SHRSø- og Handelsretten

BS-43094/2024-SHR

OL-2025-SH-00010

Appelleret
Dato
24-06-2025
Sagsemne
Sag om, hvorvidt de sagsøgte ved salg, distribution, markedsføring m.v. af sko har krænket sagsøgers designrettigheder samt rettigheder efter bl.a. markedsføringslovens §§ 3 og 4.
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 178.8px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

1

SØ-OG HANDELSRETTEN

DOM

afsagt den 24. juni 2025

Sag BS-43094/2024-SHR

Skechers U.S.A., Inc. (advokat Jens Jakob Bugge v/advokatfuldmægtig Frederik Buhl Brinckmann (prøve))

og

Skechers U.S.A., Inc. II (advokat Jens Jakob Bugge v/advokatfuldmægtig Frederik Buhl Brinckmann (prøve))

mod

Sagsøgte ApS (advokat Thomas Mølsgaard)

og

Sagsøgte (advokat Thomas Mølsgaard)

Denne afgørelse er truffet af vicepræsident Dommer og de sagkyn-dige medlemmer Sagkyndig dommer 1 og Sagkyndig dommer 2.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen, der er anlagt den 2. september 2024, drejer sig navnlig om, hvorvidt de sagsøgte, Sagsøgte ApS og Sagsøgte, ved salg, distribution,

2

markedsføring mv. af skoene Quick Shoes har krænket sagsøger, Skechers U.S.A., Inc. og Skechers U.S.A., Inc. II’s (herefter samlet Skechers), designrettig-heder og rettigheder efter markedsføringsloven til sko i Skechers’ Slip-ins serie.

Skechers har nedlagt følgende påstande:

Påstand 1: Principalt Sagsøgte ApS og Sagsøgte, subsidiærtSagsøgte ApS alene, forbydes at distribuere, sælge, ekspor-tere, importere og markedsføre produktet Quick Shoes, som erfremvist og markeret med pile i bilag 1, herunder i andre farve-kombinationer end dem, der fremgår af bilag 1.

Påstand 2: Principalt Sagsøgte ApS og Sagsøgte, subsidiærtSagsøgte ApS alene, pålægges via uafhængig tredjemandat destruere alle eksemplarer af produktet Quick Shoes (som defi-neret i påstand 1) samt at fremsende behørig dokumentation herfor(herunder foto- eller videodokumentation) bekræftet af sammetredjemand.

Påstand 3: Principalt Sagsøgte ApS og Sagsøgte, subsidiærtSagsøgte ApS alene, tilpligtes in solidum at betale 200.000kr. til Skechers med procesrente fra den 2. september 2024. Over for Sagsøgte ApS og Sagsøgtes selvstændige påstandhar Skechers nedlagt påstand om frifindelse. Sagsøgte ApS og Sagsøgte har nedlagt følgende påstande: Over for Skechers’ påstand 1:

Principalt: Afvisning.

Subsidiært: Frifindelse.

Mere subsidiært: Frifindelse i forhold til ”Quick Shoes med snø-rebånd” som gengivet i bilag 1 og/eller ”Quick Shoes uden snø-rebånd” i andre farvekombinationer end gengivet i bilag 1.

Over for Skechers’ påstand 2:

Principalt: Frifindelse.

3

Subsidiært: Frifindelse i forhold til ”Quick Shoes med snørebånd” som gengivet i bilag 1 og/eller ”Quick Shoes uden snørebånd” i an-dre farvekombinationer end gengivet i bilag 1.

Over for Skechers’ påstand 3:

Principalt: Frifindelse.

Subsidiært: Frifindelse mod betaling af et mindre beløb efter rettens skøn.

Selvstændig påstand:

EF-design nr. 015031911-0002 erklæres ugyldigt, principalt, i sin helhed, subsidiært, for bølgelinjerne (”shading lines”).

Oplysningerne i sagen

Sagens parter

Skechers designer og markedsfører tøj og fodtøj til mænd, kvinder og børn un-der varemærket SKECHERS. Skechers’ sortiment omfatter blandt andet en serie af sko, der markedsføres som ”Hands Free Slip-ins” eller ”Slip-ins” . I Danmark sælges Skechers’ Slip-ins sko både online og i fysiske butikker af Skechers selv og af Skechers’ forhandlere.

Sagsøgte ApS (herefter Sagsøgte ApS) er en dansk virksomhed, som er stiftet i 2006. Selskabet forhandler blandt andet beklædning, sportssko og sportsudstyr og driver to outletbutikker. Sagsøgte ApS sælger og mar-kedsfører blandt andet skoene Quick Shoes, som den foreliggende sag drejer sig om.

Sagsøgte er eneejer og direktør i Sagsøgte ApS.

De omtvistede sko

Der er fremlagt et sammenligningsbilag (bilag 5), hvor tre modeller af Skechers’ Slip-ins sko, henholdsvis model SN232450 (black), model SN124820 (black) og SN149708 (beige) er opstillet over for en Sagsøgte ApS' Quick Shoes model uden snørebånd 288000486 (black) og 288000486 (beige). På bilaget ses følgende:

4

5

6

Som bilag 16 er fremlagt et bilag benævnt ”Oversigt over øvrige relevante mo-deller i Skechers Slip-ins serien” med en lang række fotos af sko i Skechers’ Slip-ins serie.

Det fremgår af Sø- og Handelsrettens retsbog af 23. april 2025, at parterne har erklæret, at der er enighed om, at Skechers’ Slip-ins serie som helhed, de tre modeller, der fremgår af bilag 5, samt de modeller, der fremgår af bilag 16, ny-der markedsføringsretlig beskyttelse, dog således at mærkaten med teksten ”QUICK FIT” på Skechers’ Slip-ins model SN232450, som afbilledet i bilag 5, ikke er omfattet af denne beskyttelse.

Af sagens bilag 1, som der er henvist til i Skechers’ påstand 1, ses følgende af-bildning af Sagsøgte ApS' Quick Shoes sko:

7

Quick Shoes uden snørebånd

8

Quick Shoes med snørebånd

Retten har fået forevist og udleveret fysiske eksemplarer af en række af de omt-vistede sko.

9

Designregistreringer

I henhold til 11 EU-designregistreringer har Skechers registreret følgende de-signs, der er fremlagt i et støttebilag, hvor de forskellige designregistreringer er nummereret fra 1-11:

10

11

12

13

14

Sagens forløb

Af mail af 8. juni 2023 fra mailadressen E-mailadresse 1, der efter det oplyste tilhører en kinesisk producent, til Sagsøgte fremgår blandt an-det:

”… Today I recommend some very nice man casual styles as attached for you , they are PU injection , outsole is very light and very popular in market , pls kindly check ,if you have any interest ,pls let me know ,Thank you ! …”

Dagen efter den 9. juni 2023 skrev samme producent til Sagsøgte blandt andet:

”… Enclosed quotation for your kindly check and confirmed , if you need sam-ples ,pls let me know ,Thank you ! …”

Samme dag den 9. juni 2023 svarede Sagsøgte:

”… Not interested – thanks.

2-Need shoes with this new heel can u help.

3-What is price to make own design of heel?

15

…”

Sagsøgtes mail af 9. juni 2023 var vedhæftet en jpg-fil med navnet ”heel design like this - not like skechers” , som indeholdt følgende foto:

Af en ordreoversigt vedhæftet en mail af 19. juli 2023 fra Sagsøgte til mailadressen E-mailadresse 2 fremgår, at der blev bestilt 3.840 par sko fordelt på en model med og en model uden snørebånd begge i kombinationerne sort/sort, sort/hvid og beige/hvid til en stykpris på henholdsvis 6,25 USD og 6,55 USD.

Den 31. juli 2023 sendte Sagsøgte en mail til Person 1, direktør i Dansk Outlet, med emnet ”kan i ikke bruge noget - hvis i får 1/2 pris?” . Af mailen fremgår blandt andet:

”… Mener i skal prøve step in, nu i ikke har SKECHERS som er det store hit i år.

De kan sælges til ca. hver 3de kunde, som ikke orker at

Binde snørrebånd

Overvægtige

Dårlige ryg

Svimmelhed osv.

16

…”

Af mail af 29. august 2023 fra Sagsøgte til E-mailadresse 3 med emnet ”SV: Kids EasyEnter heel quick style” fremgår:

”… Outsole is to similar to skechers, can we find other. …”

Den 27. december 2023 sendte Skechers’ advokat et varselsbrev til Sagsøgte ApS og Sagsøgte, hvori der blandt andet blev henvist til, at Skechers’ Slip-ins sko var beskyttet af designregistreringer.

I henhold til kendelse af 25. april 2024 afsagt af Fogedretten i Aarhus i sag FS 20-2546/2024 tog fogedretten en anmodning om bevissikring indgivet af Ske-chers til følge over for Sagsøgte ApS.

Af lageroptælling af 28. april 2024 til Fogedretten i Aarhus fra Person 2, it-sagkyndig ved Promenta, fremgår, at der i forbindelse med ovennævnte bevis-sikring den 26. april 2024 blev foretaget en optælling, hvor antallet af Quick Shoes sko på Sagsøgte ApS' lager blev optalt til i alt 2.394 par sko.

Ved retsbog af 5. september 2024 henskød Fogedretten i Aarhus spørgsmålet om betaling af omkostninger i bevissikringssagen til afgørelsen om sagsomkost-ninger i nærværende sag, jf. retsplejelovens § 643, jf. § 653 d.

Øvrigt materiale

Der er fremlagt erklæring af 19. december 2024 fra Person 3, vicepræsident for design hos Skechers, blandt andet vedrørende designprocessen for Skechers’ Slip-ins sko.

Som modhold vedrørende Skechers’ design nr. 11 (reg. nr. 015031911-0002) og i øvrigt som eksempler på andre sko på markedet er der fremlagt en række bilag vedrørende skodesign fra andre mærker, hvoraf de primære modhold er New Balances model Fresh Foam ROAV og flere forskellige modeller fra Exani. De nævnte bilag omfatter blandt andet:

•Blogindlæg af 28. september 2019 fra hjemmesiden heartrunnergirl.com med titlen ”New Balance Fresh Foam Roav - Is it a sneaker or a running shoe?”

•Exanis Forår/Sommer-katalog 2021. •Exanis Forår/Sommer-katalog 2022.

17

•Udskrift fra USPTO’s register over modhold for registrering af design US 29/893,043, som danner prioritet for Skechers’ design 11 (EU-design 015031911-0002). Bilaget indeholder en lang række designs.

•Fotos af skomodeller fra blandt andet HOKA, KIZIK, Nike, Puma og Merrell Jungle Moc.

•Udskrift af 31. januar 2025 af resultat af en Google-søgning med søge-teksten ”fresh foam roav” afgrænset til søgeresultater for Danmark, sider på dansk og perioden 1. januar 2019 til 31. december 2022.

•Udskrift af 3. juli 2025 over resultater for en Bing-søgning med søge-teksten ”new balance fresh Foam ROAV” afgrænset til perioden 1. januar 2019 til 31. december 2022.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af Sagsøgte og Person 4.

Sagsøgte har forklaret blandt andet, at han er ejer af Sagsøgte ApS

Sagsøgte ApS Sagsøgte ApSt, som sælger sko, tøj og sportsudstyr primært til sportsbutikker. Sagsøgte ApS driver også to små outletbutikker. Virksomheden har haft denne type drift siden 2022. Han har været agent for den svenske virksomhed Exani Sports AB siden 2018/19.

Hans far startede med at drive virksomhed inden for sportsbranchen i 1972. Si-den han var 19 år, har han beskæftiget sig med sportstøj, -sko og -udstyr og fulgt med i, hvordan markedet udviklede sig. Han har 20 gange været i Kina for at deltage i verdens største messe for skofabrikanter. Det er udelukkende skoproducenter, der udstiller på messen. Han har et stort indblik i produktion og design af sportssko og er løbende opdateret på markedssituationen – hvad der sælger godt, og hvad der ikke sælger godt.

I 2007-2009 var han part i en retssag, hvor han var sagsøgt for at krænke rettig-heder til Crocs’ sko. Han havde ni selskaber, som gik konkurs eller blev lukket på anden vis som følge af retssagen.

Soksko, som både Skechers Slip-ins sko og Sagsøgte ApS' Quick Shoes sko udspringer af, kom på markedet i 2012 med en model fra Nike, og konceptet har udviklet sig siden da. Der findes mange forskellige varianter. Overdelen af en soksko består helt eller delvist af stof. Skoen er blød og giver derfor mere fri-hed end andre sko. En soksko kan udformes på mange forskellige måder.

New Balances skomodel Fresh Foam ROAV, der er modhold i den foreliggende sag, sælges i hele verden, herunder i Danmark. Salget toppede i 2019 og 2020.

18

Exanis skomodeller Denver, Aries og Ray, der også er modhold i den forelig-gende sag, har været solgt på det danske marked siden 2019 og optræder i både Exanis 2021- og 2022-katalog. Modellerne sælges fortsat i Danmark.

Han modtager omkring 10-20 mails om dagen fra leverandører med tilbud på sko. Mange af disse sko er enten ikke moderigtige eller fremstår som kopipro-dukter. På baggrund af sin erfaring udvælger han de skomodeller, han finder interessante og salgbare. Han prøver samtidig at styre uden om modeller, der ligger for tæt på modeller fra andre udbydere. Han har ingen intentioner om at sælge produkter med kendetegn fra andre mærker. Prisen har også betydning for, om han vælger at købe noget. Han går altid efter et lavt prisniveau.

Når han får produceret sko i Kina, gør han alt for at differentiere skoene fra an-dre skodesigns. Han bestemmer selv, hvordan de enkelte dele af en sko, herun-der hæl, overstykke, pløs, indlægssål, mønster, pasform mv., skal være. En sko kan tilpasses på mange forskellige måder.

Designprocessen for de omstridte Quick Shoes foregik sådan, at han fik tilsendt fotos med forslag fra den kinesiske leverandør, hvorefter han svarede, hvilke ændringer der skulle foretages.

Det er ham, der har sat et kryds og et flueben på det fremlagte foto, som var vedhæftet mail af 9. juni 2023 fra ham til en kinesisk producent, hvor fotoet var navngivet ”heel design like this - not like skechers” . Det er leverandøren, der har taget selve fotoet. Da han så billedet af hælen, vidste han med det samme, at det var en Skechers-hæl. Han mener ikke, at Skechers har eneret til et sildebens-mønster, men der var ingen grund til at få produceret en sko med et sildebens-mønster på hælkappen, når han kunne undgå det og i stedet vælge et bølge-mønster.

Efter hans vurdering var der ikke en risiko for, at Sagsøgte ApS' Quick Shoes sko ville krænke Skechers’ rettigheder til sko i Slip-ins serien.

Sagsøgte ApS' Quick Shoes sko adskiller sig fra Skechers’ Slip-ins sko på en række punkter. Mønsteret i stoffet og mønsteret på sålen er forskelligt. Sålen på Quick Shoes skoene er bredere og blødere end sålen på Slip-ins skoene. Faconen på pløsen er forskellig. Snøresystemet på modeller i Slip-ins serien med snø-rebånd ser væsentligt anderledes ud end snøresystemet på Quick Shoes model-len med snørebånd.

På Quick Shoes modellen med snørebånd kan man sætte snørebåndet igennem pløsen, så den ikke falder ned. Quick Shoes skoene og Slip-ins skoene har forskelligt mønster på hælkappen, og størrelsen på hælen er ikke den samme. Fællestrækket er blot, at både Sagsøgte ApS' Quick Shoes sko og Skechers’ Slip-ins sko har en hård hæl. I øvrigt minder parternes respek-tive skomodeller ikke om hinanden.

Farverne er ikke afgørende. Quick Shoes

19

modellerne med og uden snørebånd findes i tre farvekombinationer, da det er de farvekombinationer, der sælger bedst.

Den skrå stribe på både Sagsøgte ApS' Quick Shoes sko og Skechers’ Slip-ins sko, som adskiller hælkappen fra resten af skoens overstykke, dækker over det sted, hvor de to dele er syet sammen. Det kunne godt kamufleres på en an-den måde. Skråstriben var med på det oprindelige foto fra leverandøren, da Quick Shoes modellerne blev foreslået.

Målgruppen for Sagsøgte ApS' Quick Shoes er personer, som døjer med dårlig ryg, dårligt knæ eller svækkelse på grund af alderdom, eftersom en so-ksko er nem at komme i.

I overensstemmelse med ordreoversigt vedhæftet mail af 19. juli 2023 sendt fra ham til mailadressen E-mailadresse 2 fik han leveret 3.840 par Quick Shoes sko fordelt på en model med og en model uden snørebånd begge i farve-kombinationerne sort/sort, sort/hvid og beige/hvid. Quick Shoes er ikke produ-ceret i andre farvekombinationer. Indkøbsprisen i Kina uden told og uden fragt var 6,25 USD for modellen med snørebånd og 6,55 USD for modellen uden snø-rebånd. Kostprisen inklusive fragt og told er 65 kr., og den forventede avance er 120 kr. pr. par. 98 % af salget af Quick Shoes produkterne har været engros.

Hans mail af 31. juli 2023 til Person 1, direktør for Dansk Outlet, hvori han blandt andet skrev ” Mener i skal prøve step in, nu i ikke har SKECHERS” , om-handlede ikke Sagsøgte ApS' Quick Shoes sko, men produkter fra Exani. Exanis 2024-katalog var vedhæftet mailen. På baggrund af korrespondancen med Person 1 endte han med at sælge Sagsøgte ApS' Quick Shoes sko til Dansk Outlet i stedet for produkter fra Exani.

Det kom sig af, at Exani først kunne levere sine sko i 2024, mens han kunne levere Quick Shoes skoene allerede i 2023. Han skrev, som han gjorde i mailen af 31. juli 2023, fordi han kender Person 1. Normalt kommunikerer han mere professionelt.

Efter at have været i forhandlinger med Skechers trak han Quick Shoes skoene tilbage fra Sagsøgte ApS' forhandlere. Han fik alle de sko retur, som for-handlerne ikke havde solgt. Siden da har han sat Sagsøgte ApS' Quick Shoes sko til salg i sine egne butikker, da han ikke mener, de krænker Skechers’ rettigheder. Han har i den forbindelse solgt 50 par sko. Han har 2.354 par Quick Shoes sko tilbage på sit lager.

Han har ikke opnået nogen fortjeneste på Quick Shoes produkterne indtil vi-dere. Han har betalt 120.000 kr. til Dansk Outlet, som Dansk Outlet har betalt videre til Skechers for at undgå en retssag. Det blev han tvunget til. Ellers ville Dansk Outlet ikke handle med ham. Herudover er der seks sportsbutikker, som

20

hver især har betalt 25.000 kr. til Skechers i kompensation for, at de har for-handlet Sagsøgte ApS' Quick Shoes sko.

På 10 år har Skechers været i voldsom vækst i Tyskland og Skandinavien. Ske-chers er dygtige, innovative, hurtige og omstillingsparate.

Person 4 har forklaret blandt andet, at han er administrerende direktør

for virksomheden Sports Connection, som han og hans kone stiftede for 30 år si-den. Sports Connection har været distributør for Skechers siden 2005. For knap to år siden solgte de virksomheden til Skechers. I dag har virksomheden tæt på 500 medarbejdere. Sports Connection driver 67 forretninger samt e-handel.

For 20 år siden var Skechers stort set ikke kendt på det danske marked. De se-neste par år har Skechers haft stor fremgang og vækst. I dag er Skechers mar-kedsledende i Danmark. I 2024 omsatte Skechers for 850 mio. kr. på det nordi-ske marked, heraf 320 mio. kr. på det danske marked. Skechers er en markant aktør på sko- og sportsmarkedet.

Skechers’ Slip-ins sko blev lanceret på det danske marked i efteråret 2022. I 2023 og 2024 var salget af Skechers’ Slip-ins sko stigende.

Da Skechers’ Slip-ins sko blev lanceret, var det enestående med et par sko, man kunne træde ned i, uden at man skulle bøje sig ned. Hælkappen og designet var unikt. Modellerne i Slip-ins serien er alle kendetegnet ved en hælkappe med et golfbold-mønster, en indvendig hælpude og en skrå stribe på siden, hvoraf nav-net ”SLIP-INS” fremgår.

Slip-ins modellerne SN124820, SN232450, SN149708 og SN232452 har været en del af Skechers’ Slip-ins serie fra starten af, og modellerne er fortsat meget vig-tige for Skechers’ salg af Slip-ins sko på det danske marked. Modellerne har væ-ret toneangivende. Det er de modeller, Skechers primært har markedsført.

Målgruppen for Skechers’ Slip-ins sko er et modent publikum, herunder både kvinder og mænd. Derfor har Skechers først og fremmest markedsført Slip-ins skoene i tv-reklamer. Skoene er også blevet markedsført i trykte annoncer, on-line på sociale medier og i Skechers’ egne fysiske butikker.

Igennem 2023 og 2024 har Skechers oplevet, at flere konkurrenter har forsøgt at lægge sig tæt op ad Slip-ins skoenes design og funktionalitet – nogen for tæt på. Skechers har anlagt flere retssager rundt om i Europa for at beskytte Slip-ins se-riens unikke udseende.

Skechers blev opmærksom på Sagsøgte ApS' Quick Shoes sko i december 2023, da en merchandiser så skoene udstillet i en SPORT 24-butik i Jylland. Ske-

21

chers fandt ud af, at skoene også blev forhandlet i andre SPORT 24-butikker samt hos Sportigan og Dansk Outlet. Nogle af Skechers’ forhandlere har modta-get mails fra Sagsøgte ApS vedrørende Quick Shoes produkterne, som for-handlerne har sendt videre til Skechers. Flere forbrugere har desuden henvendt sig til Skechers’ kundeservice og spurgt, om Sagsøgte ApS' Quick Shoes sko var originale Skechers-produkter. Skechers har modtaget 15-20 henvendel-ser fra forhandlere og forbrugere vedrørende Sagsøgte ApS' Quick Shoes sko.

Det er svært at måle, hvilke konsekvenser Sagsøgte ApS' salg af Quick Shoes sko har haft for Skechers i Danmark. Salget har skabt en usikkerhed i markedet med hensyn til, om forbrugerne kunne skelne Sagsøgte ApS' Quick Shoes sko fra Skechers’ originale Slip-ins sko. Mange forbrugere vil gerne have en original Skechers-vare.

Soksko som koncept er et meget vidt begreb. Soksko og Skechers’ Slip-ins sko er ikke det samme. Hælkappens udformning, den indvendige hælpude og den måde, man glider ned i skoen på, er helt anderledes på Skechers’ Slip-ins sko sammenlignet med de sko, der var på markedet forud for lanceringen af Slip-ins serien.

Før 2022 har Skechers’ sortiment omfattet sko med en elastisk overdel, som man let kunne komme i. Det samme gælder for andre mærker.

I kraft af den foreliggende retssag er han blevet bekendt med New Balances skomodel Fresh Foam ROAV. Han havde ikke set skomodellen tidligere.

Exanis skomodel Fraise Lady har han muligvis set før 2022. De øvrige skomo-deller, som der er fremlagt fotos af i sagen, herunder Exanis modeller Ease, Denver og Ray, HOKAs model Clifton 9 og Nikes model Easy on, er han først blevet bekendt med efter lanceringen af Skechers’ Slip-ins sko.

Parternes synspunkter

Skechers har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med sit sammen-

fattende processkrift af 9. april 2025, dog med de ændringer som følger af, at parterne under hovedforhandlingen har erklæret, at der er enighed om, at Ske-chers’ Slip-ins serie som helhed, de tre modeller, der fremgår af bilag 5, samt de modeller, der fremgår af bilag 16, nyder markedsføringsretlig beskyttelse, dog således at mærkaten med teksten ”QUICK FIT” på Skechers’ Slip-ins model SN232450, som afbilledet i bilag 5, ikke er omfattet af denne beskyttelse. Af Skechers’ sammenfattende processkrift fremgår blandt andet:

”…

22

1. SAGENS KERNE:

1. Sø- og Handelsretten skal i denne sag tage stilling til følgende primære problemstillinger:

- Er Skechers Slip-ins beskyttet efter designforordningen og markeds-føringsloven? - Hvis dette er tilfældet, udgør markedsføringen og salget af Quick

Shoes i så fald en krænkelse af designforordningen og en overtræ- delse af markedsføringsloven?

- Og endelig, hvis ovenstående kan bekræftes, er Sagsøgte så personligt ansvarlig for disse krænkelser og overtrædelser?

2. Betingelserne for beskyttelse efter designforordningen er, at et design skal være nyt og have individuel karakter, mens beskyttelse mod pro-duktefterligning efter markedsføringsloven kræver, at det pågældende produkt har kommerciel adskillelsesevne.

3. Skechers gør gældende, at disse betingelser er opfyldt for Skechers Slip-ins (og dets designregistreringer), der – som det vil blive uddybet i dette sammenfattende processkrift – giver den informerede bruger et andet helhedsindtryk end tidligere design og har en høj grad af sær-præg og en stærk position på det danske marked.

4. Derudover har de sagsøgte alene nedlagt påstand om ugyldighed af én af de 11 EF-designregistreringer, der er påberåbt af Skechers i denne sag. Sø- og Handelsretten kan derfor ikke finde de øvrige 10 design, som allerede er godkendt af EUIPO, ugyldige.

5. Skechers gør videre gældende, at Quick Shoes ikke giver den informe-rede bruger et andet helhedsindtryk end de påberåbte EF-designregi-streringer og, at dette gælder både Quick Shoes med og uden snø-rebånd.

6. Det er ligeledes Skechers’ anbringende, at Quick Shoes efter markedsfø-ringsloven udgør en nærgående efterligning af Skechers Slip-ins – her-under både Skechers Slip-ins serien som helhed, samt de modeller som Skechers specifikt har fremhævet i denne sag i bilag 5 (E455) og bilag 16 (E281) – og, at dette ligeledes gælder både Quick Shoes med og uden snørebånd.

7. Ud fra Sagsøgtes korrespondance med kinesiske producenter (bilag 7 (E645) og bilag 8 (E635)) og Sagsøgtes korrespondance med danske forhandlere (bilag 9 (E643)) er det tydeligt, at Quick Shoes er blevet produceret og sidenhen markedsført med Skechers Slip-ins

23

som åbenlyst forlæg og med den intention at udnytte Skechers Slip-ins’ goodwill og markedsposition til at sælge et nærmest identisk produkt.

8. Skechers gør endelig gældende, at Sagsøgte som eneejer af Sagsøgte ApS og som den person, der har igangsat og udført de krænkende handlinger, er personligt ansvarlig for krænkelserne af Skechers rettig-heder efter designforordningen og overtrædelserne af markedsførings-loven.

9. Derfor er Skechers principale påstande også rettet mod både Sagsøgte ApS og Sagsøgte, herunder erstatningspåstanden på DKK 200.000, der tager udgangspunkt i Skechers mistede fortjeneste, samt de sagsøg-tes uberettigede fortjeneste, der er udregnet på baggrund af antallet af sko fundet i bevissikringen 25. april 2024 (se lageroptællingen fremlagt som bilag 12 (E669)) opholdt mod antallet af sko bestilt af Sagsøgte (se bilag 12 (E639)).

10. Disse anbringender vil blive uddybet nærmere nedenfor, dog først efter

en gennemgang af sagens parter og hændelsesforløbet op til anlæggel-sen af denne sag, herunder bevissikringen foretaget den 25. april 2024.

2. SAGENS PARTER OG HÆNDELSESFORLØB:

2.1. Sagens parter:

11. Skechers er en af verdens største fodtøjmærker og er markedsleder i sit

segment. Skechers designer og markedsfører unikt og særpræget kom-fortabelt fodtøj og tøj til mænd, kvinder og børn under det velkendte firmanavn og varemærke SKECHERS.

12. Skechers har i dag 30 butikker i Danmark (fordelt på 27 konceptbutik-

ker og 3 outletbutikker), ligesom Skechers også har 18 såkaldt Shop-in-Shop-butikker (altså butikker, der befinder sig inde i en anden større butik). Skechers har desuden flere hundrede forhandlere i Danmark både i form af fysiske butikker og onlineforhandlere. Skechers’ forhand-lernetværk i Norden udgør i dag mere end 1.800 forhandlere.

13. Et af Skechers' mest populære produkter er serien af sko, der markeds-

føres som ”Hands Free Slip-ins” eller ”Slip-ins” (herefter ”Skechers Slip-ins”). Skoene sælges i Danmark både online og i fysiske butikker af Skechers selv og Skechers’ forhandlere.

14. Skechers Slip-ins er yderst populære med over 30 millioner solgte par

på verdensplan. I Danmark blev der solgt over 200.000 par i 2024 alene. Skechers' kunder tiltrækkes af det elegante og sporty overordnede ud-seende af Skechers Slip-ins samt det unikke design, som adskiller Ske-chers Slip-ins fra andre sko i samme kategori.

24

15. Visse elementer (særlig hælkappen) af Skechers Slip-ins er beskyttet af

registrerede EFdesignrettigheder. Skechers har i denne sag påberåbt sig 11 designregistreringer, der fremgår af bilag 2 (E119).

16. Sagsøgte ApS er en dansk virksomhed, der driver og ejer en række butikker

og hjemmesider, som sælger sportstøj og sportssko til forbrugere. Deru-dover sælger Sagsøgte ApS også sine produkter til andre forhandlere, pri-mært andre tøj- og skobutikker, der er specialiseret indenfor sportstøj og sportssko. Sagsøgte ApS' direktør og eneejer er Sagsøgte.

17. Sø- og Handelsretten bør notere sig, at Sagsøgte har været in-

volveret i flere tidligere immaterialretlige krænkelsessager – sagen gen-givet i U.2006.2128V (MS187) omhandlede efterligninger af fodboldtrø-jer og sagerne SH2009.V-0076-07, V-0084-07, V-0092-07 og V-0103-07 (MS423) omhandlede salg af plastictræsko med navnet Clox, som sagsøgeren (Crocs) havde fået nedlagt fogedforbud imod.

2.2. Hændelsesforløb og bevissikringssagen:

18. Skechers blev i slutningen af 2023 opmærksom på markedsføring og

salg af sko under produktnavnet Quick Shoes i Danmark både online og i fysiske butikker (som bilag 1 (E447) har Skechers fremlagt en over-sigt med billeder af de forskellige Quick Shoes modeller)

19. Det var, og er, Skechers’ vurdering, at markedsføring og salg af disse

produkter udgør en krænkelse af Skechers immaterielle rettigheder til Skechers Slip-ins, samt en overtrædelse af markedsføringsloven. I første omgang blev Skechers opmærksom på markedsføring og salg i 6 butik-ker (Sport 24 Ikast, Sportigan Auning, Sportigan Randers, Dansk Outlet Holstebro, Dansk Outlet Rudkøbing og Dansk Hammel).

20. Skechers rettede henvendelse til samtlige butikker med krav om blandt

andet omgående at stoppe markedsføringen og salget. Igennem den ef-terfølgende telefoniske og skriftlige kommunikation imellem Skechers og de ovenstående butikker blev det bekræftet, at butikkerne havde købt produkterne af Sagsøgte ApS og Sagsøgte.

21. Skechers sendte den 27. december 2023 et varselsbrev til Sagsøgte ApS og

Sagsøgte, der fremlægges som bilag 3 (E647). I varselsbrevet krævede Skechers, at al markedsføring og salg omgående blev stoppet, og at alle informationer om indkøb, salg og fortjeneste blev sendt til Skechers.

22. Parterne har herefter korresponderet over mail og telefon, men er ikke

nået frem til en løsning.

23. Derfor indleverede Skechers 25. marts 2024 begæring om bevissikring

ved Retten i Århus, der fremlægges som bilag 4 (E655). Den 25. april

25

2024 afsagde Retten i Århus afgørelse i sagen (E13), hvor Retten gav Skechers medhold i anmodningen om bevissikring ved Sagsøgte ApS' loka-ler, da en krænkelse Skechers’ designrettigheder og en overtrædelse af markedsføringsloven var sandsynliggjort.

24. Skechers anlagde denne sag den 2. september 2024 i medfør af retspleje-

lovens § 653 c (MS27-28) og for at kræve erstatning for krænkelserne og overtrædelserne, destruktion af de resterende Quick Shoes og betaling af sagsomkostninger for denne sag og bevissikringssagen.

3. DESIGNRETLIG BESKYTTELSE AF SKECHERS SLIP-INS:

3.1. Skechers’ EF-designregistreringer til Skechers Slip-ins:

25. I denne sag har Skechers påberåbt sig 11 EF-designregistreringer, som

fremgår af bilag 2 (E119). De 11 designregistreringer fremgår desuden også af støttebilag 2 (E679) i en tydeligere version. Der er tale om føl-gende designregistreringer:

- Design 1 (009160112-0001) (bilag 2, side 1 (E119))

- Ansøgningsdato: 30. august 2022 (med prioritet fra 9. maj 2022)

- Registreringsdato: 5. september 2022.

- Design 2 (009160112-0002) (bilag 2, side 1 (E119))

- Ansøgningsdato: 30. august 2022 (med prioritet fra 9. maj 2022)

- Registreringsdato: 5. september 2022

- Design 3 (009160112-0003) (bilag 2, side 2 (E120))

- Ansøgningsdato: 30. august 2022 (med prioritet fra 9. maj 2022)

- Registreringsdato: 5. september 2022

- Design 4 (015002956-0001) (bilag 2, side 2 (E120))

- Ansøgningsdato: 11. november 2022 (med prioritet fra 31. maj 2022)

- Registreringsdato: 21. november 2022

- Design 5 (015002956-0002) (bilag 2, side 2 (E120))

- Ansøgningsdato: 11. november 2022 (med prioritet fra 31. maj 2022)

- Registreringsdato: 21. november 2022

- Design 6 (015002956-0003) (bilag 2, side 3 (E121))

- Ansøgningsdato: 11. november 2022 (med prioritet fra 31. maj 2022)

- Registreringsdato: 21. november 2022

- Design 7 (008849293-0004) (bilag 2, side 3 (E121))

- Ansøgningsdato: 31. januar 2022 (med prioritet fra 19. au-gust 2021)

- Registreringsdato: 7. februar 2022

- Design 8 (008849293-0005) (bilag 2, side 3 (E121))

26

- Ansøgningsdato: 31. januar 2022 (med prioritet fra 19. au-gust 2021)

- Registreringsdato: 7. februar 2022

- Design 9 (008849293-0006) (bilag 2, side 4 (E122))

- Ansøgningsdato: 31. januar 2022 (med prioritet fra 19. au-gust 2021)

- Registreringsdato: 7. februar 2022

- Design 10 (015031911-0001) (bilag 2, side 4 (E122))

- Ansøgningsdato: 23. august 2023 (med prioritet fra 24. maj 2023)

- Registreringsdato: 31. august 2023

- Design 11 (015031911-0002) (bilag 2, side 4 (E122))

- Ansøgningsdato: 23. august 2023 (med prioritet fra 24. maj 2023)

- Registreringsdato: 31. august 2023

26. Designregistreringerne beskytter den særlige hælkappe på Skechers

Slip-ins, samt den skrå stribe, der opdeler hælkappen fra resten af sko-ens overdel.

27. Sagsøgerne har alene nedlagt påstand om ugyldighed af én af de 11 EF-

designregistreringer, der er påberåbt af Skechers i denne sag – nemlig design 11 (bilag 2, side 4 (E122)). Se sidste side i ekstrakten (E689) for tydeligere/større billeder af design 11.

28. Sø- og Handelsretten kan derfor ikke finde de øvrige 10 EF-designregi-

streringer ugyldige. Det følger af designforordningens artikel 24, stk. 1 (MS12), at en EF-designregistrering kun kan kendes ugyldig efter an-søgning hos harmoniseringskontoret eller ved fremsættelse af modkrav under en sag om krænkelse (hvilket i denne sag er tilfældet for design 11, men ikke for de øvrige design).

29. Design 1-10 er derfor gyldige uanset, at de sagsøgte har argumenteret

(løst) imod dette i sine processkrifter. Skechers vil nedenfor behandle gyldigheden af alle EF-designregistreringerne, men det primære fokus vil være på design 11.

3.2. De relevante kriterier for beskyttelse efter designforordningen og gyldigheds-formodningen:

30. Et EF-design skal være nyt og have individuel karakter for at opnå be-

skyttelse efter designforordningens artikel 4-6 (MS7-8).

31. Det må først og fremmest fremhæves, at der for registrerede EF-design

gælder en gyldighedsformodning, jf. designforordningens artikel 85, stk. 1 (MS9), hvilket er bekræftet af de danske domstole i en række sa-ger, herunder senest af Sø- og Handelsretten i sag BS-44774/2024-SHR (MS199).

27

32. I denne sag må gyldighedsformodningen anses for at være endnu stær-

kere, da samtlige af de 11 EF-designregistreringer er baseret på – og har prioritet fra – amerikanske designansøgninger. De 11 design er altså ikke bare godkendt af EUIPO, men også af USPTO (det amerikanske patent- og varemærkekontor).

33. At et design skal være nyt indebærer, at der ikke må være offentliggjort

et tidligere identisk design inden prioritetsdagen, jf. designforordnin-gens artikel 4, stk. 1, litra b (MS7). Design anses for at være identiske, hvis deres karakteristiske træk kun adskiller sig fra hinanden på uvæ-sentlige punkter, jf. designforordningens artikel 4, stk. 2 (MS7).

34. At et design skal have individuel karakter indebærer, at det helheds-

indtryk, det giver den informerede bruger, adskiller sig fra en sådan brugers helhedsindtryk af alle andre design, som er blevet offentliggjort inden prioritetsdagen.

35. De sagsøgte skal med andre ord modbevise formodningen om, at de-

sign 1-11 er gyldigt ved at vise, at der enten er andre tidligere identiske design eller tidligere design, der giver samme helhedsindtryk. Neden-for gennemgås det først, hvorfor betingelserne for design 1-11 er op-fyldt og herefter gennemgås de modhold, som er fremhævet af de sagsøgte (med særlig fokus på design 11).

3.3. Design 1-11 er nye og har individuel karakter:

36. Som beskrevet ovenfor, så er design 1-11 godkendt af EUIPO. I sin prø-

velse af design 1-11 foretager EUIPO ikke en administrativ prøvelse af hvorvidt de ansøgte design opfylder kravene til nyhed og individuel karakter.

37. Tredjeparter har dog mulighed for at anmode om ophævelse af design-

registreringerne, hvorefter EUIPO vil tage stilling til, om kravene til nyhed og individuel karakter er opfyldt. Ligesom det også er muligt, at designregistreringer kan kendes ugyldige ved nationale domstole enten ved sagsanlæg med påstand om ugyldighed eller igennem modkrav (som i denne sag).

38. For samtlige af design 1-11 er det ikke sket, at disse er blevet kendt

ugyldige ved hverken EUIPO eller de nationale domstole, og det er også selvom, at gyldigheden af flere af designregistreringerne er blevet vurderet i andre sager.

39. Skechers har som bilag 17 (E419), bilag 18 (E405) og bilag 19 (E391)

fremlagt tre tyske afgørelser, hvor bilag 17 er afsagt i anden instans. I disse sager blev design 3, 4 og 6 fundet at være gyldige (og krænket).

28

40. Derudover har USTPO, som nævnt ovenfor, godkendt de amerikanske

ansøgninger, der danner prioritet for design 1-11. I den forbindelse har USPTO fundet de nærmeste modhold til hvert enkelt design og afvist, at disse medfører ansøgningernes ugyldighed.

41. De sagsøgte har som bilag J (E507) fremlagt USPTO’s fremhævede

modhold i forhold til den amerikanske designansøgning, der danner prioritet for design 10 og design 11. Det er dog tydeligt, når man gen-nemgår bilag J (E507), hvorfor USPTO afviste disse design som væ-rende nyhedsskadelige eller skadelige for ansøgningens individuelle karakter. De fremhævede design fremstår på ingen måde hverken iden-tiske eller som givende samme helhedsindtryk som design 10 og design 11 (hvilket ligeledes uddybes nedenfor i afsnit 3.4.2).

3.4. Modhold fremhævet af de sagsøgte:

3.4.1. Modhold 1 – New Balance Fresh Foam ROAV:

42. De sagsøgte har – som det primære tidligere modhold – fremhævet

hælkappen på New Balance Fresh Foam ROAV. Skechers gør gæl-dende, at New Balance Fresh Foam ROAV ikke er nyhedsskadeligt eller

medfører, at design 11 (eller de øvrige design) ikke har individuel ka-rakter.

43. De sagsøgte har i bilag b (E563) fremlagt følgende billeder af New Ba-

lance Fresh Foam ROAV:

44. Nedenfor sidestilles hælkappen på de to modeller af New Balance

Fresh Foam ROAV vist i bilag b (E563), der minder mest om den om-stridte designregistrering (til højre), med design 11 (til venstre):

29

45. Som det kan ses ovenfor, er der en række væsentlige forskelle på design

11 og:

(i) Mønsteret på hælkappen er forskelligt, idet design 11 viser et bølge-mønster (eller koncentriske cirkler), der ”udspringer” fra hvor hæl-kappen møder sålen, mens New Balance Fresh Foam ROAV har linjer, der går tværs over hælkappen. Disse ligner er desuden mere markante (og udadgående) på New Balance Fresh Foam ROAV, li-gesom der også er separate linjer fra det øvrige mønster på New Ba-lance Fresh Foam ROAV øverst på hælkappen og på siden af hæl-kappen lige under skoåbningen.

(ii) Skoåbningerne har forskellige former, idet design 11 er langt mere lige end New Balance Fresh Foam ROAV, der har en meget mar-kant bøjning.

(iii) Formen af bagsiden af hælkappen er anderledes, idet New Balance Fresh Foam ROAV har en meget mere udtalt kurve end design 11.

(iv) Hælkappen på design 11 er bredere i bunden end i toppen, da den dens møde med resten af skoens overdel går skråt tilbage mod hæl-

30

kappen, mens det på New Balance Fresh Foam ROAV er omvendt, da hælkappen her er bredere i toppen end i bunden.

(v) Den nederste udformning af hælkappen er forskellig, da New Ba-lance Fresh Foam ROAV møder sålen i en opadgående – men lige linje – mens design 11 har buer, hvor hælkappen møder sålen.

(vi) I toppen af hælkappen på New Balance Fresh Foam ROAV er der en tydelig syning, hvilket ikke er tilfældet på design 11.

46. Der er altså tale om en lang række væsentlige forskelle, og det er for

sagsøgerne meget svært at forstå, hvordan de sagsøgte kan argumen-tere for, at design 11 og New Balance Fresh Foam ROAV giver samme helhedsindtryk, men at det samme ikke er tilfældet for Quick Shoes, der har langt mere tilfælles med design 11 (og Skechers Slip-ins i øvrigt).

47. Gyldighedsformodningen som uddybet ovenfor i pkt. 31-32, afkræftes

på ingen måde med henvisning til New Balance Fresh Foam ROAV, der har så mange markante forskelle i sit design, når denne sammenholdes med design 11, at den informerede bruger vil få et væsentligt anderle-des helhedsindtryk. Det samme er i øvrigt tilfældet for design 1-10, når disse sammenholdes med New Balance Fresh Foam ROAV.

3.4.2. Modhold 2 – Øvrige designs fra USPTO’s register:

48. De sagsøgte skriver ligeledes, at bilag J (E507), som er en udskrift fra

USPTO’s register over modhold for registreringen af US 29/893,043 (som danner prioritet for design 10 og design 11), viser design, der er nyhedsskadelige for design 11.

49. Der er altså tale om de design, som USPTO selv fremhævede som mu-

lige modhold – og herefter afviste – da US 29/893,043 blev registreret.

50. Bilag J (E507) er 47 sider langt og indeholder en lang række tidligere de-

sign. De sagsøgte har ikke fremhævet nogen af disse design specifikt, men alene henvist til dokumentet generelt. Når man gennemgår bilag J (E507) er det helt tydeligt, at ingen af disse design tilnærmelsesvist gi-ver samme helhedsindtryk som design 11 eller de øvrige EF-designregi-streringer, der indgår i denne sag.

3.4.3. Modhold 3 – Exani-modellerne Denver, Ray og Aries:

51. De sagsøgte har ligeledes fremhævet, at sko fra den svenske skoprodu-

cent Exani (fremlagt som bilag K (E475), bilag M (E499) og bilag N (E619)) giver samme helhedsindtryk som design 11.

52. Nedenfor sidestilles først Denver-modellen, Ray-modellen og Aries-

modellen på venstre side overfor design 11 på højre side (de sagsøgte

31

har kun fremlagt billeder af Exani-skoene fra to vinkler, og sagsøgerne kan derfor kun sammenligne med disse vinkler):

-Denver-modellen (bilag K s. 23 (E478), bilag M s. 32 (E504) og bilag N s. 1 (E619)):

-Ray-modellen (bilag M s. 27 (E503) og bilag N s. 3 (E621)):

32

-Aries-modellen (bilag K s. 20 (E476), og bilag N s. 2 (E620)):

33

53. Det er for sagsøgerne svært at vurdere hvorfor, at de sagsøgte mener, at

disse tre Exanimodeller er identiske eller giver samme helhedsindtryk som design 11 (eller de øvrige EFdesignregistreringer). Sagsøgerne har alene i processkrift A (E89) til støtte for sin påstand om ugyldighed skrevet følgende:

” Sagsøgte fremhæver Ray-modellen. Denne skomodel indeholder en identisk svunget hælkappe til ”svunget” i EF-design nr. 015031911-0002 og sagsø-gernes sko.

Denver-modellen indeholder en variation af dette ”svung” i hælkappen.

34

Herudover fremhæver sagsøgte den (citat) ”udadgående indvendige form på indersiden af hælkappen” i sagsøgernes sko, som genfindes i såvel Denver-modellen, Aries-modellen og Ray-modellen.”

54. Angående det sidste, så beskytter design 11 den udvendige hælkappe,

hvilket også kan ses på gengivelserne ovenfor. Det er derfor uden be-tydning, om den indvendige form på indersiden af hælen kan ”genfin-des” i Exani-modellen, hvilket Skechers i øvrigt ikke mener er tilfældet. Fra billederne fremlagt af de sagsøgte i bilag N (E619), kan man se en mindre udgående form, men slet ikke den samme markante udadgå-ende afrundede form, hvilket er tilfældet på Skechers Slip-ins.

55. Derudover er der en lang række forskelle på Exani-modellerne og de-

sign 11. Hverken Denver-modellen, Ray-modellen eller Aries-modellen har en hælkappe, som er selve det design 11 beskytter, og de er derfor irrelevante i forhold til ugyldighed. Denver-modellen og Ariesmodellen har ligeledes ikke et bølgemønster eller lignede på hælen.

56. Ray-modellen har mønster bagerst på skoen, men dette mønster (med

skrå linjer og ikke bølgemønster) er væsentlig anderledes end design 11. Selve udformningen af hælen er også forskellig idet Ray-modellens hælområde er større og fylder mere af skoen (især bunden af skoen).

57. Den nederste udformning af hælsektionen er også forskellig, da Ray-

modellen møder sålen i en lige linje, mens design 11 har buer, hvor hæl-kappen møder sålen.

58. Det at Exani-modellerne har et ”svung” eller svaj bagerst på hælen be-

tyder ikke, at design 11 (eller Skechers’ andre designregistreringer i øv-rigt) er ugyldige som følge af manglende nyhed eller individuel karak-ter.

59. Det gøres derfor samlet gældende, at sagsøgerne ikke har modbevist

gyldighedsformodningen for design 11 eller vist, at de øvrige design 1-10 påberåbt af Skechers i sagen ikke skulle opfylde kriterierne for nyhed og individuel karakter.

4. KRÆNKELSE AF SKECHERS’ DESIGNRETTIGHEDER:

4.1. Krænkelsesvurderingen efter designforordningen:

60. Beskyttelsen efter designforordningen omfatter ethvert design, der ikke

giver den informerede bruger et andet helhedsindtryk, jf. designforord-ningens artikel 10, stk. 1 (MS8).

61. Der skal endvidere tages højde for den grad af frihed, som designeren

har haft ved udviklingen af designet, jf. designforordningens artikel 10, stk. 2 (MS8). Parterne er i denne sag enige om, at graden af frihed ved

35

design af sko er høj (se hertil de sagsøgtes argumentation i det afslut-tende processkrift, s. 4 (E71)).

62. Vurderingen af hvorvidt Quick Shoes krænker Skechers’ designregi-

streringer tager derfor først og fremmest afsæt i designrettens informe-rede bruger og dennes helhedsindtryk.

63. Det er derfor relevant at definere, hvilken grad af opmærksomhed den

informerede bruger udviser, hvilket parterne i denne sag er uenige om.

64. Den informerede bruger skal generelt karakteriseres som en person, der

benytter sig af det produkt, i hvilket designet indgår, i overensstem-melse med formålet, jf. EU-Domstolens dom i sag T-153/08 (Shenzhen Taiden v OHMI Bosch Security Systems), præmis 46 (MS108).

65. Der er således ikke tale om en gennemsnitlig bruger, men en informeret

bruger, der har et øget opmærksomhedsniveau – dog ikke i så høj grad,

så denne kan få øje på mindre forskelle, jf. EU-Domstolens dom i sag C-281/10, (PepsiCO v Grupo Promer Mon Graphic), præmis 59 (MS92).

66. Det er Skechers’ klare opfattelse, at den informerede bruger i denne sag

er en person, som udviser en vis grad af opmærksom, men ikke en høj grad af opmærksomhed. Sko må anses for at være et almindeligt hver-dagsprodukt og skoene i denne sag er ikke luksusvare eller særligt dyre sko, hvorfor den informerede bruger, ikke kan anses for at have en øget eller høj grad af opmærksomhed.

67. Der er tale om et standardprodukt til almindelige danske forbrugere,

hvilket også understreges af den måde hvorpå Skechers Slip-ins mar-kedsføres (bilag 14 (E125)) og det omfattende salg på det dansk marked.

68. De sagsøgte tiltræder imidlertid ikke dette synspunkt, men gør i stedet

gældende, at den informerede bruger i nærværende sag udviser en me-get høj grad af opmærksomhed. Dette som følge af, at Skechers Slip-ins og Quick Shoes er stærkt modeprægede produkter med en høj signal-værdi, hvilket medfører, at mindre forskelle vil blive bemærket. Det skal dog understreges, at de sagsøgte ikke har underbygget dette argu-ment yderligere.

69. Dette må dog afvises, idet hverken Skechers Slip-ins eller Quick Shoes

kan betegnes som egentlige modeprodukter. Forbrugerne kan naturlig-vis ikke siges at være uden kendskab til produkterne og deres formål, men de er ikke mere opmærksomme ved køb af Skechers Slip-ins og Quick Shoes end ved køb af andre hverdagssko. Produkternes relativt tilgængelige pris understreger desuden dette.

36

70. Der er såedes ikke grundlag for at fravige den i EU-retspraksis fastslå-

ede definition af designrettens informerede bruger og den opmærksom-hedsgrad, som denne normalt udviser.

71. Krænkelsesvurderingen er desuden objektiv og kræver dermed ikke on

tro hos efterligneren.

72. Endeligt skal krænkelsesvurderingen tage udgangspunkt i selve de-

signregistreringerne og ikke de produkter disse bruges for, jf. EU-Dom-stolens dom i sag C-684/21 (Papierfabriek Doetinchem) (MS39).

73. Skechers’ EU-designregistreringer er i sort/hvid – hvilket desuden er al-

mindeligt – og beskyttelsessfæren for Skechers’ designregistreringer er derfor ikke afgrænset til en specifik farve og/eller farvekombination.

4.2. Quick Shoes krænker Skechers’ designrettigheder:

74. Skechers gør gældende, at Quick Shoes udgør en krænkelse af alle Ske-

chers’ 11 EF-designregistreringer, som nærmere behandlet ovenfor un-der afsnit 3, idet den informerede bruger ikke får et andet helhedsind-

tryk af Quick Shoes, når de sammenlignes med de registrerede design-rettigheder, jf. designforordningens artikel 10 (MS8).

75. Nedenfor gennemgås hver af de 11 designregistreringer, samt hvorfor

disse er krænket af Quick Shoes (se igen støttebilag 2 (E679) for tydeli-gere gengivelser af registreringerne):

76. Design 1 (009160112-0001) (bilag 2, side 1 (E119)) beskytter den skrå

stribe, der adskiller hælkappen fra resten af skoens overdel. Denne skrå stribe fremgår af begge sider af skoen, og denne er direkte kopieret på Quick Shoes. Selvom beskyttelsesområdet for design 1 må anses for at være smalt, så indebærer beskyttelsen stadig, at en så direkte kopiering er i strid med beskyttelsen.

77. Design 2 (009160112-0002) (bilag 2, side 1 (E119)) beskytter den skrå

stribe, som beskrevet ovenfor under design 1, sammen med selve ud-formningen af hælkappen. Den skrå stribe er igen kopieret og derud-over er den generelle form af hælkappen også kopieret. At der her er et

37

mere tydeligt svaj i udformningen af hælkappen på design 2 sammen-holdt med Quick Shoes er ikke nok til, at den informerede bruger vil få

et andet helhedsindtryk.

78. Design 3 (009160112-0003) (bilag 2, side 2 (E120)) beskytter det samme

som design 2, dog med den forskel, at der er tilføjet et bølgemønster. Selvom mønsteret på Quick Shoes ikke er identisk med bølgemønsteret på design 3, så er de tilstrækkelige ens til, at de – sammenholdt med lig-hederne for den skrå stribe og den overordnede form – vil give den in-formerede bruger samme helhedsindtryk.

79. Design 4 (015002956-0001) (bilag 2, side 2 (E120)) beskytter udformnin-

gen af hælkappen, herunder også den indvendige udformning med den udadgående hælpude. Quick Shoes’ hælkappe har samme udformning, herunder af den indvendige hælpude, som design 4.

38

80. Design 5 (015002956-0002) (bilag 2, side 2 (E120)) beskytter det samme

som design 4 – dog uden selve det punkt, hvor hælkappen forbindes med resten af skoens overdel – og er dermed kopieret på samme måde som design 4.

81. Design 6 (015002956-0003) (bilag 2, side 3 (E121)) beskytter alene den

indvendige udformning med den udadgående hælpude, hvilket er fuldstændigt kopieret på Quick Shoes.

82. Design 7 (008849293-0004) (bilag 2, side 3 (E121)) beskytter det samme

som design 3, dog med den forskel, at bølgemønsteret fremstår, så man tydeligere kan få en fornemmelse af stoffet som hælkappen er lavet. Selvom mønsteret på Quick Shoes ikke er identisk med bølgemønsteret på design 7, så er de tilstrækkelige ens til, at de – sammenholdt med lig-hederne for den skrå stribe og den overordnede form – vil give den in-formerede bruger samme helhedsindtryk. Derudover er det stof som design 7 giver indtryk af, det samme stof som Quick Shoes’ hælkappe er lavet i.

39

83. Design 8 (008849293-0005) (bilag 2, side 3 (E121)) beskytter det samme

som design 3, dog med den forskel, at den skrå stribe, der adskiller hæl-kappen med resten af skoens overdel ikke beskyttes af design 8. Dette design er dog stadig krænket idet mønsteret på hælkappen samt ud-formningen af hælkappen er tilstrækkeligt ens til, at den informerede bruger vil få samme helhedsindtryk.

84. Design 9 (008849293-0006) (bilag 2, side 4 (E122)) beskytter det samme

som design 8, dog med den forskel, at der ligesom ved design 7 er givet en indikation af stoffet, som hælkappen udføres i, hvilket understøtter, at der er tale om en krænkelse, da dette stof går igen i Quick Shoes.

85. Design 10 (015031911-0001) (bilag 2, side 4 (E122)) beskytter udform-

ningen af hælkappen med et bølgeligende mønster. Dette mønster har stor lighed med mønsteret på Quick Shoes og for den informerede bru-ger vil der være en klar identitetsoplevelse, når design 10 og Quick Shoes sammenholdes.

40

86. Design 11 (015031911-0002) (bilag 2, side 4 (E122)) beskytter det samme

som design 10 dog med en indikation af stoffet, som hælkappen udfø-res i, hvilket understøtter, at der er tale om en krænkelse, da dette stof går igen i Quick Shoes.

87. Overordnet er det tydeligt, at de særlige designelementer, som design-

registreringerne beskytter, er fuldstændigt eller delvist kopieret i Quick Shoes. Den overordnede form på hælkappen, hælkappens karakteristi-ske mønster, den skrå stribe, der opdeler hælkappen fra resten af sko-ens overdel og den indvendige udformning med den udadgående hæl-pude, der går rundt om indersiden af hælkappen, ligner på Quick Shoes i en sådan grad, at den informerede bruger ikke får et andet hel-

hedsindtryk.

41

88. Forskellene mellem Quick Shoes og designregistreringerne, kan kun ka-

rakteriseres som værende så små og ubetydelige, at de ikke tiltrækker den informerede brugers opmærksomhed og bevidsthed.

89. Som anført under pkt. 61, er parterne enige om, at designerens grad af

frihed er høj. Dette stemmer overens med udgangspunktet om, at en designer af sko normalvis har en høj grad af frihed i designprocessen, se hertil Sø- og Handelsrettens afgørelse af 9. august 2024 i sag BS-25562/2024-SHR (MS239).

90. På trods af denne designmæssige frihed har Sagsøgte ApS og Sagsøgte

Sagsøgte valgt af kopiere og efterligne samtlige af Skechers’ design i ud-formningen af Quick Shoes. Skechers gør gældende, at dette er en for-sætlig Overtrædelse af Skechers’ designrettigheder, idet det klare mål har været at kopiere og ulovligt udnytte det populære design på Ske-chers Slipins. Som det vil blive uddybet nedenfor i pkt. 133-138, under-støttes dette af kommunikationen imellem Sagsøgte og de ki-nesiske producenter.

91. Det er derfor Skechers anbringende, at Quick Shoes krænker Skechers’

EF-designrettigheder, jf. designforordningens artikel 10 (MS8).

5. MARKEDSFØRINGSRETLIG BESKYTTELSE AF SKECHERS SLIP-

INS:

5.1. De beskyttede produkter efter markedsføringsloven:

92. Skechers gør i denne sag gældende, at skoserien Skechers Slip-ins er be-

skyttet efter markedsføringsloven. Skechers Slip-ins serien er karakteri-seret ved den særlige og letgenkendelig hælkappe.

93. Hælkappen har en række karakteristiske træk (se billederne nedenfor):

(i) hælkappens udformning og bøjning, (ii) et karakteristisk mønster på hælkappen, der skaber en kontrast til resten af skoens overdel, (iii) en skrå stribe på skoens overdel, der adskiller hælkappen fra resten af sko-ens overdel, og (iv) udformningen af indersiden af hælkappen, herun-der særligt formen af den udadgående hælpude.

94. Selv om der er mange forskellige varianter af Skechers Slip-ins, er disse

træk gennemgående og karakteristiske for de fleste modeller af Ske-

42

chers Slip-ins, herunder alle modeller fremhævet af Skechers i denne sag.

95. I denne sag gør Skechers gældende, at alene den lighed, der er imellem

hælkappen på Skechers Slip-ins og hælkappen på Quick Shoes er til-strækkelig til, at der er tale om en markedsføringsretlig krænkelse.

96. Skechers har derudover i bilag 5 (E455) fremhævet 3 konkrete modeller

af Skechers Slipins (232450, 124820 og 149708). Disse modeller har ikke alene hælkappen til fælles med Quick Shoes, men også resten af skoens overdels og såls udformning og udseende har meget stor lighed med Quick Shoes. Skechers vil medbringe disse tre modeller 232450, 124820 og 149708 til hovedforhandlingen.

97. Hertil må det tilføjes, at Skechers Slip-ins serien ligeledes indeholder

andre modeller, der har mange fællestræk med Quick Shoes (udover hælkappen alene), hvilket også har en betydning for vurderingen efter Markedsføringsloven. Se en oversigt over disse modeller i bilag 16. Ske-chers vil til hovedforhandlingen udover modellerne 232450, 124820 og 149708 også medbringe modellerne 232452 (der fremgår af bilag 16, s. 1 (E281)) og 232450 (der fremgår af bilag 16, s. 39 (E319)). Modellerne 232452 og 232450 har været markedsført og solgt på det danske siden 2022.

98. Skechers gør gældende, at Skechers Slip-ins serien som helhed og de specifikke modeller, der fremgår af bilag 5 (232450, 124820 og 149708 (E455)), samt de modeller, der fremgår af bilag 16 (E281) er beskyttede imod produktefterligninger efter markedsføringslovens §§ 3 og 4 (MS23).

5.2. De relevante kriterier for beskyttelse efter markedsføringsloven:

99. 99. Kravene til at opnå beskyttelsen er, at produktet har kommerciel ad-skillelsesevne, hvilket afhænger af produktets særpræg og produktets markedsposition i Danmark. 100. Kravet om særpræg betegnes også som kravet om markedsmæssig

identitet, og kriterierne for at opfylde kravet er beskedne, se hertil U.1995.1/2H (MS169), ligesom det også kan opfyldes igennem markeds-føring, se b.la. U.1999.1859S (MS441).

101. Kravet om produktets markedsposition relaterer sig til den position

som produktet har på markedet opnået igennem markedsføring og salg. Som det vil blive uddybet nedenfor, så er både kravene for både særpræg og markedsposition i denne sag tydeligt opfyldt for både Ske-chers Slip-ins serien som helhed og Skechers

5.3. Produkterne opfyldeler kriterierne for beskyttelse efter markedsføringsloven:

43

5.3.1. Skechers Slip-ins har særpræg:

102. 102. Som fremhævet ovenfor i pkt. 93, så har Skechers Slip-ins en række

karakteristiske træk relateret til hælkappen – disse træk gør skoene sæ-regne og letgenkendelige for forbrugere. Resten af udseendet på Ske-chers Slip-ins udover hælkappen er ligeledes særpræget med et sporty/komfortabelt udseende.

103. Skechers har som bilag 13 (E123) fremlagt en erklæring af designeren

bag Skechers Slipins Person 3, som er vicepræsident for design hos Skechers. I denne erklæring beskriver Person 3 nogle af de design-valg, der giver Skechers Slip-ins et unikt design:

” I chose the actual Skechers Slip-ins heel pillow design over alternative de-signs primarily for aesthetic reasons, namely, that the actual design looked easy, contemporary, and comfortable due to its simple, clean and smooth curved shapes with gentling rolling lines and slopes. But the other alterna-tive designs could have served the same overall function.

In terms of shape, the original inspiration for the shape of the Slip-ins heel cup was a shoe horn. Skechers wanted a heel cup with a shoehorn shape, which evokes a sense that the foot can easily and quickly slip into, and out of, the shoe.

In terms of the patterning on the outside of the heel cup, the inspiration was an accordion/concertina that would give the impression of compressibility.

Overall, the aim was to create a heel cup that looked unique, fast, sleek and comfortable whilst also providing a strong, visual reference point that would identify Skechers and that consumers could recognise. The Slip-ins heel was designed to look fast. By emphasizing that the Slip-ins were “faster” the Slip ins could appeal to a broad demographic of people: older people, busy people, younger people and those who are pregnant, injured or just a little bit lazy.

This aesthetic impression of the Slip-ins being fast is achieved by:

- The overall shape having easy, curved lines that look fast and throw off

speed with the top curve of the heel cup being almost like a flick, again denoting speed.

- The patterning on the heel cup appearing unique, modern and fast. - The side stripe looking clean, simple and modern and lining up with the

angles of the lines on the outsole.

The patterning on the heel cup was also intended to give the idea of com-pressibility. This was important because the heel cup itself has a degree of rigidity and so the lattice-like shape gives the impression that the heel com-presses and expands. This adds to the idea of the Slip-ins heel being fast,

44

stretchy and sleek. The aesthetic impression of the lattice-like shape chosen for the Slip-ins heel was also made with wide, demographic appeal in mind; strict diamond shapes could appear aggressive and masculine but the softer, oval-type lattice pattern allowed for wider appeal across age and gender.

Overall, the aesthetic aspect that the design of the Slip-ins is intended to convey is that they are fast, sleek and comfortable.”

104. Der er således foretaget en betydelig indsats i udviklingen af Skechers

Slip-ins, samt en række designmæssige valg, der er med til at give pro-duktet særpræg.

105. Skechers gør gældende, at de særprægede træk ved hælkappen, som

beskrevet ovenfor i pkt. 93, kombineret med det sporty udtryk som re-sten af overdelen giver forbrugeren betyder, at Skechers Slip-ins har markedsmæssig identitet, hvilket kun understreges af den omfattende markedsføring (se hertil bilag 14 (E125) og bilag 15 (E265)), og høje salgstal, der uddybes nedenfor i pkt. 110.

106. De sagsøgte anfører, at der findes mange lignende sko på markedet, og

at Skechers Slipins derfor har en begrænset særegen karakter, hvorfor Skechers Slip-ins enten ikke er beskyttede eller, at beskyttelsesomfanget er snævert.

107. Dette er Skechers uenige i. De sagsøgte har fremlagt omfattende bilag,

der skal vise sko, der ligner Skechers Slip-ins, men det er helt tydeligt, at langt de fleste af disse sko kun deler meget få fællestræk med Ske-chers Slip-ins og særligt ikke hvad angår hælkappen.

108. De sagsøgte har med processkrift A (E89) fremlagt bilag O (E623), der

indeholder ”yderligere sko med tilsvarende designelementer” med henvis-ning til Hoka Clifton 8 og Mascot S3S. De sagsøgte har dog ikke uddy-bet dette yderligere, og det fremgår ikke tydeligt om dette knytter sig til den designretlige eller markedsføringsretlige del af sagen.

109. Det bemærkes, at Mascot S3S er fra 2025 (hvilket de sagsøgte også selv

fremhæver) og er allerede af den grund irrelevant i denne sag. Selv hvis sagsøgerne havde tydeliggjort sin argumentation for disse modeller, er det tydeligt, at de ikke er afgørende i denne sag, og ikke kan lede til, at Skechers Slip-ins ikke opfylder kravet om særpræg efter markedsfø-ringsloven.

5.3.2. Skechers Slip-ins’ markedsposition:

110. Skechers Slip-ins har en særdeles stærk position på det danske marked,

som en af de mest populære skoserier i Danmark de seneste år. Neden-for fremlægges en oversigt over salgstallet for Skechers Slip-ins solgt i Danmark i 2023 og 2024:

45

111. Så omfattende salgstal giver utvivlsomt Skechers Slip-ins en stærk mar-

kedsposition, der er beskyttelsesværdig efter markedsføringsloven, og som ikke uretmæssigt må udnyttes af andre.

112. Som bilag 14 (E125) har Skechers fremlagt eksempler på markedsføring

af Skechers Slipins i 2023 og 2024 i danske aviser, magasiner og på dan-ske tv-kanaler, og som bilag 15 (E265) har Skechers fremlagt eksempler på markedsføring på sociale medier af Skechers Slip-ins i Danmark.

113. Bilag 14 (E125) viser en meget omfattende markedsføring, der strækker

sig over alle centrale kommunikationskanaler til danske forbrugere, herunder adskillige lokalaviser (eksempelvis Fyns Stiftstidende og Jyd-skeVestkysten), nationale aviser (eksempelvis Berlingske og Politiken) og tv-reklamer i nationale medier (eksempelvis TV2 og TV3+).

114. Denne markedsføring har kostet Skechers adskillige millioner kroner og

været med til at sikre, at Skechers Slip-ins er en af de mest populære skoserier på det danske marked.

115. På denne baggrund kan der således ikke foreligge tvivl om, at Skechers

Slip-ins har en stærk position på det danske marked og opfylder kravet til markedsposition.

116. Skechers gør på baggrund af ovenstående gældende, at Skechers Slip-

ins som følge af produktets særpræg, omfattende markedsføring og po-sition på markedet helt åbenlyst er beskyttet mod illoyale nærgående efterligninger efter markedsføringslovens §§ 3 og 4 (E23).

5.3.3. Særligt om Skechers Slip-ins modellerne 232450, 124820 og 149708:

117. De sagsøgte har argumenteret for, at modellerne 232450, 124820 og

149708 (i den pågældende farvekombination, som fremgår af bilag 5 (E455)) ikke er blevet tilstrækkelig solgt og markedsført i Danmark til at nyde beskyttelse efter markedsføringsloven. De sagsøgte understøtter dette med, at 232450, 124820 og 149708 ikke fremgår af bilag 14-16 (E125- 390).

46

118. Skechers er uenig i, at dette kan udledes af bilag 14-16 (E125-390), og

Skechers gør desuden gældende, at modellerne har været – og fortsat bliver – solgt i Danmark.

119. Bilag 14 (E125) og bilag 15 (E265) viser markedsføring af Skechers Slip-

ins serien generelt. Selvom modellerne 232450, 124820 og 149708 i farve-kombinationen vist i bilag 5 (E455), ikke fremgår direkte af bilag 14 (E125) og bilag 15 (E265), viser dette bilag stadig, at Skechers Slip-ins serien (herunder de pågældende modeller, der fremgår i bilag 5 (E455)) markedsføres i Danmark.

120. Bilag 16 (E281) er som titlen på bilaget fastslår, samt beskrivelsen heraf i

pkt. 30-31 i processkrift 1 (E85), en oversigt over øvrige relevante mo-deller i Skechers Slip-ins serien – altså modeller udover 232450, 124820 og 149708. Disse modeller fremgår derfor ikke af bilag 16 (E281).

121. 232450, 124820 og 149708 er nogen af de tidligste modeller solgt i Dan-

mark i Skechers Slip-ins serien, og der sker en løbende udskiftning i sortimentet på Skechers’ egen danske hjemmeside – særligt med æn-dringer i farvekombinationer. 232450 og 149708 markedsføres og sælges dog stadig af Skechers’ danske forhandlere, ligesom skoene kan købes både hos Skechers selv og Skechers’ forhandlere i Danmark i lignende farvekombinationer.

122. For 124820 gælder det, at denne model nu primært sælges med snø-

rebånd (med modelnummeret 124836).

123. Denne sag er anlagt den 2. september 2024 på baggrund af en bevissik-

ringssag, der blev anlagt den 25. marts 2024, og det er derfor alminde-ligt, at der sker visse ændringer i denne periode i produktsortimentet – særligt med ændringer i farvekombinationer.

124. Nedenfor fremgår salgstallene for 232450, 124820 og 149708 i Danmark.

125. De sagsøgte har fremhævet, at der på 232450 står ”QUICK FIT” , hvor

der på modellerne, der fremgår af bilag 16 (E281) står ”SLIP-INS” . Dette skyldes, at Skechers i dag alene bruger udtrykket ”SLIP-INS” . Det bety-der dog ikke, at 232450 ikke tidligere har været solgt med teksten ”QUICK FIT” påtrykt.

47

126. Skechers fastholder derfor, at 232450, 124820 og 149708 har været til-

strækkeligt markedsført og solgt i Danmark til at opnå beskyttelse efter markedsføringslovens §§ 3 og 4 (MS23).

6. OVERTRÆDELSE AF SKECHERS’ BESKYTTELSE EFTER MARKEDS-FØRINGSLOVEN:

6.1. Vurderingen af overtrædelse efter markedsføringsloven:

127. Skechers gør gældende, at Quick Shoes udgør en overtrædelse af be-

skyttelsen imod produktefterligninger i medfør af markedsføringslo-vens §§ 3 og 4 (MS23).

128. Som anført ovenfor i afsnit 5, nyder Skechers Slip-ins beskyttelse efter

markedsføringsloven og er derfor beskyttet mod, at tredjemand på il-loyal vis udnytter dennes markedsføringsindsats og position ved at bringe nærgående/slaviske efterligninger på markedet. Dette gælder både Skechers Slip-ins serien som helhed samt de modeller der fremgår af bilag 5 (E455) og bilag 16 (E281).

129. Denne beskyttelsessfære omfatter produkter, der kan karakteriseres

som værende nærlignende efterligninger, der medfører en forvekslelig- hed mellem efterligningen (Quick Shoes) og det beskyttede produkt

(Skechers Slip-ins). Hertil kræves en tilstedeværelse af en konkurrence-relation mellem efterligningen og originalproduktet samt tilegnelses-hensigt i form af ond tro.

130. Der er tale om en helhedsvurdering, hvor alle relevante forhold skal

inddrages. Der henvises i denne forbindelse til U.2012.2693H (MS143), hvori Højesteret fandt, at sagsøgtes sko, på baggrund af en helhedsvur-dering udgjorde en slavisk efterligning af sagsøgers sko uanset at flere detaljer ved skoene var forskellige, herunder at udformningen ikke var ens.

131. Det må ligeledes bemærkes, at krænkelsesvurderingen foretages ud fra

det såkaldte udviskede erindringsbillede. Vurderingen skal således ikke foretages ud fra det udgangspunkt, som vil være tilfældet i retten, hvor man ser produkterne samtidigt, men derimod at forbrugeren vil se produkterne på forskellige tidspunkter og uden en perfekt hukommelse af, hvordan produkterne præcist ser ud.

6.2. De sagsøgtes tilegnelseshensigt og konkurrencerelationen:

132. Det er Skechers’ standpunkt, at der ikke kan herske tvivl om, at der fo-

religger ond tro ved produktionen, markedsføringen og salget af Quick Shoes.

48

133. Først og fremmest må Skechers’ omfattende markedsføringsindsats, po-

sition på markedet og popularitet i sig selv udelukke, at de sagsøgte – som primært handler med sportstøj og -sko – kan undgå at have kend-skab til Skechers Slip-ins. Hertil kommer, at Sagsøgte ApS og Sagsøgte i sin korrespondance med kinesiske producenter af egen drift omtaler Skechers’ produkter (se bilag 7 (E645) og bilag 8 (E635)).

134. De sagsøgte har altså utvivlsomt haft kendskab til Skechers Slip-ins,

hvilket de sagsøgte også anerkender på side 9 i svarskriftet (E39).

135. Taget Quick Shoes’ fysiske udformning og fremtoning i betragtning, er

det dog tydeligt, at de sagsøgte ikke alene har haft kendskab til Ske-chers Slip-ins, men også har tilstræbt at efterligne Skechers Slip-Ins.

136. Det skal bemærkes, at de sagsøgte i svarskriftet angiver, at korrespon-

dancerne med de kinesiske producenter viser, at Sagsøgte ikke ønsker at krænke sagsøgernes rettigheder, hvilket må antages at være et argument imod, at Sagsøgte var i ond tro.

137. Som fremlagt i bilag 7 (E645) skriver Sagsøgte i et svar på et

designforslag fra den kinesiske producent af Quick Shoes den 29. au-gust 2023: ”Outsole is to similar to skechers, can we find other ”.

138. I en anden korrespondance imellem Sagsøgte og en kinesisk

forhandler (se bilag 8 (E635)) sender Sagsøgte et billede den 9. juni 2023 med titlen ”heel design like this – not like skechers” . På billedet vises flere designs af hælkapper til sko, hvor Sagsøgte ApS og Sagsøgte har sat et kryds over en hælkappe med sildebensmønster, mens der er sat et flueben ved en hælkappe med bølgelignende mønster.

139. Hertil må bemærkes, at et ønske herom og en fejlbedømmelse af beskyt-

telsesområdet ikke medfører, at der ikke er tale om en krænkelse. I dette tilfælde har Sagsøgte ApS og Sagsøgte henvendt sig til de ki-nesiske producenter med det formål at lave et produkt, der minder om Skechers’ Slip-ins, og resultatet er blevet en nærgående efterligning.

140. Der foreligger således ikke tvivl om, at de sagsøgte har haft kendskab

til Skechers Slip-ins og ikke blot har brugt disse som løst inspirations-grundlag, men har tilstræbt en klar efterligning med formålet om at til-egne sig dele af Skechers’ marked i Danmark. Sagsøgte ApS og Sagsøgte har derfor været i ond tro.

141. En krænkelse af markedsføringslovens §§ 3 og 4 (MS23) forudsætter

endvidere tilstedeværelse af en konkurrencerelation mellem original-produktet og produktefterligningen.

142. Quick Shoes står utvivlsomt i konkurrenceforhold til Skechers Slip-ins,

uanset prisforskellen mellem produkterne og Skechers’ stærke position

49

på markedet. Det forhold, at der er risiko for, at Quick Shoes vil blive efterspurgt af Skechers Slip-ins kundegruppe understreger dette.

143. Det er desuden sidstnævnte situation, som har været tilstræbt af de

sagsøgte, idet Quick Shoes netop er blevet præsenteret som en erstat-ning for Skechers Slip-ins. Som bilag 9 (E643) har Skechers fremlagt en mail fra Sagsøgte til en forhandler, som endte med at købe og forhandle Quick Shoes, hvor Sagsøgte skriver: ”Mener i skal prøve step in, nu i ikke har SKECHERS som er det store hit i år ”.

144. Skechers henviser i den forbindelse endvidere til Østre Landsrets dom

afsagt den 27. maj 2021 i sag BS-15944/2020-OLR, hvor Østre Landsret udtalte, at brugen af et originalprodukt som forlæg for et efterlignings-produkt ”for at ramme en designmæssig trend ” ikke kunne føre til, at der ikke forelå en overtrædelse af markedsføringsloven.

145. Kravene om ond tro samt tilstedeværelsen af en konkurrencerelation er

derfor opfyldte.

6.3. Risiko for forveksling mellem Quick Shoes og Skechers Slip-ins:

146. Det et Skechers’ standpunkt, at Quick Shoes udgør nærgående efterlig-

ninger af Skechers Slip-ins, hvilket indebærer en reel forvekslingsrisiko for forbrugerne.

147. Som anført tidligere, er det Skechers’ påstand, at hele Skechers Slip-ins

serien, de specifikke modeller vist i bilag 5 (E455) og modellerne, der fremgår af bilag 16 (E281), er beskyttede efter markedsføringslovens §§ 3 og 4 (MS23), og at beskyttelsen imod produktefterligninger for disse er overtrådt.

6.3.1. Skechers Slip-ins serien som helhed:

148. Det gøres gældende, at alene den lighed, der er imellem hælkappen på

alle modellerne i Skechers Slip-ins serien og på Quick Shoes medfører, at der er tale om en markedsføringsretlig krænkelse.

149. Netop hælkappen er særegen for Skechers Slip-ins serien og opmærk-

somheden henledes automatisk på denne qua dens særlige udformning og karakteristika. Quick Shoes’ efterligning af denne hælkappe indebæ-rer derfor i sig selv at produkterne let forveksles.

150. Skechers henviser til pkt. 93, hvor de 4 karakteristiske træk ved hælkap-

pen gennemgås – alle disse træk (i) hælkappens udformning, (ii) møn-steret på hælkappen, der skaber en kontrast til resten af skoens overdel, (iii) en skrå stribe, der adskiller hælkappen fra resten af skoens overdel og (iv) den indvendige udformning med den udadgående hælpude på

50

indersiden af hælkappen er kopieret enten fuldstændigt eller med ube-tydelige ændringer i Quick Shoes.

151. Det anføres derfor, at hælkappen på Quick Shoes medfører en markeds-

føringsretlig krænkelse af hele Skechers Slip-ins serien.

152. Quick Shoes har dog yderligere fællestræk end hælkappen alene med

en lang række modeller i Skechers Slip-ins serien, som blot bidrager til at fastslå, at Quick Shoes krænker den beskyttelse, som Skechers tilde-les i henhold til markedsføringsloven. Disse modeller fremgår dels af bilag 5 (E455) samt bilag 16 (E281).

6.3.2. Skechers Slip-ins modellerne 232450, 124820 og 149708:

153. I bilag 5 (E455) har Skechers fremlagt en sammenligning mellem Quick

Shoes og Skechers Slip-ins modellerne 232450, 124820 og 149708.

154. Som nævnt ovenfor er hælkappen på disse modeller kopieret med kun

ubetydelige forskelle.

155. Derudover er resten af skoens overdel og sål, som det fremgår af bilag 5

(E455) meget ens og på visse punkter identisk med, når modellerne 232450, 124820 og 149708 sammenlignes med Quick Shoes.

156. Det gælder både den generelle udformning, farvevalget på henholdsvis

skoens overdel og sål, udformningen af den øverste del skoens forside og tekststiltyperne.

157. Der er dermed sket en udnyttelse af disse Skechers Slip-ins modeller,

som har medført en retsstridig nærgående efterligning, der udgør en krænkelse af markedsføringsloven §§ 3 og 4 (E23).

6.3.3. Skechers Slip-ins modellerne som fremlagt i bilag 16:

158. I støttebilag 1 (E447) sammenlignes de sagsøgtes Quick Shoes med ud-

valgte Skechers Slipins modeller fra bilag 16 (E281), der har Skechers Slip-ins’ særlige hælkappe til fælles samt andre elementer af skoens overdels og såls udformning samt overordnede udseende.

159. Det skal bemærkes, at Skechers også finder de øvrige modeller i bilag

16 (E281) krænket, uanset at disse ikke fremgår af sammenligningen i støttebilag 1 (E447).

160. Ud fra sammenligningen i støttebilag 1 (E447) er det for Skechers tyde-

ligt, at ikke bare hælkappen, men også en række andre træk ved Ske-chers Slip-ins er efterlignet i de forskellige Quick Shoes modeller. Først og fremmest er Quick Shoes’ overordnede form proportioneret på samme måde som Skechers Slip-ins. Dernæst bidrager materialer,

51

farve/farvekombinationer og formsammensætningerne til, at der er en så stor grad af lighed, at der er tale om nærgående efterligninger, der let forveksles med Skechers Slip-ins.

161. De få forskelle der måtte være mellem produkterne, har ikke indfly-

delse på det samlede indtryk. I vurderingen tages der desuden højde for forbrugerens udviskede erindringsbillede (som nævnt ovenfor i pkt. 131), hvorved mindre detaljeforskelle ikke vil blive husket af forbru-gerne.

162. Sammenligning i støttebilag 1 (E447) viser, at alle modeller af Quick

Shoes ligger så tæt i deres udformning på modeller af Skechers Slip-ins, at der er tale om nærgående efterligninger.

6.4. Momenter i vurderingen fremhævet af de sagsøgte:

163. De sagsøgte har i svarskriftet (E31), duplikken (E51) samt i processkrift

A (E89) oplistet en række forskelle imellem Quick Shoes og Skechers Slip-ins, som ifølge de sagsøgte medfører, at der ikke foreligger en krænkelse af markedsføringsloven. Disse forskelle omhandler navnlig prisforskelle, målgruppe, farver/farvekombinationer, materialer og for-mer, mærkning og mønsteret på hælkappen.

164. Det er Skechers klare opfattelse, at de påpegede forskelle ikke har afgø-

rende betydning for helhedsbedømmelsen mellem Quick Shoes og Ske-chers Slip-ins, idet de påståede forskelle ikke udgør væsentlige forskelle

mellem produkterne. Derudover er Skechers for nogen af disse punkter uenige i, at disse overhovedet udgør forskelle. Hver punkt gennemgås nærmere nedenfor:

6.4.1. Prisforskelle:

165. Den konkrete prisforskel imellem Quick Shoes og Skechers Slip-ins er

først og fremmest ikke afgørende for forvekslingsrisikoen.

166. Det fremgår af de fakturaer fra Sagsøgte ApS og Sagsøgte, som

Skechers er kommet i besiddelse af i forbindelse med bevissikringen og korrespondancen med forhandlere, der har købt Quick Shoes fra Sagsøgte ApS og Sagsøgte, at stykprisen har været imellem DKK 120-280. Dette er dog stykprisen for forhandlerne, og det må derfor forven-tes, at selve prisen til forbrugerne ligger væsentlig over dette.

Det er Skechers forståelse ud fra korrespondancen med de forhandlere som købte Quick Shoes af de sagsøgte, at stykprisen for forbrugerne almin-deligvis var DKK 400-600, når produkterne ikke var på tilbud, mens Skechers Slip-ins almindelig sælges til DKK 800-1000, når produkterne ikke er på tilbud.

52

167. Det er i sagens natur ikke underligt, at efterligninger er billigere end

originalprodukter og denne prisforskel er ikke så væsentlig, at produk-terne ikke kan anses for substituerbare eller være i så forskellige priska-tegorier, at der ikke er risiko for forveksling.

6.4.2. Målgruppe:

168. Som fremhævet ovenfor i pkt. 69 kan hverken Quick Shoes eller Ske-

chers Slip-ins betegnes som egentlige modevarer. I forlængelse heraf gør Skechers gældende, at målgruppen/ forbrugerkredsen for produk-terne er den samme, da produkterne – udover at være nærmest identi-ske i udseende – også sælges igennem de samme kanaler med samme markedsføring af komfortfordele ved produkterne (se hertil bilag 9 (E643), hvor Sagsøgte til en forhandler, nævner at skoene kan sælges til forbrugere, der eksempelvis har dårlig ryg eller døjer med svimmelhed, hvilket Skechers også oftest fremhæver i markedsføringen af Skechers Slip-ins).

169. Det er desuden for Skechers svært at se, hvordan de sagsøgte kan argu-

mentere for, at der ikke er tale om samme kundegruppe, når Sagsøgte i korrespondancen med forhandlere (se igen bilag 9 (E643)) foreslår Quick Shoes som direkte erstatning for Skechers Slip-ins.

6.4.3. Farver/farvekombinationer:

170. Skechers har tidligere (efter opfordring fra de sagsøgte) præciseret, at

valg af farve/farvekombinationer udgør et moment, der kan inddrages i vurderingen af hvorvidt der foreligger ulovlig produktefterligning efter markedsføringslovens §§ 3 og 4 (MS23). Brugen af en farveskala eller bestemte farvekombinationer sammenholdt med de øvrige karakteri-stika for produktet bør altså tillægges markedsføringsretlig betydning.

171. Der kan blandt andet henvises til U.2022.2530Ø (MS173), hvor Lands-

retten fremhævede de anvendte farver i vurderingen af, om stridspro-duktet i form af en plantekasse gav forbrugeren en oplevelse af identi-tet. Landsretten fandt under hensyntagen til en række momenter, her-under farverne, at lighederne mellem plantekasserne var så betydelige, at der forelå en krænkelse af markedsføringslovens § 3 (MS23).

172. Som vist ovenfor så har Quick Shoes også i forhold til farver/farvekom-

binationer tydelige ligheder med Skechers Slip-ins, hvilket kun under-streger, at der er tale om en markedsføringsretlig krænkelse.

6.4.4. Materialer og former:

173. De sagsøgte har også anført, at Quick Shoes’ materialer og/eller former

ikke kan tillægges særlig betydning, og at ”enkeltdelene er varianter i et fælles formsprog, som kan varieres” (Duplikken, s. 6 (E56)) . De sagsøgte

53

har endvidere fremhævet følgende: ”Der er intet usædvanligt i, at snea-kers/gummisko er udført i gummi, tekstil og syntetiske materialer som parter-nes sko” (Duplikken, s. 6 (E56)).

174. Der er intet usædvanligt i, at sko er udført i hverken gummi, tekstil el-

ler andre syntetiske materialer, men Skechers gør gældende, at valget heraf alligevel har indflydelse på den samlede vurdering, der foretages efter markedsføringsloven. Det identiske valg af farver/farvesammen-sætninger, materialer og enkeltdele, gør det vanskeligere at se og mærke forskel på Quick Shoes og Skechers Slip-ins og bidrager derfor til, at forbrugeren får det samme indtryk af skoene.

6.4.5. Mærkning:

175. På side 3-5 af de sagsøgtes processkrift A (E89) gør de sagsøgte gæl-

dende, at Quick Shoes ikke udgør en overtrædelse af markedsføringslo-vens beskyttelse af Skechers Slip-ins, da de ikke er forsynet med de samme kendetegn (eksempelvis fremgår ”SKECHERS” , ”SKECHERS SLIP-INS” og Skechers’ S-logo på nogle af skoene fremvist i bilag 16 (E281) og bilag 5 (E455)).

176. Et sådant argument blev også fremhævet af de sagsøgte under bevissik-

ringssagen, hvilket fogedretten ikke tillagde betydning.

177. De sagsøgte skriver på side 5 i processkrift A (E93) at:

” Disse væsentlige forskelle i skoene mærkning og kompositionen/placering af skrift på skoene overfor hinanden bidrager selvstændigt til at reducere en forvekslingsrisiko for de relevante forbrugere.”

178. Hertil må det bemærkes, at det ikke udelukker, at der foreligger en

nærgående efterligning, at der ændres, fjernes eller tilføjes kendetegn såsom varemærker på efterligningen.

6.4.6. Mønsteret på hælkappen:

179. De sagsøgte har tidligere fremhævet, at mønsteret på hælkappen på

Quick Shoes og Skechers Slip-ins ikke er identisk. Quick Shoes har, hvad man kan betegne som et bølgemønster, mens Skechers Slip-ins har et sildebensmønster.

180. Først og fremmest må det fremhæves, at forskellen på disse to mønstre

ikke er væsentlig, og at forbrugere stadig vil få det samme helhedsind-tryk af de to mønstre, særligt når disse ikke ses samtidigt side om side (det udviskede erindringsbillede).

181. Derudover fremgår det af korrespondancen imellem Sagsøgte

og de kinesiske producenter (bilag 7 (E645) og bilag 8 (E635)), at de

54

sagsøgte bevidst har prøvet at distancere sig fra Skechers Slip-ins ved at vælge et andet mønster på hælkappen.

182. Sådanne taktiske overvejelser skal dog ikke tillægges større betydning,

og det afgørende er fortsat det overordnede indtryk af produktet. Se hertil Produktefterligninger i praksis af Frahm m.fl., 1. udgave s. 56 (MS452):

” Ligeledes bør der ved sammenligning af produkterne ikke fokuseres for me-get på taktiske overvejelser, som bevidst er tilføjet til produktefterligningen, for at skabe en passende distance til originalproduktet” .

183. Dette standpunkt kommer også til udtryk i retspraksis, hvortil der bl.a.

kan henvises til sag V-88-15 (MS421), hvor Sø- og Handelsretten om ef-terligningen af en pusletaske udtalte følgende:

” De nævnte forskelle udgør et bevidst forsøg på at skabe en formel distance

til såvel Ida Isingpusletasken som Baby Dans egen tidligere Change-On-The-Gopusletaske, men det ændrer imidlertid ikke ved, at den pågældende pusletaske ud fra en helhedsvurdering giver samme overordnede indtryk som Ida Isingpusletasken, som den også vil kunne forveksles med og erstatte i købssituationen.” [Skechers’ understregninger].

184. De få ændringer der måtte være foretaget ved Quick Shoes – reelt kun

ændringen i mønsteret på hælkappen – kan derfor ikke tillægges afgø-rende betydning i denne sag, og Skechers gør på dette samlede grund-lagt gældende, at Quick Shoes udgør slaviske efterligninger produceret med det formål at være forvekslelige med Skechers’ Slip-ins og dermed snylte på Skechers’ goodwill og omdømme i strid med markedsførings-lovens §§ 3 og 4 (MS23).

7. Sagsøgtes DIREKTE OG PERSONLIGE ANSVAR:

185. Skechers har i denne sag nedlagt påstand om, at Sagsøgte skal

pålægges et personligt ansvar for overtrædelserne og krænkelserne af Skechers’ rettigheder.

186. Sagsøgte er direktør og eneejer af Sagsøgte ApS, og det er ham

alene, der har stået bag de krænkende handlinger.

187. De sagsøgte gør gældende på svarskriftets side 3 (E33), at det forhold,

at Sagsøgte er direktør og eneejer af Sagsøgte ApS ikke i sig selv kan skabe grundlag for et personligt ansvar, hvilket Skechers er enig i.

188. Det er imidlertid fastslået i retspraksis, at direktører, ledende medarbej-

dere og ejere af virksomheder kan ifalde et erstatningsansvar for de af virksomheden foretagne immaterialretskrænkelser.

55

189. I U.2015.869 H (MS133), ifaldt både selskabet og ejeren erstatnings-

ansvar for krænkelse af immaterielle rettigheder. Højesteret lagde i af-gørelsen afgørende vægt på, at ejeren var den, der traf beslutningen om gennemførslen af de handlinger, der udgjorde en krænkelse samt, at ejeren handlede ansvarspådragende, idet denne var klar over, at hand-lingen udgjorde en krænkelse.

190. Skechers henviser videre til U.2005.1019 V (MS195), hvor en direktør og

medejer af et anpartsselskab var ansvarlig for selskabets ophavs-retskrænkelse, uanset, at det forinden var blevet besluttet, at pågæl-dende skulle fratræde som direktør. I

Landsrettens begrundelse

og re-sultat fremhæves det, at direktøren fortsat var registreret som direktør, deltog i bestyrelsesmøder, hvor det arrangement, der dannede ram-merne for immaterialretskrænkelserne, blev drøftet samt at vedkom-mende præsenterede sig som den ansvarlige for virksomheden.

191. I U.2017.1870 S (MS403) lagde retten igen vægt på, at personen, der blev

holdt personlig ansvarlig for overtrædelserne havde fungeret som leder og havde stået bag de retsstridige handlinger.

192. Fælles for disse domme er først og fremmest, at direktører eller ledende

medarbejdere, som er blevet fundet personlige ansvarlige for de pågæl-dende krænkelser, selv har deltaget direkte i krænkelserne eller har medvirket hertil.

193. At et erstatningsansvar kan pålægges både virksomheden og de fysiske

personer, der handler på vegne af denne, beskrives også i den juridiske litteratur, se hertil Immaterialret af Schovsbo, m.fl., 7. udgave, s. 776-777 (MS460-461):

” Ifølge eneretslovenes ovennævnte regel om erstatning mv. påhviler ansva-ret den, som forsætligt eller uagtsomt foretager en overtrædelse af de eneret-

tigheder, som følger af den pågældende eneretslov. Ansvaret kan ifaldes af både fysiske og juridiske personer i overensstemmelse med dansk rets almin-delige erstatningsregler.

Ledende medarbejdere og ejere, som er personligt involveret i krænkelserne, kan ifalde erstatningsansvar, hvis betingelserne herfor er opfyldt, uanset om handlingerne også kan tilregnes den juridiske virksomhed, jf. f.eks. U.2015.869 H.” [Skechers’ understregninger].

194. Samlet kan det af ovenstående udledes, at tre krav skal være opfyldt

for, at en person, kan ifalde direkte og personligt ansvar for immaterial-retlige krænkelser:

i) Personen skal være en ledende medarbejder eller ejer i virksomhe-den.

ii) Personen skal være personligt involveret i krænkelserne.

56

iii) Personens handlinger skal være ansvarspådragende i overensstem-melse med dansk rets almindelige erstatningsregler.

195. Der foreligger ingen tvivl om, hvorvidt de første to betingelser er op-

fyldte. Sagsøgte er eneejer i virksomheden, og det var Sagsøgte, der henvendte sig til de kinesiske producenter og bad dem om at udforme Quick Shoes på den pågældende måde, hvorefter han solgte disse videre til danske forhandlere.

196. Efter sidste betingelse kræves, at Sagsøgte har handlet ansvar-

spådragende. Om den påkrævede skyldgrad henvises igen til Immateri-alret af Schovsbo, m.fl., 7. udgave s. 777 (MS461):

Simpel uagtsomhed er tilstrækkeligt til at ifalde ansvar, og det afgørende er således, om man vidste eller burde have indset, at der forelå en krænkelse. Et

” Advarselsbrev” hidfører selvsagt ond tro, se f.eks. U 2000.212 SH og U 2007.1112 H. Hverken erhvervsdrivende eller private kan undskylde sig med manglende kendskab til loven. Det samme gælder som udgangspunkt mang -lende kendskab til eksistensen af stiftede immaterialrettigheder eller fejlbe- dømmelse af de enkelte rettigheders beskyttelsesområde.” [Skechers’ under-stregninger].

197. Det er således tilstrækkeligt, at Sagsøgte har handlet ved sim-

pel uagtsomhed. Det er imidlertid Skechers’ anbringende, at Sagsøgte har handlet forsætligt eller i hvert fald groft uagtsomt, idet Sagsøgte vidste eller i hvert fald burde vide, at salg og mar-kedsføring af Quick Shoes udgør en krænkelse af Skechers’ rettigheder. Skechers henviser i den forbindelse igen til bilag 7 (E645) og bilag 8 (E635), der viser Sagsøgtes korrespondance med kinesiske producenter, hvor der specifikt henvises til Skechers.

198. De sagsøgte angiver i svarskriftet (E31), at korrespondancen med kine-

siske producenter viser, at Sagsøgte ikke ønsker at krænke sagsøgernes rettigheder. Hertil må det bemærkes – som det også frem-går af citatet ovenfor – at en fejlbedømmelse af beskyttelsesområdet ikke betyder, at den pågældende ikke kan ifalde ansvar.

199. I dette tilfælde har Sagsøgte henvendt sig til de kinesiske pro-

ducenter med det formål at lave et produkt, der minder om Skechers’ Slip-ins og resultatet er blevet en slavisk efterligning.

200. 200.Der er således ikke tvivl om, at Sagsøgte har handlet er-

statningspådragende, hvorfor det samtidig er godtgjort, at betingel-serne for et direkte personligt ansvar er opfyldte. Sagsøgte skal derfor pålægges et selvstændigt erstatningsansvar for de forsætlige eller i hvert fald groft uagtsomme krænkelser af Skechers’ immaterial-rettigheder og overtrædelser af markedsføringsloven.

57

8. SANKTIONER:

201. Skechers gør på ovenstående baggrund gældende, at Sagsøgte ApS

og Sagsøgte forbydes at distribuere, sælge, eksportere, impor-tere og markedsføre produktet Quick Shoes, jf. EF-designforordningens artikel 19 (MS8-9) og markedsføringslovens § 24, stk. 1 (MS23-24).

202. Skechers anmoder ligeledes om, at Sagsøgte ApS og Sagsøgte på-

lægges at destruere eller tilintetgøre samtlige eksemplarer af Quick Shoes jf. designlovens § 38 (MS20) og markedsføringslovens § 24, stk. 1, nr. 2 (MS23-24).

203. Endelig giver krænkelserne og overtrædelserne som beskrevet ovenfor

Skechers’ ret til at kræve økonomisk kompensation, jf. designlovens § 37 (MS20) og markedsføringslovens § 24 (MS23-24).

204. Denne kompensation udgøres af et rimeligt vederlag til den forurettede

for udnyttelsen og en erstatning til den forurettede for den yderligere skade, som overtrædelsen har medført. Ved fastsættelse af kompensa-tionen, skal der blandt andet tages hensyn til den forurettedes tabte fortjeneste og krænkerens uberettigede fortjeneste, jf. retshåndhævel-sesdirektivets artikel 13 (MS17).

205. Fra bevissikringen kom Skechers i besiddelse af en mail og en ordre-

oversigt sendt fra en kinesiske leverandør til de sagsøgte i forbindelse med bestillingen af Quick Shoes – se bilag 12 (E639). Fra ordreoversig-ten kan det ses, at der bestilt 3840 par Quick Shoes, hvoraf halvdelen var med snørebånd og den anden halvdel uden snørebånd.

206. I forbindelse med bevissikringen blev antallet af Quick Shoes på de

sagsøgtes lager optalt. Optællingen, der er fremlagt som bilag 12 (E669), blev foretaget af virksomheden Promenta, der var udpeget af Retten i Århus til at bistå med bevissikringen. Optællingen viste, at der var 2.394 par Quick Shoes på lageret.

207. Ud fra dette må de sagsøgte have solgt ca. 1.440 par Quick Shoes til

kunder og andre forhandlere. Selv hvis det antages, at Promenta har overset nogle af skokasserne på lageret, må det lægges til grund, at de sagsøgte som minimum har solgt 1.400 par Quick til kunder og andre forhandlere.

208. Det fremgår af de fakturaer fra de sagsøgte, som Skechers er kommet i

besiddelse af i forbindelse med bevissikringen og korrespondancen med forhandlere, der har købt Quick Shoes fra de sagsøgte, at stykpri-sen har været imellem DKK 120-280. Det er Skechers forståelse, at stykprisen oftest har været DKK 150 pr. par.

58

209. Hvis det lægges til grund, at stykprisen har været DKK 150, hvilket er

et konservativt estimat, og antallet af solgte Quick Shoes også estimeres konservativt til 1.400 par, så har omsætningen for Sagsøgte ApS og Sagsøgte været DKK 210.000.

210. Det fremgår af bilag 12 (E639), at Sagsøgte ApS og Sagsøgte har

indkøbt Quick Shoes for 6,25-6,5 USD (i gennemsnit 6,375 USD) per styk svarende til ca. DKK 43 per styk. Dermed har fortjenesten for de sagsøgte for salget af 1.400 par Quick Shoes ca. været DKK 150.000.

211. I forhold til Skechers’ tab må det fremhæves, at salg af produkter, der er

nærgående efterligninger af originalprodukter kan have en yderst for-ringende effekt på originalproduktets markedsposition med væsentlige tab til følge for rettighedshaveren. Selvom efterligningerne alene sælges i et begrænset omfang, så kan det skade forbrugernes opfattelse og vær-disætning af originalproduktet samt udvande værdien af de særpræ-gede og karakteristiske træk, der er beskyttet af enerettighederne og gi-ver originalproduktet sin værdi.

212. Quick Shoes udgør tydelige efterligninger og der er dermed tale om en

1:1 substituerbar vare, hvilket i denne sag understreges af det faktum, at Sagsøgte ApS og Sagsøgte har forsøgt at sælge Quick Shoes som en direkte erstatning for Skechers Slip-ins produkter (se bilag 9 (E643)).

213. Det er svært at fastsætte Skechers’ tabte fortjeneste præcist i denne sag,

da det er svært at klarlægge dels, hvor mange forbrugere og forhand-lere, der ville have købt Skechers Slipins, hvis ikke de havde købt Quick Shoes i stedet, og dels hvilken økonomisk skade forbrugernes og for-handlernes forringende opfattelse af Skechers Slip-ins har haft.

214. Her vil Skechers fremhæve, at Skechers almindelige fortjeneste for sal-

get af Skechers Slipins på det danske marked er mellem DKK 300-400 og, at selv hvis krænkelserne og overtrædelserne som denne sag angår alene, har betydet, at Skechers har solgt 1.000 færre par Skechers Slip-ins på det danske marked, så er der stadig tale om et tab på DKK 300.000- 400.000.

215. Som fremhævet ovenfor kan det lægges til grund, at Sagsøgte ApS

Sagsøgte ApS og Sagsøgte har haft en fortjeneste på minimum DKK 150.000 ved salget af Quick Shoes (hvilket de sagsøgte ikke har be-stridt).

216. Skechers har valgt at fremsætte et samlet på kompensationskrav på

DKK 200.000, der igen er fastsat konservativt af hensyn til vanskelighe-derne med at fastlægge et helt præcist erstatningsbeløb.

9. SAGSOMKOSTNINGER

59

217. Skechers gør gældende, at Skechers skal tilkendes sagsomkostninger i

en størrelsesorden, der mindst (i) afspejler de satser, der opkræves for advokatbistand i sager om immaterialretlige krænkelser, og (ii) udgør en væsentlig og passende del af de rimelige udgifter, der reelt er af-holdt, jf. retshåndhævelsesdirektivets artikel 14 (MS17), EU Domstolens dom i sag C-57/15 (United Video Properties Inc) (MS53) og Højesterets dom i U.2021.958H (MS113).

218. Dette skal dække sagsomkostninger både i denne sag og sagsomkost-

ningerne i forbindelse med bevissikringssagen (FS 21-2546/2024), hvor omkostningsafgørelsen blev udsat til denne sag. Derudover skal Sagsøgte ApS og Sagsøgte også betale honoraret på DKK 77.246,88 for rettens sagkyndige bistand ved bevissikringssagen, som Skechers har betalt for som rekvirent.

219. Hertil må det tilføjes, at de sagsøgtes ageren i sagen, hvor man har næg-

tet at give konkrete svar på Skechers’ henvendelser samt oplyse om, hvorvidt krænkelserne og overtrædelserne er ophørt og om omfanget af krænkelserne, væsentligt har forøget Skechers’ omkostninger til at be-skytte sine rettigheder.

…”

Sagsøgte ApS og Sagsøgte har i det væsentligste procederet i

overensstemmelse med sit påstandsdokument af 9. april 2025 dog med de æn-dringer, som følger af, at parterne under hovedforhandlingen har erklæret, at der er enighed om, at Skechers’ Slip-ins serie som helhed, de tre modeller, der fremgår af bilag 5, samt de modeller, der fremgår af bilag 16, nyder markedsfø-ringsretlig beskyttelse, dog således at mærkaten med teksten ”QUICK FIT” på Skechers’ Slip-ins model SN232450, som afbilledet i bilag 5, ikke er omfattet af denne beskyttelse. Af Sagsøgte ApS og Sagsøgtes påstandsdoku-mentet fremgår blandt andet:

”…

2. ANBRINGENDER OG BEVISFØRELSE:

Det anførte i de sagsøgtes processkrifter fastholdes, idet de sagsøgtes hove-danbringender opsummeres som følger:

Til støtte for de sagsøgtes påstande gøres det gældende,

1. Afvisningspåstand overfor sagsøgers påstand 1:

at sagsøgernes forbudspåstand er for uklar og/eller for bredt formule-ret ift. ordlyden: ”herunder i andre farvekombinationer end dem, som fremgår af bilag 1 ”,

60

at sagsøgerne ikke angiver nogen farvekombination i bilag 1, og

at sagsøgerne ikke besidder enerettigheder til farvekombinationer el-ler farver på sko.

2. Selvstændig modpåstand om ugyldighed:

at EF-design nr. 015031911-0002 skal ugyldiggøres iht. EF-designfor-ordningens art. 24, stk. 1, jf. art. 25 og 26, principalt i sin helhed, subsidiært delvist, idet designet ikke er nyt eller tilstrækkelig indi-viduelt, jf. EF-designforordningens art. 5 og 6, jf. art. 4,

at sagsøger i sit US Design Patent (bilag F), som danner prioritet for EF-design nr. 015031911-0002 har oplyst, at designet alene dækker ”shading lines ” (bølgelinjerne) i hælpartiet,

at designet er identisk på sit karakteristiske træk (bølgelinjerne) til en række ældre designs, særligt New Balance Fresh Foam ROAV, idet bølgelinjerne i sagsøgernes design kun adskiller uvæsentligt fra de ældre designs (bilag B, C, D, G, H, I, J, K, M, N og O),

at designets helhedsindtryk – både afbilledet i sin helhed og specifikt for bølgelinjerne (”shading lines”) – ikke giver den informerede bruger et andet helhedsindtryk end de ældre designs,

at designeren har haft en høj grad af frihed til at udvikle designet, som ikke desto mindre er tæt på identisk i sine individuelle træk til de ældre designs, og

at de ældre designs alle er globalt kendte, herunder også i de relevante kredse i EU

3. Ej personlig hæftelse for sagsøgte 2:

at betingelserne for sagsøgte 2s selvstændige ansvar eller personlige hæftelse ikke er opfyldte,

at de omhandlende skomodeller hverken er kopivarer eller slaviske kopier, men er selvstændige modeller, som følger skomoden og adresserer efterspørgslen hos forbrugerne i markedet til slip-in sko ligesom en lang række andre skofabrikanters produkter,

at sagsøgte 1 har været i alsidig drift siden 2006, og ikke er oprettet til formålet at markedsføre og sælge de under sagen omhandlede skomodeller,

61

at det forhold, at Person 5 i sin erhvervskarriere har deltaget i en anden erhvervsvirksomhed, som måtte være lukket, ikke giver et grundlag for personlig hæftelse ift. Sagsøgerne, og

at retspraksis på området som statuerer personligt ansvar er konkret begrundet i særlige forhold, som ikke er til stede i nærværende sag.

4. Den påståede designkrænkelse og ulovlige adfærd efter markedsfø-ringsloven:

Overordnet – ej fornøden lighed:

at sagsøgte 1’a ”Quick Shoes” skomodel (med og uden snørebånd), som gengivet i bilag 1, ikke udgør en krænkelse af sagsøgernes ret-tigheder i det omfang disse rettigheder består,

at sagsøgte 1’s ”Quick Shoes” ikke giver det samme helhedsindtryk for den informerede bruger, ikke er slaviske/nærgående efterlignin-ger af sagsøgers produkter, eller i øvrigt markedsføres i strid med markedsføringslovens §§ 3 og 4.

at sagsøgte 1’s ”Quick Shoes” overordnet har et ”klumpet” udtryk i sammenligning med sagsøgernes sko, ligesom de gennemgående 3D proportioner har en kortere længde, en gennemgående højere overdel og en større bredde i hele skoens længde,

at sagsøgernes sko i sine 3D proportioner mere elegante med et læn-gere, lavere og smallere udtryk,

at intet element i skoene – eller de påberåbte designregistreringer - er identiske, og herunder har følgende forskelle:

1. Skechers har trekanttern på hælkappen. ”Quick Shoes” har gennemgå-ende bølger.

2. Skechers hælkappe er glat og reflekterende. ”Quick Shoes” er ru og mat.

3. Skechers stribelignende overgang mellem hælkappen set fra skoens side går ikke igen i sagsøgte 1’s tre-delte stribe med tydelige afgrænsninger, se zoom’et nedenfor:

62

4. Skechers har en strop på tungen. Det har ”Quick Shoes” ikke.

5. Skechers åbning til foden er langskåren/vandret indtil hælen. ”Quick Shoes” åbningen har en gennemgående vinkel på 45 grader fra tungen og til hælen.

6. Skechers sål (set fra siden) har 25 vertikal streger i den fulde længde af skoen og to separate svungen kanaler, som mødes i skospidsen. ”Quick Shoes” har 25 dråber i den bagerste halvdel af sålen, som er integreret i én gennemgående kanal.

7. Skechers sål (underside) er uden tværgående kanaler. ”Quick Shoes” har fire tværgående kanaler

at helhedsindtrykket af elementerne på skoene er forskelligt, og hver-ken ”Quick Shoes” uden snørebånd – eller i særdeleshed ”Quick Shoes” med snørebånd - fremstår som efterligningerne af sagsøger-nes Slip-in sko,

at hovedelementerne i sagsøgte 1’s ”Quick Shoes” ikke er nye og ori-ginale i deres idé og udformning, og at formsproget i sagsøgte 1’s ”Quick Shoes” består af inspiration fra flere kendte skomodeller, som er samlet i et hele, som hverken udgør en slavisk kopi eller nærgående kopi af sagsøgernes Slip - in sko,

at det forhold, at sagsøgte 1 kombinerer kendte elementer i nyfortolk-ning – uden slavisk at eftergøre elementerne fra nogen anden pro-ducent, herunder sagsøgerne – bevirker i sig selv, at sagsøgerne – lige som andre skoproducenter - må tåle konkurrence i markedet for modeprægede produkter som sko af den foreliggende type, og

at flere af hovedelementerne i sagsøgernes Slip-in sko og EF-designre-gistreringer heller ikke er nye eller originale eller tilstrækkeligt indi-viduelle.

5. Ej EF-design krænkelse:

63

at sagsøgte 1’s ”Quick Shoes” sko modeller ikke udgør en krænkelse af sagsøgernes EF-designrettigheder efter EF-designforordningens art. 10, stk. 1 (i det omfang de påberåbte rettigheder måtte bestå),

at den informerede bruger er ”en bruger, som er særligt opmærksom, hvad

enten det er på grund af personlige erfaringer eller omfattende kendskab til den omhandlede sektor ”, jf. PepsiCo/Grupo Promer Mon Graphic, C-281/10, præmis 53,

at den informerede bruger vil have personlige erfaringer med sko og være særligt opmærksom på forskelle i skoens design af betydning for deres omsættelighed, specielt i engros leddet,

at den informerede brugers opmærksomhed er meget høj, som følge af, at skoene er stærkt modeprægede og forbundet med et højt øn-ske hos brugerne om korrekt signalværdi/” statement” (lavprispro-dukt ctr. en mærkevare), hvorfor den informerede bruger vil være særligt opmærksom på, at brugeren køber det ønskede produkt, hvormed selv mindre forskelle i produkternes udseende vil blive bemærket.

at den informerede bruger får et andet helhedsindtryk af sagsøgte 1’s sko ift. sagsøgernes designs,

at ingen enkeltdele af skoene eller de enkelte designelementer er iden-tiske eller – hver for sig eller samlet – giver det samme helhedsind-tryk for den informerede bruger.

I nedenstående skema sammenlignes udvalgte designelementer fra sagsø-gernes designregistreringer med de sagsøgtes sko og de væsentlige for-skelle fremdrages:

64

65

66

67

at sagsøgerne ikke kan påberåbe sig en kumulativ variantbeskyttelse på tværs af de anførte design i bilag 2, men at hvert af sagsøgernes designs skal vurderes individuelt for sig overfor det tilsvarende træk i sagsøgte 1’s sko.

at en designbeskyttelse ikke kan udvides til at omfatte elementer, som ikke i sig selv ville opfylde kravene til nyhed (art. 5) og individuel karakter (art. 6). De elementer af sagsøgernes designs, der af disse grunde er udelukket fra beskyttelse, har derfor ikke indflydelse på vurderingen af, hvorvidt sagsøgernes designs som helhed kan være krænket efter art. 10 gennem de sagsøgte 1’s sko,

68

at sagsøgernes design angående hælkappens inderside ikke kan være omfattet af designbeskyttelse i forhold til de elementer, som alene har en teknisk funktion, jf. EF-designforordningens art. 8, stk. 1, herunder at skohornsfunktionen i hælkappen, dvs. den tekniske ef-fekt, at foden let glider ned i skoen og herefter omsluttes af skoen ved brug, ikke kan nyde designretlig beskyttelse,

at elementerne i hælkappen med teknisk funktion alle er helt simple og uden noget æstetisk indhold, og at den eneste faktor, som har været bestemmende for disse elementer udseende er den tekniske funktion, at elementerne kan samvirke som skohorn og sikre fast-holdelse af foden under brug af skoen efter foden er gledet ned i skoen, jf. Domstolens dom i sag C- 395/16 DOCERAM,

at designbeskyttelsen ikke udstrækkes til de dele af designet af hæl-kappens inderside (komponenten), som er ikke er synligt ved nor-mal brug, jf. EF - designforordningen art. 4, stk. 2, ligesom vurde-ringen efter art. 8, stk. 1 af den tekniske funktion udelukkede kan gøres ift. de synlige elementer,

at de synlige elementer af inderhælen (komponenten) i sig selv skal opfylde kravene om nyhed og individuel karakter, jf. art. 4, stk. 2, li-tra b. De sagsøgte bestrider, at dette er tilfældet, og

at retten bør se bort fra de designregistreringer, som indeholder ele-menter, som indgår i indersiden af hælkappen ved vurdering af spørgsmålet om designkrænkelse.

6. Ej Adfærd i strid med markedsføringslovens §§ 3 og 4:

at sagsøgte 1’s sko ikke udgør slaviske eller nærgående efterligninger af sagsøgernes Slip-in sko,

at sagsøgte 1 ikke i sin markedsføring har forsøgt at snylte på sagsø -gernes goodwill, ligesom sagsøgte 1’s markedsføring i øvrigt har været loyal,

at der intet usædvanligt er i, at sneakers/gummisko er udført i gummi, tekstil og syntetiske materialer som parternes sko,

at det ikke er usædvanligt, at sagsøgte 1’s skos sål, hæl, snude og overdel er udformet, som de er. Enkeltdelene er varianter i et fælles formsprog, som kan varieres mellem forskellige producenter af lig-nende sko,

at alle elementer mellem parternes sko er tilstrækkeligt forskellige, så-vel enkeltvis som efter en helhedsbedømmelse, ligesom der ikke kun består detailforskelle,

69

at der består væsentlige forskelle mellem skoene, bl.a. skoens overord-nede farver, konturer og materialer, sålernes former/farver/struktur og skrift på såvel overside som sider (inkl. sålen). Endelig er såler-nes underside også forskellige,

at de væsentlige forskelle i skoene mærkning og kompositionen/place-ring af skrift på skoene overfor hinanden selvstændigt bidrager til at reducere en mulig forvekslingsrisiko for de relevante forbrugere.

at sko af den omhandlede type (”slip-ins” , ”slip-ons” , soksko) er mo-deprægede og dermed er underlagt en snæver beskyttelse – både designretligt og efter markedsføringsloven,

at sagsøgernes tre specifikke skomodeller (inkl. farver/farvekomposi-tion), som er gengivet i bilag 5 overfor sagsøgtes sko i to specifikke farvevarianter ikke aktuelt og vedvarende markedsføres i Danmark – eller nyder indarbejdet goodwill i Danmark - hvorfor disse ikke er underlagt beskyttelse efter markedsføringsloven, og

at parternes produkter differentierer sig væsentligt ift. deres priser, li-gesom den relevante forbruger af Skechers produkter vil have en høj grad af opmærksomhed i købssituationen, og udsøge sig en Ske-chers sko blandt det store udbud af ”slip-in” , ”slip-on” og ”sok-sko” .

7. De sagsøgtes subjektive tilregnelse:

at de sagsøgte har ønsker at undgå at krænke sagsøgernes rettigheder, herunder at skabe en ulovlig ”look-alike” ,

at ikke har handlet forsætligt eller groft uagtsomt ift. en krænkelse, men har søgt at lave et fuldt ud lovligt produkt, som ikke krænker sagsøgernes rettigheder, og

at der intet odiøst eller dadelværdigt i, at sagsøgte 1 anpriser sine pro-dukter overfor sine kunder som et alternativ til sagsøgernes sko.

8. sagsøgernes vederlags- og erstatningskrav:

at sagsøgerne ikke har løftet deres bevisbyrde, herudover for deres faktiske tab eller konkret markedsforstyrrelse, såfremt der måtte fo-religge krænkelse,

at den fremsatte påstand 3 under alle omstændigheder er for højt ift. retspraksis og de konkrete omstændigheder i sagen,

9. Bevisbyrde:

70

at sagsøgerne ikke har løftet deres bevisbyrde.

…”

Rettens begrundelse og resultat

Sagen drejer sig navnlig om, hvorvidt Sagsøgte ApS og Sagsøgte ved salg, distribution, markedsføring mv. af skoene Quick Shoes har krænket Skechers’ designrettigheder og rettigheder efter markedsføringsloven til sko i Skechers’ Slip-ins serie.

Indledningsvis skal der tages stilling til, om Skechers’ påstand 1 om nedlæg-gelse af forbud over for Sagsøgte ApS og Sagsøgte vedrørende salg mv. af Quick Shoes skoene, som afbilledet i bilag 1, skal afvises som på-stået.

Efter sit indhold har påstanden en sådan klarhed og bestemthed, at den kan danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse og eventuelle strafferetlige sanktioner. Hertil kommer, at det i øvrigt til støtte for afvisningspåstanden anførte vedrører materielle forhold, der ikke kan føre til afvisning.

Samlet er der derfor ikke grundlag for at tage Sagsøgte ApS og Sagsøgte påstand om afvisning over for Skechers’ påstand 1 til følge.

Det skal herefter vurderes, om Sagsøgte ApS og Sagsøgte har krænket Skechers’ i sagen omstridte designrettigheder, der i forbindelse med sagen er blevet benævnt nr. 1-11. I den forbindelse skal der i første række tages stilling til, om de omstridte designrettigheder er gyldige.

Det følger af designforordningens artikel 85, stk. 1, 2. pkt., at gyldigheden af et registreret EU-design i sager om krænkelse kun kan anfægtes ved et modkrav med påstand om ugyldighed. Af Skechers’ 11 EU-designs har Sagsøgte ApS og Sagsøgte alene nedlagt påstand om ugyldighed vedrørende design nr. 11 (reg. nr. 015031911-0002). Design nr. 1-10 er således ikke anfægtet ved modkrav og må herefter anses for gyldige i den foreliggende sag.

For så vidt angår design nr. 11 har Sagsøgte ApS og Sagsøgte gjort gældende, at designregistreringen er ugyldig som følge af manglende nyhed og individuel karakter.

Mellem det registrerede design nr. 11 og de mange fremlagte modhold, hvoraf de primære er New Balance-skomodellen Fresh Foam ROAV og forskellige mo-deller fra Exani, er der væsentlige visuelle forskelle med hensyn til udformnin-

71

gen af og mønsteret på hælkappen, skoåbningens form og helhedsindtrykket. Som følge heraf kan ingen af de fremlagte modhold anses for at være identiske med design nr. 11, jf. designforordningens artikel 5, ligesom ingen af de frem-lagte modhold giver den informerede bruger samme helhedsindtryk som de-sign nr. 11, jf. designforordningens artikel 6. Det er således ikke godtgjort, at de-sign nr. 11 ikke opfylder betingelserne om nyhed og individuel karakter i arti-kel 5 og 6, og der er derfor ikke grundlag for at erklære designet ugyldigt efter designforordningens artikel 24, stk. 1, jf. artikel 25, stk. 1.

Skechers frifindes derfor for Sagsøgte ApS og Sagsøgtes selvstæn-dige påstand om, at design nr. 11 skal erklæres ugyldigt.

Spørgsmålet er herefter, om designet af Sagsøgte ApS' to omtvistede Quick Shoes skomodeller (den ene model er med snørebånd, og den anden er uden snørebånd) krænker Skechers’ designrettigheder efter design nr. 1-11, jf. design-forordningens artikel 10, hvorefter beskyttelsen omfatter ethvert design, der ikke giver den informerede bruger et andet helhedsindtryk. I det følgende vur-deres det særskilt for hver af de 11 designregistreringer, om Quick Shoes desig-net giver den informerede bruger et andet helhedsindtryk.

Skechers’ design nr. 1 (reg. nr. 009160112-0001) beskytter den skrå stribe, der adskiller hælkappen fra resten af skoens overdel. Denne stribe er placeret samme sted på Quick Shoes modellerne med og uden snørebånd som på design nr. 1. Den skrå stribe på Quick Shoes modellerne har desuden samme bredde og samme hældning som striben på design nr. 1. Designet af Quick Shoes mo-dellerne giver herefter og efter en samlet vurdering ikke den informerede bru-ger et andet helhedsindtryk end design nr. 1. Designet af Quick Shoes model-lerne krænker således Skechers’ designrettigheder efter design nr. 1.

For så vidt angår Skechers’ design nr. 2 (reg. nr. 009160112-0002) er den øverste linje på skoen fra skråstriben og hen til det bagerste punkt på hælkappen tyde-ligt rundet opad på det registrerede design, mens den tilsvarende linje på Quick Shoes modellerne har en meget svag runding. Dette giver et væsentligt mere markant svaj i hælkappen ved skoåbningen på design nr. 2 end på Quick Shoes skoene.

Uanset, at design nr. 2 også omfatter den skrå stribe, som ligeledes er beskyttet af design nr. 1, er de beskrevne forskelle i hælkappens udformning så udtalte, at Quick Shoes modellerne efter en samlet vurdering giver den infor-merede bruger et andet helhedsindtryk end design nr. 2. Design nr. 2 er derfor ikke krænket.

Med hensyn til Skechers’ design nr. 3 (reg. nr. 009160112-0003) er mønsteret på hælkappen på det registrerede design, som er den mest karakteristiske del af designet, væsentligt anderledes end bølgemønsteret på hælkappen på Quick Shoes modellerne. Quick Shoes designet giver herefter og efter en samlet vurde-

72

ring den informerede bruger et andet helhedsindtryk end det registrerede de-sign. Design nr. 3 er derfor ikke krænket.

Samme vurdering som for design nr. 3 gør sig gældende for Skechers’ design nr. 7 (reg. nr. 008849293-0004), design nr. 8 (reg. nr. 008849293-0005), design nr. 9 (reg. nr. 008849293-0006), design nr. 10 (reg. nr. 015031911-0001) og design nr. 11 (reg. nr. 015031911-0002).

For så vidt angår design nr. 10 og 11 bemærkes yderligere, at bølgerne i mønsteret på hælkappen på henholdsvis Quick Shoes modellerne og de registrerede designs har forskellige proportioner, ”bevæger sig” i forskellige retninger, og at antallet af bølgelinjer er væsentligt forskelligt.

Herefter og efter en samlet vurdering giver Quick Shoes designet den informe-rede bruger et andet helhedsindtryk end de registrerede design nr. 7-11. Der fo-religger derfor ikke en krænkelse af design nr. 7-11.

Skechers’ design nr. 4 (reg. nr. 015002956-0001), design nr. 5 (reg. nr. 015002956-0002) og design nr. 6 (reg. nr. 015002956-0003) omfatter den indvendige og ud-vendige del af hælkappens udformning. Udformningen af Quick Shoes desig-net og design nr. 4-6 fremstår i al væsentlighed ens og giver efter en helheds-vurdering den informerede bruger det samme helhedsindtryk. Design nr. 4-6 er derfor krænkede.

Sammenfattende foreligger der således en krænkelse af Skechers’ rettigheder til design nr. 1, 4, 5 og 6, mens der ikke foreligger en krænkelse af design nr. 2, 3 og 7-11.

Der skal herefter tages stilling til, om der tillige foreligger en krænkelse efter markedsføringsloven. I forhold til dette spørgsmål er der enighed mellem par-terne om, at Skechers’ Slip-ins serie som helhed, de tre modeller, der fremgår af bilag 5, samt de modeller, der fremgår af bilag 16, nyder markedsføringsretlig beskyttelse, dog således at mærkaten med teksten ”QUICK FIT” på Skechers’ Slip-ins model SN232450, som afbilledet i bilag 5, ikke er omfattet af denne be-skyttelse.

Ved vurderingen af, om Skechers’ ovenfor beskrevne markedsføringsretlige ret-tigheder er krænket, tages der som sagen er forelagt udgangspunkt i Skechers’ Slip-ins model SN232450 (black), model SN124820 (black) og model SN149708 (beige), som er vist i bilag 5, sammenholdt med Sagsøgte ApS' Quick Shoes model uden snørebånd.

Når disse skomodeller sammenholdes, ses det, at et væsentligt designmæssigt enkeltelement ved såvel de tre Slip-ins modeller som Quick Shoes modellen er det karakteristiske mønster på skoenes hælkappe. Hælkappemønsteret på Ske-chers’ tre Slip-ins modeller består af bølgelinjer, hvor hver anden er spejlvendt, således at bølgelinjerne nærmest danner et rombemønster. I mønsteret på

73

Sagsøgte ApS' Quick Shoes model er bølgelinjerne parallelle og ligger lige over hinanden fra sål til skoåbning på hælkappen. Samlet udgør hælkappemøn-strene derfor en væsentlig forskel mellem Skechers’ Slip-ins sko og Sagsøgte ApS' Quick Shoes sko.

For så vidt angår mønstrene i stoffet på den forreste del af skoenes overdel og sammensætningen af disse mønstre, så er de heller ikke ens på Skechers’ Slip-ins modeller og Sagsøgte ApS' Quick Shoes model. Yderligere er mønsteret på sålernes sider og mønsteret på undersiden af sålerne også væsentligt forskellige.

Hertil kommer, at den nederste del af sålen på Sagsøgte ApS' Quick Shoes model set bagfra og fra siden går længere ud end den øverste del af sålen, end hvad der er tilfældet på Skechers’ tre Slip-ins mo-deller, hvor sålen til gengæld buer markant mere indad midt på skoen end på Quick Shoes modellen. Herved får Skechers’ Slip-ins sko et mere slankt og ele-gant udtryk end Sagsøgte ApS' Quick Shoes sko.

Derudover er skoåbnin-gen på Skechers’ Slip-ins sko organisk rundet, mens den er overvejende lige og mere kantet på Sagsøgte ApS' Quick Shoes sko.

Uanset lighederne med hensyn til hælkappens udvendige form, den udadgå-ende hælpude indvendigt i skoen samt den skrå stribe, der adskiller hælkappen fra resten af skoens overdel, er der herefter og efter skomodellernes samlede visuelle fremtoning sådanne væsentlige forskelle mellem Skechers’ tre Slip-ins modeller i bilag 5 og Sagsøgte ApS' Quick Shoes model uden snørebånd, at der efter en helhedsvurdering ikke findes at være tale om en nærgående efter-ligning i strid med markedsføringsloven.

Herefter, og idet der ikke er påvist eksempler på, at Sagsøgte ApS' Quick Shoes modeller med og uden snørebånd skulle være mere lig øvrige sko i Ske-chers’ Slip-ins serie, herunder de i bilag 16 gengivne, end de tre modeller i bilag 5, er det ikke godtgjort, at de omtvistede Quick Shoes modeller udgør en kræn-kelse i forhold til Sketchers’ markedsføringsretlige beskyttelse.

Der skal herefter tages stilling til de påståede følger af de designretlige krænkel-ser.

Vedrørende Skechers’ påstand 1 om nedlæggelse af forbud over for Sagsøgte ApS og Sagsøgte vedrørende salg mv. af produktet Quick Shoes som vist i bilag 1, herunder i andre farvekombinationer, bemærkes det, som anført ovenfor, at det både er Quick Shoes modellen med og uden snørebånd, der krænker Skechers’ designrettigheder.

Der er derfor ikke grundlag for at be-grænse et forbud til at angå Quick Shoes modellen med snørebånd. Hertil kom-mer, at Skechers’ designregistreringer ikke er afgrænset til specifikke farver el-ler farvekombinationer, hvorfor det af Sagsøgte ApS og Sagsøgte anførte om indskrænkning af forbuddet ikke kan føre til, at forbuddet ikke kan nedlægges over for Quick Shoes produkter i andre farvekombinationer end

74

dem, der fremgår af bilag 1. Samlet er der derfor ikke grundlag for at ind-skrænke indholdet af det påståede forbud.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt forbuddet kan nedlægges over for Sagsøgte personligt har han forklaret blandt andet, at han efter at have været i forhandlinger med Skechers satte Quick Shoes skoene til salg i sine egne butikker, og at han herefter solgte 50 par sko. Forbuddet kan derfor også nedlægges over for Sagsøgte personligt.

Skechers’ påstand 1 tages herefter til følge i det hele, jf. designforordningens ar-tikel 19.

Med hensyn til Skechers’ påstand 2 om meddelelse af påbud om destruktion ta-ges denne påstand, som sagen er forelagt, i det hele til følge af de samme grunde som anført vedrørende påstand 1, jf. designlovens § 38.

Som det næste skal der tages stilling til, i hvilket omfang Skechers har krav på rimeligt vederlag og erstatning som følge af de skete designkrænkelser, jf. de-signlovens § 37. I den forbindelse vurderes det først i hvilket omfang, der kan rettes et krav mod Sagsøgte ApS.

Det lægges i overensstemmelse med Sagsøgtes forklaring og ordre-oversigt vedhæftet mail af 19. juli 2023 til grund, at Sagsøgte på vegne af Sagsøgte ApS indkøbte 3.840 par Quick Shoes sko. Desuden har Sagsøgte forklaret blandt andet, at der er 2.354 par Quick Shoes sko tilbage på lageret. Herefter, og idet Skechers ikke har godtgjort et tab som følge af kræn-kelserne, fastsættes der efter et samlet skøn over fortjeneste og markedsforstyr-relse et samlet krav på vederlag og erstatning på 150.000 kr.

Spørgsmålet er herefter, i hvilket omfang Sagsøgte eventuelt er solida-risk ansvarlig for betalingskravet på 150.000 kr.

Efter indholdet af varselsbrev af 27. december 2023 fra Skechers’ advokat kan det lægges til grund, at Sagsøgte i hvert fald fra dette tidspunkt var bekendt med Skechers’ designregistreringer. Det følger af Sagsøgtes forklaring, at han på trods heraf fortsatte salget af Quick Shoes skoene i sine egne butikker.

Der er ikke holdepunkter for at antage, at Sagsøgte havde eller burde have haft kendskab til Skechers’ designrettigheder forud for modtagelse af varselsbrevet af 27. december 2023.

På den baggrund, og idet han er eneejer og direktør i Sagsøgte ApS, findes Sagsøgte personligt at være erstatningsansvarlig for den skete krænkelse af Skechers’ designrettig-heder i tiden efter den 27. december 2023, mens han ikke er erstatningsansvarlig vedrørende den forudgående periode. Vederlag og erstatning for perioden efter den 27. december 2023 kan skønsmæssigt fastsættes til 10.000 kr.

75

Skechers’ påstand 3 tages derfor til følge således, at Sagsøgte ApS og Sagsøgte i fællesskab skal betale 10.000 kr. til Sketchers, og Sagsøgte ApS alene skal betale yderligere 140.000 kr. til Skechers.

Sagsomkostninger

Der skal herefter fastsættes sagsomkostninger i bevissikringssagen og i den fo-religgende sag.

Spørgsmålet om fastsættelse af sagsomkostninger i bevissikringssagen mod Sagsøgte ApS er henskudt til Sø- og Handelsretten ved Retten i Aarhus’ beslut-ning i retsbog af 5. september 2024.

Skechers’ anmodning om bevissikring blev taget til følge af Retten i Aarhus, og der er ikke oplysninger, som giver grundlag for at fravige udgangspunktet om, at Skechers som følge heraf skal tilkendes sagsomkostninger i bevissikringssa-gen.

Henset hertil og til bevissikringssagens omfang og karakter skal Sagsøgte ApS betale sagsomkostninger til Skechers med 227.246,88 kr. i bevissikringssa-gen. Beløbet omfatter 150.000 kr. inklusive moms til dækning af udgifter til ad-vokatbistand og 77.246,88 kr. for honorar til it-sagkyndig. Skechers har oplyst, at de ikke kan afløfte moms på sagsomkostninger.

Efter den foreliggende sags udfald, karakter og omfang skal Sagsøgte ApS og Sagsøgte i fællesskab betale 100.750 kr. i sagsomkostninger til Ske-chers for så vidt angår denne sag. Herudover skal Sagsøgte ApS alene be-tale yderligere 178.750 kr. i sagsomkostninger til Skechers for så vidt angår den foreliggende sag.

Sagsomkostningsbeløbet på 100.750 kr. omfatter 100.000 kr. inklusive moms til dækning af udgifter til advokatbistand og 750 kr. til retsafgift, hvor sidstnævnte er fastsat ud fra det vundne beløb og den angivne værdi af de øvrige vundne påstande.

Vedrørende sagsomkostningsbeløbet på 178.750 kr. omfatter det 175.000 kr. in-klusive moms til dækning af udgifter til advokatbistand og 3.750 kr. til retsaf-gift, hvor sidstnævnte ligeledes er fastsat ud fra det vundne beløb og værdien af de øvrige vundne påstande med fradrag af de ovennævnte 750 kr.

Der er ved omkostningsfastsættelsen i bevissikringssagen og den foreliggende sag taget hensyn til at sikre, at en væsentlig og passende del af de rimelige ud-gifter, som den part, der har vundet sagen, har afholdt, bæres af den tabende

76

part, jf. artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48 som fortol-ket af EU-Domstolen i dom af 28. juli 2016 i sag C-57/15 (United Video Proper-ties).

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte ApS og Sagsøgte forbydes at distribuere, sælge, eksportere, importere og markedsføre produktet Quick Shoes, som er fremvist og markeret med pile i bilag 1, herunder i andre farvekombinationer end dem, der fremgår af bilag 1.

Sagsøgte ApS og Sagsøgte pålægges via uafhængig tredje-mand at destruere alle eksemplarer af produktet Quick Shoes (som defineret i sagens påstand 1) samt at fremsende behørig dokumentation herfor (herunder foto- eller videodokumentation) bekræftet af samme tredjemand.

Sagsøgte ApS og Sagsøgte skal i fællesskab betale Skechers U.S.A., Inc. og Skechers U.S.A., Inc. II 10.000 kr. med procesrente fra den 2. sep-tember 2024.

Sagsøgte ApS skal betale Skechers U.S.A., Inc. og Skechers U.S.A., Inc. II. yderligere 140.000 kr. med procesrente fra den 2. september 2024.

Skechers U.S.A., Inc. og Skechers U.S.A., Inc. II frifindes for Sagsøgte ApS og Sagsøgtes påstand om, at EF-design nr. 015031911-0002 erklæ-res ugyldigt.

Sagsøgte ApS og Sagsøgte skal i fællesskab betale 100.750 kr. i sagsomkostninger til Skechers U.S.A., Inc. og Skechers U.S.A., Inc. II vedrø-rende den foreliggende sag.

Sagsøgte ApS skal i sagsomkostninger vedrørende den foreliggende sag og bevissikringssag FS 21-2546/2024 ved Retten i Aarhus yderligere betale 405.996,88 kr. til Skechers U.S.A., Inc. og Skechers U.S.A., Inc. II.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 24-06-2025 kl. 10:00 Modtagere: Sagsøgte Sagsøgte ApS, Advokat (H) Thomas Mølsgaard, Sagsøgte, Advokat (H) Jens Jakob Bugge

Sag om, hvorvidt de sagsøgte ved salg, distribution, markedsføring m.v. af sko har krænket sagsøgers designrettigheder samt rettigheder efter bl.a. markedsføringslovens §§ 3 og 4.
Civilsag · 1. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/10951