BS-12878/2026-VLR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 192.5px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

VESTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 2. juli 2026

Sagen er behandlet for lukkede døre.

Sag BS-12878/2026-VLR (10. afdeling)

Klager (Biologisk mor)

og

Klager (Biologisk far) (advokat Thomas Lorentzen for begge, beskikket)

mod

Ankestyrelsen

Yderligere part: Barn (advokat Louise Juul, beskikket)

Retten i Viborg har den 17. februar 2026 afsagt dom i 1. instans (sag BS-56747/2025-VIB).

Landsdommerne Jeanette Bro Fejring, Thomas Jønler og Ioana Fodor (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanterne, Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far), har gentaget deres påstand for byretten om ophævelse af Ankestyrelsens afgørelse af 10.

2

november 2025, subsidiært at sagen skal udsættes med henblik på inddragelse af VISO.

Indstævnte, Ankestyrelsen, har påstået dommen stadfæstet.

Advokat Louise Juul har på vegne af Barn nedlagt påstand om stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

Ankestyrelsen har udarbejdet en supplerende redegørelse af 22. maj 2026, som omtaler, at forældremyndigheden er blevet overført den 23. januar 2026 til de kommende adoptanter, da der er sket en midlertidig placering af BarnBarn Barn.

Forklaringer Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) har afgivet supplerende for- klaring.

Klager (Biologisk mor) har forklaret, at hun har kontakt til psykiatrien i denne tid med henblik på at undersøge, om hun skal have en anden ADHD me- dicin, da den aktuelle medicin giver hende bivirkninger. Der pågår også et ud- redningsforløb i psykiatrien.

Deres bopæl er ikke ændret siden byrettens dom. Der er fortsat overvejelser om det praktikforløb, som hun gerne vil i gang med. Der er ikke nogen konklusion om, hvad hun skal lave, men det er stadig hendes tanke, at hun skal arbejde som Stilling 1.

Det er nu over et år siden, at de sidst har haft samvær med Barn. Det skyl- des bl.a. den lange afstand fra deres bopæl og det sted, hvor Barn er an- bragt.

Samværet, som de nåede at have med Barn, gik rigtig godt. Hun kunne mærke, at hun blev en helt anden person, efter Barn kom til verden. Plejefa- milien var til stede som de eneste i forbindelse med samværet.

Der blev ikke tilbudt forældrekurser eller andet, inden Barn blev anbragt. Det synes hun ikke var fair, og hun ville gerne have haft lejlighed til at vise, at hun kunne være en god mor for Barn.

De har valgt at afvente udfaldet af denne sag, inden de søger om samvær med Barn efter forældreansvarslovens § 20 a.

3

Hun har i dag meget svært ved at huske noget fra sin barndom. Hun er ikke enig i den udlægning af hendes person og barndom, som fremgår af undersø- gelsen om forældrekompetence.

Klager (Biologisk far) har forklaret, at han fortsat får medicin med doser, som han forklarede om for byretten. Han hører ikke stemmer mere, og han er derfor afsluttet i psykiatrien. Han får nu hjælp og vejledning via et F-ACT team i di- striktspsykiatrien. Han kan kontakte teamet, når han har behov for det.

Han spiller ikke længere så meget computer, og han bruger i stedet tid på at gå nogle lange ture. Han vil gerne have et arbejde som Stilling 2.

I det daglige får han også hjælp fra bostøtten. Det har lettet hans dagligdag, og det har betydet, at han har fået nogle flere kræfter. Det vil på sigt give mulighed for, at han vil kunne arbejde nogle timer om dagen.

I forhold til Barn mener han, at myndighederne, herunder familiebehandle- ren, skulle have gjort noget mere for at styrke deres relation til Barn med hensyn til perioden, inden Barn blev anbragt. I forbindelse med forældre- kompetenceundersøgelsen følte han sig ikke klar. Han er nu blevet ældre og har fået mere erfaring, herunder i forhold til at have et barn. Han er meget motive- ret for at deltage i et forløb gennem VISO, hvis der kunne blive mulighed her- for.

Han vil gerne søge samvær med Barn, når denne sag er afsluttet.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten tiltræder af de grunde, som byretten har anført, at sagen må anses for tilstrækkeligt oplyst, og at sagen ikke skal udsættes med henblik på, at VISO inddrages.

Af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten desuden efter en samlet vurdering, at betingelserne for at anbringe Barn uden for hjemmet i medfør af § 47, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, i barnets lov er opfyldt, og at der er en høj grad af sandsynlighed for, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) – uanset eventuelle støtteforanstaltninger – varigt vil være ude af stand til at va- retage omsorgen for Barn. Landsretten finder også, at væsentlige hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i Barns opvækst indebærer, at adoption er bedst for hende.

4

Landsretten tiltræder herefter, at betingelserne for adoption uden samtykke ef -ter adoptionslovens § 9, stk. 2 og 3, er opfyldt. Det, der er kommet frem for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til nogen anden part eller til statskassen.

Publiceret til portalen d. 02-07-2026 kl. 10:00 Modtagere: Appellant Klager (Biologisk far), Appellant Klager (Biologisk mor), Indstævnte Ankestyrelsen, Anden part Barn