VLR — Vestre Landsret
AM2026.08.20V
OL-2026-V-00068
AM2026.08.20V Retten i Aarhus’
DOM
Dato: 22. januar 2026 Rettens sagsnr.: 10-6311/2024 Politiets sagsnr.: 4200-73241-00866-23 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født juni 1994 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 29. oktober 2024. Tillægsanklageskrift nr. 1 er modtaget den 20. oktober 2025. Tilkendegivelse er modtaget den 21. januar 2026.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af 1. straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, vold i gentagelsestilfælde, ved den 10. december 2023 ca. kl. 00.15 i opgangen til Adresse1 i Aarhus V at have skubbet Forurettede flere gange hårdt i ryggen og brystet med begge hænder, 2. straffelovens § 276, tyveri, ved den 9. december 2023 mellem ca. kl. 00.30 og ca. kl. 20.00 fra personbil, der holdt parkeret på Adresse12 i Tilst at have stjålet "Autostartbogen", 7. udg., bogen: "Mekanikerens Følgesvend" og bogen: "Transportmiddellinjen 1-2-3" til en samlet værdi af 1.104 kr., 3. straffelovens § 281, nr. 1, afpresning, ved den 10. december 2023 ca. kl. 00.25 for at skaffe sig uberettiget vinding telefonisk at have truet Forurettede, idet tiltalte udtalte: "Du sender bare 2.500 kr. for radioen, ellers kommer jeg og knækker nakken på dig" eller lignende. 4. straffelovens § 291, stk. 1, hærværk, ved den 10. december 2023 ca. kl. 00.25 at have knust en rude på personbil, reg. nr. ...på parkeringspladsen ved Adresse1, 8210 Aarhus V, hvorved der skete skade for 644,38 kr. 5. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 70 (kokain), ved den 27. marts 2025 ca. kl. 17.10 på Adresse1 i Aarhus V at have været i besiddelse af 8,15 gram kokain med henblik på videreoverdragelse, ligesom tiltalte på det nævnte tidspunkt og sted var i besiddelse af 2.500 kr., som hidrører fra salg af kokain svarende til omkring 4,1 gram kokain, 6. +7. lovbekendtgørelse nr. 1166 af 4. november 2024 af lov om elektroniske cigaretter m.v., § 33, stk. 1, nr. 1, jf. § 18 b, stk. 1, jf. § 25 a, stk. 1, ved den 27. marts 2025 og forud herfor på Adresse1 i Aarhus V at være i besiddelse og have markedsført i alt 167 stk. elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin og med en kendetegnende aroma fordelt på 27 forskellige smagsvarianter af andet end mentol og tobak, 8. lovbekendtgørelse nr. 1166 af 4. november 2024 af lov om elektroniske cigaretter m.v., § 33, stk. 1, nr. 3, jf. 5 a, stk. 1, ved forud for den 27. marts 2025 fra adressen Adresse1 i Aarhus V at have markedsført 14 stk. elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin og med en kendetegnende aroma af mentol og tobak og 16 stk. produkter, som udgør elektroniske cigaretter, men som ikke leveres præfyldt med nikotinvæske, altsammen uden først at have foretaget den lovpligtige registrering hos Sikkerhedsstyrelsen, 9. fyrværkerilovens § 7, stk. 1, nr. 2, jf. § 2, stk. 1, ved den 27. marts 2025 kl. 17.11 på Adresse1, 8210 Aarhus V uden kommunalbestyrelsens tilladelse at have erhvervet 103 stk. kanonslag med en samlet NEC-vægt på 185,4 gram.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængsel i 3 måneder og en tillægsbøde på 65.000 kr.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte tildeles en advarsel om udvisning i medfør af dagældende udlændingelovs § 49, stk. 1, jf. § 24 b, stk. 1, jf. § 22, stk. 1, nr. 4 og 6 og § 26, stk. 2, og nu gældende udlændingelovs § 49, stk. 1, jf. § 24 b, stk. 1, jf. § 22, stk. 1 og § 26, stk. 2, om, at hvis den pågældende begår nyt strafbart forhold, vil der ved en afgørelse om udvisning ved dom på det tidspunkt skulle lægges vægt på, om udvisning må anses for særlig påkrævet, fordi den pågældende ikke tidligere er udvist af den grund, at dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Anklagemyndigheden har desuden nedlagt påstand om konfiskation af2.500 kr. ad forhold 5 hos tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 1.
Anklagemyndigheden har endelig nedlagt påstand om konfiskation af følgende hos tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 2: 8,15 gram kokain, 2 skåle, 1 ske, 1 digitalvægt med æske, mellem ziplock poser med lyserød lukning og små ziplock-poser med klar lukning ad forhold 5 167 stk. elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere ad forhold 6-7 fordelt som følger: 89 stk.
Fumot Randm Tornado 1500 (e-cigaretter) fordelt med følgende smagsvarianter: Sour Apple, 2 % nicotine, 10 stk. Blueberry Bubblegum, 2 % nicotine, 3 stk. Mango On Ice, 2 % nicotine, 3 stk. Blueberry On lce, 2 % nicotine, 4 stk. Bluesour Raspberry, 2 % nicotine, 3 stk. Ice Tea Peach Ice, 2 % nicotine, 8 stk. Blue Razz Lemonade, 2 % nicotine, 10 stk. Blueberry Pommegrande, 2 % nicotine, 10 stk.
Dragon Fruit, 2 % nicotine, 10 stk. Blueberry Cherru Cranberry, 2 % nicotine, 10 stk. Vimto, 2 % nicotine, 11 stk. Strawberry Watermelon Lemonade, 2 % nicotine, 11 stk. 7 stk. UZY (e-cigaretter) fordelt med følgende smagsvarianter: Blueberry Ice, 2 % nicotine, 1 stk. Red Energy Ice, 2 % nicotine, 1 stk. Watermelon Bubblegum, 2 % nicotine, 5 stk. 63 stk.
Al Fakher Crown Bar (e-cigaretter) fordelt med følgende smagsvarianter Lemon Mint, 2 % nicotine, 6 stk. Two Apple, 0,5 % nicotine, 24 stk. Grape Mint, 0,5 % nicotine, 30 stk.
Blueberry Bubblegum, 0,5 % nicotine, 3 stk. 6 stk. (60 ml) lnnocigs (genopfyldningsbeholder med nikotin) fordelt med følgende smagsvarianter: Red Violet, 9 mg/ml nicotine, 1 stk./10 ml Red Cyclone, 9 mg/ml nicotine, 1 stk./10 ml Sweetheart, 9 mg/ml nicotine, 1 stk./10 ml Cold Vacci, 9 mg/ml nicotine, 1 stk./10 ml La Renais Sance, 9 mg/ml nicotine, 1 stk./10 ml Milli, 9 mg/ml nicotine, 1 stk./10 ml, 2 stk. (20 ml) SC Aroma (genopfyldningsbeholder med nikotin) fordelt med følgende smagsvarianter: Mojito, 12 mg/ml nicotine, 1 stk./10 ml Menthol Himbeere, 12 mg/ml nicotine, 1 stk./10 ml 16 stk. elektroniske cigaretter uden påfyldt væske ad forhold 8 fordelt som følger Uwell, ukendt nicotine, 3 stk., Cubox, ukendt nicotine, 2 stk., IQ, ukendt nicotine, 1 stk., Smok Auto Pink, ukendt nicotine, 1 stk., Smok Black Red, ukendt nicotine, 1 stk., Smok Matte Black, ukendt nicotine, 2 stk., Smok Green, ukendt nicotine, 2 stk., Smok Gun Metal, ukendt nicotine, 1 stk., Aspire Zelos, ukendt nicotine, 3 stk., 14 stk. elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin og med en kendetegnende aroma af mentol ad forhold 8 som følger: Al Fakhar Crown Bar Simply Mint, 0,5 % nicotine, 5 stk.
Al Fakhar Crown Bar Gum Mint, 0,5 % nicotine, 7 stk. Innocigs Celestial Dragon, 9 mg/ml nicotine, 1 stk./10 ml Innocigs Angels in Heaven, 9 mg/ml nicotine, 1 stk./10 ml 103 stk. kanonslag ad forhold 9. Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 1-4 og 6-8. Han har erkendt sig delvis skyldig i forhold 5 og nægtet sig skyldig i forhold 8. Forurettede påstået, at tiltalte skal betale 4.898,38 kr. i erstatning.
Erstatningskravet opgøres som: Skoletaske 400,00 kr Bøger 1.104,00 kr. MobilePay overførsel 2.500.00 kr. MobilePay overførsel 250,00 kr. Reparation af siderude jf. faktura 644,38 kr. Tiltalte har bestridt erstatningspligten, men ikke den størrelsesmæssige opgørelse af erstatningskravet.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af tiltalte Tiltalte og af vidnerne Forurettede og Vidne. Forklaringer er lydoptaget og fremgår af retsbogen. Forurettede henvendte sig den 10. december 2023 på skadestuen. Det fremgår af politiattesten, at han angav sig skubbet ud over trappe og skubbet op mod dør. Der blev konstateret ømhed i nakken og nedsat følesans på fingre på venstre hånd.
Tiltalte er tidligere straffet bl.a. ved: dom af 3. december 2015 med fængsel i 7 måneder for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 244 og § 288, stk. 1, nr. 1.
Dommen blev stadfæstet af Vestre Landsret den 11. maj 2016, idet 5 måneder af straffen blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste. dom af 9. januar 2024 med fængsel i 60 dage for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1 og våbenbekendtgørelsen. Tildelt advarsel om udvisning. dom af 7. oktober 2025 med en bøde på 1.000 kr. for overtrædelse af færdselsloven.
Af Udlændingestyrelsens brev af 9. januar 2026 fremgår bl.a., at tiltalte er tyrkisk statsborger. Han er født i Danmark og han har - bortset fra en tidligere afsonet frihedsstraf på 4 måneder - haft lovligt ophold i Danmark siden da.
Rettens begrundelse
og afgørelse Tiltalte har vedrørende forhold 1-4 forklaret, at han ikke har skubbet Forurettede, men blot har holdt hånden op. Han ikke kastet noget efter bilen eller stjålet fra den. Han har ikke truet Forurettede, men bedt om at få 2.500 kr., som Forurettede havde sagt, at han ville betale, fordi hans radio var blevet stjålet.
Heroverfor står den troværdige og detaljerede forklaring fra Forurettede om, hvorledes han i opgangen blev skubbet af tiltalte ned ad trappen og op mod en dørkarm, ligesom tiltalte udenfor kastede noget efter bilen, så en rude blev smadret. Forurettedes forklaring støttes af forklaringen fra vidnet Vidne og det forhold, at det kan lægges til grund, at bilruden er smadret på det pågældende tidspunkt.
Forklaringen støttes også af, at Forurettede henvendte sig på skadestuen og foretog politianmeldelse. At Forurettede blev udsat for afpresning støttes af det forhold, at Forurettede har overført først 2.500 kr. og derefter 250 kr. til tiltalte, af forklaringen fra Vidne og af indholdelse af snapchat-korrespondancen. På denne baggrund er det bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 1, 3 og 4.
Mod tiltaltes benægtelse kan det ikke alene på baggrund af Forurettede og Vidnes forklaringer om, at de på en overvågningsvideo har set en bil med en person, der lignede tiltalte, komme kørende i området den pågældende nat, anses for bevist, at tiltalte har begået indbruddet i Forurettedes bil. Tiltalte frifindes derfor i dette forhold.
Vedrørende forhold 5 er det efter fundet af kokainen i lejligheden og tiltaltes forklaring om, at han besad de 8,15 gram med henblik på overdragelse til andre personer, bevist, at han er skyldig i denne del af tiltalen. Det er mod tiltaltes benægtelse ikke alene på baggrund at politiets fund af 2.500 kr. ikontanter hos tiltalte bevist, at disse penge stammer fra salg af kokain.
Tiltalte frifindes derfor for denne del af tiltalen. Vedrørende forhold 6-8 er det efter fundet af e-cigaretter og væsker i tiltaltes lejlighed bevist, at han har besiddet disse. Under hensyn til antallet af cigaretter, de mange forskellige smagsvarianter og det forhold, at tiltalte tidligere i 2023 har solgte-cigaretter, er det bevist, at tiltalte solgte af produkterne.
På denne baggrund, og da det er ubestridt, at tiltalte ikke har været registreret ved Sikkerhedsstyrelsen, er det bevist, at tiltalte er skyldig i disse forhold. Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i forhold 9. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger, herunder fundet af kanonslagene. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.
Straffen fastsættes til fængsel i 3 måneder, jf. straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, § 281, nr. 1, og § 291, stk. 1, og lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer§ 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 70 samt en tillægsbøde på 60.000 kr., jf. lovbekendtgørelse nr. 1166 af 4. november 2024 af lov om elektroniske cigaretter m.v., § 33, stk. 1, nr. 1, jf.§ 18 b, stk. 1, jf. § 25 a, stk. 1, lovbekendtgørelse nr. 1166 af 4. november 2024 af lov om elektroniske cigaretter m.v.,§ 33, stk. 1, nr. 3, jf. 5 a, stk. 1 og fyrværkerilovens § 7, stk. 1, nr. 2,jf. § 2, stk. 1.
Straffen er en tillægsstraf til afgørelse af 7. oktober 2025 og tildels til afgørelse af 9. januar 2024, jf. straffelovens § 89. Retten har lagt vægt på voldens karakter, størrelse af det afpressede beløb og mængden af kokain. Retten har endvidere lagt vægt på, at tiltalte tidligere er straffet for personfarlig kriminalitet. Ved udmåling af bøden har retten foretaget en vis, begrænset kumulation.
Betingelserne i dagældende udlændingelovs § 49, stk. 1, jf. § 24 b, stk. 1, jf. § 22, stk. 1, nr. 4 og 6 og § 26, stk. 2, og nu gældende udlændingelovs§ 49, stk. 1, jf. § 24 b, stk. 1, jf. § 22, stk. 1 og § 26, stk. 2, for at udvise tiltalte er opfyldt.
Da udvisning imidlertid med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2, tildeles tiltalte alene en advarsel, jf. udlændingelovens § 24 b, stk. 1. Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2.
Da der ikke er sket domfældelse vedrørende de 2.500 kr., tages påstanden om konfiskation af disse i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, ikke til følge.
Retten tager erstatningspåstanden delvist til følge som nedenfor bestemt, idet den del af erstatningskravet, der vedrører det i forhold 2 omhandlede tyveri (skoletaske og bøger) ikke tages til følge, da der er sket frifindelse i forholdet, mens de øvrige krav tages til følge.
Thi kendes for ret
: Tiltalte Tiltalte skal straffes med fængsel i 3 måneder og en tillægsbøde på 60.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 20 dage. Hos tiltalte konfiskeres følgende: 8,15 gram kokain, 2 skåle, 1 ske, 1 digitalvægt med æske, mellem ziplock poser med lyserød lukning og små ziplock-poser med klar lukning 167 stk. elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere ad forhold 6-7 fordelt som følger: 89 stk.
Fumot Randm Tornado 1500 (e-cigaretter) fordelt med følgende smagsvarianter: Sour Apple, 2 % nicotine, 10 stk. Blueberry Bubblegum, 2 % nicotine, 3 stk. Mango On Ice, 2 % nicotine, 3 stk. Blueberry On Ice, 2 % nicotine, 4 stk. Bluesour Raspberry, 2 % nicotine, 3 stk. lce Tea Peach Ice, 2 % nicotine, 8 stk. Blue Razz Lemonade, 2 % nicotine, 10 stk. Blueberry Pommegrande, 2 % nicotine, 10 stk.
Dragon Fruit, 2 % nicotine, 10 stk. Blueberry Cherru Cranberry, 2 % nicotine, 10 stk. Vimto, 2 % nicotine, 11 stk. Strawberry Watermelon Lemonade, 2 % nicotine, 11 stk. 7 stk. UZY (e-cigaretter) fordelt med følgende smagsvarianter: Blueberry Ice, 2 % nicotine, 1 stk. Red Energy Ice, 2 % nicotine, 1 stk. Watermelon Bubblegum, 2 % nicotine, 5 stk. 63 stk.
Al Fakher Crown Bar (e-cigaretter) fordelt med følgende smagsvarianter Lemon Mint, 2 % nicotine, 6 stk. Two Apple, 0,5 % nicotine, 24 stk. Grape Mint, 0,5 % nicotine, 30 stk.
Blueberry Bubblegum, 0,5 % nicotine, 3 stk. 6 stk. (60 ml) lnnocigs (genopfyldningsbeholder med nikotin) fordelt med følgende smagsvarianter: Red Violet, 9 mg/ml nicotine, 1 stk./10 ml Red Cyclone, 9 mg/ml nicotine, 1 stk./10 ml Sweetheart, 9 mg/ml nicotine, 1 stk./10 ml Cold Vacci, 9 mg/ml nicotine, 1 stk./10 ml La Renais Sance, 9 mg/ml nicotine, 1 stk./10 ml Milli, 9 mg/ml nicotine, 1 stk./10 ml, 2 stk. (20 ml) SC Aroma (genopfyldningsbeholder med nikotin) fordelt med følgende smagsvarianter: Mojito, 12 mg/ml nicotine, 1 stk./10 ml Menthol Himbeere, 12 mg/ml nicotine, 1 stk./10 ml 16 stk. elektroniske cigaretter udenpåfyldt væske ad forhold 8 fordelt som følger Uwell, ukendt nicotine, 3 stk., Cubox, ukendt nicotine, 2 stk., IQ, ukendt nicotine, 1 stk., Smok Auto Pink, ukendt nicotine, 1 stk., Smok Black Red, ukendt nicotine, 1 stk., Smok Matte Black, ukendt nicotine, 2 stk., Smok Green, ukendt nicotine, 2 stk., Smok Gun Metal, ukendt nicotine, 1 stk., Aspire Zelos, ukendt nicotine, 3 stk., 14 stk. elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin og med en kendetegnende aroma af mentol ad forhold 8 som følger: Al Fakhar Crown Bar Simply Mint, 0,5 % nicotine, 5 stk.
Al Fakhar Crown Bar Gum Mint, 0,5 % nicotine, 7 stk. Innocigs Celestial Dragon, 9 mg/ml nicotine, 1 stk./10 ml Innocigs Angels in Heaven, 9 mg/ml nicotine, 1 stk./10 ml 103 stk. kanonslag ad forhold 9. Tiltalte tildeles en advarsel om udvisning. Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede ved bistandsadvokat Simon Eilrich Advokatfirma Strauss & Garlik, Sønder Alle 3, 2. sal, 8000 Aarhus C, betale 3.394,38 kr. med tillæg af procesrente fra den 14. februar 2026. ::::::::::::::::::::::::::::::: Vestre Landsrets 12. afdelings
DOM
(dommerne Lisette Ørnskov Top, Hanne H. Pedersen og Maria Lund Pihl (kst.) med domsmænd) Dato: 20. august 2026 Rettens sagsnr.: S–0166–26 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født juni 1994, (advokat Camilla Nowak, Aarhus) Retten i Aarhus har den 22. januar 2026 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 10-6311/2024).
Påstande
Tiltalte, Tiltalte, har påstået frifindelse i forhold 1, 3, 4, 6, 7 og 8 samt formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, således at fængselsstraffen og bøden forhøjes. Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen, således at der i forhold 5 henvises til liste B, nr. 101.
Forurettede har gentaget sin påstand for byretten om, at tiltale skal betale 3.394,38 kr. i erstatning med tillæg af renter efter erstatningsansvarslovens § 16. Tiltalte har påstået frifindelse for kravet om erstatning, men bestrider ikke kravet størrelsesmæssigt.
Supplerende oplysninger Ud over de domme, der er nævnt i byrettens dom, er tiltalte tillige straffet bl.a. ved dom af 16. november 2017 med fængsel i 7 dage betinget for overtrædelse af lov om forbud mod visse dopingmidler, dom af 18. juni 2019 med fængsel i 40 dage betinget og bøde for overtrædelse af bl.a. færdselsloven, dom af 15. januar 2024 med bøde for overtrædelse af lov om godkendelse og syn samt dom af 20. august 2024 med bøde for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 2.
Forklaringer Tiltalte og vidnerne Forurettede og Vidne har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. [FORKLARINGER UDELADT] Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han er opvokset i Aarhus med sine forældre og mange søskende. Efter 10. klasse gik han på teknisk skole som mekaniker, men stoppede. Herefter startede han en uddannelse som SOSU-assistent, men stoppede.
Han har haft forskelligt arbejde. Han bor i dag med sin kæreste. Han er ledig og i udredning for ADHD og depression. Det er muligt, at han kan få et arbejde på havnen. […]
Landsrettens begrundelse og resultat
Også efter bevisførelsen for landsretten, herunder navnlig vidnet Forurettedes forklaring, der støttes af vidnet Vidnes forklaring, og af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig som sket i forhold 1 og 4.
Vedrørende forhold 3 har 4 voterende stemt for, at det ikke er bevist, at tiltalte ved modtagelsen af 2.500 kr. for bilradioen fik en uberettiget vinding, og at der var tale om afpresning af Forurettede. 2 voterende har af de grunde, som byretten har anført, stemt for at finde tiltalte skyldig som sket. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at tiltalte frifindes i forhold 3.
Det tiltrædes af de grunde, som byretten har anført, at tiltalte er fundet skyldig som sket i forhold 5-9. Straffen skal fastsættes i medfør af de bestemmelser, som byretten har anført, idet straffelovens § 281, nr. 1, udgår, og i forhold 5 henvises til liste B, nr. 101. Landsretten finder, at straffen på fængsel i 3 måneder og en tillægsbøde på 60.000 kr. er passende udmålt.
Landsretten har foruden de omstændigheder, som byretten har anført, lagt vægt på tiltaltes tilståelse i forhold 5, hvor der er tale om en kategori 3, jf. Højesterets dom i U 2025.3022. Efter forholdenes karakter er der ikke grundlag for at gøre straffen betinget. De juridiske dommere nedsætter under hensyn til frifindelsen i forhold 3 erstatningskravet til 644,38 kr. Tiltalte frifindes for den øvrige del af kravet.
Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.
Thi kendes for ret
: Byrettens dom stadfæstes, idet erstatningskravet dog nedsættes til 644,38 kr. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten. Erstatningskravet skal betales inden 14 dage.
