VLR — Vestre Landsret
BS-50494/2025-VLR
OL-2026-V-00019
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 196.5px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
VESTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 31. marts 2026
Sagen er behandlet for lukkede døre.
Sag BS-50494/2025-VLR (9. afdeling)
Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) (advokat Jesper Frøkjær Jonstrup for begge, beskikket)
mod
Ankestyrelsen (advokat Mette Halmø Rasmussen ved advokat Anna Egesbæk)
Yderligere part:
Barn (advokat Ditte Schou-Christensen, beskikket)
Retten i Herning har den 22. september 2025 afsagt dom i 1. instans (sag BS-33107/2025-HER).
Landsdommerne Anne Toftdahl, Lars Christensen og Thomas Jønler har delta -get i ankesagens afgørelse.
Påstande
2
Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far), har gentaget deres påstand om ophævelse af Ankestyrelsens afgørelse.
Indstævnte, Ankestyrelsen, har påstået dommen stadfæstet.
Advokat Ditte Schou-Christensen har på vegne af Barn tilsluttet sig Ankestyrelsens påstand om stadfæstelse.
Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) har fri proces under anken.
Forklaringer
Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) har ikke personligt været til stede under ankesagens behandling.
Anbringender
Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) har supplerende anført, at det fort-sat ikke bestrides, at der er et gyldigt anbringelsesgrundlag. De øvrige betingelser for adoption er imidlertid ikke opfyldt. Der er tale om et lille barn, og der skal derfor mere til for at anse det for sandsynliggjort, at forældrene varigt er
ude af stand til at varetage omsorgen for barnet, jf. bl.a. U.2026.387V. Prognose-
vurderingerne viser, at navnlig Klager (Biologisk far) har et udviklingspoten-
tiale og vil kunne udvikle sine forældreevner væsentligt. Der er alene gennem-
ført 3 samvær mellem Barn og de biologiske forældre, og dette giver ikke til-
strækkeligt grundlag for at træffe en så indgribende afgørelse som adoption.
Ankestyrelsen her heroverfor anført, at der efter prognosevurderingerne sam-
menholdt med sagens øvrige oplysninger er en høj grad af sandsynlighed for, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) uanset støtteforanstaltninger ikke vil være i stand til at varetage omsorgen for Barn.
Landsrettens begrundelse og resultat
Efter adoptionslovens § 9, stk. 2, kan adoption i særlige tilfælde meddeles uden forældrenes samtykke, hvis væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for barnet,
taler for det. Efter § 9, stk. 3, kan adoption efter stk. 2 meddeles, hvis betingel-
serne for anbringelse af barnet uden for hjemmet i § 47, stk. 1, nr. 1 eller 2, i bar-
nets lov er opfyldt, og det er sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være ude
af stand til at varetage omsorgen for barnet, og at adoption af hensyn til konti-
nuiteten og stabiliteten i barnets opvækst vil være bedst for barnet. Der skal
være en høj grad af sandsynlighed for, at forældrene uanset støtteforanstaltnin-
ger ikke vil være i stand til at varetage omsorgen for barnet, jf. bl.a. Højesterets dom af 23. august 2021 (U.2021.4867H).
Barn har siden fødslen været anbragt uden for hjemmet. Af de grunde, der er
anført i Ankestyrelsens afgørelse af 13. juni 2025, tiltræder landsretten, at betin-
3
gelserne for at anbringe Barn uden for hjemmet er opfyldt, jf. barnets lov § 47, stk. 1, nr. 1, idet der er en åbenbar risiko for, at Barns sundhed og udvikling
vil lide alvorlig skade ved ophold i hjemmet som følge af utilstrækkelig om-
sorg.
Efter forældrekompetenceundersøgelserne og sagens øvrige oplysninger fore-
ligger der en høj grad af sandsynlighed for, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far)
Klager (Biologisk far) uanset støtteforanstaltninger varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for Barn. Landsretten har i den forbindelse lagt særlig vægt på det, der også er anført i Ankestyrelsens afgørelse. Det, der er anført for
landsretten, herunder om det begrænsede antal samvær mellem Barn og for-
ældrene, kan ikke føre til en anden vurdering.
Landsretten finder, at væsentlige hensyn til Barn taler for, at adoption er
bedst for ham, særligt med hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i hans op-
vækst. Alternativet til en adoption vil være, at Barn med høj grad af sandsyn-
lighed vil skulle tilbringe hele barndommen hos en plejefamilie med den usik-
kerhed, dette indebærer, bl.a. med hensyn til, at plejeforholdet kan blive opsagt.
Landsretten tiltræder herefter, at betingelserne for adoption af Barn uden for-
ældrenes samtykke er opfyldt, jf. adoptionslovens § 9, stk. 2 og 3.
Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.
THI KENDES FOR RET:
Byrettens dom stadfæstes.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til nogen anden part eller til statskassen.
Publiceret til portalen d. 31-03-2026 kl. 10:00 Modtagere: Klager (Biologisk far), Indstævnte Ankestyrelsen, Anden part Barn, Klager (Biologisk mor)
