VLR — Vestre Landsret
BS-49143/2023-VLR
OL-2025-V-00213
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 183.3px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
VESTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 11. april 2025
Sag BS-49143/2023-VLR (8. afdeling)
Appellant, tidligere Sagsøgte (advokat Louise Reuss Boesen)
mod
Finansiel Stabilitet (advokat Amalie Wollenberg Gasseholm)
Retten i Horsens har den 18. september 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS-7707/2022-HRS).
Landsdommerne Henrik Estrup, Anders Raagaard og Mads Nysom Petersen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellant, tidligere Sagsøgte, har gentaget sin påstand for byretten om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb.
Indstævnte, Finansiel Stabilitet, har påstået dommen stadfæstet.
Supplerende sagsfremstilling
Der er for landsretten fremlagt en revisionsprotokol af 31. maj 2012 for Vich 4242 ApS udarbejdet af Revisor. I protokollen er selskabets pantebrevsbeholdning værdiansat til 25.337.606 kr., opgjort som anskaffelses-summen (26.754.606 kr.) med fradrag af hensættelse til tab (1.417.000 kr.). Des-uden fremgår følgende, som tillige fremgår af revisorpåtegningen i selskabets årsrapport for 2011:
2
”Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2011 samt af resultatet af selskabets aktiviteter for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2011 i overensstemmelse med årsregnskabsloven.
Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold Uden at det har påvirket vor konklusion, gør vi opmærksom på at der er betydelig usikkerhed om selskabets evne til at fortsætte driften. Vi henviser til ledelsesberetningen og note 1, hvori ledelsen redegør for væsentlig usikkerhed om indregning og måling af selskabets pantebre-ve samt selskabets evne til at fortsætte driften, fordi det er usikkert om der er tilstrækkelig likviditet til servicering af gældsforpligtelser.”
Det fremgår af mailkorrespondance mellem Appellant, tidligere Sagsøgte og Finansiel Stabilitet fra januar-april 2013, at Finansiel Stabilitet ønskede at afvikle pante-brevsbeholdningen, og at Appellant, tidligere Sagsøgte i den forbindelse i perioden lå i forhandlinger med mulige købere af dele af pantebrevsporteføljen.
Den 14. april 2013 oplyste Appellant, tidligere Sagsøgte til Finansiel Stabilitet, at en køber havde af-givet tilbud på en del af pantebrevsporteføljen. Finansiel Stabilitet ønskede imidlertid et samlet tilbud på porteføljen, og et salg blev herefter ikke gennem-ført før overdragelsesaftalen af 22. maj 2013 mellem Vich 4242 ApS under kon-kurs og Finansiel Stabilitet.
Skønsmand har den 6. august 2024 afgivet en skønserklæring vedrø-rende vurdering af værdien af den omtvistede pantebrevsportefølje. Af skøn-serklæringen fremgår bl.a.:
”Generelle bemærkninger fra Skønsmand om pantebreve og pantebrevsmarkedet:
1. Værdiansættelsen af et enkelt pantebrev sker på grundlag af pante-brevets prioritetsmæssige placering i ejendommen, ejendommens art, beliggenhed og omsættelighed, debitors bonitet, pantebrevets løbetid og markedsrenten for, hvad en investor vil forlange for en investering af en sådan art. I den herefter udregnede kurs tages der også hensyn til pantebrevets restgæld og kursværdi, idet der heri skal indregnes en vis nominel fortjeneste for investeringen.
2. I sommeren 2007 begyndte visse pengeinstitutter, at få problemer med at finansiere udlånsoverskuddet på interbankmarkedet bl.a. efter Jyllands-Postens artikler om spekulative ejendomshandler og pante-brevsfinansieringer og i 2008 frøs hele interbankmarkedet til efter subprimekrisen i USA og Lehman Brothers konkurs i september, så fi-nansiering af pantebrevskreditter m.m. herefter ikke længere var mulig!
3. Pantebrevsmarkedet var herefter (fra 2008) i praksis ikke eksisteren-de, da der ikke kunne skaffes finansiering til pantebrevskøb og de fleste
3
kreditter blev opsagt, da en del af de pengeinstitutter der før havde fi-nansieret en del af pantebrevsmarkedet, kom under afvikling hos Fi-nansiel Stabilitet. Disse forhold gjorde i samspil med at ejendomspriserne styrtdykkede, at mange pantebrevsinvestorer gik konkurs i de efterfølgende år.
4. Først i 2013-14 løste det lidt op med andre investorer, men generelle pantebrevskreditter i pengeinstitutter kom ikke igen. Pantebreve havde fået en odiøs klang og kun ganske få pengeinstitutter gav fortsat pantebrevskreditter til ”gamle” udvalgte pantebrevsinvesto-rer – der havde ”overlevet” finanskrisen. Ejendomspriserne begyndte at rette sig, men kun i de større byer.
Her kunne køberne finansiere ejendomskøb ved optagelse af kreditfore-ningslån og banklån.
I det såkaldte ”Udkants Danmark” forblev ejendomspriserne fortsat på de lave niveauer fra finanskrisen i 2008 Den demografiske udvikling med flytning fra land til by og kreditforeningernes og pengeinstitutter-nes tilbageholdenhed med at yde lån til disse ejendomme var en med-virkende årsag til den manglende prisstigning – på trods af den gene-relt faldende rente i perioden.
Alt dette betød, at marginen fra det generelle renteniveau til investor-renten for pantebrevskøb blev udvidet betydeligt.
…
Spørgsmål 1:
Skønsmanden anmodes om at vurdere den samlede værdi af pante-brevsporteføljen på tidspunktet for overdragelsen i maj 2013 med ud-gangspunkt i oplysningerne om pantebrevene i overdragelsesaftalen (bilag 8) og oplysningerne omkring pantebrevene, der fremgår af over-sigten i sagens bilag 8, bilag 1?
Svar på spørgsmål 1:
Det foreliggende materiale er mangelfuldt:
a. Pantebrevenes prioritetsstilling foreligger ikke – og kan næppe gen-skabes ved en evt. omkostningstung forespørgsel i tinglysningssyste-met.
b. Pantebrevsydelserne er ikke anført, så restløbetiden kan ikke bereg-nes.
Jeg har derfor kursfastsat det enkelte pantebrev/gældsbrev på følgende grundlag:
c. Skønnet restløbetid (restgæld i % af hovedstol)
d. Oplyst nominel rente
e. Skønnet ejendomsværdi i forhold til det skønnede udstedelsestids-punkt med
4
udgangspunkt i pkt. c og matr. betegnelsen og dermed beliggenheden (jævnfør pkt. 4)
f. Er ydelserne betalt? Hvis dato for restgæld i det foreliggende materia-le er 2 terminer før handelstidspunktet, har jeg skønnet af fordringen er i restance.
Med udgangspunkt i punkterne 1. til 4. og a. til f. har jeg kursfastsat hvert enkelt pantebrev/gældsbrev, hver for sig og grupperet dem i føl-gende grupperinger:
Hovedstol Restgæld VægtetVægtetKursværdi nom.rte. kurs Gr. 1 Pbr og8.155.540 6.253.142 7,45 29,25 1.829.033 gbr i restance Gr. 2 Gælds-1.342.118 983.117 1,52 41,77 410.696 breve Gr. 3 Pante-28.118.883 19.694.796 8,11 83,21 16.387.595 breve Grand total 37.616.541 26.931.055 7,72 69,17 18.627.324
Spørgsmål 2:
Skønsmanden anmodes om at vurdere, hvilken værdi den pågældende pantebrevsportefølje ville kunne være blevet solgt til fra et konkursbo med dertilhørende ansvarsfraskrivelser til en pantebrevshandler eller en anden tredjemand i maj 2013?
Svar på spørgsmål 2:
Det er besvaret under spørgsmål 1
Det gør ingen forskel på værdien, da risikoen er købers og jeg forudsæt-ter, at de angivne oplysninger som nævnt under punkt 1 er korrekte og forelå for køberen på handelstidspunktet.
Spørgsmål 3:
Skønsmanden anmodes om at vurdere hvilken værdi pantebrevsporte-føljen ville kunne have indbragt, hvis Finansiel Stabilitet havde beholdt pantebrevene og lade skyldnerne indbetale i overensstemmelse med pantebrevenes vilkår?
Svar på spørgsmål 3:
Kan ikke besvares”
Forklaringer Appellant, tidligere Sagsøgte har afgivet supplerende forklaring. Skønsmand har endvidere afgivet forklaring.
5
Appellant, tidligere Sagsøgte har forklaret, at han anser sig selv som en fornuftig for-
retningsmand, som kom i problemer på grund af fald i aktiekurserne. Han hav-de i 20-25 år tjent penge på at købe og administrere pantebreve, og han havde altid købt pantebreve, som var sikre. Vich 4242 ApS var et pantebrevsselskab, som var sammensat af i alt tre selskaber. Han handler ikke længere med pante-breve.
Når en pantebrevsformidler tilbød ham et pantebrev, blev han tilbudt en kurs og fik oplysninger om debitor og prioritetsstillingen. Han videresendte tilbud-det til sin bank, som godkendte købet. Han foretog en grundig vurdering før hvert enkelt køb. Nogle af pantebrevene endte med at blive nødlidende, og hvis det var helt håbløst, blev de pågældende debitorer erklæret konkurs. Nogle gange købte han de ejendomme, som han havde sikkerhed i, og hvis der efter videresalget stadig var gæld tilbage, havde han pantebrevet som et gældsbrev.
Pantebrevene blev indfriet ved, at banken løbende udsendte opkrævninger. Hvis der ikke blev betalt, blev han orienteret. Han havde tre ansatte til at stå for dette. Det var nok omkring 2 % af pantebrevene, som blev nødlidende. Hvis der var særlige grunde til, at en debitor ikke kunne betale, indgik de nogle gange aftaler om udsættelse. Selv om nogle af pantebrevene derfor kunne fremstå som nødlidende, ville de i sidste ende stadig blive betalt.
Revisionsprotokollen af 31. maj 2012 for Vich 4242 ApS blev udarbejdet ud fra regnskabet. Hensættelserne til tab blev opgjort efter individuelle vurderinger af de enkelte pantebreve og typisk efter samtale med skyldneren. Opgørelsen i protokollen er derfor retvisende.
Når revisor henviste til ledelsesberetningen og tog et forbehold for, at der var ”væsentlig usikkerhed om indregning og måling af selskabets pantebreve” , var det udtryk for revisorsprog. Det anførte om, at der også var ”betydelig usikkerhed om selskabet evne til at fortsætte driften” , handlede om hans tab på aktier og havde ikke noget at gøre med pante-brevsporteføljen.
Pantebrevsporteføljen var i 2012 omtrent den samme, som da han gik konkurs året efter, og tabsprocenten på omkring 5 var sammenlignelig. Hvis Finansiel Stabilitet havde ladet pantebrevene indfri, ville den samlede por-tefølje på grund af de høje renter have givet mindst 40 mio. kr.
Han havde i 2013 kontakt til to mulige købere af pantebrevsporteføljen. Den ene ville kun købe de pantebreve, der vedrørte ejendomme på Sjælland, og det ville Finansiel Stabilitet ikke gå med til. Den anden mulige køber endte med heller ikke at kunne købe porteføljen. Finansiel Stabilitet gav på intet tidspunkt ud-tryk for, at de selv ville købe pantebrevene, hvis han ikke fandt en køber. Han blev heller ikke opfordret til at indhente en vurdering af porteføljen.
Han kautionerede personligt for gælden til Fionia Bank, fordi banken havde krævet det. Han forventede ikke, at det ville blive aktuelt, men han havde ikke
6
forudset, at aktiemarkedet ville falde så meget, som det gjorde. Ud over pante-brevsporteføljen var der også sikkerhed bl.a. i elektronikvirksomhedens ejen-dom, og han troede derfor, at sikkerheden langt oversteg gælden. Det var først ved boopgørelsen i 2020, at han blev bekendt med, at pantebrevene var blevet solgt som sket. Det er hans opfattelse, at de blev foræret væk. Pantebrevene var håndpantsat, og Finansiel Stabilitet kunne derfor bare have taget dem. De hav-de ikke behøvet at købe dem.
Hans pantebreve lå næsten altid i ejendomme, hvor der også var et realkredit-lån.
Skønsmand har forklaret, at han er pensioneret bankmand. Han var
chef for en pantebrevsafdeling frem til sin pension i 2017. Han har gennem ti-den handlet pantebreve for samlet 4-5 mia. kr. Han har været medlem af besty-relsen i Dansk Pantebrevsforening og er i dag formand for bestyrelsen.
Når man skal vurdere værdien af et pantebrev, er det optimalt, hvis man kan se prioriteten, løbetiden, renten, restgælden, ejendommens art og beliggenhed og debitors forhold. Når han i sin skønserklæring har anført, at materialet var mangelfuldt, skyldes det, at han ikke kendte prioritetsstillingen eller ydelsen. Den beregnede kurs er udtryk for ydelserne i forhold til restgælden.
Fordi han ikke kendte ydelserne, har han ved beregningen ud fra sin erfaring skønnet, hvordan de må antages at have set ud. Han har på baggrund af restgældens størrelse i forhold til hovedstolen vurderet, hvor lang løbetiden må antages at være. Han har desuden set på matrikelbetegnelserne for at få et indtryk af den geografiske placering, hvilket skal ses i sammenhæng med prisudviklingen i perioden 2008-2013.
Han har opdelt pantebrevene i de tre anførte grupper, herunder en gruppe med pantebreve i restance. Hvis der var restance ud over en termin, blev pantebre-vet taget med i denne gruppe.
I tiden efter finanskrisen skete en voldsom ændring i pantebrevsmarkedet. Ejendomspriserne var faldende, og der var stor mistillid. Markedsrenten for pantebrevsinvesteringer afspejler, hvad investorerne vil give, og den var i 2013-2014 høj, fordi ingen ville røre dem.
Den nominelle rente er den rente, som debitor skal betale. Et pantebrev med høj rente vil alt andet lige have en højere kurs, hvis man kan finde en køber. Den vægtede kurs i hans skema er fastsat ud fra, at det på det pågældende tidspunkt var svært at finde købere. Kursen på 83,21 for gruppe 3 er udtryk for ren mate-matik. Som det fremgår af bilaget til hans skønserklæring, kunne der være pan-tebreve, som havde samme kurs, men som havde forskellige nominelle renter.
7
Det kunne for eksempel skyldes, at pantebreve med renter på 7-8 % lå i Køben-havnsområdet, mens pantebreve med renter på 11 % lå i ”Udkantsdanmark” .
Det ville ikke have flyttet hans vurdering særlig meget, hvis han havde haft de øvrige oplysninger. Den præcise prioritetsstilling har ikke så stor betydning, for så længe et pantebrev ligger inden for værdien, er det et sikkert pantebrev. Så-ledes vil salg af en let omsættelig ejendom typisk dække et pantebrev. Man har desuden aldrig oplysninger om debitor, når det drejer sig om cirkulerede pan-tebreve.
Han er gået ud fra, at der var tale om sælgerpantebreve. Han har med sin erfaring vurderet en realistisk værdi. Han har ikke været forsigtig i sin vur-dering. Hvis han havde haft oplysninger om prioritet og ydelser, havde det maksimalt rykket kursen 2-3 point.
Han har udregnet pantebrevenes værdi på handelstidspunktet i 2013. Hvis Fi-nansiel Stabilitet havde beholdt pantebrevene, ville nogle være blevet betalt, og nogle af ejendommene ville være gået på tvangsauktion, men det er umuligt at vurdere hvor mange. Ejendomsudviklingen har været markant forskellig i Kø-benhavn og lignende områder sammenlignet med ”Udkantsdanmark” .
Han har ikke bemærkninger til den metode, der er anvendt i revisionsprotokol-len fra 2012, men det er hans opfattelse, at den opgjorte værdi ikke virker reali-stisk. Den er tæt på kurs 95. Når man ansætter værdien af et pantebrev, sker det ud fra den forventede salgspris. Det er hans opfattelse, at hensættelsen til tab er alt for lav.
Hvis ikke debitor betaler, skal ejendommen på tvangsauktion, hvil-ket for mange ejendomme medfører en masse omkostninger. I ”Udkantsdan-mark” blev ejendommene tidligere typisk handlet til omkring 1,2-1,4 mio. kr., men efter krisen ville ingen købe disse ejendomme. I dag bliver de derfor hand-let til 500-700.000 kr. Et pantebrev i en sådan ejendom, som tidligere har været handlet til 1,4 mio. kr., er i dag uden værdi.
Ved et videresalg er det bedst, hvis man har tid til at finde den rigtige køber, og man vil typisk sælge ad flere omgange. Nogle foretrækker for eksempel sikre pantebreve, hvilket vil give en højere pris. Andre foretrækker pantebreve i re-stance, fordi de er forberedt på at skulle retsforfølge debitor. Der har næppe været mange købere på det tidspunkt, hvor Finansiel Stabilitet solgte pantebre-vene, og det er et spørgsmål, hvad der har været praktisk muligt. Det er hans opfattelse, at man i 2013 i praksis ikke kunne have fået en bedre kurs.
Mange af ejendommene i sagen lå i ”Udkantsdanmark” . For mange af disse ejendomme ville pantebrevet ligge uden for værdien, og det var derfor mindre værd.
Han kender ikke Vich 4242 ApS eller Appellant, tidligere Sagsøgte. De har ikke handlet sammen.
8
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
Appellant, tidligere Sagsøgte har yderligere anført, at pantebrevsporteføljen ikke er blevet solgt bedst muligt, idet kurator ikke har haft incitament til dette, da dif-ferencen kunne indkræves hos Appellant, tidligere Sagsøgte gennem kautionserklæ-ringen.
Der er ikke noget i sagen, som dokumenterer eller sandsynliggør, at ku-rator har forsøgt at sælge til anden side eller sælge bedst muligt, inden pante-brevene blev overdraget til Finansiel Stabilitet, hvilket var unødvendigt, idet pantebrevene allerede var i Finansiel Stabilitets besiddelse som håndpant.
Ku-rator eller konkursboet bør derfor bære tabet, når kurator vælger at foretage en disposition, som uomtvisteligt bebyrder Appellant, tidligere Sagsøgte. Skønsmandens værdiansættelse er desuden for lav, hvilket skyldes, at det foreliggende materi-ale har været mangelfuldt.
Derimod fastsætter revisionsprotokollen af 31. maj 2012, der er udarbejdet på et fuldstændigt grundlag, værdien af den samlede portefølje til 25.337.606 kr. Det må desuden have formodningen imod sig, at værdien af porteføljen alene skulle udgøre 18.627.324 kr., når der henses til den sikkerhed, som Appellant, tidligere Sagsøgte blev bedt om at stille.
Hvis værdien kun havde været 18.627.324 kr., havde banken naturligvis bedt om mere sikkerhed og ikke affundet sig med pantebrevsporteføljen.
Finansiel Stabilitet har heroverfor anført, at det ved det afholdte syn og skøn er vurderet, at pantebrevsporteføljen på tidspunktet for Finansiel Stabilitets overtagelse havde en lavere værdi (18.627.324 kr.) end købesummen (18.944.961 kr.), og at pantebrevsporteføljen allerede af den grund ikke er købt for billigt.
Det bestrides, at skønsmandens materiale i forbindelse med skønsforretningen var så mangelfuldt, at det har resulteret i en forkert værdiansættelse.
Den frem-lagte revisionsprotokol af 31. maj 2012 kan ikke tages til indtægt for, at pante-brevsporteføljen mindst udgjorde 25.337.606 kr., idet både protokollen selv og ledelsesberetningen i Vichs årsrapport for 2011 indeholder et tydeligt forbehold for værdien af pantebrevsporteføljen.
At pantebrevsporteføljen ikke havde en højere værdi end købesummen, støttes desuden af, at Vich og Appellant, tidligere Sagsøgte forud for Finansiel Stabilitets overtagelse flere gang fik fristudsættelse med henblik på fremskaffelse af købstilbud på porteføljen, hvilket ikke lykke-des.
Appellant, tidligere Sagsøgte er ikke ved den efterfølgende realisering af pante-brevsporteføljen blevet stillet ringere, end hvis Finansiel Stabilitet selv havde tiltrådt pantegælden, idet gælden i så fald kun var blevet nedskrevet med Fi-nansiel Stabilitets efterfølgende salgspris, som var lavere end den aftalte købspris.
Landsrettens begrundelse og resultat
Finansiel Stabilitet erhvervede ved overdragelsesaftalen af 22. maj 2013 den omhandlede pantebrevsportefølje fra Vich 4242 ApS under konkurs for
9
18.944.961 kr., som blev afskrevet i selskabets gæld til Nova Bank Fyn A/S. Efter oplysningerne om Finansiel Stabilitets efterfølgende videresalg af pante-brevsporteføljen sammenholdt med overdragelsesaftalens pkt. 7.8 lægges det til grund, at Finansiel Stabilitet ved videresalget ikke opnåede et provenu ud over købesummen. Som kautionist hæfter Appellant, tidligere Sagsøgte derfor som ud-gangspunkt for den resterende del af selskabets gæld, som er opgjort til 2.319.010,22 kr.
Som for byretten er spørgsmålet for landsretten, om Finansiel Stabilitet ved er-hvervelsen og senere ved videresalget af pantebrevsporteføljen har handlet loy-alt over for Appellant, tidligere Sagsøgte som kautionist, herunder ved at iagttage sin tabsbegrænsningspligt.
Skønsmand har i skønserklæringen og under afhjemlingen for lands-retten redegjort nærmere for de forhold, som indgår i værdiansættelsen af pan-tebreve. Dette omfatter både de generelle markedsvilkår i perioden 2007-2014 og indholdet af de enkelte pantebreve, herunder betydningen af den prioritets-mæssige placering, ejendommens art, beliggenhed og omsættelighed, debitors bonitet og pantebrevets løbetid og rente.
Skønsmanden har i den forbindelse fremhævet, at han ved vurderingen af den omhandlede pantebrevsportefølje ikke har haft oplysninger om pantebrevenes prioritetsstilling eller ydelser, og at hans værdiansættelse til 18.627.324 kr. derfor i et vist omfang hviler på et skøn.
Han har imidlertid uddybende forklaret, at det maksimalt ville have ændret hans vurdering med 2-3 procentpoint, hvis han havde haft disse oplysninger.
På denne baggrund, og da værdiansættelsen af pantebrevene i Vich 4242 ApS’ revisionsprotokol ikke kan føre til et andet resultat, er det ikke godtgjort, at værdien af pantebrevsporteføljen på tidspunktet for overdragelsen i maj 2013 oversteg den aftalte købesum på 18.944.961 kr.
Efter oplysningerne om Appellants, tidligere Sagsøgte forgæves forsøg på selv at finde købere til pantebrevsporteføljen og om det efterfølgende salg af denne som en del af den samlede afvikling af Finansiel Stabilitets pantebrevsaktiviteter er det desuden ikke godtgjort, at Finansiel Stabilitet ved videresalget kunne have op-nået en højere pris end den aftalte købesum på 18.944.961 kr.
Det er derfor ikke godtgjort, at Finansiel Stabilitet har tilsidesat sin tabsbe-grænsningspligt eller på anden måde handlet illoyalt over for Appellant, tidligere Sagsøgte som kautionist, og landsretten tiltræder derfor, at Finansiel Stabilitets betalingspåstand er taget til følge.
Landsretten stadfæster herefter byrettens dom.
10
Efter sagens udfald skal Appellant, tidligere Sagsøgte i sagsomkostninger for landsret-ten betale 150.000 kr. til Finansiel Stabilitet til udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens omfang og forløb, herunder hovedforhandlingens begrænsede varighed, og at der for landsretten er afholdt syn og skøn.
THI KENDES FOR RET:
Byrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant, tidligere Sagsøgte inden 14 dage betale 150.000 kr. til Finansiel Stabilitet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 11-04-2025 kl. 10:00 Modtagere: Indstævnte Finansiel Stabilitet, Advokat (H) Ole Møller Jespersen, Advokat Louise Reuss Boesen, Appellant, tidligere Sagsøgte
