VLR — Vestre Landsret

BS-17094/2026-VLR

OL-2026-V-00080

Endelig
Dato
12-10-2026
Sagsemne
Byrettens dom i sag om adoption uden samtykke stadfæstes, således at betingelserne for adoption uden forældrenes samtykke ikke er opfyldt
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 184.3px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

VESTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 12. oktober 2026

Sagen er behandlet for lukkede døre.

Sag BS-17094/2026-VLR (9. afdeling)

Ankestyrelsen

mod

Klager (Biologisk far) og Klager (Biologisk mor) (advokat Lars Buurgaard Sørensen for begge, beskikket)

Som yderligere part:

Barn (advokat Nicolai Kryger, beskikket)

Retten i Esbjerg har den 16. marts 2026 afsagt dom i 1. instans (sag BS-54220/2025-ESB).

Landsdommerne Lars Christensen, Thomas Raaberg-Møller og Nicolai Bødker Huus (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, Ankestyrelsen, har gentaget sin påstand for byretten om, at Anke -styrelsens afgørelse af 28. oktober 2025 opretholdes, således at Barn, født Dato 2024, frigives til adoption.

De indstævnte, Klager (Biologisk far) og Klager (Biologisk mor), har påstået dom -men stadfæstet.

2

Den beskikkede advokat for Barn har tilsluttet sig påstanden om stad- fæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

Ankestyrelsen har for landsretten udarbejdet en supplerende redegørelse. Der er herudover fremlagt yderligere oplysninger, herunder oplysninger om forlø- bet af Barns samvær med Klager (Biologisk far) og Klager (Biologisk mor), en statusudtalelse fra Barns plejefamilie og en udtalelelse fra Barns vuggestue.

Forklaringer Klager (Biologisk mor) har forklaret, at Klager (Biologisk far) og hun fortsat bor det samme sted. Hun arbejder fortsat i Butik 1, og hun er meget glad for dette arbejde. Hun arbejder 12 timer om ugen.

Barn var i et udslusningsforløb, mens sagen verserede i byretten. Ankestyrel- sen ville bortadoptere hende, og Klager (Biologisk far) og hun havde i den forbindelse et farvel- samvær. Barn nåede at have et forløb med den familie, som det var påtænkt at placere Barn hos. Barn prøvede også at være alene hos denne familie. Forlø- bet nåede at vare omkring 1 måned.

Efter at byretten havde truffet afgørelse om, at Barn ikke skulle bortadopteres, fik Barn lov til at blive i sin plejefami- lie. Barn skulle herefter finde fodfæste i plejefamilien igen. Klager (Biologisk far) og hun fik lov til at blive genforenet med Barn, og Klager (Biologisk far) og hun fik igen den fælles foræl- dremyndighed over Barn. De fik hurtigt samvær med Barn igen.

Forud for dette forløb havde de samvær med Barn hver 14. dag i 1 ½ time. Nu har de samvær tre gange om måneden med 2 timer pr. gang. Hver 4. uge har Barn derudover samvær med sin farmor og farfar, og hver anden måned har Barn samvær med hende, Klager (Biologisk far), hendes forældre og hendes bror. De får at vide, at de udvikler sig positivt, og at Barn trives i samværet med dem.

De har sammen med plejefamilien været i Legoland med Barn. Både hendes egen og Klager (Biologisk far)s familie var med på dette samvær. Samværet varede, indtil de mærkede, at Barn var ved at blive træt.

I Måned 4 2026 var der et samvær, da Barns oldemor fyldte 70 år. Barn og BarnsBarns Barns plejefamilie var med til fødselsdagen. De var i Måned 4 2026 også til som- mersamvær i vuggestuen sammen med Barn og plejeforældrene.

Man kan mærke, at Barn efter udslusningsforløbet har meget brug for sin ple- jemor. Barn er tæt knyttet til sine plejeforældre og den ene dreng, der bor hos plejeforældrene. De har et fantastisk forhold. Hvis plejemor er væk fra Barn, bryder Barn sammen og bliver ked af det. Klager (Biologisk far) og hun kan ikke trøste Barn helt uden plejemoren. Barn har fået sit eget værelse, men er fortsat meget be- vidst om, hvor hendes plejemor er.

3

Barn har udviklet sig meget. De kan snakke om, at Barn går til Fritidsaktivitet, og om, hvor Barn skal holde sommerferie. På nogle punkter kan samværene være mere udfordrende, idet de ikke har Barn i dagligdagen, men plejemoren er i så fald en god hjælp. Der er støtteperson under samværene, og samarbejdet med støttepersonen fungerer godt.

Samarbejdet med plejefamilien er meget godt. Det er som at have endnu et hjem. Barn skal blive hos plejefamilien. Hvis plejefamilien ikke bliver i stand til at overtage Barn, vil Klager (Biologisk far)s familie kunne overtage. Klager (Biologisk far)s familie er res- sourcestærk. Plejeforældrenes børn er selv en plejefamilie, og de vil også kunne overtage Barn, hvis hendes nuværende plejefamilie ikke vil kunne have BarnBarn Barn længere.

Det vil traumatisere Barn, hvis hun bliver fjernet fra sin plejefamilie.

Barn kalder både plejeforældrene samt Klager (Biologisk far) og hende for ”mor” og ”far” . Når de er sammen med Barn, omtaler de sig selv som ”mor Klager (Biologisk mor)” og ”far Klager (Biologisk far) Klager (Biologisk far) Klager (Biologisk far)” .

Klager (Biologisk far) har forklaret, at han arbejder i Butik 2, hvor han har arbejdet i de sidste 6 år. Samværene med Barn har udviklet sig positivt, og han har fået et tættere bånd til hende. Det er godt, at de har hyppigere og læn- gere samvær. Da de var i Legoland med Barn, deltager plejeforældrene. De kunne dog godt prøve forlystelser sammen med Barn uden plejeforældrene.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter adoptionslovens § 9, stk. 2, kan adoption i særlige tilfælde meddeles uden forældrenes samtykke, hvis væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for barnet, taler for det.

Efter § 9, stk. 3, kan adoption efter stk. 2 meddeles, hvis betingel- serne i barnets lov § 47, stk. 1, nr. 1 eller 2, for anbringelse uden for hjemmet er opfyldt, og det er sandsynliggjort, at forældrene varigt er ude af stand til at va- retage omsorgen for barnet, og at adoption af hensyn til kontinuiteten og stabi- liteten i barnets opvækst vil være bedst for barnet.

Som anført i U.2019.1565H kan det udledes af forarbejderne til adoptionslovens § 9, stk. 2 og 3, at der skal være en høj grad af sandsynlighed for, at forældrene uanset støtteforanstaltnin- ger ikke vil blive i stand til at varetage omsorgen for barnet.

Det følger endvi- dere af forarbejderne, at der kræves en højere grad af sandsynlighed, når der er tale om et helt lille barn, end når der er tale om et større barn, hvor det har væ- ret muligt at vurdere forældreevnen og relationen mellem barnet og forældrene i en periode.

4

Efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis kan bortadoption uden forældrenes samtykke være forenelig med konventionen, men dette for- udsætter, at der er tale om helt særlige omstændigheder, og at adoptionen er begrundet i tungtvejende hensyn til barnets bedste.

Landsretten finder, at betingelserne for anbringelse af Barn uden for hjemmet er opfyldt, jf. barnets lov § 47, stk. 1, nr. 1.

Ved vurderingen af, om betingelserne for adoption uden forældrenes samtykke er opfyldt, må det indgå, at der efter forældrekompetenceundersøgelsen, som blev udarbejdet i 2024, klart er sket en positiv udvikling af Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far)s forældreevner.

Der er nu samvær tre gange om må- neden à to timers varighed, og i den seneste samværsrapport fra Måned 4 2026 er det anført, at Barn viser glæde ved at se sine forældre, deltager i leg, søger de- res kontakt og kan have gode følelsesmæssige samspil med dem, ligesom det er anført, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) viser glæde, kærlighed og omsorg i samværene, er nærværende og engagerede og over tid har udviklet deres evne til at aflæse og imødekomme Barns behov.

Det fremgår herudover af sagens oplysninger, at der er et særdeles godt samarbejde mellem forældrene og Barns plejeforældre, og at Barn trives i sin plejefamilie, hvor hun er me- get tæt knyttet til sin plejemor.

I lyset af oplysningerne om Barns reaktion på det udslusningsforløb, som blev afbrudt af byrettens dom, må det lægges til grund, at Barn vil reagere meget negativt på en tvangsadoption, idet hun i så fald vil skulle udsluses fra sin plejefamilie.

Efter en samlet vurdering af de anførte omstændigheder er landsretten enig med byretten i, at betingelserne for adoption uden forældrenes samtykke ikke er opfyldt.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til nogen anden part eller til statskassen.

Publiceret til portalen d. 12-10-2026 kl. 10:00 Modtagere: Indstævnte Klager (Biologisk far), Appellant Ankestyrelsen, Indstævnte Klager (Biologisk mor)

Byrettens dom i sag om adoption uden samtykke stadfæstes, således at betingelserne for adoption uden forældrenes samtykke ikke er opfyldt
Civilsag · 2. instans
KilderDomsdatabasen →
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/11267