VLR — Vestre Landsret
BS-4522/2026-VLR
OL-2026-V-00029
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 193.8px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
VESTRE LANDSRET
RETSBOG
Den 13. maj 2026 holdt Vestre Landsret møde i retsbygningen i Viborg.
Landsdommerne Thomas Tordal-Mortensen, John Lundum og Nicolai Bødker Huus (kst.) behandlede sagen.
Sag BS-4522/2026-VLR (14. afdeling)
BECIG som mandatar for: Kærende 1, tidligere Sagsøger 1 BeTrendy ApS Damphjørnet ApS Din eCigaret ApS Esug.dk af 2018 ApS Kærende 2, tidligere Sagsøger 2 GS Newco ApS Smokey DK ApS Kærende 3, tidligere Sagsøger 3 Business 12-12 ApS Kærende 4, tidligere Sagsøger 4 Vapour C4 ApS Ecig Club ApS Ecig Club Vesterbro ApS Ecig Club Østerbro ApS Kærende 5, tidligere Sagsøger 5 Mailund Group ApS (advokat Dan Stampe-Terkildsen)
mod
Sikkerhedsstyrelsen (advokat Sune Fugleholm)
2
I dom af 15. januar 2026 har Retten i Esbjerg (sag BS-33355/2023-ESB) bestemt, at ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part.
BECIG (Brancheforeningen for e-cigaret forhandlere) har som mandatar for Esug.dk af 2018 ApS m.fl. kæret omkostningsafgørelsen med påstand om, at Sikkerhedsstyrelsen skal betale 60.000 kr. i sagsomkostninger.
BECIG har navnlig anført, at BECIG har fået medhold i påstand 1 og dermed medhold i, at 15 afgørelser truffet af Sikkerhedsstyrelsen er ugyldige, og at langt størstedelsen af sagen har vedrørt dette spørgsmål.
BECIG har desuden gjort gældende, at påstand 3 ikke har medført merarbejde for Sikkerhedsstyrel- , og at Sikkerhedsstyrelsen alene har skullet udføre en form for merarbejde i relation til de 3 forhold, som er omfattet af påstand 2.
Påstand 1 og påstand 2 og 3 kan ikke sammenlignes i forhold til det udførte arbejde, hvilket med al tyde- lighed understreges af parternes påstandsdokumenter i forbindelse med hoved- forhandlingen.
Sikkerhedsstyrelsen har påstået afgørelsen stadfæstet og har til støtte herfor navnlig anført, at BECIG ikke har fået medhold i det, som BECIG egentligt øn- skede. Byretten har ikke taget stilling til BECIG’s anbringende om, at de i sagen omhandlede produkter ikke var omfattet af lov om elektroniske cigaretter § 25 a, og at skrivelserne derfor var ugyldige. Sikkerhedsstyrelsen har desuden gjort gældende, at byretten foretog en egentlig og materiel prøvelse af afgørelserne indeholdt i påstand 2, og at Sikkerhedsstyrelsen blev frifundet, samt at - hedsstyrelsen blev frifundet for påstand 3.
Byretten har ikke haft bemærkninger til kæremålet.
Landsretten afsagde
K E N D E L S E
Sagen angår fastsættelse af sagsomkostninger i et tilfælde, hvor hver part har fået delvist medhold jf. retsplejelovens § 313, stk. 1. Af denne bestemmelse fremgår, at når hver af parterne for en del taber og for en del vinder sagen, på- lægger retten en af parterne af betale delvise sagsomkostninger til modparten eller bestemmer, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til modpar- ten.
For byretten var der fremsat tre anerkendelsespåstande, og afgørende er heref- ter, i hvor høj grad hver af parterne har fået medhold i deres påstande og an- bringender, idet målestokken er det arbejde, der for parterne og deres advoka- ter har været forbundet med de enkelte påstande og anbringender, jf. herved
3
Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene), s. 255.
Påstand 1 angik en række i det væsentlige enslydende skrivelser, der blev sendt til nogle af sagsøgerne med oplysning om straks at standse salget af en række produkter. Spørgsmålet var bl.a., om skrivelserne var afgørelser med påbud om at standse salget af produkterne, hvilket der mellem parterne var enighed om, at der ikke var hjemmel til at udstede.
Påstand 2, der var opdelt i tre underpåstande, angik i underpåstand 1 og 2 afgø- relser rettet mod Kærende 5, tidligere Sagsøger 5 angående forbud mod markedsføring samt påbud om tilbagetrækning af produkter, mens underpåstand 3 angik en skrivelse til Mailand Group ApS med påbud om straks at standse salget af en række pro- dukter som følge af overtrædelse af lov om elektroniske cigaretter mv. § 9 a.
Påstand 3 vedrørte, i hvilket omfang Sikkerhedsstyrelsen måtte være erstat- ningsansvarlig for det tab som sagsøgerne måtte have lidt som følge af skrivel- serne/afgørelserne omfattet af påstand 1 og 2.
Efter en samlet vurdering finder landsretten, at parterne har fået nogenlunde lige meget medhold. Landsretten har herved blandt andet lagt vægt på, at samt- lige skrivelser i påstand 1 omhandlede samme problemstilling, og at der derfor blev fremsat enslydende anbringender til støtte for påstanden om ugyldighed, mens påstand 2 angik tre forskellige afgørelser med hvert sit indhold.
Desuden har landsretten lagt vægt på, at det fremgår af BECIG’s påstandsdokument, at der i vidt omfang gøres de samme anbringender gældende til støtte for påstand 1 og 2. Endelig har landsretten lagt vægt på, at Sikkerhedsstyrelsen blev frifun- det vedrørende påstand 3.
Landsretten stadfæster derfor byrettens afgørelse.
Efter kæresagens udfald skal BECIG i sagsomkostninger for landsretten betale 2.500 kr. til Sikkerhedsstyrelsen til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms.
THI BESTEMMES:
Byrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes.
I sagsomkostninger for landsretten skal BECIG som mandatar for Esug.dk af 2018 ApS m.fl. inden 14 dage betale 2.500 kr. til Sikkerhedsstyrelsen. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
Sagen sluttet.
Publiceret til portalen d. 13-05-2026 kl. 10:00 Modtagere: Kærende 2, tidligere Sagsøger 2, Kærende 4, tidligere Sagsøger 4, Kærende 5, tidligere Sagsøger 5, Kærende Din eCigaret ApS, Kærende Ecig Club Østerbro ApS, Kærende Damphjørnet ApS, Kærende Ecig Club Vesterbro ApS, Indkærede Sikkerhedsstyrelsen, Kærende Ecig Club ApS, Kærende Vapour C4 ApS, Kærende Esug.dk af 2018 ApS, Kærende Mailund Group ApS, Kærende Business 12-12 ApS, Kærende Smokey DK ApS, Kærende GS Newco ApS, Kærende BeTrendy ApS, Kærende 1, tidligere Sagsøger 1, Kærende 3, tidligere Sagsøger 3
