AM2026.06.23V

AM2026.06.23V Retten i Koldings

DOM

Dato: 3. november 2025 Rettens sagsnr.: 3-4015/2025 Politiets sagsnr.: 3300-74136-00002-24 Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født september 1985 og Tiltalte2, født december 1976 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 15. juli 2025. Tiltalte1 og Tiltalte2 er tiltalt for overtrædelse af 1a.

Begge de tiltalte, straffelovens § 262 a, stk. 1, nr. 4 og 5 – menneskehandel, ved i perioden fra den 24. oktober 2023 til den 26. februar 2024 samt i perioden forud herfor, i forening og efter fælles aftale eller forståelse, herunder med flere pt. ukendte medgerningsmænd, at have rekrutteret, transporteret, overført, huset eller modtaget den thailandske statsborger Forurettede1, hvor der anvendes eller har været anvendt fremkaldelse, bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarelse og anden utilbørlig fremgangsmåde, med henblik på udnyttelse af den pågældende ved prostitution i Danmark, idet de tiltalte under falske foregivende om, at Forurettede1 kunne rejse til Danmark med henblik på at arbejde som thaimassør, overtalte hende til at rejse fra Thailand til Danmark, hvorefter Forurettede1 ved ankomst til Danmark blev afhentet i lufthavnen og efterfølgende indlogeret i ejendommen på adressen Adresse1 i Fredericia, hvorfra der blev drevet bordelvirksomhed af de tiltalte, under dække af at være en thaimassageklinik, og efterfølgende pressede hende til at yde adskillige kunder seksuelle ydelser, hvilket Forurettede1 indvilligede i, idet hun befandt i en særlig sårbar position, hvor hun ikke havde noget reelt eller acceptabelt alternativ til at finde sig i misbruget, ligesom de tiltalte krævede, at hun skulle arbejde alle ugens dage fra kl. 09.00-22.00 samt leve en isoleret og begrænset hverdag under uhumske og nedværdigende forhold i klinikken, som var blottet for sollys og inficeret med skimmelsvamp, ligesom hun blev overvåget af de tiltalte, som havde kontrol over hendes bolig, måltider, arbejdstider, bevægelsesfrihed, indtjening samt hvilke specifikke seksuelle ydelser, som hun skulle tilbyde kunderne, hvor hun skulle betale minimum 50 % af indtjeningen til de tiltalte, samt den resterende del som afdrag på en urimelig høj gæld, som hun var blevet pålagt i forbindelse med indrejsen til Danmark, der skulle betales før hun havde tilladelse til at forlade ejendommen, alt hvilket var egnet til at fastholde Forurettede1 i prostitution. 1b. subsidiært menneskeudnyttelse efter straffelovens § 262 b, mere subsidiært rufferi efter straffelovens § 233, stk. 1, ved i perioden fra den 24. oktober 2023 til den 26. februar 2024 samt i perioden forud herfor, herunder med flere pt. ukendte medgerningsmænd, under de i forhold 1a beskrevne forhold, at have rekrutteret, transporteret, overført, huset eller efterfølgende modtaget den thailandske statsborger Forurettede1 ved udnyttelse af hendes økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold til arbejde under åbenlyst urimelige forhold, idet de tiltalte udnyttede Forurettede1 til at yde adskillige kunder seksuelle ydelser mod betaling, hvorefter de tiltalte beholdte minimum 50 % af indtjeningen til dem selv. 2a.

Begge de tiltalte, straffelovens § 262 a, stk. 1, nr. 5 – menneskehandel, ved i perioden fra den 4. november 2024 til den 10. december 2024 samt i perioden forud herfor, i forening og efter fælles aftale eller forståelse, herunder med flere pt. ukendte medgerningsmænd, at have rekrutteret, transporteret, overført, huset eller modtaget den thailandske statsborger Forurettede2, under anvendelse af anden utilbørlig fremgangsmåde, med henblik på udnyttelse af den pågældende ved prostitution i Danmark, idet de tiltalte overtalte Forurettede2 til at rejse fra Ungarn til Danmark, med henblik på arbejde med salg af seksuelle ydelser, hvorefter Forurettede2 ved ankomst til Danmark blev afhentet i lufthavnen og indlogeret i ejendommen på adressen Adresse2 i Horsens, hvorfra der blev drevet bordelvirksomhed af de tiltalte, under dække af at være en thaimassageklinik, hvorefter de tiltalte krævede, at hun skulle arbejde alle ugens dage fra kl. 09.00-22.00 samt leve en isoleret og begrænset hverdag under uhumske og nedværdigende forhold i klinikken, som var blottet for sollys og inficeret med skimmelsvamp, hvor hun skulle sove på en massagebriks, hvor der blev ydet seksuelle ydelser til kunderne, ligesom hun blev overvåget af de tiltalte, som havde kontrol over hendes bolig, måltider, arbejdstider, bevægelsesfrihed, indtjening samt hvilke specifikke seksuelle ydelser hun skulle tilbyde kunderne, hvor hun skulle betale minimum 50 % af indtjeningen til de tiltalte, hvilket Forurettede2 indvilligede i, idet hun befandt i en særlig sårbar position, hvor hun ikke havde noget reelt eller acceptabelt alternativ til at finde sig i misbruget, alt hvilket var egnet til at fastholde Forurettede2 i prostitution. 2b. subsidiært menneskeudnyttelse efter straffelovens § 262 b, mere subsidiært rufferi efter straffelovens § 233, stk. 1, ved i perioden fra den 4. november 2024 til den 10. december 2024 samt i perioden forud herfor, i forening og efter fælles aftale eller forståelse, herunder med flere pt. ukendte medgerningsmænd, under de i forhold 2a beskrevne forhold, at have rekrutteret, transporteret, overført, huset eller efterfølgende modtaget den thailandske statsborger Forurettede2 ved udnyttelse af hendes økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold til arbejde under åbenlyst urimelige forhold, idet de tiltalte udnyttede Forurettede2 til at yde adskillige kunder seksuelle ydelser mod betaling, hvorefter de tiltalte beholdte minimum 50 % af indtjeningen til dem selv. 3a.

Begge de tiltalte, straffelovens § 262 a, stk. 1, nr. 5 – menneskehandel, ved i perioden fra den 4. december 2024 til den 10. december 2024 samt i perioden forud herfor, i forening og efter fælles aftale eller forståelse, herunder med flere pt. ukendte medgerningsmænd, at have rekrutteret, transporteret, overført, huset eller modtaget den thailandske statsborger Forurettede3, under anvendelse af anden utilbørlig fremgangsmåde, med henblik på udnyttelse af den pågældende ved prostitution i Danmark, idet de tiltalte overtalte Forurettede3 til at rejse fra Thailand til Danmark, med henblik på arbejde med salg af seksuelle ydelser, hvorefter Forurettede3 ved ankomst til Danmark blev afhentet i lufthavnen og indlogeret i ejendommen på adressen Adresse1 i Fredericia og senere overført til Adresse2 i Horsens, hvorfra der blev drevet bordelvirksomhed af de tiltalte, under dække af at være thaimassageklinikker, hvorefter de tiltalte krævede, at hun skulle arbejde alle ugens dage fra kl. 09.00-22.00 samt leve en isoleret og begrænset hverdag under uhumske og nedværdigende forhold i klinikken, som var blottet for sollys og inficeret med skimmelsvamp, ligesom hun blev overvåget af de tiltalte, som havde kontrol over hendes bolig, måltider, arbejdstider, bevægelsesfrihed, indtjening samt hvilke specifikke seksuelle ydelser hun skulle tilbyde kunderne, hvor hun skulle betale minimum 50 % af indtjeningen til de tiltalte, hvilket Forurettede3 indvilligede i, idet hun befandt i en særlig sårbar position, hvorfor hun ikke havde noget reelt eller acceptabelt alternativ til at finde sig i misbruget, alt hvilket var egnet til at fastholde Forurettede3 i prostitution. 3b. subsidiært menneskeudnyttelse efter straffelovens § 262 b, mere subsidiært rufferi efter straffelovens § 233, stk. 1, ved i perioden fra den 4. december 2024 til den 10. december 2024 samt i perioden forud herfor, i forening og efter fælles aftale eller forståelse, herunder med flere pt. ukendte medgerningsmænd, under de i forhold 3a beskrevne forhold, at have rekrutteret, transporteret, overført, huset eller efterfølgende modtaget den thailandske statsborger Forurettede3 ved udnyttelse af hendes økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold til arbejde under åbenlyst urimelige forhold, idet de tiltalte udnyttede Forurettede3 til at yde adskillige kunder seksuelle ydelser mod betaling, hvorefter de tiltalte beholdte minimum 50 % af indtjeningen til dem selv. 4a.

Begge de tiltalte, straffelovens § 262 a, stk. 1, nr. 5 – menneskehandel, ved i perioden fra den 16. oktober 2024 til den 10. december 2024 samt i perioden forud herfor, i forening og efter fælles aftale eller forståelse, herunder med flere pt. ukendte medgerningsmænd, at have rekrutteret, transporteret, overført, huset eller modtaget den thailandske statsborger Forurettede4, under anvendelse af anden utilbørlig fremgangsmåde, med henblik på udnyttelse af den pågældende ved prostitution i Danmark, idet de tiltalte overtalte Forurettede4, til at rejse fra Italien til Danmark, med henblik på arbejde med salg af seksuelle ydelser, hvorefter Forurettede4 ved ankomst til Danmark blev indlogeret i ejendommen på adressen Adresse1 i Fredericia, hvorfra der blev drevet bordelvirksomhed af de tiltalte, under dække af at være en thaimassageklinik, hvorefter de tiltalte krævede, at hun skulle arbejde alle ugens dage fra kl. 09.00-22.00 samt leve en isoleret og begrænset hverdag under uhumske og nedværdigende forhold i klinikken, som var blottet for sollys og inficeret med skimmelsvamp, hvor hun skulle sove på en massagebriks, hvor der blev ydet seksuelle ydelser til kunderne, ligesom hun blev overvåget af de tiltalte, som havde kontrol over hendes bolig, måltider, arbejdstider, indtjening samt hvilke specifikke seksuelle ydelser hun skulle tilbyde kunderne, hvor hun skulle betale minimum 50 % af indtjeningen til de tiltalte, hvilket Forurettede4 indvilligede i, idet hun befandt i en særlig sårbar position, hvorfor hun ikke havde noget reelt eller acceptabelt alternativ til at finde sig i misbruget, alt hvilket var egnet til at fastholde Forurettede4 i prostitution. 4b. subsidiært menneskeudnyttelse efter straffelovens § 262 b, mere subsidiært rufferi efter straffelovens § 233, stk. 1, ved i perioden fra den 16. oktober 2024 til den 10. december 2024 samt i perioden umiddelbart forud herfor, i forening og efter fælles aftale eller forståelse, herunder med flere pt. ukendte medgerningsmænd, under de i forhold 4a beskrevne forhold, at have rekrutteret, transporteret, overført, huset eller efterfølgende modtaget den thailandske statsborger Forurettede4 ved udnyttelse af hendes økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold til arbejde under åbenlyst urimelige forhold, idet de tiltalte udnyttede Forurettede4 til at yde adskillige kunder seksuelle ydelser mod betaling, hvorefter de tiltalte beholdte minimum 50 % af indtjeningen til dem selv. 5a.

Begge de tiltalte, straffelovens § 262 a, stk. 1, nr. 5 – menneskehandel, ved den 10. december 2024 samt i perioden forud herfor, i forening og efter fælles aftale eller forståelse, herunder med flere pt. ukendte medgerningsmænd, at have rekrutteret, transporteret, overført, huset eller modtaget den thailandske statsborger Forurettede5, under anvendelse af anden utilbørlig fremgangsmåde, med henblik på udnyttelse af den pågældende ved prostitution i Danmark, idet de tiltalte overtalte Forurettede5 til at rejse til Horsens med henblik på arbejde med salg af seksuelle ydelser, hvorefter hun blev indlogeret i ejendommen på adressen Adresse2 i Horsens, hvorfra der blev drevet bordelvirksomhed af de tiltalte, under dække af at være en thaimassageklinik, hvorefter de tiltalte krævede, hun skulle arbejde 6 dage om ugen fra kl. 09.00-22.00 samt leve en isoleret og begrænset hverdag under uhumske og nedværdigende forhold i klinikken, som var blottet for sollys og inficeret med skimmelsvamp, hvor hun skulle sove på en massagebriks, hvor der blev ydet seksuelle ydelser til kunderne, ligesom hun blev overvåget af de tiltalte, som havde kontrol over hendes bolig, måltider, arbejdstider, bevægelsesfrihed, indtjening samt hvilke specifikke seksuelle ydelser, som hun skulle tilbyde kunderne, hvor hun skulle betale minimum 50 % af indtjeningen til de tiltalte, hvilket Forurettede5 indvilligede i, idet hun befandt i en særlig sårbar position, hvorfor hun ikke havde noget reelt eller acceptabelt alternativ til at finde sig i misbruget, alt hvilket var egnet til at fastholde Forurettede5 i prostitution. 5b. subsidiært menneskeudnyttelse efter straffelovens § 262 b, mere subsidiært rufferi efter straffelovens § 233, stk. 1, ved den 10. december 2024 samt i perioden umiddelbart forud herfor, i forening og efter fælles aftale eller forståelse, herunder med flere pt. ukendte medgerningsmænd, under de i forhold 5a beskrevne forhold, at have rekrutteret, transporteret, overført, huset eller efterfølgende modtaget den thailandske statsborger Forurettede5 ved udnyttelse af hendes økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold til arbejde under åbenlyst urimelige forhold, idet de tiltalte udnyttede Forurettede5 til at yde adskillige kunder seksuelle ydelser mod betaling, hvorefter de tiltalte beholdte minimum 50 % af indtjeningen til dem selv. 6a.

Begge de tiltalte, straffelovens § 262 a, stk. 1, nr. 4 og nr. 5 – menneskehandel, ved i perioden fra den 6. december 2024 til den 10. december 2024 samt i perioden forud herfor, i forening og efter fælles aftale eller forståelse, herunder med flere pt. ukendte medgerningsmænd, at have rekrutteret, transporteret, overført, huset eller modtaget den thailandske statsborger Forurettede6, hvor der anvendes eller har været anvendt fremkaldelse, bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarelse og efterfølgende anden utilbørlig fremgangsmåde, med henblik på udnyttelse af den pågældende ved prostitution i Danmark, idet de tiltalte under falske foregivende om, at Forurettede6 kunne rejse til Danmark, med henblik på at arbejde som thaimassør, overtalte hende til at rejse fra Ungarn til Danmark, hvorefter Forurettede6 ved ankomst til Danmark blev indlogeret i ejendommen på adressen Adresse1 i Fredericia, hvorfra der blev drevet bordelvirksomhed af de tiltalte, under dække af at være en thaimassageklinik, og efterfølgende pressede hende til at yde adskillige kunder seksuelle ydelser, hvilket Forurettede6 indvilligede i, idet hun befandt i en særlig sårbar position, hvor hun ikke havde noget reelt eller acceptabelt alternativ til at finde sig i misbruget, ligesom de tiltalte krævede, at hun skulle arbejde alle ugens dage fra kl. 09.00-22.00 samt leve en isoleret og begrænset hverdag under uhumske og nedværdigende forhold i klinikken, som var blottet for sollys og inficeret med skimmelsvamp, ligesom hun blev overvåget af de tiltalte, som havde kontrol over hendes bolig, måltider, arbejdstider, bevægelsesfrihed, indtjening samt hvilke specifikke seksuelle ydelser, som hun skulle tilbyde kunderne, hvor hun skulle betale minimum 50 % af indtjeningen til de tiltalte, alt hvilket var egnet til at fastholde Forurettede6 i prostitution. 6b. subsidiært menneskeudnyttelse efter straffelovens § 262 b, mere subsidiært rufferi efter straffelovens § 233, stk. 1, ved i perioden fra den 6. december 2024 til den 10. december 2024 samt i perioden umiddelbart forud herfor, i forening og efter fælles aftale eller forståelse, herunder med flere pt. ukendte medgerningsmænd, under de i forhold 6a beskrevne forhold, at have rekrutteret, transporteret, overført, huset eller efterfølgende modtaget den thailandske statsborger Forurettede6, ved udnyttelse af hendes økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold til arbejde under åbenlyst urimelige forhold, idet de tiltalte udnyttede Forurettede6 til at yde adskillige kunder seksuelle ydelser mod betaling, hvorefter de tiltalte beholdte minimum 50 % af indtjeningen til dem selv. 7.

Begge de tiltalte, straffelovens § 233, stk. 1 – rufferi, ved i perioden fra den 24. oktober 2023 til den 10. december 2024 samt i perioden forud herfor, i forening og efter fælles aftale eller forståelse, herunder med flere pt. ukendte medgerningsmænd, at have drevet virksomhed med, at personer mod betaling eller løfte om betaling havde seksuelt forhold til en kunde, idet de tiltalte indlogerede ikke under 18 thailandske kvinder og 1 transperson i ejendommene beliggende på adressen Adresse1 i Fredericia og Adresse2 i Horsens, hvorfra der blev drevet bordelvirksomhed af de tiltalte, under dække af at være thaimassageklinikker, hvorefter de tiltalte modtog betaling fra adskillige kunder for seksuelle ydelser ydet af personerne og beholdte minimum 50 % af indtjeningen til dem selv.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. anklagemyndigheden har i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1, nedlagt påstand om konfiskation hos begge de tiltalte af nedenstående genstande, der har været brugt eller bestemt til brug ved en strafbar handling: Fra adressen Adresse3 i By: 1 stk. blå iPhone telefon (A1/1), 1 stk. hvid iPhone telefon (A1/2), 1 stk. sort Samsung telefon (A1/5), 1 stk. kvittering for overførsel gennem Ria Money Transfer (A1/8), 1 stk. sort Motorola telefon (A1/9), diverse kvitteringer for overførsler gennem Moneygram og Ria Money Transfer (A1/10), 1 stk. kvittering for overførsel gennem Moneygram (A1/14), 1 stk. håndskrevet regnskab (A1/18), 1 stk. håndskrevet regnskab samt diverse kvitteringer for overførsler gennem Ria Money Transfer og Moneygram (A/19), 1 stk. kvittering for overførsel gennem Western Union (A1/20), 1 stk. pose indeholdende diverse kvitteringer for massage (A/21), 1 stk. håndskrevet regnskab samt kvittering for overførsel gennem Moneygram (A1/23), 1 stk. kvittering for overførsel gennem Moneygram (A1/25), 1 stk. kvittering for overførsel gennem Moneygram (A1/26), 1 stk. kuvert med diverse regnskabsdokumenter (A1/27), 1 stk. mappe med diverse regnskabsdokumenter og kontrakter (A1/ 28), 1 stk. håndskrevet note med telefonnumre (A1/30), diverse kvitteringer for overførsler gennem Moneygram (A1/31), 1 stk. pose indholdene diverse regnskabs- og kvitteringsdokumenter (A1/32), 1 stk. håndskrevet regnskab (A1/35), 1 stk. håndskrevet annonce (A1/37), 1 stk. håndskrevet regnskab samt kvittering for overførsel gennem Ria Money Transfer (A1/38), Fra adressen Adresse4 i Vejle: 1 stk. sort iPhone (B1/1), 1 stk. sort iPhone (B1/2), 1. stk. kvittering for overførsel gennem Ria Money Transfer (B1/30), Fra adressen Adresse1 i Fredericia: 1 stk. iPad (C1/1), diverse dokumenter og regnskaber (C3/5), Fra adressen Adresse2 i Horsens: 1 stk. iPad (D1/1), 1. stk. papkasse indeholdende kondomer (D1/2). 1 stk. kamera (D1/4), diverse notesbøger med regnskaber (D4/4), Anklagemyndigheden har endvidere i medfør af straffelovens § 75, stk. 1 og 76 a, stk. 1, nedlagt påstand om, at der hos Tiltalte1 konfiskeres følgende pengebeløb, som blev udfundet på adressen Adresse3 i By: 10.000 danske kroner (A1/34), 200 svenske kroner (A1/39), Anklagemyndigheden har desuden i medfør af straffelovens § 75, stk. 1 og 76 a, stk. 1, nedlagt påstand om, at der hos Tiltalte2 konfiskeres følgende genstande og pengebeløb, som blev udfundet på adressen Adresse4 i Vejle: Mercedes-Benz A-200 Hatchback personbil med reg.nr. … , 12.850 danske kroner (B1/15), 360 britiske pund (B1/15-1), 5.830 euro (B1/15-2), 100 Scweizer Franck (B1/32), 229 amerikanske dollars (B1/32-1), 870 euro (B1/32-2), 1 stk.

Louis Vuitton taske, indeholdende 1 stk. diamantring, 1. stk. omega ur, 1 stk. Hermes Clic H armbånd (B1/36), 15.103,5 danske kroner (B1/36-1), 1 stk.

Louis Vuitton pung (B1/40), 50 euro (B1/40-2), 540 svenske kroner (B1/40-3), 2020 thailandske bath (B1/40-4), 970 thailandske bath (B1/41), 5.000 vietnamesiske dong (B1/43-3), 14.680 thailandske bath (B1/46), 1.018 danske kroner (B1/47), 3 stk. smykkeskrin, indeholdende 1 stk. Rolex ur, 2 stk. Cartier guld armbånd og 1. stk. Cartier guldring (B1-48), 1 stk. Chanel taske, indeholdende 1 stk.

Louis Vuitton pung (B1/50), 1 stk. Louis Vuitton taske (B1/51), 1 stk. Louis Vuitton taske (B1/52), 4 stk. Louis Vuitton taske (B1/55), Anklagemyndigheden har endeligt i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, sidste pkt. og § 76 a, stk. 1, nedlagt påstand om, at der hos hver af de tiltalte konfiskeres et skønsmæssigt fastsat udbytte på 500.000 kr.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om udvisning af Tiltalte1 i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 1, 2 og 6 (nugældende udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, stk. 1), med et indrejseforbud fastsat af retten, dog minimum 6 år, såfremt der sker udvisning i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 6.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om udvisning af Tiltalte2 i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 1, 2 og 6 (nugældende udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, stk. 1), med et indrejseforbud fastsat af retten, dog minimum 6 år, såfremt der sker udvisning i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 6.

Tiltalte1 har nægtet sig skyldig i den principale tiltale i forhold 1 a - 6 a, og har erkendt sig skyldig i den mere subsidiære tiltale om rufferi i forhold 1b - 6 b og har erkendt sig skyldig i forhold 7. Tiltalte2 har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

[FORKLARINGER UDELADT] Ingen af de tiltalte er tidligere straffet af betydning for denne sag. I udtalelse af 27. juni 2025 fra Udlændingestyrelsen fremgår vedrørende tiltalte Tiltalte1:: "... Opholdsgrundlag og længde Den 13. oktober 2011 søgte Tiltalte1 via Danmark om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende ægtefælle.

Tiltalte1 fik den 6. januar 2012 opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, der var gyldig fra den 13. oktober 2011 indtil den 13. oktober 2013. Denne tilladelse er senest den 19. august 2022 forlænget indtil den 19. august 2028. Den 6. januar 2012 blev pågældende tilmeldt Det Centrale Personregister (CPR).

Længden af Tiltalte1’s lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den 13. oktober 2011, hvor pågældende indgav ansøgning om opholdstilladelse i Danmark, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 1.

Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. 1.

Tiltalte1 har således - når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes - haft lovligt ophold i Danmark i ca. 13 år og 2 måneder. Udvisningshjemmelen Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 22, nr. 6.

Efter udlændingelovens § 22, nr. 6 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens § 262 a, idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter. § 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte1 med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 27. marts 2025.

Heraf fremgår at Tiltalte1 blandt andet har oplyst, at han: har få danske venner, har et godt forhold til sin ægtefælles familie, er opvokset i Thailand med sin familie, har afsluttet en gymnasial uddannelse i Thailand og efterfølgende gennemført økonomistudier dér, har modtaget undervisning i Danmark, blev gravid under sin skolegang i Danmark og har siden fødslen udelukkende arbejdet i massageklinikker, kan skrive dansk på et forståeligt niveau og begå sig mundtligt på dansk, har boet sammen med sin ægtefælle siden deres vielse den 26. februar 2011, har et fællesbarn med sin ægtefælle, som er cirka 10 år gammelt, har en søn på 18 år i Thailand, har en moster i Danmark, som hun dog ikke har kontakt med, har været i Thailand mange gange sammen med sin ægtefælle, har gæld, både privat og i en bank i Thailand, og frygter konsekvenserne ved en eventuel tilbagevenden, har kontakt til sin mor, som bor i Thailand, har et thailandsk nationalitetspas, ejer landbrugsjord i Thailand, som tidligere tilhørte hendes farfar, har haft bankkonti hos både Bangkok Bank og Siam Commercial Bank, som hun mener er blevet lukket, og oplyser, at hun primært anvender sin konto hos Kasikorn Bank, og forstår, skriver og taler flydende thailandsk.

Det fremgår af CPR, at Tiltalte1 er gift med en dansk statsborger og har et herboende barn på 10 år, som ligeledes er dansk statsborger. Det fremgår også af CPR, at pågældende har fælles forældremyndighed over sit barn, og at barnet bor på samme adresse som den pågældende og sin anden forælder.

Udlændingestyrelsen bemærker, at det ikke vil have opholdsretlige konsekvenser for pågældendes herboende ægtefælle og barn, såfremt pågældende bliver udvist af Danmark.

Udlændingestyrelsen skal i denne forbindelse bemærke, at det kan være et indgreb i familielivet efter den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, at henvise en familie til at udøve familielivet i et tredjeland, såfremt der er børn, der har opnået selvstændig tilknytning til Danmark, idet Danmark i så fald vil være nærmest til at beskytte familielivet i medfør af den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

I vurderingen indgår børnenes familiemæssige, sproglige og kulturelle tilknytning til Danmark og til andre lande, herunder, hvor længe børnene har boet i Danmark, om børnene taler dansk, og om børnene har gået i dansk institution/skole m.m. Normalt vil børn have opnået selvstændig tilknytning til Danmark efter 6-7 års lovligt ophold her i landet, hvor børnene har gået i dansk institution/skole.

Henset til, at pågældendes barn har været 10 år her i landet, kan det derfor have betydning for udvisningsspørgsmålet. I det omfang, der med en konkret afgørelse om udvisning foretages indgreb i udlændingens privat- og familieliv, skal staten påvise, at betingelserne for indgrebet er opfyldt, jf. artikel 8, stk. 2.

Det følger af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at der ved indgreb i udlændingens ret til privat- eller familieliv skal foretages en proportionalitetsafvejning. Denne proportionalitetsafvejning foretages på baggrund af en samlet og konkret vurdering af en række elementer, herunder om udvisning må anses for værende særligt påkrævet på grund af de i udlændingelovens § 24 a opregnede hensyn.

Efter udlændingelovens § 26, stk. 2, skal en udlænding udvises efter §§ 22-24 og 25, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. dog § 26 b.

Udlændingestyrelsen skal desuden bemærke, at et tredjelands-familiemedlem kan have en afledt opholdsret, som følge af et mindreårigt unionsborgerbarns ret til ophold i EU, jf. artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).

EU-Domstolen fastslog ved dom af 8. marts 2011 i sag C-34/09, Zambrano, at der findes ganske særlige situationer, hvor en tredjelandsstatsborger, som er familiemedlem til en unionsborger, uanset den omstændighed, at den sekundære ret vedrørende tredjelandsstatsborgerens ophold ikke finder anvendelse, og at unionsborgeren ikke har udøvet sin ret til fri bevægelighed, ikke desto mindre skal tildeles en opholdsret i de situationer, hvor den effektive virkning af unionsborgerskabet ellers vil blive bragt i fare.

Dette kan være tilfældet i de sager, hvor unionsborgeren som følge af, at tredjelandsstatsborgeren nægtes opholdsret, reelt bliver nødsaget til at forlade Unionens område og dermed bliver frataget den effektive nydelse af kerneindholdet i de rettigheder, som unionsborgeren er tildelt ved denne status.

Rækkevidden af præmisserne i Zambranodommen blev efterfølgende præciseret i af EU-Domstolen i dommen c-133/15, Chavez-Vilchez, af 10. maj 2017.

Det fremgår af dommen, at en tredjelandsstatsborger, der er forælder til en mindreårig dansk statsborger, under visse betingelser kan opnå ophold i Danmark (afledt opholdsret), hvis et afslag på ret til ophold til tredjelandsstatsborgeren vil betyde, at barnet vil blive nødt til at forlade Unionens område.

EU-Domstolen fastslog i den forbindelse, at det i de konkrete sager skal afgøres hvilken forælder, der faktisk tager sig af barnet, og om der består et faktisk kvalificeret afhængighedsforhold mellem barnet og den forælder, der er tredjelandsstatsborger, således at forælderen er den primære omsorgsperson i barnets liv.

Udlændingestyrelsen bemærker i øvrigt, at EU-domstolen den 5. maj 2022 har afsagt dom i sag C-451/19 og C-532/19.

EU-domstolen forholder sig i sagen til spørgsmålet om afledt opholdsret til en tredjelandsstatsborger, der er forælder til en mindreårig unionsborger, som - grundet afhængighedsforhold til tredjelandsstatsborgeren – vil være nødsaget til at forlade unionens område sammen med tredjelandsstatsborgeren med mindre der meddeles en afledt opholdsret.

Det fremgår bl.a. af dommens præmis 69, at der, når en mindreårig unionsborger har fast bopæl med begge sine forældre, og begge barnets forældre derfor i det daglige er fælles om at tage sig af barnet og om at varetage den retlige, følelsesmæssige og økonomiske forsørgelse af dette barn, er en formodning for, at der består et afhængighedsforhold mellem denne mindreårige unionsborger og vedkommendes forælder, der er tredjelandsstatsborger, uafhængigt af den omstændighed, at den anden forælder, således som det er blevet fremhævet i dommens præmis 59, som statsborger i den medlemsstat, på hvis område denne familie er bosiddende, har en ubetinget ret til at forblive på denne medlemsstats område.

Denne formodning kan dog afkræftes. Det skal endvidere oplyses, at det følger af EU-domstolens praksis, at udvisning af en tredjelandsforælder, der har en afledt opholdsret i medfør af TEU art. 20, skal være begrundet i tredje-landsstatsborgerens personlige adfærd, som skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkeligt alvorlig trussel, der er til skade for en grundlæggende samfundsinteresse.

Det fremgår endvidere af dommen af 5. maj 2022, at TEUF artikel 20 ikke berører medlemsstaternes mulighed for at påberåbe sig en undtagelse fra nævnte afledte opholdsret i forbindelse med opretholdelsen af den offentlige orden og beskyttelsen af den offentlige sikkerhed.

Udlændingestyrelsen bemærker på baggrund heraf, at det forhold, at det til sagen er oplyst, at tiltalte har børn med dansk statsborgerskab, der bor sammen med hende, kan have betydning for udvisningsspørgsmålet.

Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 - 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 3 års varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning. Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 6.

Udlændingestyrelsen skal henlede opmærksomheden på, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 24 b, skal tildeles en advarsel om udvisning, såfremt retten finder, at der ikke er grundlag for at udvise den pågældende efter §§ 22-24, fordi dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. § 26, stk. 2.

Konsekvenser ved en eventuel udvisning Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud. Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4-7.

Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5 meddeles indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8 eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år.

Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr. 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Såfremt den pågældende tildeles en advarsel efter udlændingelovens § 24 b, stk. 1, følger det af denne bestemmelses stk. 2, at retten i forbindelse med dommens afsigelse skal vejlede udlændingen om betydningen heraf. ..." I udtalelse af 27. juni 2025 fra Udlændingestyrelsen fremgår vedrørende Tiltalte2: "...

Opholdsgrundlag og længde Den 7. december 1999 søgte Tiltalte2 via Danmark om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende ægtefælle. Tiltalte2 fik den 7. december 1999 opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2 indtil den 7. december 2000. Denne tilladelse er senest den 19. december 2002 meddelt tidsubegrænset.

Den 7. december 1999 blev pågældende tilmeldt Det Centrale Personregister (CPR). Længden af Tiltalte2s lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den 7. december 1999, hvor pågældende indgav ansøgning om opholdstilladelse i Danmark, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 1.

Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. 1.

Tiltalte2 har således - når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes - haft lovligt ophold i Danmark i ca. 25 år. Udvisningshjemmelen Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 22, nr. 6.

Efter udlændingelovens § 22, nr. 6 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens § 262 a idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter. § 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte2 med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 20. marts 2025.

Heraf fremgår at Tiltalte2 blandt andet har oplyst, at hun: har en dansk omgangskreds heriblandt flere kollegaer fra sine tidligere arbejdspladser, som hun indimellem ses med i sin fritid, er opvokset i Thailand med sine forældre og sine 4 søskende, har afsluttet en gymnasial uddannelse i Thailand, har arbejdet: på en sushirestaurant i København, som tjener på Hotel, som rengøringsassistent på Hospital og på en brandstation, på en thairestaurant, og som rengøringsassistent hos Rengøringsfirma, er ansat i sin ægtefælles udlejningsvirksomhed, hvor hun dagligt gør rent i lejemål, ikke kan huske alle sine tidligere arbejdspladser, men at hun har været i arbejde, siden hun kom til Danmark, kan læse og skrive dansk på et nogenlunde niveau, har en ægtefælle, der kun forstår en smule dansk og har svært ved at forstå svære ord og sætninger, taler engelsk med sin ægtefælle, blev gift med sin nuværende ægtefælle i 2013, har ikke børn, har ikke øvrige familiemedlemmer i Danmark, rejser årligt til Thailand for at besøge sin familie dér, hvor hendes ægtefælle oftest også deltager, mener, at hendes ægtefælle vil have vanskeligheder ved at følge med hende til Thailand, såfremt hun bliver udvist af Danmark, eftersom ægtefællen er erhvervsdrivende, og hans børn og børnebørn bor i Danmark, har thailandske bankkonti hos henholdsvis Siam Commercial Bank og Kasikorn Bank, ikke ejer ejendomme, men at hendes familie i Thailand har et hus, hvor de alle bor, skriver, forstår og taler flydende thailandsk.

Det fremgår af CPR, at Tiltalte2 er gift med en dansk statsborger, og at hun er uden børn. Udlændingestyrelsen bemærker, at det ikke vil have opholdsretlige konsekvenser for pågældendes herboende ægtefælle, såfremt pågældende bliver udvist af Danmark.

Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 - 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 3 års varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning. Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 6.

Udlændingestyrelsen skal henlede opmærksomheden på, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 24 b, skal tildeles en advarsel om udvisning, såfremt retten finder, at der ikke er grundlag for at udvise den pågældende efter §§ 22-24, fordi dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. § 26, stk. 2.

Konsekvenser ved en eventuel udvisning Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud. Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4-7.

Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5 meddeles indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8 eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år.

Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr. 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Såfremt den pågældende tildeles en advarsel efter udlændingelovens § 24 b, stk. 1, følger det af denne bestemmelses stk. 2, at retten i forbindelse med dommens afsigelse skal vejlede udlændingen om betydningen heraf. ..." Tiltalte1 har om sine personlige forhold forklaret, at hendes søn Person1 er 10,5 år gammel. Hun var den af forældrene, som passede drengen. Person2 fik ødelagt ryggen, da Person1 var 3 måneder.

På grund af Person2’s helbred, måtte hun arbejde med massage, idet der var fleksible arbejdstider, således hun kunne tage sig af Person1. Mens hun har været varetægtsfængslet, har det meget været Person1, som har måttet hjælpe Person2. Person2 har ikke noget familie, som kan hjælpe. Hun har både legal og illegal gæld i Thailand.

Hun er bange for at blive udsat for repressalier, hvis hun ikke betaler den illegale gæld. Tiltalte2 har om sine personlige forhold forklaret, at hun kan bekræfte oplysningerne i udtalelsen fra Udlændingestyrelsen. Begge hendes forældre er døde. Hendes fire søskende lever stadig og bor i Thailand. Det er halvsøskende. De har ikke samme mor. Hun taler dansk. Hun forstår også dansk.

Hun har boet i England i 2 år og derefter 25 år i Danmark. Det er derfor mange år siden, at hun har boet i Thailand. Hun føler størst tilknytning til Danmark. Hun har mange venner i Danmark. Hun har intet netværk i Thailand. Hun har et nært forhold til Vidne4’s familie. De tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 10. december 2024.

Rettens begrundelse

og afgørelse Retten skal indledningsvis anføre, at der ikke er grundlag for at fastslå, at anklageskriftet ikke opfylder kravene i retsplejelovens § 834, stk. 2, jf. stk. 1. Tiltalte1 har i alle forhold erkendt sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 233, stk. 1 om rufferi.

Retten finder, at tilståelsen er underbygget ved de oplysninger i form af aflytninger m.v., der er i sagen, og til dels hendes egen forklaring. Retten har på visse punkter fundet tiltaltes forklaring undvigende og forbeholden.

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at klinikkernes kunder udelukkende var mænd, og det var Tiltalte1, der personligt forestod annoncering på Hjemmeside med angivelse af de seksuelle ydelser, der kunne købes på hendes klinikker. Retten finder endvidere anledning til at bemærke, at handjobs og nøgen massage også udgør seksuelle ydelser, og ikke blot kan anses som en del af almindelig massage.

Dette har støtte i vidnet Vidne1’s forklaring om, at der under ingen omstændigheder indgår nogen form for seksuelle ydelser i traditionel/kulturel thaimassage. På denne baggrund findes Tiltalte1 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 233, stk. 1 om rufferi i alle forholdene.

Det har ikke været muligt at afhøre de kvinder, der er omfattet af forhold 1-6, Forurettede1, Forurettede2, Forurettede3, Forurettede4, Forurettede5 og Forurettede6, da disse er udrejst af Danmark ved hovedforhandlingen. Der er ingen oplysninger om deres opholdssted. Der har imidlertid med rettens tilladelse været dokumenteret indenretlige afhøringer af de pågældende vidner.

Vidnerne har været interviewet af Center mod Menneskehandel og politibetjent Vidne2 og socialfaglig konsulent Vidne3 fra Center mod Menneskehandel har endvidere overværet de indenretlige afhøringer. Vidnet Vidne1 og vidnet Vidne3 har forklaret om de særlige forhold af kulturel betinget karakter, der gør sig gældende for thailændere, herunder disses indbyrdes forhold og sociale adfærd i øvrigt.

Der er af disse vidner, der begge har indgående kendskab til thaimiljøet og thaiprostitutionsmiljøet beskrivelser af manglende tillid til og frygt for myndigheder, en udtalt accepet af/respekt for, at gæld uanset omstændighederne skal betales tilbage, en udtalt loyalitet overfor personer, man mener sig hjulpet af, hvilket alt fører til et system med økonomisk fastholdelse, hvor man under ingen omstændigheder bryder ud af gældsforhold, det være sig økonomisk eller taknemmelighedsgæld, og en overdreven respekt og loyalitet for autoriteter, som kan være ældre eller personer med en højere position i et hierarki, hvilket fører til, at man gør, hvad man får besked på, uden at sige fra, ligesom man ikke taler dårligt om autoriteter eller sætter disse i et dårligt lys.

Vidnet Vidne3 har forklaret, at det er indtrykket, at kvinder fra thaiprostitutionsmiljøet til dels siger sandheden, men ikke hele sandheden og i øvrigt pynter på deres situation for at fremstå i et bedre lys. Retten finder, at disse beskrevne særegne forhold har betydning for rettens bedømmelse af beviserne i sagen.

Der er under hovedforhandlingen dokumenteret en rapport fra hollandsk politi på baggrund af samarbejdet med dansk politi, som beskriver, hvorledes det thailandske prostitutionsmiljø i Holland og med tråde til andre europæiske lande, herunder Danmark, Storbritannien og Italien, samt med tråde til Thailand, er organiseret.

Rapporten er efter det oplyste kommet til, på baggrund af en omfattende efterforskning af thaiprostitutionsmiljøet, og retten finder ikke grundlag for at tilsidesætte de generelle konklusioner, som hollandsk politi har gjort på baggrund af efterforskningen, der i øvrigt til dels ses støttet i vidnerne Vidne2 og Vidne3s beskrivelser af de erfaringer, som man har gjort i Center mod Menneskehandel og dansk politi, angående thaiprostitutionsmiljøet.

Retten finder herefter at kunne lægge til grund, at prostitutionsmiljøet er organiseret med bureauer/Mae Tax, der annoncerer efter og skaffer kvinder til Europa, hvorved kvinderne sættes i gæld, og at kvinderne i Europa styres af et hierarki med overordnede Madammer/Mama San, der bestemmer og indkræver penge, sørger for modtagelse, fordeling og transport af kvinder, og klinikejere, der dels bistår de overordnede i hierarkiet og i øvrigt forestår den daglige drift med at holde kvinderne beskæftiget i massageklinikker.

Retten finder i øvrigt dette underbygget ved de beviser, i form af dokumenteret aflytningsmateriale, observations- og overvågningrapporter, samt forklaringerne under sagen.

Retten finder det på den baggrund godtgjort, at der er tale om et organiseret prostitutionsmiljø med samarbejde mellem overordnede bagmænd i de enkelte lande og bagmænd i Thailand, samt mellem klinikkerne indbyrdes i Danmark og klinikker og bagmænd i andre europæiske lande, og at kvinder skaffes/lånes/ købes/flyttes rundt imellem klinikkerne i Danmark og andre lande i Europa, idet det fremstår tydeligt, at kvinderne anses at være en handelsvare.

Tiltalte1 har nægtet sig skyldig i den principale tiltale i forhold 1-6 om overtrædelse af straffelovens § 262a, stk. 1, og Tiltalte2 har i det hele nægtet sig skyldig. Som anført ovenfor, har retten fundet Tiltalte1’s forklaring delvist utroværdig og indrettet efter det for hende mindst ufordelagtige resultat.

Hun har forklaret om kun få kvinder, at kvinderne selv tog mod bestillinger og indgik aftaler med kunderne om ydelser, og at kvinderne var stillet helt frit i forhold til hvilke ydelser, de ville levere og også var frit stillet i øvrigt.

Retten finder overordnet Tiltalte1’s forklaring om disse forhold modsagt af det dokumenterede omfattende aflytningsmateriale, og f.eks. hendes forklaring om meningen med udtrykket ”et æg”, der modsiges af et foto af en bakke æg, der var placeret i en af klinikkerne.

Tiltalte2 har ligeledes afgivet en undvigende, afglidende og forbeholden forklaring, der primært går ud på, at hun ikke kender til noget, der har at gøre med thaiprostitutionsmiljøet og forholdene på klinikkerne i Fredericia og Horsens, eller de ydelser, der blev leveret. Retten finder overordnet, at Tiltalte2’s forklaring er modsagt af dokumentationen af det omfattende aflytningsmateriale i sagen.

Retten finder, at Tiltalte2’s forklaring om, at de meget væsentlige formueaktiver og pengeoverførsler, hun hævder skulle hidrøre fra drift af illegal og ulovlig spilvirksomhed i form af Sharing og lotto i det thailandske miljø, er uunderbyggede og uden støtte i konkret dokumentation for påstandene herom.

Retten har i forhold til hendes forklaring om et fraværende kendskab til thaiprostitutionsmiljøet, desuden lagt vægt på, at hun tidligere har været involveret i en sag angående rufferi, ligesom hun ved sine oplysninger om ulovlig spilvirksomhed, sort arbejde, hvidvask og skatteunddragelse har demonstreret en prokriminel tankegang og adfærd.

Retten bemærker i relation til vurderingen af Tiltalte2’s forklaring, at retten ikke tillægger ægtefællen Vidne4’s forklaring videre værdi, da vidnet selv er mistænkt i sagen og tidligere sammen med sin ægtefælle har været involveret i en sag om rufferi, ligesom det fremgår af hans forklaring og dokumentationen i sagen, at han lejer ud til prostitution og deltager i pengeoverførsler, der har med miljøet at gøre.

Forurettede1 (forhold 1) blev antruffet i forbindelse med bordelkontrol i februar 2024 og blev afhørt indenretligt ved Retten i Sønderborg den 28. februar 2024.

Politiet iværksatte herefter en omfattende efterforskning mod de tiltalte med telefonaflytninger, rumaflytninger og overvågning, hvorefter politiet ved en razzia den 10. december 2024 slog til mod klinikkerne i Fredericia og Horsens, hvor kvinderne nævnt i forhold 2-6 blev antruffet og efterfølgende indenretligt afhørt den 12. december 2024.

Efter vidnerne Vidne2 og Vidne3’s forklaring, lægger retten i grund, at de pågældende kvinder i forbindelse med anholdelser og efterfølgende interviews samt afhøringer i retten, fremstod meget frygtsomme, men blev vurderet troværdige i deres beskrivelse af forholdene.

Efter de dokumenterede indenretlige afhøringer, lægger retten til grund, at samtlige kvinder havde væsentlig gæld, der var opstået enten i forbindelse med rejsen til en Mae Tax eller var tidligere gæld, opstået i hjemlandet. Fælles for kvinderne var, at de ikke havde kendskab til Danmark eller danske forhold, at ingen af dem kunne tale eller forstå dansk, og i øvrigt kun kunne et særdeles begrænset engelsk.

De blev installeret på klinikker i enten Fredericia eller Horsens, hvor de skulle arbejde med at levere massage med seksuelle ydelser fra klokken 9 om morgenen til kl. 22 om aftenen i 7 dage om ugen, for Forurettede5 vedkommende, dog kun seks dage om ugen.

De skulle sove i klinikkerne på de samme brikse, hvor de udførte arbejdet, og deres bevægelsesfrihed var begrænset til korte ture ud af klinikkerne, idet de straks skulle indfinde sig i klinikken igen, hvis der kom en kunde. Der er endvidere forklaret om overvågningskamera i klinikken i Fredericia og om, at der i perioder befandt sig en ældre kvinde i klinikken, som holdt øje med tingene.

Det var endvidere ens for kvinderne, at de skulle dele indtægterne lige med klinikken, og at de ikke selv havde indflydelse på fastsættelsen af priserne for de ydelser, de skulle levere. Retten finder det efter bevisførelsen godtgjort, at Tiltalte1 til dels har rekrutteret kvinder, har transporteret/overført kvinder mellem egne og andres klinikker, og har huset kvinderne i klinikkerne.

Efter de indenretlige afhøringer finder retten det bevist, at kvinderne er kommet til Danmark for at arbejde som massør med massage i Tiltalte1s klinikker, og at det først er efter at være ankommet i Danmark, at det for så vidt angår Forurettede1, Forurettede2, Forurettede3, som i øvrigt var stillet i udsigt, at Tiltalte1 kunne skaffe hende en kæreste, Forurettede4 og Forurettede6, blev klart, at de skulle levere seksuelle ydelser i et videre omfang end det, de var klar over forud for ankomst.

Efter rapporterne vedrørende forholdene på klinikkerne kan det lægges til grund, at vinduer var afblændede og ikke kunne åbnes, at der var skimmelsvamp og særdeles beskidte og uhumske forhold.

Efter de indenretlige afhøringer lægger retten endvidere til grund, at kvinderne havde ingen eller begrænsede økonomiske midler til rådighed, og at de på grund af gæld og forpligtelser til at sende penge til hjemlandet, befandt sig i en situation, hvor de økonomisk var fastholdt i den prostitution, der var deres virkelighed i klinikkerne.

Efter dokumentationen af det omfattende aflytningsmateriale fremgår det tydeligt, at det er Tiltalte1, som tager imod bestillinger fra kunderne og bestemmer pris og hvilke ydelser, kvinderne skal give kunden. Hun taler endvidere om straf i form af aftensmad, begrænset til et æg, hvis kvinderne ikke har tjent penge nok.

Der tales om at fyre kvinder, som ikke vil levere oralsex uden kondom, at kvinder skal love, at de vil og kan gøre alt for kunden, da Tiltalte1 i modsat fald vil blive sur, der tales om at låne piger, at hente en pige i Tyskland fra en Mae Tax, alternativt låne piger, der tales om at købe piger fra Mae Tax og at få en pige fra Italien.

Der tales yderligere om, at hun ikke vil have kunder, som kun vil have massage, hvilket er en dårlig forretning for hende, at indtægter skal deles 50/50 med hende, og at kvinderne skal overnatte på klinikken.

Der tales også om, at det er Tiltalte1, som bestemmer ydelserne, at betale tax med 350.000, og modtage betaling for at formidle kontakt mellem Mae Tax og kollegaen fra en anden klinik, der tales om at tjene penge på kvinderne og overføre en kvinde til kollegaen, hvis Tiltalte1 har en i overskud, og at hun kan sende kollegaen en, som stadig har gæld til en ejer af en klinik, ligesom der tales om at låne penge for at købe en kvinde fri, for en pris af 600.000, og at betale kvindernes tax.

Der tales endvidere om, at Tiltalte1 er blevet kontaktet af en Mae Tax, og at hun skal hente tax penge til den pågældende.

Det er herefter godtgjort, at Tiltalte1 har været en del af det organiserede prostitutionsmiljø i forbindelse med thaimassageklinikker, og derigennem har indseende med den trafik, der finder sted med hensyn til at udnytte, at de pågældende kvinder befinder sig i en særdeles sårbar position, hvor de reelt ikke har noget alternativ til at finde sig i misbruget.

På den anførte baggrund og efter en samlet vurdering finder retten det herefter bevist, at Tiltalte1 har deltaget i til dels rekruttering, transport/overførsel og modtagelse af de i forhold 1-4 og 6 nævnt kvinder ved, gennem retsstridig fremkaldelse, bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarelse og ved anden utilbørlig fremgangsmåde, har udnyttet de pågældende ved prostitution, med henblik på at opnå egen økonomisk vinding.

Retten har ikke fundet fuldt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå at Tiltalte1 i forhold 5 har gjort sig skyldig i andet end den mere subsidiære påstand om rufferi. Tiltalte1 er herefter skyldig i forhold 1-4 og forhold 6 i den principale tiltale om menneskehandel.

Retten henviser herved også til, at de pågældende personer er anset udsat for menneskehandel af Center mod Menneskehandel, og at de er tilbudt restitutions- og reflektionsperiode af Udlændingestyrelsen. Tiltalte2 har forklaret, at hun intet har med thaiprostitutionsmiljøet at gøre, og at hendes eneste forbindelse hertil er, at hun er veninde med Tiltalte1.

På baggrund af dokumentationen af det omfattende aflytningsmateriale finder retten Tiltalte2s forklaring utroværdig og konstrueret.

Det fremgår af det omfattende aflytningsmateriale, at Tiltalte2 bruger ordet ”os” i relation til samarbejde med andre klinikker, at hun angiver at Tiltalte1 kan låne piger fra By2, at hun de facto giver tilladelse til, at Tiltalte1 kan fortsætte driften af klinikken i Fredericia, at hun giver instrukser om at fjerne annoncer fra nettet, at hun giver instrukser om en bestemt slags vinduer i klinikken, at hun taler om ”vi” skal holde lav profil/”vi” har kunder/de vil tage ”vores” kunder, at hun advarer om politikontrol, at hun bruger ordet ”vi” i relation til at finde nyt sted til en ny klinik, at hun bruger ordet ”vi” i forbindelse med en tur til Randers, for at se på en ny massageklinik, og at hun taler om at sælge fisse og kneppe.

Der er endvidere dokumenteret en samtale, hvor Tiltalte2 oplyser, at hun vil betale en Mae Tax for to kvinder, så de kan arbejde på Tiltalte1’s klinik.

Der er dokumenteret en samtale, hvor Tiltalte2 bliver omtalt som Madame af en veninde, at hun giver instruks til Tiltalte1 om indretning af klinikken, og da Tiltalte1 klager over, at kvinderne ikke vil gøre alt, meddeler, at hun vil spørge i København efter nogle dygtige piger, ligesom hun instruerer Tiltalte1 om ikke at tage tilfældige kvinder ind, hvilket kun vil give problemer for ”os”.

Der er yderligere dokumenteret en samtale, hvor Tiltalte2 oplyser, at hun har bygget en ejendom med 20 lejligheder for 5 mio. i Thailand, som hendes søster og dennes familie passer for hende, ligesom hun har købt en byggegrund for 1,8 mio. Hun omtaler sig selv som rig i en samtale.

Der er dokumenteret en samtale hvor hun henter 70.000 kr. i kontanter i Køge, og det er dokumenteret, at hun har overført store pengebeløb til Person3 i Thailand, som er den kvinde, som annoncerede efter piger i Thailand. Der er endvidere dokumenteret en overførsel af 100.000 kr. fra en mand til Tiltalte2, under teksten ”frikøb af Person4”.

Tiltalte2 har hertil forklaret, at hun ikke ved noget om den pågældende tekst. Der er dokumenteret en samtale, hvor Tiltalte2 giver instruks til Tiltalte1 om, hvordan penge skal tælles op, og hvor Tiltalte1 lover at stramme op. Der er dokumenteret en samtale, hvor hun bebrejder Vidne4, at denne ikke har rapporteret vedrørende en kvinde til hende.

Hendes forklaring om, at det drejer sig om Vidne4’s utroskab forekommer utroværdig, idet det samtidig er dokumenteret, at Vidne4 får penge ind fra thaimassage. Det er endvidere dokumenteret, at Tiltalte2 har deltaget i transport af en kvinde fra en klinik i Ringsted, til klinikken i Fredericia.

Tiltalte2 har i en samtale forklaret om retssager om rufferi, og hvordan hun selv gik fri i sin egen sag, ligesom hun i en samtale oplyser, at forklaringen i retten skal gå på Sharing og undergrundslotto. Det er endvidere dokumenteret, at Tiltalte2 har finansieret klinikken i Horsens, og hjulpet med indretningen, ligesom hun i flere tilfælde har været i klinikken i Horsens og også i klinikken i Fredericia.

Der er dokumenteret besiddelse af store pengebeløb og aktiver, som Tiltalte2’s legale indtægter ikke kan bære, idet hun har oplyst, at hun og Vidne4 har adskilte økonomier, ligesom det er godtgjort, at hun har overført meget stor pengebeløb til Thailand.

Efter en samlet vurdering finder retten, at det er bevist, at Tiltalte2 har handlet i forening med Tiltalte1, og retten finder endvidere, efter de dokumenterede samtaler, at Tiltalte2 har haft en styrende og overordnet rolle i forhold til Tiltalte1. Retten finder herefter Tiltalte2 skyldig i menneskehandel og rufferi i samme omfang som Tiltalte1.

Efter bevisførelsen finder retten det endvidere godtgjort, at de tiltalte har handlet i forening med flere ukendte medgerningsmænd. Der er dokumenteret flere personer, som har transporteret kvinder for de tiltalte, en pengeindsamler, ligesom der er dokumenteret et samarbejde med flere andre thaimassageklinikker i Danmark og udlandet. Begge har endvidere omtalt Mae Tax og indkrævning af gæld til disse.

Efter det anførte finder retten de tiltalte skyldige i den principale tiltalte om menneskehandel i forhold 1a til 4a og 6a, samt den mere subsidiære tiltale om rufferi i forhold 5b, samt tiltalen om rufferi i forhold 7.

Retten har ikke fundet grundlag for at tilsidesætte politiets og anklagemyndighedens skønsmæssige beregnede fortjeneste på 1.020.916 kr., som i øvrigt ses underbygget ved dokumentationen af Tiltalte2’s væsentlige formueaktiver og store kontantbeløb, samt de tiltaltes overførsler til Thailand af meget store pengebeløb.

Straffen fastsættes for Tiltalte1 til fængsel i 3 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 262 a, stk. 1, nr. 4 og 5 og § 233, stk. 1. Straffen fastsættes for Tiltalte2 til fængsel i 4 år, jf. straffelovens § 262 a, stk. 1, nr. 4 og 5 og § 233, stk. 1.

Retten har lagt vægt på, at de tiltalte er fundet skyldige i rufferi med organiseret karakter fra 2 adresser og vedrørende 25 personer, samt menneskehandel for så vidt angår fem af ofrene, alt begået indenfor en gerningsperiode på godt 1 år og med en skønsmæssig beregnet fortjeneste på 1 mio. kr.

Retten har endvidere lagt vægt på, at forholdene er begået i forening og forekommer organiseret med tråde til et internationalt netværk. Retten har yderligere lagt vægt på, at Tiltalte2 har haft en mere overordnet rolle, end Tiltalte1, ligesom der ved strafudmåling er taget højde for, at Tiltalte1 i marts 2025 erkendte sig skyldig i rufferi.

Retten har tillagt sagens grovhed og den kyniske udnyttelse af de sårbare ofre betydning ved udmåling af straffen. Påstanden om konfiskation af genstande hos begge tiltalte fra forskellige adresser tages til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1. Retten tager endvidere påstanden om konfiskation af udbytte på samlet 1 mio. kr. til følge jf. straffelovens § 75, stk. 1, 2. pkt.

Da der ikke er grundlag for at konfiskere solidarisk, konfiskeres et beløb på 500.000 kr. hos hver af de tiltalte. Retten tager endeligt påstanden om konfiskation af formueaktiver hos hver af de tiltalte til følge i det påberåbte omfang, jf. straffelovens § 76 a, stk. 1 og stk. 2.

Retten citerer stk. 2, da Tiltalte2 har påberåbt sig, at en del af de kontanter, der forefandtes på bopælen, tilhørte hendes ægtefælle Vidne4. Betingelserne for udvisning i udlændingelovens § 22, nr. 1, 2, og 6, er opfyldt, og Tiltalte1 skal derfor udvises af Danmark, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2.

Spørgsmålet er herefter, om udvisning vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om ret til respekt for privatliv og familieliv. Tiltalte1 er 40 år og thailandsk statsborger. Hun kom til Danmark som 28-årig og har haft lovligt ophold her i landet i 13 år og 2 måneder. Hun er gift med en dansk statsborger og har en herboende søn på 10 år, som er født i Danmark og er dansk statsborger.

Der er fælles forældremyndighed, og parterne har frem til varetægtsfængslingen været samboende. Udvisning vil indebære et indgreb i hendes ret til privatliv og familieliv, jf. Menneskerettighedskonventionens artikel 8, stk. 1, og kan kun ske, hvis betingelserne i bestemmelsens stk. 2 er opfyldt.

Udvisning har hjemmel i udlændingeloven og har til formål at forebygge uro eller forbrydelse, og det afgørende er herefter, om udvisning må anses for nødvendig af hensyn til disse formål. Dette beror på en proportionalitetsvurdering og der skal foreligge tungtvejende grunde for at udvise en fastboende udlænding, der har opholdt sig længe i landet og har børn her.

Da tiltaltes ægtefælle og mindreårige barn er danske statsborgere, kan udvisning endvidere kun ske, hvis det vil være i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf. udlændingelovens § 26 b.

Det følger desuden af praksis fra Menneskerettighedsdomstolen, at det som led i proportionalitetsvurderingen må indgå, hvilken varighed et eventuelt indrejseforbud har, herunder om det er for bestandig eller tidsbegrænset.

Om proportionalitetsvurderingen i den foreliggende sag bemærkes herefter følgende: Tiltalte1 er ved denne dom straffet med fængsel i 3 år og 6 måneder for organiseret rufferivirksomhed udøvet i forening med andre, som omfatter en gerningsperiode på godt et år, flere bordeladresser og 24 thailandske kvinder og en udenlandsk transperson med en skønsmæssig fortjeneste på 1 million kr., og for menneskehandel i forhold til 5 af kvinderne.

Tiltalte1 har haft en væsentlig rolle som en af flere bagmænd i disse fem forhold. Der er tale om grov kriminalitet.

Uanset hun er ikke tidligere straffet, finder retten, at Tiltalte1 herefter må anses for at udgøre en alvorlig trussel mod den offentlige ro og orden, ligesom retten finder, at den begåede kriminalitet udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, således udvisning ikke vil være i strid med opholdsdirektivet.

Som anført er Tiltalte1 kommet til Danmark som voksen. Hun er gift og har et barn i Danmark. Der er fælles forældremyndighed, og hun er samlevende med ægtefællen. Hun har en moster i Danmark, som hun ikke har kontakt med. Hun oplyser at kunne skrive dansk på et forståeligt niveau og kunne begå sig mundtligt på dansk. Hun har modtaget undervisning i dansk. Hun har i Danmark udelukkende arbejdet i massageklinikker.

Hun har ikke oplyst om deltagelse i foreningsliv eller om en dansk omgangskreds. Tiltalte1 er thailandsk statsborger. Hun taler, læser og skriver flydende thailandsk og har en økonomiuddannelse i Thailand. Hun har forældre, en søster og en voksen søn i Thailand. Hun har besøgt Thailand mange gange efter sin udrejse af landet. Hun ejer landbrugsjord i Thailand, og hun har en bankkonto i Thailand.

Retten lægger herefter til grund, at Tiltalte1’s tilknytning til Danmark på grund af den mindreårige søn er stærkere end hendes tilknytning til Thailand, men at hun vil have gode forudsætninger for at etablere en tilværelse i Thailand, hvis hun udvises.

Det bemærkes endvidere, at hendes familie vil have mulighed for at opretholde kontakten til hende, herunder via telefon og internet og at hun vil kunne udøve samvær med sin mindreårige søn i Thailand. Retten finder, at der er en betydelig risiko for, at Tiltalte1 også fremover vil begå alvorlig kriminalitet i Danmark, hvis hun ikke udvises.

Under hensyn hertil og til karakteren og alvoren af den nu begåede kriminalitet, finder retten, at tungtvejende grunde taler for at udvise hende. Heroverfor har styrken af hendes tilknytning til Danmark ikke en sådan vægt, at udvisning i sig selv vil være et uproportionalt indgreb i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 8. Tiltalte1 skal således udvises af Danmark.

Spørgsmålet er herefter, hvilken varighed udvisningen skal have, herunder om indrejseforbuddet skal være tidsbegrænset.

Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7, jf. stk. 1, jf. stk. 5, nr. 1, at udvisning i et tilfælde som det foreliggende, hvor der er idømt fængsel i 3 år og 6 måneder, skal ske med indrejseforbud for bestandig, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder at Tiltalte1 har en mindreårig søn i Danmark, finder retten, at udvisning med indrejseforbud for bestandig vil være et uproportionalt indgreb og dermed være i strid med artikel 8 i Menneskerettighedskonventionen.

Under hensyn til navnlig oplysningerne om de personlige forhold finder retten, at udvisning med et indrejseforbud på 6 år ikke vil udgøre et uproportionalt indgreb. Det kan under de anførte omstændigheder ikke føre til et andet resultat, at Tiltalte1 ikke tidligere er idømt advarsel om udvisning eller betinget udvisning. Tiltalte1 udvises derfor af Danmark med indrejseforbud i 6 år.

Betingelserne for udvisning i udlændingelovens § 22, nr. 1, 2, og 6, er opfyldt, og Tiltalte2 skal derfor udvises af Danmark, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2. Spørgsmålet er herefter, om udvisning vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om ret til respekt for privatliv og familieliv.

Tiltalte2 er 49 år og thailandsk statsborger. Hun kom til Danmark som 23-årig og har haft lovligt ophold her i landet i ca. 25 år. Hun er gift med en dansk statsborger. Udvisning vil indebære et indgreb i hendes ret til privatliv og familieliv, jf. Menneskerettighedskonventionens artikel 8, stk. 1, og kan kun ske, hvis betingelserne i bestemmelsens stk. 2 er opfyldt.

Udvisning har hjemmel i udlændingeloven og har til formål at forebygge uro eller forbrydelse, og det afgørende er herefter, om udvisning må anses for nødvendig af hensyn til disse formål. Dette beror på en proportionalitetsvurdering og der skal foreligge tungtvejende grunde for at udvise en fastboende udlænding, der har opholdt sig længe i landet.

Da tiltaltes ægtefælle er dansk statsborger kan udvisning endvidere kun ske, hvis det vil være i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf. udlændingelovens § 26 b.

Det følger desuden af praksis fra Menneskerettighedsdomstolen, at det som led i proportionalitetsvurderingen må indgå, hvilken varighed et eventuelt indrejseforbud har, herunder om det er for bestandig eller tidsbegrænset.

Om proportionalitetsvurderingen i den foreliggende sag bemærkes herefter følgende: Tiltalte2 er ved denne dom straffet med fængsel i 4 år for organiseret rufferivirksomhed udøvet i forening med andre, som omfatter en gerningsperiode på godt et år, flere bordeladresser og 24 thailandske kvinder og en udenlandsk transperson med en skønsmæssig fortjeneste på 1 million kr., og for menneskehandel i forhold til 5 af kvinderne.

Tiltalte2 har haft en væsentlig rolle som en af flere bagmænd i disse fem forhold, og en overordnet rolle i rufferivirksomheden. Der er tale om grov kriminalitet.

Uanset hun ikke tidligere er straffet, finder retten, at Tiltalte2 herefter må anses for at udgøre en alvorlig trussel mod den offentlige ro og orden, ligesom retten finder, at den begåede kriminalitet udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, således udvisning ikke vil være i strid med opholdsdirektivet.

Som anført er Tiltalte2 kommet til Danmark som voksen. Hun er gift, men har ikke børn eller anden familie i Danmark. Hun oplyser at kunne skrive og læse dansk på et nogenlunde niveau. Hun taler engelsk med ægtefællen. Hun oplyser, at hun i Danmark har haft forskellige jobs indenfor rengøring og restaurationsbranchen. Hun arbejder nu for sin ægtefælle.

Hun har ikke oplyst om deltagelse i foreningsliv, men oplyser at have en dansk omgangskreds, heriblandt tidligere kolleger. Tiltalte2 er thailandsk statsborger. Hun taler, læser og skriver flydende thailandsk og har en gymnasial uddannelse i Thailand. Hun har en søster og to brødre i Thailand. Hun har efter sin udrejse af Thailand besøgt landet på årlig basis sammen med sin ægtefælle.

Efter dokumentationen finder retten det godtgjort, at hun ejer flere faste ejendomme i Thailand, og hun har flere bankkonti i Thailand. Retten lægger herefter til grund, at Tiltalte2’s tilknytning til Danmark ikke er stærkere end hendes tilknytning til Thailand, og at hun vil have gode forudsætninger for at etablere en tilværelse i Thailand, hvis hun udvises.

Det bemærkes endvidere, at hendes ægtefælle vil have mulighed for at opretholde kontakten til hende via besøg, telefon og internet. Retten finder, at der er en betydelig risiko for, at Tiltalte2 også fremover vil begå alvorlig kriminalitet i Danmark, hvis hun ikke udvises. Under hensyn hertil og til karakteren og alvoren af den nu begåede kriminalitet, finder retten, at tungtvejende grunde taler for at udvise hende.

Heroverfor har styrken af hendes tilknytning til Danmark ikke en sådan vægt, at udvisning i sig selv vil være et uproportionalt indgreb i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 8. Tiltalte2 skal således udvises af Danmark. Spørgsmålet er herefter, hvilken varighed udvisningen skal have, herunder om indrejseforbuddet skal være tidsbegrænset.

Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7, jf. stk. 1, jf. stk. 5, nr. 1, at udvisning i et tilfælde som det foreliggende, hvor der er idømt fængsel i 3 år og 6 måneder, skal ske med indrejseforbud for bestandig, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder at Tiltalte2 ikke har børn i Danmark, finder retten, at udvisning med indrejseforbud for bestandig ikke vil være et uproportionalt indgreb i strid med artikel 8 i Menneskerettighedskonventionen. Det kan under de anførte omstændigheder ikke føre til et andet resultat, at Tiltalte2 ikke tidligere er idømt advarsel om udvisning eller betinget udvisning.

Tiltalte2 udvises derfor af Danmark med indrejseforbud for bestandig.

Thi kendes for ret

: Tiltalte, Tiltalte1, skal straffes med fængsel i 3 år og 6 måneder. Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud i 6 år. Indrejseforbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen. Tiltalte, Tiltalte2, skal straffes med fængsel i 4 år. Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud for bestandigt. Indrejseforbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen.

Hos begge tiltalte konfiskeres følgende effekter: Fra adressen Adresse3 i By: 1 stk. blå iPhone telefon 1 stk. hvid iPhone telefon 1 stk. sort Samsung telefon 1 stk. kvittering for overførsel gennem Ria Money Transfer 1 stk. sort Motorola telefon diverse kvitteringer for overførsler gennem Moneygram og Ria Money Transfer 1 stk. kvittering for overførsel gennem Moneygram 1 stk. håndskrevet regnskab 1 stk. håndskrevet regnskab samt diverse kvitteringer for overførsler gennem Ria Money Transfer og Moneygram 1 stk. kvittering for overførsel gennem Western Union 1 stk. pose indeholdende diverse kvitteringer for massage 1 stk. håndskrevet regnskab samt kvittering for overførsel gennem Moneygram 1 stk. kvittering for overførsel gennem Moneygram 1 stk. kvittering for overførsel gennem Moneygram 1 stk. kuvert med diverse regnskabsdokumenter 1 stk. mappe med diverse regnskabsdokumenter og kontrakter 1 stk. håndskrevet note med telefonnumre diverse kvitteringer for overførsler gennem Moneygram 1 stk. pose indholdene diverse regnskabs- og kvitteringsdokumenter 1 stk. håndskrevet regnskab 1 stk. håndskrevet annonce 1 stk. håndskrevet regnskab samt kvittering for overførsel gennem Ria Money Transfer Fra adressen Adresse4 i Vejle: 1 stk. sort iPhone 1 stk. sort iPhone stk. kvittering for overførsel gennem Ria Money Transfer Fra adressen Adresse1 i Fredericia: 1 stk. iPad diverse dokumenter og regnskaber Fra Adressen Adresse2 i Horsens: 1 stk. iPad stk. papkasse indeholdende kondomer 1 stk. kamera diverse notesbøger med regnskaber Hos Tiltalte1 konfiskeres 10.000 danske kroner 200 svenske kroner Et skønsmæssigt fastsat udbytte på 500.000 kr.

Hos Tiltalte2 konfiskeres Mercedes-Benz A-200 Hatchback personbil med reg.nr. … , 12.850 danske kroner 360 britiske pund 5.830 euro 100 Scweizer Franck 229 amerikanske dollars 870 euro 1 stk. Louis Vuitton taske, indeholdende 1 stk. diamantring, 1. stk. omega ur, 1 stk. Hermes Clic H armbånd 15.103,50 danske kroner 1 stk.

Louis Vuitton pung 50 euro 540 svenske kroner 2020 thailandske bath 970 thailandske bath 5.000 vietnamesiske dong 14.680 thailandske bath 1.018 danske kroner 3 stk. smykkeskrin, indeholdende 1 stk. Rolex ur, 2 stk. Cartier guld armbånd og 1. stk. Cartier guldring 1 stk. Chanel taske, indeholdende 1 stk. Louis Vuitton pung 1 stk. Louis Vuitton taske 1 stk. Louis Vuitton taske 4 stk.

Louis Vuitton taske Et skønsmæssigt fastsat udbytte på 500.000 kr. De tiltalte skal hver for sig betale egne sagsomkostninger. ::::::::::::::::::::::::::::::: Vestre Landsrets 6. afdelings

DOM

(dommerne Malene Værum Westmark, Karen Foldager og Mette Faurskov Kristiansen (kst.) med domsmænd) Dato: 23. juni 2026 Rettens sagsnr.: S–1954–25 Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født september 1985, (advokat Berit Ernst, Aarhus) og Tiltalte2, født december 1976, (advokat Lone Damgaard, Farum) Retten i Kolding har den 3. november 2025 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 3-4015/2025).

Påstande

Tiltalte Tiltalte1 har påstået frifindelse i det ikke erkendte omfang og i øvrigt formildelse. Tiltalte Tiltalte2 har påstået frifindelse og subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans og skærpelse af frihedsstraffene og af indrejseforbuddet for så vidt angår tiltalte Tiltalte1.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse af byrettens dom vedrørende konfiskationspåstandene. Tiltalte Tiltalte1 har ikke haft bemærkninger til konfiskationspåstandene. Tiltalte Tiltalte2 har påstået frifindelse for konfiskationspåstanden efter straffelovens § 76 a, stk. 1, og frifindelse for udbyttekonfiskation vedrørende 500.000 kr.

Tiltalte Tiltalte2 har ikke haft bemærkninger til de øvrige konfiskationspåstande. Supplerende oplysninger Tiltalte Tiltalte2 har til brug for ankesagens behandling udarbejdet håndskrevne opgørelser af pengeudlån og over gevinster fra Sharingspil og lotto. Forklaringer De tiltalte og vidnerne socialfaglig konsulent Vidne3 og politibetjent Vidne2 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Der er endvidere afgivet forklaring af Vidne5, Vidne6, Vidne7, Vidne8 og Vidne9. [FORKLARINGER UDELADT] Personlige forhold Tiltalte1 har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at bortset fra, at hun har siddet i arresten siden byrettens dom, er hendes personlige forhold uændrede. Hendes ægtefælle, Person2, fik sin diskusprolaps i ryggen, før deres søn blev født.

Person2’s ryggener er ikke blevet bedre med tiden. Han har arbejde, men han skal blive hjemme, hvis sønnen er syg. Person2 og sønnen bor stadig på deres private adresse. Hendes søn savner selvfølgelig sin mor, og han græder meget. Han kom på besøg hver uge, mens hun var frihedsberøvet i Odense, og han måtte være på besøg 5 timer ad gangen.

Efter hun er flyttet til arresten i Aarhus, må hun kun have besøg af en time til halvanden times varighed en gang om ugen. Det er meningen, at hun, Person2 og deres søn skal genoptage samlivet i den tidligere fælles bopæl, når hun kommer på fri fod. Deres søn har haft svært ved at koncentrere sig i skolen, efter hun blev frihedsberøvet.

Hvis hun bliver udvist, har hun ikke mulighed for eller råd til at tage sin søn med sig til Thailand. Han kan i øvrigt ikke tale thai. I det omfang, det kan lade sig gøre, vil både Person2 og sønnen tage med hende, men de har ikke råd til det og har heller ikke noget hus i Thailand, som de kan bo i. De ville i givet fald være henvist til at bo hos hendes familie i hendes søsters hus, hvor hele familien i øvrigt bor.

Hun har såvel legal som illegal gæld, og hun er bekymret over, at hun ikke har kunnet betale af på sin illegale gæld, mens hun har siddet i arresten. I tilfælde af udvisning vil hun ikke kunne sende penge til sin søn. Tiltalte2 har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at hun altid har haft arbejde, mens hun har opholdt sig i Danmark. Vidne4 har børn, der er 30 og 33 år gamle.

Hun har et godt forhold til dem og betragter dem som sine egne børn. Hun har mange danske venner i Danmark. Det vil være svært for Vidne4 at følge med hende til Thailand, da han har sin virksomhed, og det vil være svært for hende at undvære sin mand. Hun føler sig mere dansk end thailandsk, da hun har levet mere end halvdelen af sit liv i Danmark.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldsspørgsmålet Efter forklaringerne fra Vidne1 og Vidne2 samt den rapport, der er udarbejdet af hollandsk politi om det thailandske prostitutionsmiljø i Holland og andre europæiske lande, herunder Danmark, lægger landsretten også til grund, at der er tale om et organiseret prostitutionsmiljø med samarbejde mellem overordnede bagmænd i de enkelte lande i Europa og bagmænd i Thailand, således som det er nærmere beskrevet i byrettens dom.

Det lægges således til grund, at det er bureauer, bl.a. omtalt som Mae Tax, der annoncerer efter og skaffer thailandske kvinder til Europa, hvorved kvinderne stifter gæld, og at kvinderne i Europa styres af et hierarki med overordnede Madam’er eller Mama San, der sørger for at modtage, fordele og transportere kvinderne, og klinikejere, der ud over at bistå de overordnede, forestår den daglige drift af massageklinikkerne, hvor kvinderne yder seksuelle ydelser.

På baggrund af bevisførelsen i øvrigt lægges det også til grund, at der bl.a. er et samarbejde mellem klinikkerne i Danmark, og at kvinderne skaffes, lånes og flyttes rundt mellem klinikkerne. Tiltalte Tiltalte1 har også for landsretten i alle forhold erkendt sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 233, stk. 1, om rufferi.

Landsretten finder også, at tilståelsen er underbygget af bevisførelsen i sagen, herunder af tiltaltes egen forklaring.

Det lægges herefter til grund, at hun har drevet de omhandlede massageklinikker i Fredericia og Horsens, at hun har indlogeret kvinderne i klinikkerne, at der i begge klinikker blev ydet seksuelle ydelser ud over massage, at hun forestod annonceringen og bookingen herom, og at hun modtog en del af betalingen for såvel massage som de seksuelle ydelser.

Tiltalte Tiltalte1 har også for landsretten nægtet sig skyldig i menneskehandel og menneskeudnyttelse vedrørende de kvinder, der er omfattet af forholdene 1-6. Hun har bl.a. forklaret, at hun muligt i tre tilfælde i Billund Lufthavn har afhentet kvinder, der skulle arbejde i hendes klinikker, men at hun specifikt alene husker, at hun afhentede kvinden omfattet af forhold 3, Forurettede3.

Hun har videre forklaret, at hun sammen med medtiltalte i et par tilfælde har kørt kvinder til sine klinikker fra København, og at hun har betalt kørslen med taxa til en kvinde.

Det fremgår af de dokumenterede indenretlige afhøringer af de kvinder, der er omfattet af tiltalen i forhold 1 til 6, at kvinden omfattet af forhold 1, Forurettede1 bl.a. har forklaret, at hun ankom til Danmark via Mae Tax metoden, og at det var den gæld, der opstod derved, der gjorde, at hun følte sig nødsaget til yde seksuelle ydelser i klinikken.

Hun havde først efter ankomsten til Danmark fået at vide, at der skulle ydes mere end almindelig massage. Kvinden omfattet af forhold 2, Forurettede2, har bl.a. forklaret, at hun kom til Danmark via en kontakt med ”Tiltalte1”, som landsretten efter det, som vidnet i øvrigt har forklaret, lægger til grund er tiltalte Tiltalte1. Hun har videre forklaret, at hun selv betalte for billetten via et lån fra sin søster.

Det var tiltalte Tiltalte1, der arrangerede, at hun blev hentet i lufthavnen i Billund, hvortil hun var kommet via Ungarn. Hun havde i Ungarn fået oplyst, at hun ud over massage skulle yde seksuelle ydelser med hånden, men ikke seksuelle ydelser i øvrigt. Hun har familie i Thailand, som hun skal sende penge til, for at de kan klare sig.

Kvinden omfattet af forhold 3, Forurettede3, har bl.a. forklaret, at hun kom til Danmark via en kontakt med tiltalte Tiltalte1, og at hun i forbindelse med rejsen stiftede en gæld. Hun betalte af på sin gæld ved arbejdet i klinikken. Hun havde fået at vide af tiltalte Tiltalte1, at hun skulle yde seksuelle ydelser, men hun var ikke interesseret i det ud over hand- and blowjobs.

Hun var dog nødt til at have anden sex med kunderne, der ønskede det. Hvis hun sagde nej, ville kunderne skifte pige, og tiltalte Tiltalte1 ville blive sur. Hun havde været nødt til at tage til Danmark for at forsørge sin familie i Thailand og betale sin gæld.

Kvinden omfattet af forhold 4, Forurettede4, har bl.a. forklaret, at hun ikke kom til Danmark via Mae Tax, og at hun ikke kom fra Thailand, men fra Italien, hvor hun er gift med en italiener. Hun kom til Danmark for at arbejde og havde kontakt med en person, der formidlede, at hun skulle arbejde i en klinik i Fredericia, hvor hun skulle yde seksuelle ydelser ud over massage. Det var ”Tiltalte1”, der ejede klinikken.

Hun lånte penge af bl.a. formidleren til rejsen, og hun tog til Danmark for at betale sin gæld. Hun skulle sende penge til sin familie og kunne ikke have gjort det, hvis ikke hun var taget til Danmark. Kvinden omfattet af forhold 5, Forurettede5 har bl.a. forklaret, at hun kom til Danmark første gang, efter hun var kommet til Frankrig i 2018 fra Thailand.

Hun havde rejst rundt i Europa og var på et tidspunkt kommet til Vejle, hvor hun arbejdede i en klinik. Hun fik via en forbindelse kontakt med klinikken i Horsens. Hun lejede sig først ind, men fik senere arbejde i klinikken. Hun skulle arbejde med det hele, og ydelserne bestod i både handjobs og samleje. Hun har kun gæld til en livsforsikring og sender penge hjem til sin familie, der derved kan betale sin gæld.

Kvinden omfattet af forhold 6, Forurettede6, har bl.a. forklaret, at hun kom i kontakt med tiltalte Tiltalte1 gennem kvinden omfattet af forhold 2, Forurettede2, som hun kendte fra Thailand. Tiltalte kunne tilbyde hende arbejde med massage. Hun kom til Danmark fra Ungarn, hvor hun arbejdede med almindelig massage. Hun betalte selv flybilletten, og hun tog fra Billund Lufthavn en taxa til klinikken i Fredericia.

Taxaen blev betalt af klinikken. Hun blev først efter ankomsten til klinikken gjort bekendt med, at der også var noget med at give seksuelle ydelser, men at det var op til hende. Hun sendte hver måned penge til familien i Thailand, så familien havde noget at leve for.

Det fremgår af de dokumenterede indenretlige afhøringer videre, at kvinden omfattet af forhold 1, Forurettede1, har forklaret, at hun tidligere havde været i Danmark for år tilbage for at besøge en kæreste. Kvinden omfattet af forhold 5, Forurettede5, har forklaret, at hun tidligere havde været i Danmark.

Alle de øvrige kvinder har forklaret, at de ikke tidligere havde været i Danmark eller havde kendskab til danske forhold. Samtlige kvinder har forklaret, at de ikke talte eller forstod dansk. Forurettede5 har forklaret, at hun kun skulle arbejde 6 dage om ugen, mens alle de øvrige kvinder har forklaret, at de skulle arbejde alle ugens 7 dage.

Kvinderne har i det væsentlige samstemmende forklaret om, at de boede i klinikkerne, hvor de sov på foldeudmadrasser eller massagebriksene, at de skulle stå til rådighed for kunderne inden for klinikkernes åbningstid, kl. 9 til 22, at de skulle dele deres indtægter med klinikejeren, og at de ikke selv havde indflydelse på prisfastsættelsen.

De har også i det væsentlige afgivet samstemmende forklaringer om forholdene i øvrigt på klinikkerne, herunder om overvågning og kontrol. Det fremgår af de iagttagelser, politiet gjorde i forbindelse med aktionen mod de to klinikker, at forholdene navnlig i klinikken i Fredericia var uhumske, og at der manglede lys og luft, da vinduer var afblændede og ikke kunne åbnes.

Det fremgår ikke, at klinikken i Horsens var tilsvarende uhumsk. Det lægges efter bevisførelsen, herunder navnlig det omfattende aflytningsmateriale og politiets observationer, men også tiltalte Tiltalte1s og de omhandlede kvinders forklaringer samt korrespondancen på den krypterede beskedtjeneste LINE til grund, at tiltalte Tiltalte1, som klinikindehaver har stået for det praktiske arbejde i klinikkerne.

Hun har taget imod bestillinger fra kunderne, har koordineret kvindernes opgaver og aftalt priser og ydelser med kunderne og tilkendegivet sin utilfredshed over for kvinderne, hvis ikke kvinderne opfyldte kundernes ønsker.

Det lægges videre til grund, at tiltalte har haft et vist samarbejde med andre klinikker, at der er blevet udvekslet kvinder mellem klinikkerne, at kvinderne ofte er flyttet mellem klinikkerne i Fredericia og Horsens og andre klinikker, og at hun har omtalt en kontakt med Mae Tax, herunder om betaling af nogle kvinders gæld til Mae Tax.

På baggrund af indholdet af det omfattende bevismateriale, herunder aflytningerne og korrespondancen på LINE, således som dette i øvrigt er refereret i byrettens dom, er det bevist, at tiltalte Tiltalte1 i gerningsperioden har haft et indgående kendskab til og samarbejde med det organiserede thaiprostitutionsmiljø, og at hun selv har været en del heraf.

Tiltalte Tiltalte1 har derved været bekendt med, at thailandske kvinder, der er beskæftiget med prostitution i massageklinikker som hendes, oftest er kommet til Danmark fra fattige kår, med begrænset eller ingen uddannelse og sprogkundskaber, og at de har været belastet af gæld eller andre økonomiske forpligtelser, der har fastholdt dem i prostitution, idet de reelt ikke har haft andre acceptable alternativer, og at de dermed har befundet sig i en sårbar position.

Efter de indenretlige forklaringer fra kvinderne omfattet af forhold 1-6 sammenholdt med forklaringerne fra vidnerne Vidne3 og Vidne2 og til dels tiltalte Tiltalte1s egen forklaring er det bevist, at hun til dels har rekrutteret og transporteret nogle af de omhandlede kvinder til sine klinikker, herunder fra andre klinikker, og at hun har huset alle kvinderne i sine klinikker.

Kvinderne omfattet af forhold 1 og 6 har forklaret, at de ikke på forhånd var gjort bekendt med, at de ud over massage skulle yde seksuelle ydelser. Forklaringerne fremtræder troværdige, og det er herefter bevist, at denne vildfarelse blev udnyttet i forbindelse med tiltaltes ansættelse og beskæftigelse af dem i sine klinikker.

Kvinderne omfattet af forhold 1 – 4 og 6 har alle forklaret, at de enten har gæld opstået i forbindelse med rejsen til Danmark eller på anden måde, og at de har forsørgelsesforpligtelser over for familien i hjemlandet. De pågældende kvinder taler ikke dansk og er uden tilknytning til Danmark. Der er ikke oplysninger om, at de har uddannelse bortset fra, at nogle har taget kursus i massage.

Det lægges til grund, at de kommer fra socialt dårlige kår, idet de har haft behov for at sende penge til familie i Thailand af forsørgelsesgrunde. De har som følge af en vis begrænset indtjening i klinikkerne samt gæld og forpligtelser over for familien i Thailand begrænsede økonomiske midler.

Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at tiltalte Tiltalte1 har anvendt sin autoritet som klinikejer over for dem, og at der har været en vis overvågning samt kontrol, herunder af deres færden, boligforhold, arbejdstider og indtjening.

Det er herefter godtgjort, at kvinderne i de anførte forhold 1-4 og 6 har befundet sig i en sårbar situation, hvorved tiltalte Tiltalte1 ved anden utilbørlig fremgangsmåde har udnyttet dem til at blive fastholdt i prostitution.

Efter tiltalte Tiltalte1s erkendelse af, at hun har gjort sig skyldig i rufferi, og efter bevisførelsen i øvrigt, er det bevist, at hun har haft forsæt til at udnytte kvinderne til prostitution med henblik på egen økonomisk vinding. I det anførte omfang tiltrædes det, at tiltalte Tiltalte1 er fundet skyldig i menneskehandel i forhold 1 a – 4 a og 6 a.

Landsretten har herved tillige lagt vægt på, at Center for Menneskehandel har anset de pågældende kvinder for udsat for menneskehandel. Det tiltrædes videre, at tiltalte Tiltalte1 ifølge sin erkendelse er fundet skyldig i forhold 7.

Efter den forklaring, som kvinden omfattet af forhold 5, Forurettede5, har givet, tiltrædes det, at der ikke er fuldt tilstrækkeligt grundlag for at anse tiltalte skyldig i mere end rufferi i forhold til hende. Det tiltrædes derfor, at tiltalte Tiltalte1 er fundet skyldig i rufferi i forhold 5 b. Tiltalte Tiltalte2 har i det hele nægtet sig skyldig.

Hun har forklaret, at hun gennem sin veninde, tiltalte Tiltalte1, nok har været bekendt med, at der blev drevet prostitution fra Tiltalte1’s klinikker, men at hun ikke selv har haft noget med det at gøre. Hun har alene talt almindelig venindesnak med Tiltalte1, som hun har givet gode råd og også har hjulpet med praktiske forhold og med økonomi til at etablere klinikken i Horsens.

Efter bevisførelsen, herunder navnlig indholdet af det omfattende aflytningsmateriale, korrespondancen via den krypterede beskedtjeneste LINE og politiets observationer, forekommer tiltalte Tiltalte2s forklaring ikke troværdig.

Landsretten har herved bl.a. lagt vægt på, at hun og tiltalte Tiltalte1 ofte har kørt sammen i Tiltalte2’s bil, og at de i den forbindelse har kørt to kvinder til tiltalte Tiltalte1s klinikker fra henholdsvis København og Ringsted.

Der er lagt vægt på, at de tiltalte ofte har talt indgående og indforstået om mange praktiske forhold vedrørende driften af tiltalte Tiltalte1’s klinikker, herunder om problemer med at skaffe kvinder til klinikkerne, om at låne kvinder andre steder fra, om at fortsætte driften i klinikken i Fredericia samtidig med driften af klinikken i Horsens, om at fjerne annoncer fra nettet, om politikontrol, om at holde lav profil og om at andre vil tage kunderne.

Der er lagt vægt på, at tiltalte Tiltalte2 i samtalerne bl.a. har rådet tiltalte Tiltalte1 vedrørende optælling af penge og om ikke at tage tilfældige kvinder ind, da det vil give problemer.

Der er lagt vægt på, at tiltalte Tiltalte2 ville betale to kvinders Mae Tax, så de kunne komme og arbejde for tiltalte Tiltalte1, og at tiltalte Tiltalte2 har haft en aktiv rolle i forbindelse med indgåelse af lejemålet til klinikken i Horsens og i indretningen og finansieringen af denne klinik.

Det fremgår videre af bevisførelsen, herunder i aflytningerne og korrespondancen, således som denne i øvrigt er refereret i byrettens dom, at tiltalte Tiltalte2 også i forbindelse med samtaler og korrespondance med andre end medtiltalte har demonstreret et mere indgående kendskab til thaiprostitutionsmiljøet, end hun har forklaret om.

Det fremgår bl.a., at hun i en samtale med en kvinde om en retssag om rufferi, som tiltalte havde afgivet forklaring i, blot havde forklaret i retten, at hendes veninder havde massageklinikker, men at hun selv kun hjalp dem og ikke selv havde noget med klinikkerne at gøre. Hun har videre omtalt vigtigheden af at have en god advokat.

Efter en samlet vurdering tilsidesættes tiltalte Tiltalte2’s forklaring herefter som utroværdig, og det findes bevist, at hun med råd og bistand har medvirket i de forhold, som tiltalte Tiltalte1 er fundet skyldig i. Landsretten har herved også lagt vægt på, at det er dokumenteret, at tiltalte Tiltalte2 har besiddet store pengebeløb og aktiver, som hendes legale indtægter ikke har kunnet give grundlag for.

Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at tiltalte Tiltalte2 har haft gevinster fra Sharing-spil og lotto, men omfanget er ikke nærmere dokumenteret. Vidneforklaringerne fra tiltaltes bekendte eller veninder understøtter ikke tiltaltes egen forklaring om omfanget. Der foreligger således ikke en plausibel forklaring på omfanget og oprindelsen af midlerne.

Det tiltrædes af de grunde, der er anført af byretten, at de tiltalte i samtlige forhold er fundet skyldige i at have begået forholdene i forening med flere for tiden ukendte medgerningsmænd. Det tiltrædes herefter, at de tiltalte er fundet skyldige som sket. Straffastsættelsen Straffen fastsættes for begge de tiltalte efter de bestemmelser, der er anført i byrettens dom.

Der er ved strafudmålingen lagt vægt på karakteren af forholdene. De tiltalte er dømt for organiseret menneskehandel og rufferivirksomhed begået i forening, herunder med flere ukendte medgerningsmænd. Menneskehandlen er begået i forhold til 5 kvinder og rufferiforholdene i forhold 5 b og 7 i forhold til ikke under 19 kvinder og en transperson.

Forholdene har strakt sig over en periode på lidt over et år med en skønsmæssig beregnet større fortjeneste. Tre af de voterende finder på baggrund af bevisførelsen, at der ikke er et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at fastslå, at tiltalte Tiltalte2 har haft en mere styrende og overordnet rolle i forhold til medtiltalte, mens tre voterende finder, at hun har haft en sådan rolle.

For tiltalte Tiltalte1 tiltrædes det herefter, at straffen er fastsat til fængsel i 3 år og 6 måneder. For tiltalte Tiltalte2 stemmer tre af de voterende for at fastsætte straffen til fængsel i 3 år og 6 måneder, mens tre af de voterende stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 4 år. Efter stemmeafgivningen fastsættes straffen for tiltalte Tiltalte2 herefter til fængsel i 3 år og 6 måneder.

Udvisning Det tiltrædes af de grunde, der er anført af byretten, at betingelserne for udvisning af tiltalte Tiltalte1 er opfyldt, jf. dagældende udlændingelovs § 22, stk. 1, 2 og 6.

Det tiltrædes videre, at en udvisning under hensyn til kriminalitetens karakter og alvor ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder navnlig den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om respekt for et familie- og privatliv, samt den afledte opholdsret i medfør af TEUF’s artikel 20 som følge af navnlig tiltaltes umyndige søns danske statsborgerskab.

Der er herved lagt vægt på, at tiltaltes kriminalitet udgør en reel umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der er til skade for grundlæggende samfundsinteresser, og at tiltaltes søn har en ubetinget ret til at forblive i Danmark sammen med sin danske far.

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at en udvisning af tiltalte Tiltalte1 med et tidsubegrænset indrejseforbud ikke vil være et proportionelt indgreb, hvorfor der fastsættes et indrejseforbud på 12 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 1. Med den anførte ændring stadfæster landsretten byrettens afgørelse om udvisning af denne tiltalte.

Landsretten tiltræder at betingelserne i dagældende udlændingelovs § 22, stk. 1, 2 og 6, for udvisning af tiltalte Tiltalte2 er opfyldt. Det tiltrædes videre af de grunde, der er anført af byretten, at en udvisning af tiltalte Tiltalte2 med et indrejseforbud for bestandig ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. dagældende udlændingelovs § 26, stk. 2, jf. 32, stk. 4, nr. 7.

Landsretten stadfæster derfor byrettens afgørelse om udvisning af denne tiltalte med et indrejseforbud for bestandig.

Konfiskation Landsretten tiltræder byrettens afgørelse om konfiskation hos begge de tiltalte af genstande, der har været anvendt ved den begåede kriminalitet, og som er fundet på de tiltaltes bopæle og i de to klinikker, hvilket der heller ikke har været indsigelser imod, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1.

Landsretten tiltræder videre byrettens afgørelse om, at udbyttet fra kriminaliteten kan opgøres skønsmæssigt til 1 mio. kr., og at der er konfiskeret 500.000 kr. hos hver af de tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 1.

Da de tiltalte er dømt for kriminalitet, der kan give et betydeligt udbytte, og da strafferammen for menneskehandel er 10 år, tiltræder landsretten endeligt, at der hos hver af de tiltalte er konfiskeret formueaktiver efter straffelovens § 76 a, stk. 1, og til dels stk. 2, som sket.

Der er herved yderligere lagt vægt på, at de tiltalte ikke har sandsynliggjort, at de pågældende formueaktiver er erhvervet med midler, der er erhvervet på lovlig vis. Den omstændighed, at tiltalte Tiltalte2 efter det foreliggende har erhvervet Mercedes-Benz A-200 Hatchback personbil i 2018, kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæster derfor i det hele byrettens afgørelse om konfiskation.

Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen. De tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom stadfæstes med de ændringer, at straffen for tiltalte Tiltalte2 nedsættes til fængsel i 3 år og 6 måneder, og at indrejseforbuddet for tiltalte Tiltalte1 fastsættes til 12 år. Tiltalte Tiltalte1 skal betale de sagsomkostninger for landsretten, der vedrører hende, mens statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten for tiltalte Tiltalte2.