AM2026.05.07V

AM2026.05.07V Retten i Koldings

DOM

Dato: 20. marts 2026 Rettens sagsnr.: 1-174/2026 Politiets sagsnr.: 3700-73112-00002-25 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født juli 1984 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 3. februar 2026. Tilkendegivelse om udvisning er modtaget den 25. februar 2026.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af 1. straffelovens § 237, jf. § 21, stk. 1, og § 119 b, stk. 1, forsøg på manddrab mod en person, hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, under udførelsen af tjenesten, ved den 28. maj 2025 kl. ca. 11.40 ud for adressen Adresse. i By, i den hensigt at dræbe, at have overfaldet tjenestegørende kriminalassistent Forurettede1, hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, under udførelsen af tjenesten eller hvervet eller i anledning af samme, med to knive i hænderne, idet tiltalte flere gange stak Forurettede1 på arme og torso med knivene, hvilket drabsforsøg imidlertid mislykkedes, idet den ene knivs blad knækkede, og idet politiet afgav varselsskud, som medførte, at tiltalte trak sig kortvarigt væk fra Forurettede1, hvorefter tiltalte på ny flere gange gik frem mod Forurettede1 med en kniv i hånden i den hensigt fortsat at stikke ham, hvilket ligeledes mislykkedes, hvorved Forurettede1 pådrog sig livstruende skader på arme og torso, hvorefter han må antages at have været i livsfare, da det ikke kan udelukkes, at skaden på den ene arm ville have medført forblødning, såfremt Forurettede1 ikke havde modtaget akut kompetent lægelig behandling. 2. straffelovens § 245, stk. 1, legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter, ved kort forud for det i sagens forhold 1 beskrevne på samme sted, at have tildelt låsesmed Forurettede2 et snit i fingeren med en kniv, idet Forurettede2 i et forsøg på at skaffe sig, polititjenestemændene Forurettede1 og Vidne1 samt foged Vidne2 adgang til adressen, førte hånden ind ad brevsprækken i hoveddøren for at oplåse døren, hvorefter tiltalte med en kniv snittede Forurettede2 i fingeren, hvorved han pådrog sig en behandlingskrævende flænge i fingeren.

Påstande

Anklagemyndigheden har påstået, at tiltalte dømmes til anbringelse på psykiatrisk afdeling, jf. straffelovens § 16, jf. § 68, 2. pkt. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at der ikke fastsættes en længstetid for foranstaltningen, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af den dagældende udlændingelovs § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 6, og § 32, stk. 1, udvises med indrejseforbud i et tidsrum, som retten fastsætter. Anklagemyndigheden har desuden påstået konfiskation af et knivblad, et knivskæfte og en kniv hos tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1. Tiltalte har nægtet sig skyldig i forsøg på manddrab i forhold 1.

Hun har erkendt det faktiske hændelsesforløb som beskrevet i forhold 2. Hun har påstået, at forholdene i tilfælde af domfældelse, henføres under straffelovens § 245, stk. 1 og § 119 b, stk. 1. Hun har påstået frifindelse overfor påstanden om anbringelse, således at retten i stedet følger anbefalingen i mentalerklæringens konklusion om en behandlingsdom. Hun har ikke haft bemærkninger til konfiskationspåstanden.

Hun har påstået frifindelse overfor påstanden om udvisning. Forurettede1 har påstået, at tiltalte skal betale 14.786 kr. i erstatning for svie og smerte samt indtægtstab og 35.000 i tortgodtgørelse. Erstatningspåstanden er opgjort således: "... Svie og smerte Min klient har været sygemeldt fra sit arbejde efter episoden og indtil den 26. juni 2025.

Der nedlægges derfor påstand om, at min klient tillægges godtgørelse for svie og smerte for perioden 28. maj 2025 – 26. juni 2025 – i alt 30 dage á kr. 240,00 pr. dag. Der henvises til e-mail fra min klients arbejdsgiver fra den 23. februar 2026. Svie og smerte i alt kr. 7.200,00.

Tabt arbejdsfortjeneste Min klient har fået løn under sin sygeperiode, men har i månederne efter episoden ikke kunnet varetage sit hidtidige arbejde i beredskabet, hvorfor han ikke har oppebåret weekend- og helligdagsbetaling samt natpenge. Der henvises til skema fra min klients arbejdsgiver. Der nedlægges derfor krav om, at min klient erstattes denne mistede indtægt.

Min klient har ikke kunnet oppebære weekend- og helligdagsbetaling i en periode på 6 måneder efter episoden. Det manglende tillæg er opgjort som gennemsnittet af tillægget de foregående 6 måneder. De foregående 6 måneder har tillægget gennemsnitligt været kr. 1.128,00 pr. måned, hvorfor der nedlægges påstand om erstatning af manglende tillæg opgjort som 6 måneder x kr. 1.128,00.

Manglende weekend- og helligdagstillæg i alt kr. 6.768,00. Min klient har desuden ikke kunnet oppebære natpenge i en periode på 2 måneder efter episoden. Det manglende tillæg er opgjort som gennemsnittet af tillægget de foregående 6 måneder.

De foregående 6 måneder har tillægget gennemsnitligt været kr. 409,00 pr. måned, hvorfor der nedlægges påstand om erstatning af manglende tillæg opgjort som 2 måneder x kr. 409,00. Manglende natpenge i alt kr. 818,00. Jeg henviser vedr. opgørelsen til bilag 2, som er skema fra min klients arbejdsgiver over min klients løn.

Jeg gør opmærksom på, at tillæggene er bagudbetalt og udbetales i måneden efter, at tillægget er optjent. Dvs. at juli måned 2025, som er den første måned, hvor der ikke udbetales weekend- og helligdagstillæg eller natpenge, vedrører juni måned. Godtgørelse for tort På vegne min klient nedlægges tillige påstand om, at han tilkendes godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, subsidiært stk. 4.

Jeg henviser til f.eks. afgørelserne refereret i TfK2024.259 og TfK2019.701, der begge vedrører drabsforsøg under anvendelse af kniv, og hvor der tilkendtes godtgørelse på kr. 30.000,00 til de forurettede. Min klient var udsat for et voldsomt angreb med kniv, hvorunder han blev stukket 4-5 gange og kan have været i livsfare som følge af risiko for forblødning.

Jeg mener, at det er en skærpende omstændighed i forhold til tortgodtgørelsen, at min klient blev udsat for drabsforsøg, mens han udførte sit hverv som polititjenestemand. Derfor nedlægges påstand om tortgodtgørelse på kr. 35.000,00. Forrentning Der nedlægges endvidere påstand om, at ovenstående krav forrentes med sædvanlig procesrente 1 måned fra kravets fremsættelse.

Forbehold Der tages forbehold for at fremsætte yderligere krav af enhver art, som måtte opstå på et senere tidspunkt. ..." Tiltalte har anerkendt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse, for så vidt angår svie og smerte og tabt arbejdsfortjeneste. For så vidt angår tortgodtgørelsen, har tiltalte bestridt erstatningspligten og opgørelsen.

Hvis retten finder, at der er grundlag for at tilkende Forurettede1 godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3 eller stk. 4, skal beløbet højst fastsættes til 30.000 kr. Forurettede2 har påstået, at tiltalte skal betale 9.120 kr. i erstatning for svie og smerte. Erstatningspåstanden er opgjort således: "...

Svie og smerte Min klient er som følge af episoden blevet syet i hånden, hvorfor han ikke kunnet varetage sit erhverv som låsesmed førend stingene var fjernet samt en efterfølgende røgenundersøgelse den 4. juli 2025 var gennemført. Der nedlægges derfor påstand om, at min klient tillægges godtgørelse for svie og smerte for perioden 28. maj 2025 – 4. juli 2025 – i alt 38 dage á kr. 240,00 pr. dag.

Der henvises til journaludskrift 1-4 fra ”min Sundhed.dk”. Svie og smerte i alt kr. 9.120,00. Forrentning Der nedlægges endvidere påstand om, at ovenstående krav forrentes med sædvanlig procesrente 1 måned fra kravets fremsættelse.

Forbehold Der tages forbehold for at fremsætte yderligere krav af enhver art, som måtte opstå på et senere tidspunkt. ..." Tiltalte har anerkendt erstatningspligten og opgørelsen af kravet.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte Tiltalte og af vidnerne kriminalassistent Forurettede1, politiassistent Vidne1, Vidne2, Vidne3 og Forurettede2. [FORKLARINGER UDELADT] Af personundersøgelse af 17. juni 2025 fremgår, at Forurettede1 den 28. maj 2026 blev indbragt på Odense Universitetshospital. Samme dag kl. 14.05 blev der foretaget undersøgelse af forurettede. Vedrørende det objektive fund fremgår: "...

Objektiv undersøgelse: Undersøgte blev undersøgt liggende bedøvet på operationslejet lige inden operation. Undersøgelsen blev derfor ikke foretaget optimalt, og begrænsede sig Lil undersøgelse af de påviste stiklæsioner. Hår og hårbund: Håret var kort. Ansigt og hals: Ansigtet og halsen var normale uden sygdomsforandringer eller læsioner. Krop og lemmer: Kroppen, armene og benene var normale uden sygdomsforandringer.

Læsion 1: På venstre side af bugen, 5 cm over navleniveau, 9 cm fra midtlinjen, sås en tværstillet stiklæsion med en skarp sårrand mod midten og antydning af svalehaler i sårranden mod ydersiden målende 4x0,6 cm og med frisk blødning. Læsion 2: På højre hånd ryg, mod tommelfingersiden, cirka 3 cm under håndleddet, sås en overfladisk snitlæsion målende 0,7x0,2 cm med frisk blødning.

Læsion 3: På venstre overarms yderside, 12 cm over albuebøjningen, sås en dyb snitlæsion med frisk blødning målende 7x2 cm. Læsion 4: På strækkesiden af venstre underarm, mod lillefingersiden, 4 cm under albuespidsen, sås en V-formet stiklæsion med frisk blødning, i alt målende 6x0,8 cm.

Læsion 5: På strækkesiden af venstre underarm, mod lillefingersiden, 3 cm under albuespidsen, sås en uregelmæssig stik læsion med frisk blødning, svalehaler kan ikke med sikkerhed afgøres.

Konklusion: Ved undersøgelsen af den 56-årige Forurettede1, cpr.nr. (...), der angiveligt cirka 4 timer forud for undersøgelsen havde været udsat for vold i form af knivstik, fandtes af læsioner knivstik i venstre side af bugen (1), snitlæsion på højre hånd (2), snitlæsion på venstre overarm (3), og to stiklæsioner på venstre underarm (4, 5).

Læsionerne var friske, og kan være opstået på tidspunktet for det angiveligt passerede. Læsion 1 kan meget vel være påført med en enægget kniv med æggen vendende mod kroppens midtlinje. Læsionerne 4, 5 på venstre underarm havde karakter af gennemstikning, formentlig med forløb fra læsion 4 til læsion 5. Snitlæsionerne 2, 3 kan meget vel være påført med kniv.

Det blev ved undersøgelse med blandt andet kikkertoperation på Odense Universitetshospital fastslået, at stiklæsionen på bugen (1) ikke gennembrød bughinden eller involverede indre organer. Det blev ligeledes ved operationen fastslået, at den dybe snitlæsion på venstre overarm (3) ikke gennemskar store kar eller nerver, og at de øvrige læsioner var overfladiske.

Del kan ikke med sikkerhed på nuværende tidspunkt vurderes, om undersøgte kan få varige fysiske men. Undersøgte kan have været i livsfare, da snitlæsionen på venstre overarm var dyb, og det kan ikke udelukkes, at den ville have medført forblødning. ..." Af epikrise af 28. maj 2025 fremgår, at Forurettede2 henvendte sig på Vejle Skadestue den 28. maj 2025 kl. 14.14. Af epikrisen fremgår nærmere: "...

Årsag til henvendelsen Stiklæsion hø. hånd. Aktuelt 41-årig mand kommer i skadestuen, da han i forbindelse med sit arbejde som låsesmed, har pådraget sig en stiklæsion. pt, har været på en opgave, hvor han skulle åbne en dør, indtil en beboer, der skulle fjernes fra ejendommen. Udlejer og politi er også tilstedet.

Da pt. skal sætte en plade ind igennem brevsprækken, får han stukket 3. finger hø. hånd med ind igennem brevsprækken, hvorefter han mærker smerte i fingeren. Pt. trækker hånden til sig og trækker sig tilbage, der opdager han stiklæsionen. Politiet tager over, pt. åbner døren og angriber angiveligt betjent med kniv. Pt. kommer nu i skadestuen med en stiklæsion dorsalt på 3. finger hø. hånd over PIP-led.

Objektiv undersøgelse standard Hud: Højre hånd: Åbent sår over 3. fingers PIP-led på ca 1 cm. Ca. 0,3 cm dyb, gaber ikke. Ingen involvering af sene eller knogle. Normal sensibilitet omkring sårrande. Normale neurovaskulære forhold distalt for skaden. Kan fuldt flektere og ekstendere. Ingen sideinstabilitet. Ingen ossøs ømhed. Konklusion og plan Således åbent sårlæsion på 3. finger hø. hånd.

Åbent sår på over PIP-led 3 finger hø. hånd. Behandling: Der lokalbedøves med Lidokain 1% - ialt 8 ml, herefter sutureres sterilt med Dafilon 5-0. I alt 2 suturer Patienten informeres om suturfjernelse om 10-12 dage hos egen læge. Mundtlig infektionsvarsel. Ved infektionstegn henvises til egen læge eller vagtlæge. Oplysninger mhp. evt. politiattest Adresse: Adresse By Tidspunkt: 28/05/25 kl. 12.

Hændelsesforløb: Pt. har været på en opgave, hvor han skulle åbne en. dør, indtil en beboer, der skulle fjernes fra ejendommen. Udlejer og politi er også tilstedet. Da pt. skal sætte en plade ind igennem brevsprækken, får han stukket 3. finger hø. hånd med ind igennem brevsprækken, hvorefter han mærker smerte i fingeren. Pt. trækker hånden til sig og trækker sig tilbage, der opdager han stiklæsionen.

Politiet tager over, pt. åbner døren og angriber angiveligt betjent med kniv. Forud eksisterende sygdom: Ingen tidligere Alkohol: Ingen indtag Rusmidler: Ingen indtag Objektiv undersøgelse: Åbent sår over 3. fingers mellemled på ca 1 cm. Ca. 0,3 cm dyb, gaber ikke. Ingen involvering af sene eller knogle. Normal sensibilitet. Kan fuldt ud strække og bøje fingerled. Ingen sideløshed af fingers mellemled.

Ingen mistanke om knogleskade. Kan ovenstående være sket i angivne tidsrum: Ja Kan ovenstående være sket på angivne måde: Ja. Forbigående men: Rekogniscens periode på 14 dg. Langvarige men: Ingen forventede men. ..." Der er bl.a. dokumenteret fra kriminalteknisk erklæring af 12. august 2025 om gerningsstedsundersøgelse med tilhørende fotomappe.

Af rapport af 12. august 2025 om retsgenetisk erklæring vedrørende den kniv med blodtilsmudsninger, der blev fundet i soveværelset fremgår: "... I forbindelse NKC's gerningsstedsundersøgelse sikrede de en kniv fra vindueskarmen i soveværelset. Kniven blev undersøgt for fingeraftryk, blod og dna. Retsgenetisk erklæring nr.

C2025-… og C2025-… viste, at der på kniven var fundet dna fra både sigtede, Tiltalte og forurettede, Forurettede1. Kriminalteknisk erklæring angående finger- og håndtryksundersøgelse viste, at der ikke var nogen brugbare aftryk på kniven. ..." Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for sagen. Af udtalelse fra Udlændingestyrelsen dateret den 19. februar 2026 fremgår: "...

Tiltalte blev den 1. marts 1992 tilmeldt Det Centrale Personregister (CPR). Længden af Tiltaltes lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den 1. marts 1992, hvor pågældende blev tilmeldt CPR, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 1.

Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. 1.

Tiltalte har således – når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes – haft lovligt ophold i Danmark i ca. 33 år, 2 måneder og 28 dage. ...

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til, at der ikke er udarbejdet en § 26-afhøring, som følge af pågældendes tilstand.

Der fremgår bl.a. følgende oplysninger af retspsykiatrisk erklæring af 19. september 2025 om Tiltalte: hun har boet i Danmark siden sit 8. år, hun er førtidspensioneret på baggrund af psykisk lidelse, idet hun lider af skizofreni, hun har en skizofren mor og en psykisk rask far og 3 søskende, hun er opvokset i Malmø sammen med sin far og søster og så ikke sin mor i mange år, hun flyttede med sin far og søster til Danmark som 7-årig, hvor de bosatte sig nær farmoren, hun har beskrevet sin barndom som kaotisk pga. faderens alkoholmisbrug og skiftende kærester, hun kom i familiepleje efter 8. klasse, hun har i dag et godt forhold til sin far og hans nye familie, hun har ikke kontakt med sin yngre søster, men har en tæt kontakt med sine 2 yngre brødre, har gennemført 9. og 10. klasse og startede herefter på Aalborg Tekniske Skole med henblik på uddannelse som IT-supporter, men hun stoppede efter et halvt års tid pga. psykiske symptomer, hun begyndte arbejde på plejehjem og læste i en kort periode på VUC, hvilket hun opgav, hun har arbejdet ufaglært i nogle måneder i IKEA og i Bauhaus, hun rejste herefter til Hadsund og kom på produktionsskole, hun har været ansat et par måneder i … i 2009, hun har i perioder boet hos venner og bekendte eller på gaden, hun boede i 2010 i en lille lejlighed og levede af kontanthjælp, hvorefter hun samme år fik førtidspension, og hun har ingen børn.

Det fremgår af CPR, at pågældende er fraskilt og uden børn. ..." Af mentalerklæring af 19. september 2025 fra Retspsykiatrien i Region Syddanmark, fremgår: "... Der er tale om en 41-årig kvinde, der er sigtet for forsøg på manddrab, subsidiært kvalificeret vold. Observanden er sindssyg, og der er grundlag for at antage, at hun også var sindssyg på tidspunktet for den påsigtede kriminalitet.

Der har ikke været tale om en abnorm rustilstand. Hun har psoriasis, men er i øvrigt fysisk rask, og der har på gerningstidspunktet ikke været tale om, at hun med baggrund i andre, herunder fysiske forhold, har befundet sig i en tilstand ligestillet med sindssygdom. Hun er begavet indenfor normalområdet, og er således ikke mentalt retarderet.

Om levnedsforløbet skal kort anføres, at hun er disponeret for skizofreni gennem sin mor, er opvokset sammen med en lidt yngre søster hos faderen, først i Sverige og fra otteårsalderen i Danmark, hvor hun har gennemført sin skolegang. Som ung havde hun forskellige korte ansættelser, og har været i gang med en IT-uddannelse, som måtte opgives på grund den psykiske tilstand.

Hun har haft flere lejemål, i korte perioder været samlevende, har ingen børn, har fået tilkendt førtidspension, haft kommunal bostøtte i hjemmet, og under tiden på grund af sygdom haft svært ved almindelige daglige gøremål. På tidspunktet for den påsigtede kriminalitet, skulle hun udsættes af bolig ved Fogeden.

Observanden debuterede med psykiske symptomer for cirka 20 år siden, og blev diagnosticeret med diagnosen Skizofreni i 2009. Hun har vært indlagt flere gange på psykiatriske afdelinger, primært i Aalborg og i Esbjerg, ligesom hun har været i ambulant psykiatrisk behandling, herunder med medicin.

Hun har betydelige, klassiske symptomer på sindssygdommen, også på tidspunktet for den påsigtede kriminalitet, hvor hun var præget af hallucinationer, vrangforestillinger og tankeforstyrrelser, med påvirkning af tænkningen og sproget. Hun er nu varetægtsfængslet i surrogat på retspsykiatrisk afdeling, og har behov for en lang indlæggelse med henblik på behandling. Hun har erkendelse af behandlingsbehovet.

Der har siden 14 års alderen været misbrug af forskellige former for euforiserende stoffer i varierende omfang, dog ikke under den aktuelle indlæggelse. Observanden er således på tidspunktet for den påsigtede kriminalitet omfattet af den i straffelovens § 16, stk. 1 omhandlende personkreds. Hun er ikke omfattet af samme lovs § 16, stk. 2 omhandlende personkreds.

Såfremt hun måtte findes skyldig, anbefales en sanktion jf. straffelovens § 68, som formålstjenlig i kriminalitetsforbyggende øjemed. Der forventes en lang indlæggelsesperiode efterfulgt af et opfølgende ambulant forløb. Der er anbefalet tilsyn af Kriminalforsorgen, ikke alene med baggrund i tilsynsforpligtelsen, men også i at der er tale om en observand, der kan indgå i en realitetsbaseret dialog.

Såfremt hun findes skyldig i den påsigtede kriminalitet anbefales således, at hun idømmes dom til behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse. ..." Af udtalelse af 2. december 2025 fra Retslægerådet fremgår: "...

Vedr.: Tiltalte, CPR-nr. …0784-… Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet, på grundlag af de fremsendte akter med retspsykiatrisk erklæring af 19. september 2025 ved overlæge Person, Retspsykiatrisk Afdeling, Middelfart sygehus, udtale at Tiltalte er sindssyg og har befundet sig i en sindssygelig tilstand på tidspunktet for det påsigtede.

Hun kan da have været påvirket af psykoaktive stoffer, men der er ikke mistanke om patologisk rus. Hun er begavet inden for normalområdet, har ingen kendt organisk hjernelidelse og lider ikke af epilepsi. Tiltalte er født i Sverige af en moder, der led af skizofreni. Hun er opvokset sammen med en lidt yngre søster hos faderen, først i Sverige og fra otteårsalderen i Danmark, hvor hun har gennemført sin skolegang.

Efter folkeskolen forsøgte hun at tage forskellige uddannelser, herunder en IT-uddannelse, som imidlertid måtte opgives pga. hendes psykiske tilstand. Hun har desuden haft forskellige kortere ansættelser. Hun har haft flere lejemål, i korte perioder været samlevende, har ingen børn, har fået tilkendt førtidspension og har haft kommunal bostøtte i hjemmet.

På grund af sygdom har Tiltalte i perioder haft svært ved almindelige daglige gøremål. Der har siden 14-årsalderen været misbrug af forskellige former for euforiserende stoffer (bl.a. benzodiazepiner, morfika, hash, svampe og amfetamin) i varierende omfang, dog ikke under den aktuelle indlæggelse.

Tiltaltes psykiske symptomer debuterede for cirka 20 år siden, og hun blev diagnosticeret med diagnosen Skizofreni i 2009. Hun har vært indlagt flere gange på psykiatriske afdelinger, primært i Aalborg og i Esbjerg, ligesom hun har været i ambulant psykiatrisk behandling bl.a. med forskellige typer antipsykotisk medicin.

Hun har betydelige, klassiske symptomer på skizofreni, således også på tidspunktet for det påsigtede, hvor Tiltalte var præget af hallucinationer, vrangforestillinger og tankeforstyrrelser. Ved aktuelle mentalobservation er hendes tankegang kaotisk. Den er springende, løst associerende med ordglidningsforstyrrelser, neologismer, uindføleligt taleindhold og vendinger som ikke er en del af almindelig sprogbrug.

Ind i mellem usædvanlig sammenkobling af forskellige ord. Hun er ikke hallucineret under samtalen, men er således tydeligt præget af hendes sygdom, skizofreni. Retslægerådets vurderer herefter, at Tiltalte kan henføres til personkredsen omtalt i straffelovens § 16, stk. I.

Såfremt hun findes skyldig i det påsigtede, og bestemmelsens betingelser i øvrigt er opfyldt, skal rådet som mest formålstjenlig foranstaltning til imødegåelse af en formentlig betydelig, af hendes psykiske helbredstilstand afhængig, risiko for ny personfarlig kriminalitet, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., anbefale dom til anbringelse i psykiatrisk afdeling. ..." Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at hun ikke har kontakt med sin mors familie i Sverige.

Hendes mor er død. Hun har kontakt med sin far og sin lillesøster, men ikke så meget med sine brødre. De bor alle i Danmark. Hun har været på psykiatrisk afdeling i … i 10 måneder nu. Hun har fået medicinsk behandling og har det meget bedre. Hun har også fået medicin, som gør, at hun ikke har trang til at tage narkotika. Hun har ikke helt fundet sig selv endnu. Det er en proces.

Hun håber, det vil gå op ad bakke fra nu. Hun rummer mange ting i hovedet, som hun tager notater om og får ud på den måde. Det er ikke onde tanker. Hun er ved at komme tilbage til sig selv igen. Hun har det som sagt meget bedre, men der er lang vej endnu. Der ligger altid noget i baghovedet, efter nogle traumatiske hændelser hun har haft i Aalborg. Hun vil gerne blive ved med at tage medicin.

Hun tænker, hun skal være i behandling resten af livet. Hun vil følge den behandling, hun får ordineret. Det skal være behandling, man følger op på. Man må ikke give op på hende, hvis hun har en dårlig dag. Hun er indstillet på at være i det psykiatriske system et stykke tid. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet i surrogat på lukket retspsykiatrisk afdeling fra den 29. maj 2025.

Rettens begrundelse

og afgørelse Skyld Efter vidnernes i det væsentligste samstemmende forklaringer, som delvist støttes af tiltaltes egen forklaring om, at hun, at hun havde en kniv i hver hånd, da hun åbnede døren til trappeopgangen, og at hun stak politibetjenten med den ene kniv, sammenholdt med fundet af et knækket knivsblad på reposen foran indgangsdøren til lejligheden og et tilhørende knivskæfte i entreen i lejligheden samt fundet af en kniv med blodtilsmudsninger hidrørende fra kriminalassistent Forurettede1 i vindueskarmen i lejlighedens soveværelse, lægger retten til grund, at Tiltalte i forbindelse med en udsættelsesforretning på bopælen den 28. maj 2025 lige før kl. 12, hvor fogedrettens og udlejerens repræsentant var bistået af to uniformerede betjente, med en kniv stak låsesmeden Forurettede2 i hånden, da han førte hånden gennem brevsprækken i den hensigt at låse indgangsdøren op.

Straks herefter rev tiltalte døren op og for ud på reposen mod kriminalassistent Forurettede1, som stod lige foran døren. Tiltalte havde en kniv i hver hånd, som hun holdt op med knivsbladet pegende mod Forurettede1. Hun gik til angreb på betjenten, og der opstod tumult mellem dem, hvorunder tiltalte huggede den ene kniv i betjenten flere gange.

Den anden af de tilstedeværende betjente affyrede varselsskud, hvilket fik tiltalte til at trække sig længere ind i lejligheden.

Forurettede1 fulgte efter, og mens han befandt sig i entreen ca. 1 meter fra indgangsdøren til soveværelset, hvor tiltalte befandt sig, gik tiltalte igen frem mod Forurettede1 flere gange med en kniv i den ene hånd, hvilket foranledigede at Forurettede1, som pegede med sin tjenestepistol mod tiltalte, måtte advare hende om, at han ville skyde hende, hvis hun kom tættere på.

Tiltalte trak sig tilbage, men hun lagde ikke kniven fra sig. Først da der kom flere betjente, lykkedes det at afvæbne tiltalte, som blev anholdt.

Efter indholdet af og konklusionen i personundersøgelsen vedrørende Forurettede1 lægger retten til grund, at tiltalte under de ovenfor nævnte omstændigheder udsatte Forurettede1 for 5 knivstik, herunder et i venstre side af bugen, et på højre hånd, et på venstre overarm, og to stiklæsioner på venstre underarm.

Det blev ved undersøgelse med blandt andet kikkertoperation på Odense Universitetshospital fastslået, at stiklæsionen på bugen ikke gennembrød bughinden eller involverede indre organer. Det blev ligeledes ved operationen fastslået, at den dybe snitlæsion på venstre overarm ikke gennemskar store kar eller nerver, og at de øvrige læsioner var overfladiske.

Den lægelige konklusion var, at Forurettede1 kan have været i livsfare, da snitlæsionen på venstre overarm var dyb, og det kan ikke udelukkes, at den ville have medført forblødning, hvis Forurettede1 ikke var kommet under behandling.

Under de anførte omstændigheder findes det ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte havde til hensigt at dræbe Forurettede1, da hun stak ham gentagne gange med kniven, herunder at hun var klar over, at han var tjenestegørende betjent, idet han flere gange, inden tiltalte åbnede døren, havde råbt, at han var fra politiet, ligesom både han og hans kollega var uniformerede.

Tiltalte er derfor skyldig i forsøg på manddrab under de anførte omstændigheder. Det kan efter epikrisen vedrørende låsesmeden Forurettede2s skade lægges til grund, at han blev stukket på 3. finger på højre hånd, da han førte hånden ind gennem brevsprækken. Tiltalte har delvist erkendt, at hun stak låsesmeden i hånden med en kniv.

Tiltalte findes herefter tillige skyldig i overensstemmelse med anklageskriftets forhold 2. Sanktion Tiltalte har således overtrådt straffelovens § 237, jf. § 21, stk. 1, og § 119 b, stk. 1, samt straffelovens § 245, stk. 1.

Efter mentalerklæringen og Retslægerådets udtalelse finder retten, at tiltalte på gerningstidspunktet har været utilregnelig på grund af sindssygdom eller en tilstand, der må ligestilles med sindssygdom. Tiltalte straffes derfor ikke, jf. straffelovens § 16, stk. 1.

For at forebygge nye lovovertrædelser, og da mindre indgribende foranstaltninger, efter Retslægerådets vurdering, ikke findes tilstrækkelige, skal tiltalte anbringes på psykiatrisk afdeling som påstået, jf. straffelovens § 68, 2. pkt. Under hensyn til arten af den pådømte kriminalitet fastsættes ingen længstetid for foranstaltningen, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2.

Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1.

Udvisning Tiltalte er idømt anbringelse på psykiatrisk afdeling for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 237, jf. § 21 og § 245, stk. 1, og da hun har haft lovligt ophold i Danmark i mere end 33 år, skal tiltalte udvises efter den dagældende udlændingelovs § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 6, med mindre det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2.

Da tiltalte er omfattet af EU og EØS-reglerne som svensk statsborger, skal betingelserne i den nugældende udlændingelovens § 26 b, stk. 3, jf. stk. 1, tillige være opfyldt. Tiltalte skal herefter udvises, hvis det er bydende nødvendigt af hensyn tl den offentlige sikkerhed, medmindre det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Spørgsmålet er nærmere, om udvisning vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Tiltalte, der er 41 år, er ugift og har ikke børn. Hun er indrejst til Danmark, da hun var 7 år. Udvisning vil indebære et indgreb i hendes privatliv, jf. konventionens artikel 8, stk. 1. Et sådant indgreb er kun berettiget, hvis betingelserne i artikel 8, stk. 2, er opfyldt.

Udvisning har hjemmel i udlændingeloven og har til formål at forebygge uro eller forbrydelse. Da Tiltalte er statsborger i en andet EU-land er det afgørende herefter, om udvisning må anses for bydende nødvendigt under hensyn til den offentlige sikkerhed. Dette beror på en proportionalitetsvurdering.

De kriterier, der skal indgå i vurderingen, fremgår bl.a. af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 23. juni 2008 i sag 1638/03 (Maslov mod Østrig), præmis 68. Den vægt, der skal lægges på de enkelte kriterier, afhænger af den konkrete sags omstændigheder, jf. dommens præmis 70.

I tilfælde som det foreliggende, hvor der er tale om en udlænding, som ikke har etableret egen familie, skal der lægges vægt på karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet, varigheden af udlændingens ophold i værtslandet, tiden efter den begåede kriminalitet og udlændingens adfærd i denne periode samt fastheden af sociale, kulturelle og familiemæssige bånd til værtslandet og modtagerlandet, jf. dommens præmis 71.

Der skal foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning, når der er tale om en fastboende udlænding, der er født her i landet eller indrejst som barn, og som har tilbragt det meste af sin barndom og ungdom her i landet, jf. præmis 75. Tiltalte er nu dømt for bl.a. forsøg på manddrab og grov vold. Hun er ikke tidligere straffet af betydning. Hun er opvokset i Danmark siden sit 7. år.

Hun er som nævnt ugift og uden børn men har sin far og sine søskende i Danmark. Hun har gået i dansk skole og taler og skriver dansk. Hun har ikke afsluttet en uddannelse i Danmark, og hun er tilkendt førtidspension og har ingen reel tilknytning til arbejdsmarkedet. Tiltalte har ingen tilknytning til Sverige og har angiveligt ingen kontakt til sin familie der.

Tiltalte er omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, hvilket retten tillægger betydning i formildende retning ved vægtning af den udøvede kriminalitet. Tiltalte er som anført ikke tidligere straffet af betydning.

Herefter og da tiltalte har en meget stærkere tilknytning til Danmark end til Sverige, finder retten, at der ikke foreligger sådanne meget tungtvejende grunde, som efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis kræves for at kunne udvise udlændinge, der er født eller opvokset i Danmark.

På denne baggrund og efter en samlet vurdering af ovennævnte forhold, finder retten, at udvisning af tiltalte med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Tiltalte frifindes herefter for påstanden om udvisning. Tiltalte tildeles i stedet en advarsel om udvisning, jf. udlændingelovens § 24 b.

Erstatning Den juridiske dommer bemærker: Efter udfaldet af sagen ifalder tiltalte erstatningsansvar overfor Forurettede1. Tiltalte har ikke bestridt den beløbsmæssige opgørelse af den del af kravet, som vedrører svie og smerte og tabt arbejdsfortjeneste, hvorfor denne del af kravet tages til følge.

Retten finder, at betingelserne for at tilkende forurettede godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 4, er opfyldt. Retten tager herefter påstanden om tortgodtgørelse til følge med 30.000 kr. Ved udmåling af godtgørelsen er der lagt vægt på forholdets grovhed og potentielle farlighed, samt på at forurettede kunne have været i livsfare, hvis han ikke var kommet under behandling.

Forurettede1’s påstand tages herefter til følge som nedenfor anført. Tiltalte har anerkendt erstatningsansvaret og opgørelsen af Forurettede2’s krav, og efter udfaldet af sagen tages påstanden til følge som nedenfor anført.

Thi kendes for ret

: Tiltalte, Tiltalte, skal anbringes på psykiatrisk afdeling. Der fastsættes ingen længstetid for foranstaltningen. Hos tiltalte konfiskeres et knivblad, et knivskæfte og en kniv. Tiltalte tildeles en advarsel om udvisning. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede1 c/o advokat Mads Kjær Jensen, Teglværksvej 16, 7100 Vejle, betale 44.786 kr. med tillæg af procesrente fra den 11. april 2026, samt til Forurettede2 c/o samme, betale 9.120 kr. med tillæg af procesrente fra den 11. april 2026. ::::::::::::::::::::::::::::::: Vestre Landsrets 16. afdelings

DOM

(dommerne Kim Rasmussen, Helle Korsgaard Lund-Andersen og Lotte Katharine Lyst (kst.) med domsmænd) Dato: 7. maj 2026 Rettens sagsnr.: S–0447–26 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født juli 1984, (advokat Ole Møller Jespersen, Gedved) Retten i Kolding har den 20. marts 2026 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 1-174/2026).

Påstande

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, således at Tiltalte udvises af Danmark med indrejseforbud som fastsat af landsretten. Tiltalte, Tiltalte, har påstået stadfæstelse. Forklaring Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at hendes forældre mødte hinanden på Bakken i København, men flyttede til Sverige, da hendes mor blev gravid.

Hendes mor boede ikke hjemme, idet hun var indlagt på psykiatrisk afdeling og senere boede på et bosted. Tiltalte flyttede med sin far og søster til Danmark, men hun besøgte sin mor hos sin mormor i Sverige i sommerferien i mange år. Hendes mormor døde, da tiltalte var 13-14 år, og derefter ophørte hendes besøg i Sverige. Det lykkedes hende ikke at gennemføre en uddannelse.

Både hendes far og bekendte sagde, at det ville hun aldrig klare. Hun fik først kontakt til psykiatrien omkring 2009/2010. Hun har skyldfølelse og skam over det, som hun har gjort. Hun blev tiltagende syg i tiden op til episoden. Det, der er anført om hende i mentalundersøgelsen, er løgn. Lægen lugtede af bræk, som når man tager Benzodiazepiner. Hun har siden varetægtsfængslingen været velsignet med hjælp.

Hun er nødt til at få vedligeholdelse med medicin. Det fik hun ikke dengang. Hun vil gerne have samtaler og en kontaktperson hos kommunen. Hun har det godt nok med at tage medicin, men hun mangler lidt forståelse for, hvordan medicinen virker på hende. Hun synes, at det er underligt, at man kan blive angrebet i munden. Hvis hun har det godt med medicinen, vil hun gerne tage medicinen.

Hun vil dog gerne have lidt mere Abilify. Hun savner at have venner. Hun taler med sin far i telefonen, og han og hendes søster kommer på besøg på lørdag. Hun vil gerne have kontakt til sine brødre, men det har hun ikke. I Sverige har hun fætre, kusiner, en moster og en onkel. Hun har kun lidt kontakt til en kusine. Hun har senest set familien i Sverige i 2018. Hendes mor døde for 5 år siden.

Hvis hun skal udvises til Sverige, skal hun begynde helt forfra med at skabe relationer. Hun taler og forstår svensk rigtig godt.

Landsrettens begrundelse og resultat

Tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, stk. 1, og § 119 b, stk. 1, og straffelovens § 245, stk. 1. Hun er i medfør af straffelovens § 16, stk. 1, 1. pkt., frifundet for straf som følge af utilregnelighed på grund af sindssygdom og er dømt til anbringelse på psykiatrisk afdeling. Der er ikke fastsat nogen længstetid for foranstaltningen.

For landsretten angår sagen alene spørgsmålet om udvisning. Landsretten tiltræder, at der er hjemmel i udlændingelovens § 22, nr. 1 og 6, jf. nugældende § 23, jf. § 22, nr. 1, til at udvise tiltalte.

Da tiltalte er EU-statsborger, kan udvisning dog kun ske, hvis dette vil være i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf. udlændingelovens § 26 b. Spørgsmålet er derfor, om udvisning vil være i strid med direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 (opholdsdirektivet).

Efter opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, 1. led, skal udvisning af en EU-statsborger være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og kan udelukkende begrundes i vedkommendes personlige adfærd. Den personlige adfærd skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, jf. artikel 27, stk. 2, 2. led.

Denne grundbetingelse for at udvise en EU-statsborger er efter EU-Domstolens praksis i almindelighed ensbetydende med, at den pågældende person skal anses for at være tilbøjelig til fortsat at udvise en adfærd, der i fremtiden udgør en trussel af den nævnte karakter, jf. bl.a. EU-Domstolens dom af 22. maj 2012 i sag C-348/09 (P.I.), præmis 30.

Efter opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3, litra a, er det tillige en betingelse for udvisning af en EU-statsborger, som har haft ophold i værtsmedlemsstaten i de 10 forudgående år, således som det er tilfældet for tiltaltes vedkommende, at udvisning er bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed som fastlagt af medlemsstaten.

EU-Domstolen har fastslået, at udvisning på grundlag af artikel 28, stk. 3, er begrænset til »ekstraordinære tilfælde«, og at begrebet »bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed« ikke blot forudsætter eksistensen af en trussel mod den offentlige sikkerhed, men også, at en sådan trussel er endog særlig alvorlig.

Tiltalte er som anført fundet skyldig i forsøg på manddrab ved i den hensigt at dræbe, at have overfaldet en tjenestegørende kriminalassistent med to knive i hænderne i forbindelse med, at tiltalte af fogedretten skulle udsættes af sin lejebolig, idet tiltalte flere gange stak kriminalassistenten på arme og torso, og det fremgår af de lægelige oplysninger, at det ikke kan udelukkes, at skaden på den ene arm ville have medført forblødning, såfremt kriminalassistenten ikke havde modtaget akut kompetent lægelig behandling.

Tiltalte er tillige fundet skyldig i under den samme fogedforretning at have tildelt den tilstedeværende låsesmed et snit i fingeren, da låsesmeden førte hånden ind ad brevsprækken for at oplåse døren. Låsesmeden pådrog sig en behandlingskrævende flænge.

Spørgsmålet er herefter om udvisning af tiltalte vil være i strid med proportionalitetsprincippet, jf. opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, 1. led, og artikel 28, stk. 1. Ved denne vurdering skal der bl.a. tages hensyn til Menneskerettighedsdomstolens praksis vedrørende Menneskerettighedskonventionens artikel 8 om respekt for privatliv.

De kriterier, der indgår i vurderingen, fremgår blandt andet af Menneskerettighedsdomstolens dom af 23. juni 2008 i sag 1638/03 (Maslov mod Østrig), præmis 68. Der skal således foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning, når der er tale om en fastboende udlænding, der er indrejst som barn, og som har tilbragt en stor del af sin barndom og ungdom her.

Sådanne tungtvejende grunde kan foreligge med hensyn til bl.a. alvorlig personfarlig kriminalitet. Tiltalte er som nævnt dømt for et forsøg på manddrab ved knivoverfald på en kriminalassistent, hvorunder der også blev afgivet varselsskud for at standse tiltalte, og for grov vold begået med kniv begået mod en låsesmed. Hun er ikke tidligere straffet.

Af en udtalelse fra Retslægerådet fremgår blandt andet, at der foreligger en formentlig betydelig, af hendes psykiske helbredstilstand afhængig, risiko for ny personfarlig kriminalitet.

Tiltalte er fundet straffri på grund af sindssygdom eller en tilstand, der må ligestilles hermed, hvilket forhold tillige skal indgå ved vægtningen af kriminalitetens grovhed i forbindelse med den samlede afvejning af proportionaliteten af en eventuel udvisning. Tiltalte er 41 år, ugift og har ingen børn.

Hun kom til Danmark fra Sverige som ca. 8-årig sammen med sin far og søster, men var i årene derefter på sommerferie hos sin mormor i Sverige. Hun har kontakt til sin far og søster, der er bosiddende i Danmark. Hun har ikke haft nogen længerevarende fast tilknytning til arbejdsmarkedet og er nu førtidspensionist. Hun taler og forstår svensk og har fortsat en om end ikke stærk relation til familie i Sverige.

Hvis hun udvises, vil hun kunne opretholde kontakten til sin familie i Danmark via telefon og ved besøg af familien. Landsretten finder, at tiltaltes tilknytning til Danmark må anses for stærkere end hendes tilknytning til Sverige. Tiltalte har dog forudsætninger for at etablere en tilværelse i Sverige, hvis hun udvises.

Efter arten og grovheden af den begåede kriminalitet finder landsretten efter en samlet vurdering, hvori også er indgået, at kriminaliteten blev begået på et tidspunkt, hvor tiltalte var sindssyg, at de hensyn, der taler for udvisning af tiltalte - herunder risikoen for, at hun på ny vil begå alvorlig personfarlig kriminalitet - er så tungtvejende, at de har større vægt end de hensyn, som taler imod udvisning.

Landsretten finder herefter, at udvisning ikke er et uproportionalt indgreb i strid med opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, 1. led, og artikel 28, stk. 1, samt Menneskerettighedskonventionens artikel 8.

Landsretten finder imidlertid, at et indrejseforbud for bestandig efter en samlet vurdering vil være uproportionalt, og at indrejseforbuddets varighed derfor passende kan fastsættes til 6 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 1. Tiltalte skal herefter udvises af Danmark med indrejseforbud i 6 år. Med den anførte ændring stadfæster landsretten byrettens dom.

Tiltalte har fortsat været varetægtsfængslet i surrogat under anken.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at Tiltalte udvises af Danmark med indrejseforbud i 6 år. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.