VLRVestre Landsret

AM2026.06.03V

OL-2026-V-00028

Afgørelse / Dom
Kilde: Anklagemyndigheden →
Dato
03-06-2026
Sagsemne
markedsføring, bødestraffe, erhvervsforhold
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

AM2026.06.03V Retten i Horsens

DOM

Dato: 13. juni 2025 Rettens sagsnr.: 341/2024 Politiets sagsnr.: 3700-99110-00059-23 Anklagemyndigheden mod Tiltalte ApS, cvr-nummer … Anklageskrift er modtaget den 2. februar 2024 og tilkendegivelse om konfiskation er modtaget den 30. maj 2025.

Tiltalte ApS er tiltalt for overtrædelse af Lov om elektroniske cigaretter § 33, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 25a, stk. 1, ved som registreret forhandler af e-cigaretprodukter, at være ansvarlig for, at der på virksomhedens P-nummer … , butikken Butik (”Butik”) Adresse i By, i en ukendt periode frem til den 30. maj 2023 blev markedsført smagsstoffer til brug i elektroniske cigaretter med en kendetegnende aroma af andet end tobak og mentol, idet der ved Sikkerhedsstyrelsens kontrol blev fundet 2.552 smagsstoffer til e-cigaretter bestående af 78 produktvarianter, fordelt som: 30 stk.

FCUKIN (rød) Strawberry Jello, 32 stk. FCUKIN (rød) Smashin Lemonade, 6 stk. FCUKIN (rød) Philipines Mango, 7 stk. FCUKIN (sort) Sheshe Apple, 34 stk. FCUKIN (sort) Smashin Lemonade, 12 stk. FCUKIN (sort) Tropical Punch, 27 stk. FCUKIN (sort) Freezy Mango, 38 stk. FCUKIN (sort) Philipines Mango, 33 stk. FCUKIN (sort) Freezy Pineapple, 64 stk. FCUKIN (sort) Blackcurrent lce, 31 stk. FCUKIN (sort) Pomegranate, 18 stk.

MULTIPOSE AROMA Vanilje, 68 stk. MULTI POSE AROMA Frugt Mix, 73 stk. MULTI POSE AROMA Blackcurrant, 72 stk. MULTIPOSE AROMA Apple, 17 stk. DINNER LADY Strawberry, 16 stk. DINNER LADY Lynchee lce, 9 stk. DINNER LADY Trpocial Fruits, 19 stk. DINNER LADY Bubblegum, 15 stk. DINNER LADY Apple Sours, 26 stk. IVG Kiwi Lemon Cool. 22 stk. IVG Blue Rasberry, 27 stk. IVG Bubblegum, 24 stk. IVG Tropical lce Blast, 30 stk.

IVG Frozen Cherries, 38 stk. 1 VG Strwberry Sensation. 10 stk. IYG Riberry Lemonade, 30 stk. IYG Forrest Berries lce, 72 stk. MULTIPURPOSE AROMA Aniseed, 24 stk. FLAVOUR ART Coconut, 33 stk. FLAVOUR ART Forrest Fruit Mix, 60 stk. FRUIZEE Lemon, Orange. Mandarin, 136 stk. FRUIZEE Crazy Mango, 32 stk. FRUIZEE Blackcurrant, Lemon, 23 stk. FRUIZEE Blackcurrant. Mango. 39 stk. FRUIZEE Cola Apple, 22 stk.

FRUIZEE Fire Moon, 59 stk. FRUIZEE Bloody Summer, 10 stk. FRUIZEE Sea Star, 36 stk. FRUIZEE Magic Beach, 12 stk. FRUIZEE Bloody Dragon, 20 stk. FRUIZEE Purple Beach, 37 stk. FRUIZEE Sunset Lover, 21 stk. DINNER LADY Watermelon Slices, 14 stk. FLAVOUR ART Cappuccino, 3 stk. LOCOTIN Lakrids, 17 stk. FLAVOUR ART Black Cherry. 25 stk. FLAVOUR ART Mad Fruit. 32 stk. FLAVOUR ART Tutti Frutti. 17 stk.

FLAYOUR ART Rasberry, 27 stk. FLAVOUR ART Coffe Espresso, 26 stk. FLA VOUR ART Fruito Della Passione Passionsfruit. 22 stk. LOCOTIN Absinthe, 24 stk. FLAVOUR ART Mango, 9 stk. FLAVOUR ART Lemon Sicily, 51 stk. FLAVOUR ART Citrus Mix, 7 stk. FLAYOUR ART Anise, 27 stk. FLA VOUR ART Caramel, 17 stk. HYGG Red Mist. 35 stk. HYGG Orange, 13 stk. HYGG Blueberry. 40 stk. HYGG Fresh Pineapple, 50 stk.

HYGG Gummi Bears, 23 stk. HYGG Lemon Tart, 14 stk. HYGG Sweet Liquerice. 17 stk. HYGG Cool Liquerice, 20 stk. FLAVOUR ART Banana, 19 stk. FLAYOUR ART Dragon Fruit, 53 stk. LOCOTIN Flagermus, 72 stk. LOCOTIN Hvid Lakrids, 45 stk. FLA VOUR ART Kiwi, 1 stk. FLAVOUR ART Honey, 27 stk. FLAVOUR ART Grape White. 69 stk. MULTIPURPOSE AROMA Watermelon, 38 stk. MULTIPURPOSE AROMA Red Cola, 79 stk.

MULTIPURPOSE AROMA Juicy Peach, 81 stk. MULTIPURPOSE AROMA Blueberry, 64 stk. MULTIPURPOSE AROMA Strawberry.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af 2.552 smagsstoffer til e-cigaretter fordelt på 78 produktvarianter hos Tiltalte ApS, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1. Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

[FORKLARINGER UDELADT] Der har været fremlagt fotos.

Rettens begrundelse

og afgørelse Det er ubestridt, at de 78 forskellige produkter og i alt 2.552 smagsstoffer blev markedsført i butikken Butik den 30. maj 2023. Tiltalte har nægtet sig skyldig i at have markedsført smagsstofferne til brug i elektroniske cigaretter og har bestridt, at det er godtgjort, at smagsstofferne have en kendetegnende aroma. Det kan lægges til grund, at butikken tillige solgte elektroniske cigaretter.

Efter navnet på butikken, selskabets registrerede formål. Forklaringen om butikkens størrelse, skiltet på facaden, produkternes opstilling i butikken og at der til nogle af smagsstofferne skulle tilføjes PG VG. finder retten det godtgjort, at kunderne blev bibragt den forståelse, at smagsstofferne kunne bruges i elektroniske cigaretter.

Navnene på de forskellige produkterne angiver, at der er tale om en kendetegnende aroma, der ikke er metol eller tobak. Efter Vidne1’s forklaring om smagsstoffernes anvendelse til forskellige formål må produktangivelserne antages at kunne smages og/eller duftes. På denne baggrund finder retten det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Straffen fastsættes til en bøde på 207.500 kr., jf. lovbekendtgørelse nr. 1876 af 20. september 2021 om elektroniske cigaretter § 33, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 25 a, stk. 1 (nugældende lovbekendtgørelse nr. 1166 af 4. november 2024 § 33, stk. 4, jf. § 33, stk. 1, nr. 1, jf. § 25 a, stk. 1).

Retten har lagt vægt på, at straffen i førstegangstilfælde forudsættes fastsat til en bøde på 10.000 kr., antallet af ulovlige produkter, samt at overtrædelsen er sket som led i erhvervsmæssig virksomhed med det formål at opnå en økonomisk vinding.

På denne baggrund er der fastsat en moderet bøde i overensstemmelse med den bødeberegningsmodel 100:50:50:25, der anvendes i administrativ praksis for bødeberegninger på særlovsområdet. Retten følger påstanden om konfiskation, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1.

Thi kendes for ret

: Tiltalte, Tiltalte ApS, skal betale en bøde på 207.500 kr. Hos tiltalte konfiskeres 2.552 smagsstoffer til e-cigaretter fordelt på 78 produktvarianter således: 30 stk. FCUKIN (rød) Strawberry Jello, 32 stk. FCUKIN (rød) Smashin Lemonade, 6 stk. FCUKIN (rød) Philipines Mango, 7 stk. FCUKIN (sort) Sheshe Apple, 34 stk. FCUKIN (sort) Smashin Lemonade, 12 stk. FCUKIN (sort) Tropical Punch, 27 stk.

FCUKIN (sort) Freezy Mango, 38 stk. FCUKIN (sort) Philipines Mango, 33 stk. FCUKIN (sort) Freezy Pineapple, 64 stk. FCUKIN (sort) Blackcurrent lce, 31 stk. FCUKIN (sort) Pomegranate, 18 stk. MULTIPOSE AROMA Vanilje, 68 stk. MULTI POSE AROMA Frugt Mix, 73 stk. MULTIPOSE AROMA Blackcurrant, 72 stk. MULTIPOSE AROMA Apple, 17 stk. DINNER LADY Strawberry, 16 stk. DINNER LADY Lynchee lce. 9 stk.

DINNER LADY Trpocial Fruits, 19 stk. DINNER LADY Bubblegum, 15 stk. DINNER LADY Apple Sours, 26 stk. IVG Kiwi Lemon Cool. 22 stk. IVG Bluc Rasberry. 27 stk. IVG Bubblegum, 24 stk. IVG Tropical lce Blast. 30 stk. IVG Frozen Cherries, 38 stk. IVG Strwberry Sensation, 10 stk. IVG Riberry Lemonade, 30 stk. JVG Forrest Berries lce, 72 stk. MULTIPURPOSE AROMA Aniseed, 24 stk. FLAVOUR ART Coconut. 33 stk.

FLAVOUR ART Forrest Fruit Mix, 60 stk. FRUIZEE Lemon, Orange, Mandarin, 136 stk. FRUIZEE Crazy Mango, 32 stk. FRUIZEE Blackcurrant, Lemon, 23 stk. FRUIZEE Blackcurrant, Mango, 39 stk. FRUIZEE Cola Apple, 22 stk. FRUIZEE Fire Moon, 59 stk. FRUIZEE Bloody Summer. 10 stk. FRUIZEE Sea Star, 36 stk. FRUIZEE Magic Beach, 12 stk. FRUIZEE Bloody Dragon, 20 stk. FRUIZEE Purple Beach, 37 stk. FRUIZEE Sunset Lover. 21 stk.

DINNER LADY Watermelon Slices. 14 stk. FLAVOUR ART Cappuccino. 3 stk. LOCOTIN Lakrids. 17 stk. FLAVOUR ART Black Cherry. 25 stk. FLAVOUR ART Mad Fruit, 32 stk. FLAVOUR ART Tutti Frutti, 17 stk. FLAVOUR ART Rasberry, 27 stk. FLAVOUR ART Coffe Espresso, 26 stk. FLAVOUR ART Fruito Delta Passione Passionsfruit, 22 stk. LOCOTIN Absinthe, 24 stk. FLAVOUR ART Mango, 9 stk. FLAVOUR ART Lemon Sicily, 51 stk.

FLAVOUR ART Citrus Mix, 7 stk. FLAVOUR ART Anise, 27 stk. FLA VOUR ART Caramel. 17 stk. HYGG Red Mist, 35 stk. HYGG Orange. 13 stk. HYGG Blueberry. 40 stk. HYGG Fresh Pineapple, 50 stk. HYGG Gummi Bears. 23 stk. HYGG Lemon Tart, 14 stk. HYGG Sweet Liquerice, 17 stk. HYGG Cool Liquerice, 20 stk. FLAYOUR ART Banana, 19 stk. FLAVOUR ART Dragon Fruit, 53 stk. LOCOTIN Flagermus, 72 stk. LOCOTIN Hvid Lakrids, 45 stk.

FLAVOUR ART Kiwi, 1 stk. FLAVOUR ART Honey, 27 stk. FLAVOUR ART Grape White, 69 stk. MULTIPURPOSE AROMA Watermelon, 38 stk. MULTIPURPOSE AROMA Red Cola, 79 stk. MULTIPURPOSE AROMA Juicy Peach, 81 stk. MULTIPURPOSE AROMA Blueberry, 64 stk. MULTIPURPOSE AROMA Strawberry. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. ::::::::::::::::::::::::::::::: Vestre Landsrets 5. afdelings

DOM

(dommerne Lisette Ørnskov Top, Hanne H. Pedersen og Mette Faurskov Kristiansen (kst.) Dato: 3. juni 2026 Rettens sagsnr.: S–1222–25 Anklagemyndigheden mod Tiltalte ApS, (advokat Dan Stampe-Terkildsen, København) Retten i Horsens har den 13. juni 2025 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 341/2024).

Påstande

Tiltalte, Tiltalte ApS, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået formildelse således, at bøden nedsættes til 50.000 kr. Supplerende oplysninger Sikkerhedsstyrelsen har den 19. september 2025 meddelt følgende: ”… Ændring af Sikkerhedsstyrelsens bødeindstillingspraksis ved overtrædelse af lov om elektroniske cigaretter m.v. § 9 a, stk. 1, og § 25 a, stk. 1.

Sikkerhedsstyrelsen har indtil nu anvendt en praksis ved bødeberegningen i sager om overtrædelse af lov om elektroniske cigaretter § 9 a, stk. 1, (standardisering) og § 25 a, stk. 1, (kendetegnende aroma), hvor hver enkelt markedsførte variant indgår i bødeberegningen som en selvstændig overtrædelse.

Retten har imidlertid i flere tilfælde vurderet, at der ikke er grundlag for at pålægge en bøde for hver variant af den samme produkttype, når produkterne er fundet ved samme tilsynsbesøg og overtrædelsen omhandler den samme bestemmelse. Med andre ord finder Retten, at der ikke er hjemmel til at straffe pr. variant.

Sikkerhedsstyrelsen henviser til Østre Landsrets dom af 5. august 2025, samt Københavns Byrets dom af 29. august 2025.

Sikkerhedsstyrelsen ændrer på den baggrund praksis, og indstiller i stedet at der i sager vedrørende overtrædelse af e-cigaretlovens § 9 a, stk. 1, og § 25 a, stk. 1, nedlægges påstand om én samlet bøde for forholdet. … Er gerningstidspunktet før 1. januar 2025, indstilles en bøde på 10.000 kr. i førstegangstilfælde, 20.000 kr. i andengangstilfælde og 40.000 kr. i tredjegangstilfælde.

Er gerningstidspunktet 1. januar 2025 eller efter, indstilles en bøde på 50.000 kr. i førstegangstilfælde og 65.000 kr. i andengangstilfælde.

I øvrigt henvises til, at fastsættelse af straffens størrelse vil bero på domstolens konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige af sagens omstændigheder, og den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens kapitel 10.

Skærpende og formildende omstændigheder Sikkerhedsstyrelsen betragter det som en skærpende omstændighed der skal medføre et højere bødeniveau, hvis overtrædelsen har erhvervsmæssig karakter. Det gælder for eksempel, hvor produkterne er fundet i en kiosk eller butik, men kan også være relevant ved privates markedsføring.

I vurderingen af om markedsføringen har erhvervsmæssig karakter kan for eksempel indgå om der foreligger prislister og/eller regnskaber, samt omfanget af korrespondance med kunder, at der er flere personer involveret i markedsføringen og om denne har et organiseret præg.

Hvis overtrædelsen anses for at være en del af mere omfattende kriminalitet eller har en systematisk og organiseret karakter, betragtes dette også som en skærpende omstændighed. Derudover anses det som en skærpende omstændighed, hvis der er fundet et større antal varianter og/eller produkter.

Dette kan ligeledes indikere, at overtrædelsen har en erhvervsmæssig eller omfattende karakter. …” Der er mellem parterne enighed om, at der i overensstemmelse med Sikkerhedsstyrelsens praksisændring er tale om én overtrædelse i førstegangstilfælde i denne sag.

Forklaringer Direktør Vidne1 og vidnet Vidne2 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. [FORKLARINGER UDELADT] Retsgrundlag Efter § 25 a, stk. 1, i lov om elektroniske cigaretter mv., må elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin og smagsstoffer til brug i elektroniske cigaretter med en kendetegnede aroma ikke markedsføres her i landet.

Forbuddet gælder dog ikke for kendetegnende aroma af mentol eller tobak. Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 2071 af 21. december 2020 (herefter 2020-loven) om ændring af lov om forbud mod tobaksreklamer mv., lov om tobaksvarer mv., lov om elektroniske cigaretter mv. og forskellige andre love (Udmøntning af national handleplan mod børn og unges rygning).

Bestemmelsen fik en sproglig præcisering ved lov nr. 1669 af 30. december 2024 (herefter 2024-loven) om ændring lov om tobaksvarer mv. og forskellige andre love (Tredje og sidste del af udmøntning af forebyggelsesplanen målrettet børn og ugen – tobak, nikotin og alkohol) og ændrede ikke på retstilstanden. Af forarbejderne til bestemmelsen (lovforslag nr.

L 61 af 8. oktober 2020) fremgår af de specielle bemærkninger bl.a.: ”… Efter omstændighederne vil smagsstoffer, der ikke eksplicit markedsføres til brug i elektroniske cigaretter, kunne falde under forbuddet.

Det kan fx gælde, hvis smagsstoffet markedsføres på et salgssted, som sælger elektroniske cigaretter, navnlig specialforretninger, og hvor det vurderes, at køberne af sammenhængen bibringes den forståelse, at smagsstoffet kan bruges i elektroniske cigaretter. …” Efter 2020-lovens § 2, nr. 5, skulle ”kendetegnede aroma” forstås som ”En fremtrædende duft eller smag af andet end tobak, som et resultat af et tilsætningsstof eller en kombination af tilsætningsstoffer, herunder frugt, krydderier, urter, alkohol, slik, mentol eller vanilje, og som dufter eller kan smages før eller under forbruget af en elektronisk cigaret med og uden nikotin.” Ved lovændringen i 2024 udgik af § 2, nr. 5, ordene ”fremtrædende” og ”af andet end tobak”.

Af de specielle bemærkninger til ændringsloven (lovforslag nr. L 53 af 3. oktober 2024) fremgår bl.a.: ”… Den foreslåede ændring vil medføre, at definitionen ikke forudsætter, at der skal være tale om en fremtrædende duft eller smag, ligesom den ikke forudsætter en iboende aroma af tobak. … Samtidig har der været usikkerhed om forståelsen af begrebet kendetegnende aroma.

Ved at fjerne ”fremtrædende” og ”af andet end tobak” er det hensigten at imødekomme denne usikkerhed. Således er en kendetegnede aroma en aroma, der dufter eller smages før eller under forbruget, desuagtet af hvilken grad. Dette afspejler eksisterende praksis.

I overensstemmelse med nugældende retstilstand formodes et produkt at have en kendetegnende aroma, såfremt produktet fx præsenterer sig med en anden aroma end tobak og mentol. Således kan produktpræsentationen i sig selv skabe en formodning for, at et produkt indeholder en kendetegnende aroma.

Det følger således både af administrativ praksis og af retspraksis, at personer (juridiske og fysiske) kan sanktioneres i form af bødestraf for overtrædelse af markedsføringsforbuddet i § 25 a, stk. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., ved at markedsføre et produkt, der ud fra produktpræsentationen er egnet til at få forbrugeren til at tro, at produktet indeholder en kendetegnende aroma.

Ved produktpræsentationen forstås blandt andet, men ikke kun, tekst, billeder, figurer, navn m.v. anført på produktet eller i forbindelse med beskrivelsen om produktet ved eksempelvis markedsføring på hjemmesider.

I disse tilfælde er det i overensstemmelse med den hidtidige praksis ikke en forudsætning, at produkterne forinden en politianmeldelse, bødestraf m.v. har været testet for det nærmere indhold af produktet. …” Efter § 33, stk. 1, nr. 1, i lov om elektroniske cigaretter mv., straffes overtrædelse af § 25 a, stk. 1, med bøde. Hjemlen for straf blev indført ved 2020-loven.

Af forarbejderne hertil fremgår af de specielle bemærkninger (lovforslag nr. L61 af 8. oktober 2020) bl.a.: ”… Overtrædelse af bestemmelsen foreslås strafpålagt bl.a. med henblik på at sikre, at kendetegnene aromaer ikke kan påvirke forbrugsmønsteret af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin i en negativ retning, set ud fra et sundhedsperspektiv.

Det forudsættes, at overtrædelse af den foreslåede § 25 a, stk. 1, i førstegangstilfælde som udgangspunkt straffes med bøde på 10.000 kr. I andengangstilfælde og i tredjegangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til henholdsvis 20.000 kr. og 40.000 kr.

Som efter de gældende regler, bør det i forbindelse med udmålingen af bødestraf for overtrædelse af de tilføjede bestemmelser til § 33, stk. 1, nr. 1, tilsigtes, at bøden, på baggrund af de alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser anvendelse af elektroniske cigaretter har, får en sådan størrelse, at den virker præventivt og sender et klart signal om, at reglerne håndhæves effektivt.

Det er desuden hensigten, at den udmålte bødestraf skal stå i et passende forhold til hvilken overtrædelse, der er tale om. Fastsættelsen af bødestraffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder. …” Hensigten med 2024-loven, der trådte i kraft efter gerningstidspunktet i denne sag, var bl.a. at forhøje bødeniveauet.

Af lovforslagets specielle bemærkninger (lovforslag nr. L 53 af 3. oktober 2024) fremgår bl.a.: ”… For så vidt angår … § 25 a, stk. 1 og 2, foreslås det at ændre forventningen til bødeniveauet, således at bødestørrelserne fremover i udgangspunktet starter på 50.000 kr.

Fastsættelse af bødeniveauet vil i udgangspunktet påvirkes af fire forskellige parametre: Tilegnelse, konsekvens, sandsynlighed og omsætning. … I andengangstilfælde er forventningen til bødeniveauet, at bødestørrelsen i udgangspunktet starter på 65.000 kr. …”

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at de omhandlende smagsstoffer er markedsført i tiltaltes specialforretning, hvis primære formål er at sælge elektroniske cigaretter og tilbehør hertil.

Efter en samlet vurdering og af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at kunderne i forretningen af sammenhængen fik det indtryk, at smagsstofferne kunne bruges i elektroniske cigaretter, også selv om smagsstofferne ikke eksplicit blev markedsført til brug i elektroniske cigaretter, men til brug i aromaterapi.

Produkterne blev præsenteret som specifikke aromaer af frugt mv. på både produkternes emballage og oversigter i butikken. Dette har i sig selv skabt en formodning for, at de pågældende aromastoffer indeholdt en fremtrædende duft eller smag og med en anden aroma end tobak eller mentol. Der er ikke oplysninger i sagen, der sandsynliggør, at denne formodning må afkræftes.

Det tiltrædes derfor, at produkterne havde en kendetegnede aroma som defineret i den dagældende § 2, nr. 5, i lov om elektroniske cigaretter mv. Det forhold, at produkternes nærmere indhold ikke er blevet undersøgt, kan ikke føre til en anden vurdering. Under disse omstændigheder tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Landsretten finder, at der er grundlag for i skærpende retning at fravige udgangspunktet for det dagældende bødeniveau på 10.000 kr. i førstegangstilfælde. Der er i den forbindelse lagt vægt på antallet af smagsstoffer og produktvarianter, der blev ulovligt markedsført, og at de blev udbudt til salg i tiltaltes specialforretning, hvis primære formål er at sælge elektroniske cigaretter og tilbehør hertil.

Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder fastsættes bøden til 30.000 kr. Landsretten finder ikke grundlag for at nedsætte bøden, hverken efter straffelovens § 82, stk. 1, nr. 4, eller stk. 2. Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom stadfæstes, dog således at straffen nedsættes til en bøde på 30.000 kr. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

AM2026.06.03V
Byretten havde idømt en bøde på 207.000 kr. idet hver enkelt markedsførte variant indgik i bødeberegningen som en selvstændig overtrædelse på baggrund af Sikkerhedsstyrelsens daværende praksis for bødeberegning. Den 19. september 2025 har Sikkerhedsstyrelsen ændret praksis på baggrund af, at retten i flere tilfælde har fundet, at der ikke er hjemmel til, at straffe pr. variant fundet ved samme tilsynsbesøg, når overtrædelsen omhandler samme bestemmelse.
KilderAnklagemyndigheden
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/2fdc03d2-ef4b-46b8-845f-4aba7d7a06c1