubestemt til at kunne danne grundlag for en dom til forbud, tager retten Kingspans afvisningspåstand over for påstand 14 til følge.

Påstand 19 om markedsføringen i bilag 59 Rockwools påstand 19 henviser til markedsføring fremlagt som bilag 59. Ved retsbog af 25. april 2024 besluttede retten, at bilag 59 ikke indgår i sagen, og ret-ten tager derfor Kingspans påstand om afvisning af påstand 19 til følge.

149

Påstand 20-23 om berigtigelser, erstatning samt vederlag og bødestraf Retten finder, at Rockwools påstand 20 efter sit indhold har den fornødne klar-hed og bestemthed til at kunne tages under påkendelse.

Kingspans afvisningspåstand over for påstand 20 tages derfor ikke til følge.

Som det fremgår af ovenstående, har retten alene taget Rockwools principale påstand 1 og principale påstand 5 til følge. Udsagnet omfattet af påstand 1 og udsagnet omfattet af påstand 5 indgår begge i artiklen af 27. maj 2021 på byg-gematerialer.dk. Udsagnet omfattet af påstand 1 optræder alene i den oprinde-lige version af artiklen, som kun var tilgængelig i et døgn, mens udsagnet om-fattet af påstand 5 indgår i alle tre versioner af artiklen.

Henset til sagens resultat, karakteren af det, der er sket domfældelse for, og den tid, der er forløbet, siden de pågældende udsagn blev offentliggjort, finder ret-ten ikke, at der er grundlag for at tage Rockwools påstande om berigtigelser samt erstatning og vederlag til følge. Overtrædelsernes karakter giver desuden ikke grundlag for en bødestraf.

Kingspan frifindes derfor for påstand 20-23.

Sammenfatning Sagens samlede resultat bliver herefter, at Rockwools principale påstand 1 og principale påstand 5 tages til følge, mens påstand 4, 6-14, 17 og 19 afvises, og Kingspan frifindes for påstand 2, 3, 15, 16, 18 og 20-23.

Sagsomkostninger Rockwool skal efter sagens resultat betale delvise sagsomkostninger til Kings-pan, der er momsregistreret.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgifter med 500.000 kr. ekskl. moms. Der er ved fastsættelsen taget hensyn til, i hvilket omfang Rockwool har fået medhold i de nedlagte påstande, samt at hovedforhandlingen har haft en varighed på fire retsdage.

THI KENDES FOR RET:

Kingspan Insulation ApS forbydes at anvende udsagnet ”Endvidere er der lige nu forhandlinger omkring, hvorvidt mineraluld fra før 1997 bør forbydes, da det ifølge Arbejdstilsynet anses for at være tæt på niveau med asbesthåndtering

150

at isolere med gammel mineraluld fra før 1997. Arbejdstilsynet har sendt et ud-kast til ny mineraluldsbekendtgørelse i høring, som gerne skulle blive afgjort 1. juli 2021. Dette er endnu et argument til at vælge et alternativ som ikke anses for at være skadeligt at arbejde med” i artiklen fremlagt som bilag 1.

Kingspan Insulation ApS forbydes at anvende udsagnet ”ARKITEKTUREN ER I FARE – HVORFOR IKKE BRUGE KOOLTHERM? Med Kingspans isolering Kooltherm K12 behøver du nemlig ikke at hæve tagkonstruktionen, da isole-ringspladen har en lambda værdi på 0,020 W/(mk). Den lave lambda værdi gør det muligt at opnå U-værdi med en tyndere tagkonstruktion, og dermed opnå isoleringskravene med en tyndere isoleringstykkelse” i artiklen fremlagt som bilag 1, i artiklen fremlagt som bilag 2 og i artiklen fremlagt som bilag 6.

ROCKWOOL Danmark A/S’ påstand 4, 6-14, 17 og 19 afvises.

Kingspan Insulation ApS frifindes for ROCKWOOL Danmark A/S’ påstand 2, 3, 15, 16, 18, 20, 21, 22 og 23.

ROCKWOOL Danmark A/S skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til Kingspan Insulation ApS med 500.000 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 10-09-2024 kl. 10:00 Modtagere: Advokat (L) Emil Munch Jurcenoks, Advokat (H) Claus Barrett Christiansen, Sagsøger ROCKWOOL Danmark A/S, Sagsøgte KINGSPAN INSULATION ApS

Sag om, hvorvidt markedsføring af isolering overholdt god markedsføringsskik

Civilsag · 1. instans

KilderDomsdatabasen →

Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/11012